sikkerhedsmedarbejdere aarhus lufthavn

sikkerhedsmedarbejdere aarhus lufthavn OverenskOmst 2010 2012 indgået mellem DI Overenskomst II og Serviceforbundet gældende for Aarhus Lufthavn A/S 2010 2012

OVERENSKOMST 2010-2012 mellem DI Overenskomst II og Serviceforbundet gældende for Aarhus Lufthavn A/S (sikkerhedsmedarbejdere) DI nr. 794660

Indhold 1 Ansættelse... 3 2 Arbejdstid... 3 3 Frihed/feriefridage... 4 4 Delt tjeneste... 5 5 Deltid... 5 6 Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter... 5 7 Overarbejde... 6 8 Udkald... 6 9 Løn... 7 10 Lønudbetaling... 7 11 Lønfradrag... 7 12 Særlig opsparing... 7 13 Opsigelsesregler... 8 14 Sygdom, herunder tilskadekomst samt barsels- og fædreorlov... 8 15 Barns 1. sygedag... 10 16 Børns hospitalsindlæggelse... 11 17 Ferie... 11 18 Pension... 11 19 Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter... 12 20 Aflønning af timelønnede afløsere og vikarer... 13 21 Opsigelse af timelønnede afløsere og vikarer... 14 22 Kompetenceudvikling... 14 23 Kompetenceudviklingsfond... 15 24 Uddannelse... 19 25 Overenskomstfravigende forsøgsordninger... 19 26 Helbredskontrol... 19 27 Hovedaftale... 20 28 Behandling af faglig strid... 20 29 Ikrafttræden... 20 30 Overenskomstens varighed... 20 2

1 Ansættelse Overenskomsten omfatter personer, der ansættes som sikkerhedsmedarbejdere i Aarhus Lufthavn A/S (AAR). Sikkerhedsmedarbejdernes arbejdsområde omfatter bl.a. sikkerhedsovervågning samt visitation og anden vagttjeneste. Medarbejderne ansættes på funktionærlignende vilkår, dog undtaget timelønnede afløsere og vikarer, jf. 18. Medarbejderen skal i forbindelse med modtagelsen af ansættelsesaftalen kvittere for modtagelsen. Sikkerhedsmedarbejdere afskediges med udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år. 2 Arbejdstid Den normale ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. For deltidsansatte nedsættes normen forholdsmæssigt. Arbejdstidens fordeling på ugens enkelte dage fastsættes af ledelsen. Ved udarbejdelse af arbejdsplan, skal der tages hensyn til medarbejderens velfærd, særligt i forbindelse med delt tjeneste. Disse forhold drøftes med tillidsrepræsentanten. Arbejdstiden kan tilrettelægges med varierende tider, således at denne over en normperiode i gennemsnit udgør 37 timer (dagtid). Normperioden aftales med tillidsrepræsentanten under hensyntagen til virksomhedens rationelle drift og medarbejdernes interesse i fremadrettet at kende til arbejdstidens placering. Den normale ugentlige arbejdstid må højst udgøre 48 timer og skal mindst udgøre 25 timer. Under forudsætning af, at medarbejderen står til rådighed for løsning af arbejdsopgaver ydes betalt frokostpause i indtil ½ time pr. arbejdsdag over 4 timer. Arbejdet udføres i henhold til den i AAR gældende arbejdsplan. Ved ændring af arbejdstidens placering skal gives et varsel på mindst 48 timer. Der udleveres til hver enkelt sikkerhedsmedarbjder en vagtplan 5 uger før ikrafttrædelse. Såfremt varslet ikke overholdes, betales overtid for de ændrede timer indtil udløbet af varslet. Arbejde på en inddraget vagtlistefridag betales med overarbejdsbetaling, dog således at arbejde på hverdage mellem kl. 17.00-06.00 betales med timeløn plus 100%. Arbejdstiden skal udgøre mindst 3 timer pr. vagt pr. døgn, regnet fra arbejdstids begyndelse og 24 timer frem. For delt tjeneste skal den samlede arbejdstid pr. døgn mindst udgøre 5 timer. Bestemmelsen finder anvendelse såvel ved planlagt tjeneste som på dage, hvor den pågældende i øvrigt ikke er sat i tjeneste. 3

3 Frihed/feriefridage Friheden Medarbejderen har ret til frihed 1. maj fra kl. 12.00, grundlovsdag fra kl. 12.00, juleaftensdag, nytårsaftensdag, søgnehelligdage og 5 feriefridage pr. kalenderår. Betaling Medarbejdere på fuldlønsordning Medarbejdere ansat på fuldlønsordning holder fri uden afkortning i månedslønnen. Medarbejdere ansat på timeløn Til medarbejdere ansat på timeløn henlægger arbejdsgiveren 6,75 % af den ferieberettigende løn til dækning af frihed de nævnte dage. I dette beløb er indeholdt feriegodtgørelse. For hver hele fridag udbetales à conto et beløb svarende til 7,4 normaltimer. For 1. maj og grundlovsdag foretages en forholdsmæssig beregning. Der kan ikke udbetales større beløb à conto end det indestående på den enkelte medarbejders frihedskonto. Der kan dog begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte udbetales et à contobeløb, selvom der ikke er dækning for det på frihedskontoen. Eventuelt underskud på kontoen som følge heraf kan modregnes i medarbejderens løntilgodehavende ved fratræden eller kalenderårets udløb. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgøres saldoen på frihedskontoen, og restbeløbet udbetales. Forskudsbeløbet for 1. januar fradrages dog i alle tilfælde frihedskontoen for det foregående kalenderår. DI overenskomst II garanterer for beløbenes udbetaling. Om 1. maj og grundlovsdag gælder følgende: Arbejde kan udføres 1. maj efter kl. 12.00, grundlovsdag efter kl. 12.00 og betales da med overtidssats. Om juleaftensdag og nytårsaftensdag gælder følgende: Juleaftensdag og nytårsaftensdag er fridage á 7,4 time. Arbejde udført på disse dage betales med overarbejdstillæg. Om feriefridage gælder følgende: Feriefridagene placeres efter samme regler som placering af restferie, jf. ferieloven. Det gælder dog ikke for feriefridage i en opsigelsesperiode, når opsigelse sker fra virksomhedens side. Såfremt medarbejderen ikke er beskæftiget hele året, beregnes feriefridagene forholdsmæssigt, hvor 5 feriefridage sættes i forhold til 12 måneders beskæftigelse. For fuldtidsbeskæftigede på 5 dages uge med 37 timer udgør en feriefridag 7,4 time pr. dag. For andre foretages en forholdsmæssig beregning. Hvis feriefridagene - begrundet i en aftale mellem virksomheden og den ansatte - ikke afholdes, har medarbejdere ansat i henhold til fuldlønsordning ret til at få udbetalt 7,4 normaltime pr. ikke afholdt feriefridag. Tilsvarende gælder hvis feriefridagene ikke afholdes som følge af sygdom, tilskadekomst, barsel eller medarbejderens fratræden. Har disse medarbejdere afholdt flere feriefridage end beskæftigelsesperioden berettiger til, kan arbejdsgiveren modregne 7,4 normaltime pr. dag i medarbejderens løntilgodehavende. 4

4 Delt tjeneste For delt tjeneste betales et tillæg på kr. 40,49 pr. 1. marts 2010. Pr. 1. marts 2011 forhøjes beløbet til kr. 41,30.. Ved delt tjeneste skal den samlede arbejdstid mindst udgøre 5 timer pr. dag. 5 Deltid Stk. 1 AAR kan antage medarbejdere til deltidsbeskæftigelse. Stk. 2 I øvrigt er overenskomstens almindelige bestemmelser også gældende for deltidsbeskæftigede. Stk. 3 Arbejder en deltidsbeskæftiget medarbejder op til 37 timer på en uge, aflønnes sådanne ekstratimer med vedkommendes normale timeløn. Stk. 4 Idet parterne i øvrigt er enige om at tilstræbe fuldtidsbeskæftigelse, er der enighed om, at deltidsbeskæftigelse kun kan anvendes, når de driftmæssige forhold ikke rationelt kan opfyldes ved anvendelse af fuldtidsbeskæftigede. 6 Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter For tjeneste på følgende tidspunkter betales: Tillæg pr. time Tidspunkt Tillæg pr. time pr. 1. marts 2010 Tillæg pr. time pr. 1. marts 2011 Mandag til fredag Kl. 17.00 06.00 kr. 22,52 kr. 22,97 Lørdag mellem kl. 11.00 og 17.00 Lørdag mellem kl. 17.00 og 24.00 Mandag kl. 00.00 04.00 Søn- og helligdage kl. 00.00 24.00 kr. 27,07 kr. 27,61 kr. 49,61 kr. 50,60 kr. 49,61 kr. 50,60 kr. 49,61 kr. 50,60 For fuldtidsansatte gives for hver 37 timers arbejde på 2. og 3. skift (fremmødetidspunkt mellem kl. 12.00-03.00) ret til 3 timers frihed. 5

7 Overarbejde Stk. 1 Arbejde udover den fastsatte daglige arbejdstid betragtes som overarbejde og der betales følgende tillæg: 1. På hverdage de første 3 timer efter normal arbejdstids ophør 50 %, følgende timer 100 % 2. På søn- og helligdage 100 %. Stk. 2 Overarbejde beregnes i halve timer Stk. 3 Grundlaget for beregning af overarbejde er den anciennitetsbestemte løn. Stk. 4 For timer, for hvilke der betales overarbejdstillæg, kan der ikke betales tillæg for arbejde på særlige tidspunkter. Stk. 5 Hvis overarbejde ikke er varslet inden arbejdstids afslutning dagen før betales et varsko tillæg på kr. 29,87. 8 Udkald Ved udkald - hvorved forstås tilsigelse til arbejde uden for normal arbejdstid, for så vidt tilsigelse finder sted efter normal arbejdstids ophør - til overarbejde/merarbejde betales hel- og deltidsbeskæftigede sikkerhedsmedarbejdere således: 1. Præsterede arbejdstimer vederlægges med timeløn + overarbejdstillæg efter 100 % satsen, idet dog betalingen mindst skal svare til betalingen for 3 normale dagarbejdstimer (uden overarbejdstillæg) 2. Udover det i pkt. 1 nævnte vederlag betales en godtgørelse, der udgør a) Ved udkald til møde inden for de første 3 timer efter normal arbejdstidsophør kr. 111,55 pr. 1. marts 2010. Beløbet forhøjes den 1. marts 2011 til kr. 113,78. b) Ved udkald til møde i tiden efter de første 3 timer efter normalarbejdstids ophør til normal arbejdstids begyndelse samt på frilørdage og søn- og helligdage kr. 223,10 pr. 1. marts 2010. Beløbet forhøjes den 1. marts 2011 til kr. 227,56. 6

9 Løn Pr. 1. marts 2010 Pr. 1. marts 2011 Normaltimeløn kr. 107,45 kr. 109,70 AAR-tillæg kr. 11,50 kr. 11,50 Timeløn i alt kr. 118,95 kr. 121,20 Efter 1 måneds ansættelse kr. 122,80 kr. 125,05 Efter 6 måneders ansættelse kr. 124,41 kr. 126,66 Efter 1 års ansættelse kr. 126,09 kr. 128,34 Efter 2 års ansættelse kr. 127,82 kr. 130,07 Efter 4 års ansættelse kr. 129,52 kr. 131,77 Efter 6 års ansættelse kr. 131,27 kr. 133,52 Efter 8 års ansættelse kr. 132,72 kr. 134,97 De anciennitetsbestemte lønninger indeholder normaltimeløn og AAR-tillæg. 10 Lønudbetaling Stk. 1 Lønnen udbetales månedsvis bagud og med et beløb svarende til timelønnen multipliceret med 160,33. Lønnen skal være til disposition den sidste bankdag i måneden. Lønnen indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. Stk. 2 Når en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, gives der 7,4 timers erstatningsfrihed. Når der arbejdes på en søgnehelligdag, gives erstatningsfrihed svarende til den faktiske arbejdstid, dog mindst 7,4 time. 11 Lønfradrag Ved fravær i enkelte dage/enkelte timer beregnes fradraget pr. påbegyndt arbejdstime som 1/160,33 for en månedslønnet. 12 Særlig opsparing Medarbejdere omfattet af overenskomsten, opsparer pr. 1. maj 2007 0,5 % af den ferieberettigende løn som særlig opsparing. Pr. 1. maj 2008 udgør opsparingen 0,75 %, og pr. 1. maj 2009 udgør opsparingen 1,0 %. I beløbet er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og evt. feriefridagsopsparing. Ved udgangen af juni måned og ved kalenderårets udløb samt ved fratræden opgøres saldoen og beløbet udbetales. I 2007 sker udbetalingen dog alene ved kalenderårets udløb. Såfremt LG ikke garanterer for beløbenes udbetaling, indestår DI overenskomst II. 7

13 Opsigelsesregler For medarbejdere, der uden afbrydelse har været beskæftiget i AAR i de nedenfor anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler: Fra AAR s side: Et varsel på: Inden udløbet af: 1 måned 5 måneder 3 måneder 2 år og 9 måneder 4 måneder 5 år og 8 måneder 5 måneder 8 år og 7 måneder 6 måneder herefter Fra medarbejdernes side: 1 måneds varsel. Fratræden finder sted ved en måneds udgang Stk. 2 For medarbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, er funktionærlovens 2 a om fratrædelsesgodtgørelse og 8 om efterløn gældende. Stk. 3 Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 2 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max. 1500 kr. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden, og medarbejderen oppebærer sædvanlig løn. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige. Bestemmelsen træder i kraft med virkning fra 1. marts 2005. Medarbejdere med 9 måneders anciennitet på virksomheden kan ikke opsiges inden for de første 2 måneder, hvori de er dokumenteret uarbejdsdygtige på grund af uforskyldt tilskadekomst ved arbejde for virksomheden. 14 Sygdom, herunder tilskadekomst samt barsels- og fædreorlov Stk. 1. I sygdomstilfælde samt barsel gælder - for medarbejdere, der ikke er ansat på funktionærlignende vilkår - reglerne i lov nr. 632 af 22. juli 1997 om dagpenge ved sygdom eller fødsel med senere ændringer. 8

Stk.2 Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår ydes sædvanlig løn under sygdom. Stk.3 Retten til betaling stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de pligter, der følger af sygedagpengeloven. I de tilfælde, hvor virksomheden allerede har udbetalt sygeløn/sygedagpenge til medarbejderen, kan virksomheden for perioden forud for ophøret alene modregne et beløb svarende til den tabte sygedagpengerefusion i medarbejderens løn. Stk. 4 Arbejdsgiveren udbetaler til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 9 måneders uafbrudt beskæftigelse i virksomheden, og som er ansat på funktionærlignende vilkår, fuld løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før forventet fødselstidspunkt (graviditetsorlov) og indtil 14 uger efter fødslen (barselsorlov). Til adoptanter udbetales fuld løn under barsel i 14 uger fra barnets modtagelse. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats. Løn under graviditetsorlov gælder for graviditetsorlov, der påbegyndes den 1. juli 2004 eller senere. Stk. 5 Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger fuld løn under "fædreorlov". Stk. 6 I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren fuld løn dog maks. kr. 135,- pr. time under fravær i indtil 9 uger. Af disse 9 uger har hver af forældrene ret til betaling i 3 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen af de resterende 3 uger ydes til faderen og/eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen. Bestemmelsen har virkning for medarbejdere med børn født den 1. marts 2007 eller senere. Stk. 6a For børn, for hvilke der påbegyndes forældreorlov den 1. marts 2011 eller senere, følger nedenstående regler: I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov yder arbejdsgiveren fuld løn dog maks. kr. 135,- pr. time under fravær i indtil 11 uger. 9

Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til betaling i 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret til den enkelte forælder ikke, bortfalder betalingen. Betalingen af de resterende 3 uger ydes til faderen og/eller moderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Virksomheden betaler alene for egne ansattes fravær. Virksomheden kan kræve dokumentation f.eks. i form af tro- og loveerklæring. Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsvarende. Hvis arbejdsgiveren ikke vil kunne oppebære refusion, bortfalder betalingen til medarbejderen. Stk. 7 Alle eventuelt eksisterende ordninger med arbejdsgiverbetaling ved barsel kan opsiges til bortfald. Stk. 8 Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødselstidspunkt: Pensionsbidraget udgør: Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned Arbejdstagerbidrag kr. pr. time / kr. pr. måned Samlet bidrag kr. pr. time / kr. pr. måned pr. 1. juli 2007 5,00 / 780,00 2,50 / 390,00 7,50 / 1.170,00 pr. 1. juli 2008 5,20 / 820,00 2,60 / 410,00 7,80 / 1.230,00 pr. 1. juli 2009 5,50 / 890,00 2,75 / 445,00 8,25 / 1.335,00 Til deltidsansatte indbetales et bidrag svarende til den aftalte arbejdstid. Ændringsbestemmelsen træder i kraft d. 1. marts 2007 og har virkning for barselsorlov, der påbegyndes efter denne dato. 15 Barns 1. sygedag Der kan ydes hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af medarbejderens syge barn/børn under 14 år, når: 1) Det er barnets første sygedag 2) Hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt 3) Forholdene på tjenestestedet tillader det 4) Barnet er hjemmeværende Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre. Der oppebæres under tjenestefriheden løn svarende til den løn, som medarbejderen ville have oppebåret i sygdomstilfælde. Der udbetales dog ikke sædvanlige tillæg. 10

16 Børns hospitalsindlæggelse Medarbejdere indrømmes frihed med fuld løn, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med vedkommendes syge barn under 14 år. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden over barnet, og der er maksimalt ret til frihed med fuld løn i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Eventuel refusion fra kommunen tilfalder virksomheden. 17 Ferie Ferie gives og holdes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ferielov. Hovedorganisationernes standardaftale A (feriekortordningen) er gældende. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn eller ferie med feriegodtgørelse, jfr. ferielovens 23. 18 Pension Ansatte, der er fyldt 20 år og i forvejen er optaget i HTS-Pension eller anden tilsvarende arbejdsmarkedspensionsordning fra et tidligere ansættelsesforhold, eller i mindst 5 måneder inden for de sidste 3 år har arbejdet under en overenskomst mellem på den ene side Dansk Funktionærforbund og på den anden side HTS-A er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning i HTS-Pension. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2006 falder, udgør bidraget i alt 10,8 % af lønnen. Lønmodtageren betaler 3,6 % af bidraget og arbejdsgiveren 7,2 % Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2008 falder, forhøjes bidraget med i alt 0,6 % af lønnen. Lønmodtageren betaler 0,2 % af bidraget og arbejdsgiveren 0,4 %. Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2009 falder, forhøjes bidraget med i alt 0,6 % af lønnen. Lønmodtageren betaler 0,2 % af bidraget og arbejdsgiveren 0,4 %. Herefter er det samlede bidrag 12,0 %. Hvor der er indgået aftale om bidrag til en sundhedsordning, er bidraget til en sådan ordning indeholdt i det samlede pensionsbidrag. Ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordning Medarbejdere kan anmode om, at arbejdsgiveren løbende foretager indbetaling af et ekstra lønmodtagerbidrag til pensionsordningen. Anmodningen, herunder anmodning om ophør/ændring af ekstra indbetaling af lønmodtagerbidrag kan ske én gang årligt med virkning fra 1. december. Ekstra lønmodtagerbidrag skal være et fast kronebeløb. 11

Evt. administrative omkostninger i forbindelse hermed er medarbejderen uvedkommende. Den ekstra indbetaling anvendes alene til forøgelse af opsparingen. 19 Tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter Stk. 1 Hvor vælges tillidsrepræsentant Enhver medarbejdergruppe, der omfatter mindst 5 ansatte, kan af deres midte vælge en tillidsrepræsentant. Hvor medarbejdergruppen er geografisk adskilt, kan der efter aftale mellem ledelsen og organisationen vælges flere tillidsrepræsentanter. Stk. 2 Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, der har mindst 1 års anciennitet i AAR. Stk. 3 Valg af tillidsrepræsentant Valget af tillidsrepræsentanten skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Valget er kun gyldigt, når flere end en tredjedel af de stemmeberettiget har stemt for vedkommende. Valget er i øvrigt ikke gyldigt, før det er blevet godkendt af den pågældende organisation - efter dens gældende regler - og meddelt til AAR' s ledelse. Ledelsen er inden for en frist af 3 uger berettiget til at gøre indsigelse mod valget overfor organisationen. Det påhviler de valgte tillidsrepræsentanters organisationer at formidle, at de nyvalgte hurtigst muligt efter valget gennemgår et kursus for tillidsrepræsentanter. Ligeledes påhviler det AAR' s ledelse at sørge for, at tillidsrepræsentanten opnår den nødvendige frihed til at deltage i et sådant kursus. Stk. 4 Stedfortræder Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med AAR's ledelse udpeges en stedfortræder for tillidsrepræsentanten. En således udpeget stedfortræder har i den periode, hvori den pågældende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant. Stedfortræderen skal være valgbar som tillidsrepræsentant. Stk. 5 Samarbejde Det er tillidsrepræsentantens - såvel som ledelsens - pligt at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen. Stk. 6 Klager og henstillinger Når en eller flere medarbejdere ønsker det, kan tillidsrepræsentanten forelægge deres klager eller henstillinger for ledelsen. Føler tillidsrepræsentanten sig ikke stillet tilfreds ved ledelsens afgørelse, står det den pågældende frit at anmode sin organisation om at indtræde i sagen. Tillidsrepræsentanten skal også sørge for, at arbejdet fortsætter uforstyrret, mens sagen behandles. Stk. 7 Fællestillidsrepræsentant Tillidsrepræsentanterne kan - hvis ledelsen og organisationerne er enige om det - af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fælles spørgsmål kan være hele medarbejdergruppens tillidsrepræsentant overfor ledelsen. Meddelelse om valg af fællestillidsrepræsentant skal straks bringes til ledelsens kundskab. 12

Fællestillidsrepræsentanten kan under ingen omstændigheder blande sig i spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, medmindre ledelsen og de berørte tillidsrepræsentanter bliver enige herom. Stk. 8 Funktion i arbejdstiden Udførelsen af tillidsrepræsentantens hverv skal ske på en sådan måde, at det er til mindst mulig gene for den pågældendes arbejde. Hvis det - for at udføre hvervet som tillidsrepræsentant - er nødvendigt at forlade arbejdet i arbejdstiden, skal tillidsrepræsentanten forud træffe aftale med ledelsen på stedet. Stk. 9 Aflønning Hvis der lægges beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, som angår AAR og medarbejderne, skal dette honoreres med den påregnelige løn for tidsrummet. Stk. 10 Afskedigelse af tillidsrepræsentant Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal være begrundet i tvingende årsager. Afskedigelsen skal ske med overenskomstmæssigt varsel, dog mindst 5 måneder. Såfremt en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har han dog krav på 6 måneders varsel. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til denne bestemmelse. Hvis AAR' s ledelse finder, at der foreligger tvingende årsager til at opsige en tillidsrepræsentant, skal der ske henvendelse til DI Overenskomst II, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for behandling af faglig strid. Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 7 kalenderdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt. En tillidsrepræsentants arbejdsforhold kan normalt ikke afbrydes i varselsperioden, før den pågældendes faglige organisation har fået lejlighed til at prøve afskedigelsens berettigelse ved fagretlig behandling. Fastslås det ved den fagretlige behandling, at der foreligger tvingende årsager til afskedigelsen af tillidsrepræsentanten, betragtes opsigelsesvarslet som afgivet ved mæglingsbegæringens fremkomst. Stk. 11 Sikkerhedsrepræsentanter For sikkerhedsrepræsentanter gælder samme aflønnings- og opsigelsesregler som for tillidsrepræsentanter. 20 Aflønning af timelønnede afløsere og vikarer Stk. 1 Afløsere og vikarer aflønnes med den i 7 anførte timeløn. Stk. 2. Lønnen opgøres og udbetales månedsvis bagud. 13

21 Opsigelse af timelønnede afløsere og vikarer Afløsere og vikarer kan afskediges og kan forlange sig afskediget til fratræden ved arbejdstids ophør den pågældende dag. 22 Kompetenceudvikling Stk. 1. Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en individuel kompetenceafklaring (IKA). Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg afholder omkostningerne forbundet hermed. Medarbejderen udbetales løn efter reglerne om sædvanlig overenskomstmæssig løn ( 24,5). Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden. Stk. 2. Alle medarbejdere gives ret til under fornødent hensyn til virksomhedens forhold at deltage i en afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skriveeller regnefærdigheder, og der gives under samme konditioner en ret til at deltage i relevante læse-, skrive- eller regneuddannelsesforløb. Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne ret, at HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg afholder omkostningerne forbundet hermed. Medarbejderen udbetales løn efter reglerne om sædvanlig overenskomstmæssig løn ( 24,5). Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden. Stk. 3. Den enkelte medarbejder har under fornødent hensyn til virksomhedens forhold efter 9 måneders beskæftigelse ret til indtil to ugers frihed (uden løn) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Der kan dog ydes løn, der svarer til 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn - Det er dog en betingelse for at kunne udnytte denne mulighed, at HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg afholder omkostningerne forbundet hermed. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra HTS-kompetenceudviklingsfonden eller virksomhedens uddannelsesudvalg tilgår virksomheden. Ved fortsat beskæftigelse i samme virksomhed har medarbejderen ret til at akkumulere denne ret i maximalt 3 år (6 uger efter 3 år) på den måde, at medarbejderen overfor virksomheden før afslutningen af et beskæftigelsesår markerer, at han/hun ønsker at overføre sin uddannelsesrettighed eller dele heraf. Stk. 4. Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medarbejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-/ uddannelsesplan. Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling. Stk. 5. Medarbejdere, der deltager i aftalte uddannelsesaktiviteter, oppebærer sædvanlig overenskomstmæssig løn. Sædvanlig overenskomstmæssig løn betyder i denne 14

forbindelse den løn, som medarbejderen ville have optjent, hvis der havde været tale om arbejde på samme tid, og af samme varighed som den pågældende uddannelse. I sædvanlig overenskomstmæssig løn medregnes personlige tillæg, men ikke tillæg for gener og overtid. Hvis uddannelsesaktiviteten er af kortere varighed end den overenskomstmæssige arbejdstid, beregnes den sædvanlige overenskomstmæssige løn i forhold til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer). Virksomheden kan tilrettelægge de resterende timer op til den overenskomstmæssige arbejdstid (37 timer) i henhold til bestemmelserne herom. Eventuelle refusioner tilgår virksomheden. Stk. 6. Hvis aftalt uddannelse gennemføres på forskudt tid eller som overtid, aflønnes der efter overenskomstens bestemmelser herom. Stk. 7. Efter endt uddannelsestid indtræder medarbejderen i sit tidligere arbejde eller på et højere eller bredere kompetenceniveau. Uddannelsestiden medregnes i anciennitet. Stk. 8. Deltager en medarbejder i uddannelsesaktiviteter uden for arbejdstiden, regnes uddannelsestiden som arbejdstid, såfremt uddannelsen er omfattet af virksomhedens uddannelsesplan eller på anden måde aftalt med virksomheden. Uddannelse uden for normal arbejdstid, hvor medarbejderen skriftligt inviteres til at deltage, men ikke pålægges det, udløser ikke løn. Stk.9. Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget i virksomheden i mindst 1 år, og som afskediges på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, er berettiget til at deltage i et for medarbejderen relevant kursus af op til 2 ugers varighed, inden for f.eks. AMU, FVU eller andre uddannelsestilbud, hvortil der gives offentlig deltagerstøtte på dagpengeniveau. Deltagergodtgørelsen tilgår virksomheden. Arbejdsgiveren dækker udgifterne ved deltagerbetaling op til max. 1500 kr. Kursusdeltagelsen skal finde sted i opsigelsesperioden. Disse regler finder dog ikke anvendelse over for medarbejdere, der er berettiget til efterløn eller pension fra arbejdsgiveren eller fra det offentlige. 23 Kompetenceudviklingsfond 1. Formål Den mellem parterne daværende HTS (nu DI) og 3F indgåede kompetenceudviklingsfond Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udviklingen af medarbejdernes kompetencer med henblik på dels at bevare og styrke medarbejdernes beskæftigelsesmuligheder, dels at bevare og styrke virksomhedernes konkurrenceevne. 15

Parterne ønsker med denne aftale at skabe et dynamisk grundlag for anvendelse af midler og aktiviteter som virksomhederne allerede i dag afsætter efter overenskomstens bestemmelser om aftalte uddannelsesaktiviteter ( 24,5). 2. Frihed til uddannelse Overenskomsternes nuværende rettigheder til uddannelse udbygges, så der gives ret til, at den enkelte medarbejder kan blive kompetenceafklaret fagligt og i forhold til læse-, skrive- og regnekompetencer, herunder fx dansk for indvandrere - og deltage i selvvalgt uddannelse. Udgangspunktet for denne kompetenceafklaring vil være en plan for medarbejderens udvikling til faglært niveau hvis et sådant findes - inden for overenskomsternes dækningsområde. Hvis en sådan plan rækker ud over aktuelt jobområde for den enkelte medarbejder, vil der kunne gives frihed til disse uddannelseselementer efter reglerne om selvvalgt uddannelse i overenskomsterne. 3. Økonomisk grundlag Virksomhederne indbetaler med virkning fra 1. april 2008 et beløb svarende til 260 kr. pr. fuldtidsansat medarbejder omfattet af overenskomsterne. Beløbet reguleres pr. 1. april 2009 til 520 kr. Beløbet kan beregnes og indbetales i forbindelse med de tilsvarende beregninger og indbetalinger af ATP for den anførte medarbejdergruppe. Bidraget beregnes på baggrund af det antal medarbejdere, der er omfattet af de mellem daværende HTS (nu DI) og 3F indgåede overenskomsters dækningsområde. Opkrævningerne til fonden foreslås forestået af PensionDanmark. 4. Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond Overenskomstens parter etablerer et sameje, som administrerer de i det foregående afsnit opgjorte bidrag. De nærmere retningslinjer herfor fastlægges i vedtægter, som en bestyrelse udarbejder inden den 1. oktober 2007. Retningslinjerne skal indeholde følgende elementer: Administration og opkrævning af bidrag for de enkelte overenskomstområder Retningslinjer for uddeling af midler til de enkelte medarbejderes og virksomhedsuddannelsesudvalgs aktiviteter, jf. nedenfor Regnskabsaflæggelse og revision Afrapporteringsretningslinjer for virksomhedsuddannelsesudvalg Fastlæggelse og opkrævning af VEU-bidrag, hvis denne opgave overdrages til arbejdsmarkedets parter Fonden ledes af en bestyrelse, der sammensættes paritetisk af repræsentanter fra daværende HTS (nu DI) og 3F, som nedsættes umiddelbart efter overenskomsternes godkendelse. 16

5. Ansøgninger Fondens midler kan søges af enten medarbejdere, der er ansat på en virksomhed, der er omfattet af overenskomsterne mellem daværende HTS (nu DI) og 3F, eller af et uddannelsesudvalg, der er nedsat på en virksomhed, der er omfattet af samme. Hvis der er tale om en medarbejderfremsendt ansøgning, skal dette ske gennem virksomheden, som attesterer, at ansættelsen er omfattet af overenskomstområdet. Der skal ved tildelingen af støtte tilstræbes en rimelig balance mellem de enkelte overenskomsters medarbejdere set i forhold til indbetalingerne fra disse. Medarbejdere og uddannelsesudvalg kan tidligst ansøge om midler til aktiviteter, der påbegyndes efter 1. januar 2009. 6. Anvendelse af fondens midler Fondens midler bør som udgangspunkt tildeles til følgende aktiviteter og efter følgende retningslinjer: Individuel kompetenceafklaring faglig: Plan for medarbejderudvikling mod faglært niveau indenfor overenskomsternes dækningsområde. Denne afklaringsaktivitet støttes med et beløb svarende til deltagerbetaling ved AMU og poseopfyldning til et niveau svarende til virksomhedernes omkostninger ved udbetaling af sædvanlig overenskomstmæssig løn ( 24,5). Afklaringen kan ske på anden måde end AMU bestemt af uddannelsesudvalget eller den enkelte medarbejder. Dette ændrer ikke tilskuddet. Der skal være konstateret et løntab, hvis der skal ske poseopfyldning. Individuel Kompetenceafklaring alment: Test af medarbejdernes læse-, skrive- og regneniveau samt tiltag, der sigter på en opretning af mangler hos medarbejder(e), herunder også tiltag, der retter sig mod personer, der ikke har dansk som modersmål. Denne aktivitet støttes med et beløb svarende til deltagerbetaling ved AMU og poseopfyldning til et niveau svarende til virksomhedernes omkostninger ved udbetaling af sædvanlig overenskomstmæssig løn ( 24,5). Afklaringen og genopretningen kan ske på anden måde end AMU, fx FVU bestemt af uddannelsesudvalget eller den enkelte medarbejder. Dette ændrer ikke tilskuddet. Der skal være konstateret et løntab, hvis der skal ske poseopfyldning Uddannelse efter reglen om selvvalgt uddannelse i øvrigt (fx ud over faglært niveau), vil i fremtiden kunne støttes med dels et tilskud til kursusgebyr, -materialer og transportudgifter svarende til niveauet ved brug af AMU, dels et tilskud fra fonden til dækning af lønmodtagerens løntab til et niveau, der højst udgør 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn inklusive evt. offentlig godtgørelse. Denne aktivitet støttes altså med et beløb svarende til deltagerbetaling ved AMU og poseopfyldning til et niveau svarende til virksomhedernes omkostninger ved udbetaling af 85 % af sædvanlig overenskomstmæssig løn ( 24,5). Varigheden kan maximalt udgøre 2 uger pr. år. Jævnfør dog 24,3. Ved afslag på ansøgning om midler fra fonden eller fra virksomhedens uddannelsesudvalg har medarbejderen ret til en skriftlig begrundelse. 17

Fondens bestyrelse kan beslutte at anvende midler til andre aktiviteter, der forekommer relevante i forbindelse med intentionerne. 7. Kompetenceudvikling administreret i virksomheden Medlemsvirksomheder og deres medarbejdere, der selv ønsker at administrere kompetenceudviklingsmidlerne svarende til egne indbetalinger, kan vælge at gøre dette. En virksomhed kan forlods disponere over et beløb, der svarer til de af virksomheden i det pågældende kalenderår indbetalte beløb til fonden. Dette forudsætter dog, at der er valgt en tillidsrepræsentant i virksomheden, samt at der er nedsat et uddannelsesudvalg, hvoraf halvdelen er udpeget af 3F og halvdelen af virksomheden alle blandt de ansatte i virksomheden. Tillidsrepræsentanten indgår på medarbejdersiden, med mindre han vælger at uddelegere sin udvalgsplads til en kollega. Uddannelsesudvalget skal endvidere godkendes af Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfonds bestyrelse. Koncernvirksomheder med flere arbejdssteder kan vælge kun at have ét uddannelsesudvalg. Reglerne for tildeling af tilskud fra fondsmidler i virksomhedernes uddannelsesudvalg skal følge retningslinjerne fra fondens bestyrelse. Hvis et virksomhedsuddannelsesudvalg har disponeret alle egne midler kan der søges om midler til yderligere aktiviteter i den centrale fond. Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond støtter inden for de økonomiske muligheder og efter ansøgning kompetenceudviklingsaktiviteter som beskrevet ovenfor. 8. Andre overenskomstområder og virksomheder med tiltrædelse til en mellem daværende HTS (nu DI) og 3F indgået overenskomst Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond kan beslutte at lade andre overenskomstområder eller virksomheder indgå i den under punkt 4 etablerede ordning. Disse adskilles regnskabsmæssigt, så midler fra et område ikke bruges på et andet. Virksomheder, der følger bestemmelserne i en overenskomst indgået mellem daværende HTS (nu DI) og 3F, uden at være medlem af daværende HTS (nu DI), fx ved tiltrædelsesoverenskomster, skal indbetale til Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond. Fondens bestyrelse kan pålægge disse virksomheder et omkostningsbestemt administrationsgebyr for behandlinger af ansøgninger fra disse virksomheders ansatte. Fondens bestyrelse sikrer, at ind- og udbetalinger af midler fra disse virksomheder og til deres medarbejdere regnskabsmæssigt holdes adskilt fra HTS medlemsvirksomheders midler. 9. Grundbetingelser for ordningen Vedtægterne godkendes af daværende HTS (nu DI) og 3F efter afslutningen af de planlagte 3-partsdrøftelser om VEU. Endelig stillingtagen til udformningen af bestemmelserne vedrørende Handels-, Transport- og Servicesektorens Kompetenceudviklingsfond og yderligere rettigheder til frihed til uddannelse afventer afslutningen af og opfølgningen på ovennævnte drøftelser. 18

Hvis Folketinget i overenskomstperioden vedtager regler, der på efteruddannelsesområdet fastsætter yderligere betalingsforpligtigelser eller forpligtigelser i øvrigt for overenskomstparterne, medlemsvirksomhederne og/eller medarbejderne, bortfalder nærværende aftale. 24 Uddannelse Parterne vil fortsætte de fælles bestræbelser på at højne bevidstheden i brancherne og virksomhederne om nødvendigheden af en fælles uddannelsesindsats. Målet er, at alle i brancherne såvel ledere som medarbejdere betragter uddannelse som både en ret og en pligt. Parterne vil stille rådgivning til rådighed for medlemsvirksomhederne/medlemmerne med henblik på at gøre det lettere for dem at gennemføre de lokale kompetenceudviklingsaktiviteter, der er aftalt i denne overenskomst. Parterne er enige om at fortsætte samarbejdet vedrørende fornyelsen af branchernes erhvervsuddannelser. Desuden skal der samarbejdes om at rekruttere flere til brancherne via lærlingekontrakter, både for unge og for voksne. Parterne fortsætter samarbejdet om at opnå, at så mange medarbejdere som muligt, der ikke har gennemført en af branchernes erhvervsuddannelser, tilbydes deltagelse i en individuel kompetenceafklaring med henblik på efterfølgende deltagelse i et Meritvejsforløb, således som dette tilrettelægges af Transporterhvervets Uddannelsesråd. Parterne fortsætter samarbejdet om at oprette flest mulige EUD-lærepladser i virksomhederne. Parterne vil arbejde for, at flest muligt egnede virksomheder godkendes som praktikvirksomheder. Parterne fortsætter det fælles engagement i Transporterhvervets Uddannelsesråd (TUR). Parterne er enige om, at TUR, så vidt muligt, skal være branchens fælles interesseorgan i relation til offentligt støttet grund-, efter-, videre- samt videregående uddannelse. 25 Overenskomstfravigende forsøgsordninger Overenskomstens parter er enige om, at der er mulighed for, at der under forudsætning af lokal enighed kan gennemføres forsøg, som fraviger overenskomstens bestemmelser. Forsøgsordninger forudsætter overenskomstparternes godkendelse. 26 Helbredskontrol Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol, inden de begynder beskæftigelse som natarbejder. Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere, der bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. 19

27 Hovedaftale Hovedaftalen mellem DA og LO er gældende. 28 Behandling af faglig strid Som regler for behandling af faglig strid gælder den af hovedorganisationerne senest vedtagne norm. 29 Ikrafttræden Overenskomsten har virkning fra 1. marts 2010 30 Overenskomstens varighed Stk. 1. Overenskomsten kan tidligst opsiges til den 1. marts 2012. Opsigelsesfristen er 3 måneder, medmindre andet er aftalt mellem hovedorganisationerne. Stk. 2. Selvom overenskomsten er opsagt eller udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst træder i stedet eller arbejdsstandsning er iværksat efter gældende regler. Der tages forbehold for godkendelse i henhold til organisationernes vedtægter. København, den. november 2010 Serviceforbundet DI Overenskomst II 20

sikkerhedsmedarbejdere aarhus lufthavn OverenskOmst 2010 2012 DI 1787 København V Tlf. 3377 3377 di.dk Serviceforbundet Upsalagade 20 2100 København Ø Tlf. 70 150 400 serviceforbundet.dk DI nr. 794660 verenskomst