Gartnernes Fagforening i 75 år

Gartnernes Fagforening i 75 år

Gartnernes Fagforening i 75 år

Gartnernes Fagforening i 75 år Udgivet 2014 af 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening Servicegruppen Den Grønne Gruppe Mølle Allé 26, 2500 Valby Tekst: Hvor intet andet er anført: Hans Melgaard og Kenneth Wöhlisfelt Redaktion: Flemming Grønsund Walter Markussen Kenneth Wöhlisfelt Hans Melgaard Produktion og grafisk design: Jens Otto Emmich / zentens

Indhold n n n n n n n n n n n n n n n n Forord... 5 Gartneruddannelsen tilbageblik og klip fra historien... 6 Arbejdsmiljø... 22 Agitation... 28 De største kampe sejre og nederlag... 30 Klubber og udvalg... 34 Klub 1. Kirkegårdsgartnernes klub... 48 Klub 2. Anlægsgartnernes klub... 54 Klub 3. Kommunale Gartneres Klub... 60 Klub 4. Gentofte Kommunale Gartnerklub... 64 Klub 5. Statshaveklubben... 68 Klub 6. Private Kirkegårdes Klub... 73 Klub 7. KOMA løg... 75 Klub 8. Handelsgartnerne... 78 Medlemmerne fortæller... 82 Formandsgalleri... 92

Jordkogning, A. Knudsen Rødovre 1956

Forord Den 28. oktober 2005 fyldte Gartnernes Fagforening København 75 år. I den anledning besluttede bestyrelsen, at der skulle udgives en bog, der fortæller historien om, hvad fagforeningen har kæmpet for og har nået af resultater på løn og arbejdsvilkår. Her er den så: Historien om de københavnske gartnere fortalt i tekst og masser af dejlige og stemningsfulde billeder. Det er også beretningen om fagforeningens mange aktive klubber, om uddannelses- oplysnings- og miljøarbej - det. Et arbejde der ikke alene var til fordel for medlemmerne, men også har været med til at sætte dagsordenen i samfundet i øvrigt. De gode gamle dage var ikke en dans på roser. En lille løn, lange arbejdsdage og vinterfyringer var det normale for de fleste af medlemmerne i de første 30 år af vor hi - storie. Kampen for en løn på linie med de øvrige håndværkere er endnu ikke en realitet for alle vort fags brancher til trods for det har været på dagsordenen i alle årene. Gartnernes Fagforening startede for 84 år siden, hvor fem fagforeninger blev lagt sammen for på den måde at blive en stærk og slagkraftig organisation. I bogen kan du læse et uddrag af fagforeningens historie. God læselyst! Redaktionen G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 5

Gartneruddannelsen tilbageblik og klip fra historien Uddannelsen som gartner kunne i 1930 erne tage op til ni år. Her er et kig tilbage i historien. De første fagforeninger De faglærte gartnere stiftede i 1891 en fagforening med ca. 100 medlemmer. Efter tre år var der kun 12 tilbage. Men initiativrige gartnere startede den 11. december 1894 en ny fagforening kaldet Gartnerforbundet af 1894. Det var starten på Dansk Gartnerforbund. De ufaglærte startede deres egen forening i 1901. Den gik i opløsning i 1906. I 1924 forsøgte en ny handelsgartner-forening med en strejke i seks uger. Strejken blev tabt, og foreningen mistede medlemmer. Anlægsgartnernes fagforening vandt en konflikt, hvor det lykkedes at hæve lønnen fra 38 øre til 43 øre pr. time og en overtidsbetaling på 50 øre. Strejken bidrog til medlemsfremgang. Starten på Gartnernes Fagforening Fagforeningen startede ved et møde den 28. oktober 1930, hvor fem fagforeninger blev lagt sammen til én stærk og slagkraftig organisation. Den nye fagforening havde nu 400 medlemmer den største afdeling i Gartnerforbundet, der havde ca. 500 medlemmer. I 1933 var medlemstallet steget til 1.078 mænd og 13 kvinder. I 1941 var der 1.480 mænd og 31 kvinder. Fagforeningen voksede også ved, at om - egnsafdelinger blev lagt sammen med Gartnernes Fagforening. Nogle af de seneste sammenlægninger var tilbage i 1970, hvor Rungsted afdeling i maj og Søllerød/Lyngby afdeling i oktober blev en del af fagforeningen. I 1971 var der 1.832 medlemmer i fagforeningen. Gennem 80 erne og 90 erne lå medlemstallet mellem 1.480 og 1.570. I 1996 overflyttedes 100 gartnere i Hedebo afdeling til fagforeningen. Gartner Tidende 1931 En gartner stor og stærk. Maa være villig til at arbejde tidlig og silde. Der søges også: En del elever Nogle elever kan få Plads - maa være villig til at malke et par køer - helst troende Der var eksempler på at elever var i lære i syv, otte og ni år og at der var mellem 10 og 18 elever på mange gartnerier. Eleverne var fra 14 år op til 23 år. 6 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R

Gartneruddannelsen i teori og praksis på Vilvorde i 1940 erne og 1950 erne. G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 7

Der boede vi Gartnernes Fagforening startede i 1930 med at have kontor på Blaagaards Plads 18 på Nørrebro. I 1940 flyttede den til Valdemarsgade 47 på Vesterbro. Derudover var der i 1946 lokale indbetalingskontorer på Hovedvejen 88 i Glostrup, Amager Nykro og Gentofte Hotel. Senere på Toftebæksvej i Lyngby og på Hækkevej 7 i Hørsholm. Disse kontorer blev lukket op gennem 90 erne. Afskrift af lærekontrakt fra 1931 Jeg modtager Pladsen, som elev hos Handelsgartner Ove Nielsen paa følgende Betingelser. Jeg arbejder fra 6 Morgen til 5 Aften om Vinteren, fra 6 Morgen til 5½ Aften om Sommeren. Har vagt i Gartneriet hver anden søndag, samt Pasning af Kedler om Aftenen efter Tur, hver 4. uge. Vederlag herfor 3 Kr. pr. Uge. Forpligter mig til at være i Sygekasse, som jeg selv betaler. For Udeblivelse fra Gartneriet uanset Grunden, ogsaa Sygdom, kan jeg ikke fordre løn. Jeg forpligter mig til ikke at modtage Besøgende i Gartneriet uden særlig tilladelse. Pladsen er saavel fra Principals som min side opsigelig naar som helst med 14 Dages Varsel. Forpligter mig til at arbejde over, naar det forlanges, mod Betaling. Sign. Glostrup 1931 I 1983 købte Gartnernes Fagforening ejendommen Alhambravej 13 på Frederiksberg. I 2006 flyttede gartnerne sammen med fem andre fagforeninger og bor nu på Mølle Allé 26 i Valby. Seks gartnere døde Den 6. marts 1932 blev seks unge gartnere fundet døde i deres senge. Årsagen var kulosforgiftning. De sov i et rum lige over fyrrummet. Bladet Social Demokraten, bringer noget senere dette læserbrev fre en gartnerlærling, der forsøger at råbe politikerne op: Gartnerlærlinge hører til de allerslettest stillede, vi har saaledes en arbejdsdag paa 10-11 Timer. Vore Principaler var nemlig saa venlige at hindre, at vi kom ind under Lærlingeloven. I stedet lavede de selv noget de kalder Lærlingelov. Her bestemmes, at Arbejdstiden under alle omstændigheder skal falde fra Kl. 6 Morgen til 6 Aften. Altsaa 12 timers Arbejdsdag, afbrudt af 1 Times Middag og en halv Times Frokost, 10½ time netto. Sommerferie er der ikke Tale om. Arbejde, som rettelig burde udføres af en Arbejdsmand, bliver ofte udført af en Elev. Mit Værelse har jeg selv maattet tapetsere og male for egen regning. Og om vinteren maa jeg ligeledes selv betale Brændsel til Kakkelovnen. Dette er Gartnerlærlingenes Kaar! 1932: 31,7 % arbejdsløse i alt 138.416. Steinkes sociallove blev hårdt angrebet. Venstre og Konservative kaldte arbejdsløshedsdagpengene for dovenskabspræmier. 8 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R

Altid problemer Aage la Cour var elev på et gartneri lidt uden for København i 30 erne. Her er hans beretning fra en hverdag med dårlig kost og elendige arbejdsforhold. AAGE LA COUR Jeg startede den 1. februar 1936 som ældre elev på et gartneri i Buddinge. Vi fik 30 kr. om måneden, hvis vi selv tog sengetøj med. Arbejdstiden var fra syv morgen til halv seks aften med fri hver anden søndag. Når det blev lysere om morgenen startede vi kl. 6.30. Der var elektrisk lys i de fem store drivhuse, så der var ingen hindring for en lang arbejdsdag. Gartneriet som Aage la Cour arbejdede på lå på Buddingevej tæt på S-stationen. Aage husker, at der ved stationen var nogle store papskilte der fortalte, at gartneriet var affolket på grund af dårlig kost og elendige arbejdsforhold. Vi var fire, der skulle starte samtidig. Bageren, der havde en forretning ved siden af, fortalte, at der altid var problemer på gartneriet, men vi var velkommen hos ham også efter lukketid, så kunne vi få brød og smør. Det fik vi hurtigt brug for. Arbejdet var hårdt og kosten utilstrækkelig. Der var flere hundrede bænke, som vi pakkede med et halvt meter tykt lag dagrenovation som skraldevognene leverede. Det gik i gæring og satte varme. Efterfølgende blev de dækket med harpet jord og når den var varm nok, så kunne vi så, husker Aage la Cour og fortsætter: Jeg fik ansvaret for de fire fyrkedler fordelt på tre fyrgrave. De skulle være i orden inden normal arbejdstids begyndelse, ligesom jeg havde ansvaret for, at de var i orden ved sengetid. Det tog meget af min fritid. I den kolde tid skovlede jeg ca. tre tons cinders ind i fyrene i døgnet. Æggekage og rugbrød Dagen i gartneriet lignede altid sig selv, husker Aage: Kl. 6.45 var der morgenmad, frokost fra kl. 8 til 8.30. Middag med varm mad fra kl. 12 til 13. Herefter var der ingen pause frem til fyraften kl. 18 det var et lang stræk. Unge der arbejdede hårdt. Der var ingen pause fra kl. 13 til fyraften. Ved middagsbordet sad mester for bordenden og der var altid for lidt mad. På gartneriet dyrkede vi Chrysanthemum, Hortensia og mange pottekulturer samt en million udplantningsplanter: Tagetes, Isbegonia, Lobelia. I forårsmånederne blev vi beordret to timers overarbejde hver aften. Efter nogen stædighed lykkedes det os at få overarbejdet betalt med en krone for de to timer. For Aage la Cour og hans arbejdskammerater gik det at arbejde med dagrenovationen. Mindre lystigt var det at arbejde med nat - renovationen. Den trak vi op i spande af gartneriets stinkende jordkule. Den blev siet gennem gamle løgsække og brugt til vanding af blomster og tomater. Vi fire sagde op, men efter fem måneder havde alle fået andet arbejde igen, slutter Aage la Cour. G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 9

Lærlingenes arbejde Hvad lavede en lærling i et handelsgartneri i 1930 erne? Man får et godt indblik i opgaverne ved at kigge i gartner Bent Fjelvings dagbog fra 1934. Om vinteren: Kaste sne af drivhus. Priklet tomat og Begonia semperflorens i kompostjord. Sprøjte frugttræer med Triumph Special i en hel uge. Vaske mistbænke som derefter sættes til tørring. Derefter skal de kittes og males. Sæt kit i nye sprosser til et nyt drivhus. Kløvet træ til brænde. Om foråret: Grave møg ned til tomater. Potte agurker i større potter. Sæt kartofler til spiring. Plante blomkål og spidskål på friland. Vaske og pakke porrer. Stikke Chrysan themum. Grave dræningsgrøfter og dække dem til. Klippet rosenstiklinger. Så ærter. Om sommeren: Luge persille, porrer, jordbær og roser. Plantet stenhøjsplanter, plukke jordbær, så stedmoder i bænk. Hakke selleri og kål i marken. Grave kartofler op. Lavet kranse til begravelse. Potte Cyklamen om. Plante grønkål og nelliker på friland. Okuleret roser. Om efteråret: Knoppet Chrysanthemum. Plante persille i drivhus. Lægge juletulipaner i kasser og grave kasserne ned. Grave gladiolusløg op. Slå selleri ned i kule. Grave roser op og sorteret dem. Vaske porrer til auktion. Grave gulerødder og rodpersille op. Pille rådne blade af cyklamen. Køre kål hjem til kule. Binde julebegonia op. Annonce fra 30 erne: 2 Gartnerelever Ikke under 18 Aar. Fra bedre hjem, antages 1. Marts. Ophold i Familien. For nybegyndere fordres et mindre honorar. Dengang skulle man betale for at få lov til at komme i lære. Det var på den tid almindeligt at eleven ikke fik løn de første to år. Bent Fjelvings læreplads. 10 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R

Jens Vejmand som gartner Det er svært at forestille sig de usle vilkår som specielt eleverne måtte arbejde under i gamle dage. Men her er en lille beretning fra hverdagen: Da jeg arbejdede i et gammelt gartneri ved en udmærket arbejdsgiver, fik vi maden på værelset, og ville vi have mere mad, kunne vi gaa ud i gården og trække i en klokkestreng, saa ringede en klokke, der kunne høres i hele det tæt byggede kvarter. Saa kunne vi faa mere mad gennem køkkenvinduet. De kan tro, jeg følte ingen stolt frihed ved at staa i gaarden og bede om en portion vælling mere. Gartnerne følte ikke de var meget værd i samfundet. Det vidner en gammel sang om, den er skrevet på melodien til Jens Vejmand: Hvem gaa dog der bag tønder med kanden i sin haand, i gammel laset trøje, om bukserne et baand, det er saamænd den gartner, der af sin sure nød, han daglig maa forvandle den haarde jord til brød. Han slider og han slæber, han graver og han saar, han kæmper og han strider mod ukrudt, hvor han gaar, han poder, okolerer, beskære, binder op; dog føden knap kan skaffes og klæder ej til krop. Saa dyrker han for andre det store blomsterhav, og hver en frugt paa træet han særlig pleje gav; han under som rens hede medens solen staar i brand, omhyggeligt ser efter, at intet mangler vand. Staar vinteren saa for døren, og kulden bider slemt, og andre folk de sidder bag kakkelovnen gemt, da maa ved dag han trodse de barske stormes magt; om natten han dog passer ved kedlerne sin vagt. Ja. Meget maa han døje af kulde, nød og savn, trods arbejds resultater foragtes dog hans navn; om blomsten dejlig dufter og frugten prises højt, dens skaber ingen kender, han regnes ej en døjt. (Forfatter ukendt) De tønder der omtales i første vers, er latrintønder. G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 11

Lærlingeforeningen stiftes 1 krone om måneden måtte man af med som medlem. 5. november 1935 er en stor dag for lærlinge på de københavnske gartnerier. Det er nemlig dagen, hvor lærlingeforeningen ser dagens lys. For den nette sum af 1 kr. om måneden kunne man blive optaget som medlem af foreningen. Forbundet støtter også op om initiativet og støtter den gode sag med et agitationstilskud på hele 35 kr. Derudover følger 25 fribilletter til et kor, som holder efterårsfest. Mere attrativ er dog de 50 fribilletter til Faglig Ungdoms Agitationsfest i Nora Bio, hvor der var fuldt hus. 1935 er også året, hvor lærlinge for første gang får ret til ferie: 14 dage med løn. STORT LÆRLINGEMØDE Den 25. jan. 1936 afholder Lærlingeafdelingen et stort debatmøde Sammen med Den Unge Gartner på Teknologisk Institut. Det varme emne er: Skal Gartnerne ind under Lærlingeloven? Formand for lærlingeforeningen Aage la Cour ÆLDRE ELEV Med grundigt Kendskab til Tomater og Agurker, Meloner og Chrysanthemum, søges til at lede mit Gartneri fra den 1. januar 1940. Løn 15 kr. om måneden + Kost og Logi J. Brusgaard Dengang var det ikke helt ualmindeligt at elever blev sat til at lede gartnerier. En reaktionær stemning Udskrift fra protokollen lærlingeforeningen: 20 af klubbens medlemmer var mødt op til 1. maj festen i Fælledparken, hvor Stauning og H.C. Hansen talte. Vi sluttede af med en stor fest i Folkets Hus. Senere afholdtes en fest i Impiresalen på Blegdamsvej. Det blev en succes, men gav et underskud på 35 kr. og 31 øre på grund af, at der manglede damer. Ved et agitationsmøde om efteråret i Lyngby var der ret god tilslutning, men på grund af en reaktionær stemning blandt enkelte deltagere, fik vi ingen indmeldelser. Det gik bedre i Glostrup, hvor vi fik 3 lærlinge meldt ind. I 1938 var 1300 lærlinge samlet til fælles agitationsmøde i Nora Bio. Der var 300-400, der ikke kunne komme ind grundet pladsmangel. Der var korte kamptaler og Filmen: Den sidste Vandring med forord af Justitsminister Steincke blev vist. 12 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G 7 5 Å R

Medarbejdere i nellikegartneri i København 1952. Kursus for arbejdsløse, Teknologisk Institut 1944. G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G 7 5 Å R 13

Børn på arbejde for to kroner For at blive gartnerlærling skulle man i 1937 være fyldt 14 år og undersøgt for tuberkulose. Gartnerne kom med i Lærlingeloven i 1937. For at starte i lære skal den unge være fyldt 14 år og have afsluttet skolegangen og være undersøgt for tuberkulose som det hed. Indtil da var det tilladt for fattige arbejdsmænd og husmænd at lade deres børn arbejde hos en bonde fra de var otte-ti år. Bonden kunne så holde dem hjemme fra skole, hvis der var arbejde. For det fik familien to kr. om måneden. 13 år senere blev loven dog ændret, men i praksis havde den ikke større betydning. I lovteksten står der bl.a. At skolepligtige Børn ikke maa beskæftiges ved erhvervsmæssigt Ar bejde forud for skoletiden på de dage, da de skal i Skole. En bestemmelse bønderne ikke overholdt. Resultatet var trætte drenge, der faldt i søvn i timerne og derfor var et let offer for lærernes trang til brug af ris og spansk rør mod disse umulige elever. I 1937 er der 21,7 % arbejdsløse. Der vedtages en lov, der forbyder overarbejde. Kong Christian den X besøger Hitler i Berlin. Frivillige rejser i stort tal til Spanien for at kæmpe mod fascisten Franco. Regeringen vedtog en lov der forbyder danskerne at deltage i krigen i Spanien. Fagskole for anlægsgartnere Strenge tider på Teknologisk Institut, men overskud nok til at oprette Anlægsgartnernes Klub. Vi skal helt tilbage til 1918 for at finde oprettelsen af Fagskolen for Anlægsgartnere, der blev til på Teknologisk Institut i København. Kurset var på 200 timer fordelt på to klasser: A: for begyndere og B: for viderekomne. Pris, 90 kr. for A. og 50 kr. for B. 90 kr. svarede til en hel måneds løn. 14 år senere, i 1932, blev Anlægsgartnernes Klub i Gartnernes Fagforening i København stiftet. Senere kom så seks ugers kurser til, hvor også arbejdsløse fra provinsen kunne deltage. De sov i en sovesal på Teknologisk Institut. I middagspausen cyklede mange ud til Tvedes Bryggerier på Vesterbrogade. Her var der gratis servering af en stor portion risvandgrød med æblemos og margarinemadder samt en liter sødmælk: Samme ret hver dag. Nogle valgte at stille op i køen ved smørrebrødsforretningen på Trommesalen. Her kunne man få usolgte madpakker fra dagen før. Ellers var der middagskøkkener for de få, der havde råd til at betale 60 øre for to retter mad. De arbejdsløse fik hver fredag udbetalt understøttelsen. Idémanden bag undervisningen var Valdemar Hansen, der var formand for Dansk Anlægsgartnerforening. Valdemar Hansen var en barsk herre, der altid omtalte de ansatte som sla verne. Når et seks ugers kursus sluttede holdt Valdemar Hansen altid den samme forelæsning med titlen: Hvordan bliver jeg selvstændig Anlægsgartner? Og fra dengang har vi fundet følgende citat: 14 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R

Det med at investere i en skovl, spade og rive og en gammel cykel, det kan I godt glemme. Hyr en Dame, der har god forstand på bogføring. Del hende evt. med en anden. Køb en skrivemaskine. Få et pænt brevpapir, så firmaet præsenterer sig ordentligt. Når I finder en kunde, så lod først dybden af hans tegnebog. Er den i orden, så gælder det Fruen, som I skal overbevise og begejstre for netop et nyt haveanlæg. Er det i orden, så går resten af sig selv. Giv et tilbud I kan tjene på. Det skal overholdes, og manden vil prale af sin nye dyre og dejlige have, og I får flere kunder! Så let er det! I kan måske få jeres kone med i arbejdet, men tag aldrig arbejdet med i seng. Goddag til en ny lærlingeuddannelse Fra 1947 blev der arbejdet på at skabe en egentlig anlægsgartnerskole i Det Kongelige Haveselskabs have, hvor Troels Erstad var direktør. Skolen åbnede i 1949 under ledelse af overgartner H.P. Samuelsen. Man satsede på en egentlig lærlingeuddannelse indenfor anlægsgartneri, da en sådan ikke fandtes på den tid. Det første hold var kun på fem elever. Det blev senere til flere. I 1958 kunne 50 elever afslutte det etårige kursus med afgangsbevis. Men det gik langsomt med at få lærlinge inden for anlægsgartneriet. I 1950 var der kun to mestre, der ønskede at have en lærling. I 1954 er der kun lærlinge i Haveselskabets Have i København. Var der få eller ingen, der ville have lærlinge, så var der stor søgning til de 14 dages kurser i Anlægsgartneri, der blev afholdt i 1952. Der deltog mellem 400 og 500 på kurserne, hvor 26 lærere underviste. Ingen ville have lærlinge Danske Anlægsgartnere mente, at der var brug for mindst 100 lærlinge om året men kun to blev ansat I perioden 1951 til 1955 var der kun ansat tre anlægsgartnerlærlinge. Mestrene skulle godkendes, og de skulle indgå en forpligtende lærekontrakt. Det var nyt og meget fremmed. Dertil kom, at der ikke var meget arbejde fra november til marts, og en lærling skal have arbejde hele året. Landsforeningen Danske Anlægsgartnere (LDA) mener i 1956, at der er brug for mindst 100 lærlinge om året, men tre år senere i 1959 er der stadig kun to anlægslærlinge. I 1963 er der dog 35 anlægslærlinge i gang med uddannelsen. Samme år oprettes en fagklasse for Anlæg på Landbohøjskolen, med syv mand og en pige. Det er også sidste år med aftenundervisning. I 1964 begynder dagundervisningen med 2 X 6 ugers kursus. Anlægsgartneriet er i dag den absolut førende gartneruddannelse. Det har stor betydning, at mestrene giver lærlingene udfordringer gennem hele læretiden, så arbejdet føles spændende og meningsfyldt. LÆRLINGEUDFLUGT Den 22. juni 1941 På cykel til Skodsborg over Frederiksdal. Vi mødes ved Grundtvigskirken kl.10. Madpakke og badedragt medbringes. Tag dine uorganiserede kammerater med! Turudvalget Carlo Dræger G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 15

Ny lærlingelov i 1956 Med Lærlingeloven af 1956 kom der nye regler på hele gartnerområdet. Lærlingen kunne nu vælge et seks måneders kursus på en gartnerskole, efter lov om Højskoler. De fik kun betalt de 2 X 6 uger og måtte selv punge ud for resten, eller søge om statstilskud. De fleste valgte de 2 X 6 uger. Anlægsgartnerne blev undervist sammen med planteskole- og drivhusgartnere, hvilket seks anlægselever protesterede imod. De ville have deres egen anlægsklasse, men da der var så få, besluttede man at samle alle anlægseleverne på Vilvorde. I 1968 blev den nye gartneruddannelse godkendt. Det betød at Anlægsgartnerne her fik deres egen uddannelse, og læretiden blev nedsat fra fire til tre år. I 1976 begynder 50 elever på 2-dels EFG uddannelsen på Beder gartnerskole. Da Vilvorde i 1982 ikke vil gå ind for den nye EFG-uddannelse, flyttes anlægsuddannelsen fra Vilvorde til Slagelse. Faglært som voksenlærling I 1997 begynder en ny Voksen Erhvervs Uddannelse (VEU) indenfor anlæg på AMU Glostrup. Det sker i tæt samarbejde med Vilvorde. For at blive voksenlærling skal man være fyldt 25 år og have arbejdet indenfor anlægsgartneri i mindst tre år. Der skal skrives lærekontrakt, og der betales samme løn som hidtil i læretiden, så voksenlærlingen går ikke ned i løn. Den nye uddannelse tager to år uden merit. Med merit for en række AMU kurser kan uddannelsen gennemføres på kun et år. I november 1998 aflagde det første hold på 21 voksenlærlinge svendeprøve på Vilvorde. Den yngste var 30 og den ældste elev var 55 år, alle bestod svendeprøven. G A RT N E R T I D E N D E N R. 2 2, 1 9 4 4 Tilbage til lærlingearbejdet WEEKEND. Dette Fortryllende Ord, som lokker og drager Tusinder og atter Tusinder af Unge bort fra Virksomhederne, ud til det frie Liv i Naturen og til Badestrandene ikke for at unddrage sig pligterne, men for at hente Livsglæde og Sundhed med sig hjem. Længe før Gartnerne har tænkt paa at holde Fyraften om Lørdagen, kan man på Københavns Udfaldsveje se Flok efter Flok af livsglad Ungdom drage udad mod den lokkende og dragende Natur. Lørdag Eftermiddag er for dem som juleaften for Børnene. Men Ungdommen i Gartnerierne kender ikke til Weekend; med Jorden hængende i Bukserne, eller gennemblødte af Vandslangen gaar de der endnu til langt ud på Eftermiddagen. Saaledes staar det til med Gartneriets Ungdom den Ungdom, de ældre Gartnere gerne vilde gøre saa meget for. Jeg spørger bare Kan danske Gartnermestre være dette bekendt? Gustav Larsen 16 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R

De første fagprøver på Teknisk Skole København i 1952. De sidste fagprøver under den gamle ordning på Vilvorde i Tølløse 1986. G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 17

Gartnerlærlingenes arbejdsdag I 1951 blev der foretaget en stor undersøgelse af lærlingenes arbejdstid i de forskellige fag. Der deltog 6.918 lærlinge i undersøgelsen. Gartnerne gik i aftenskole 7½ time og brugte 80 minutter i gennemsnit til transport til og fra skole. Den længste arbejdsdag var på 14 timer i gennemsnit for gartnerne. Kun bagerne havde en længere arbejdstid. Lærlingene var optaget af arbejde, skole og transport i 70 timer pr. uge. Og kun 42% af fagets lærlinge havde weekend. I Lærlingeloven hedder det, at skoletid og den tid lærlingen arbejder på gartneriet sammenlagt ikke må overstige arbejdstiden for de udlærte. Undersøgelsen fortæller, at langt de fleste lærlinge arbejder mere og det styrker kravet om, at der indføres dagskole for lærlinge. 25 kr. om ugen til en lærling I 1951 er Lærlingelønen for de der er 15 år, når de går i lære: 1. år 25 kr. om ugen 2. år 29 kr. om ugen 3. år 35 kr. om ugen 4. år 40 kr. om ugen 5. år 45 kr. om ugen For 15-årige var læretiden 4½ år. Ny medhjælperprøve I 1952 afholdes de første medhjælperprøver i København på Teknisk Skole, hvor 44 lærlinge bestod prøven. Ved medhjælperprøven året efter deltog 194. I 1954 bestod 38 medhjælperprøven i København og 14 i Glostrup. En af dem der bestod var Aage Jacobsen, der senere blev formand for fagforeningen. I 1952 er der 12,5% arbejdsløse. De bekæmpelsesmidler der bruges i gartnerierne er lige så billige som før krigen. F.eks. koster Parathion kun 38 kr. pr. kg. Kafferationeringen ophæves den 30. september 1952. Gartnerungdommens fremtid Møde på Landbohøjskolen hvor elever vil stille en række spørgsmål, som i forvejen er udarbejdede. Spørgsmålene besvares af: Handelsgartner Poul Callisen Anlægsgartner H.P. Samuelsen Fagforeningsformand Poul Skovbro Forskellige med særlig interesse er indbudt til at deltage i diskussionen. Alle, såvel elever som voksne kolleger, er velkomne. Vel mødt For ungdomsafdelingen Sune Bøgh 18 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R

Lærlingeklubben Sune Bøgh, tidligere formand for lærlingeklubben, fortæller her, at det er de samme problemer de unge slås med i dag, som dengang han var aktiv i ungdomsarbejdet. SUNE BØGH En kold novemberaften i 1962, efter afslutningen på Teknisk Skole på Landbohøjskolen, deltog jeg i min første generalforsamling i lærlingeafdelingen i Gartnernes Fagforening. Mine første læreår var på Københavns Kommunes Gartneri- og Planteskole, hvor organisationsprocenten var høj. Alle var medlem af fagforeningen. Men det var ikke tillidsmanden, der sikrede, at jeg blev medlem af lærlingeklubben, og det var ikke fagforeningsarbejde der blev diskuteret i frokostpausen. Da jeg forlod generalforsamlingen, var jeg en del af bestyrelsen og fik her en række spændende år. De problemer, som de unge klager over i nutidens faglige arbejde, var præcis de samme, som jeg stødte ind i. Der var ikke den store opbakning fra de voksne kolleger. Det gjorde, at vi ikke var mange medlemmer i lærlingeafdelingen. Vi var et par små håndfulde, der mødtes til bestyrelsesmøder sammen med den tidligere kasserer i afdeling og forbund, Holger Højbøge. Vi fik dog sat gang i mange spændende aktiviteter ikke mindst med Sygekassefunktionærernes Ungdomsafdeling og Faglig Ungdom i København. Faglig Ungdom var den organisation, der samlede de små fags lærlinge til fælles aktivitet, hvor kampen for en ny lærlingelov var det vigtigste. Den gamle lov var fra 1954 og trængte til en revision. I mellemtiden var jeg blevet formand for Gartnernes Lærlingeafdeling, og medlem af forretningsudvalget for Faglig Ungdom. Her var jeg først medlem og senere formand for det udvalg, der arbejdede med revision af lærlingeloven. I forbindelse med afslutningen af min gartneruddannelse, som foregik hos anlægsgartner Holger Anker i Virum, tog jeg som så mange andre lærlinge et halvt år på Vilvorde Gartnerskole på Vilvordevej i Charlottenlund. Efter de seks vintermåneder fortsatte jeg på sommerkurset. Mit arbejde i lærlingeklubben og i Faglig Ungdom gav anledning til nogle centrale diskussioner på Vilvorde, hvor størsteparten af eleverne var sønner af gartneriejere og elever, der drømte om at blive selvstændige. Vi var kun ganske få der var medlem af fagforeningen. De betragtede de diskussioner jeg var med til at sætte i gang, som kommunistiske. hvilket jo er lidt sjovt, da jeg alle dage har været socialdemokrat. Efter et par års slip, med aftjening af værnepligt og et par højskoleophold, fik jeg en løsere tilknytning til Klub 2, Anlægsgartnernes klub i København, hvor jeg havde fornøjelse af at sidde med Albert Sabransky og Erik Hilligsøe, der var nogle af de ledende under- G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R 19

visere på de efteruddannelseskurser, der var under opbygning i Gartnerforbundets regi. I 1970 blev jeg valgt som faglig sekretær i Gartnernes Fagforening. Samtidig blev jeg udpeget til at være formand for forbundets ungdomsudvalg. Det gjorde at uddannelsespolitikken igen blev en hovedopgave for mig. Forbundets uddannelsessekretær Kjeld Hansen gav mig og Hans Brix som opgave, at undersøge muligheden for at få etableret en form for mellemteknisk uddannelse på lige fod med teknikkeruddannelsen i landbruget. Arbejdet resulterede i at vi i 1971 indkaldte til en konference på Vilvorde, hvor forbundet og de tre gartnerskoler og repræsentanter for Landbrugets Teknikeruddannelse var samlet. I fællesskab slog vi her de streger der skulle til, for at få etableret en teknikeruddannelse for gartnere. Det betød at den sommerskole, som Vilvorde gennem en årrække havde gennemført, nu blev formaliseret og justeret til den nye teknikeruddannelse. Den anden opgave, jeg fik af forbundet, var at deltage i arbejdet med at revidere lærlingeloven af 1954. Regeringen havde barslet med en betænkning om hele uddannelsesområdet, der medførte, at vi i forbundet sammen med arbejdsgiverne diskuterede de såkaldte Nye Faglige Grund uddannelser (NFG). Et forslag, der senere blev afløst af Erhvervs Faglige Grunduddannelse (EFG). Det var en spændende proces at være med til at diskutere planerne for den nye uddannelse, der kunne fjerne det rygte, som gartnerfaget havde mange steder at kunne du ikke blive andet, så kan du altid blive gartner. Sune Bøgh I 1954 er der 8% arbejdsløse. Regeringen foreslår lejeforhøjelser på op til 27%. 400 koksafbærere i København går i strejke i februar. Anlægsgartnere en mangel i Hvidovre I 1970 mangler de anlægsgartnere i Hvidovre kommune, hvorfor kommunen nu søger om lov til at uddanne lærlinge. Arbejdsmænd, der går i lære, får arbejdsmands løn i de tre år læretiden varer og går derefter over på faglært løn. Københavns kommune ansøger om at blive godkendt som lærested i 1971. Der er stor mangel på faglærte anlægsgartnere, hvorfor arbejdsmændene må påtage sig gartnerarbejde. Arbejdsmændene kræver derfor gartnerløn, når de laver gartnerarbejde. Kuren hjalp men patienten var nær bukket under København 1943: En af byens gartnere havde faaet utøj, ikke på sine træer, men paa sig selv. Da han af erfaring vidste at Nikotin dræber de smaa dyr, smurte han ufortrødent Nikotin på utøjet. Det døde, det kunne ikke taale en saa skrap krigsførelse. Saa langt saa godt. Men Nikotinen rev og sled i den arme gartners hud. Han blev syg, lægen indlagde ham på Amtssygehuset, hvor han nu er i bedring. Nikotinen dræber lus, det havde nær taget livet af gartneren. Det er uforståeligt, at han kunne anvende ufortyndet Nikotin og smøre det paa sig selv, når han til sprøjtning af sine træer anvender 1 del Nikotin til 1000 dele Vand. 20 G A R T N E R N E S FA G F O R E N I N G I 7 5 Å R