AARHUS ARTS LAMU-møde i ACA den 11. marts 2016 Kl. 09:45-11:00 (Fællesmøde med LSU kl. 10:15-11.00) Dagsorden Aarhus bygning 1443, lokale 440 Emdrup lokale A204 Mødedeltagere: Medarbejdere Lars Friis (LF) Birgitte Katrine Adams (BKA) Aino Lea Winther-Pedersen (AWP) Berit Granum (BG) Candy Joan Clifforth (CJC) Ledere Signe Hvid Maribo (SHM) Lars Mitens (LM) Ole Jensen (OJ) Dato: 29. februar 2016 Referent: Anne W. Rasmussen (AWR) Side 1/2 Bemærk: Punkterne A-F er fælles med LSU 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra sidste møde (møde den 3. februar 2016) Bilag: Referat LAMU-møde 03.02.16 3. Opfølgning på evakueringskonceptet Motivering: Drøftelse af organiseringen af og opfølgningen på arbejdet med evakueringskonceptet mht. afholdelse af øvelser henover foråret Bilag: Referat fra møde om organisering af evakueringsøvelser, Emdrup 4. Opfølgning på handleplaner - fysisk APV Motivering: Status på handleplanerne Bilag: Handleplaner 5. Status på arbejdet i arbejdsmiljøgrupperne Motivering: En status fra arbejdsmiljøgrupperne 6. Eventuelt Arts Bygningsservice Aarhus Universitet Tåsingegade 3 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 Fax: 87150201 E-mail: hum@au.dk arts.au.dk/omarts/administrationscentret/
AARHUS ARTS Fælles med LSU (10:15-11:00) Side 2/2 A. Godkendelse af dagsorden B. Stresshåndtering/-politik Motivering: Drøftelse af initiativer og tiltag i ACA Bilag: Eksempler på initiativer i Enhedsadministrationen samt forslag til arrangementer i ACA C. Psykisk APV, status for processen Motivering: Drøftelse af planlægning af APV-opfølgning i ACA Bilag: Tidsplan for APV-proces og slides fra møder om psykisk APV afholdt af HR primo marts 2016 D. Drøftelse af den nye arbejdsmiljøstatistik Motivering: Som tidligere aftalt, drøftes udviklingen i sygefravær mv. Bilag: Arbejdsmiljøstatistik 2015 E. Årsplan hhv. LSU/LAMU/fællesmøder til drøftelse Motivering: Drøftelse af faste punkter til dagsorden 2016 Bilag: Udkast til årsplan for LSU/LAMU 2016 F. Eventuelt
AARHUS ARTS LAMU-møde i ACA den 3. februar 2016 Kl. 10.00-11.30 Referat Aarhus bygning 1443, lokale 440 Emdrup lokale A011 Mødedeltagere: Medarbejdere Lars Friis (LF) Birgitte Katrine Adams (BKA) Aino Lea Winther-Pedersen (AWP) Berit Granum (BG) Candy Joan Clifforth (CJC) Ledere Signe Hvid Maribo (SHM) Lars Mitens (LM) Ole Jensen (OJ) Referent: Anne Rasmussen (AWR), ACA Dato: 4. februar 2016 Side 1/3 1. Godkendelse af dagsorden På baggrund af forslag fra BKA blev der tilføjet et ekstra punkt til dagsordenen vedrørende psykisk arbejdsmiljø og stresshåndtering. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde (24. november 2015) Referatet blev godkendt. 3. Info på hjemmesiden Arbejdsmiljø i ACA Arbejdsmiljømappen er blevet opdateret. Mappen er at finde i 1443 på 3. og 4. sal, i 1442 på 2. sal, i 1447 samt i Emdrup. Desuden ligger mappen på internettet på LAMU i ACA s hjemmeside. Informationen på internettet opdateres løbende. Fremover vil opdateringen af arbejdsmiljømappen på internettet tilføjes som et punkt på årshjulet. Arbejdsmiljømappen på LAMU i ACA s hjemmeside skal flyttes til øverste del af siden for at øge synligheden. 4. Status på handleplaner fysisk APV Der var enighed om, at der allerede er sket en hel del. Status på handleplanerne er, at en række opgaver er udførte og de resterende er i gang med at blive løst. Det blev konstateret, at der manglede en opgave vedrørende løsning på trækproblemer fra vinduer i bygning A i Emdrup. Opfølgning på handleplanerne bliver et punkt til de kommende LAMUmøder. Arts Bygningsservice Aarhus Universitet Tåsingegade 3 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 Fax: 87150201 E-mail: hum@au.dk arts.au.dk/omarts/administrationscentret/
AARHUS ARTS Nogle punkter på handleplanerne er vaskelige at løse, da de er holdningsbaserede. Eksempelvis kan der være forskellige holdninger til, om et lokale er for koldt eller for varmt. Her er det vigtigt med dialog mellem de involverede parter og lederen. Side 2/3 Røglugt fra udearealer og lydgener blev fremhævet som de største problemer jf. fysisk APV. Løsning på problemet vedrørende røglugt fra udearealer, som siver ind gennem kontorvinduerne, blev diskuteret. Der var enighed om, at det er vigtigt at formidle til rygerne, hvor de må ryge. Nudging blev nævnt som en mulighed. Forbudsskilte virker ikke. Vigtigt med forklaring og forståelse. 5. Kommentar til revideret personalepolitik punktet: Delpolitik vedr. arbejdsmiljø Der var enighed om følgende tre kommentarer til den reviderede personalepolitik: a) Med hensyn til den rækkefølge delpolitikkerne bliver præsenteret i, kunne delpolitikken for arbejdsmiljø med fordel flyttes frem som et symbolsk signal om vægtningen af området både i forhold til nuværende og kommende medarbejdere. b) I bullet nr. 2 (s. 9) bør sikkerhed nævnes før tillid, trivsel og sundhed ud fra en betragtning om, at sikkerheden på arbejdspladsen er en grundforudsætning for både tillid, trivsel og sundhed. c) I bullet nr. 3 (s. 9) står trivsel nævnt sammen med et godt og sikkert arbejdsmiljø. Men trivsel ligger implicit i et godt og sikkert arbejdsmiljø. Man kunne derfor med fordel slette ordet trivsel i sætningen. 6. Psykisk arbejdsmiljø og stresshåndtering Der er en oplevelse af, at stress stadig er et problem i ACA. Det er derfor vigtigt, at indsatsen vedrørende forebyggelse af stress styrkes, at emnet bliver diskuteret og synliggjort og at både medarbejdere og ledere arbejder aktivt med forebyggelse af stress i hverdagen. Der var enighed om at undersøge, hvad der findes af stresshåndteringspolitikker o.l. i andre dele af enhedsadministrationen. Det blev drøftet, om det var en mulighed at få besøg af en stresskonsulent, som kunne rådgive ledere og medarbejdere. Dog vigtigt at et sådant initiativ følges op så man sikrer, at læringen bliver gjort praktisk og integreret i hverdagen.
AARHUS ARTS Det blev påpeget, at det er vigtigt at styrke en kultur, hvor der er åbenhed omkring stress. Side 3/3 Materiale fra tidligere afholdte kurser vedrørende emnet findes frem. Erfaringsudveksling om stresshåndtering på arbejdspladsen bliver et punkt på dagsordenen til næste LAMU-møde. 7. Næste møde: den 11. marts 2016 Næste møde er et ordinært møde. 8. Eventuelt Tre emner blev taget op: a) Der blev diskuteret udbydere af ergonomiseancer. OJ tager emnet op på institutteammøde i Emdrup og AWP taler med HR, om muligheder for valg af leverandør. b) Der eksisterer usikkerhed hos medarbejdere om, hvilke muligheder de har for selv at være med til at sætte rammerne for samtaler med tilsynsrepræsentanten fra Arbejdstilsynet under tilsynsbesøg. Der skal gøres opmærksom på, at medarbejderne kan vælge at tale med AT alene uden lederens tilstedeværelse, ligesom de kan vælge at have en arbejdsmiljørepræsentant eller en leder med til samtalen efter ønske. Dette kunne eventuelt tilføjes i notatet Når Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg i arbejdsmiljømappen. Forespørgsel om ændring af notatet sendes til HR. c) Evakueringsøvelser i Emdrup og Aarhus er på programmet i de kommende måneder.
Fra: Per Bruus Til: Aino Lea Winther-Pedersen; Mette Mejlvang; Lise Skanting Cc: Anders Kragh Moestrup Emne: Kort referat af møde omkring evakueringsøvelser på Campus Emdrup. Dato: 15. februar 2016 14:45:17 Vedhæftede filer: image001.png image002.png Kære alle Hermed et kort referat af vores møde i Emdrup den 9. februar Deltagere: Aino Lea Winther-Pedersen Mette Mejlvang Lise Skanting Anders Kragh-Moestrup Per Bruus Anders gav indledningsvis en kort status på det overordnede evakueringskoncept. Herefter blev mødedeltagerne orienteret om status på Campus Emdrup. Den var delt op i følgende hovedområder. Uddannelse. o Der er holdt orienteringsmøde for alle interesseret. 50-70 personer deltog, så det må antages at der skal laves noget informationsarbejde før afholdelse af øvelser. Udstyr o Der er sat udstyr op i alle områder med fast tilknyttet personale. o Det kunne dog ved stikprøvekontrol konstateres at der manglede en hel etage i bygning D. (1. sal) o Det anbefales derfor at det sikres at alle lokaliteter er dækket. Varsling o Det skal klarlægges i hvilke bygninger der er varsling I forbindelse med afholdelse af øvelser, blev der truffet aftale om, at der medio april afholdes to øvelser i Emdrup. Øvelserne afholdes samme dag med ca. 1 times mellemrum. Mødedeltagerne fra Campus Emdrup kommer med et oplæg til en dato. Anders og Per sørger for den praktiske udførsel af selve øvelsen. Lokale ressourcepersoner deltager i udførslen af øvelsen, således man efterfølgende lokalt selv er i stand til at holde en øvelse. Der blev talt en del om forankring af konceptet lokalt, og Mette og Aino ville kontakte den administrative ledelse for at få klarhed over hvem der lokalt skal være ansvarlig for at konceptet virker og at der bliver afholdt øvelser. Det var et ønske at den praktiske vedligeholdelse af udstyret blev lagt hos den lokale driftsorganisation. Mette og Aino ville ligeledes følge op på dette. Mette ønskede assistance til afholdelse af øvelse for DPU Campus Aarhus på Trøjborg. Anders lovede at forestå dette. Mette vender tilbage med en kontaktperson i forhold til dette. Efter aftale fremgår her nedenfor link til evakueringsbrochure omhandlende
evakueringskonceptet på. Link til evakueringsbrochure på dansk Link til evakueringsbrochure på engelsk Med venlig hilsen / Kind regards Per Bruus Teknisk direktør / CTO Chief Technical Officer Phone +45 7020 8830 / Mobile +45 40119291 Dir. +45 8893 9171 / E-mail: pb@rm-group.dk Web: www.rm-group.dk
Fysisk APV - Handleplaner Efterår 2015 LAMU, Administrationscenter Arts 13.01.16 Problemresumé: Afdeling Arbejdsmiljøgruppe Status 1. Manglende info om arrangementer Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Udført 2. Indretning og brug af undervisningslokaler Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service I gang 3. Udnyttelse af gangarealer Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service I gang 4. Løse ledninger og hæve-sænkeborde i kontorer, som ikke fungerer Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service I gang 5. Manglende affaldssortering Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service I gang 6. Problemer med belysning Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Udført 7. EGA, dårlige arbejdsstillinger Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service I gang 8. Dialog med institutterne Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service I gang 9. Dør går op i Arts HR Emdrup ACA Kontor Udført 10. Overvejelser omkring rengøringsvogne Arts Byg2 Drift Teknik Og Service I gang 11. Ventilation Arts Byg2 Drift Teknik Og Service I gang 12. Løse ledninger og hæve-sænkeborde i kontorer, som ikke fungerer Arts Byg2 Drift Teknik Og Service I gang 13. Rygning udenfor siver ind i bygningen ACA Kontor I gang 14. Varme/kulde i Tåsingegade ACA Kontor Udført 15. Dårlig akustik i 1443-440 ACA Kontor I gang 16. Omstilling af festsal/aula Arts Byg2 Drift Teknik Og Service I gang 17. Toiletlyde, trafik toilet og kaffemaskine ACA Kontor I gang
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Toiletlyde, meget trafik til/fra toilet og kaffemaskine Hun kan høre toiletlyde, hvilket er meget generende. Fordi etagens bedste kaffemaskine står i toiletgangen, benytter mange sig af toiletterne Andet Administrationscenter Arts Uddannelse - Aarhus Birgitte Adams Eventuelle noter: Løsning Løsningsbeskrivelse: Jeg har talt med hende og med uddannelseschef Leo Normann. Jeg har bedt Leo om at undersøge, om den smalle væg mellem toilet og kontor kan lydisoleres. Han har kontaktet Bygningsservice. Og jeg har bedt Leo, om ikke kaffemaskinen kan flyttes hen til f.eks. køkkenet. Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 2. Høj Lars Edward Mitens Udføres senest: 2016-04-01 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Jeg kontakter Leo / Bygningsservice 4 uger før og evt. 4 uger efter deadline om nødvendigt. Birgitte Adams Udføres senest: 2016-04-01 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for opfølgning: 1
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Omstilling af festsal/aula Omstillingen er hård ved fysikken og ofte under tidspres Ergonomiske forhold Arts Byg2 Drift Teknik Og Service Lars Edward Mitens Udføres af: SP og LM Løsning Løsningsbeskrivelse: Drøftelse med skemaplanlæggere og konferenceplanlægger om at begrænse antallet af omstillinger: - hvornår kan den ske? - omkostning ved intene folk/flyttemænd - bestillingstid? Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Berit Granum Udføres senest: 2016-01-15 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Kan omstilling reducers? Berit Granum Udføres senest: 2016-01-15 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for opfølgning: 2
Generelt Titel / Problemresumé: Dårlig akustik i 1443-440 Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Svært at høre ved møder og frokost i lokalet Fysiske forhold Administrationscenter Arts Kontor Signe Hvid Maribo Der bestilles udskiftning af loftsplader I 1443-413 og 440 for at forbedre Akustikken. Tømren er bestil til at udføre opgaven I 2015. Løsning Løsningsbeskrivelse: Snakke med Bygningsservice om mulighed for yderligere akustikforbedring i lokalet Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Loftsplader er skiftet ud. Det har hjulpet - men vi kigger på yderligere foranstaltninger. Prioritet: Ansvarlig: Lars Edward Mitens Udføres senest: 2016-06-01 Påmindelse: Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Signe Hvid Maribo Udføres senest: 2016-06-01 Påmindelse: Status for opfølgning: 3
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Varme/kulde i Tåsingegade Svært at regulere temperatur i kontorer pga. enten sol eller træk fra gangene Fysiske forhold Administrationscenter Arts Kontor Signe Hvid Maribo Eventuelle noter: Løsning Løsningsbeskrivelse: BSS Bygningsservice bedes følge op på, om man kan regulere på radiatorerne og opsætte solgardiner, hvor det ikke allerede er installeret. Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: Lars Edward Mitens Udføres senest: 2015-12-31 Påmindelse: Status for løsningen: Løsning udført Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Lars Edward Mitens Udføres senest: 2015-12-31 Påmindelse: Status for opfølgning: Opfølgning udført 4
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Rygning udenfor siver ind i bygningen Generelt problem med indsivende røg fra rygeområder ved Tåsinggade og i Emdrup. Andet Administrationscenter Arts Kontor Signe Hvid Maribo Eventuelle noter: Løsning Løsningsbeskrivelse: Skal drøftes med Bygningsservice. Evt. etablering af rygeskur placeret langt væk fra kontorvinduer. Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Askebægerer er flyttet væk fra bygningerne, så rygerne trækker længere væk fra vinduerene (er udført). Evt. skilte med begrundelse for, hvorfor man frabeder ryningg tæt ved vinduerne. Prioritet: Ansvarlig: Lars Edward Mitens Udføres senest: 2016-06-01 Påmindelse: Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Lars Edward Mitens Udføres senest: 2016-06-01 Påmindelse: Status for opfølgning: 5
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Løse ledninger og hævesænke borde i kontorer, som ikke fungerer Løse ledninger samlet snavs/nullermmænd og er en risiko - Kontorindretning kan også være et problem Ulykkesfarer Arts Byg2 Drift Teknik Og Service Lars Edward Mitens Udføres af: SP er ansvarlig for at etablere plan og iværksættelse af indsats Rengøringen opfordres til at bruge de små info sedler for at give besked om problemer ifm indretning I kontorer Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Indsats I tre niveauer: - info og udlevering af strips til brugerne - montage af manglende kabelbakker - udførsel af stripsning for burger Begrænset - indkøb af kabelbakker IKEA løsning, strips og Mettes arbejdstid Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Berit Granum Udføres senest: 2016-05-27 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Kan vi følge hvor mange der mangler? Rengøringen kan få strips med rundt og anmode Bygnignsdriften om indsats i særligt problematiske rum/kontorer Berit Granum Udføres senest: 2016-06-17 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for opfølgning: 6
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Ventilation Begrænset ventilation Fysiske forhold Arts Byg2 Drift Teknik Og Service Lars Edward Mitens Udføres af: SP er anvarlig for vurdering af Mettes oplæg og iværksættelse af evetuelle ændringer I anlæggenes indstillinger. Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Mette Neumann undersøger om der kan gives mere luft til bygning A og B. Mette kommer med oplæg til ændret indstilling til Susie. Øgede energiomkostninger - hvis driftstider øges Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Berit Granum Udføres senest: 2016-04-01 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Er der mulighed for at ændre indstillinger? Er de implementeret? Berit Granum Udføres senest: 2015-12-18 Påmindelse: Status for opfølgning: 7
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Overvejelser omkring rengøringsvogne Indretningen af vognen skal gennemgås i forhold til arbejdsgang. Janni udarbejder et oplæg til Susie, som kan danne grundlag for en beslutning. Ergonomiske forhold Arts Byg2 Drift Teknik Og Service Lars Edward Mitens SP ansvarlig for vurdering af oplæg fra Janni og beslutning om eventuelle ændringer. Løsning Løsningsbeskrivelse: Janni Bernhard (rengøring) udabejder oplæg til møde med Susie og Berit. Indeholdende undersøgelse af: - Hvad er problemet med de nuværende vogne? - Var de gamle vogne mere hensigtsmæssige, har vi dem endnu? - Hvorledes ser vognene i Aarhus ud? - hvad findes på markedet? Evt. forventet økonomi En ny vogn koster ca. 4000 Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Berit Granum Udføres senest: 2016-03-30 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Oplæg, beslutning og evt. implemetering Berit Granum Udføres senest: 2016-03-30 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for opfølgning: 8
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Dør op mellem de to afdelinger, der deler gang i Arts HR Emdrup Dør op mellem de to afdelinger, der deler gang Fysiske forhold Administrationscenter Arts Kontor Signe Hvid Maribo Eventuelle noter: Løsning Løsningsbeskrivelse: Bygningservice har taget tiltag til at opsætte en dør. Det har vist sig, at der alligevel ikke ønskes en dør pga. uhensigtsmæssigheder. Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Sagen nedlægges. Prioritet: Ansvarlig: Ole Jensen Udføres senest: 2015-12-31 Påmindelse: Status for løsningen: Løsning udført Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Ole Jensen Udføres senest: 2015-12-31 Påmindelse: Status for opfølgning: Opfølgning udført 9
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Dialog med institutterne Brugeradfærd besværliggør/forhindrer rengøringens arbejde Fysiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Ansvarlig for udførsel: LM Dialogen startes på Dialogmøderne I November og tages op med Instituttterne når de kommer for at drøfte problemer I deres fysiske APV. Løsning Løsningsbeskrivelse: Dialogmøder med Instituttterne Bedre dialog mellem Rengøring og Institutter: - "Rydder du gulvet, bordet, reolen, etc.kan vi gøre det rent" - Ingen løse tæpper på gulvene. - Begræns antallet af møbler I kontoret. Samspil om affaldssortering - se handlingsplan herfor. Samspil om undervisningslokaler - se handlingsplan herfor. Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2016-12-01 Påmindelse: Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Møderne forventes afholdt i November og når Institutterne har taget fat i deres APV og vil drøfte APV tiltag med Bygnignsservice Lars Friis Udføres senest: 2016-03-01 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for opfølgning: 10
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: EGA, dårlige arbejdsstillinger Fysisk hårdt og opslidende arbejde Ergonomiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Udføres af: JKN er anvarlig for aktiviteten Løsning Løsningsbeskrivelse: Besøg af en ergoterapeut som kan vise gode arbejdstekniker og træningsøvelser. - fortsættelse af besøg/aktivitet fra januar 2015 Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2016-10-03 Påmindelse: Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: 1/3-16: Anne er i gang med at undersøge mulighederne for at få en underviser fra Århus Tek. Lars Friis Udføres senest: 2016-05-02 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for opfølgning: 11
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Problemer med belysning Manglende lys Fysiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Udføres af: IR Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Driftsinspektøren/Ib sørger for, at der er blokke til alle rengøringsvogne. Rengøringen meddeler herefter defekter til Bygningsdrift på disse sedler. Udfyldte sedler afleveres af rengøringsassistenterne på Driftskontoret i 1467. Ingen Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 2. Høj Lars Friis Udføres senest: 2015-12-01 Påmindelse: Status for løsningen: Løsning udført Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Lars Friis Udføres senest: 2015-11-03 Påmindelse: Status for opfølgning: Opfølgning udført 12
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Manglende affaldssortering I affaldssækkene i køkkenerne smides papir (tit i store stakke, så de bliver for tunge) i stedet for i papircontainerne. Manglende frasortering af glasflasker i rest affaldssække medfører risiko for at medarbejderne skære sig. Fysiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Ansvarlig for aktiviteten: Rengøringsleder JKN Bistand fra Anne vedr. udarbejdelse af oplag og info material Ekstra glaskontainer - LM har d. 5. November bestilt en container til opstilling ved kongetrappen. Løsning Løsningsbeskrivelse: Dialogmøde med institutterne. Gennemgang af skiltning og info om affaldssortering fra Bygningsservice (hjemmeside og opslag). Revision af opslag med info ved affaldsspandene at papir og glas ikke må komme i affaldsspandene, men skal i dertil beregnede spande. Kampagne overfor gangene/institutterne Evt. forventet økonomi Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2016-05-02 Påmindelse: Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: 1/3-16: LF tager dialog med Jane 4/3-16 om løsningsmuligheder. Lars Friis Udføres senest: 2016-05-02 Påmindelse: 2 uger før deadline Status for opfølgning: 13
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Løse ledninger og hæve-sænkeborde i kontorer, som ikke fungerer Løse ledninger og hæve-sænkeborde i kontorer, som ikke fungerer besværliggør rengøringen Fysiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Udføres af: Driftsinspektør IR Plan: Uddeling af strips til brugerne + info/dialog Rengøringen får også strips og løser nogle Hjælp til udvalgte kontorer fra driften Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Indsats i tre niveauer: - info og udlevering af strips til brugerne - montage af manglende kabelbakker (aflever seddel) - udførsel af stripsning for bruger (anmod om bistand til særligt vanskelige kontorer/rum) Driftsinspektøren forsyner rengøringen med strips, som de kan dele ud til brugere, der selv kan hænge ledninger op. Driften tager en opsamlingsrunde og få styr på de sidste løse ledninger. 1000 kr Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2016-05-02 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: 1/3-16: Rengøringsfolkene har fået strips med på vognene. LF får status fra dem på fællesmøde d. 4/3-16. Lars Friis Udføres senest: 2016-04-27 Påmindelse: 1 uge før deadline Status for opfølgning: 14
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Udnyttelse af gangarealer Gangarealer er fyldt med møbler og planter, så det vanskeliggør/umuliggør brug af gulvvaskemaskine Ergonomiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Udføres af: Rengøringsleder/JKN og Driftsinspektør/IR Plan for indsats? prioritering? Besøg på Trøjborg, Kasernen, Nobel Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Driftsinspektør og rengøringsleder gennemgår gangene og får fjernet overskydende inventar i dialog med Instituttterne. Driftsinspektør taler med bladudgivere (fx Omnibus) om væghængte bladholdere. 20 timer. Evt. 5-10.000 kr til nye bladholdere Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2016-11-01 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: 1/3-16: LM, Ib og Jane holder dialogmøder med institutterne forår 2016. Lars Friis Udføres senest: 2016-05-02 Påmindelse: 1 uge før deadline Status for opfølgning: 15
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Indretning og brug af undervisningslokaler * I flere lokaler kan stolene ikke sættes op. * Folk sætter ikke stolene op efter sig. * Bordene sættes ikke på plads. Fysiske forhold Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Udføres af: Driftsinspektør/IR Hvorledes får vi instituttterne med? del af dialogmøder tages op af LM Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Bygningsdriften opsætter billeder i alle lokaler af korrekte bord-/stoleopstillinger. Opfordre institut / undervisere til at minde de studerende om at stole op, tage affald med sig, lukke vinduer og slukke lys/projektor. Ca. 50 timer Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2016-10-03 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for løsningen: Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Har vi billeder af standardopstilling I alle undervisningsrum? Lars Friis Udføres senest: 2016-06-01 Påmindelse: Status for opfølgning: 16
Generelt Titel / Problemresumé: Problembeskrivelse: Tema: Organisatorisk enhed Arbejdsmiljøgruppe Oprettet af: Eventuelle noter: Manglende info om arrangementer Renøringen mangler info om aktiviteter som påvirker deres arbejde Andet Arts Byg1 Rengøring Teknik Og Service Lars Friis Ansvar: Rengøringsleder/JKN sikrer at Driftsinspetør/IR inviteres til møder Løsning Løsningsbeskrivelse: Evt. forventet økonomi Driftsinspektøren deltager på rengøringens fredagsmøder og informerer om de forestående ombygninger/arbejder han kender til. En time pr uge. Evt. midlertidig løsning: Prioritet: Ansvarlig: 3. Middel Lars Friis Udføres senest: 2015-12-01 Påmindelse: Status for løsningen: Ingen Løsning udført Opfølgning Beskrivelse af opfølgning Ansvarlig: Til juni drøftes det på et fredagsmøde I rengøring om initiative har bidraget til mere information Lars Friis Udføres senest: 2016-06-30 Påmindelse: 4 uger før deadline Status for opfølgning: 17
Fra: Birgitte Adams Til: Ole Jensen Cc: Signe Hvid Maribo; Aino Lea Winther-Pedersen; Candy Joan Clifforth; Anne Rasmussen Emne: erhvervspsykolog oplæg om stress for LAMU, etc. Dato: 23. februar 2016 10:14:01 Kære Ole, Jeg gentager og uddyber lige mit forslag forud for vort næste møde den 11.03. Erhvervspsykolog Jette Wied Hatting er tidligere sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant I Dansk Sygeplejeråd. Derudover er hun en af de psykologer, som man får fat i, når man ringer til Psykologisk Rådgivning på Aarhus Universitet. Jeg ved, at hun var til en konference på Christiansborg fornylig med de førende stress forskere fra hele verden, så hun har fingeren på pulsen. Jeg synes, det er uhyre interessant for os at få at vide, om der er særlige forhold, som gør sig gældende her på? Eller om det er de samme generelle aspekter, som gør sig gældende på stort set alle arbejdspladser i forbindelse med stress. Har du indhentet tal på, hvor mange ansatte der sidste år ringede til Psykologisk Rådgivning? Og hvor mange der fik 3 (anonyme), 5 eller evt. flere psykologtimer? Og om tallene er større eller mindre end i 2014, og gerne også 2013, etc.? Derudover vil jeg anbefale, at vi får besøg af hende på et ekstraordinært LAMU møde, senest når vi får resultaterne af den psykiske APV. Hvis vi synes, hun er god, kan vi f.eks. få flere besøg af hende og f.eks. få hjælp af hende til at udarbejde en stresspolitik sammen med os og/eller få hende ud i afdelingerne og holde oplæg for kollegerne el. lign. Hun vil sandsynligvis også kunne hjælpe os med at vurdere, hvilke evt. fremtidige workshops, kurser, etc., som giver mest for flest parter. Og for øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges! ;-) Vh Birgitte Katrine Med venlig hilsen Birgitte Katrine Adams AARHUS Arts Studier Studienævnsbetjening og uddannelseskvalitetssikring (SNUK) Tåsingegade 3, 1442-215 8000 Aarhus C
E-mail: birgitte.adams@au.dk Tlf.: 871 63528 Hold øje med din E-boks! Arts Studier overgår snarligt til digital post via e-boks i stedet for breve. Fra: Jette Wied Hatting [mailto:jette@resilio.dk] Sendt: 1. februar 2016 19:27 Til: Birgitte Adams Emne: Re: Stresskonsulent oplæg? Hej igen Birgitte, Jeg ville godt kunne give et oplæg samt forslag til arbejdsproces med det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads. Indholdet på oplægget kunne være: Hvordan påvirker det psykiske arbejdsmiljø arbejdsevnen? Hvilke faktorer medvirker til god arbejdsevne - det vil sige høj produktivitet - samt trivsel? Afgrænsning af indsats - hvad er muligt? Metoder til at håndtere påvirkninger, der ligger indenfor og udenfor indflydelse (copingmetoder) Modeller for arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og produktivitet: De seks guldkorn og social kapital Forslag til metoder til at arbejde med forbedring af psykisk arbejdsmiljø Start af proces samt aftale for handleplan. Hvis din arbejdsmiljøgruppe synes, at det lyder brugbart, kommer jeg gerne til et møde for at forventningsafstemme og aftale mere konkret. Min intervention kan have varighed af 2-6 timer og koster 1000kr/time + moms. Med venlig hilsen Jette Wied Hatting Erhvervspsykolog Cand. Psych. Aut. Resilio Mejlgade 47B. 3sal 8000 Århus C T. 21741719 jette@resilio.dk www.resilio.dk
AARHUS Godkendt af HSU og HAMU 5. januar 2016 Tidsplan for opfølgning på psykisk APV 2015-2016 Uge 9+10+11 2016: Psykisk APV spørgeskemaundersøgelse Uge 9: Temamøder vedr. psykisk APV opfølgning for AMO, SU og ledere d. 29/2 og 1/3 2016 Uge 19: Rapporterne læses af HAMU-HSU, universitetsledelsen og lederne på 3. niveau Uge 19: HAMU-HSU møde: Mødet indledes med en kort fremlæggelse af de kvantitative data ved Torben K. Jensen. Formålet er, at HAMU og HSU udpeger 3-4 fælles temaer, som alle skal fokusere på i opfølgningen. Jf. beslutning 22. juni 2012 skal der stilles skarpt på, at alle fakulteter og administrationen får vurderet og afrapporteret på samme indsatsområder. Det er ligeledes aftalt, at afrapportering fra Fakulteter/Enheds-administrationen til HAMU og HSU sker i et ens og enkelt format (Organisations- og ledelsesniveau) med angivelse af status. Uge 20: Ledermøde for rektor, dekaner, universitetsdirektør, institutledere, centerledere, administrationschefer og vicedirektører. Formålet er, at ledelsen kender til de 3-4 fælles temaer samt forberedes og inspireres til at iværksætte opfølgning lokalt i den efterfølgende uge. Uge 20: Offentliggørelse af APV-rapporter til medarbejderne via e-mail med link til psykisk APV hjemmesiden. Rapporterne vil blive offentliggjort i elektronisk form på dansk og engelsk. Uge 21-25: Dialogmøder afholdes lokalt, og udarbejdelse af handlingsplaner påbegyndes. Ledelsen og arbejdsmiljø- og samarbejdsorganisationen i de lokale enheder er forpligtiget til, at beskrive en proces for, hvordan de lokalt - efter offentliggørelse af kvantitative data - vil følge op med uddybende dialog/undersøgelser (jf. HAMU-HSU beslutning 22. juni 2015). HR stiller inspirationsmateriale til rådighed til brug for den lokale proces og konkrete opfølgning, og HR partnerne vil løbende støtte op om de lokale processer. Handlingsplansformatet på lokalt niveau besluttes af hvert fakultet/enhedsadministrationen, der dog skal sikre sig, at de kan rapportere til HAMU-HSU i det aftalte format med status på temaerne. Ultimo oktober 2016: Fakulteterne/Enhedsadministrationen rapporterer til HAMU-HSU i det aftalte format. En eventuel forudgående proces aftales lokalt. December 2016: HAMU-HSU møde, hvor formålet er: 1. at monitorere status på temaerne ud fra input fra fakulteterne/enhedsadministrationen. 2. at drøfte og beslutte et oplæg vedr. trivselsundersøgelser, som tænkes foretaget hyppigere end den treårige APV-kadence (jf. HSU-HAMU beslutning 22. juni 2015). Der kan løbende blive indkaldt til møder i psykisk APV følgegruppen ved behov for justeringer og præciseringer ift. tidsplanen. 1
AARHUS Dato: 1.marts 2016 Side 1/1 Sagsfremstilling Mødedato: [Dato] Møde: Møde i [Navn] Punktejer: [Fulde navn] Gæst: [Fulde navn] Beslutningspunkt (sæt kryds) Drøftelsespunkt (sæt kryds) Meddelelsespunkt (sæt kryds) Lukket punkt (sæt kryds) Emne Arbejdsmiljøstatistik 2015 (Q1-Q4) Resumé Arbejdsmiljøstatistikken dækker psykologisk rådgivning, sygefravær og arbejdsskader. Indstilling Det indstilles, at arbejdsmiljøstatistikken tages til efterretning, og at der lokalt arbejdes videre med trivsels- og arbejdsmiljømæssige indsatser, der mindsker behovet for psykologisk rådgivning, forebygger arbejdsskader og nedbringer sygefraværet. Sagsfremstilling HR udarbejder arbejdsmiljøstatistikker med det formål at informere ledelsen og medarbejderrepræsentanter om udviklingen i de tre arbejdsmiljønøgletal og hermed danne grundlag for nødvendig forebyggende og opfølgende indsats. Arbejdsmiljøstatistikken indgår minimum som dagsordenspunkt på et HSU- og et HAMU-møde i hvert kalenderår. Efter lokal aftale distribueres statistikken til den lokale ledelse samt samarbejds- og arbejdsmiljømiljøorganisationen på udvalgsniveau. Statistikkerne giver et overblik over udviklingen i forbruget af psykologisk rådgivning, antallet af arbejdsskader og sygefraværsniveauet. På aggregeret niveau giver statistikken hermed et overordnet billede af tilstanden af dele af arbejdsmiljøet, men det lokale kendskab til det daglige og nære arbejdsmiljø er vigtigt for at analysere udviklingen og hermed danne grundlag for forebyggende tiltag. Kommunikation Distribueringen sker med henblik på dialog om den lokale håndtering, men der kan være forskellige aftaler i forhold til, hvor ofte statistikken drøftes i de enkelte udvalg. Sagsbehandler Jacob Søndergaard Jensen, HR Involvering Ledelsen, samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg i overensstemmelse med lokale aftaler. Tidsfrist Bilag Bilag 1 Arbejdsmiljøstatistik 2015 (Q1-Q4) Bilag 2 Sygefravær 2015 (Q1-Q4)
ARBEJDSMILJØSTATISTIK 2015 (Q1-Q4) - PSYKOLOGISK RÅDGIVNING - ARBEJDSSKADER - SYGEFRAVÆR AARHUS HR, UDVIKLING & ARBEJDSMILJØ MARTS 2016
1. PSYKOLOGISK RÅDGIVNING Rådgivningsforløb Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige 1 2013 32 13 13 55 60-173 2014 35 18 49 82 76-260 2015 44 30 31 53 49 0 207 1 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Rådgivningsforløb 2015 ARTS Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige Q1 2015 10 8 7 15 17 0 57 Q2 2015 12 4 3 9 8 0 36 Q3 2015 11 3 9 11 13 0 47 Q4 2015 11 15 12 18 11 0 67 2015 2014 2013 21% 13% 18% 7% Udvikling i rådgivningsforløb i procent 14% 19% 8% 8% 15% 32% 32% 26% 35% 24% 29% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Kommentarer I 2015 er der igangsat 207 rådgivningsforløb, hvilket er i overensstemmelse med HR s forventning om, at der i 2015 ville være et lavere forbrug end i 2014, hvor Økonomiproces 2014 blev gennemført. De 207 forløb omfatter både anonyme og visiterede rådgivningsforløb. De 67 forløb i Q4 2015 er det næsthøjeste kvartalsantal i 2014 og 2015. Kun Q1 2014, hvor antallet af forløb 91 var ekstraordinært højt i forbindelse med Økonomiproces 2014, er højere. I diagrammet til højre fremgår udviklingen i fakulteternes og Enhedsadministrationens relative forbrug fra 2013 til 2015. Et lavt forbrug af psykologisk rådgivning vil næsten pr. definition være et succeskriterie, da brugen af ordningen er et udtryk for, at der er forhold, der har krævet psykologisk rådgivning. En tidlig henvendelse om psykologisk rådgivning, hvor problemer håndteres i opløbet, vil imidlertid oftest være forbundet med mindre gener og eventuelt fravær end, hvis problemerne ikke håndteres og eskalerer, eller hvis problemerne først håndteres på et senere tidspunkt. Det lokale kendskab til den visiterede del af ordningen omkring psykologisk rådgivning, hvor lederen informeres om, hvorfor ordningen benyttes, kan kaste yderligere lys over udviklingen i rådgivningsforløb og årsagerne til behovet for rådgivning. AARHUS MARTS 2016 2
- FORBRUG AF RÅDGIVNINGSFORLØB 1,80 Antal 1,60 rådgivningsforløb pr. 100 Aarhus Enhedsa 1,40 medarbejdere Arts BSS HE ST dm. Øvrige 1,20 Q1 2015 1,01 0,89 0,30 0,59 0,99 0,00 0,67 1,00 0,80 Q2 2015 1,23 0,44 0,13 0,35 0,46 0,00 0,42 0,60 Q3 2015 1,13 0,33 0,38 0,43 0,74 0,00 0,54 0,40 Q4 2015 1,14 1,60 0,53 0,69 0,62 0,00 0,76 0,20 Gennemsnit 2015 1 1,13 0,82 0,34 0,52 0,70 0,00 0,60 0,00 1 (Q1+Q2+Q3+Q4)/4 Antal rådgivningsforløb pr. 100 medarbejdere 2015 Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015 Q4 2015 Gennemsnit 2015 Udregningseksempel: Q4 2015: 67 forløb/8772 ansatte = 0,76 henvendelse pr. 100 ansatte Kommentarer Anvendes antallet af ansatte (Headcount) fra sygefraværsstatistikkerne fremgår forskellen på fakulteternes og Enhedsadministrationens brug af ordningen i løbet af 2015. Det fremgår, at ARTS generelt har et højere forbrug end de øvrige fakulteter, mens Aarhus BSS i løbet af 2015 har oplevet de mest markante udsving i det kvartalsvise forbrug. AARHUS MARTS 2016 3
- RÅDGIVNINGSOMRÅDER Rådgivningsområder Q1 2015 Q2 2015 Q3 2015 Q4 2015 2015 Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 7 2 1 11 21 Afskedigelse 0 0 2 3 5 Samarbejdsproblemer 1 5 9 4 19 Voldsomme hændelser 11 2 1 7 21 Stress/udbrændthed 38 27 34 35 134 Angst/Depression 0 0 0 3 3 Misbrug 0 0 0 1 1 Relationsproblemer 0 0 0 2 2 Helbredsproblemer 0 0 0 1 1 57 36 47 67 207 Rådgivningsområder 2013 2014 2015 Funktionsproblemer (fx faglige problemstillinger) 7% 12% 10% Afskedigelse 1% 14% 2% Samarbejdsproblemer 9% 6% 9% Voldsomme hændelser 4% 7% 10% Stress/udbrændthed 79% 57% 65% Angst/Depression 0% 1% 1% Misbrug 0% 0% 1% Relationsproblemer 0% 2% 1% Helbredsproblemer 0% 1% 1% 100% 100% 100% Kommentarer Som i de foregående år dominerer rådgivningsområdet Stress/udbrændthed i 2015. Betragtes Stress/udbrændthed for de fire kvartaler i 2015 har der procentvist været færrest henvendelser omhandlende Stress/udbrændthed (52 %) i fjerde kvartal. På næste side fremgår fakulteternes og Enhedsadministrationens forbrug af rådgivning opdelt på institutter/centre/administrationscentre/vicedirektørområder. AARHUS MARTS 2016 4
- FORDELING AF RÅDGIVNINGSFORLØB 2015 Arts Q1 Q2 Q3 Q4 Total CUDIM 2 2 4 8 Institut for Kultur og Samfund 5 4 1 5 15 Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse 2 4 3 1 10 Institut for Kommunikation og Kultur 1 2 1 3 7 Øvrige 2 2 4 Total 10 12 11 11 44 Aarhus BSS Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Undervisning og Læring 0 Institut for Erhvervskommunikation 3 3 Institut for Forretningsudvikling og Teknologi 1 1 Institut for Statskundskab 3 2 5 10 Institut for Virksomhedsledelse 1 1 2 Institut for Økonomi 1 2 5 8 Juridisk Institut 1 2 3 Psykologisk Institut 1 1 Øvrige 1 1 2 Total 8 4 3 15 30 Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige. Science and Technology Q1 Q2 Q3 Q4 Total Center for Bioinformatik (BiRC) 2 2 Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet 1 1 1 3 Institut for Agroøkologi 1 1 1 3 Institut for Bioscience 2 1 4 7 Institut for Datalogi 1 2 3 Institut for Fysik og Astronomi 1 2 2 5 Institut for Fødevarer 3 1 4 Institut for Geoscience 1 1 Institut for Husdyrvidenskab 1 1 3 5 Institut for Ingeniørvidenskab 1 1 Institut for Kemi 1 1 1 3 Institut for Matematik 1 1 Institut for Miljøvidenskab 2 1 3 Institut for Molekylærbiologi og Genetik 2 1 3 Interdisciplinary Nanoscience Center (inano) 1 2 3 Øvrige 3 1 1 1 6 Total 15 9 11 18 53 Health Q1 Q2 Q3 Q4 Total Institut for Biomedicin 4 4 8 Institut for Folkesundhed 1 1 2 Institut for Klinisk Medicin 1 4 3 8 Institut for Odontologi 1 1 1 5 8 Institut for Retsmedicin 1 1 SKT 2 2 Øvrige 2 2 Total 7 3 9 12 31 Enhedsadministrationen Q1 Q2 Q3 Q4 Total Administrationscenter Arts 1 1 Administrationscenter Aarhus BSS 2 3 1 6 Administrationscenter HE 2 1 3 Administrationscenter ST 4 1 3 1 9 HR 2 1 3 IT 2 1 2 1 6 Uddannelse 2 2 2 7 13 Økonomi og Bygninger 1 1 2 Forskning og Eksterne relationer 3 3 Universitetsledelsens Stab 2 1 3 Total 17 8 13 11 49 AARHUS MARTS 2016 5
2. ARBEJDSSKADER Anmeldte arbejdsskader Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. 2013 6 2 13 32 25 78 2014 3 2 18 30 22 75 2015 1 2 1 9 22 12 46 1 Arbejdsskadestyrelsens ændring af personskadebegrebet har medført et væsentligt fald i antallet af anmeldelser Anmeldte arbejdsskader 2015 ARTS BSS HE ST Enhedsadm. Q1 2015 0 0 3 5 5 13 Q2 2015 1 0 2 2 1 6 Q3 2015 0 0 1 9 0 10 Q4 2015 1 1 3 6 6 17 2015 2014 2013 4% 2% 20% 4% 3% 8% 3% 24% 17% Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 48% 40% 41% 26% 29% 32% ARTS BSS HE ST Kommentarer En ulykke kan ifølge Arbejdsskadestyrelsen anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under. I 2015 er der anmeldt 46 arbejdsskader. Antallet er væsentligt lavere end i de to foregående år. En væsentlig del af forklaringen på det lavere antal anmeldelser skal findes i Arbejdsskadestyrelsens ændring af personskadebegrebet i 2014 som følge af en dom fra Højesteret i efteråret 2013. Ændringen af skadebegrebet betyder, at hvis en ulykke på arbejdet medfører mindre, forbigående skader, kan ulykken kun anerkendes som arbejdsskade, hvis følgerne kræver behandling for at forsvinde eller mindskes. Forbigående gener, der ikke har været behandlingskrævende, kan således ikke længere anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen, og de pågældende skader anmeldes derfor ikke længere af HR. Såfremt en ulykkesramt medarbejder er fraværende mere end en dag ud over tilskadekomstdagen har pligt til at anmelde ulykken. I Q4 2015 blev der anmeldt 17 arbejdsskader, hvorved årets sidste kvartal blev kvartalet med flest anmeldte arbejdsskader. På næste side fremgår det, at der i 2015 er anmeldt markant færre arbejdsskader med under 1 dags fravær, hvilket hænger sammen med den indførte bagatelgrænse for anmeldelse. 0% 20% 40% 60% 80% 100% Enhedsadm. AARHUS MARTS 2016 6
- FRAVÆRSDAGE VED ARBEJDSSKADE Fraværsdage ved arbejdsskade 2015 ARTS BSS HE ST Enheds- Adm. Under 1 dag 1 1 3 5 1-3 dage 3 11 5 19 4-6 dage 4 2 6 7-13 dage 1 2 3 14-20 dage 2 2 4 21-29 dage 2 2 1 5 1-3 måneder 1 2 3 3-6 måneder 1 1 Fraværsdage ved arbejdsskade 2014 ARTS BSS HE ST ADM Under 1 dag 1 2 15 17 10 45 1-3 dage 6 6 12 4-6 dage 1 4 1 6 7-13 dage 2 2 1 3 8 14-20 dage 1 1 21-29 dage 1 1 1-3 måneder 1 1 3-6 måneder 1 1 Kommentarer I 2014 var knap 60 % (45/74) af de anmeldte arbejdsskader forbundet med under en dags fravær, hvilket adskiller sig fra 2015, hvor under 11 % (5/46) af arbejdsskaderne har været forbundet med mindre end 1 dags fravær. På trods af faldet i anmeldte arbejdsskader til Arbejdsskadestyrelsen er niveaet for anmeldte arbejdsskader til HR næsten på niveau med 2014. Mange af de arbejdsskadeanmeldelser, som HR modtager, anmeldes imidlertid ikke til Arbejdsskadestyrelsen på grund af den såkaldte bagatelgrænse. Foruden de 46 anmeldte arbejdsskader blev der i 2015 registreret yderligere 42 skader. De respektive tal i 2014 var 75 anmeldte skader og 14 registrerede arbejdsskader. Mange af ulykkerne skyldes formentlig uopmærksomhed, men ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til, at mængden af disse og andre former for ulykker mindskes igennem påvirkning af medarbejderadfærd samt tydeliggørelse og ændring af kendte og mulige fareforhold. AARHUS MARTS 2016 7
- ARBEJDSSKADENS ART Arbejdsskadens art 2015 Arts Aarhus BSS HE ST ADM Overfladiske sår eller skader 0 Åbne sår 2 2 4 Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 3 14 7 24 Forgiftning, infektion 1 2 3 Tandskader 1 1 Overfladiske sår eller skader 0% Andet 20% Arbejdsskadens art 2015 Åbne sår 9% Luksation, forstuvning, forstrækning, brud 52% Hjernerystelse 2 1 1 4 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 1 1 Andet 4 3 2 9 Total 2 1 9 22 12 46 Forbrænding, skoldning, kontakt med røg 2% Hjernerystelse 9% Tandskader 2% Forgiftning, infektion 6% Kommentarer I forhold til tidligere er der i 2015 sket en ændring i, hvad skaderne omhandler. I 2014 udgjorde led-skader, forstrækninger, brud og forstuvninger samt sår-skader henholdsvis 50 % (37) og 25 % (19) af de anmeldte arbejdsskader, hvilket i 2015 er henholdsvis 52 % (24) og 9 % (4). Der er således anmeldt væsentligt færre sårskader end tidligere. Dette betyder ikke nødvendigvis, at sårskader ikke længere er et hyppigt forekommende arbejdsskadeproblem på, idet ændringen kan hænge sammen med ændring af personskadebegrebet. Hjernerystelse samt andet udgjorde i 2014 henholdsvis 5 % (4) og 13 % (10) af anmeldelserne mod 9 % (4) og 20 % (9) i 2015. Antallet af disse skadestyper i 2015 er således på niveau med 2014, men der er tale om en procentuel stigning. AARHUS MARTS 2016 8
- FORDELING AF ARBEJDSSKADER 2015 Arts 2 Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse 1 Institut for Kommunikation og Kultur 1 Aarhus BSS 1 Juridisk Institut 1 ST 22 Institut for Husdyrvidenskab 6 Institut for Agroøkologi 1 Institut for Bioscience 6 Institut for Datalogi 1 Institut for Miljøvidenskab 1 Institut for Kemi 2 Institut for Fødevarer 5 HE 9 Institut for Biomedicin 4 Institut for Folkesundhed 2 Institut for Retsmedicin 1 Institut for Odontologi 1 Institut for Klinisk Medicin 1 Enhedsadministrationen 12 Uddannelse 3 IT og Digitale Medier 2 Administrationscenter Arts 2 Administrationscenter HE 3 Administrationscenter ST 2 AARHUS MARTS 2016 9
3. SYGEFRAVÆR I HR-IT systemet HRA er det muligt at trække mere detaljerede statistikker, hvor sygefraværet kan filtreres fx i forhold til enheder og fraværslængde. HR på administrationscentre, sekretariater og fraværsregistratorerne har bl.a. adgang til HRA. Læs mere om HRA på http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/hrsystemer/auhra/ Sygefravær Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige Antal sygedage pr. ansat 2013 6,8 4,4 3,1 4,6 10,4-5,6 Antal sygedage pr. ansat 2014 7,0 5,9 3,9 5,4 11,4-6,5 Antal sygedage pr. ansat 2015 6,7 4,7 3,4 4,1 10,2 2,5 5,5 Øvrige: Omfatter pt. Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS). Sygefravær 2015 Arts Aarhus BSS HE ST Enhedsadm. Øvrige Antal sygedage pr. ansat Q1 2015 2,0 1,6 1,1 1,2 3,2 1,6 1,7 Antal sygedage pr. ansat Q2 2015 1,4 1,0 0,8 0,9 2,1 0,3 1,2 Antal sygedage pr. ansat Q3 2015 1,6 0,8 0,7 0,7 2 0 1,1 Antal sygedage pr. ansat Q4 2015 1,6 1,3 1,0 1,1 2,8 0,2 1,5 Udvalgte oplysninger om datagrundlag mv.: Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage for ansatte, der ikke har 37 timer pr. uge, er medtaget som hele dage (100 %). Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Kommentarer Det gennemsnitlige sygefravær i 2015 er på 5,5 dage pr. medarbejder, hvilket er på niveau med 2013, men én dag mindre end i 2014. Sammenlignes 2013 og 2015 fremgår det, at det gennemsnitlige fravær for Arts, Enhedsadministrationen og ST er faldet med henholdsvis 0,1, 0,2 og 0,5 dag, mens det registrerede fravær på Aarhus BSS og HE er steget med 0,3 dag. På tværs af fakulteter og internt på fakulteter er der forskelle i det registrerede fravær. I forhold til eventuelle sammenligninger imellem og internt på fakulteter, administrationscentre og Fællesadministrationen skal der tages højde for forskelle i registreringspraksis, forskelle i arbejdsfunktioner og de videnskabelige medarbejderes rapportering af sygedage. Enhedsadministrationen har med et fravær på 10,2 dage i 2015 et markant højere registreret fravær end de fire fakulteter. På de fire administrationscentre spænder det registrerede gennemsnitlige sygefravær fra 9,8 dage til 13,1 dage. For de fem vicedirektørområder i Fællesadministrationen spænder det gennemsnitlige fravær fra 5,0 dage til 12,1 dage. AARHUS MARTS 2016 10
Sygefravær 2015 Datagrundlag Datagrundlaget antal ansatte, antal sygedage og de ansattes indplacering på enheder er baseret på oplysninger fra HRA. Bemærk at der kan være forskel mellem registreret fravær og reelt fravær. Enheder med under 20 medarbejdere er af anonymitetshensyn placeret i kategorien Øvrige på de fire fakulteter og i Fællesadministrationen. Antal ansatte Antal ansatte (Headcount) dækker over antallet af entydige månedslønnede ansatte (identifikation ved CPR-nummer) herunder månedslønnede ph.d. er. Antal ansatte adskiller sig hermed fra optællingsmetoder som årsværk, ansættelsesbrøk mv. Ansatte med ansættelse i flere enheder er talt med i de pågældende enheder. Antal ansatte pr. kvartal er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på kvartalets første og sidste dag. Antal ansatte pr. år er opgjort ved at udregne gennemsnittet af antal ansatte på årets første og sidste dag. Udregningsmetoden af antal ansatte gør, at der ikke vil være overensstemmelse mellem årsopgørelsen og summen af de fire kvartaler. Sygedage Sygedage omfatter fraværstyperne: Sygdom, Graviditetsbetinget sygdom, Arbejdsskade, Delvis syg nedsat tid, Delvis syg opgavefritagelse, Sygdom 56 refusion. Sygedage er opgjort som arbejdsdage og ikke som kalenderdage. Sygedage i weekenden er hermed ikke medtaget. Sygedage for ansatte, der ikke har en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge), er medtaget som hele dage (100 %). Sygedage, der ikke er registreret som 100 % fravær, er medtaget med den angivne fraværsprocent. Har en ansat skiftet institut, VD-område mv. i et kvartal, er fraværet medregnet i begge enheder. I 2015 vedrørte dette højest 100 dage på hele. Sygedage for ansatte med Socialt Kapitel fx fleksjobbere er medtaget. Kontakt Statistikken er udarbejdet af HR Lena Henriksen og Jacob Søndergaard Jensen Ved spørgsmål, kommentarer eller ønsker kontakt venligst: Jacob Søndergaard Jensen, jacobsj@au.dk, 871 53542 Læs mere om 's retningslinjer for fravær på http://medarbejdere.au.dk/administration/hr/fravaer/ 1
2015 01-01-2015-31-12-2015 Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 6423 963 6,7 Health 8097 2386 3,4 Aarhus BSS 4351 922 4,7 Science and Technology 10664 2602 4,1 Øvrige 76 31 2,5 Enhedsadministrationen 18048 1768 10,2 47659 8672 5,5 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur 1729 281 6,2 1816 Inst. f. Kultur og Samfund 2645 353 7,5 1818 Inst. f. Pædagogik og Uddannelse 1298 243 5,3 2584 Rådgivning- og Støtteenheden 540 41 13,2 1819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 184 32 5,8 9999 Øvrige 27 13 2,1 6423 963 6,7 Health 1946 Biomedicin, Inst. f. 2184 396 5,5 2211 Folkesundhed, Inst. f. 1180 194 6,1 1829 HE Centre m.m. 55 85 0,6 2400 Klinisk Medicin, Inst f. 2150 1289 1,7 2800 Odontologi, Institut for 1216 201 6,0 2320 Retsmedicin, Institut for 633 59 10,7 2900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 667 136 4,9 9999 Øvrige 12 26 0,5 8097 2386 3,4 Aarhus BSS 3010 Dekanatet, BSS 26 13 2,0 1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 440 80 5,5 3810 Institut for Forretningsudvikling 267 62 4,3 1162 It-vest-samarbejdende universitet 73 6 12,2 3200 Juridisk Institut 643 104 6,2 3500 Psykologisk Institut 607 122 5,0 3400 Statskundskab, Inst. f. 616 145 4,2 1024 Undervisning og Læring, Center for 199 23 8,7 1071 Virksomhedsledelse, Inst. f 789 124 6,4 3100 Økonomi, Inst. f. 581 236 2,5 9999 Øvrige 110 7 15,7 4351 922 4,7
Science and Technology 1036 Agroøkologi, Institut for 1277 249 5,1 5500 Bioscience, Institut for 2072 408 5,1 5150 Datalogi, Institut for 308 109 2,8 1864 Dekanat, ST 91 20 4,6 5200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 602 203 3,0 1015 Fødevarer og Jordbrug(DCA), Nat.C. 170 13 13,1 5600 Geoscience, Institut for 155 78 2,0 1037 Husdyrvidenskab, Institut for 1760 197 8,9 1945 Ingeniørhøjskolen 462 153 3,0 1247 Ingeniørvidenskab, Institut for 315 167 1,9 1039 Institut for Fødevarer 341 99 3,4 5213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 174 193 0,9 5300 Kemi, Institut for 502 124 4,0 5100 Matematik, Institut for 188 84 2,2 1040 Miljø og Energi(DCE), Nat.C., Roskilde 62 11 5,6 1807 Miljøvidenskab, Inst. f. 658 112 5,9 5400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 1067 314 3,4 2244 Science Museerne 328 31 10,6 1600 Scienceuddannelse, Center f. 17 10 1,7 1769 Øko. Jordbrug og Fødev,Int.cent.f. 103 10 10,3 9999 Øvrige 12 17 0,7 10664 2602 4,1 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 76 31 2,5 76 31 2,5 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts 2010 206 9,8 1988 Administrationscenter Health 2621 202 13,0 1987 Administrationscenter BSS 2763 272 10,2 1989 Administrationscenter ST 5016 382 13,1 1771 Forskning og Eks. Relationer 1116 92 12,1 6300 HR 267 53 5,0 1398 IT 946 137 6,9 6200 Uddannelse 1632 230 7,1 1611 Økonomi og Bygninger 1330 142 9,4 9999 Øvrige 347 52 6,7 18048 1768 10,2
Q1 2015 01-01-2015-31-03-2015 Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 2019 988 2,0 Health 2562 2315 1,1 Aarhus BSS 1462 898 1,6 Science and Technology 3001 2565 1,2 Øvrige 53 33 1,6 Enhedsadministrationen 5454 1724 3,2 14551 8523 1,7 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 8107 Entreprenørskab og Innovation 26 23 1,1 1816 Kultur og Samfund, Institut for 670 349 1,9 1818 Uddannelse og Pædagogik, Inst. f. 288 250 1,2 1819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 423 74 5,7 1817 Æstetik og Komm., Inst. f. 600 274 2,2 9999 Øvrige 12 18 0,7 2019 988 2,0 Health 1946 Biomedicin, Inst. f. 691 393 1,8 2211 Folkesundhed, Inst. f. 225 196 1,1 1829 HE Centre m.m. 8 106 0,1 2400 Klinisk Medicin, Inst f. 799 1212 0,7 2800 Odontologi, Institut for 431 195 2,2 2320 Retsmedicin, Institut for 159 57 2,8 2900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 247 132 1,9 9999 Øvrige 2 24 0,1 2562 2315 1,1 4
Aarhus BSS 3810 Herning 133 62 2,1 1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 172 80 2,2 3200 Juridisk Institut 113 105 1,1 1071 Marketing og Organisation, Inst. f 362 124 2,9 3500 Psykologisk Institut 214 119 1,8 3400 Statskundskab, Inst. f. 237 136 1,7 1024 Undervisning og Læring, Center for 32 20 1,6 3100 Økonomi, Inst. f. 105 229 0,5 9999 Øvrige 94 23 4,1 1462 898 1,6 Science and Technology 1036 Agroøkologi, Institut for 304 238 1,3 5500 Bioscience, Institut for 633 403 1,6 5150 Datalogi, Institut for 88 107 0,8 5200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 138 199 0,7 5600 Geoscience, Institut for 86 79 1,1 1037 Husdyrvidenskab, Institut for 240 196 1,2 1945 Ingeniørhøjskolen 109 149 0,7 1247 Ingeniørvidenskab, Institut for 112 157 0,7 1039 Institut for Fødevarer 122 99 1,2 5213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 54 194 0,3 5300 Kemi, Institut for 156 123 1,3 5100 Matematik, Institut for 72 88 0,8 1807 Miljøvidenskab, Inst. f. 248 110 2,3 5400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 359 309 1,2 2244 Science Museerne 141 31 4,5 9999 Øvrige 139 81 1,7 3001 2563 1,2 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 53 33 1,6 53 33 1,6 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts 689 198 3,5 1988 Administrationscenter Health 911 194 4,7 1987 Administrationscenter BSS 917 265 3,5 1989 Administrationscenter ST 1268 379 3,3 1771 Forskning og Eks. Relationer 287 72 4,0 6300 HR 89 54 1,6 1398 IT og Digitale Medier 271 135 2,0 6200 Uddannelse 442 228 1,9 1611 Økonomi og Bygninger 482 140 3,4 9999 Øvrige 98 59 1,7 5454 1724 3,2 5
Q2 2015 01-04-2015-30-06-2015 Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1364 976 1,4 Health 1809 2360 0,8 Aarhus BSS 921 901 1,0 Science and Technology 2312 2576 0,9 Øvrige 10 34 0,3 Enhedsadministrationen 3708 1734 2,1 10124 8581 1,2 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur 397 278 1,4 1816 Inst. f. Kultur og Samfund 539 346 1,6 1818 Inst. f. Pædagogik og Uddannelse 262 247 1,1 1819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 137 73 1,9 9999 Øvrige 29 32 0,9 1364 976 1,4 Health 1946 Biomedicin, Inst. f. 479 409 1,2 2211 Folkesundhed, Inst. f. 296 196 1,5 1829 HE Centre m.m. 24 104 0,2 2400 Klinisk Medicin, Inst f. 539 1228 0,4 2800 Odontologi, Institut for 171 194 0,9 2320 Retsmedicin, Institut for 106 55 1,9 2900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 187 145 1,3 9999 Øvrige 7 29 0,2 1809 2360 0,8 Aarhus BSS 1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 98 78 1,3 3810 Institut for Forretningsudvikling 30 65 0,5 3200 Juridisk Institut 102 107 1,0 3500 Psykologisk Institut 116 120 1,0 1024 Undervisning og Læring, Center for 62 21 3,0 1071 Virksomhedsledelse, Inst. f 196 122 1,6 9999 Øvrige 317 388 0,8 921 901 1,0 6
Science and Technology 1036 Agroøkologi, Institut for 228 248 0,9 5500 Bioscience, Institut for 372 402 0,9 5150 Datalogi, Institut for 66 105 0,6 5200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 135 199 0,7 5600 Geoscience, Institut for 16 80 0,2 1037 Husdyrvidenskab, Institut for 394 196 2,0 1945 Ingeniørhøjskolen 75 151 0,5 1247 Ingeniørvidenskab, Institut for 129 157 0,8 1039 Institut for Fødevarer 46 98 0,5 5213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 38 199 0,2 5300 Kemi, Institut for 122 123 1,0 5100 Matematik, Institut for 62 86 0,7 1807 Miljøvidenskab, Inst. f. 200 114 1,8 5400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 280 307 0,9 2244 Science Museerne 79 33 2,4 9999 Øvrige 70 78 0,9 2312 2576 0,9 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 10 34 0,3 10 34 0,3 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts 418 197 2,1 1988 Administrationscenter Health 579 197 2,9 1987 Administrationscenter BSS 560 265 2,1 1989 Administrationscenter ST 1041 384 2,7 1771 Forskning og Eks. Relationer 136 75 1,8 6300 HR 54 52 1,0 1398 IT og Digitale Medier 193 138 1,4 6200 Uddannelse 317 228 1,4 1611 Økonomi og Bygninger 314 140 2,2 9999 Øvrige 96 58 1,7 3708 1734 2,1 7
Q3 2015 01-07-2015-30-09-2015 Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1522 971 1,6 Health 1617 2389 0,7 Aarhus BSS 766 917 0,8 Science and Technology 1865 2587 0,7 Øvrige 0 32 0,0 Enhedsadministrationen 3436 1751 2,0 9206 8647 1,1 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Arts Antal sygedage pr. ansat 1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur 341 286 1,2 1816 Inst. f. Kultur og Samfund 649 349 1,9 1818 Inst. f. Pædagogik og Uddannelse 339 239 1,4 1819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 92 70 1,3 9999 Øvrige 101 27 3,7 1522 971 1,6 Health 1946 Biomedicin, Inst. f. 443 416 1,1 2211 Folkesundhed, Inst. f. 296 195 1,5 1829 HE Centre m.m. 15 103 0,1 2400 Klinisk Medicin, Inst f. 404 1247 0,3 2800 Odontologi, Institut for 139 196 0,7 2320 Retsmedicin, Institut for 177 57 3,1 2900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 141 145 1,0 9999 Øvrige 2 30 0,1 1617 2389 0,7
Aarhus BSS 1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 52 78 0,7 3810 Institut for Forretningsudvikling 52 62 0,8 3200 Juridisk Institut 137 103 1,3 3500 Psykologisk Institut 68 121 0,6 3400 Statskundskab, Inst. f. 66 142 0,5 1024 Undervisning og Læring, Center for 63 21 3,0 1071 Virksomhedsledelse, Inst. f 76 122 0,6 3100 Økonomi, Inst. f. 173 242 0,7 9999 Øvrige 79 26 3,0 766 917 0,8 Science and Technology 1036 Agroøkologi, Institut for 157 263 0,6 5500 Bioscience, Institut for 319 411 0,8 5150 Datalogi, Institut for 50 108 0,5 1864 Dekanat, ST 17 20 0,9 5200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 162 200 0,8 5600 Geoscience, Institut for 2 78 0,0 1037 Husdyrvidenskab, Institut for 409 194 2,1 1945 Ingeniørhøjskolen 100 155 0,6 1247 Ingeniørvidenskab, Institut for 57 162 0,4 1039 Institut for Fødevarer 75 99 0,8 5213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 16 190 0,1 5300 Kemi, Institut for 100 123 0,8 5100 Matematik, Institut for 27 81 0,3 1807 Miljøvidenskab, Inst. f. 63 112 0,6 5400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 216 299 0,7 2244 Science Museerne 23 33 0,7 9999 Øvrige 72 59 1,2 1865 2587 0,7 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 0 32 0,0 0 32 0,0 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts 373 204 1,8 1988 Administrationscenter Health 557 199 2,8 1987 Administrationscenter BSS 490 270 1,8 1989 Administrationscenter ST 1059 381 2,8 1771 Forskning og Eks. Relationer 167 77 2,2 6300 HR 43 53 0,8 1398 IT 185 139 1,3 6200 Uddannelse 301 234 1,3 1611 Økonomi og Bygninger 216 138 1,6 9999 Øvrige 45 56 0,8 3436 1751 2,0
Q4 2015 01-10-2015-31-12-2015 Hovedområde Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1583 967 1,6 Health 2361 2443 1,0 Aarhus BSS 1217 938 1,3 Science and Technology 2791 2624 1,1 Øvrige 8 34 0,2 Enhedsadministrationen 5006 1766 2,8 12966 8772 1,5 Hovedområde Enhed Institut/VD Sygedage Antal ansatte Antal sygedage pr. ansat Arts 1817 Inst. f. Kommunikation og Kultur 372 292 1,3 1816 Inst. f. Kultur og Samfund 670 355 1,9 1818 Inst. f. Pædagogik og Uddannelse 381 237 1,6 2584 Rådgivning- og Støtteenheden 121 38 3,2 1819 Underv.udv. og Dig.Medier, Cent. f 31 32 1,0 9999 Øvrige 8 13 0,6 1583 967 1,6 Health 1946 Biomedicin, Inst. f. 696 406 1,7 2211 Folkesundhed, Inst. f. 341 190 1,8 1829 HE Centre m.m. 6 82 0,1 2400 Klinisk Medicin, Inst f. 578 1330 0,4 2800 Odontologi, Institut for 436 202 2,2 2320 Retsmedicin, Institut for 188 59 3,2 2900 SKT - Skolen for Klin.-ass., TP og KT 115 144 0,8 9999 Øvrige 1 30 0,0 2361 2443 1,0 Aarhus BSS 1072 Erhvervskommunikation, Inst. f. 119 77 1,5 3810 Institut for Forretningsudvikling 47 63 0,7 3200 Juridisk Institut 284 105 2,7 3500 Psykologisk Institut 212 124 1,7 3400 Statskundskab, Inst. f. 147 151 1,0 1024 Undervisning og Læring, Center for 37 22 1,7 1071 Virksomhedsledelse, Inst. f 142 123 1,2 3100 Økonomi, Inst. f. 198 246 0,8 9999 Øvrige 31 27 1,1 1217 938 1,3
Science and Technology 1036 Agroøkologi, Institut for 334 264 1,3 5500 Bioscience, Institut for 680 412 1,7 5150 Datalogi, Institut for 101 108 0,9 1864 Dekanat, ST 33 20 1,7 5200 Fysik og Astronomi, Inst. f. 167 204 0,8 5600 Geoscience, Institut for 32 77 0,4 1037 Husdyrvidenskab, Institut for 420 195 2,2 1945 Ingeniørhøjskolen 176 154 1,1 1247 Ingeniørvidenskab, Institut for 90 175 0,5 1039 Institut for Fødevarer 98 99 1,0 5213 Interdisciplinær Nanotek., Cent.f. 59 194 0,3 5300 Kemi, Institut for 97 124 0,8 5100 Matematik, Institut for 25 80 0,3 1040 Miljø og Energi(DCE), Nat.C., Roskilde 24 11 2,2 1807 Miljøvidenskab, Inst. f. 97 114 0,9 5400 Molekylærbiologi og Genetik, Inst. f. 213 312 0,7 2244 Science Museerne 61 32 1,9 9999 Øvrige 84 49 1,7 2791 2624 1,1 Øvrige 1954 Advanced Studies,Aarhus Inst. of 8 34 0,2 8 34 0,2 Enhedsadministrationen 1986 Administrationscenter Arts 510 205 2,5 1988 Administrationscenter Health 527 203 2,6 1987 Administrationscenter BSS 828 273 3,0 1989 Administrationscenter ST 1562 389 4,0 1771 Forskning og Eks. Relationer 337 91 3,7 6300 HR 54 53 1,0 1398 IT 297 140 2,1 6200 Uddannelse 490 226 2,2 1611 Økonomi og Bygninger 321 139 2,3 9999 Øvrige 80 47 1,7 5006 1766 2,8
Velkommen til temamøde om psykisk APV på 2016 AARHUS
BLIV KLAR TIL AT HANDLE PÅ APV-RAPPORTERNE Lær om: At bruge APV-rapporten til at videreudvikle jeres lokale arbejdsplads At skabe ejerskab til APV-opfølgningen gennem dialogmøder Stress og stresshåndtering AARHUS
MØDETS PROGRAM: OPFØLGNINGENS 4 TRIN Læsning: De tre læsninger Dialog (+ pause): Afprøvning af dialogmetode Prioritering og planlægning: Handlingsplaner Indsatser: Stress som eksempel AARHUS
FULDEND EN ELLER FLERE SÆTNINGER o o Det bedste ved sidste APV-opfølgning var da Det, der havde størst effekt, var da o o I forhold til den APV-opfølgning vi står overfor nu, tror jeg, det er allervigtigst at Mine bedste idéer til at skabe ejerskab og opbakning til opfølgningen er AARHUS
OPFØLGNING PÅ APV AARHUS
LÆSNING 1: DEN KLASSISKE AARHUS
LÆSNING 2: DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER AARHUS
LÆSNING 3: DET MEST VELFUNGERENDE AARHUS
OPGAVE To og to sammen: Med de briller, I har fået tildelt, hvad får I så øje på af indsatsområder? AARHUS
HVORDAN SKABER MAN EJERSKAB OG OPBAKNING TIL OPFØLGNINGSARBEJDET? INVOLVÉR INVOLVÉR INVOLVÉR!!! AARHUS
EFFEKTFULDE DIALOGMØDER Selv at styre opfølgningen i stedet for at opfølgningen styrer os AARHUS
STIL SKARPT PÅ FORMÅL OG UDBYTTE FØR I VÆLGER METODER 1. Hvad er formålet med dialogmødet hos jer? 2. Hvad skal udbyttet ved at lave dialogmøder være for hvem? 3. Hvilken metode er så hjælpsom til dialogmødet? - Hvem skal inddrages hvornår for at skabe det rette ejerskab? - Hvordan skal tallene udforskes/behandles? AARHUS
WWW..DK/PSYKISKAPV Find forskellige dialogmetoder her AARHUS
WWW..DK/PSYKISKAPV Prioritering og planlægning = Udarbejdelse af handlingsplaner AARHUS
HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV INDSATSOMRÅDE: - Eks. Nærværende ledelse MÅL: - Eks. Klar ledelsesstruktur med afklarede roller PRIORITERING (1, 2, 3, etc.) TILTAG (Tilføj tiltag for hvert organisatorisk niveau) ANSVARLIG FOR TILTAG (Evt. hjælper) FRIST (Dato) STATUS Vælg status Vælg status Vælg status Vælg status AARHUS
GODE RÅD IFT. HANDLINGSPLANER Der skabes størst mulighed for ændringer i arbejdsmiljøet, hvis handlingsplanen 1) Er aktuel for medarbejderne. Fx ved at de selv formulerer den på et dialogmøde 2) Er forholdsvis kortfattet og prioriteret 3) Har tiltag der er klart formulerede, som noget der kan handles på 4) Indeholder tiltag for flere af organisationens niveauer, så der er mange, der arbejder for det samme - med tiltag indenfor deres råderum AARHUS
STRESS HVAD OG HVORDAN AARHUS
3 POINTER Viden om stress er nødvendig Viden om hvad stress er og hvornår stress bliver skadelig Viden og kendskab til egne kilder til stress Viden og kendskab til egne stressreaktioner og symptomer Dialogen er det vigtigste redskab Fælles sprog om stress undgå begrebsforvirring Systematiske dialoger omkring stress - undgå tabu Dialog er vejen til åbenhed, socialt støtte og fælles ansvarlighed Tag ansvar Forstå kompleksiteten i ansvaret for stress undgå ansvarsforskydning Skab klarhed over opgaver, ansvar og roller ift. at opdage, forebygge og håndtere skadelig stress hos jer AARHUS
DEN NÆSTE HALVE TIME I OVERSKRIFTER 1) Hvad er stress og hvad er stress ikke? 2) Hvordan spotter man den sundhedsskadelige stress hos sig selv og andre? 3) Hvad kan man gøre for at forebygge og håndterer stress på en god måde på arbejdspladsen? AARHUS
HVAD ER STRESS? Der findes ingen entydig definition - selv i videnskabelige kredse bruges begrebet til at beskrive forskellige ting Begrebsforvirringen gør det svært skaber forvirring, handlingslammelse og tabu Stress er et komplekst fænomen hvor både fysiologi og psykologi spiller en rolle AARHUS
Belastning Stress-tærskel GRØN ZONE GUL ZONE RØD ZONE Tid Oppe at køre Føler mig stresset Oplever kortvarigt mer-energi og effektivitet Forbigående fysiske symptomer STRESS SOM KORTVARIGE REAKTIONER AARHUS Siger ikke meget om egen tilstand Oplever trang til at trække sig og er måske mere irritabel og utålmodig end vanligt, sprød uden filter. Øgning af især kognitive og fysiske symptomer: problemer med opmærksomhed, koncentration og hukommelse, manglende overblik og selvfornemmelse, fordøjelsesbesvær, søvnløshed, hjertebanken, infektioner, træthed, Tavshed, øget trang til at trække sig, grådlabil, erkendelsesvanskeligheder Forværring af kognitive, psykiske og fysiske symptomer Risiko for stressinduceret depression STRESS SOM LANGVARIG TILSTAND
TIDEN SPILLER EN AFGØRENDE ROLLE GRØN ZONE RØD ZONE Akut stress (forbigående aktivering) Normalt Tændt Flow Nærvær Livgivende Kronisk stress (vedvarende aktivering) Ondt Lukket ned / Udbrændt (S)low Fravær Livstruende AARHUS
SÅ STRESS ER ALTSÅ En reaktion i vores krop, der er naturlig og hensigtsmæssig så længe den er kortvarig og der er balance mellem aktivering og deaktivering over tid. Ikke i sig selv en sygdom, men længerevarende tilstande af stress kan påvirke helbredet og arbejdsevnen negativt og derfor være årsag til sygefravær. Noget vi bør forholde os alvorligt og ansvarligt til og også anvende ordet stress med omhu i den daglige tale AARHUS
DERFOR ER DET VIGTIGT. At vide hvad der kendetegner én, når man har det godt, så man kan reagere ved længere tids afvigelser At reagere med små justeringer, når de første stresssymptomer melder sig det er her man har allerflest muligheder At lægge mærke til forandringer i adfærd og ageren over tid, hos sig selv og sine kollegaer, og spørge ind hvis man er bekymret det kan gøre en stor forskel AARHUS
FOREBYGGELSE OG HÅNDTERING AF STRESS PÅ ARBEJDSPLADSEN Hvem har hvilket ansvar? Stress rammer den enkelte, men påvirker uanset årsag arbejdet, når symptomerne bliver svære Alle har del i ansvaret i forhold til at - opdage - forebygge - håndtere stress på arbejdspladsen AARHUS
MEDARBEJDERENS ANSVAR Grøn zone Dagligdag Flow Gul zone De første symptomer på stress Rød zone Alvorlige tegn på stress - Risiko for sygemelding FOREBYGGELSE Lære om stress og egne stressreaktioner Bruge sin viden til at forebygge stress Medvirke til at skabe en kultur, hvor der tales åbent og ærligt om trivsel og stress DIALOG OG HANDLEPLAN Tage vare på sig selv i hverdagen Tage symptomer alvorligt og reagere på dem Kontakte leder/tr/amr ved vedvarende symptomer Få udarbejdet en handlingsplan og være med til løbende at evaluere planen INTERVENTION Vilje til at arbejde med situationen Modtage professionel hjælp og støtte AARHUS
Grøn zone Dagligdag Flow FOREBYGGELSE Være opmærksom på stresssignaler hos kolleger Medvirke til at skabe et en kultur præget af fælles ansvar og social støtte Medvirke til at skabe en kultur hvor der kan tales åbent og ærligt om trivsel og stress KOLLEGERS ANSVAR Gul zone De første symptomer på stress DIALOG OG HANDLEPLAN Hvis man konstaterer stress hos kollega tage dialog og udtrykke sin bekymring. Eventuelt aftale at man vil orientere ledelse/tr/amr/hr Yde støtte og opbakning og være med til at sikre åbenhed og fælles ansvarlighed Rød zone Alvorlige tegn på stress - Risiko for sygemelding INTERVENTION Yde social støtte og opbakning spørg om det du er i tvivl om i stedet for at være tavs Være med til at sikre fælles ansvarlighed for evt. opgaver der skal løses ifm. sygefravær af kollega AARHUS
Grøn zone Dagligdag Flow FOREBYGGELSE LEDERENS SÆRLIGE ANSVAR Gul zone De første symptomer på stress Sørge for at have den nødvendige Dialog med medarbejderen viden og kompetencer som leder Udarbejde handlingsplan Udarbejde lokale retningslinjer for Evaluere/revurdere afdelingen - Lav aftaler. handlingsplan Tilbyde viden om stress til Analysere udløsende faktorer medarbejderne sikre løbende på arbejdspladsen også mhp. dialog og åbenhed forebyggelse blandt øvrige Være opmærksom på stresssignaler medarbejdere Indføre årlige systematiske forebyggende aktiviteter (MUS og evt. temamøde el. GRUS) DIALOG OG HANDLEPLAN Fokusere på hele afdelingen ift. belastning/prioritering Rød zone Alvorlige tegn på stress - Risiko for sygemelding INTERVENTION Sætte stressbehandling i værk Skabe overskuelige rammer Sikre trinvis tilbagevendingsplan og styring af opgavekompleksitet ved sygemelding Fokusere på hele afdelingen ifm. løsning af opgaver i fraværet af medarbejder samt dialog om stress og håndteringen evt.- GRUS AARHUS
Grøn zone Dagligdag Flow FOREBYGGELSE Indføre systematiske måder til at opdage og forebygge stress på (fx APV, MUS mv.) Tilbyde viden/ kompetenceudvikling til lederne (workshops, stressindikator-test) Udarbejde overordnede retningslinjer/anbefalinger ift. stresshåndtering (hjemmeside, pjece mm) Anbefalinger til koordinering af ansvar/opgaver ml. AMR/TR/Leder ORGANISATIONENS ANSVAR Gul zone De første symptomer på stress DIALOG OG HANDLEPLAN Sikre overordnede retningslinjer/materiale til hjælp for ledere og medarbejdere til at håndtere hvis medarbejdere udviser alvorlige symptomer på stress. Sikre hjælp og støtte til lederne ifm. at tage dialoger og lave en handlingsplan sikre fastholdelse. Rød zone Alvorlige tegn på stress - Risiko for sygemelding INTERVENTION Forholde sig til kvalitet og krav til det tilbud om hjælp man giver medarbejderne (Dansk Krisekorps ordning) Forholde sig til generelle tiltag der hjælper lederne i sygefraværs- og tilbagevendingsperioden, så tilbagefald eller flere tilfælde forebygges. AARHUS
ARBEJD LOKALT MED STRESS Hvad skal der gøres hos jer I grøn, gul og rød zone? Aftal hvem der har hvilket ansvar hvornår og husk at tale om det igen Eksempel - Man henvender sig selv, hvis man oplever/føler sig stresset og har svært ved at overskue sit arbejde. - Man reagerer, når man bekymrer sig for en kollega først direkte til vedkommende og derefter til lederen. - Som leder reagerer du på bekymringer og taler med vedkommende det drejer sig om. Det er din pligt. Klæd systemet på og lav nogle gode aftaler, før I står midt i det AARHUS