- 59 Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi Aarhus Kommune har vedtaget nye styringsprincipper, som indebærer, at der budgetlægges efter overholdelse af det gennemsnitlige langsigtede budget - rammen. Derfor budgetlægger Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg også i 2012 med overholdelse af rammen. Samtidig opleves der dog i Sundhed og Omsorg et voksende pres på en række udgiftsområder som følge af flere ældre og svagere borgere generelt. Sundhed og Omsorg står således over for demografiske udfordringer. Der bliver flere ældre at passe og færre til at løse opgaverne. Samtidig sker der en opgaveflytning fra sundhedsvæsnet til kommunerne. Der skal arbejdes målrettet med at få ressourcer og opgaver til at hænge sammen på de store, centrale opgaveområder. Det er derfor nødvendigt at tænke nyt. Mere træning og forebyggelse, flere hjælpemidler, så borgerne kan klare sig selv samt en rekrutteringsindsats, der matcher behovet. Arbejdskraftbesparende teknologier, der gør borgerne mere selvhjulpne, giver bedre arbejdsmiljø og optimerer personaleressourcerne bliver centrale udviklingsområder. Borgerne skal vænne sig til, at hjælp fra det offentlige ikke på samme måde som hidtil er en selvfølge. Hjælpen omprioriteres fra passiv til aktiv hjælp for borgere, som rent faktisk kan klare sig selv med støtte fra kommunen. Vi vil derfor arbejde på at holde borgerne væk altså gøre borgerne så selvhjulpne som muligt, således at behovet for hjælp fra det offentlige bliver så lille som muligt. Målsætningen er således, at balancen i økonomien opnås ved, at afdelingen tænker nyt i forhold til opgaveløsningen og lader ressourcebevidsthed og stram styring imødekomme udgiftspresset. Sundhed og Omsorg har det grundlæggende synspunkt, at borgerne ønsker at klare sig selv. Det ønsker vi at hjælpe borgeren med. Udgangspunktet for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs indsats er, at hjælpen tilrettelægges i dialog med borgeren - med særlig fokus på borgerens egne ressourcer, motivation og handlemuligheder. I 2009 vedtog byrådet en Omsorgspolitik for Aarhus Kommune, der sammen med sundhedspolitikken danner en paraply over alle delpolitikker og opgaveområder i Sundhed og Omsorg. Til sammen opstiller de en række visioner for, hvad vi skal arbejde efter på sundheds- og omsorgsområdet i de kommende år. For at understøtte arbejdet med at nå disse mål og for at imødekomme de udfordringer, der er nævnt i ovenstående, har Sundhed og Omsorg udarbejdet en langsigtet strategi for sundhedsog omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Det er hensigten, at strategien skal fungere som en overordnet ramme for arbejdet i Sundhed og Omsorg i årene 2010-2014.
- 60 Strategien består af fire ledetråde, hvoraf de tre er rettet direkte mod den indsats, Sundhed og Omsorg yder for borgerne: Vi holder borgerne væk Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt Al magt til borgerne Det er borgerne, vi er her for Vi er sammen med borgerne Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes Disse ledetråde fungerer samtidig som de overordnede mål for effekt, der opstilles i nærværende budget. Det sker for at sikre, at der er sammenhæng mellem den langsigtede strategi, og de delmål, der arbejdes efter i et givent budgetår, ligesom det helt konkret vil illustrere, om Sundhed og Omsorg lever op til de principper, der er opstillet i den langsigtede strategi. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål/ydelsesmål Vi holder borgerne væk Al magt til borgerne Vi er sammen med borgerne 2.2 Delmål og målopfyldelse Vi holder borgerne væk (effektmål) Borgerne vil gerne klare sig selv. Derfor hjælper vi borgerne med at klare sig selv bedst muligt. Det gør vi ved, at rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse tænkes ind i alle sammenhænge, hvor vi møder borgerne. Vi udvikler de nære sundhedstilbud og styrker samarbejdet til hospitaler og almen praksis. Det betyder også, at vi opsøger borgere, som har behov for hjælp, samt vejleder borgere i at træffe sunde valg. Delmål 1: I 2014 skal middellevetiden i Aarhus Kommune være steget fra 77,6 år (2007) til 81 år. (Effektmål) (nyt mål) Dette skal blandt andet ske via Aarhus Kommunes Sundhedspolitik. Her vil vi give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper. Vi vil medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). Regeringens målsætning er, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de næste 10 år målet for Aarhus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. 2007 anvendes som basisår for den samlede udvikling i middellevetiden, da det var i 2007, at kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Her var middellevetiden 77,6 år.
- 61 Middellevetid (ny målemetode) R2009 R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Middellevetid (MP118) 78,6 Opgøres først 2011 79,5 80 80,5 81 Delmål 2: I 2014 skal 9 ud af 10 borgere over 65 år ikke modtage praktisk hjælp (effektmål) (Nyt mål) Der skal sættes særligt fokus på at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Vi vil styrke træningsområdet, blandt andet ved at træne med borgerne frem for at give praktisk hjælp. Via en rehabiliteringsindsats for borgere med kroniske lidelser, herunder rehabilitering i hjemmet, styrker vi borgernes egne ressourcer og kompetencer. Derudover vil vi gøre en indsats for at forebygge komplikationer og forværring af sygdomme, der fører til (gen)indlæggelser. Som en særlig indsats er vi ved at etablere omsorgshoteller, der skal medvirke til, at borgerne kan generhverve tabte færdigheder". Andel af borgere, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (%) (MP087) Antal borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp* * Prognose af borgere over 65 år bygger på prognose fra Dansk Statistik. 84,3 84,0 86,0 88,0 90,0 32.800 33.740 35.810 37.860 39.770 Sundhed og Omsorg har ansvaret for træning efter servicelovens 86. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgerens ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borges mulighed for at klare sig selv med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Vi starter med at visitere til træning, inden behovet for pleje og praktisk hjælp fastlægges. Denne indsatses vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Antal gennemførte rehabiliteringsforløb i Grib hverdagen (Nyt målepunkt) Antal gennemførte rehabiliteringsforløb (MP119) R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 * 800 800 800 800 * Projektet blev startet op september 2010 2010 tallene ville derfor ikke være sammenlignelige Som indikatorer for, om bl.a. en intensiveret træningsindsats bringer os tættere på målet opstilles herunder opgørelser for effekten af træningsforløb omsat til den hjælp Sundhed og Omsorg udbyder. Effekter af rehabiliteringsforløb ift. selvhjulpenhed (Nyt målepunkt) R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Andel, der afsluttes som helt eller delvist selvhjulpne (MP120) * 75% 80% 82% 85% * Projektet blev startet op september 2010 tallene derfor ikke sammenlignelige med tidligere år
- 62 Ændringer i forhold til budget 2011-2014: Tidligere hed delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse, hvor målet for middellevetid var en indikator. Ordlyden af delmål 1 er nu ændret så den er i overensstemmelse med strategien. Endvidere er det nu muligt at måle den reelle middellevetid, tidligere blev den målt som gennemsnitsalder ved død. Tidligere hed delmål 2: Vi skal have fokus på den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, hvor målet for andelen, der ikke får praktisk hjælp var en indikator. Ordlyden er nu ændret, så den er i overensstemmelse med strategien. Der er tilføjet indikatorer for, hvorvidt den rehabiliterende tilgang kan bidrage til at indfri målet. Al magt til borgerne (effektmål/ydelsesmål) Det er borgerne, vi er her for. Det gælder i særlig grad, når de har brug for vores hjælp. Derfor skal vi sikre, at borgerne bestemmer over egen hverdag og den hjælp de får. Det skaber trivsel og livsglæde. Borgerne er eksperter i eget liv, og vi er borgernes medspillere og støtter det enkelte menneskes individuelle behov med vores faglighed. Det gør vi med stor respekt for den enkeltes privatliv. Det er borgeren, der bestemmer - altid og i alle situationer. Delmål 3: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgerens ønsker og behov (effektmål) Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har en høj kvalitet, og hvor borgeren har størst mulige indflydelse. I brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet spørges der til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres på. Grad af indflydelse på hjælpens udførelse R2008 R2009 R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Hvor tilfreds er du med hjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker og behov? (MP002) 4,1* ** 4,2 ** 4,25 ** 4,3 *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Borgerens tilfredshed med hjælpen er et vigtigt mål for kvaliteten. Det er jo i sidste ende borgernes oplevelse af hjælpen, der, sammen med fagligheden, viser, om vi som afdeling gør det godt. I disse år omlægges store dele af den kommunale service bl.a. gennem en mere rehabiliterende tilgang og ved at indføre velfærdsteknologi. Ambitionen er at fastholde et uændret højt tilfredshedsniveau hos borgerne. Der gennemføres tilfredshedsmålinger for alle borgere i fritvalgsområdet i lige år.
- 63 Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2008 R2009 R2010 B2011 B2012 Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen?* (MP001) 4,2 *** 4,1 *** 4,2 I hvilken grad får du den hjælp du er 4,4 *** 4,4 *** 4,4 bevilget?** (MP004) *Målet angiver et gennemsnitstal, hvor Meget Tilfreds tillægges værdien 5, Tilfreds 4, Hverken eller 3, Utilfreds 2 og Meget Utilfreds 1. **Målet angiver et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, Hverken eller tillægges værdien 3, I mindre grad tillægges værdien 2 og Slet ikke tillægges værdien 1. ***Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år. Ændringer i forhold til budget 2011-2014: Tidligere var Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboliger ligeledes en indikator. Fra og med 2010 ophørte denne tilfredshedsmåling, da bedømmelsen omfattes af tilsynet. Tilsynsbedømmelse som mål er taget ud, da der fremover er tale om en tilbagemelding i prosaform og ikke som tidligere en kvantitativ bedømmelse. Der var tidligere et delmål, der hed Vi skal tilbyde god mad tilpasset borgernes behov. Ernæringsområdet er fortsat meget vigtigt, men det har været sigtet med nærværende budgetmål, at anvende strategiens konkrete ordlyd. Dertil kommer, at tilfredshedsmålingerne i plejeboligerne jf. ovenstående er faldet bort fra 2010. Endelig var der tidligere delmål, der hed: Hjælp skal tilbydes ud fra borgernes individuelle behov målt ved indikatorerne afgørelse fra det sociale nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes samt tilfredshed med visitationen. Jf. ovenstående har vi søgt at holde os inden for strategiens rammer ift. valg af mål og delmål, hvorfor delmålet er valgt fra. Vi er sammen med borgerne (ydelsesmål) Det er i mødet med borgeren, at den gode pleje og omsorg skabes. Derfor luger vi ud i alt, som ikke bidrager til borgerens trivsel og livsglæde. Vi bruger faglighed, innovation og teknologi til at få mere tid sammen med borgerne. Vi skal gøre det enkelt for os selv og for borgeren. Den gode omsorg skabes, når vi er sammen med borgeren. Det er det, der giver mening. Delmål 4: I 2014 bruges ressourcerne i større omfang på borgerne frem for administrationen (ydelsesmål) (nyt mål) Vi vil helst bruge så meget tid sammen med borgerne som muligt. Derfor vil vi vedvarende udfordre brugen af tid på administration. Dette skal bl.a. afspejle sig i måden vi tilrettelægger arbejdet på og i vores tilgang til opgaveløsning. I 2008 var der, i Sundhed og Omsorg, 5112 ansatte i direkte borgerrettede funktioner mod 419 i administrative stillinger. Dette udgør jf. tabellen herunder en andel på 92,4%. Målet for 2014 er, at den andel af personalet der er borgerrettet er steget til 94%. Borgerrettet personaleandel (Nyt målepunkt) R2008 R2009 R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Andel af personalet, der har direkte borgerrettede funktioner* (MP121) 92,4% 92,8% 92,2% 92,6% 93,4% 93,5% 94%
- 64 *Opgørelsen tæller alle faggrupper fratrukket chefer, akademikere og HK ere, ligesom der er korrigeret for personale konteret på hovedkonto 6 Delmål 5: I 2014 er den direkte brugertid i fritvalgsområdet steget fra 56% til 58% (Ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her, de har den personlige kontakt med personalet, og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgeren med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Vi arbejder for at nå målet ved bl.a. at bruge velfærdsteknologi til at forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed og til at understøtte, at vi er mest mulig sammen med borgerne. Arbejdet med forenkling og fjernelse af unødige regler og dokumentation fortsætter. Samtidig øger vi fokus på kommunikation, gode arbejdsgange og hensigtsmæssig fordeling af opgaver i løbet af en arbejdsdag. Det skal øge den tid, vi bruger med borgerne og sikre god dialog med borgere og pårørende. Direkte brugertid på fritvalgsområdet R2009 R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Direkte brugertidsprocent (BTP) (MP029) 54,3% 56 56,2% 56,6% 57,3% 58% Se øvrige produktivitetstal i afsnit 7.2 Nogle af de faktorer, der kan påvirke den direkte brugertid i positiv retning er nedbringelse af sygefraværet og reduktion af arbejdsulykker. Sygefravær og arbejdsmiljø har været fokusområder i Sundhed og Omsorg i en årrække og initiativer i den forbindelse foregår på flere niveauer. Bl.a. arbejdes der systematisk med såvel det fysiske som psykiske arbejdsmiljø og afdelingen for Sundhed og Omsorg blev som en af de første arbejdsmiljøcertificeret i 2007. Effekter af sygefraværsindsats samt fokus på arbejdsmiljø (Nye målepunkter) R2009 R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Gennemsnitlig antal sygedage pr. medarbejder* (MP052) 20,4 17,9 16 15 14 13 773**** 12,9% (indeksår) 753 12,6% - 2,6% 733 12,3% -5,2% 713 11,9% -7,8% 693 11,6% -10,3% Antal arbejdsulykker** (MP122) *** Effekt på den direkte 54,40% 54,40% 54,81% 55,25% 55,73% 56,24% brugertidsprocent (btp) (MP123) *I Sundhed og Omsorg opgøres det gennemsnitlige antal sygedage som faktisk fravær pr. helårsansat, dvs, at opgørelsen trækkes ud af vagtplansystemet og ikke som den øvrige fraværsstatistik i Aarhus Kommune følger en 7-dages kalenderuge. **Omfatter både arbejdsulykker med og uden fravær. En overordnet målsætning for området er, at reducere antallet af arbejdsulykker med 25% fra 2010 til 2020. ***Opgørelsesmetoden fra 2010 og frem er ændret ift. tidligere og kan derfor ikke sammenlignes med
- 65 tidligere års opgørelser ****Antallet er et absolut tal. Samme medarbejder kan figurere flere gange. Procenttallet udtrykker andelen af helårsansatte (2010), der har været udsat for en arbejdsulykke. Nederste procentsats er udtryk for faldet i det absolutte antal arbejdsulykker Indførelsen af velfærdsteknologiske løsninger er en anden faktor, der skal bidrage til at imødekomme de store udfordringer Sundhed og Omsorg stå overfor, bl.a. ved at frigive tid samt forbedre arbejdsbetingelser for de ansatte. Velfærdsteknologi indføres desuden, hvor det giver mening, og hvor vi kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed. Målet er, at der er implementeret 10 velfærdsteknologiske løsninger ved udgangen af 2014. Disse initiativer forventes i 2014 at resultere i frigjorte ressourcer svarende til 25 mio. Delmål 6: I 2014 er antallet af frivillige, som faciliterer - og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne, steget med 15% (ydelsesmål) (nyt mål) En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af Omsorgspolitikken, der blev vedtaget af byrådet i 2009. Det konkrete mål er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed etableres ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Konkret iværksættes en målrettet indsats for at skabe brobygning mellem generationer, således at der hverves flere yngre frivillige til at yde en indsats på lokalcentre og i plejeboliger. Der etableres en frivilligportal, som skal bidrage til at synliggøre frivilligområdet og de samarbejdsmuligheder, som findes. Frivilligkoordinatorerne skal i samarbejde med lokale interessenter bidrage til udvikling af området, og målet er endvidere, at personalet på lokalcentrene får en øget bevidsthed om, hvordan frivillige kan indgå i dagligdagen på centrene. Antal frivillige, som faciliterer - og samarbejder med lokalcentre og plejehjem om aktiviteter for borgerne R2010 B2011 B2012 B2013 B2014 Antal frivillige Stigning i pct. (MP124) 1.752 1.840 (+5%) 1.927 (+10%) 1.962 (+12%) 2.015 (+15%) Ændringer i forhold til budget 2011-2014 Tidligere lød delmål 1: vi skal bruge så høj en andel af tid sammen med borgerne som muligt. Dette delmål er nu omformuleret i overensstemmelse med strategiens målsætning om en konkret stigning i brugertidsprocenten. Opgørelsen over direkte brugertid eksisterer således fortsat.
- 66 3. Særlige indsatsområder I Sundhed og Omsorg er der udarbejdet en strategi for perioden 2010-2014. I strategien er der formuleret en række mål for arbejdet i Sundhed og Omsorg, hvoraf de ovennævnte tre overordnede mål (ledetråde) samt delmål udgør en del af strategien. I Sundhed og Omsorg holder vi fokus på ledetrådene i hele strategiperioden. Omdrejningspunktet i strategien er, som det fremgår af de udvalgte budgetmål vores rehabiliterende indsats, indsatsen ifm. velfærdsteknologi og på frivillighedsområdet. At gennemføre samtlige mål under strategien udgør således vores særlige indsatsområder. 4. Beskrivelse af ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Opgaver: Drift af lokalcentre og plejeboliger Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Rehabilitering Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Inddragelse af frivillige og civilsamfund Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg 5. Organisation Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er organiseret med det formål at tilgodese borgeren bedst muligt. Lokalcentrene er kernen i organisationen det er herfra, at pleje, sygepleje, praktisk hjælp, madservice, aktiviteter og træning leveres. Afdelingen for Omsorg og Udvikling har det overordnede ansvar for driften af lokalcentrene. Ligeledes varetages samarbejdet med frivillige, pårørende, brugerråd, beboer- pårørenderåd samt personaleuddannelse m.v. her. Sundhed og Velfærdsafdelingen har primært sigte på de tværgående opgaver i form af at rådgive og koordinere specialer indenfor 3 hovedområder: 1) Sundhedsfagligt område 2) Specialiseret område og 3) Teknisk område. Økonomi og Personale har bl.a. ansvaret for udbetaling af pension og boligstøtte, den overordnede økonomistyring, IT-understøttelse af forretningen, borgerjournalen samt personalemæssige forhold. Strategi, Sekretariat og kommunikation har ansvar for betjening af rådmand og direktør samt HMU, Ældrerådet, Sundheds- og omsorgsudvalget og Det Sociale Forbrugerråd og har bl.a. ansvar for undervisning inden for MED og arbejdsmiljø i hele Aarhus Kommune.
- 67 6. Supplerende nøgletal Nettodriftsudgifter til ældre- og handicapområdet budget 2011 Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ældreområdet, 65 årige og derover 1 5.493 5.402 6.480 5.978 6.212 5.896 Handicappede, 18-64 årige 2 3.113 3.517 3.368 3.617 4.745 2.975 Sindslidende, 18-64 årige 667 798 655 1.076 614 891 Sikringsydelser m.m. 65 årige og derover 3 500 574 571 495 589 498 I alt 9.773 10.291 11.074 11.166 12.160 10.260 1) Indeholder væsentligste udgifter vedr. tilbud til ældre over 65 år 2) Indeholder væsentligste udgifter vedr. specialiserede tilbud til yngre handicappede 3) Indeholder udgifter til personlige boligydelser m.m. Sundhedsområdet: Udgifter pr. indbygger på medfinansieringsområdet budget 2011 Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Stationær somatisk behandling 789 632 796 1.166 893 868 Ambulant somatisk behandling 672 614 640 603 673 600 Stationær psykiatrisk behandling 66 47 33 62 41 88 Ambulant psykiatrisk behandling 91 61 60 138 83 153 Sygesikring 276 197 239 201 217 295 Genoptræning under indlæggelse 59 67 33 70 70 32 Samlede udgifter på medfinansieringsområdet 1.953 1.618 1.801 2.240 1.977 2.036
- 68 Udgifter til ambulant træning/genoptræning og vederlagsfri fysioterapå pr. indbygger budget 2011 Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning efter SUL 84 521 116 84 113 77 140 Specialiseret ambulant genoptræning efter sygehusudskrivning 34 29 21 36 38 38 efter 140 Genoptræning og træning efter SEL 86 176 0* 71 6 79 81 Genoptræning/træning i alt 294 550 208 126 230 196 Vederlagsfri fys. SUL 140 162 136 177 139 192 112 Træning i praksissektor i alt 162 136 177 139 192 112 Udgifter til sundhedsfremme og forebyggelse Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Sundhedsfremme og forebyggelse 41 49 104 113 76 183 Udgifter til færdigbehanlede patienter Kr. pr indbygger Aarhus Odense Aalborg Esbjerg Randers København Færdigbehandlede somatiske patienter 8 17 7 5 2 36 Færdigbehandlede psykiatriske patienter 24 4 13 3 5 42 Sektorens regnskabsresultat fordelt på udgiftsområder for år 2009: Opgave R2009 Praktisk hjælp og pleje i plejeboligerne 755 Praktisk hjælp og pleje, frit valg 560 Hjælpemidler 132 Sygepleje 130 Madservice, café og rengøring 90 Aktivitet og træning 83 Frivillighedsområdet 11 Administration på lokalcentre m.v. 112 Køb og salg andre kommuner og MSB 41 Handicapkørsel 29 Bygningsdrift, servicearealer 39 SOSU-uddannelser 54 Øvrige 129 I alt inkl. øvrige 2.165
- 69 7. Ressourcer 7.1 Tidligere år Sektorens regnskabsresultat for årene 2007 til 2010 og budget for 2011: R 2007 R 2008 R 2009 R 2010 B 2011-1.000 kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 3.320.347 3.252.496 3.389.572 3.437.154 3.359.473 Nettoanlægsudgifter 228.152 66.987 246.418 231.569 629.990 Gennemsnitl. personaleforbrug 5.528 5.483 5.627 5.666 5.759 7.2 Kommende år Sektorens budget for 2011 til 2015: B 2011* BO 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015-1.000 kr. i 2012-priser - - antal fuldtidsansatte - Nettodriftsudgifter 3.359.473 3.392.100 3.411.161 3.434.516 3.459.837 Nettoanlægsudgifter 629.990 473.426 134.946 16.523 16.523 Gennemsnitl. personaleforbrug 5.759 5.538 5.591 5.635 5.675 *) Budget 2011 er fremskrevet til 2012-priser med KL s vægtede fremskrivningsprocenter Budgetforudsætningerne er ændret vedr. almene boliger, ikke-styrbare hjælpemidler og vederlagsfri fysioterapi (det ikke-styrbare sundhedsområde). Sektor 3.31 overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 1.000 kr. i 2011-priser - 1.000 kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) 2.395.342 2.462.754 2.486.616 2.502.207 2.522.599 Nettobudget 2.377.556 2.462.749 2.486.611 2.502.201 2.522.593 Forventet overskud/underskud 2) 17.786 6 6 6 6 Status, ultimo 3) 43.006 43.012 43.017 43.023 43.028 1) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der med tilpasning af budget til rammen. Afvigelsen mellem budget og ramme i budgetperioden er udelukkende af teknisk karakter. Sektor 3.32 overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 1.000 kr. i 2011-priser - 1.000 kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) 78.649 21.636 21.636 16.523 16.523 Nettobudget 79.686 21.636 21.636 16.523 16.523 Forventet overskud/underskud 2) -1.036 0 0 0 0 Status, ultimo 3) -1.036-1.036-1.036-1.036-1.036 1) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der med tilpasning af budget til rammen.
- 70 Sektor 3.37 overskud/underskud og status for 2011 til 2015: B/R 2011 B 2012 BO 2013 BO 2014 BO 2015 1.000 kr. i 2011-priser - 1.000 kr. i 2012-priser - Forventet ramme 1) 100.233 102.411 102.730 102.730 102.730 Nettobudget 99.967 102.429 102.748 102.748 102.748 Forventet overskud/underskud 2) 266-18 -18-18 -18 Status, ultimo 3) 8.027 8.009 7.990 7.972 7.954 1) Nettobudgettet er afgrænset til rammebelagte områder. I budget 2011 er der tale om ajourført budget. 2) Overskud/underskud = ramme - nettobudget (+: overskud; -: underskud). 3) Status ultimo korrigeres fra år til år med overskud/underskud og rentetilskrivning. I henhold til de vedtagne styringsprincipper budgetlægges der med tilpasning af budget til rammen. Afvigelsen mellem budget og ramme i budgetperioden er udelukkende af teknisk karakter. Produktivitetstal for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg R2008 R2009 R2010 B2011 B2012 1. Direkte brugertid fritvalg I 52,9% 54,3% xx,x% 56,2% 56,6% 2. Ansatte pr. plejebolig II 0,92 0,92 0,91 0,92 0,92 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 32,3 33,0 33,6 34,0 35,0 III 4. Antal modtagere pr. træningspersonale 63,4 66,8 66,8 67,0 68,0 IV 5. Pris pr. gennemførte rehabiliteringsforløb 8.000 12.000 11.000 I Brugertidsprocenten (BTP) for pleje og praktisk hjælp i fritvalg i dagtimerne II Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureauforbrug i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til det gennemsnitlige antal plejeboliger III Sygeplejersker i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp IV Terapeuter i fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp V Ingen gennemførte forløb før september 2010. Den lave pris for gennemførte forløb skyldes, at det var de mindre komplekse borgere blev taget i 2010, da indsatsen blev iværksat. Der forudsættes en 5% produktivitetsstigning pr. år fra 2011 Produktivitetstallene 1 og 2 vedrører pleje og praktisk hjælp, som er den væsentligste ydelse i Sundhed og Omsorg med et omfang på 1,3 mia. pr. år. Antallet af plejeboliger faldt med netto 171 (som følge af ombygninger) i 2010, hvilket resulterede i en lidt lavere produktivitet på dette område. Det forventes, at produktiviteten fremadrettet ligger på tidligere års niveau. Produktivitetstallene 3 og 4 vedrører sygepleje og træning, som er de væsentligste ydelser efter pleje og praktisk hjælp. Med hensyn til antal modtagere pr. sygeplejerske forventes det at stige de kommende år. Det samme gælder for antal modtagere pr. terapeut. Det skal også ses i lyset af effektiviseringerne som følge af budgetforliget for 2011. Produktivitetstallet for 5 vedrører Grib hverdagen, der indfører en rehabiliterende tilgang.