Vandforsyningsplan 2017-24 Dialogmøde Udvalget for NTM og Følgegruppen 7. April 2017
Dagsorden: Velkomst. 1. Vandforsyningsstruktur. - Nuværende og fremtidig struktur Ressourceområder. - Hvordan får vandværkerne robuste kildepladser? Vandsamarbejder. - Hvad kan de bruges til? - Hvad koster fremtidige tiltag? Diskussion af vandforsyningsstruktur. 2. Klassificeringsmodellen. - Hvad kan vandværkerne bruge resultatet til? Diskussion af klassifikation 3. Eventuelt.
Byrådet målsætning i kommuneplan 2016: Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet.
1. Vandforsyningsstruktur Nuværende vandforsyningsstruktur Vandforsyningsplan 2013-20: 9 hovedforsyningsområder 9 områdevandværker 75 almene vandværker
Fremtidig vandforsyningsstruktur Vandforsyningsplan 2017-24: 75 almene vandværker. Forsyningsområderne er reviderede Udgangspunktet er robusthed vurderet ud fra klassifikation. Hovedforsyningsområder og områdevandværker udgår.
Den decentrale struktur betyder: 75 almene vandværker med tilhørende indvindingsoplande. Indvindingsoplande kan medføre begrænsninger i arealanvendelsen.
Ressourceområder Fire ressourceområder, Basis for strukturplanlægning. Fremtidige kildepladser placeres Så vidt muligt i ressourceområdernes OSD Blå markering: Områder med særlig drikkevandsinteresse, OSD
Hvordan får vandværkerne robuste kildepladser? Placering af nye kildepladser så vidt mulig i OSD. God kvantitativ og kvalitativ ressource. Stor naturlig beskyttelse. Dybe boringer. Sikre den fremtidige arealanvendelse omkring kildepladserne. Sikre beskyttelseszoner. Vedligeholdelse af anlæg og kildepladser. Indsatsplaner skal sikre tiltag for grundvandsbeskyttelsen i indsatsområder.
Hvor er der Indsatsområder, IO? Sprøjtemiddel-følsomme (rød skravering) Nitratfølsomme (sort skravering) OSD (blå) IO udlægges indenfor OSD og indvindingsopland (indvindings-osd)
Vandsamarbejder Hvad kan vandsamarbejder bruges til? Samarbejde omkring administration/opkrævning af takster mv. Forsyningssikkerhed - Beredskab og nødforsyning. Sløjfning af overflødige brønde/boringer i forsyningsområdet. Grundvandsbeskyttelse.
Eksempel på et vandsamarbejde: Helgenæs 10 almene vandværker samarbejder om den fremtidige vandforsyning på Helgenæs.
Indsatsområder Indvindingsområder Fremtidige kildepladser
Hvad koster fremtidige tiltag? Ny kildeplads: 1,5 2,0 mio. kr. Etablering : Udpegning, boring, råvandsledning, sammenkobling til vandværk evt. køb af areal, tinglysning. Lukning af brønde/boringer:. Pris ca. 6.000-10.000 kr./brønd el. boring Kan finansieres via vandværkes bidrag til grundvandsbeskyttelse. I Vordingborg Vandsamarbejde - 15 øre pr. solgt m 3
Erstatning til landmand: Ca. 1000 kr./ha pr. år (Reduktion i gødningsmængde) Køb af jord (beskyttelseszoner): Prisen for 1 ha jord koster 150.000-160.000 kr. Priser varierer meget og er bl.a. afhængig af jordbundstype og eksisterende anvendelse Skovrejsning: 40.000-70.000 kr. pr. ha for beplantning og hegning Note: Løvskov dyrest Priser op til 100.000 kr. pr. ha
Finansiering: De almene vandværker har mulighed for at opkræve et driftsbidrag til grundvandsbeskyttelse. Erfaringsmæssigt koster de fleste grundvandsbeskyttende tiltag fra 1 kr. til 3 kr./m 3 Priserne afhænger bl.a. af: De nødvendige tiltag til grundvandsbeskyttelse. De fysiske og geologiske forhold i indvindingsoplandet. Opsparingsperioden. Antal betalende forbrugere. Antallet af vandværker der er med i samarbejdet
Diskussion af vandforsyningsstruktur. 1. Decentral vandforsyning - 75 vandværker? 2. Kildepladser placeres så vidt muligt i OSD. 3. Nye indvindingstilladelser meddeles til vandværker med robuste kildepladser. (dybe boringer i primære magasiner med god beskyttelse). Øvrige vandindvindingstilladelser - overgangsordning. 4. Den fremtidige vandforsyningsstruktur understøttes af vandsamarbejder.
PAUSE 5 min
2. Klassifikationsmodellen Formål: Primært: Et objektivt dialogværktøj til vurdering af de udfordringer vandforsyningerne står overfor Sekundært: Prioritering af indsats Hvor gavner det mest? Præmissen for modellen: Skal kunne rumme alle forsyninger (små-store) Lige vilkår for alle (Sideordnet forsyninger)
Klassificering Der klassificeres på tre områder: Administrativ Teknisk Drikkevand/grundvand Interval Klassificering 0-1 - Grøn 2-4 - Gul 5-6 - Rød Baggrund for valgt af parametre: Objektive Lovbundende opgaver Robusthed Det gode vandværk
Eksempel på klassifikation: Syddjurs Vandværk
Stamblad Datablad: Status 2016 Udsnit
Hvad kan vandværkerne bruge klassifikation til? Er vandværket robust? Hvor skal fokus være? Skal der investeres i vandværket/kildepladserne? Hvilket potentiale/fremtidsmuligheder har vandværket? Dialog med kommunen. Dialog med nabovandværker om evt. vandsamarbejde. Er klædt på til at drøfte fremtidige udfordringer?.
Diskussion af klassifikation 1. Modellen er et dialogværktøj. 2. Modellen tilgodeser alle vandværker ligeligt. 3. Klassifikation kan bl.a. anvendes til at vise vandværkets robusthed.
3. Eventuelt