Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander
Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om opvarmning: side 5 Vurderinger angående den globale opvarmning: side 8 Handlingplan for fremtiden: side 9 konklusionen: side 10 Evaluering af arbejde: side 10 Kildehenvisning: side 11 1
Problemformulering Hvorfor og hvordan kan stigende temperaturer globalt påvirke vores klode? Og hvad kan vi gøre for at forhindre det? Begrundelse for valg af emne Jeg har valgt emnet Global Opvarmning under overemnet Grænser, fordi der er grænser for hvor meget Co2, der kan blive udledt i atmosfæren, før det får globale konsekvenser for klimaet og medfører klima ændringer. Det er også et emne, jeg personligt har interesse for. arbejdsspørgsmål Fakta: Hvad er global opvarmning? Hvad har global opvarmning med havstrømmene at gøre? Hvor meget er temperaturen steget de sidste 200 år? Hvor kommer CO2 problemet fra? Hvad gøres ved problemet i dag? Hvad der er gjort for at påvirke en stigende global temperatur: Hvad har Danmark gjort for at påvirke en global opvarmning? Hvad har politikerne gjort, og hvad er de i gang med at gøre? Hvad bliver der gjort fra forskernes side, for at forhindre en yderligere stigning af temperaturen? Teorier om hvad der er sket: Hvad kan være årsag til stigende temperatur? Hvorfor er her global opvarmning og hvad kan man gøre ved det? Hvordan kan vi vide at opvarmningen skyldes menneskelige aktiviteter? Er det kun vores CO2 udslip, der kan have effekt på klimaet? Er der set noget lignende før? 2
Vurderinger: Er det rimeligt overfor verden at Præsident Bush ikke ville være med til at nedsætte USA's Co2 udslip? Er det retfærdigt overfor USA at at EU vil have dem til at bruge penge på vedvarende energi for at nedsætte forbruget af Co2? Gør politikerne det rigtige i forhold til den viden forskerne giver dem? Hvad er din mening? Teorier om fremtiden: Hvad regner man med at der vil ske? Hvad vil ske med polerne? Hvad vil blive påvirket hvis temperaturen stiger? Hvordan vil havene se ud? Hvad er grænsen for hvor meget Co2 man kan udlede? Hvad vil ske med kystbyerne som New Orleans? Hvordan vil de forskellige lande blive påvirket? Hvor mange grader kan temperaturen stige? Vil den atmosfæriske/havelige strøm blive påvirket? Vil vejret ændre sig i en mere variable eller ekstrem retning? (fx ved flere storme og lign) Hvordan påvirker den stigende mængde af smeltevand fra nordpolen golfstrømmen? Hvad vil gøres ved problemet i fremtiden? På Hvilken måde kan global opvarmning påvirke verden? Handlingsplan for fremtiden Hvad er deres videre plan på et længere sigt? Hvad regner forskerne med, at der vil ske ved polerne for fremtiden? Hvad vil kystbyerne gøre for at undgå oversvømmelser? Hvad vil et lavtliggende land som Holland gøre for at beskytte sig imod en stiende vandstand? Hvad kan den enkelte person gøre for at nedsætte Co2 udslippet? 3
Hvad vi ved med sikkerhed Det er ikke første gang man i jordens historie ser global opvarmning og ændringer af klimaet. Jorden har igennem hele dens historie hele tiden haft udsving i klimaet mellem kolde og varme tider. Den sidste istid sluttede for ca. 11.000 år siden, og omkring 7.000 år siden var kloden begyndt at varme op igen. Så igen i 1500 tallet var der en lille istid hvor der var ekstremt koldt på den nordlige halvkugle. Da man så nåede år 1800 begyndte temperaturen at stige drastisk, og forskere verden over undrede sig over grunden. I dag bliver der så snakket om drivhuseffekten og global opvarmning. Drivhus teorien går ud på at mennesker verden over har ledt og udleder Co2 ud i atmosfæren ved afbrænding af olie, kul og andre fossile brændstoffer. Herefter virker Co2'et som et drivhusglas der holder varmen tilbage på jorden, som resultere i en stigning af temperaturen. Denne teori er i dag den mest troværdige og er også den politikere og forskere verden over laver deres udregninger på. Når planetens temperatur så stiger påvirker det hvor meget is fra polerne der bliver til smeltevand. NASA har hvert år taget billeder fra rummet for at holde øje med hvor meget is der forsvinder hvert år. For eksempel kan vi se på det nordlige Canada: Her var for 100 år siden 70 meter tykke isfjelde, som dækkede et område på 9000 kvadratkilometer, i dag dækker disse fjelde kun 1000 kvadratkilometer. Når denne is smelter bliver vandet udledt i havene og resultere i en forøget vandstand. Man har siden år 1880 målt temperaturen verden over, og hvis man i dag sammenligner målingerne kan man se en gennemsnits temperatur ændring på 0.6 grader celsius. 4
Hvis temperaturen fortsætter med at stige på den måde kan det i stor grad komme til at påvirke hvor meget smeltevand, der kommer ud i havene og hermed en ændring i vandstanden. Forskerne har også lavet prøver i Golfstrømmen, der viser at den er aftaget med 30 procent imellem år 1998 og 2005. Da de fleste forskere mener at det er Co2 udslip, der er skyld i de store klimaændringer, har de nu appeleret til politikere verden over, om at nedsætte udslippet af Co2 og det ser nu ud til at blive til noget med det kommende klimatopmøde, der skal afholdes i København i november-december 2009. Forskerne har også arbejdet med at udvikle transport metoder, der ikke kræver fossile brændstoffer, fx har man længe været ved at udvikle alternative metoder til drivkraft i biler, et eksempel kan være elbiler eller brintbiler. Danmark har som alle de andre lande i verden været med til at udlede Co2 i atmosfæren, men nu da forskerne har bevist at Co2 udslip i atmosfæren har været med til at påvirke vores globale klima har EU-Kommissionen og alle dens 27 medlemslande indgået en aftale om at nedskære mængden af Co2 der bliver ledt ud i atmosfæren med 20 procent inden år 2020. Danmark skal desuden være vært for FN's Klimatopmøde som skal foregå i København meget snart, her skal landene finde nogen fælles mål og mulig løsning, indenfor problemet med global opvarmning. Forskerne er også hele tiden i gang med at finde på måder, hvorpå man kan mindske udslippet af Co2. Herudover samler forskerne også hele tiden ny data og viden sammen, som kan give et bedre indblik i hvad der sker med vores klode og hvad vi kan gøre for fremtiden. Teorier om opvarmningen Den mest kendte teori omkring hvorfor temperaturen stiger er den, der omhandler drivhuseffekten. Menneskers afbrænding af fossile brændstoffer udleder Co2 i atmosfæren. Dette skaber et større lag af Co2 i atmosfæren, som holder på varmen og skaber et varmere klima. Herudover er der en række andre teorier, der prøver at forklare at den globale opvarmning måske er naturskabt. De involvere kosmisk stråling fra rummet og solens magnetisme, men da dette stadig er en forholdsvis ny teori bliver de ikke taget lige så alvorligt som den menneskeskabte. 5
Der er som beskrevet ovenfor forskellige holdninger og teorier omkring, hvad der forsager den globale opvarmning, men hvis den globale opvarmning skyldes menneskers udledning af Co2 i atmosfæren er det bare et spørgsmål om at nedsætte vores forbrug af kul, olie, og andre fossile brændstoffer. Men hvis global opvarmning opstår af naturlige årsager, bliver man nødt til at finde alternative løsninger for at løse problemet. De forskere, der mener at global opvarmning skyldes udledningen af Co2 i atmosfæren er kommet frem til det fordi, at man siden 1880 har målt temperaturen globalt, og man har kunne se en temperatur stigning på 0.6 grader celsius siden man begyndte at måle. Det var også i slutningen af 1800 tallet at mennesker begyndte at afbrænde kul til dampmaskiner på fabrikker. Man ved dog i dag endnu ikke om det kun er naturlige årsager alene, der har effekt på vores klima eller om det også er Co2 udslip. Man kan se, at i den periode, hvor mennesker har afbrændt fossile brændstoffer, har der været en øget mængde af Co2 i atmosfæren, samt en stigende temperatur og det er derfor at man i dag er ved at nedskære forbruget af fossile brændstoffer. Hvis den globale opvarmning ikke sænkes i kraft, vil der ske nogen væsentlige ændringer på jordens klima. Disse ændringer vil ske i takt med at polerne vil begynde at smelte og lede ferskvand ud i havene. Her er 3 eksempler på store gletsjere der brød af for et par år siden. I 1995 brød den 1600 kvadratkilometer store Larsen A gletsjer ud fra Antarktis (sydpolen) Et andet stort stykke ved navn Wilkins gletsjeren med en størrelse på 1100 kvadratkilometer brød i 1998 fra Antarktis kyst. I 2002 drev Larsen B gletsjeren ud i havet fra Antarktis kyst. Disse er dog kun 3 eksempler ud af mange andre, der er brudt af igennem de seneste år. Man har beregnet at der er tabt ca 13.000 kvadratkilometer gletsjer i løbet af de sidste 50 år på Antarktis. Mængden af smeltet is på Aktis (Nordpolen) er også steget markant. Det seneste år er 25 procent af Nordpolen forsvundet, dette har NASA fundet ud af ved at kigge på satellit billeder over isen. Man har tidligere beregnet at Aktis kunne være isfri imellem år 2040 og 2060, men hvis dette tilfælde skyldes global opvarmning og ikke bare er en tilfældig variation i klimaet kan det gå endnu hurtigere. 6
I takt med at polerne smelter, vil vandstanden i havene stige. Polerne på jorden indeholder i alt nok vand til at kunne lave en stigning på 14 meter hvis de smeltede. NASA har nu også kigget på hvor meget vand, der i de seneste år er forsvundet ud i havene som resultat af stigende temperaturer og de har nu lavet en beregning, der viser at der i år 2100 vil være en øget vandstand på 2,5 meter. Denne stigning i vandstanden kan betyde at flere øer omkring Australien og sydøst Asien vil forsvinde helt. Forskere verden over har undersøgt hvilke andre påvirkninger den globale opvarmning kunne have på klimaet i forhold til ekstremt vejr. Deres undersøgelser har vist at den globale temperatur stigning er begyndt at påvirke det ekstreme klima til at blive værre. Man kan bl.a. begynde at se et stigende antal af orkaner, tornadoer og lignende naturkatastrofer. Oversvømmelser er også begyndt at blive et oftere set problem. Den stigende vandstand kan rundt omkring i verden give katastrofale følger, et eksempel kan være USA's New Orleans. D.29 august 2005 var den dag New Orleans blev ramt af orkanen Katrina. Her blev vandstanden pga. de kraftige orkan vinde øget voldsomt, og omkostningerne blev store da stormen fik så meget kraft på, at den ødelagde de dæmninger, der skulle holde vandet tilbage. Da stormen var overstået lå ¾ af byen under vand. Dette fænomen kan blive noget, som ville kunne ses i et meget bredere omfang når vandstanden stiger pga. den globale opvarmning. 7
En øget vandstand kan have stor indflydelse på flere af verdens lande. Holland som ligger meget lavt ville fx kunne få store problemer med oversvømmelse på deres landområder. Her ville det ikke være urealistisk at der ville kunne komme mange klimaflygtninge. De samme gælder alle de andre lavtliggende kystbyer. Man har også lavet nogen målinger på havstrømmene, for at se om de bliver påvirket af den global opvarmning. Her foretog man bl.a. en måling på hvor meget vand der bevæger sig igennem golfstrømmen på et døgn. Golfstrømmen er den havstrøm, der bringer varmt vand op til Nordvest Europa sydfra. Igennem de seneste 50 år har man lavet målinger, for at afmåle hvor meget vand der kommer igennem. Prøverne indtil i dag er blevet foretaget i 1957, 1981, 1992 og 1998. De seneste prøver, som blev lavet i 2005 har vist at hastigheden som mængden af vand, der kommer igennem Golfstrømmen, er sænket med 30 procent, hvilket kan give væsentlige ændringer i klimaet i de nordlige Europæiske lande. Herudover blev forskerne overalt i verden overraskede i 2004 da Golfstrømmen gik i stå i 10 dage. Grunden til dette er stadig ikke klar, men det kunne have noget at gøre med den globale opvarmning. Vurderinger angående den globale opvarmning Jeg mener at global opvarmning er et problem, der vedrøre alle verdens lande, da vi alle har været med til at udlede drivhusgasser ud i atmosfæren. Jeg synes derfor også kun at det er rimeligt at alle landene i verden vil skære ned for deres forbrug af fossile brændstoffer, hvis det er Co2, der ændre vores klima så markant. FN har længe prøvet at overbevise USA om at nedsætte deres Co2 udslip da de sidder på ¼ af al den Co2 der kommer ud i atmosfæren. Lige før George Bush blev præsident havde FN næsten fået USA til at gå med til en bindende aftale om at nedsætte USA's Co2 udslip. Da USA sidder på ¼ af alle drivhusgaser der hele tiden bliver dumpet ud i atmosfæren er det kun rimeligt at de som et af de største industrilande er med til at nedsætte deres Co2 udslip, så vi kan sørge for at den globale opvarmning ikke bliver værre end den er i dag. Politikerne gør i dag alt hvad de kan, for at løse problemet med den globale opvarmning med den information, som de får. Da teorien om drivhuseffekten i dag er den mest troværdige og realistiske gør politikerne verden over et godt job med at blive enige om en sænkning af Co2 udslip fra hvert enkelt land. 8
Handlingsplan for fremtiden Hvad er politikernes videre plan på et længere sigt? Politikerne i FN har længe talt om at nedsætte Co2 udslippet i verden, da den menes af være skyld i den globale opvarmning. Deres fremtidige plan er derfor at undgå en stigning i temperaturen på 2 grader celsius som er den temperatur stigning klima modelerne bygger over. For at opnå dette, arbejder de for, at få verden til at stoppe deres afbrænding af fossile brændstoffer. Alternative metoder som kunne dække for kul og olie ville fx være, vandkraft, vindkraft, solenergi, geotermisk energi og atomkraft. Herudover vil de gerne have at biler, som er med til at udlede en stor del Co2, får alternativ drivkraft, som kan dække over den olie de normalt bruger. Her er det planen at forskere skal finde nye metoder og teknologier for at gøre det muligt, men også allerede kendte midler kan udnyttes som fremtidig drivkraft i biler. For eksempel kunne man her i fremtiden udnytte brintbiler og elbiler som er blevet udviklet. Hvis vi sænker vores udslip af drivhusgasser i atmosfæren vil vi også kunne se en mindre afsmeltning af IS og gletsjere fra polerne, så det er derfor vigtigt at vi løser problemet så hurtigt som muligt. På den måde undgår vi en forøget afsmeltning af is fra polerne.. Forskerne verden over snakker i øjebliket om at vandstanden vil stige. Indtil år 2100 har NASA lavet en nogen beregninger der viser at vandstanden i 2100 kan være 2.5 meter højere end i dag. For lavtliggende kystbyer er det dårligt nyt og flere byer vil i fremtiden være tvunget til at lave nogen dæmninger for at undgå oversvømmelser. Holland er også et lavtliggende land, hvis vandstanden stiger her kan store dele af landet forsvinde under vand. For fremtiden vil Holland skulle bygge nogen store og kraftige dæmninger hvis de ikke vil have voldsomme oversvømmelses problemer. 9
Det er vigtigt for klimaets fremtid, at hver enkelt person spare på deres eget Co2 udslip. For at nedsætte den enkelte persons Co2 udslip skal folk huske at passe på med hvor meget energi de bruger. Specielt i de lande som bruger kul, kraftværker og andre Co2 udledende kraftværker. Som privat person kan man bl.a. bruge sparepærer, slukke for sine ting, der står på standby (tv, computer osv.) og måske cykle til arbejde og lade bilen stå. Biler er et stort problem ifm. Co2 udslip. Her kan man, i en ikke fjern fremtid komme til at bruge brintbiler, elbiler og andre biler med ny drivkraft, men indtil da er man nødt til at bruge biler, der kører langt på literen. Konklusionen Konklusionen af det her projekt er, at hvis vi vil have at vores børn og børnebørn skal have en lige så flot klode som vi har i dag, skal vi passe meget mere på med, hvor mange drivhusgasser, der kommer ud i atmosfæren. Vi er hver især med til at styre hvordan planeten vil se ud i fremtiden, og burde derfor hver især stå til ansvar overfor den globale klima krise. Evaluering af arbejde Jeg mener selv at mit arbejde er okay, taget i betragtning af, at jeg har arbejdet alene med mit projekt. Jeg har fået mit projekt lavet færdigt lige til tiden og jeg holdt mig indenfor tidsplanen. Ugen har været spændende og jeg har fået lavet en masse research om den globale opvarmning hvilket jeg synes har været meget spændende, til tider dog lidt trættende. For fremtidige projekter, tror jeg gerne at jeg vil arbejde sammen med nogen, der skriver omtrent samme mængde stof som mig, da det kan give nogen nye ideer, når man har 2 hoveder om et emne. 10
Kildehenvisning En.wikipedia.com nytimes.com klimadebat.dk guardian.co.uk youtube.com tv2.dk cbsnews.com atmos.umd.edu lwf.ncdc.noaa.gov backpackers-online.dk isogklima.nbi.ku.dk jp.dk politiken.dk 11