m a g a s i n j u n i. 2 0 1 1 Portræt Ingelise Søbirk Jensen side 4 Tema: Ferie

M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n j u n i. 2 0 1 1 Portræt Ingelise Søbirk Jensen side 4 Tema: Ferie

Den aarhusianke sommer er også regnvejrstunge skyer smukt reflekteret i Prismet.

indhold side 4 Kolofon Oplag: 5600 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint 4 9 12 13 14 16 18 21 24 28 30 32 34 36 Portræt af Ingelise Søbirk Jensen Ny struktur på vej for lokalcentrene Tema: Ferie Ferien - historisk set Sommer på lokalcentrene SKAL man holde ferie? Sådan får du en god sommer Mobningsprojekt KRAM sundhedsmesse Mig og min ledetråd side 24 Tidskontrol eller hjælpemiddel Personaleforhold Arbejdsmiljø Roser side 28 side 12 Ferie Redaktionsgruppe: Ansvarshavende: Ingrid Terkelsen Strategi- og 8940 6517 sekretariatschef iot@aarhus.dk Thune Korsager Anne Klindt 8940 6955 ankl@aarhus.dk Adresse: Rådhuset 8100 Aarhus C. VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Strategi- og sekretariatschef Thune Korsager, Strategi, sekretariat og kommunikation, 8940 6513 tko@aarhus.dk Sosu-hjælper Tanja Sjøberg, Lokalcenter Sabro, 2920 3845 tsj@aarhus.dk Sygeplejerske Kirsten Blaabjerg Pedersen, Lokalcenter Holme & Skåde, 8736 9000 kbpe@aarhus.dk Konsulent Lasse Dahl Personaleudvikling 8940 9784 lasd@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcentrene Sydvest, 8733 3100 pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personaleudvikling, 8940 4045 vis@aarhus.dk Næste nr. udkommer 16 september 2011. Deadline 28. august 2011. I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen 8940 6517, e-mail: iot@aarhus.dk

portræt Et arbejde med gamle mennesker var det sidste kontorassistent Ingelise Søbirk Jensen kunne tænke sig. Indtil hun prøvede kræfter med faget. Nu kan hun ikke forestille sig et bedre arbejde. Det var en svær beslutning for fem år siden, da Ingelise Søbirk Jensen sad med pegefingeren placeret under et telefonnummer i Århus Onsdag. Nummeret hørte til en jobannonce, som Lokalcenter Toftegården havde indrykket. Egentlig var et job med gamle mennesker det sidste den dengang 47-årige kontorassistent Ingelise kunne tænke sig. Men hun var kort tid forinden stoppet i et tidsbegrænset kontorjob, og jobsøgningen inden for hendes fag gav ikke pote. Hun kunne ikke holde ledigheden ud længere. Jeg havde tidligere været arbejdsløs i over et år, og det tærede hårdt på mig og min selvtillid. Derfor sagde jeg til mig selv: Du må gøre noget for at komme i gang. Søge inden for et andet erhverv. Om ikke andet, kan du da gøre rent, fortæller den handlekraftige Fra TAXA til tekst anne klindt foto allan witte Ingelise Søbirk Jensen er med på den værste. Her stiller hun op i sekretær look med henvisning til hendes fortid som kontorassistent. 4 vores magasin juni 2011

Ingelise med sin karakteristiske ru stemme. For Ingelise er der ikke langt fra tanke til handling, så hun ringede på nummeret og blev ansat som afløser i rengøringen med det samme. Sideløbende søgte hun job som kontorassistent. Men hendes teamleder spottede, at Ingelise havde talenter inden for omsorg, og der gik ikke ret længe, før hun også fik opgaver i plejen. Tæt kontakt virkede skræmmende Langsomt kom Ingelises interesse for SOSU-arbejdet snigende. Om man gør rent, laver kaffe eller yder personlig pleje, så kommer man jo tæt på de mennesker som man hjælper og omgås i det daglige. Faktisk var det den tætte menneskekontakt som i første omgang afskrækkede mig ved ældreplejen. Jeg troede at det ville være for tæt. Men det er lige præcis relationer som giver jobbet mening, siger Ingelise og gestikulerer engageret med begge hænder for at understrege sin pointe. Den ene udfordring tog den anden, og et halvt år efter jobstart fandt hun sig selv på skolebænken, i gang med at tage hjælperuddannelsen. Jeg var begyndt at interessere mig for det faglige, særligt demens, og tænkte at det ikke kunne Toftegården Det var den tætte menneskekontakt, der i første omgang virkede afskrækkende ved ældreplejen for Ingelise Søbirk Jensen. I dag betyder relationer til beboerne rigtig meget for den 52-årige SOSU-hjælper. Her sammen med beboer Gunnar Clausen i dagligstuen. vores magasin juni 2011 5

portræt skade at tage uddannelsen, husker hun om sine overvejelser fra dengang. Ingelise har aldrig fortrudt skiftet til SOSU-branchen, og ville ønske at hun havde taget springet noget før, vurderer hun. Hun tænker sig om et kort øjeblik og trækker så i land: Og dog. Jeg vil heller ikke undvære de erfaringer jeg har fra tidligere jobs. Det hele er jo med til at præge mig. Men jeg vil gerne være arbejdsløshedsperioderne foruden. De giver altså et voldsomt knæk på selvværds-kontoen. Hjemløse vakte socialt engagement De tidligere jobs, hun henviser til, er servicejobs i butikker og på Århus Amtssygehus, kontorarbejde på en taxacentral, kontorassistent på en købmandsskole og i et it-firma samt fundraiser ved Kirkens Korshær. Sidstnævnte er tydeligvis det job der har gjort størst indtryk på hende. Det var hér den omsorgsfulde og sociale mening med et arbejde blev vakt i hende. De mennesker, der kommer hos Kirkens Korshær i Nørre Allé, lever jo på kanten. Jeg lærte hjemløse at kende og fandt ud af at mange af dem havde levet et almindeligt Det lavede Ingelise, før hun blev SOSU-hjælper Det var nu ikke fordi vi brugte tid på det her, da jeg var kontorassistent, klukker Ingelise Søbirk Jensen, imens hun med sikker hånd lakerer negle som en lille gimmick til fotooptagelsen. Servicejobs i butikker og Århus Amtssygehus Fem år ved Aarhus Taxa 2001 (som 42 årig) udlært som kontorassistent. Ansat i IT-firma, som outsourcede til Ballerup. Apr. 2004-apr 2005 ledig Apr 2005- febr 2006 Jobtræning Kirkens Korshær som fundraiser. Apr. 2006 så annonce i Aarhus Onsdag om job i Hasle. Startede som ufaglært, søgte job som kontorassistent sideløbende med. Ca. sept. 2006 - nov. 2007 SOSU-hjælperuddannelse Et telefonnummer i Aarhus Onsdag var indgangsvinklen til SOSU-branchen 6 vores magasin juni 2011

liv, men var havnet i misbrug og på gaden på grund af hændelser som kan ske for os alle. Måske en konkurs eller skilsmisse. Det er ikke nødvendigvis din opvækst der gør at du havner på gaden, konkluderer hun. Mere stabil i parforhold end i job Selv er hun vokset op i Kaløgade, en sidegade til Mejlgade. I dag et mondænt område, men dengang et arbejderkvarter. Her mødte hun som 14-årig sin mand. Han var 16 år dengang. Vi har været kærester lige siden. Vi er mere stabile i vores parforhold end i vores arbejdsliv, siger hun og sprutter af grin imens hun beretter, at også hendes mand har skiftet job mange gange. Den faste forankring gælder også deres bopæl. Parret har boet ved Hasle Torv i 31 år. I lejligheden bor også sønnen på 28 og datteren på 15, men det er snart slut. For den store flytter snart sammen med en ven og den lille skal på efterskole, fortæller hun. Hun glæder sig til den frihed, der følger når ungerne flyver fra reden: Så skal jeg ikke mere lave aftensmad, lyder det prompte og med et stort smil. I stedet vil jeg læse bøger og se vennerne noget mere til hyggeaf- "Jeg vil heller ikke undvære de erfaringer jeg har fra tidligere jobs. Det hele er jo med til at præge mig. Men jeg vil gerne være arbejdsløshedsperioderne foruden. De giver altså et voldsomt knæk på selvværds-kontoen." Ingelise Søbirk Jensen er tillidsrepræsentant og lægger et stort engagement i at hjælpe kolleger i svære situationer. Her dog i afslappet samtale om weekendens begivenheder med kollega Taino Gulbæk. vores magasin juni 2011 7

portræt tener. Og så skal min mand og jeg i gang med at motionere. Hvis man vil andet med sin alderdom end at have ondt, så skal man jo forebygge. Forleden så vi et tv-program om orienteringsløb, og det blev vi begge ret grebet af. Det kunne vi godt tænke os at prøve. Optimal kombipakke Da Ingelise var færdiguddannet hjælper, stod et job klar til hende i hjemmeplejen ved Toftegården. Sidenhen har hun skiftet til plejeboligerne og er også blevet tillidsrepræsentant med to ugentlige kontordage. På det seneste har hun brugt meget energi på TR-arbejdet: Jeg har fået mange henvendelser fra kolleger i forbindelse med prikkerunden, hvor otte blev ramt hos os, men alle er heldigvis blevet genplaceret. Aktuelt fylder nattevagternes alenearbejde meget. Vi har belastede kvarterer i vores område og det gør personalet utrygt. Det kan jeg godt forstå, men lige nu er der ikke så meget andet at gøre end at få nogle erfaringer. Så må vi evaluere og ændre på det, som ikke duer, lyder det fra den rationelle kontorassistent med det stærke omsorgsgen. Eller den engagerede SOSU-hjælper med solid kontorerfaring. For Ingelise favner mange kompetencer og synes at trives perfekt i et plejejob kombineret med tillidsmandsfunktion og dertilhørende kontorarbejde. Hun har da heller ikke tænkt sig at slippe kombipakken: Jeg skal ikke helt udelukke, at jeg kan finde på at søge et kontorjob, men jeg tænker, at jeg bliver her, siger hun med et tilfreds smil. n "Aktuelt fylder nattevagternes alenearbejde meget. Vi har belastede kvarterer i vores område og det gør personalet utrygt. Det kan jeg godt forstå, men lige nu er der ikke så meget andet at gøre end at få nogle erfaringer." Et job med ældre var det sidste, jeg kunne forestille mig inden jeg kom inden for branchen, siger SOSU-hjælper Ingelise Søbirk Jensen 8 vores magasin juni 2011

Ny struktur på vej for lokalcentrene? tekst ingrid terkelsen Større enheder med specialistfunktioner tæt på borgerne og lokalområder der arbejder sammen i klynger er hovedindholdet i oplæg til ny struktur for lokalområderne og nye samarbejdsformer i Sundhed og Omsorg. Sundhed og Omsorg skal have en ny struktur for lokalområderne. En struktur der matcher de kommende års udfordringer flere borgere med komplekse plejebehov, nye sundhedsopgaver, vanskeligheder med at rekruttere nyt personale og flere der har brug for pleje. Alle disse udfordringer kræver en struktur der sikrer høj faglighed og en adræt og tilpasningsdygtig organisation, som der står i det oplæg, forvaltningsledelsen har lavet om Ny struktur for lokalområderne med samarbejdsformer der understøtter ledetrådene. Smalhans forude Der er ingen tvivl om at der bliver smalhans fremover, siger direktør Hosea Dutschke. Vi skal lave mere, og derfor skal vi være mere effektive og kunne levere service af meget høj kvalitet. Den opgave er vi ved at geare hele Sundhed og Omsorg til. Først vores magasin juni 2011 9

tog vi fat på forvaltningen, og nu ser vi så på lokalområderne. Fra 13 til 9 lokalområder Et af kernepunkterne i forslaget til ny struktur er at de nuværende 13 lokalområder bliver til 9. Om baggrunden for denne sammenlægning siger Hosea Dutschke: Det handler hverken om besparelser eller samdrift, men om netværksarbejde. I dag er der stor uensartethed mellem områderne, og nogle af dem er simpelthen for små til at kunne løfte de kommende opgaver effektivt. Vi har brug for store og endnu mere velfungerende enheder med høj faglig kvalitet, hvis vi skal kunne efterleve ledetrådene og nå de strategiske mål. Men det enkelte lokalcenter skal stadigvæk være borgerens indgang til Sundhed og Omsorg. Samarbejde i klynger Men forslaget nøjes ikke med at reducere antallet af lokalområder. De resterende ni områder skal yderligere samarbejde i såkaldte klynger. Samarbejdet kan for eksempel være omkring ernæring, uddannelse af elever, kompetenceudvikling, natdækning, forebyggende hjemmebesøg, arbejdsmiljø, frivilligområdet, administration, integration og ligestilling. Der er rigtig mange funktioner hvor det giver god mening at arbejde sammen i klynger, siger Hosea Dutschke. Lokalcentrene kan fint overtage ansvaret for en lang række af specialistfunktionerne jeg tror på at hvis man giver et ansvar, så bliver det også taget. Vi skal i det hele taget væk fra den skarpe opdeling mellem hvad der foregår centralt og decentralt. Vi skal ikke tænke dem og os, men vi. Der er jo heller ikke noget til hinder for at opgaver der i dag løses i forvaltningen, kan rykke ud i lokalområderne. Hovedsagen er at vi er fleksible og samtidig holder fast i og dyrker det der fungerer godt. Gradvis forandring I oplægget til ny struktur understreges det at forandringerne skal ske gradvist. I forvejen er der gang i en række omfattende projekter og om- Omsorg og Udvikling lokalområde Klynge Arbejdsgruppe for ny struktur lokalområde lokalområde En arbejdsgruppe har ansvaret for arbejdet med den nye struktur i lokalområderne. Arbejdsgruppens medlemmer er (i skrivende stund): Sundheds- og omsorgschef Kirstine Markvorsen (formand), områdecheferne Anette Poulsen og Morten Ilsøe, kontorchef Jens Lassen og udviklingschef Vibeke Sjøgreen (Omsorg & Udvikling), rehabiliteringschef Lykke Jensen og konsulent Jonas Mortensen (Sundhed & Velfærd), fuldmægtig Jesper R. Adamsen, kontorchef Charlotte Storm Gregersen og kontorchef Poul Sindberg (Økonomi & Personale) samt specialkonsulenter Maj Morgenstjerne Bek og Nikolaj Henningsen (Sekretariat, Strategi og Kommunikation). Derudover deltager et medlem af Ældrerådet. Sekretariatsfunktion v./ konsulent Steen Lee Mor-tensen, Personaleudvikling. lokalområde lokalområde 10 vores magasin juni 2011

Klynge lokalområde lokalområde lægninger i forvaltningen såsom skabelsen af en ny visitation med borgerkonsulenter i stedet for visitatorer, udrulning af hverdagsrehabilitering i alle områder, ny omsorgsjournal og hele den fortsatte udvikling af det nære sundhedsvæsen. Desuden er chefgruppen helt på det rene med at én ting er et mere eller mindre teoretisk oplæg, noget andet er virkeligheden på lokalcentrene og i afdelingerne. Det dur ikke at forcere tingene. Hvis dette her skal lykkes, skal det foregå i et tempo og på en måde der ikke hægter medarbejderne af. Det skal give mening, og alle dem det berører, skal selvfølgelig inddrages. Jeg er dog helt sikker på, at vi sammen får skabt en organisation der kan håndtere de udfordringer vi står overfor, fastslår Hosea Dutschke. n Det handler hverken om besparelser eller samdrift, men om netværksarbejde, siger direktør Hosea Dutschke lokalområde Det mener HovedMedUdvalget Oplægget til ny struktur for lokalområderne blev forelagt og drøftet i Sundhed og Omsorgs HovedMedUdvalg 18. Maj. Klynge HMU havde bl.a. disse kommentarer til oplægget: Det er spændende og rigtige tanker, der er i gang. Projektet skal løbende på HMUs dagsorden, og HMU skal inddrages i hele forløbet. Vigtigt med en klar beslutningskompetence i klyngesamarbejdet mellem lokalcentrene, så organisationen ikke bliver handlingslammet netværksledelse er helt centralt. Åbenhed og information er centralt for projektet. Godt signal at forvaltningen er til for lokalområderne. lokalområde Samarbejdet skal fremover ske i klynger inden for områder som ernæring, uddannelse og arbejdsmiljø. I nogle sammenhænge vil der være to klynger i andre tre eller flere. vores magasin juni 2011 11

Tema: ferie Tema: Ferie Som regel er temasiderne i Vores helliget rimelig tunge og alvorlige emner overskydende medarbejdere, fra visitator til borgerkonsulent, voldsforebyggelse, demens, alkoholmisbrug men ikke denne gang. Redaktionen er i sommerhumør, så på de næste sider kan du læse løst og fast om fænomenet FERIE. Hvordan får man en god ferie? Hvordan kommer man i gang igen efter ferien uden at få efter-ferie-depression? Hvad er Aarhus Kommunes Feriefond? Hvornår begyndte vi at holde ferie? SKAL man holde ferie? Og hvad skal (nogle af) medarbejderne i Sundhed og Omsorg lave i ferien? Hyg dig med temaet. Forhåbentlig kommer du i feriehumør. Redaktionen ønsker i hvert fald alle en rigtig dejlig sommer. 12 vores magasin juni 2011

* * Ferietema: tekst ingrid terkelsen foto Allan witte, colourbox, med flere Ferien historisk set Ferie kommer af det latinske ord feriae, som var betegnelsen for romernes festdage. På engelsk hedder ferie holiday efter de kirkelige helligdage (holy day) i middelalderen. Udtrykket vacation bruges også, det blev oprindeligt anvendt om den periode om sommeren, hvor retsvæsnet og skolerne var lukket. Ferie er et relativt nyt begreb, der først og fremmest udspringer af industrialiseringen. I tidligere tiders jæger- og landbrugssamfund var ferie et ukendt begreb. Organiseret, lovfæstet ferie med løn opstod i løbet af 1800- og 1900-årene, som et krav fra arbejdernes side. Arbejdsgiverne betragtede dog også ferie som et gode, fordi den havde til formål at genopbygge den nedslidte arbejdskraft. I USA var det endnu i 1940 kun en fjerdedel af de organiserede arbejdere, der havde ret til ferie med fuld løn én uge om året. I Danmark havde man i 1920 ret til en halv uges ferie med løn. Det steg til en uge i 1930, 2 uger i 1936, 3 uger i 1955, 4 uger i 1974, 5 uger i 1981, 5,6 uge i 1998, og endelig kom den 6. ferieuge til i 2000. Ferien i år I uge 27 skal jeg sammen med min kæreste sejle i havkajak i det sydfynske øhav. Det bliver en primitiv ferie med telt og frysetørret mad og vejr og vind, der er med til at lægge ruten. I uge 29 bliver det ikke mindre primitivt, når vi tager til nationalparken Jotunheimen i Norge på en otte dages vandretur. Alt telt, tøj og mad skal bæres på ryggen, så vi skal hver gå rundt med en rygsæk på 22 kg. Den bedste ferie Var nok i januar i år, hvor kæresten og jeg var på en tre-ugers ferie på Filippinerne. Vi boede blandt andet i nogle bambushytter på et resort, hvor der ikke var overrendt af turister. Med i rejsen var også en uges krydstogt, hvor vi ankrede op i små bugter, hvor man kunne solbade eller dykke. SYDFYN LIVERPOOL FC SUX 23-05-2007 POSTAL SERVICE Lene Jørgensen Teamleder Viby Lokalcenter Ferien i år Først på sommeren i år skal vi til Bornholm. Har ikke været der siden 1963 med skolen, og da det er et af de steder i DK som ikke er umiddelbart tilgængeligt, har vi bestemt at i år skal det være. Vi får så mulighed for at afprøve Feriefondens hus på øen. Sidst på sommeren skal vi til Kos, igen, igen. Kos er en dejlig overskuelig ø, som kan beses både i bil og på cykel. Bornholm Den bedste ferie Toscana i 2005. Vi havde lejet en nedlagt vingård, som ejeren havde indrettet med udlejningsboliger, grønne områder med påfugle, guldfasaner og andre dyr. Midt i det hele var anlagt en pool, som var omkranset af en marmorflisebelagt terrasse, hvor man kunne indtage sine måltider. Selve regionen var ukendt for os, så vi lavede udflugter til de nærliggende grotter, hvilket var en stor oplevelse for vores barnebarn, som på det tidspunkt var 4 år. Det der også gjorde ferien til en oplevelse, var at vi var sammen med vores datter, svigersøn og barnebarn. Steen Kallmeyer Teamleder Frederiksbjerg Lokalcentre vores magasin juni 2011 13

Tema: ferie Sommer på lokalcentrene - Vi planlægger os ud af det Hvordan får man dagligdagen til at hænge sammen på lokalcentrene i sommerferieperioden? Bemandingen er lavere, uden at der er tilsvarende færre borgere at tage hånd om. Omvendt kan der måske være endnu flere end til hverdag, i hvert fald i sommerhusområderne, hvor feriegæsterne også kan få hjælp fra hjemmeplejen. Er der tid til at hygge lidt ekstra om beboer-ne i plejeboligerne i den varme og lyse tid? Vi har spurgt os for på samtlige lokalcentre. Her bringer vi et par stikprøver: Områdechef Peter Kaas Lokalcentrene Sydvest: Her i huset forsøger vi at planlægge sommeren i god tid. Det vil sige at vi laver vagtlisterne i særlig god tid, booker de timelønnede, fordeler ferien osv. Vi holder sankthansfest på centrene, og personalet er gode til at lave både planlagte og spontane grillfester for beboerne. Og når områdechefen mener at en dag kan vise sig at blive årets varmeste, giver han is til alle ansatte. Områdechef Jonna Majcher Lokalcenter Nord Lokalcenter Nord dækker sommerhusområdet ved Skæring og Egå. Giver det ekstra opgaver i sommerperioden? Vi oplever en større travlhed i form af en del ekstra borgere i planlægningen. De fleste sommerhusbeboere modtager kun rengøring, så det er Ren Rengøring, der mest mærker de ekstra opgaver. De bliver så vidt muligt løst med det faste personale i Ren Rengøring, om nødvendigt med en stabil afløser. teamleder Helle Rosendahl Jensen Lokalcentrene syd Det andet store sommerhusområde er Ajstrup og Fløjstrup, som dækkes af Lokalcentrene Syd. Her opleves de ekstra sommerhusborgere ikke som det store problem, ifølge teamleder Helle Rosendal Jensen: Vi har i gennemsnit fire-fem sommerhusgæster der skal have hjælp fra os. Det er ikke noget vi planlægger specielt efter, vi løser det når opgaven kommer, i forhold til om det kræver ekstra personale. Ofte har vi jo også borgere i hjemmeplejen, som er på ferie i perioden, så det har indtil videre ikke været noget større problem. Frivilligkoordinator Anne Skyum Lokalcentrene Hørgården og Vejlby Hvad med aktiviteterne på lokalcentrene? Ligger det hele stille de frivillige holder vel også ferie? De frivillige, som er involveret i aktiviteter i plejeboligerne, holder efter min bedste overbevis-ning ikke sommerferie med mindre de skal ud at rejse. Det gælder både besøgsvennerne, de frivillige chauffører og vores frivillige musikere. Desuden har nogle af de frivillige tilbudt at komme nogle torsdage i Husorkestrets sommerferie og samle nogle af beboerne til sang. n 14 vores magasin juni 2011

Ferien i år I begyndelsen af juni starter vi bilen med campletten bag på og tager til Sydfrankrig 20 km fra den spanske grænse. I år bliver vi min mand og mig, vores yngste datter med en veninde + nogle venner. Vi har holdt ferie på den måde siden 1999, og det passer os rigtig godt. Det er en ideel måde at have ferie på, også når børnene er store så går de bare på diskotek, mens vi andre hygger os på pladsen. Terrain de camping Den bedste ferie Det er den jeg lige har nævnt vi er vanemennesker og nyder det på den måde, og som sagt, så er det ikke noget problem at få børnene med selv de, der er i 20 erne, ville gerne have været med i år. Dorthe Kristiansen Sosu-hjælper LC Bjerggården Aarhus Kommunes feriefond Hvis du glemmer at hæve dine feriepenge så mange tak for det. De ikke hævede feriepenge giver nemlig Aarhus Kommunes ansatte mulighed for at leje feriehuse og lejligheder til rimelig billige penge. Feriefonden blev stiftet i 1988, med det formål at skabe bedre feriemuligheder for kommu-nens ansatte og deres familier. I dag råder fonden over i alt 48 huse og lejligheder, fordelt over det meste af Danmark, plus to lejligheder i Berlin, en i Budapest og en ødegård i Småland i Sverige. Boligerne er efterspurgte. Fuldmægtig Jessie Madsen fra Feriefonden fortæller, at de populæreste er lejlighederne i Berlin og København, men også Skagen, Blåvand, Løkken og Skallerup Klit er godt med. Man kan leje ferieboligerne i enten hele uger, fra mandag til fredag eller lørdagsøndag. Prisen er forskellig det er dyrere i sommerperioden og omkring højtiderne end resten af året. Det er selvfølgelig i de samme perioder, efterspørgslen er størst. Hvis man vil leje i sommerferieperioden, skal man melde sig til på feriefondens hjemmeside inden en bestemt dato, og så trækkes der lod om boligerne. Læs mere om Feriefonden og book en feriebolig - via Medarbejderportalen. Gå ind under Medarbejder, Personaleforhold, Feriefonden. Ferien i år Jeg skal en uge til Berlin sammen med min kæreste og en uge i mine forældres sommerhus. Den bedste ferie Min bedste ferie hidtil var til Kina - vi var i Beijing, Xian og Shanghai. God fordi alt klappede. Kineserne var imødekommende, maden var god, vejret var godt og den kinesiske mur er virkelig enormt fascinerende. Spændende at møde en så meget anderledes kultur. Ferien blev også god, fordi vi netop ikke havde opbygget 1000 høje forventninger, eller planlagt hvad vi ville se ned til mindste detalje. * LIVERPOOL FC SUX 23-05-2007 POSTAL SERVICE * Anne Sofie Læssøe Møller Arbejdsmiljøkonsulent Strategi, Sekretariat og kommunikation vores magasin juni 2011 15

Tema: ferie Skal man holde ferie? Som lønmodtager har man ret til ferie men har man også pligt til at holde den? Ja, lyder det korte, klare svar fra personalekonsulent Birgitte Lundgaard Knudsen. De fire uger, du ikke kan få overført eller udbetalt, SKAL du holde. Arbejdsgiveren kan pålægge dig at holde ferie fra dét til dét tidspunkt. Og hvis du stadigvæk ikke vil, kan arbejdsgiveren låse dø-ren for dig. Man kan mene at spørgsmålet er overflødigt hvem har dog ikke lyst til at holde ferie? men ifølge personalekonsulenten sker det faktisk at medarbejdere ikke vil være væk fra arbejdspladsen i længere tid. Man kan for eksempel have så store problemer på hjemmefronten at bare tanken om at skulle være derhjemme i tre uger virker helt uoverskuelig. I sådanne tilfælde har man brug for hjælp fra ledelsen og kollegerne men ferien skal stadigvæk holdes. Andre ferieregler Vores ferie er reguleret af ferieloven og dén er indviklet. Men her er feriereglerne for kommunalt ansatte i hovedtræk: Er du fuldtidsansat 37 timer om ugen, optjener du 18,5 ferietimer pr. måned = 222 ferietimer pr. år = 6 uger. De 5 uger skal holdes som ferie. 5. ferieuge kan du få udbetalt i stedet for, hvis arbejdsgiveren siger god for det, men som udgangspunkt skal den holdes som ferie. Den 6. ferieuge kan du vælge at få udbetalt eller overført til næste ferieår, efter aftale med din leder. Ferieåret går fra 1. maj til 30. april hvorimod optjeningsåret går fra 1. januar til 31. december. Ferien skal holdes i det ferieår, der følger efter optjeningsåret. D.v.s., at ferie optjent i kalenderåret 2010 skal holdes mellem 1. maj 2011 og 30. april 2012. Hovedferien på 3 uger skal gives samlet mellem 1. maj og 30. september, med mindre andet aftales. Du har dog krav på mindst 2 uger i sammenhæng. Den øvrige ferie kan lægges, som man vil og har man lyst til 6 ugers ferie på én gang, kan man godt tage det, hvis det kan lade sig gøre rent praktisk. 16 vores magasin juni 2011

* PARIS Ferien i år Jeg skal i år i juli til Paris og se min mand rulle ind på Champs-Élysées, da han deltager i Team Rynkebycykelløbet. Derudover skal jeg i august flyve til Kiruna for at vandre 100 km mod nord op til Abiskobugten - med alt grej på ryggen (telt, sovepose osv). Jeg håber vi får set nordlys. Den bedste ferie Familiemæssigt var det nok sidste år, da vi hele familien besteg Kilimanjaro. En fantastisk følelse at gøre det sammen med alle børnene - at være så langt ude i ekstremerne. Kulturelt er den største oplevelse knap 3 uger til Peru for et par år siden. Det er ubetinget den største kulturforskel jeg har oplevet - et fantastisk land - stolt folk, meget forskelligartet geografi - gammel mystisk inkahistorie - Titicacca søen, Machu Picchu osv. Verdens største vandfald i Brasilien/Argentina så jeg i år - det er da det største naturfænomen jeg har set. Inger Pedersen Sygeplejerske Sundhedsklinikken, Midtbyens lokalcentre LIVERPOOL FC SUX 23-05-2007 Det er arbejdsgiveren der tilrettelægger ferien (bortset fra 6. ferieuge) og bestemmer i den sidste ende. Arbejdsgiveren skal tage hensyn til medarbejdernes ønsker og fx tage hensyn til medarbejdere med skolebørn. Varsling af ferie skal gives senest 3 måneder før hovedferien begynder og senest 1 måned før ferien begynder for øvrig ferie. Hvis medarbejderen er forhindret i at holde ferie inden for tidsrammen, kan ferien, eter aftale med arbejdsgiveren, overføres eller udbetales. Feriehindringer kan fx være egen sygdom, barsels- og adoptionsorlov, værnepligt og lovligt varslede arbejdskonflikter. n Ferien i år Hvidbjerg Camping i en uge og så ellers havearbejde og forhåbentlig en masse til stranden. Den bedste ferie POSTAL SERVICE En uge i bjergene i Østrig - lækker natur, dejlig sol og varme samt Europas største inden- og udendørs varmtvandsbadeland. Jesper Plaskett VESTERHAVET * Fuldmægtig Økonomi og Personale vores magasin juni 2011 17

Tema: ferie sådan får du Sommerferien er en tid, hvor vi skal væk fra hverdagens stress og jag. Vi skulle gerne nyde sommerferien sammen med vores venner og familie. Men nogle mennesker stresser videre på ferien. Jo mere stresset du er, jo mere fredelig en ferie har du brug for. Du skal måske bruge den første uge til at geare ned. Den mest afstressende sommerferie får du hvis du hiver stikket ud. Du skal være offline. Andre må ikke kunne kontakte dig. Det er dig der bestemmer om og hvornår du forbinder dig med omverden. Her får du en stribe gode råd til, hvad du selv kan gøre for at få en god, afstresset sommerferie: Drop glansbilledet af den perfekte ferie. I holder ikke ferie for at leve op til naboens forventninger, men for at være sammen og få overskud Afstem forventninger før, under og efter ferien. Find ud af hvordan I lader bedst op i familien. Det er meget individuelt fra person til person og familie til familie. Sæt even-tuelt et fælles tema på ferien, så alle ved hvad de kan forvente. Spis ordentligt. Hvis vi feriehygger med at spise meget junkfood, får vi ikke nok af de fibre, som får maven til at fungere ordentligt. Stress i ferien vil derfor blive forstærket af en dårlig kost. Vær et forbillede for dine børn. Kom ud og bevæg kroppen. Børn elsker at være aktive sammen med Undgå stress efter ferien Vi går på ferie med en forestilling om at ferien løser alle problemer, og at vi vil vende tilbage til jobbet med masser af energi. Sådan går det bare ikke altid. Op til ferien lukker man ofte øjnene for sine problemer. Man forestiller sig at ferien bliver fantastisk, og dagligdags- og arbejdsrelaterede problemer forsvinder af sig selv. Tiden efter sommerferien er højsæson for psykologer. Ferien tillægges en alt for betydningsfuld rolle, som vir-keligheden ikke kan leve op til. Efter ferien møder folk så op hos psykologen med deres forliste ferieprojekter. Ferien er ingen energi-garanti En undersøgelse foretaget efter sommerferien 2010 viste at under halvdelen 43 % - af danskerne mødte op på arbejdet efter sommerferien med mere energi til at klare opgaverne end de havde før ferien. Alligevel er det vigtigt at tage en længere, sammenhængende ferie, så man ikke kun når at give slip og forberede sig på at skulle begynde igen. Sørg for en blid start på arbejdet blot tanken om den store bunke af arbejdsopgaver, der venter, kan virke stressende, og det kan være fristende at lægge ud med lange arbejdsdage og overarbejde. n 18 vores magasin juni 2011

en god ferie forældrene. Tag ungerne med ud at løbe på rulleskøjter, cykle eller løbe. Det synes de er kanonsjovt. Og når børnene er glade, får alle en god ferie. Giv plads til det langsomme tempo. Drop alle hektiske udflugter. Husk at veksle mellem aktive dage og dage, hvor I bare slapper af. Det gælder om at finde en balance, så nervesystemet ikke bliver overbelastet af stimuli. Gør mere ud af det sociale samvær, læs bøger, leg og spil med børnene. Hvis I ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold en tilsvarende lang ferie, eller gem noget til næste gang. Sørg for alenetid. Der er ikke noget galt fordi dit barn har behov for at være lidt alene. Husk også at give dig selv lidt personlig tid. Lad mobiltelefonen blive hjemme. Indtal en besked, om at du er på ferie, og hvem de ellers kan henvende sig til. Gå ikke på internettet. Heller ikke for blot at tjekke e- mails. Sæt autosvar på e-mailen om at du er på ferie. Hvis du virkelig ER uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes. Lad familien kende aftalen. Vid, at du bliver en bedre medarbejder/kollega/chef ved at du kommer helt væk fra dit arbejde i mindst tre uger, fordi du har mere energi og overblik bagefter. n 5 veje til at undgå stress efter ferien: Brug ikke de sidste dage af ferien på at stresse over arbejdsopgaver der venter forude. Sæt tid af i arbejdskalenderen til en blød landing. Start med nogle overskuelige opgaver. Sæt tid af til opdatering - gerne med en kollega. Intet overarbejde. Kilde: www.stresseksperterne.dk og Ugebrevet A4, Ferien blev ingen energi-indsprøjtning, d. 9. august 2010 Ferien i år I sommerhus i Søndervig sammen med vores datter og nogle venner i 14 dage. Vi var der for et par år siden og nyder at bade, slappe af, socialt samvær og så skal vi da også ud og se noget. Den bedste ferie Sidste år var vi en uge i Barcelona og herefter en uge ved den spanske solkyst. Den kombination af storby- og strandferie var perfekt, for det var noget for alle. Det var første gang i lang tid, at vi var af sted med begge børn og det var også en rigtig god oplevelse. Ingelise Søbirk Jensen Sosu-hjælper LC Hasle, Gellerup og Toftegården vores magasin juni 2011 19

* * Tema: ferie Ferien i år I år skal vi igen "follow the sun", som Beatles sang engang... det skal forstås i overført betydning, nemlig at min mand og jeg kører, ikke så meget efter et bestemt sted, sætter nærmere retningen: syd, nord, øst eller vest, og så ser og oplever det vi nu støder på de steder vi kommer. Helt konkret pakker vi bilen med telt & trangia (camping-grydesæt, red.) og drager af. Overnatter på campingpladser og bliver kortere eller længere tid de enkelte steder, afhængig af hvordan vi har det der og hvordan vejret arter sig. Det handler i bund og grund om at være sammen og nyde 'nu og her'. LIVERPOOL FC SUX 23-05-2007 POSTAL SERVICE Den bedste ferie Jeg synes vi har haft mange 'den bedste ferie'... men lige nu står vores påskeferie i New York som helt fantastisk. Fordi det er SÅ stor en by med SÅ mange mennesker, der er SÅ forskellige... husene er SÅ store, og man oplever SÅ meget hele tiden - og så er new yorkerne oveni meget imødekommende. Skal jeg dykke ned i selve turens oplevelser, var det nok de musikalske oplevelser og byens stemning der var det bedste. Gitte Odderup Udviklingskoordinator Lokalcentrene Nordvest Go ferie! Vi på Vores redaktion ønsker alle en fantastisk sommerferie! Vi ses igen midt i september. 20 vores magasin juni 2011

Mobningsprojekt: Det er ikke sladder at sige noget! Fakta Mobning på arbejdspladsen finder sted når en person regelmæssigt over længere tid udsættes for ubehagelige og/eller nedværdigende handlinger, som man ikke kan forsvare sig imod. tekst Marie elise brandtoft foto Colourbox Den 30. juni 2011 er det sidste udkald i Sundhed og Omsorg for at trække på mobningsekspertisen hos psykolog- og konsulentvirksomheden Specular, der gennem de sidste 2 ½ år har kørt projektet Rehabilitering af mobningsramte en tidlig indsats på seks lokalcentre. Projektkoordinator Inger Lise Eriksen Jensen fra Specular har sammen med fire psykologer været aktiv i projektets to spor i Sundhed og Omsorg en kursusdel for de mobbede og en jobdel for lederne på deres arbejdspladser. I efteråret 2009 blev 17 medarbejdere henvist til mobningsprojektet af enten ledere, tillidsvalgte, læge eller fagforening. Heraf har 12 gennemført kursusdelen, der bestod af gruppeforløb og individuelle samtaleforløb. Ledere fra de tilknyttede arbejdspladser har i løbet af 2010 deltaget i jobdelens uddannelse, dialogmøder og temadage og har i projektperioden fået tilbudt løbende rådgivning og hjælp i konkrete tilfælde med mobning. Projektets indsatser på arbejdspladserne afsluttes i juni måned i år. Mobning kan stoppes Lederne har flyttet sig på hver deres måde og er nået langt i forhold til at arbejde med mobning i deres lokale teams, siger Inger Lise Eriksen Jensen. Vores mål har været at åbne ledernes øjne for at mobning er noget der finder sted på alle arbejdspladser og rigtig meget endda. Vores opgave har været at ruste lederne i Sundhed og Omsorg til at forebygge mobning og hånd- vores magasin juni 2011 21

tere den når den er sket. Løsningen bør ikke være at flytte eller afskedige en medarbejder, men at der er en lokal handleplan for mobning. For mobning kan godt stoppes. Ifølge Inger Lise Eriksen Jensen er den største udfordring for arbejdspladsen at få alle til at involvere sig og handle når mobning opstår. Ledere som medarbejdere. Og så skal Sundhed og Omsorgs ledere uddannes i at håndtere mobning og være dem der går forrest og turde sætte spørgsmålstegn ved kulturen omkring mobning. I bund og grund handler det om at pakke konfliktskyheden væk og handle. Vores anbefaling er helt konkret at lokalcentrene i fremtiden uddanner såkaldte mentorer til at indgå i et ambassadørkorps, der har viden og kan træde til når der er brug for det. Er vi særligt slemme til at mobbe i Sundhed og Omsorg? Nej, mobning er et alvorligt og udbredt problem på rigtig mange arbejdspladser. I er ikke særligt slemme i Sundhed og Omsorg, men I har taget udfordringen op og inviteret eksperter indenfor for at give ny viden om hvordan arbejdspladser kan blive bedre til at skabe en mobbefri kultur. Det er modigt. n Mobningspolitik i Sundhed og Omsorg En fælles politik for mobning er på vej i Sundhed og Omsorg. Den skal være en praktisk hjælp til ledere og medarbejdere og give anvisninger på hvad man konkret kan gøre for at forebygge og håndtere mobning. Projektkoordinator Inger Lise Eriksen Jensen: Det er ikke sladder at sige noget når man er vidne til mobning. Den største udfordring er at alle involverer sig i at forebygge mobning og at lederen tør gå forrest 22 vores magasin juni 2011

Teamleder på Kongsgården i Viby: Mobning udspringer meget ofte af misforståelser tekst Marie elise brandtoft foto Allan Witte For teamleder Lene Jørgensen har deltagelsen i mobningsprojektet kickstartet et målrettet arbejde med kommunikation i hendes team. Det overraskede hende, hvor udbredt mobning er på arbejdspladser, og hvor vigtigt det er at turde tale om den måde vi snakker sammen på. Teamleder Lene Jørgensen: Min vigtigste opgave som teamleder er at gå forrest og lære mine medarbejdere at tale sammen i konflikter. Mobning udspringer jo meget ofte af misforståelser Ifølge Lene Jørgensen er det vigtigste for at forebygge mobning, tilstedeværelse og nærværende ledelse. En udfordring er at vi er bange for at gå til hinanden, fx fordi vi ikke vil såre hinanden eller fordi vi er bange for at skabe konflikt. Derfor skal vi som ledere turde gå forrest og tage fat om problemet, så konflikterne ikke bliver overset. Så det er klart at vi er nødt til at være tilgængelige. Det mest givende for mig ved at deltage i projektet er at jeg er blevet klogere på hvordan jeg opfanger mobning med det samme og griber ind inden det reelt bliver til et problem. For Lene er åben kommunikation altafgørende. Vi har jo et stort problem, hvis vi som ledere er konfliktsky og bakker ud når det brænder på. Fra mangelsprog til ressourcesprog Lene Jørgensen har i 2010 afholdt fire udviklingsdage om kommunikation i sit team og har i starten af året lagt en konkret plan for hvordan de vil arbejde med det. Vi har i teamet nedskrevet nogle aftaler - for eksempel at vi det næste år ikke taler mangelsprog, men ressourcesprog. Vi har aftalt at vi skal sætte ord på vores konflikter og gerne med humor, for det skal være uformelt og ikke noget vi er bange for. Det fungerer i praksis, fordi det er noget vi sammen har arbejdet med og aftalt skal være vores fokus i 2011. Selvfølgelig var nogle lidt tilbageholdende i starten, men nu er alle med på det, også selvom det kan være rigtig svært at tage hul på. Vi er åbne og ærlige over for hinanden, og jeg ser det som vejen til at undgå at mobning overhovedet opstår. Vi skal holde gryden i kog Når Sundhed og Omsorgs politik for mobning ligger klar, er vi parate til at arbejde videre lokalt og lave nogle konkrete værktøjer. Udfordringen bliver jo at bevare motivationen og huske hvor vigtigt det er at have fokus på kulturen omkring mobning. Vi er fire der har været af sted her fra Viby, og vi har selvfølgelig et ansvar i forhold til at brede vores viden og erfaringer ud til de andre teams i vores område. n vores magasin juni 2011 23

med hjertet på rette sted Nede i Bjerggårdens forhal lød der høje grin og hujende hvin. Her havde en flok af Lokalcentrene Nordvests medarbejdere taget opstilling med hulahopringe foran indgangspartiet og forsøgte sig ud i den svære kunst at svinge ringene rundt om taljen. Det så sjovt ud og så er det oven i købet noget der plejer at kunne ses på kalorietælleren. Under hele Sundhedsmessen var der gratekst Kommunikationsmedarbejder Rasmus Bertelsen, LC Nordvest foto allan witte Over en periode på fire dage i slutningen af maj inviterede Lokalcentrene Nordvest sine medarbejdere til KRAM Sundhedsmesse. Det skete dels for at fejre at Lokalcentrene Nordvest i 2010 modtog Aarhus Kommunes Arbejdsmiljøpris, og dels for at sætte øget fokus på medarbejdernes sundhed og velvære. Lokalcentrene Bjerggården og Åbygård summede af aktivitet i slutningen af maj. I gangene rundt omkring flokkedes medarbejderne fra Lokalcentrene Nordvest for at prøve de mange forskellige tilbud og aktiviteter. Sprudlende Zumba og meditativ mindfulness, yoga og afslappende massage var blot nogle af de aktiviteter som Lokalcentrene Nordvest sammen med en række forskellige samarbejdspartnere tilbød sine medarbejdere over en periode på fire dage fra den 23. til den 26. maj. Formålet med KRAM Sundhedsmesse var at skabe fokus på sundhedsfremmende initiativer blandt medarbejderne. Derfor var det også muligt for medarbejderne at komme ind og høre foredrag om kost, ligesom det f.eks. også er muligt at få råd og information om løb og motion på Lenes Løbeskole. Hulahop 24 vores magasin juni 2011

Mavedans, hulahop og zumba - der er mange måder at svinge sit maveskind i form. tis frokost for medarbejderne og en vandbar, hvor man kunne drikke vand med f.eks. vanilje og ingefær. Derudover leverede Frugt Karl gratis, frisk frugt til arrangementet. Krambassadører KRAM-projektet blev i sin tid lanceret på Lokalcentrene Nordvest for at imødegå fremtidens udfordringer, og selve ordet KRAM er et akronym over forbogstaverne i kost, ryg- vores magasin juni 2011 25

ning, alkohol og motion. KRAM er således både et sundhedsfremmende såvel som et sygdomsforebyggende projekt. Allerede i foråret 2009 - fortæller udviklingskoordinator Gitte Odderup ved Lokalcentrene Nordvest - lavede vi en aftale med Social- og Sundhedsskolen om at afholde kurser for alle medarbejdere på Lokalcentrene Nordvest - kurser der forholdt sig til de fire områder: Kost, rygning, alkohol eller motion. Dengang såvel som nu handlede det om at finde et fællessprog blandt medarbejderne når det handlede om sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. I forbindelse hermed blev der også udnævnt en række ambassadører blandt medarbejderne i de forskellige teams, og det er netop disse KRAM-ambassadører som er primus motor og initiativtagere til Sundhedsmessen. Arbejdsglæde = sundhed Helle Matzen arbejder til daglig på F2 og er én af de medarbejdere der er ble-vet KRAM-ambassadør. Som ambassadør er én af hendes opgaver at videregive information og vejledning til sine kollegaer om sundhedsfremmende initiativer, og allerede nu kan det ses på faldet i sygefraværet, fortæller Helle Matzen og fortsætter: der er uden tvivl en sammenhæng mellem arbejdsglæde og sundhed. Alle KRAM-ambassadørerne er ansat i forskellige teams på Lokalcentrene Nordvest og har vist brændende engagement, initiativlyst og samarbejdsvilje i forbindelse med at få arrangementet op at stå, og det kunne bl.a. aflæses i tilmeldingerne til de forskellige arrangementer, hvor godt og vel halvdelen af Lokalcentrene Nordvests 450 ansatte havde meldt sig til. Det var fedt at være med til! siger Helle Matzen begejstret. Jeg er stolt over at have været med! Ét af de mange tilbud man kunne benytte sig af, var hvordan man gennem afspændingsøvelser kan forebygge stress. Lone Clausen læser til psykomotorisk terapeut (det der tidligere hed afspændingspædagog), og henover de fire KRAM-dage tilbød hun Lokalcentrene Nordvests medarbejdere guidet afspænding. Gennem en lang række øvelser, der tog udgangspunkt i kropsbevidsthed og afspænding, viste hun hvordan man kan forebygge stress i en travl hver dag. n 26 vores magasin juni 2011

Der var masser af motion, sund mad og rådgivning om KRAM på messen. vores magasin juni 2011 27

mig og min ledetråd Det er en ledetrådsople at gå på arbejde og gøre SOSU-hjælper Dorthe Kristiansen har været i hjemmeplejen ved Fuglebakken i 21 år. Hvad tænkte du, da du hørte om ledetrådene første gang? Hvad skal vi nu med det? Det er nok noget, der er kommet, fordi vi skal spare. Men nu kan jeg godt se en anden idé med dem også, for eksempel inden for rehabilitering. Har du en favorit-ledetråd? Hvilken og hvorfor er det den? Al magt til borgerne. Altså ikke sådan at forstå at de skal have magt over mig, men magt i forhold til den hjælp de har brug for. Hvordan udlever du selv ledetrådene? Ved at være mig selv og ta folk som de er. Jeg er god til at læse folk og fornemme om der er brug for en vits eller alvor. Jeg har stor respekt for at jeg kommer i andre folks hjem og finder alt det positive i folk som jeg overhovedet kan. Hvordan guider du og dine kolleger hinanden til at udleve ledetrådene? Meget af det ligger nok på rygraden. For godt et år siden havde vi en dag hvor vi skulle klippe og klistre collager over hvordan vi forestiller os 28 vores magasin juni 2011

velse hver dag folk glade at arbejde med ledetrådene, men jeg var syg den dag. Vi er gode til at snakke sammen om hvordan vi bruger mest mulig tid på kerneydelsen og finder nye, gode løsninger. Fortæl din bedste ledetrådsoplevelse. Jamen, jeg synes det er en ledetrådsoplevelse hver dag at gå på arbejde og gøre folk glade. Hvis der skulle være en femte ledetråd, hvordan skulle den så lyde? Den skulle handle om mere medbestemmelse til plejepersonalet, men det ligger nok allerede i Slip medarbejderen fri. I forhold til visitation, så synes jeg at vi burde være mere med inde over udskrivelsessamtaler, visiteret tid og at der i det hele taget bliver lyttet mere til vores viden og erfaring med de enkelte borgere, så der kan handles hurtigere. Har du et forslag til hvordan ledetrådene kan blive udbredt og få gennem-slagskraft? Bruge dem noget mere på møderne. F.eks. snakke om dem fast i 15 minutter. De er godt nok blevet hængt op på væggen, men vi snakker ikke om dem. Tror du på at ledetrådsstrategien bliver en succes og at vi når i mål? Hvorfor/Hvorfor ikke? Ja, hvis vi arbejder noget mere med dem og der bliver afsat mere tid til dem. n Hvordan gør man ledetrådene mere synlige? Ledetrådene har nu været i spil i Sundhed og Omsorg i omkring halvandet år. Medarbejderne har snakket om ledetrådene i mange forskellige sammenhænge og omsat dem i lige så mange forskellige former for praksis. Og hvis der findes medarbejdere, der IKKE har siddet med de fem små plastickort i hånden så er det bare med at finde nærmeste leder og forlange at få dem udleveret lige nu. Rundt omkring på arbejdspladserne bliver der gjort forskelligt for at gøre ledetrådene mere synlige i hverdagen. Eksempelvis har man i Strategi, Sekretatiat og Kommunikation en le-detrådsfrø ved navn Kvak, der hver fredag overdrages til en medarbejder, som i ugens løb har gjort noget særligt for at efterleve ledetrådene. Og på lokalcenter Holme og Skåde har man forstørret kortene op, lamineret dem og lavet flotte dækkeservietter af dem til et af mødeloka-lerne. På visitationskontoret på Skovvangsvej er ledetrådskortene også set, forstørret og hængt op på toilettet så man kan lære dem udenad, nu man alligevel sidder der. Man kan selvfølgelig også få kortenes motiver overført til toiletpapir men det har vi nu ikke set nogen steder. Endnu. Hvad har I gjort på din arbejdsplads? Hvis I har fundet på en utraditionel og gerne morsom måde at gøre ledetrådene mere synlige på, så fortæl os om det. Send en mail gerne med et godt billede til iot@aarhus.dk De bedste forslag bringer vi i kommende numre af VORES. vores magasin juni 2011 29

PDA og sygepleje: Tidskontrol eller hjælpemiddel Tekst Claus Rasmussen, Sundhed og Velfærd Foto Mads Munk Jepsen og søren holm/chili Vi får en bedre kontakt til borgeren med vores PDA. Vi får dokumentationen tættere på borgeren, fordi den foregår på stedet, mens borgeren er der. Borgeren ser hvad der noteres om hans person og kan komme med sin mening. Og vi får et langt mere præcist billede af hvilke ydelser vi giver. Registrering af tidsforbruget i ældreplejen er et ømtåleligt emne. Men den registrering der foregår via PDA, tjener mange gode formål. Det siger teamleder Sinne Stenshøj på Lokalcenter Viby- Rosenvang. Sygeplejerske Susan Laursen supplerer: Det bliver synligt hvor mange opgaver vi har gang i. Herudover er det en fordel at mange små tekniske opgaver, som at finde telefonnumre til pårørende, søge oplysninger o. lign., bliver lettere. Tidligere måtte vi bruge tid på at ringe op eller selv tage vejen tilbage til lokalcentret for at finde de manglende oplysninger, f.eks. om medicin. Nu slår vi det bare op på PDA telefonen. Elektronik med mange funktioner Lokalcenter Viby-Rosenvang er et af de centre som er godt i gang med den papirløse hverdag, som projektet med sygeplejefaglig dokumentation via mobil IT er et udtryk for. PDA er et mobilt IT redskab der bruges bl.a. til sygeplejefaglig dokumentation. De små minicomputere rummer en række funktioner ud over telefonen. De kan kobles på kommunens ITsystemer med f.eks. elektroniske kørelister, journaler med helbredsoplysninger og internettet. Projektet nærmer sig sin afslutning, og den 16. juni er de sidste tre centre gennem implemen-teringsperioden. Herefter evalueres projektet. Ikke kun plusser Flere funktioner i PDA en kunne være bedre. Susan Laursen siger: Det kan være svært at ramme de rigtige taster, ikke mindst på en kold dag. Og det er altså besværligt at æ, ø og å ikke er synlige på tastaturet. Den egner sig ikke til lange tekster, men den er god til at søge og skrive korte oplysninger på. Det kunne være nyttigt hvis vi kunne se på kørelisterne i PDA en hvor langt kollegerne er i programmet, ikke mindst fordi vi jo hjælper hinanden ved spidsbelastninger. Og i weekenderne, hvor der er få på arbejde, skal kørelisterne tilpasses det. Her er disponeringen i PDA en besværlig at arbejde med. Men alt i alt er det et rigtig godt redskab. Også for ældre Implementeringen har på Lokalcenter Viby Rosenvang vist at også den ældre del personalegruppen 30 vores magasin juni 2011