unstnerne styrer Nærbilleder af kunstnerstyrets mange ansigter N R. 2, J U N I 2 0 0 9

N R. 2, J U N I 2 0 0 9 EMA unstnerne styrer Nærbilleder af kunstnerstyrets mange ansigter F A G B L A D F O R B I L L E D K U N S T N E R N E S F O R B U N D

F o t o : T y S t a n g e Kunstnerdrevne udstillingssteder på forkant med udviklingen igen A f N a n n a G r o H e n n i n g s e n, f o r m a n d, B i l l e d k u n s t n e r n e s F o r b u n d ( B k f ) Kunstnerdrevne projekter er den ursuppe, eksperimenterende kunst vokser ud af. Og netop nu er der ny energi i gryden. Kunstmarkedet er stagneret, og som vi også så det i 1990erne, så reagerer kunstmiljøet lynhurtigt med nye initiativer. Men det er også vigtigt, at kunstinstitutionerne er åbne overfor kunstnernes nyere arbejdsformer og tager deres del af udviklingen på sig. Selv Venedig Biennalen, som ellers er kendt som en tung og traditionel maskine med sine nationalt kuraterede pavillioner, har set lyset for enden af kursfaldet. Daniel Birnbaum, som er kurator på Venedig Biennalen 09, taler i sin programerklæring om nødvendigheden af at arbejde med et artikuleret hele. For ham er det centrale nærheden til de kunstneriske produktionsprocesser: Resultatet bliver en udstilling, som i højere grad ligner de steder, hvor skabelses- og læringsprocesserne finder sted, dvs. atelieret og værkstedet, end den ligner en traditionel museumsudstilling, som udelukkende fremviser det færdige værk. Nogle af værkerne vil således fremstå som verdener, der endnu er under udformning... Et kunstværk er mere end et objekt, mere end en vare. Det repræsenterer en vision om verdenen. Kunstnerens greb om hele udstillingsprocessen fra idé/værkproduktion til det endelige møde med publikum - har noget særligt at tilbyde. De kunstinstitutioner, der forstår at åbne sig som en platform for professionelle kunstnerprojekter i deres mest vitale udviklingsfase, er også de mest aktuelle. Denne form for eksperimenterende arbejde kræver klare rammer for dialog og samarbejdsform. Institutionen skal ville dialogen med kunstnerne og være villig til at facilitere kunstprojekter med administrative, praktiske og økonomiske rammer. Og institutionens kuratorer skal forstå deres rolle som vigtige dialogpartnere. Drømmen om at Charlottenborg kunne udvikle sig til en sådan platform, er for tiden kuldsejlet. I det seneste udspil fra Kulturministeriet ser man ikke efter kunstnernes kompetencer til udvikling af nye udstillingsformer og rammer. I slaget om Charlottenborg opstod der en sær og uproduktiv skyttegravskrig mellem kunstnere og institution. En territorial strid om hvem der tegner udstillingens form, hvor det i stedet burde have været oplagt at satse på en produktiv udveksling mellem kuratorernes og kunstnernes respektive professionelle kompetencer. I en pressemeddelelse fra Kulturministeriet fra d. 29. april i år stod der:... Ved på en gang at redde Den Frie Udstillingsbygning og åbne den op for flere kunstnersammenslutninger og samtidig strømline Charlottenborgs bestyrelse skaber vi en klar og stærk profil for de enkelte udstillingssteder. Den Frie er det nye kunstnernes hus, hvor kunstnerne selv styrer og tilrettelægger udstillingerne. Staten går nu ind og støtter Den Fri Udstillingsbygning økonomisk, for at sikre, at der er et kunstnernes hus i København. Charlottenborg er noget andet: Et sted for den internationalt orienterede, professionelle og bredt formidlede kunst. Et sådant sted skal have en lille professionel bestyrelse på seks medlemmer. Charlottenborg var oprindeligt et kunstnernes hus, og man kan fortsat kombinere det bedste af to verdener og skabe den statslige kunstinstitution, der professionelt nytænker den levende dialog mellem kunstneren og institutionen og gerne i et internationalt perspektiv. Det handler ikke om størrelsen på bestyrelsen, men udelukkende om vilje og hvilken formålsparagraf og handlingsplan man udarbejder. Nu er det næppe nogen overraskelse, at man har ønsket at gøre rent bord. Den afsatte bestyrelse var stærkt belastet af skandalen efter Bo Nilsson og formåede ikke at etablere et nyt fælles udgangspunkt for Charlottenborgs fremtid. Det er ikke desto mindre en sær konklusion på miséren, at man fortsætter den kurs, som blev afstukket af Brian Mikkelsen, Bo Nilsson og Erik Steffensen - og blankt afviser, at Charlottenborg har en fremtid som et kunstnernes hus. At kulturminister Carina Christensen ønsker en mere professionel bestyrelse, er forståeligt. Spørgsmålet er, hvilken professionalisme der tales om. De professionelle kunstnere kommer i mindretal, og tre af de seks poster udpeges af ministeren. Næppe en sejr for armslængden i dansk kunst, men man kan jo altid håbe, at Carina Christensen har en heldigere hånd med udpegningen end Brian Mikkelsen havde. Det er til gengæld en virkelig glædelig nyhed, at Den Frie Udstillingsbygnings økonomi er sikret i en fireårig forsøgsordning. Men at lancere Den Frie som det nye kunstnernes hus er noget sludder og bogstavelig talt at fodre hunden med sin egen hale. Den Frie har altid været kunstnernes hus, og et hus der har spændt fra det yngste til det mest lutrede. Og det vil det forhåbentlig fortsat kunne med friheden i behold. Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (Bkf), Vingårdstræde 21, 1070 Kbh. K. Tlf. 33 12 81 70 bkf@bkf. dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk Ansvarshavende: Nanna Gro Henningsen, formand Design og layout: bo-soerensen.dk Tryk: Prinfo, Hobro Deadlines: Billedkunstneren#3 2009: fredag den 7. august 2009 Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem MediaSpace, hos: Allan Wiberg, tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunstneren tegnes hos Bkfs sekretariat på ovenstående adresse. Billedkunstneren er støttet af kunstrådets Billedkunstudvalg Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. ISSN: 1902-3618. ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg og lign. kan sendes til redaktøren på ovenstående adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret, og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. Redaktionsudvalg: Anders Werdelin, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lotte Tauber Lassen, billedkunstner Nanna Gro Henningsen, billedhugger

Indhold Tema: Kunstnerne styrer! - Nærbilleder af kunstnerstyrets mange ansigter 4 Kunstnerne styrer! Nu hvor finanskrisen kradser, kommer der igen fokus på kunstneres frie fællesskaber. 7 Kunstneren som kurator Tæt på tre vestjyske kunstnerdrevne aktiviteter: ET4U, Kunstnere Går Bananas og Hygum Kunstmuseum. 11 Kunstnerstyre i opbrud Den tradition for kunstnerstyre, som har præget dansk kunstliv på godt og ondt i generationer, er i krise. Nye tider på Den Frie Udstillingsbygning og Charlottenborg. 15 Spot på skulptur Hvad sker der, når kunstnere selv undersøger, hvad skulpturmediet er og kan i dag? Tæt på kunstnerkollektivet Skulpturi. 16 Frihed til at gå til Yderligheder Kunstnerisk fællesskab er hot. Nyt kunstnerdrevet udstillingssted på vej til Carlsbergs gamle grund. Interview med Kristoffer Akselbo. 18 Vi slog automatpiloten fra De senere år har kunstnersammenslutningerne mødt modstand. Men mange tager udfordringen op og er parate til at forny sig. Interview med Jesper Rasmussen. PLUS 20 Betal billedkunstnerne! Honorar til udstillende billedkunstnere var emnet, da Billedkunstnernes Forbund inviterede til debatmøde på Overgaden. 20 Arbejder du gratis? Otte Bkf ere, svarer på fire spørgsmål om gratis arbejde. 23 Selvfølgelig skal billedkunstnere have honorar Interview med Marianne Torp. 25 Ingen barselspenge til kunstner 25 Bkf sikrer kunstnerne 4 millioner kroner Først fik kunstnerne 8 mio. kr. tilbagebetalt af Statens Kunstfond. Nu får de 4 mio. kr. mere. Bkfs næstformand og jurist har i flere år kulegravet kunstfondens regnemetoder. KORT NYT 26 Nyheder fra www.bkf.dk, opslagstavle og Debat 27 Nyt fra Bkfs sekretariat Nyt om navne 28 Aktuelle ansøgningsfrister til fonde og legater Frie kunstneriske undersøgelser Forsideillustrationen er en collage af fotos fra installationen Anagram Orange, der kunne opleves på Kalkbrænderigården i Viborg tidligere i år. Udstillingen er et eksempel på et af de mange forskelligartede kunstnerdrevne projekter, som er i fokus i denne udgave af Billedkunstneren. Anagram Orange var resultat af et to-årigt samarbejde mellem billedkunstnerne Helle Frøsig, Cai Ulrich von Platen, Leonard Forslund, Ane Mette Ruge og Mikael Thejll, og målet var at belyse nogle af de årsager, rationelle som irrationelle, der ligger bagved kunstens forskellige fremtrædelsesformer. Udstillingen blev præmieret af Statens Kunstfond 2009. Alle billederne på forsiden stammer fra udstillingens katalog, skabt af grafiker Åse Eg i samarbejde med kunstnerne. Fotos: Kunstnerne og Åse Eg. B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 3

TEMA Kunstnerne Under højkonjunkturen var der fokus på kunstnerens individuelle relation til gallerister og museumsfolk. Nu hvor der ikke længere er så mange kunder i butikken, finder flere kunstnere igen sammen i frie fællesskaber, hvor de kan udstille på kunstens egne præmisser. Kunstnerstyre har mange ansigter, men er en central del af en dynamisk kunstscene og det skal der værnes om, lyder det fra flere sider af kunstlivet. A f M i r i a m K a t z F o t o : L a r s G u n d e r s e n. 4 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9

styrer! Champagnen fra de sidste storslåede ferniseringsfester er for længst boblet af, og kunstprisernes himmelflugt er som bekendt et overstået kapitel. Men kunstnere holder ikke op med at skabe kunst, bare fordi der ikke pt. er så mange kunder i butikken. Flere og flere kunstnere vælger at gå sammen om at vise deres kunst i midlertidige eller permanente fællesskaber, som pibler frem over hele landet. Et af de nyeste på stammen er paradoksalt nok igangsat af en gallerist. Nicolai Wallner står midt i at skulle flytte sit galleri fra Amager til Carlsbergs arealer på Vesterbro i København, og han har sikret sig gode naboer i sit nye nærmiljø: Udover galleri Nils Stærk og kunstakademiets udstillingsrum flytter også et endnu navnløst kunstnerdrevet udstillingssted med Galleri Nicolai Wallner ud på bryggeriets gamle arealer. Jeg sendte en mail ud til omkring 25 kunstnere, som jeg kendte, med en opfordring til at etablere sig på Carlsberggrunden, og en gruppe af dem er nu gået sammen om at drive projektet (læs mere om det på s. 16, red.) Fælles for dem er, at de har visioner, der rækker ud over dem selv. De er ikke præget af mig-mig-mig-tænkning, men af vilje til at skabe noget større. De har en generøsitet og en åbenhed, som - tror jeg - er stærkt på vej ind på kunstscenen igen, siger Nicolai Wallner, som ser en overordnet tendens i tiden til at indgå samarbejder. Jeg tror, at hele vores virkelighedsopfattelse og værdisystem er ved at ændre sig. Det Vil man skabe mulighed for, at stor kunst kan opstå, må man respektere og værne om den helt særlige, brændende energi, kunstneren altid besidder, siger Rasmus Urwald, stentrykker og partner i Edition Copenhagen. Her er den belgiske kunstner Luc Tuymans på arbejde i Edition Copenhagens litografiske værksted. vil også betyde et skift på kunstscenen, væk fra den materialistiske, åndløse indstilling til kunst, som dyrker grådighed, narcissisme og tomme statusmarkører. Det, der betyder noget, er at være med til at skabe noget, give det fri og lade andre komme til. Ikke for at positionere sig, men for at skabe noget større, som er til glæde for andre end en selv og de allernærmeste. Kunstens værdi At fokus er på vej væk fra auktionshuse og kommercielle gallerier for i stedet i højere grad at rette sig mod udstillingsprojekter drevet af kunstnerne selv, er kunsthistoriker Line Rosenvinge enig i. Hun er grundlægger af konsulentfirmaet Tender Task, der arbejder med kunst i et virksomhedsøjemed, og har i mange år haft base i London, hvorfra hun har fulgt kunstmarkedets udvikling tæt. Jeg tror, vi vil se et øget fokus på ikkekommercielle udstillingsprojekter, som typisk er kunstnerdrevne. De fortsætter stort set upåvirket af krise og lavkonjunktur - for her er man vant til at skabe noget ud af ingenting, siger hun og tilføjer, at udfordringen for disse projekter dog kan være et øget pres på fonde og jagten på sponsorer i den kommende tid. Men færre kommercielle gallerier behøver ikke betyde mindre mangfoldighed. Der vil komme øget fokus - ikke bare på kunstnerdrevne udstillingssteder - men også på kunsthaller og museer, ligesom sammenslutningerne har mulighed for at finde et nyt ståsted. Desuden kan det skabe en interessant mobilitet i kunstmiljøet, hvis nogle af de mange gallerister transformerer sig til dealers, (dvs. at de handler kunst uden at udstille på egne gallerier, red.), og at gallerister i det hele taget understøtter kunstnerne på nye måder ved at skabe andre formidlingskanaler, siger Line Rosenvinge. Tendensen til flere kunstnerstyrede projekter vil også betyde en opblomstring af kunstarter, der primært er performative, eller som generøst spreder sig digitalt via internettet og i det offentlige rum, mener hun. Det svigtende salg kan betyde, at der opstår nye kanaler til produktion og distribution af kunst. Her bør man huske på det sympatiske faktum, at kunst er umådelig generøs. Kunst er halve og hele tanker, fornemmelser, inspirationer, udfordringer som kan kommunikeres og deles mellem mennesker, også selvom et produktorienteret marked svækkes. Jeg håber og tror, at den globale finansielle krise resulterer i mere fokus på værdien ved den gode kunst. Og den kan man ligeså godt opleve på et lille undergrundsudstillingssted som på et fancy kommercielt galleri, siger Line Rosenvinge. Scenen er spredt På det lille kunstnerdrevne udstillingssted Koh-i-noor i København har man det seneste halve år arrangeret en række besøgsrunder til mindre, såkaldt alternative udstillingssteder under overskriften København er lille scenen er spredt. Kunstnerne bag initiativet mærker også det fornyede fokus på kunstnerinitierede udstillingssteder: Det er positivt for os, som har været i gang forholdsvis længe og som bliver ved med at være her uafhængigt af økonomisk optur eller nedtur, at der nu endelig er fokus på den type kunst, som vi repræsenterer, siger billedkunstner Heidi Hove fra Koh-inoor. Det virker som om at der er noget på færde, og vi tror, at der stadig er mere i vente i løbet af det næste års tid, siger hun. Flere af Koh-i-noors udstillinger er realiseret med produktionsstøtte fra Kunstrådets Billedkunstudvalg. Og at de fagkyndige i billedkunstudvalget netop lægger vægt på vigtigheden af de kunstnerstyrede aktiviteter B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 5

Kunstnerne styrer TE fremgår da også af udvalgets seneste uddelinger. I alt har billedkunstudvalget i år givet 5,6 mio. kr. i projektstøtte, hvoraf udstillinger på mindre, kunstnerstyrede udstillingssteder er blandt de områder, som især har opnået støtte, oplyser Kunststyrelsen. Koh-i-noor blev etableret i 2004, midt i de kommercielle galleriers optur. Det var en tid, som indebar en drejning inden for kunsten, vi ikke fandt interessant, fortæller Heidi Hove. Vi ville bryde med den til tider monotone, kommercielle galleriscene i København, og vi har overhovedet ikke mærket til finanskrisen, for her handles der simpelthen ikke med penge. Hvis der gør, er det noget, udstiller og køber selv klarer udenom Koh-i-noor. Det blander vi os ikke i. Vi ønsker at vise kunsten på dens egne præmisser. På den måde håber vi at være med til at sikre kunstens mangfoldighed og give et andet, kvalitetsmæssigt bud på samtidskunst, siger hun. Kunstnerens blik Men hvilke særlige kvaliteter er der i udstillinger, som styres af kunstnerne fra idé til det endelige møde med publikum? Kirse Junge- Stevnsborg, nyudnævnt kunstnerisk leder på Den Frie Udstillingsbygning er ikke i tvivl: Når kunstnere går sammen om at udstille - og får frie hænder i udviklingsfasen sker der noget særligt, siger hun. Udgangspunktet for kunstnerne er ofte praksis eller et alternativt konceptuelt perspektiv. I de projekter som fungerer bedst, opstår der en nytænkende udveksling og sparring kunstnerne imellem, som ikke opstår i traditionelt kuraterede udstillingssammenhænge. Kunstnerne kan gå i dialog med hinanden og med publikum og vise, hvad de brænder for. Udstillingerne får en mere undersøgende karakter, som tilfører kunstscenen en nødvendig dynamik, siger Kirse Junge-Stevnsborg. Hun kommer til Den Frie Udstillingsbygning efter fire år som chef på Gävle Konstcentrum nord for Stockholm og har sagt ja til jobbet på det københavnske udstillingssted, netop fordi hun mener, at kunstnerstyret rummer kvaliteter, der bør værnes om og satses på. Jeg synes, det er vigtigt at bevare ideen om det kollektive i en tid, hvor fællesskabstanken er ved at forsvinde. Også i kunstlivet, hvor det i de senere år har handlet meget om kunstnerens individuelle relation til en gallerist. Hendes nye arbejdsplads står da også midt i en forandringsproces, der kræver både handlekraft og veludviklet samarbejdsevne af sin ledelse, som udover Kirse Junge-Stevnsborg består af udviklingsleder Malene Natasha Ratcliffe. Stedet har været akut lukningstruet, siden det mistede tilskud fra Statens Kunstråd. Men i april i år blev J. F. Willumsens gamle bygning ved Østerport reddet med et tilsagn fra kulturminister Carina Christensen om fireårig driftsstøtte på 1,2 mio. kr. årligt, mod at stedet fremover skarpprofileres som Kunstnernes Hus (læs artiklen om omlægningen af det københavnske udstillingsliv på s. 11, red.). Det betyder, at Den Frie Udstillingsbygning nu i endnu højere grad end tidligere bliver åben platform for hele den kunstnerdrevne del af den danske kunstscene. Fælles for udstillingerne bliver, at de igangsættes, tilrettelægges og formidles af kunstnerne selv. Men hvilken rolle spiller en kunstfaglig leder i et sådant kunstnerstyre? Jeg skal forsøge at samle og strukturere idéerne undervejs, sammen med et fagudvalg, der består af fire billedkunstnere, siger Kirse Junge-Stevnsborg. Ledelsesstrukturen på Den Frie Udstillingsbygning sikrer, at det kunstneriske blik er solidt repræsenteret i hele organisationen. Det giver nogle spændende muligheder, bl.a. fordi kunstnerne har andre netværk end museumsfolk og kunsthistorikere. Desuden har kunstnerdrevne projekter ofte en lettere og mere appellerende form med direkte tilknytning til det, der sker i samfundslivet lige nu. Selve konceptudviklingen kan have værkkarakter. Den slags projekter vil jeg gerne være med til at fremme, siger hun. Frihed betaler sig At kunstnerisk frihed giver det bedste resultat bekræfter Rasmus Urwald, stentrykker og partner i Edition Copenhagen, der udfører litografiske tryk for en række efterspurgte udenlandske og danske billedkunstnere. Desuden inviterer værkstedet løbende yngre, endnu forholdsvis ukendte danske talenter til at arbejde med teknikken. Simpelthen fordi man føler sig som en del af kunstlivet og gerne vil gøde vækstlaget. Og udgangspunktet er, at kunstnerne skal have total frihed i de dage eller uger, de arbejder på stedet. Jo mere kunstnerne styrer, jo bedre. Vores rolle er at være gode fødselshjælpere for kunsten. Kunstnere er jo 100 procent dedikerede til det, de laver, og for os gælder det om at være kompetente sparringspartnere. Vi sætter os ind i kunstnerens værker og univers, forsøger at forstå og understøtte den kunstneriske proces så godt som muligt. Men vi holder os til det tekniske, vi blander os ikke i hvad der foregår på stenen, siger Rasmus Urwald. Første gang, en kunstner arbejder hos os, er der intet krav eller forventning om, at de skal producere færdige værker. Det er ren leg. Simpelthen for at fjerne det pres, der kan være i at skulle skabe. Jo mere tryg, kunstneren føler sig i processen, jo mere tør han eller hun kaste sig ud i at eksperimentere, og det giver det bedste resultat i sidste ende. Det kan f.eks. betyde, at vi smider en del tryk ud under vejs, hvis de ikke fungerer, fortæller han. At filosofien om absolut kunstnerisk frihed også giver god mening rent forretningsmæssigt vidner stentrykkeriets omsætning på et tocifret millionbeløb om. Det er en bekostelig affære at have en kunstner gående i vores værksted i en uge. Men vi giver den fuld skrue ud fra en filosofi om, at processen skal foregå fuldstændig på kunstens præmisser. Det kan betyde, at man kommer ud i nogle yderkanter, men det er dér kunsten opstår. Og netop nu, hvor finanskrisen kradser, er det vigtigt at værne om de frie, kunstneriske kræfter, påpeger Rasmus Urwald. Jeg tror, man skal have dyb respekt for kunstens væsen. Ydmyghed er vigtig, ikke forstået negativt som underdanighed, men som en lydhørhed over for det, der foregår i den kunstneriske proces. Kunstnere kan fylde meget i et rum, og det skal de have lov til. Jeg tror, at der hvor problemerne nogle gange opstår i samarbejdet med kunstnere, er hvis ledere og samarbejdspartnere tillader sig selv at blive vigtigere end kunsten. Så taber man. Vil man derimod skabe mulighed for, at stor kunst kan opstå, må man respektere og værne om den helt særlige, brændende energi, kunstneren altid besidder, siger han. 6 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9

MA Kunstneren som kurator Indenfor de seneste årtier er kunstnerdrevne projekter blevet en væsentlig del af den kunstneriske praksis. Men hvilke kompetencer har kunstnerne i forhold til professionelle kunstformidlere? Hvordan er de kunstnerdrevne projekter finansieret? Og hvorfor overhovedet arrangere udstillinger langt væk fra landets metropoler? Billedkunstneren leder efter svar i det yderste Vestjylland, hvor billedkunstnere har gang i bemærkelsesværdige og meget forskellige udstillingsaktiviteter. Vi skaber selv rammerne Billedkunstnerne Karen Havskov Jensen og Klavs Weiss har gennem ti år formidlet international eksperimenterende samtidskunst i vestjyske Bøvlingbjerg. F O T O : H e n r i k B r o c h - L i p s A f H e n r i k B r o c h - L i p s I den stille landsby Nees ved Nissum Fjord, hvor træerne kun har grene mod øst, bor Klavs Weiss og Karen Havskov Jensen. I de sidste ti år har de to kunstnere skabt over 42 bemærkelsesværdige internationale udstillinger med den nyeste samtidskunst. Nu er det unikke udstillingssted med det sære navn ET4U - En Tangsøgade 4 Udstilling i nabobyen Bøvlingbjerg netop lukket. Men idéen om at skabe et stimulerende netværk blandt billedkunstnere, og formidle samtidskunst i et af Danmarks tyndest befolkede områder, fører de to vestjyder nu videre i et mobilt projekt under samme navn. Et projekt, der skal fortsætte med at formidle nye former for samtidskunst, og som på forskellig vis integrerer de vestjyske områders institutioner og indbyggere. ET4U blev grundlagt i 1999, da Klaus Weiss fik en aftale med den lokale fabrik om frit og kvit at kunne låne deres lille aftægtshus midt i byen. Her udstillede han først sin egen grafik, hvilket gav ham idéen til at bruge det lille hus som udstillingssted for samtidskunst. Fra starten valgte jeg helt bevidst at undgå ordet galleri. Stedet skulle adskille sig fra vestkystens mange gallerier, der kunstnerisk set er noget belastede af kommercielle interesser, siger Klaus Weiss. Han er selv uddannet fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, men for I l l u s t r a t i o n : E T 4 U B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 7

F O T O : E T 4 U mange år siden dannede han et keramikværksted med et par andre kunstnere i Vestjylland. Karen Havskov Jensen er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi i 1993. Siden 2001 har hun været involveret i arbejdet med ET4U, hvilket har været en både fysisk og psykisk krævende opgave. Vi har altid haft høje ambitioner, men samtidig har vi kronisk været bagud med fundraising. Det har betydet, at vi ofte har været i gang med aktiviteten, før vi overhovedet har fået svar på, om vi har fået penge. Det har til tider været ekstremt stressende, siger hun. Vi betragter os selv som kunstnere på grænsen til at være kuratorer. Ser man på, hvordan vi prioriterer vores tid, så er vi efterhånden tippet helt over til formidlingsdelen, tilføjer Klavs Weiss. Tvunget til at skabe ET4U projekterne har til tider mødt lokal modstand, så de to kunstnere har ofte haft svært ved at skaffe penge fra områdets virksomheder. Men til trods for, at de hverken har haft en offentlig institution bag sig eller har erfaring med at søge fondsmidler, så har de været gode til at hente offentlig støtte til deres innovative udstillingsprojekter. I gennemsnit har Kunstrådet givet over 100.000 kroner om året. Dertil kommer penge fra bl.a. indenrigsministeriets Landdistriktspulje, Nordisk Kulturfond, EU-midler samt sporadiske kommunale tilskud. Sammenlagt har de fire årlige udstillinger i Bøvlingbjerg kostet op til 400.000 kroner om året, og da der til enkelte udstillinger måske blot har været i alt 100 besøgende, har det af og til været en temmelig høj billetpris. På spørgsmålet om, hvorfor de ulønnet orker at lave internationale samtidskunstudstillinger så langt ude vestpå og for så få interesserede, svarer Karen Havskov: Hvis man skal udvikle sig som samtidskunstner herude, bliver man nødt til selv at skabe rammerne. Det er også vores måde at netværke og uddanne os på. Gennem ET4U er vi hele tiden med til at definere samtidskunsten, og selvom det har været svært at udvide den faste tilskuerskare, har projektet givet os en fin plads i samtidskunstfeltet. Frihed under ansvar Parret fra Nees ser mange kvaliteter i de kunstnerdrevne projekter. Her får man rigtig meget for pengene, og arrangørerne kan ofte reagere mere hurtigt, frit og spontant end de mere etablerede udstillingssteders ledere kan. Vi kan udvælge andre værker end kunsthistorikerne, der ofte er bundet op på en række formelle forhold og som samtidig er skolet i, hvad der er god smag. Der er mange gengangere i det danske udstillingsliv, men vi kan agere mere frit og udenom kunstsystemets vedtagne konventioner. F.eks. mødte Klavs den københavnske billedkunstner Anders Brinch og udstillede ham herovre, langt før der stod noget på hans CV, siger Karen Havskov. Hun og Klavs har altid lagt vægt på, at udstillingerne hundrede procent er kunstnernes. Det er skrevet ind i kontrakten. Derfor har parret ingen garanti for, hvad kunstneren kommer med. Vi er altid spændt på, hvad vi får. Selvfølgelig kan vi forsøge at dreje en udstilling i en bestemt retning, men kunstneren har selvbestemmelse, siger hun. Det vestjyske par mener også, at man som kunstner selv kan komme langt tættere på udøveren og vise publikum nogle værker allerede i produktionsfasen. Det er ligesom, når en forsker i laboratoriet kan vise sin kollega nogle interessante resultater undervejs, mener Klavs Weiss. Har hjertet med De to kunstnere er ikke uddannede til at kuratere udstillinger, og de kender derfor ikke til de mange værktøjer, som f.eks. kunsthistorikeren kan benytte sig af. Alligevel er der en vis sammenhæng i præsentationerne, mener de selv. Vi har primært arbejdet ud fra de muligheder, der har ligget foran os og derfor har vi også prøvet at tage udgangspunk i de materialer og de ressourcer, der er her på stedet. F.eks. var norske Sidsel Ditlev Christensen med sin mor Susanne Christensen her en måned, hvor de lavede interviews med andre mødre og døtre fra Bøvlingbjerg, siger Klavs Weiss. Ikke et kunstværk Det er ikke kun de lokale, der har nydt godt af ET4U. Mange af værkerne er siden hen blevet præsenteret på udstillinger over hele verden. F.eks. lykkedes det Klavs Weiss og Karen Havskov, at få skabt en hel Europaturné for canadiske Derek Michael Besants udstilling i 2006. Som en stor virksomhed kunne vi hænge et landkort op med en masse nåle og tråde imellem. Rigtig meget spændende kunst ude i verden har krydset Bøvlingbjerg, siger Klavs Weiss. Via deres arbejde som arrangører er han og Karen selv blevet inviteret til at udstille og deltage i internationale møder og symposier om samtidskunst. Vi deltager altid selv som kunstnere, når vi præsenterer vores projekt. Men vi går ikke så vidt, at vi kalder ET4U for et kunstværk. ET4U arrangerede sidste år en temaudstilling om samtidskunst i landdistrikterne. Et af bidragene var en byggetavle opført af billedkunstner Kristian Bust på en stubmark mellem Bækmarksbro og Bøvlingbjerg med overskriften: Her opføres SMoCA Scandinavian Museum of Contemporary Art. På projektets hjemmeside www.smoca.dk kan man gå ombord i kunstnerens fiktive byggeprojekt, som desværre ligner sine virkelige forbilleder i uhyggelig høj grad. 8 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9

Kunstnerne styrer TEMA Samtidskunsten ud til folket F O T O : H e n r i k B r o c h - L i p s Jeg kan undlade at tage hensyn til kunsthistorien og frit pille kunsten ned fra piedestalen, siger billedkunstner og kurator Søren Taaning. Søren Taaning. A f H e n r i k B r o c h - L i p s Søren Taaning underviser på Billedkunstnerisk Grund Kursus i Holstebro. Han er en af de billedkunstnere, der også kalder sig kurator. For et par måneder siden arrangerede han sammen med kollegaen Thomas Wolsing udstillingen Kunstnere går Bananas på Jens Nielsen & Olivia Holm-Møller Museet i Holstebro. Udstillingen lever nu sit eget liv på internettet og kan opleves i eftersommeren på det sydsjællandske Masnedøfortet. De 40 inviterede yngre kunstnere viser dels egne værker, dels er de hver især blevet bedt om at formulere en opgave, som gymnasieelever, billedkunstelever og andre unge i udkantsområdet med den mindre flatterende betegnelse Den Rådne Banan, kunne lade sig inspirere af. For mig er det ikke et mål i sig selv at lave kunstnerdrevne udstillinger. Men den slags projekter er et symptom på, at der er ét eller andet galt med den måde, vi i dag kan udfolde samtidens kunst på, siger Søren Taaning. Han er uddannet fra det Kgl. Danske Kunstakademi i 2001 og har siden 2003 boet på heden. Når man vil ud med sine værker i Vestjylland, dumper man hurtigt ned i en klassisk kunstnerrolle og i rammer, der ikke har ændret sig i de sidste 30 år, mener han. Herovre er mulighederne for at udstille begrænsede. Her findes kun en håndfuld kommercielle private gallerier, enkelte kunstmuseer og en kunsthal. Der er ikke noget udstillingsliv udenfor det etablerede, og vi har ikke et dynamisk kunstmiljø, som i storbyerne, hvor man kan banke en udstilling sammen på under en måned, siger Søren Taaning. Som i en lukket boks Han mener derfor, at man som samtidskunstner er nødt til selv at sætte noget i gang. Når jeg har valgt også at være arrangør af udstillinger, så er det af lige så pragmatiske som idealistiske grunde. Det handler dybest set om at vise mine egne værker og folde samtidskunsten ud her og nu, siger Søren Taaning, der også har et pædagogisk sigte med sine udstillinger. Der er rigtig mange mennesker i det her land, der ikke aner, hvad der foregår på kunstscenen. Mange samtidskunstnere må ofte starte ved år 0, når de offentligt fortæller om deres kunst. Derfor er de kunstnerdrevne projekter nødvendige, fordi kunstnerne på den måde bliver tvunget til at formidle og diskutere deres kunstneriske praksis. Vennetjeneste Også valg af rum kan være en vigtig del i den kunstneriske proces. En udstilling kan fremstå mere klar og mere stedsspecifik, hvis man selv styrer processen hele vejen. Det er også klart, at man lettere kan køre sine kunstneriske ambitioner stringent ud, hvis man selv sammensætter sit hold Kunstnere går Bananas. I l l u s t r a t i o n : T h o m a s W o l s i n g. B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 9

og selv finder et egnet sted at udstille, siger han. Søren Taaning mener også, at man som kunstnerisk arrangør naturligt er på bølgelængde med sine kolleger. Et godt kollegialt netværk er en central og vigtig kompetence. Ned fra piedestalen Han understreger, at alle hans udstillere har undervist på BGK og i den forbindelse får et honorar for deres indsats. Søren Taaning kalder det også en fordel, at man som kunstnerkurator ikke behøver at indskrive sig i den etablerede tradition, hvor kunsthistorikeren peger nærmest guddommeligt på det sande talent. Jeg kan nøjes med at tage udgangspunkt i, hvad der er kunstnerisk interessant, for jeg behøver ikke at tage specielt hensyn til kunsthistorien og det konstruerede kunstbegreb. Jeg kan pille kunsten ned fra piedestalen og være mere afslappet med valget, og blot sige det var fedt, det du lavede dengang, og jeg ved ikke, hvad du ellers har lavet, men kom du bare til Holstebro. Kunstnere Går Bananas Er udstillinger og initiativer, der skaber nye møder mellem den kreative fødekæde og professionelle samtidskunstnere i udkantsområder af Danmark. Projektet er igangsat af billedkunstnerne Søren Taaning og Thomas Wolsing og støttes bl.a. af Kunstrådet. Udtrykket Den Rådne Banan henviser til områder, hvor udviklingen går den forkerte vej. Geografisk strækker det sig fra Nordjylland, langs den Jyske Vestkyst til Sønderjylland, videre over det sydfynske øhav til Lolland/Falster og Bornholm. Deltagerne er kunstnere, der alle har undervist/formidlet på Billedkunstnerisk Grund Kursus, og som viser egne værker. Desuden har de formuleret hver deres opgave, inspireret af egen praksis. Opgaverne danner grundlag for vidt forskellige tilgangsvinkler til samtidskunsten og er besvaret af en mængde billedkunstinteresserede børn og unge. Opgaver og besvarelser kan ses på www.kunsten.nu/bananas Udstillingen Kunstnere Går Bananas er aktuel på Masnedøfortet 5. 20. september 2009. Kunstnerne er i centrum Landets eneste kunstnerdrevne museum ligger langt ude vestpå. Mit livsprojekt har kostet mig mit ægteskab og en halv million, siger billedkunstner Lisbeth Hermansen. A f H e n r i k B r o c h - L i p s Midt på en forblæst bakke, med udsigt til mødet mellem Limfjorden og Vesterhavet, ligger et 130 år gammelt missionshus. I 1996 købte billedkunstneren Lisbeth Hermansen den faldefærdige bygning for 50.000 kroner, og i 2004 etablerede hun landets eneste kunstnerdrevne museum for samtidskunst. Lisbeth Hermansen betragter sit museum som et kunstværk i sig selv, og hvor andre kunstinstitutioner er bundet op på Lisbeth Hermansen Kunstnerne F O T O : H e n r i k B r o c h - L i p s strukturer og systematik, har hun, gennem donationer fra over 90 toneangivende kunstnere, bygget et autonomt kunstmuseum med maksimal frihed og meget kort vej fra idé til handling. Jeg har aldrig fulgt en bestemt retning. Jeg har udelukkende valgt kunstnere, som jeg synes er gode og troværdige. De har selv udvalgt de værker, de vil have vist i Hygum. Selv er jeg kunstner og ikke kurator, siger Lisbeth Hermansen. F O T O : H e n r i k B r o c h - L i p s 1 0 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9

styrer TEMA Åsa Sonjasdotter: Becoming Illegal/The Order of Potato. A perspective on a European matter. DEEP GREEN, Den Frie Udstillingsbygning, 2009. Livsfarlige Hun kæmper stadig for at holde museet i gang, og selvom hun i årenes løb har modtaget omkring 500.000 kroner fra en række forskellige kunstfaglige råd, må hun alligevel hvert år selv lægge ca. 30.000 kroner i sit projekt. Jeg bruger livet som indsats og udgangspunkt. Museet har personligt kostet mig mit ægteskab og en halv million kroner. Når kunstnere velvilligt går ind i projektet, så er det fordi, de ved, at jeg har satset alt, og at jeg ikke tjener noget, siger Lisbeth Hermansen. Hun mener, at kunstnere ofte kun optræder som statister på landets museer. Derfor er kunstnerdrevne udstillingsrum som Hygum Kunstmuseum særligt vigtige, fordi det her er kunstneren, og værket der er sat i fokus. Det er ikke i orden, at kuratoren sætter sig selv mere i scene end kunstnerne, sådan som man ofte ser det i kunstverdenen. Kunstnerne skal tilbage i centrum, siger Lisbet Hermansen. Hun mener også, at hun som kunstner har en særlig kompetence, når hun laver projekter. Jeg gør altid tingene først og forklarer først bagefter, hvad jeg har gjort. I modsætning til kunsthistorikere og museumsfolk, der har en tendens til at forklare alt, før de handler. Vi kunstnere ser ikke de røde lamper. Vi arbejder spontant og kan derfor til tider være befriende uberegnelige. Kunstmuseet Hygum Åbent 1. juli til 1. september fra kl. 13-17, mandage lukket. Uden for sæsonen kan museet ses efter aftale. Adressen er Klostervej 26, 7620 Lemvig. Bkf-bladet bragte ved åbningen i maj 2004 en udførlig præsentation af museet. Tjek www.hygumkunstmuseum.dk for yderligere oplysninger. F O T O : P R E S S E F O T O KunstneR - styre i opbrud Kulturministeren har kørt Den Frie Udstillingsbygning i stilling som et kunstnernes hus. Men udstillingsbygningen ved Østerport har altid været kunstnernes. Det nye er, at kunstnersammenslutningen Den Frie er trådt et skridt tilbage fra ledelsen af bygningen. Og at Charlottenborg nu får fuldtonet kunsthalsprofil. Dermed har kunstnerstyrede initiativer mistet et centralt udstillingsrum i hovedstaden. A f M i r i a m K a t z Ud med kunstnerne, ind med professionelle kunstfaglige ledere og strømlinede bestyrelser. Det har været tendensen på flere af de større, offentligt støttede kunstnerstyrede udstillingssteder de senere år. Men udviklingen er som bekendt ikke sket uden sværdslag. Kunstnerstyrets nok mest omstridte bastion, Charlottenborg, faldt i april i år, da kulturminister Carina Christensen valgte at fyre den 12 mand store bestyrelse, hvoraf halvdelen, herunder formanden, var billedkunstnere. Fremover bliver Charlottenborgs bestyrelse halveret, og formanden behøver ikke være billedkunstner. Bestyrelsen får eneansvar for at ansætte en ny stærk kunstfaglig leder uden at den nuværende kulturminister vil blande sig, sådan som forgængeren Brian Mikkelsen i sin tid gjorde. Manøvren som skal skabe ro på det skandaleramte Charlottenborg, afskaffer reelt de sidste rester af husets over 100-årige tradition for kunstnerstyre, og indfører en traditionel bestyrelse, som nok skal besidde kunstnerisk viden, men som primært skal have økonomiske og erhvervsmæssige kompetencer. Det sker, selvom man kan indvende, at det økonomiske kaos i udstillingsbygningen på Kgs. Nytorv ikke nødvendigvis skyldes kunstnerstyret det nuværende morads opstod som bekendt først, da den daværende kulturminister Brian Mikkelsen i 2006 hentede en enerådig kunstfaglig direktør ind i huset. Fortsættes side 13 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 11

Sergio Vega: Novo Mundo, Ashes to Ashes, Paradise burning. Video. DEEP GREEN, Den Frie Udstillingsbygning 2009. På udstillingen, der var kurateret af billedkunstnerne Camilla Berner og Sebastian Schiørring, deltog 11 Charlottenborgs økonomiske morads F O T O : P R E S S E F O T O Tidligere direktør Bo Nilsson oparbejdede et underskud på 3,2 mio. kr., inden han i november 2008 blev fyret af kulturminister Carina Christensen (K). I april i år fyrede kulturministeren ligeledes Charlottenborgs 12 mand store bestyrelse. Udstillingsbygningen er sat under administration af Kulturministeriet. Rigsrevisorerne undersøger, hvor det økonomiske ansvar for underskuddet skal placeres. Bkf: Kunstnerne har mistet Charlottenborg I en pressemeddelelse udsendt til medierne samme dag som kulturministeren offentliggjorde de nye planer for Den Frie Udstillingsbygning og Charlottenborg, skrev Billedkunstnernes Forbund bl.a.: Det er lykkeligt, at Den Frie Udstillingsbygning nu sikres en holdbar økonomi med driftstilskud fra Kulturministeriet og Kunstrådets Billedkunstudvalg. Men det er stærkt beklageligt, at kulturministeren med et pennestrøg har fjernet Charlottenborgs over 100-årige status som Kunstnernes Hus. Kulturministerens argumentation om, at Den Frie nu som noget nyt bliver et Kunstnernes Hus, holder ganske enkelt ikke, siger Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund. Den Frie har altid været åben for udstillinger, udvalgt og produceret af kunstnere. Men Den Frie er en privat, selvejende forening, mens Charlottenborg jo er en offentlig institution, der helt tilbage fra 1883 er tænkt som et Kunsternes Hus. Ministerens udspil betyder reelt, at vi mister en offentlig platform for kunstnerdrevet udstillingsvirksomhed i Danmark, siger hun. 1 2 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 Ny model for Charlottenborg Bestyrelsen halveres. Fra 12 til seks medlemmer. Tidligere var et bredt udsnit af kunstlivet repræsenteret i bestyrelsen, herunder Bkf og UKK. Nu udpeges tre af bestyrelsesmedlemmerne af Kulturministeriet (heriblandt formanden), de øvrige tre udpeges af henholdsvis Akademiraadet, Kunstrådet og Organisationen Danske Kunsthaller. Bestyrelsen skal besidde økonomiske, ledelses- og erhvervsmæssige kompetencer samt kunstnerisk og kunstfaglig viden. Bestyrelsen ansætter en stærk kunstfaglig leder. Charlottenborgs hidtidige bevilling fra Kulturministeriet på ca. 9, 5 mio. kr. forbliver foreløbigt uændret. Den ny bestyrelse og direktør ventes udnævnt inden sommerferien. Kilde: Kulturministeriet Nye tider for Den Frie Udstillingsbygning Kulturministeriet har givet Den Frie Udstillingsbygning en fireårig økonomisk redningspakke, mod at stedet nu skarpprofileres som kunstnernes hus. Kulturministeriet yder 1,2 mio.kr. årligt i fire år fra 2010. Kunstrådets Billedkunstudvalg støtter med 600.000 årligt, og støtter derudover konkrete projekter efter ansøgning. Udstillingsbygningen får ny bestyrelse, der primært skal have økonomiske og administrative kompetencer. Udstillingsprogrammet fastlægges af et nyt fagudvalg bestående af fire billedkunstnere, i samarbejde med husets nye daglige ledelse. Huset viser udstillinger udvalgt og produceret af kunstnere. Den Frie Udstillingsbygning skal i kraft af sin kunstnerdrevne og demokratiske struktur fungere som en eksperimenterende udstillingsvirksomhed. Den Frie Udstillingsbygnings profil ligger i spændingsfeltet mellem tradition og fornyelse. Det betyder, at huset både skal være åbent for de traditionelle kunstnerkollektiver/sammenslutninger og udfolde anderledes kunsteksperimenter. Den Frie sammenslutning kan søge på lige fod med alle andre om udstillinger i huset. Kilde: Kulturministeriet og www.denfrie.dk

kunstnere og kunstnergrupper. Sammen gav de bud på, hvordan klimaforandringerne påvirker vores liv, og hvordan vores levevis påvirker klimaet. Kunstnerne styrer TEMA Men tilbage står, at den tradition for kunstnerstyre, som har præget dansk kunstliv på godt og ondt i generationer, i dag befinder sig i en opbruds- og udviklingsfase, med omrokeringer og nye magtforhold til følge i hele det danske udstillingslandskab. Åben platform Mens kunstnerstyret således aflyses på Charlottenborg, har kulturministeren kørt Den Frie Udstillingsbygning i stilling som Kunstnernes Hus i hovedstaden. En økonomisk redningspakke på i alt 1,8 millioner kroner årligt i fire år har reddet det lukningstruede udstillingssted, som fortsat og i højere grad end tidligere skal fungere som Tre forskellige profiler Kulturministerens indgreb betyder, at Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning og Overgaden skærper deres profiler. Charlottenborg: Samtidskunst med internationalt udsyn, kuraterede udstillinger, bred publikumsappel. Den Frie Udstillingsbygning: kunstnernes hus, åben platform for kunstnerdrevne udstillinger, både traditionelle kunstnersammenslutninger og eksperimenterende, yngre kollektive projekter. Overgaden: Ung samtidskunst, fokus på endnu ikke etablerede kunstnere, events, artist talks, debatter mv. åben platform for kollektive, kunstnerdrevne udstillinger - traditionelle sammenslutninger såvel som yngre, eksperimenterende kræfter. Helhedsvision for Københavns udstillingsliv, som Carina Christensen kaldte initiativet, blev præsenteret på et pressemøde i Kulturministeriet 29. april, hvor ministeren blev flankeret af billedkunstner Finn Reinbothe og billedhugger Hein Heinsen fra Den Frie sammenslutning, samt af formand for Kunstrådets Billedkunstudvalg, billedhugger Elisabeth Toubro. På mødet uddybede Finn Reinbothe hvad det vil sige, at Den Frie Udstillingsbygning er Kunstnernes Hus. Det betyder bl.a., at vi påtager os at være Den frie udstillingsbygnings bestyrelse: Den Frie sammenslutnings bestyrelse udpeger 1 formand og 2 medlemmer Kulturministeriet udpeger 2 medlemmer hjemsted for udstillinger, der er udvalgt og produceret af kunstnere, herunder kunstnersammenslutninger. Det har vi for så vidt altid gjort, men det nye er, at sammensætningen af det fagudvalg, der sammensætter udstillingsprogrammet, er valgt blandt alle kunstnere. Det betyder samtidig, at det er afgørende, at kunstnerne tager ansvar for huset ved at byde ind med projekter, der sikrer, at indholdet i huset har kvalitet og relevans. Den Frie Udstillingsbygnings nye fagudvalg, som Reinbothe nævner, er resultat af en omstrukturering, der indebærer, at kunstnerkollektivet Den Frie træder et skridt tilbage fra ledelsen af selve huset og opgiver sin historiske særret til at udstille i J. F. Willumsens gamle barak. (se grafik over Den Fries nye struktur her på siden) I stedet bliver udstillingsprogrammet fremover fastlagt af et fagudvalg bestående af fire billedkunstnere. To af dem udpeges af Den Frie sammenslutnings bestyrelse blandt samtlige herboende kunstnere, de to øvrige udpeges af Akademiraadet. Den Frie Udstillingsbygnings nyudnævnte daglige ledelse, kunstnerisk leder Kirse Junge-Stevnsborg (hun interviewes i artiklen på s. 4, red.), og udviklingsleder Malene Natasha Ratcliffe indgår også i fagudvalget dog uden stemmeret. Den ny konstruktion betyder, at sammenslutningen Den Frie fremover skal ansøge om Den Frie Udstillingsbygnings bestyrelse Den frie udstillingsbygnings fagudvalg: Den Frie sammenslutnings bestyrelse udpeger 2 medlemmer blandt alle herboende kunstnere Akademirådet udpeger 2 medlemmer De Frie Udstillingsbygnings fagudvalg B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9 1 3

udstillingsperioder på lige fod med alle andre kollektive, kunstnerstyrede projekter, der vil udstille i den fredede bygning ved Østerport. I princippet kan det her føre til, at Den Frie sammenslutning kommer til at stå uden for døren, hvis vores udstilling ikke klarer sig i konkurrencen om udstillingsperioder. Men de andre skal da oppe sig gevaldigt, hvis det skal ske! Og så vil jeg samtidig opfordre alle til at søge med gode projekter, så vi både kan få tradition og fornyelse i Willumsens fantastiske hus, sagde Hein Heinsen på ministerens pressemøde. Spot på s Skulpturi.dk udstiller skulpturer af alle slags. Ambitionen er at vise og undersøge hvad skulpturmediet kan i dag. Skepsis fra husvilde Blandt de kunstnersammenslutninger, som tidligere udstillede på Charlottenborg, er man endnu afventende over for at ansøge om udstillingsperioder i Den Frie Udstillingsbygning. Maler Gunnar Bay, talsmand for kunstnersammenslutningen PRO er umiddelbart skeptisk: Hvis man skal via et udstillingsudvalg for at få lov at ansøge, er der ikke tale om andet end tomme løfter. Vi får ikke ret til at udstille, det bliver stadig nogle andre, der kan skalte og valte med vores udstilling. Siger vi ja til det her, har vi tabt Charlottenborg for altid. I sammenslutningen Corner er reaktionen ligeledes negativ. Vi ved endnu ikke, om vi vil søge om at udstille i Den Frie Udstillingsbygning. Det tager vi stilling til på vores generalforsamling. Men vi ser sådan på det, at det selvfølgelig er forståeligt, at Den Frie har ønsket at redde sig selv. Det ændrer bare ikke på, at det stadig er sådan, at 150 kunstnere fra Charlottenborg er blevet smidt på porten. Kulturministeriet har annekteret Charlottenborg, og kunstnerne har mistet en væsentlig mulighed for selvforvaltning, siger Lars Ravn fra Corners ledergruppe. I den største af ex-charlottenborg sammenslutningerne, Grønningen, er man derimod positiv overfor tilbuddet om at ansøge om at udstille i Den Frie Udstillingbygning, fortæller formanden Peter Bonnén. Også de mindre ex-charlottenborg sammenslutninger Transit og Den Gyldne vil søge men er dog skeptiske overfor, hvorvidt mulighederne for at udstille er reelle. Vi er blevet snydt mange gange i hele forløbet omkring Charlottenborg, så nu må tiden vise, om der virkelig er hold i meldingen om, at alle sammenslutninger er velkomne i Den Frie Udstillingsbygning, siger Hjørdis Haack, formand for Den Gyldne. Vi vil gerne udstille på Den Frie, men vi venter på at høre nærmere om de indgåede aftaler, lyder det fra Jane Balsgaard, kontaktperson i Transit. A f M a l e n e W i c h m a n n De har udstillet skulpturvideoer. De har sendt værker i gråzonen mellem skulptur og møbel til Berlin. De har vist udkast til mulige skulpturelle bearbejdninger af byrummet. Og senest var udstillingsrummet fyldt med Heine Kjærgaard Klausens fragmenter af træstykker, papir, gips og citater fra radiohits sammentænkt og sammensat på ny. I Skulpturi.dk arbejder ti kunstnere og en kunsthistoriker på at vise skulpturens mangfoldighed og på at indkredse hvad skulpturmediet er og kan i dag. Vores gruppe er i sig selv bredt sat sammen. Og det vi ikke dækker, beder vi andre spille ind med. Vi viser ikke kun den skulpturgenre vi selv arbejder med, siger Jørgen Carlo Larsen, en af billedkunstnerne bag stedet. Hvad er det I selv kan, og hvad er det I henter hos folk udefra? Vi er ikke så udprægede politiske kunstnere, mener Jørgen Carlo Larsen. Vi er heller ikke så udprægede konceptkunstnere, tilføjer hans kollega Veo Friis Jespersen, og bliver afbrudt af Jørgen Carlo Larsen med et arj, det ved jeg nu ikke. Og sådan gik det med forsøget på at karakterisere skulpturisternes fællestræk. Vi er en levende størrelse, der flytter os hele tiden, bliver de to kunstnere enige om. Ambitionen lyder, at der skal være plads til modsætninger. Principielt skal én udstilling kunne modsiges af den efterfølgende. Hvad er de største modsætninger I har haft i huset? Dét der med, at vi skal have noget helt andet efter én udstilling, er nok mere et pejlemærke end noget, vi fører direkte ud i livet. I virkeligheden er det mere... organisk, forklarer Jørgen Carlo Larsen efter en tænkepause. Hvordan er vejen fra pejlemærker og visioner til helt konkrete udstillinger? Vi har nogle gode diskussioner på fællesmøderne, fortæller Veo Friis Jespersen. På den måde kommer bredden af sig selv, for vi brænder for forskellige tilgange og udstillinger, og alle må argumentere for deres sag. Vi arbejder med et udvidet skulpturbegreb, og diskuterer hvordan hver ny udstilling kan bidrage til at forske i, hvad skulpturen kan og er det er dét vi gerne vil her i rummet. Modvægt til gallerier Hvorfor er der brug for et kunstnerstyret udstillingssted tilegnet skulptur? Vi har været inde i en periode, hvor de kommercielle gallerier er blomstret op. Og der er bare mere, der hænger fladt på en væg, end der står i rummet på gallerierne, siger Jørgen Carlo Larsen. Der var flere kunstnere i miljøet der gerne ville skabe en modvægt til de maleriglade gallerier, og det endte med at ti mennesker fandt sammen på tværs af aldersgrupper og kunstneriske udgangspunkter. Jørgen Carlo Larsen mener, at de kunstnerdrevne udstillingsrum skaber balance på kunstscenen. Det er berigende, at vi både har kunstnerdrevne steder, gallerier og museer. En kunstnerdrevet udstilling vil altid se anderledes ud end en kurateret eller en galleriudstilling, siger han. Hvordan adskiller en kunstnerdrevet udstilling sig fra de andre typer? Vi har mere fokus på kunsten. Groft sagt, mener Veo Friis Jespersen, imens Jøgen Carlo Larsens opfattelse er, at kuratorer er forbavsende gode til at pege på de samme kunstnere. En kurator har en karriere at pleje. Der 1 4 B i l l e d k u n s t n e r e n 2 / 2 0 0 9