Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere
Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen 11 Baggrundsmateriale Vejledning til entreprenører - om forholdet til bygherrer og rådgivere Redaktion: Dansk Byggeri/Ann MIlls Karlslund Layout: Dansk Byggeri/Ditte Brøndum Foto: Alex Tran, Ulrik Samsøe Figen, Ricky John Molloy, Arkil arkiv Dato: Marts 014 Oplysningerne i denne vejledning bygger på: - Bekendtgørelse om bygherrens pligter. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 013 - Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 110 af 5 februar 013 - Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 9)
Intro og læsevejledning I de senere år er ansvarsforholdet mellem entreprenører, bygherrer og rådgivere blevet ændret en del på arbejdsmiljøområdet. Denne lille vejledning giver en række input til, hvordan du som entreprenør og arbejdsgiver kan indgå i forholdet til bygherrer og rådgivere på en måde, som tager højde for nye og gamle regler på området. Arbejdsmiljøloven stiller i dag større krav til bygherrers og rådgiveres ansvar for, hvad der sikkerhedsmæssigt foregår på byggepladsen. Hensynet til bygbarhed i sikkerhedsmæssig henseende er kommet ind i reglerne for projekterendes ansvar, og kravene til bygherres sikkerhedskoordination er blevet skærpet. Der er naturligvis forskel på bygherrer, og nogle har fuldstændig styr på deres forpligtelser. Men der er stadig mange bygherrer, som ikke er klar over, hvilket ansvar de i virkeligheden har, og det er formålet med denne vejledning at styrke entreprenørens dialog med disse bygherrer og deres rådgivere. HVORNÅR HAR BYGHERRERNE ANSVARET Det er en forudsætning for, at bygherreansvaret træder i kraft, at der er mere end én arbejdsgiver på pladsen. Der er mere end en, hvis fx arkitekten kommer på pladsen samtidig med håndværkerne, eller hvis en selvstændig enkeltmandsvirksomhed kommer ind som underentreprenør. De fleste af reglerne gælder for pladser, hvor der er mere end 10 ansatte i alt, men der er også regler for mindre pladser. Der er en oversigt over bygherres pligter på forskellige størrelser byggepladser på side 9. Vejledningen handler alene om de arbejdsmiljømæssige forhold. De kan imidlertid være stærkt påvirket af de kontraktmæssige forhold: konflikter og uklarheder, også i forhold til samarbejdet om arbejdsmiljø, kan ofte være udtryk for et mangelfuldt udbudsmateriale, med deraf følgende uklarheder i kontrakten. Sørg derfor altid for, at aftalegrundlaget er så præcist som muligt det vil gøre det lettere at løse eventuelle uenigheder senere hen i forløbet. Og husk, at uanset hvor god eller dårlig bygherre er, så er arbejdsgiveransvaret stadig dit: du skal som altid planlægge og tilrettelægge arbejdet, så dine ansatte kan udføre det på en sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlig måde. Vejledningen er faseopdelt og består for en stor del af spørgsmål/tjeklister, som du kan bruge i dit forhold til bygherren eller i forhold til den hoved- eller totalentreprenør, du samarbejder med, og som repræsenterer bygherren overfor dig. 3
Udbud Udbuddet kan have en række forskellige former, alt efter hvilken type bygherre og entrepriseform, der er tale om. Og dit forhold til det kan afhænge af, om du er hoved-, fag- eller underentreprenør. Men uanset organiseringen af byggeriet og din placering i entreprisen, har bygherren en række ansvarsområder, som gælder uanset entrepriseform. Allerede under projekteringen skal bygherren udpege en arbejdsmiljøkoordinator, som skal sørge for, at det projekterede kan bygges på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde. Han eller hun skal koordinere mellem de forskellige dele af projekteringen, således at afgrænsningen af de forskellige fællesområder er tydelig, at der er en plan for de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som følger efter hinanden; og at der er en tidsplan for de forskellige faser. Desuden skal han vurdere, om der skal foregå særligt farligt arbejde, sådan som det er defineret i loven. (Se listen i bilag 1 på side yy). Alle disse ting skal komme til udtryk i den Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), som bør være en del af udbudsmaterialet. Desuden skal bygherren sørge for, at de særlige risici, som måtte være på byggepladsen, inden arbejdet går i gang, bliver identificeret, så de kan blive vurderet og evt. imødegået. Det kan fx være forurenet jord, asbest eller PCB. Hvis der skal foregå arbejdsprocesser, som kræver særlige tekniske hjælpemidler, skal der være taget højde for det i projekteringen: er der plads til kraning udenom andre ansatte, er der adgangsveje og underlag til lifte osv. Hvis ikke de relevante tekniske hjælpemidler kan komme til, er der risiko for, at de ansatte forslæber sig eller kommer til skade på anden måde. Og der skal være tænkt over materialeopbevaring, således at de ansatte kan bevæge sig rundt på pladsen uden at skulle forcere hensatte materialer på adgangsvejene. Og så skal tidsplanen være sådan indrettet, at man undgår at forhaste farlige arbejdsprocesser. BYGHERRE SKAL UDNÆVNE MINDST TO ARBEJDSMILJØKOORDINATORER en til projekteringsfasen, og en til byggefasen Arbejdsmiljøkoordinatorerne kan komme fra bygherrens egen organisation, fra en rådgivervirksomhed eller fra en entreprenør, men husk, at arbejdsmiljøkoordinator altid skal repræsentere bygherres sikkerhedsopgaver. 4
Tjekliste til udbud 1 3 4 Omfatter udbuddet et udkast til Plan for Sikkerhed og Sundhed? Hvis ja, omfatter den så de særlige risici, dine ansatte evt. måtte møde i arbejdet? Har bygherren sikret, at eventuelle særlige risici på byggepladsen (fx forurenet jord, asbest eller lignende) er blevet identificeret og i nødvendigt omfang imødegået, inden arbejdet går i gang? Er der taget højde for, at de nødvendige tekniske hjælpemidler kan anvendes, når de skal? Er der taget højde for, at materialer skal kunne afsættes på en hensigtsmæssig plads og på et stabilt underlag? 5 Er tidsplanen rimelig i forhold til at forebygge risikofyldte arbejdsprocesser? 5
Tilbud Når du udarbejder tilbuddet, skal du være særligt opmærksom på, hvor meget projektering du selv skal står for. Lige så snart projektering er en del af opgaven (eller som det hedder i lovteksten: "en udtalelse eller erklæring om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed, afgivet på opfordring og mod vederlag"), påtager du dig et rådgiveransvar, og det vil blandt andet sige, at du skal kunne redegøre for såvel dine tekniske valg, arbejdsfaserne og den tid, opgaven tager. Det skal du under alle omstændigheder i forhold til arbejdsprocesvurderingen (APV) på den enkelte arbejdsproces, som du jo alligevel skal lave. Men hvis du projekterer, skal du derudover være opmærksom på, at du skal medvirke til, at grænsefladerne i forhold til resten af projektet bliver klarlagt, således at der ikke her er nye risici, som der ikke er blevet taget stilling til. Dette vil i princippet ske i samarbejdet med bygherrens arbejdsmiljøkoordinator i projekteringen. HVAD ER EN JOURNAL I ET BYGGEPROJEKT? Der skal for bygningen eller anlægget udarbejdes en journal, der er tilpasset bygningen eller anlægget, og som indeholder en liste over de særlige forhold vedrørende sikkerhed og sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder, fx reparations- eller vedligeholdelsesarbejder. Journalen kan fx beskrive, hvordan svært tilgængelige vinduer kan pudses eller, hvordan atypisk konstruerede ventilationsanlæg kan vedligeholdes og renses. Der er kun behov for at sætte ting på listen, hvis arbejdet ikke kan udføres på sædvanlig vis efter almindeligt kendte arbejdsmetoder. Desuden kan det blive forventet af dig, at du skal bidrage til den journal om særlige forhold, der kan være ved fremtidige reparations- eller vedligeholdelsesarbejder, når byggeriet skal driftes. Og så påtager du dig pligten til at fortælle bygherren, hvad hans forpligtelser er i forhold til arbejdsmiljøet i det arbejde, du projekterer for ham. Og alt dette gælder i princippet også ved mindre opgaver, hvis du fx skal renovere et køkken eller lignende, og står som hovedentreprenør i forhold til elektriker, VVS er osv. Her vil din planlægning af arbejdet som regel blive opfattet som projektering, og så påtager du dig et projekteringsansvar. 6
Ordre Når du modtager ordren på et stykke arbejde, er der en række ting, som bygherren skal have afklaret på forhånd, således at dit arbejde kan foregå sikkert. normal drift under en renovering eller ombygning; her kan det være en ide at inddrage virksomhedens egen arbejdsmiljø-organisation. Det drejer sig i høj grad om den forberedelse af pladsen, som bygherren er ansvarlig for: kortlægning af installationer i jorden, nødvendige tekniske installationer, anlæg af sikre adgangsveje osv. Men også de organisatoriske spørgsmål skal være på plads: der skal være en arbejdsmiljøkoordinator på byggepladsen, PSS skal være ajourført og de nødvendige aftaler med entreprenørerne om installation og vedligehold af sikkerhedsforanstaltninger skal være på plads. Hvis byggepladsen ligger et sted, hvor den kan være problemer i forhold til de umiddelbare omgivelser, fx andre byggepladser eller stærk trafik, skal der være taget højde for det i koordineringen. Dette gælder også ved renovering af virksomheder, som opretholder Hvis der er mere end én arbejdsgiver, men færre end 11 ansatte på pladsen er der særlige regler for sikkerhedskoordination og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). (Du kan se detaljerne på oversigten på side xx.) Der skal ikke være en generel PSS, men hvis der skal foregå særligt farligt arbejde, skal der være en PSS for dét. Og selv om en plads er lille, kan den jo godt være kompleks, hvis der fx er tale om vanskelige udgravninger, stilladser eller særligt vanskelige trafikale forhold. Her kan der godt være behov for mere målrettet koordination, og det kan være en ide at tage spørgsmålet op med bygherren. Tjekliste til bygherrens ordre 1 Har bygherren sikret, at eksisterende installationer i jorden er blevet identificeret og i nødvendigt omfang sikret og tydeligt afmærket? Har bygherren sikret, at nødvendige tekniske installationer er blevet etableret og fremført til brugsstederne? Bliver de kontrolleret og vedligeholdt? 3 Er det udpeget en arbejdsmilljøkoordinator for byggefasen? 4 5 6 Kan færdsel på byggepladsen foregå under fuldt forsvarlige forhold, og er der den nødvendige belysning af færdselsvejene? Er der indgået klare aftaler om de fælles arbejdsmiljø-foranstaltninger i fællesområderne (herunder adgangsveje, vinterforanstaltninger o.l.)? Fremgår disse aftaler af Plan for sikkerhed og sundhed? Er der en tilstrækkelig koordinering af sikkerhed og sundhed i forhold til påvirkninger fra byggepladsens umiddelbare omgivelser? Dette gælder også for tilgrænsende byggepladser eller ved renovering af virksomheder, som opretholder normal drift under byggeprocessen. 7
Opstart Hvis de andre ting er i orden, så mangler der på dette tidspunkt kun opstartsmødet. Mødet skal finde sted inden byggeriet går i gang og skal mindst omhandle følgende punkter: Bygherrens aftaler om fællesområderne (hvilke entreprenører er ansvarlige for hvilke fælles sikkerhedsforanstaltninger: adgangsveje, snerydning osv.) Anvendelse af plan for sikkerhed og sundhed (Planen skal grundlæggende kunne gøre rede for, hvem der gør hvad hvornår. Det kan være en god ide at diskutere, hvorledes planen bliver formidlet i processens forløb, således at alle får den nødvendige information på et passende tidspunkt). Deltagelse i sikkerhedsmøder. (Deltagelse i sikkerhedsmøderne er lovpligtig, men derfor kan man jo godt diskutere, hvordan man gerne vil have dem til at fungere, og hvem der mest hensigtsmæssigt kan deltage). Deltagelse i sikkerhedsrunderinger. (Der er intet lovkrav om, at entreprenører skal deltage i sikkerhedsrunderingerne, men det kan være en god ide at gøre det alligevel.) Underretning af koordinator ved anvendelse af underentreprenører. Hvis bygherren indgår nye aftaler med andre entreprenører i byggeforløbet, skal der holdes møde med dem på samme måde. Og det gælder også, hvis du selv indgår en aftale med en underentreprenør. Det er muligt, at bygherrens koordinator beder om at se APV en for det arbejde, du skal lave på pladsen. Det er ikke noget, han lovmæssigt har krav på, men det kan være en god ide at gøre det alligevel det kan give anledning til en god snak om dit behov for plads, adgangsveje, tekniske hjælpemidler, afspærring osv., for at kunne udføre opgaven. 8
Udførelse Så længe du har folk på pladsen, er du også forpligtet til (som virksomhed) at deltage i opstartsmøder og sikkerhedsmøder. Hvis du har en arbejdsmiljøgruppe på pladsen, er det dem, der skal deltage. Ellers må du på anden måde sikre, at din virksomhed deltager. TIL GENGÆLD SKAL BYGHERRENS KOORDINATOR SØRGE FOR AT: Indkalde til og afholde opstartsmøde, gennemføre sikkerhedsrunderinger, koordinere planlægningen af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, koordinere samarbejdet mellem de arbejdsgivere, der efterfølger hinanden på byggepladsen, være til stede på pladsen for at kontrollere, at aftaler om fællesområderne bliver overholdt, og at beslutninger taget på sikkerhedsmøderne bliver fulgt. Alt dette er en naturlig følge af, at bygherrens koordinering anses for meget vigtig for sikkerheden på byggepladsen. Tjekliste til byggefasen 1 3 4 Bliver du (og dine eventuelle underentreprenører) indkaldt til sikkerhedsmøde? Får du referat fra møderne? Bliver der gennemført sikkerhedsrunderinger? Bliver resultatet af runderingen diskuteret på sikkerhedsmøderne? Får du og dine ansatte tilfredsstillende information om, hvordan jeres arbejdsfaser passer sammen med andre faggrupper på pladsen? Er koordinator til stede på pladsen i et tilfredsstillende omfang? Kontrollerer koordinator, om aftalerne om fællesområderne bliver overholdt, og om aftaler fra sikkerhedsmøderne bliver fulgt? 9
Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen Husk, at også i forhold til Arbejdstilsynet bygger en god dialog på respekt og gensidig forståelse. Hjælp den tilsynsførende med at klarlægge ansvarsfordelingen på byggepladsen (adgangsveje, fællesområder, sikkerhedsforanstaltninger o.lign.), så reaktionerne på tilsynet kan blive så præcise som muligt. Du kan læse flere gode råd om at få besøg af Arbejdstilsynet på danskbyggeri.dk/arbejdsmiljø. Som nævnt i indledningen er bygherrers og rådgiveres ansvar for det, der foregår på byggepladsen, blevet skærpet i de senere år. Forskningen fortæller os, at 1/3 af de ulykker, som sker i byggeriet, hænger sammen med dårlig projektering, mens 1/3 hænger sammen med mangler i entreprenørens planlægning, og den sidste 1/3 bunder i medarbejderens adfærd. Vi er altså alle lige gode om det, og det er grunden til, at samarbejdet er så vigtigt, lige fra den første streg bliver slået på papiret til nøglen og driftsplanen bliver afleveret. Held og lykke med et godt forhold til rådgivere og bygherrer! Det er håbet, at denne lille vejledning kan fungere som en huskeliste over alle de ting, det er nødvendigt at samarbejde om. Og at den vil sætte dig i stand til at minde bygherrer og rådgivere om nogle af de ting, som de måske har glemt. 10
Baggrundsmateriale LISTE OVER SÆRLIGT FARLIGT ARBEJDE: BILAG 1, BYGHERREBEKENDTGØRELSE 1) Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser ) Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol 3) Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 0 i Rådets direktiv 80/836/Euratom 4) Arbejde i nærheden af højspændingsledninger. 5) Arbejde, der indebærer fare for drukning 6) Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde 7) Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr 8) Arbejde i trykkammer 9) Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer. 10) Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer OVERSIGT OVER BYGHERRENS PLIGTER, NÅR FLERE ARBEJDSGIVERE BESKÆFTIGES SAMTIDIGT PÅ EN BYGGEPLADS, jf. Bkg. Nr. 117 Af 5. Februar 013 om bygherrens pligter Udpegning af koordinator under projektering og byggefasen - 4 Kompetence- og uddannelseskrav til koordinator - 5 PSS (udarbejdes under projekteringen) - 10 Små byggepladser (< 5 personer samtidigt) Mellemstore byggepladser (5 10 personer samtidigt) Ja Ja Ja Sagkyndig viden, herunder kendskab til byggeriets aktører 5, stk. 1 Kun ved arbejde omfattet af bilag 1 Særligt farligt arbejde Store byggepladser (> 10 personer samtidigt) Som ved små byggepladser + Som ved små og mellemstore fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige af B/A-arbejde + arbejds- + praktisk erfaring i ledelse spørgsmål indenfor B/A miljøuddannelse for koordinatorer 5, 5, stk. stk.3 Kun ved arbejde omfattet af bilag 1 Særligt farligt arbejde Journal - 10 Ja om nødvendigt Ja om nødvendigt Ja om nødvendigt Aftaler om fællesområderne - 13 Ja Ja Ja og skal fremgå af PSS Sikkerhedsmøder - opstartsmøder 15 og koordinerende sikkerhedsmøder 16 Nej Nej Ja Ajourføring af PSS - 18 Ja, hvis bilag 1-arbejde Ja, hvis bilag 1-arbejde Ja Sikkerhedsrunderinger og kontrol af Nej Nej Ja aftaler om fællesområder og beslutninger på sikkerhedsmøder mv. - 19 Sikre, at kun beføjede personer får adgang til byggepladsen- 0 Bygherren skal medvirke til, at arbejdet kan udføres forsvarligt - Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja Bygherren skal foretage anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes, jf. 1, når: arbejdets forventede varighed overstiger 30 arbejdsdage og mindst 0 ansatte er beskæftiget samtidig, eller den formodede arbejdsmængde overstiger 500 manddage Dette gælder uanset antallet af virksomheder på byggepladsen 11
Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisationen inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 6.000 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt og dækker alle led i byggeprocessen. Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen Nørre Voldgade 106 1358 København K Telefon 7 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Marts 014