Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Til ejendommens ejer c/o Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65, Erritsø 7000 Fredericia att. Niels Chr. Brix E-mail: ncb@energinet.dk 18. oktober 2016 edoc: 2016-0240559 Landzonetilladelse Tilladelse til opførelse af bygning på 74 m 2 med teknikanlæg (En MR-station ved navn MR station Artillerivej) på ejendommen matr. nr. 181, Eksercerpladsen, København, beliggende Artillerivej 186, 2300 København S. Det ansøgte indebærer opførelse af ny bygning på matr. nr. 181, Eksercerpladsen, København, beliggende på adressen, 2300 København S, der placeres tæt på det sydlige skel mod matr. nr. 188, Eksercerpladsen, København. På matr. nr. 181 findes allerede MR station Amager Fælled, som vil blive liggende på grunden da den fortsat skal være i drift. Det ansøgte er beliggende i landzone, og henset til bygningens størrelse forudsætter det ansøgte landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Bygningen på 74 m 2 har en højde på ca. 3,10 m over terræn til overside af tag. Der foretages i øvrigt ikke yderligere bygningsrelaterede ændringer på matr. nr. 181. Tilladelse Københavns Kommune meddeler hermed, i henhold til 35, stk. 1, i planloven, landzonetilladelse til at opføre det ansøgte. Tilladelsen er meddelt på de vilkår, der er nævnt i næste afsnit. Center for Bygninger Byggetilladelser Nord Njalsgade 13 Postboks 416 1504 København V Kundecenter Njalsgade 13 2300 København S Telefon 33 66 33 66 Direkte telefon 33 66 52 00 E-mail bygninger@tmf.kk.dk www.kk.dk
Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Hvis der bliver klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før tilladelsen kan udnyttes, jf. 60, stk. 9, i planloven. Tilladelsen vedrører kun forholdet til landzonebestemmelserne i planlovens kapitel 7. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Det bemærkes, at Fredningsnævnet har godkendt flytning af ledningsanlæg, herunder transformatorstation. Sagen videregives herfra til byggesagsbehandling. Side 2 af 6 Landzonetilladelsen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev. Vilkår Tilladelsen er meddelt på følgende vilkår: at opførelsen af MR station Artillerivej er i overensstemmelse med fredningen, jf. Fredningsnævnets udtalelse om anlægget at der foreligger eventuelle andre nødvendige tilladelser og dispensationer at det ansøgte i øvrigt opføres i henhold til indsendte tegninger og beskrivelser Forhold til andre myndigheder Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres eller forårsages en forurening af jorden, skal kommunen underrettes, jf. 21 i miljøbeskyttelsesloven. Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på 25, 26 og 27 i museumsloven, om sikring af kultur- og naturarv i forbindelse med jordog byggearbejder. Naboorientering Der er ikke foretaget naboorientering efter planlovens 35, stk. 4, idet det skønnes, at det ansøgte er af underordnet betydning for naboerne, jf. planlovens 35, stk. 5.
Det er forvaltningens vurdering, at en høring af underordnet betydning henset til bygningens størrelse, og at der er tale om et eksisterende teknisk anlæg, der udvides på samme matrikel, at naboen har givet fuldmagt, at forholdet er i overensstemmelse med plangrundlaget, og at nabomatriklen er et naturområde uden bebyggelse. Redegørelse Baggrunden for ansøgningen er en større ledningsomlægning, som er nødvendig for, at det gøres muligt at opføre den tiltænkte bebyggelse på Enghave Brygge. Side 3 af 6 I forbindelse med etablering af de nye boligøer på Enghave Brygge skal den naturgasledning, som Energinet.dk har i området omlægges, og den station, der i dag er beliggende på Landvindingsgade 4, nedlægges og erstattes af en ny MR station på. Denne benævnes MR station Artillerivej, og den opføres ved siden af den eksisterende MR station Amager Fælled. Den 25. maj 2016 modtog Københavns Kommunen ansøgning om tilladelse til at opføre en ny bygning på matr. nr. 181, Eksercerpladsen, København, beliggende på adressen, 2300 København S. Adgangen til bygningen sker via eksisterende adgangsvej. Bygningen skal huse tekniske installationer måler og regulatorstation, i hvilken der skal blandt andet skal ske reduktion af drifttryk i gasledningen, der fører gas frem til Ørstedsværket. Det ansøgte er beliggende i landzone, og henset til bygningens størrelse forudsætter det ansøgte landzonetilladelse efter planlovens 35, stk. 1. Bygningen på 74 m 2 har en højde på ca. 3,10 m over terræn til overside af tag. Den nuværende M/R Amager Fælled og den nye M/R Artillerivej vil således begge være opført på matr.nr. 181 Tegningen, der viser ventilarrangementet på matrikel nr. 188 er alene nye ventiler placeret på den allerede nedgravede naturgasledning. Der vil ikke være bygninger placeret i ventilgruppen./. Som bilag vedlægges tegning, som indsendt af ansøger, samt oversigtskort.
Planforhold Iflg. Københavns Kommuneplan 2015, er det ansøgte beliggende i rammeområde O1 (Institutioner og fritidsområder). Det vurderes, at rammedelen ikke har betydning for, om det ansøgte kan tillades. Forvaltningen vurderer, at det ansøgte ikke forringer landskabs-, natur- eller rekreative værdier væsentligt, da der er tale om eksisterende tekniske anlæg. Det ansøgte umuliggør således heller ikke forbedringer af landskabs-, natur- eller rekreative værdier. Fredning Arealet, som bygningen skal ligge på, er fredet. Energinet.dk har fremsendt ansøgning om dispensation for fredningen den 8. februar 2016 med redegørelse for udformning og farve. Side 4 af 6 Naturstyrelsen har i fredningsafgørelsen af den 18. maj 2016 udtalt, at det ansøgte ikke vurderes at ville medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Sagen har i forbindelse med behandlingen i Fredningsnævnet endvidere været forelagt Danmarks Naturfredningsforening (DN), Friluftsrådet og Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Der blev ikke fremsat indsigelser mod det ansøgte, og Fredningsnævnet gav tilladelse til udvidelse af eksisterende gasreguleringsstation. Det er således forvaltningens samlede vurdering, at der kan meddeles en landzonetilladelse til det ansøgte. Kommunen har i sin behandling af den konkrete sag lagt vægt på: at der er tale om opførelse af bygning til udvidelse af eksisterende teknisk anlæg på samme matrikel i forbindelse med en større ledningsomlægning. at det ansøgte ikke vurderes at være i strid med retningslinjerne i Københavns kommuneplan 2015. at det ansøgte vurderes at være af underordnet betydning for naboerne. at der, ved denne tilladelse, ikke tilsidesættes hensyn, som planloven skal varetage.
Offentliggørelse I medfør af planlovens 35, stk. 9, skal landzonetilladelsen offentliggøres. Det sker ved annoncering den 18. oktober 2016 på Københavns Kommunes annonceringsportal. Med venlig hilsen Laila Madsen, Byggetilladelser Nord, Center for Bygninger Side 5 af 6 Bilag: Klagevejledning Oversigtskort over ejendommen Tegningsmateriale fra ansøger Kopi af denne afgørelse sendes til: Til ejer, hvis anden end ejer ansøger Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Kulturstyrelsen, post@kulturstyrelsen.dk Klagevejledning efter planloven Der kan klages til Natur- og Miljøklagenævnet over landzonetilladelsen og de vilkår, der er knyttet dertil. Ret til at klage har, i medfør af planlovens 59, ansøgeren selv, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, samt lokale foreninger og enhver med væsentlig interesse i sagens afgørelse. Klageberettiget er endvidere landsdækkende foreninger, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, der dokumenterer dens formål, og repræsenterer mindst 100 medlemmer, samt landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Klager skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets Klageportal. Du finder vejledning og link til Klageportalen her: www.nmkn.dk/klage/hvordan-klager-du På ovenstående hjemmeside findes også information om, hvordan du kan anmode om at blive undtaget fra brug af Klageportalen, og hvordan processen så forløber. Det koster 500 kr. at klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Gebyret indbetales ved oprettelsen af klagen på Klageportalen og behandlingen af klagen begynder ikke før gebyret er indbetalt. Pengene refunderes, hvis der du får medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk Side 6 af 6 Nærværende afgørelse er offentligt meddelt d. 18. oktober 2016 og klagefristen udløber 4 uger herefter. Hvis denne afgørelse ønskes indbragt for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er modtaget, jf. 62, stk. 1 i planloven.
Bilag 2
Bilag 2