TALSTÆRKT. Læsø Kommune 2016

Relaterede dokumenter
TALSTÆRKT. Mariagerfjord Kommune 2016

TALSTÆRKT. Rebild Kommune 2016

TALSTÆRKT. Region Nordjylland 2016

Handelsanalyse Ver 2.1

UDKAST Vores kommune VESTHIMMERLAND

Turismeanalyse Udvikling fra Stevns Kommune

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Nøgletal om bosætning i Skanderborg Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Helsingør Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Greve Kommune

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

*Kilde: Erhvervs- og Vækstministeriet

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

Rebilds udgangspunkt. Tal og tendenser for kommunen

Kås Beskæftigelse og pendling I Aalborg Kommune pr. 1. januar 2010

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Hjørrings udgangspunkt

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Vækst i befolkningen er afhængig af tre faktorer fødte, tilflytning fra resten af landet, og indvandring fra udlandet.

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Nordals Tæt på Befolkning, arbejdspladser og boliger

de mindre byer i varde k o mmune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Marielyst

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

OVERNATNINGER OG TURISMEFORBRUG VED DANMARKS VESTKYST

t ftlund Potentiale til vækst I hjertet af Sønderjylland En ny fremtid vind i sejlene Fælles indsats om fælles udfordringer

Befolkningsbevægelser 2017 I Aalborg Kommune

Turismerelaterede arbejdspladser

Flyttemønstre i Aalborg Kommune 2018

Turismens økonomiske betydning i kystbydestination Hals

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts I 2021 forventes antallet af indbyggere i Vejle Kommune at være højere end i Esbjerg Læs side 8 VEJLE KOMMUNE 1

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Kapitel 2: Befolkning.

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Business Region Aarhus

Midt i statistikken Ringkøbing-Skjern Kommune 2017

Midt i statistikken Skive Kommune 2017

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2013

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2012

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2014

NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE

VækstVilkår 2016 HALSNÆS. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Vækststrategi 2020 Notat

Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Marts Vejle har et godt erhvervsklima og er vokset med nye virksomheder det seneste år Læs side 29

Iværksætteri Både andelen af nye nordjyske virksomheder og deres vækst i de første år er under niveauet i de andre regioner.

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

VækstVilkår 2016 FREDERIKSSUND. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2015

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Fortsat største vækst i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Læs side VEJLE KOMMUNE 1

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

TAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

FREMSKRIVNINGSNOTAT. Fremskrivning af den regionale udvikling med SAM -K/LINE - December

Statistiske informationer

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Flere arbejdspladser i København Andel blandt årige med kun grundskole og som ikke er under uddannelse. København, 1. januar 2005.

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Roskilde Kommune 2014

VækstVilkår 2016 FREDERIKSBERG. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

Statistiske informationer

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE December Stor interesse for at bo i Vejle og pendle til jobs i de omkringliggende kommuner Læs side 28

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervslivet i Aalborg

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Befolkningsudviklingen hos Vejle Kommune er stigende og kun overgået af Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE September Største vækst i befolkningstallet efter København og Aarhus Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Erhvervsprofil for Kalundborg Kommune

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på:

Overblik og tal. Hjørring Kommune 2018

VÆKST BARO ME TER. 5. største kommune. Vejle nu. Læs side 3 VEJLE KOMMUNE / OKTOBER 2019 VEJLE KOMMUNE 1

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2018

VÆKST BARO ME TER. Målet om flere studerende i 2020 lykkes Læs side 9 VEJLE KOMMUNE / JUNI 2019 VEJLE KOMMUNE 1

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Tabelrapport: Turismens økonomiske betydning for Viborg Kommune 2014

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Tabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling

VÆKST BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE Juni Flere og flere borgere flytter til Vejle Læs side 7 VEJLE KOMMUNE 1

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

BAROMETER. I VEJLE KOMMUNE August Målsætningen om flere arbejdspladser i 2020 er inden for rækkevidde Læs side 9 VEJLE KOMMUNE 1

Erhvervsprofil for Næstved Kommune

Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen

Sådan går det i. kerteminde. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Transkript:

TALSTÆRKT Kommune 2016 1

Talstærkt - Kommune Indholdsfortegnelse Opsummering/resumé 3 1 Befolkning 4 11 Befolkning Befolkningensudvikling Befolkningsudvikling i byerne Aldersfordeling Unge Erhvervsaktive Ældre Forsørgerbrøk Forsørgerbrøk i byerne Befolkningens oprindelse Gennemsnitsalder Gennemsnitsalder i byerne 5 5 5 6 6 7 7 7 8 8 9 9 12 Flytninger og vandringer 10 Befolkningsregnskab 10 Flytninger fordelt på alder 10 Flytninger mellem kommunerne 11 Tilbagevenden til barndomskommunen 11 Indvandreres oprindelse 12 13 Uddannelse Uddannelsesvalg efter grundskolen Befolkningens uddannelsesniveau Ufaglærte Faglærte Videregående uddannelse Unge uden uddannelse 12 12 12 13 13 13 13 2 Arbejde og levevilkår 14 21 Arbejdsmarked Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Erhvervsfrekvens Udvikling i arbejdsstyrken Udvikling i beskæftigelsen (bopæl) Ledighed Ledighed i byerne Uden for arbejdsmarkedet 15 15 15 16 16 16 17 17 Job pr 100 indbyggere 17 22 Pendling og tilgængelighed Andel pendlere Pendling imellem kommunerne Nettoindpendling Adgang til arbejdspladser Pendlingsafstand Familiernes bilrådighed Adgang til højhastighedsbredbånd 17 17 18 18 19 19 19 20 23 Indkomst og formue Indkomst pr indbygger Disponibel indkomst Rådighedsbeløb Formue og gæld Offentligt forsørgede 20 20 21 21 22 22 24 Boliger 23 Tomme boliger 23 Opførelsesår 23 25 Klima og energi 24 Energiforbrug og vedvarende energi 24 Udledning af drivhusgasser 24 3 Erhverv og værdiskabelse 25 31 Erhvervsstruktur og beskæftigelse 26 Erhvervsstruktur 26 Beskæftigelse i primære erhverv Beskæftigelse inden for industri Beskæftigelse inden for bygge og anlæg Beskæftigelse inden for privat service Udvikling i erhvervsstruktur Udvikling i beskæftigelsen (arbejdssted) Udvikling i beskæftigelsen 26 26 27 27 27 28 28 29 29 29 30 30 4 TEMA: Turisme 31 41 Turister Udvikling Ferietype Overnatningsform Nationalitet 32 Virksomheder Selvstændige Udvikling i CVR-registreringer Arbejdsstedernes størrelse Virksomheder med overskud 42 Turismeforbrug og Ferietype Overnatningsform Nationalitet Beskæftigelse 32 32 32 33 33 beskæftigelse 34 34 34 35 35 Kolofon I arbejdet med at skabe fælles vækst og udvikling i, på tværs af kommunegrænser, har Region på vegne af Business Region North Denmark udarbejdet denne rapport Her præsenteres en række nøgletal, som tegner et samlet billede af status og udvikling i Kommune Der er tal om befolkning, arbejde og levevilkår, erhverv og værdiskabelse samt turisme 2

Kommune - Talstærkt Opsummering Kommune 1800 indbyggere 248800 kr 32% Gennemsnitlig personindkomst tomme boliger Største by Byrum 400 indbyggere JOB 7,2% 2,7 nye virksomheder pr 1000 indbyggere ledighed 800 arbejdspladser I denne rapport bliver alle byer defineret ud fra det samme udgangspunkt: En by består af naturligt sammenhængende bebyggelse, hvor der er mindst 200 indbyggere At bebyggelsen er naturligt sammenhængende vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter 3

Talstærkt - Kommune 1 4 Befolkning og uddannelse

Kommune - Talstærkt 11 Befolkning Befolkningsudvikling 115 110 105 100 95 90 85 2008 2010 2012 2014 2016 2018 2020 2022 2024 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i befolkningen i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2025 Tal fra 2017 og frem er fremskrivninger Befolkningsudvikling i byerne -13% - -3% -2% - 0% 1% - 3% 4% - 10% Kortet viser udviklingen i antal indbyggere i de nordjyske byer i perioden 2011-2016 5

Talstærkt - Kommune Aldersfordeling 2016 2025 2016 2025 2016 Hele landet 2025 Hele landet 0% 20% 40% 0-24 år 25-64 år 60% 80% 65+ Figuren viser befolkningen fordelt på alder i kommunen, i og hele landet i 2016 og 2025 (fremskrivning) Unge 11% - 22% 23% - 28% 29% - 32% 33% - 45% Kortet viser andelen af befolkningen under 25 år i 2016 i de nordjyske byer 6 100%

Kommune - Talstærkt Erhvervsaktiv alder Ældre 35% - 47% 5% - 16% 48% - 51% 17% - 22% 52% - 55% 23% - 31% 56% - 60% 32% - 55% Kortet viser andelen af befolkningen i alderen 25-64 år i 2016 i de nordjyske byer Kortet viser andelen af befolkningen på 60 år og derover i 2016 i de nordjyske byer Forsørgerbrøk 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0,9 0,8 0,7 2008 2011 2014 2017 2020 2023 2026 2029 2032 2035 2038 2041 2044 Hele landet Figuren viser forsørgerbrøken i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2045 Tal fra 2017 og frem er fremskrivninger Den demografiske forsørgerbrøk beregnes som forholdet mellem antallet af borgere uden for den erhvervsaktive alder (0-24 og 65+ årige) og antallet i den erhvervsaktive alder (25-64 årige) Dvs andelen af de der skal "forsørges" i forhold til de erhvervsaktive 7

Talstærkt - Kommune Forsørgerbrøk i byerne 0,7-0,8 0,9-1,0 1,1-1,2 1,3-1,9 Kortet viser den demografiske forsørgerbrøk i de nordjyske byer i 2016 Befolkningens oprindelse Hele landet 80% 85% Personer med dansk oprindelse 90% Indvandrere 95% 100% Efterkommere Figuren viser befolkningens oprindelse i kommunen, i og i hele landet i 2016 En person har dansk oprindelse, hvis han eller hun har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark Forskellen mellem indvandrere og efterkommere er, at indvandrere er født i udlandet, mens efterkommere er født i Danmark 8

Kommune - Talstærkt Gennemsnitsalder 52 år på 42 år i Brønderslev 43 år i Hjørring 43 år i Jammerbugt 45 år i Frederikshavn 43 år i Mariagerfjord 44 år på Mors 41 år i Rebild 43 år i Thisted 43 år i Vhimmerland 39 år i Aalborg Figuren viser befolkningens gennemsnitsalder i kommunerne i 2016 Gennemsnitsalder i byerne 32-40 41-44 45-49 50-59 Figuren viser befolkningens gennemsnitsalder i de nordjyske byer i 2016 9

Talstærkt - Kommune 12 Flytninger og vandringer Befolkningsregnskab 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% -1,5% Fødselsoverskud Nettotilflyttede Nettoindvandrede Samlet befolkningsudvikling Figuren viser befolkningens udvikling fordelt på fødselsoverskud (fødte minus døde), nettotilflytning (tilflyttere minus fraflyttere) samt nettoindvandring (indvandrere minus udvandrere), i kommunerne, i og i hele landet i 2015 Flytninger fordelt på alder 2,0% 1,5% 1,0% 0,5% 0,0% -0,5% -1,0% 0-9 år 10-19 år 20-29 år 30+ Figuren viser nettotilflytningen (tilflyttere minus fraflyttere) i pct af befolkningen fordelt på alder i kommunerne i 2015 En positiv værdi er fx et udtryk for, at tilflytningen er større end fraflytningen i den pågældende aldersgruppe 10

Kommune - Talstærkt Flytninger mellem kommunerne 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% -0,2% -0,4% -0,6% -0,8% -1,0% Aalborg Andre nordjyske kommuner Resten af landet Figuren viser nettotilflytning (tilflyttere minus fraflyttere) i pct af befolkningen mellem kommunerne i 2015 En positiv værdi er fx et udtryk for, at kommunens (vandret akse) tilflytning er større end fraflytningen til/fra hhv Aalborg, andre nordjyske kommuner og resten af landet Tilbagevenden til barndomskommunen 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figuren viser andelen af 34-årige, som er vendt tilbage til oprindelseskommunen i 2015 (regnet som dér, hvor de boede som 15-årige) efter at have boet i mindst to sammenhængende år uden for kommunen Kilde: Region og Momentum 11

Talstærkt - Kommune Indvandreres oprindelse Hele landet 0% 20% Færøerne og Grønland Afrika Oceanien 40% 60% EU Amerika 80% 100% Europa udenfor EU Asien, herunder Mellemøsten Figuren viser antal indvandrere i pct af befolkningen fordelt på oprindelsesland i kommunen, i og i hele landet i 2015 13 Uddannelse Uddannelsesvalg efter grundskolen Hele landet 0% 20% 40% Erhvervsuddannelse 60% Gymnasial uddannelse 80% 100% Andet Figuren viser tilmeldingerne til ungdomsuddannelser, som de elever i 9 og 10 klasse, der forlader grundskolen, har foretaget med bopæl i kommunen, i og i hele landet i 2015 Kilde: Region og uvmdk Befolkningens uddannelsesniveau Hele landet 0% 20% 40% 60% 80% Grundskole Gymnasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående 100% Figuren viser befolkningens (25-64 år) højeste fuldførte uddannelse i kommunen, i og i hele landet i 2016 Mellemlang videregående er inkl bachelor, og lang videregående er inkl forsker og Phd 12

? Kommune - Talstærkt Ufaglærte Faglærte 9% - 23% 26% - 39% 24% - 30% 40% - 46% 31% - 37% 47% - 52% 38% - 49% 53% - 60% Kortet viser andelen af befolkningen med højst grundskole eller gymnasiel uddannelse i 2013 i de nordjyske byer Kortet viser andelen af befolkningen (25-64 år) med højst en erhvervsfaglig uddannelse i 2013 i de nordjyske byer Videregående uddannelse 0% - 16% 17% - 25% 26% - 38% 39% - 64%?? 18% Kortet viser andelen af befolkningen (25-64 år) med højst en videregående uddannelse i 2013 i de nordjyske byer Unge uden uddannelse 18%? på? på 18% i Region 16% i hele landet? 18% på 18% i Region Nordjylla 16% i hele landet Figuren viser andelen af 25-29 årige i kommunen, der ikke har anden uddannelse end grundskolen i 2016 Der er desuden vist et regionsog landsgennemsnit 18% i Region 16% i hele landet 13

Talstærkt - Kommune 2 Kilde: Region og uvmdk 18 14 Arbejde og levevilkår 19

Kommune - Talstærkt 21 Arbejdsmarked Erhvervs- og beskæftigelsesfrekvenser Hele landet 62 64 66 68 Beskæftigelsesfrekvens 70 72 74 76 Erhvervsfrekvens Figuren viser hhv erhvervsfrekvensen og beskæftigelsesfrekvensen i kommunen, i og i hele landet i 2014 Erhvervsfrekvens 0% - 16% 17% - 25% 26% - 38% 39% - 64% Kortet viser erhvervsfrekvensen i de nordjyske byer i 2013 Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder (16-64 år), som står til rådighed for arbejdsmarkedet, dvs i arbejdsstyrken Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel i den erhvervsaktive alder, der er beskæftiget 15

Talstærkt - Kommune Udvikling i arbejdsstyrken 100 98 96 94 92 90 88 86 84 82 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i arbejdsstyrken i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2014 Udvikling i beskæftigelsen (bopæl) 100 98 96 94 92 90 88 86 84 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i antallet af lønmodtagere fordelt på bopæl i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2015 Kilde: Region og jobindsatsdk Ledighed Hele landet 0% 1% 2% 3% I alt 4% 5% 6% 7% 8% 16-24 år Figuren viser antallet af fuldtidsledige (i alt og unge 16-24 år) i pct af arbejdsstyrken i kommunen, i og i hele landet i 2015 16

Kommune - Talstærkt Ledighed i byerne Uden for arbejdsmarkedet 0% - 3% 9% - 18% 4% - 5% 19% - 23% 6% - 7% 24% - 28% 8% - 12% 29% - 46% Kortet viser andelen af ledige i pct af arbejdsstyrken i de nordjyske byer i 2013 Definitionen af ledighed er her en anelse anderledes end figuren på forrige side Kortet viser andelen af befolkningen (16-64 år), der hverken er i job eller under uddannelse i de nordjyske byer i 2013 Job pr 100 indbyggere 78 på 74 i Region 76 i hele landet Figuren viser antallet af job i forhold til antallet af indbyggere (16-64 år) i kommunen, i og i hele landet i 2014 22 Pendling og tilgængelighed Andel pendlere 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Andel udpendlere Andel indpendlere Figuren viser andelen af udpendlere (i forhold til beskæftigede med bopæl i kommunen) og indpendlere (i forhold til beskæftigede med arbejdssted i kommunen) i 2014 17

Talstærkt - Kommune Pendling imellem kommunerne 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25% Aalborg Andre nordjyske kommuner Resten af landet Figuren viser nettoindpendlingen (indpendlere minus udpendlere) i pct af de beskæftigede (opgjort på bopæl) mellem kommunerne i 2014 En positiv værdi er fx et udtryk for, at kommunens (vandret akse) indpendling er større end udpendlingen til/fra hhv Aalborg, andre nordjyske kommuner og resten af landet Nettoindpendling -1564 - -505-481 - 0 18-3800 14707 Kortet viser nettoindpendlingen (antal indpendlere minus udpendlere) i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT 18

Kommune - Talstærkt Adgang til arbejdspladser Kortet viser, hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes inden for en times kørsel i bil fra det pågældende område i 2014 Målingen er foretaget kl 800 Kilde: Region Syddanmark Pendlingsafstand 26 km Region 23 km Hele Danmark 20 km Figuren viser, hvor langt de beskæftigede med bopæl i kommunen i gennemsnit pendler fra hjem til arbejde, dvs afstanden målt én vej i 2014 Der er desuden vist et regions- og landsgennemsnit Familiernes bilrådighed Hele landet 0% Familier uden bil 20% 40% 1 bil 60% 2 biler 80% 100% 3 biler og derover Figuren viser andelen af familier med bil(er) i kommunen, i og i hele landet i 2016 Leasede biler er ikke medtaget 19

Talstærkt - Kommune Adgang til højhastighedsbredbånd Kortet viser dækningen af højhastighedsbredbånd (mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload) i 2015 Kortlægningen er opgjort på adresseniveau for boliger og virksomheder og vedrører alene fastnetbredbånd Kortlægningen er baseret på data fra teleselskaberne om, hvilke teknisk mulige hastigheder der kan opnås på adressen Kilde: Energistyrelsen 23 Indkomst og formue Indkomst pr indbygger 248800 kr på 275200 kr i Region 298800 kr i hele landet Figuren viser den samlede gennemsnitlige indkomst pr person (15 år og derover) i kommunen, i og i hele landet i 2014 20

Kommune - Talstærkt Disponibel indkomst 146000-185000 186000-205000 206000-231000 232000-291000 Kortet viser befolkningens (15 år og derover) gennemsnitlige disponible indkomst (kr) i de nordjyske byer i 2013 Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter Rådighedsbeløb kr 400000 kr 390000 kr 380000 kr 370000 kr 360000 kr 350000 kr 340000 kr 330000 Figuren viser det beregnede rådighedsbeløb for en modelfamilie i kommunen og i i 2014 Kilde: Region og Penge & Privatøkonomi 21

Talstærkt - Kommune Rådighedsbeløbet er et beregnet beløb, og udtrykker, hvor meget en gennemsnitsfamilie med to voksne og to børn med bil og ejerbolig har til rådighed hvert år, når skat, ejendomsskatter, boliglån, daginstitution, samt indbo- og bilforsikring er betalt Rådighedsbeløbet skal altså dække udgifter til mad, el, varme, bil (undtagen bilforsikring), telefoni, fagforening, brandforsikring, tandlæge, tøj, fornøjelser mv Der tages ikke højde for indkomstforskelle mellem kommunerne, befordringsfradrag og friværdi Tallene siger derfor noget om, hvordan rådighedsbeløbet vil blive påvirket, hvis familien flyttede mellem kommunerne Men altså uden ændringer i job og løn Formue og gæld kr 3500000 kr 3000000 kr 2500000 kr 2000000 kr 1500000 kr 1000000 kr 500000 kr 0 -kr 500000 -kr 1000000 -kr 1500000 Formue Gæld Nettoformue Figuren viser familiernes gennemsnitlige gæld og formue / aktiver i kommunerne og i hele landet i 2014 Nettoformuen er beregnet som formue fratrukket gæld Offentligt forsørgede Hele landet 0% Dagpenge 5% Førtidspension 10% Efterløn 15% 20% Kontanthjælp 25% 30% Sygedagpenge Figuren viser andelen af befolkningen (16-64 år) på offentlig forsørgelse i kommunen, i og i hele landet i 2015 22 Andet 35% SU

Kommune - Talstærkt 24 Boliger Tomme boliger 32% 8% tomme boliger i Region 5% tomme boliger i hele landet tomme boliger på Figuren viser andelen af ubeboede boliger kommunen, i og i hele landet i 2016 Fritidshuse, der benyttes til helårsboliger, er medregnet som boliger Fritidshuse, der ikke benyttes til helårsboliger, indgår ikke i opgørelsen Opførelsesår 8% 25% 20% 47% 1900-1939 10% 10% 32% 30% 27% 28% 30% 32% Hele landet 1940-1969 1970-1999 2000-2015 Figuren viser antallet af boliger fordelt på opførelsesår i kommunen, i og i hele landet i 2016 23

Talstærkt - Kommune 25 Klima og energi Energiforbrug og vedvarende energi 165 32% 160 30% 155 150 28% 145 26% 140 24% 135 130 22% 125 120 20% Forbrug pr indbygger (venstre akse) Hele landet Andel fra vedvarende energi (højre akse) Figuren viser energiforbruget pr indbygger i Giga joule samt andelen af forbruget, der dækkes af vedvarende energikilder i kommunen, i og i hele landet i 2013 Kilde: Region og Region Syddanmark Udledning af drivhusgasser 2 9,9 ton CO i Region 8,1 ton CO 2 på Figuren viser udledningen i ton CO2 pr indbygger i kommunen, i og i hele landet i 2013 Kilde: Region og Region Syddanmark 24 2 7 ton CO i hele landet

Kommune - Talstærkt 3 Erhverv og værdiskabelse 25

Talstærkt - Kommune 31 Erhvervsstruktur og beskæftigelse Erhvervsstruktur 27% 33% 32% 42% 49% 43% 6% 4% 6% 21% 14% Primære erhverv Industri 6% 5% 11% 3% Hele landet Bygge og anlæg Privat service Offentlig service Figuren viser andelen af beskæftigede i hver branche med arbejdssted i kommunen, i og i hele landet i 2014 Beskæftigelse i primære erhverv 0% - 5% 0% - 8% 6% - 17% 9% - 24% 18% - 50% 25% - 46% 51% - 100% ) Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) inden for landbrug, skovbrug og fiskeri i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT 26 Beskæftigelse inden for industri 47% - 91% Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) i industrierhvervene i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT

Kommune - Talstærkt Beskæftigelse inden for bygge og anlæg Beskæftigelse inden for privat service 0% - 5% 0% - 20% 6% - 16% 21% - 39% 17% - 33% 40% - 65% 34% - 64% 66% - 100% Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) inden for bygge og anlæg i de nordjyske byer i 2013 Kilde: Region og CRT Kortet viser andelen af beskæftigede (fordelt på arbejdssted) inden for de private serviceerhverv i de nordjyske byer i 2013 De private serviceerhverv omfatter handel, forretnings- og husholdningsservice, privat undervisning og sundhedsvæsen, hotel- og restaurationsvirksomhed samt forlystelsesvirksomhed og kulturelle aktiviteter Desuden henregnes den finansielle sektor samt transport og kommunikation til servicesektoren Kilde: Region og CRT Udvikling i erhvervsstruktur 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% Primære erhverv Industri Bygge og anlæg Hele landet Privat service Offentlig service Figuren viser udviklingen i beskæftigelsen i hver branche med arbejdssted i kommunen, i og i hele landet i perioden 2012-2014 27

Talstærkt - Kommune Udvikling i beskæftigelsen (arbejdssted) 105 100 95 90 85 80 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i antal beskæftigede fordelt på arbejdssted i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2014 Udvikling i beskæftigelsen -57% - -18% -17% - 0% 1% - 13% 14% - 52% Kortet viser udviklingen i beskæftigelsen (på arbejdssted) i de nordjyske byer i perioden 2011-2013 Kilde: Region og CRT 28

Kommune - Talstærkt 32 Virksomheder Selvstændige 0% - 4% 5% - 7% 8% - 11% 12% - 17% Kortet viser andelen af selvstændige i pct af alle beskæftigede (16-64 år, opgjort på bopæl) i de nordjyske byer i 2013 Udvikling i CVR-registreringer 1,6% 1,4% 1,2% 1,0% 0,8% 0,6% 0,4% 0,2% 0,0% Figuren viser udviklingen i antallet af CVR-numre i kommunen og i i perioden 1 kvt 2015 1 kvt 2016 Kilde: Region og og NN Markedsdata 29

Talstærkt - Kommune CVR-registreringer dækker over etablering af nye virksomheder, virksomhedsformskifte, genstarter og omregistrering mv i eksisterende virksomheder Derfor kan alle CVR-registreringer ikke defineres som etablering af en reelt ny virksomhed Iværksættervirksomheder er hos Danmarks Statistik altså en delmængde af CVR-registreringerne, og derfor er antallet af CVR-registreringer højere end iværksættervirksomhederne CVR-registreringer kan derfor give en indikation på iværksætteraktiviteten, da udviklingen i CVR-registreringer og iværksættervirksomheder tilnærmelsesvis følger hinanden Arbejdsstedernes størrelse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Figuren viser arbejdsstedernes størrelse målt på antal ansatte i kommunen og i pr 1 kvt 2016 Kun arbejdssteder med ansatte (udover ejeren) er medtaget Kilde: Region og og NN Markedsdata Virksomheder med overskud 0% - 33% 38% - 60% 63% - 86% 87% - 100% Kortet viser andelen af virksomheder, der har haft økonomisk overskud (resultat før skat) i regnskabsåret 2014 Kilde: Region og og NN Markedsdata 30

4 Kommune - Talstærkt Turisme 31

Talstærkt - Kommune Afsnittet læner sig tæt op ad VisitDenmarks Turismens økonomiske betydning i Danmark 2014 fra 2016, hvor tallene via Center for Regional- og Turismeforskning i nedenstående afsnit er brudt ned på region og kommuner Rapporten følger den officielle, internationale definition af turisme: Den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet inklusiv endagsbesøg og forretningsrejser 41 Turister Udvikling 120 115 110 105 100 95 90 85 80 75 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Hele landet 2008=indeks 100 Figuren viser udviklingen i det samlede antal overnatninger og endagsbesøg i kommunen, i og i hele landet i perioden 2008-2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Ferietype 5000 4000 3000 2000 1000 0 Danske endagsturister - forretning Danske overnatninger - forretning Danske endagsturister - ferie Danske overnatninger - ferie Udenlandske endagsturister - ferie Udenlandske overnatninger - ferie og forretning Figuren viser antallet af overnatninger og endagsbesøg (1000) i kommunerne fordelt på ferietype i 2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark 32

Kommune - Talstærkt Overnatningsform 5000 4000 3000 2000 1000 0 Hotel Camping Sommerhus Vandrehjem Øvrige indkvarteringsformer Endags Figuren viser antallet af overnatninger og endagsbesøg (1000) i kommunerne fordelt på overnatningsform i 2014 Øvrige overnatningsformer består af feriecenter, lystbåde, festival, krydstogt, bondegård og besøg af venner og familie Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Nationalitet 5000 4000 3000 2000 1000 0 Danmark Tyskland Sverige Norge Europa i øvrigt Verden i øvrigt Figuren viser antallet af overnatninger og endagsbesøg (1000) i kommunerne fordelt på nationalitet i 2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Tallene adskiller sig fra Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker, idet de medtager turismeformer, der normalt ikke indgår Det gælder bla små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus En stor del af tallene er i den forbindelse estimeret og opregnet vha separate undersøgelser, fx hoteller med under 40 senge 33

Talstærkt - Kommune 42 Turismeforbrug og beskæftigelse Ferietype 3500 3000 Danskeres førrejseforbrug 2500 2000 1500 1000 Danske endagsturister forretning Danske overnatninger forretning Danske endagsturister - ferie Danske overnatninger - ferie 500 Udenlandske endagsturister ferie 0 Udenlandske overnatninger ferie og forretning Figuren viser turisternes forbrug (mio kr) i kommunerne fordelt på ferietype i 2014 Tallene er baseret på spørgeskema og er derfor behæftet med usikkerhed Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Overnatningsform 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Førrejseforbrug Endags Øvrige indkvarteringsformer Vandrehjem Sommerhus Camping Hotel Figuren viser turisternes forbrug (mio kr) fordelt på overnatningsform i 2014 Tallene er baseret på spørgeskema og behæftet med usikkerhed Øvrige overnatningsformer består af feriecenter, lystbåde, festival, krydstogt, bondegård og besøg af venner og familie Det er ikke muligt at opdele tallene yderligere Kilde: Region, CRT og VisitDenmark 34

Kommune - Talstærkt Nationalitet 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Danmark Tyskland Sverige Norge Europa i øvrigt Verden i øvrigt Figuren viser turisternes forbrug (mio kr) i kommunerne fordelt på nationalitet i 2014 Tallene er delvist beregnet Kilde: Region, CRT og VisitDenmark Turismeforbruget viser, hvad der bruges af penge i alt og ikke kun udgiften til overnatning Tallene er baseret på forskellige undersøgelser, hvor turisterne bla spørges om deres forbrug En vigtig antagelse er, at hele turistens forbrug finder sted i den kommune, hvor turisten overnatter (eller slutdestinationen for endagsrejsen) Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er endnu ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture fra overnatningskommunen til andre kommuner En følge af den antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på overnattende turister i andre kommuner i kraft af fx attraktioner, men med få overnatningsmuligheder - alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne Det kommunale turismeforbrug er generelt forbundet med usikkerhed, navnlig fordi de bagvedliggende turistmængder (overnatninger og endagsbesøg) i nogen grad er estimerede, og fordi det antages, at alt turistens forbrug er placeret i overnatningskommunen Beskæftigelse 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Figuren viser antal årsværk inden for turisme som andel af den samlede private beskæftigelse i kommunen i 2013 Udover den direkte beskæftigelse i turismebrancherne, medtages også den afledte beskæftigelse i andre brancher, der ikke er direkte relateret til turisme, fx detailhandel Kilde: Region, CRT og VisitDenmark 35

Layout Weltklasse wwwbusinessregionnorthdenmarkdk