Service for ældre og handicappede

Transkript

1 Service for ældre og handicappede 1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg yder hjælp til pleje og praktiske opgaver ud fra en samlet vurdering af den enkelte borgers behov og ressourcer. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg er ansvarlig for sundheds- og omsorgsområdet i Aarhus Kommune. Afdelingen har disse opgaver: Drift af lokalcentre og plejehjem Pleje og praktisk hjælp til alle borgere uanset alder Hjælpemidler til alle borgere uanset alder Aktivitets- og sundhedsfremmetilbud Sundhedsfremme, forebyggelse og genoptræning i hele Aarhus Kommune Madproduktion og drift af caféer på lokalcentre Kørselsordninger Administration af pension, boligstøtte og personlige tillæg I 2011 gennemførte Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg den sparerunde, som blev vedtaget af Byrådet januar samme år. En væsentlig del af besparelserne var rettet mod øget brug af velfærdsteknologi, der bl.a. skal gøre borgerne bedre i stand til at klare sig selv og dermed blive uafhængig af hjælp fra kommunen. Samtidig blev besparelserne for 2012 forberedt allerede i 2011, herunder væsentlige strukturændringer i lokalområderne, hvor antallet af områder reduceres fra 13 til 9, samt en betydelig omlægning af visitationsopgaverne i retning af en tættere tilknytning til lokalområderne. I løbet af 2011 blev dele af serviceniveauet tillige ændret. Bl.a. lægges der op til at færre borgere, vel at mærke efter en konkret individuel vurdering, får praktisk hjælp. I stedet tilbydes borgeren øvelser, så hun/han på sigt selv kan foretage den praktiske hjælp, alternativt købe en robotstøvsuger eller få hjælp fra familie eller pårørende. Der er endvidere sat yderligere tempo på implementering af velfærdsteknologi. Der er eksempelvis igangsat forsøg med robotstøvsugere i plejeboliger og servicearealer, forsøg med trykfølsomme skærme samt dokumentation i borgerens eget hjem. Siden 2010 har Sundhed og Omsorg gennemført et projekt Grib Hverdagen med et rehabiliterende sigte med henblik på at hjælpe borgerne til at klare sig uden hjælp fra kommunen. Dette projekt har allerede på et tidligt tidspunkt vist så positive resultater, at der i 2011 blev omprioriteret 10 mio. fra frit valgs området til Grib Hverdagen så det er blevet muligt, at øge den rehabiliterende indsats. 2. Mål for effekt og ydelser 2.1. Overordnede effektmål Sundhed og Omsorg har i 2011 haft følgende overordnede mål: Vi holder borgerne væk fordi de gerne vil klare sig selv Al magt til borgerne fordi det er dem vi er for Vi bruger tiden med borgerne fordi det er i mødet med borgeren, at den gode omsorg skabes

2 Delmål og målopfyldelse Vi holder borgerne væk Delmål 1: Vi skal skabe de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse (Effektmål) Aarhus Kommunes Sundhedspolitik skal medvirke til opnåelsen af dette mål. Den skal give overblik over sundhedstilbud og udvikle sundhedstilbud for forskellige målgrupper, og samtidigt medvirke til udvikling af kompetencer for at fremme sundhed i hverdagen for borgere og ansatte. En indikator på effekten af indsatsen er middellevetiden (dvs. hvor gammel forventes en nyfødt i dag at blive). I 2007 satte Regeringen et mål om, at middellevetiden skal øges med 3 år i løbet af de følgende 10 år målet for Aarhus Kommune er, at middellevetiden øges mere end dette. Opgørelserne over middellevetiden blev før 2012 ikke lavet systematisk. Derfor anvendes gennemsnitsalder ved død som indikator for, om vi har skabt de bedst mulige betingelser for sundhedsfremme og forebyggelse i Aarhus Kommune. I perioden 2001 til 2006 er gennemsnitsalderen ved død i Aarhus Kommune steget med 1,4 år. Dette svarer til udviklingen i middellevetiden. Målet er, at gennemsnitsalderen ved død i Aarhus Kommune stiger mere end 0,3 år pr. år, så den over 10 år øges med mere end 3 år anvendes som basisår for den samlede udvikling i gennemsnitsalder ved død, da det var i 2007, at kommunerne fik nye opgaver på sundhedsområdet. Her var gennemsnitsalderen ved død 74,6 år. Gennemsnitlig levetid Gennemsnitlig levetid* 76,2 75,8 0,40 *Målt som gennemsnitsalder ved død Udvikling i gennemsnitlig levetid Tekst Målet for gennemsnitlig levetid* >74,9 >75,2 >75,5 >75,8 Faktisk gennemsnitlig levetid 75,3 75,4 75,9 76,2 *Målt som gennemsnitsalder ved død Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede, og at målsætningen om en stigning på 0,3 år fra 2010 til 2011 er nået. Tendensen er opadgående, men skal dog ses over en længere årrække, idet der kan være udsving i begge retninger for et givent år. Delmål 2: Vi skal have fokus på den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv (effektmål)

3 Undersøgelser viser, at borgere, der ikke modtager hjælp, har den største livsglæde, hvilket formentlig skyldes bedre helbred og de større udfoldelsesmuligheder mv. der følger heraf. Målet med indsatsen er derfor, at borgeren kommer til at klare sig selv bedst muligt. En af måderne, hvorpå målet kan nås, er ved at udnytte mulighederne for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse. Eksempelvis har Sundhed og Omsorg ansvaret for træning efter Serviceloven og Sundhedslovens 140. Visitator skal under sit visitationsbesøg sørge for at afdække borgernes ressourcer og have øje for at fremme den enkelte borgers mulighed for at klare sig selv, med henblik på at øge borgerens livskvalitet. Der bliver ofte visiteret til træning i stedet for midlertidig hjemmehjælp. Der er i forlængelse heraf en forventning om, at indsatsen vil kunne aflæses i et mindre behov for pleje og praktisk hjælp. Andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp* (Frit valg) Andel af borgere over 65, der ikke får praktisk hjælp (frit valg) (MP 087) 86,1% 84,0% 2,1 *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet. Udvikling i andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp* (Frit valg) Målet for andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) ** ** 83,0% 84,0% Faktisk andel borgere over 65 år, der ikke får praktisk hjælp (Frit valg) 82,0% 82,7% 84,3% 86,1% *Beregnes som andelen af borgere, der ikke modtager praktisk hjælp i fritvalgsområdet, i forhold til det samlede antal borgere over 65 år i fritvalgsområdet ** Nyt mål fra 2010 Opgørelsen viser, at der er målopfyldelse på målet i forhold til det budgetterede. Tendensen er klart opadgående, hvilket indikerer, at den rehabiliterende tilgang til opgaveløsningen har den tilsigtede virkning. Vi tilsigter, at ethvert besøg hos borgeren i princippet er et forebyggende besøg. Det betyder, at medarbejderne i Sundhed og Omsorg altid har fokus på at støtte borgeren til, at blive bedre til selv at klare de daglige gøremål. Borgernes oplevelse af dette er målt via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet. Borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål I hvilken grad er du enig i, at personalet støtter dig i at blive bedre til at klare de daglige gøremål (Frit valg) (MP088) ** 3,70* ** *Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, 1. **Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Udvikling i borgernes oplevelse af, om medarbejderne støtter dem til at blive bedre til at klare de daglige gøremål I hvilken grad er du enig i, at personalet støtter dig i at blive bedre til at klare de daglige gøremål (Frit valg) (MP088) * * 3,70** *** Faktisk opnåelse * * 3,83** ***

4 *Indikatoren er først målt fra ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, 1. ***Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Undersøgelsen er ikke foretaget i 2011, hvorfor det ikke kan konstateres om der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede. I 2010 blev undersøgelsen gennemført, hvor målet om at borgeren skal have en positiv oplevelse af, at personalet støtter dem i at blive bedre til at klare de daglige gøremål, var mere end opfyldt. Al magt til borgerne Delmål 1: Vi giver hjælp af høj kvalitet, med respekt for borgernes ønsker og behov (effektmål) Status og målopfølgelse: Trivsel for det enkelte menneske er et grundlæggende princip for de omsorgsydelser, der leveres af Aarhus Kommune. Trivsel betyder blandt andet, at man har mulighed for at tilrettelægge tilværelsen efter egne behov, forventninger og mål. Vi bestræber os derfor på at yde en hjælp, der har høj kvalitet, og hvor borgeren har den størst mulige indflydelse. Via brugerundersøgelsen på fritvalgsområdet har vi traditionelt spurgt til, om borgeren oplever at have indflydelse på den måde hjælpen udføres. Undersøgelsen gennemføres hvert andet år i lige år og er derfor ikke foretaget i Tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet Hvor tilfreds er du alt i alt med hjælpen? (MP001) ** 4,1* ** I hvilken grad får du den hjælp du er bevilget (MP 004) ** 4,4* ** * Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, 1. ** Undersøgelsen er ikke foretaget i 2011 Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i fritvalgsområdet R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Udvikling i hvor tilfredse borgerne alt i alt er med hjælpen (MP001) 4,01* 4,04* ** 4,1* ** Udvikling ift. i hvilken grad borger får den hjælp de er bevilliget (MP004) 4,42* 4,44* ** 4,4* ** * Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, 1. ** Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Som nævnt foretages undersøgelsen kun i lige år, hvorfor det ikke kan konstateres om der er målopfyldelse i forhold til det budgetterede. I 2010 blev undersøgelsen gennemført, hvor målene om den samlede tilfredshed med pleje og praktisk hjælp samt tilfredshed med, at borgerne får den hjælp de er bevilget, blev opfyldt. Udvikling i tilfredshed med pleje og praktisk hjælp i plejeboligerne

5 Hvor tilfreds er du alt i alt med personalet? (MP059) 4,2** * 4,3** * * Hvor tilfreds er du med den personlige pleje? (MP062) 4,06** * 4,0** * * * Undersøgelsen er kun blevet gennemført i ulige år. Fra 2010 bortfald den helt ** Målet er et gennemsnitstal, hvor I høj grad tillægges værdien 5, I nogen grad tillægges værdien 4, 1 Tilfredshedsundersøgelserne i plejeboligerne gennemføres ikke længere. Delmål 2: Vi skal tilbyde god mad tilpasset borgernes behov (effektmål) Status og målopfølgelse: Sundhed og Omsorg tilbyder varieret og veltillavet mad til borgere, der ikke selv er i stand til at lave mad. Tilfredsheden med madtilbuddet måles via tilfredshedsundersøgelser. Brugertilfredshed - madservice Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? (MP061) * 4,0 * Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg) (MP025) ** 4,1 ** Café på lokalcenteret (MP072) ** 4,2 ** Byens Mad (MP089) ** 4,1 ** *Undersøgelsen er hidtil blevet gennemført som et interview/samtale i ulige år, men er som øvrige brugerundersøgelser i plejeboligerne bortfaldet helt fra 2011 ** Undersøgelsen foretages kun i lige år Udvikling i brugertilfredsheden - madservice Hvor tilfreds er du med maden (plejeboliger)? 4,06 * 4,00 * * Hvor tilfreds er du med madordningen alt i alt (frit valg)? 4,05 4,04 ** 3,96 ** *Undersøgelsen blev gennemført som et interview/samtale i ulige år indtil 2009, hvor undersøgelser i plejeboligerne ophørte ** Undersøgelsen gennemføres kun i lige år Brugerundersøgelser på Fritvalgsområdet gennemføres ikke i ulige år, hvorfor det ikke kan vurderes, hvorvidt målet er opnået. I plejeboligerne ophørte undersøgelserne med at blive gennemført i 2010, hvorfor det heller ikke her er muligt at vurdere, hvorvidt målet er opfyldt. Delmål 3: Hjælp skal tilbydes ud fra borgernes individuelle behov (effektmål/ydelsesmål) Hjælp skal tildeles ud fra en individuel, korrekt vurdering af borgerens samlede situation og behov og ud fra den gældende lovgivning. Der foretages registreringer af antallet af sager, hvor kommunens afgørelse stadfæstes i Det Sociale Nævn inden for områderne pleje, praktisk hjælp, madservice, afløsning/aflastning, træning, hjælpemidler, boligindretning samt pension og boligstøtte. Afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes Afgørelser Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 100 % 95,0% 5,0%

6 Pension (MP064) 100 % 95,0% 5,0% Boligstøtte (MP065) 95,8% 95,0% 0,8% Udvikling i afgørelser fra Det Sociale Nævn, hvor kommunens afgørelse stadfæstes R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Pleje, praktisk hjælp, mv. (MP063) 90,5% 96,4% 91,9% 96,6% 100% Pension (MP064) 100% 100% 100% 100% 100% Boligstøtte (MP065) 84,6% 100% 90,9% 100% 95,8 % Målet er nået for alle tre typer afgørelser, hvilket er meget tilfredsstillende. I sager vedrørende såvel pleje, praktisk hjælp, mv. og pension, er endog samtlige afgørelser blevet stadfæstet. Ud over stadfæstelser vedr. pensionssager er tendensen svingende om et relativt højt niveau, hvilket overordnet set er meget tilfredsstillende. Borgernes tilfredshed med den tildelte hjælp er traditionel blevet målt i den årlige brugertilfredshedsundersøgelse af visitationen. Målet afspejler, hvorvidt visitationen gennemføres med inddragelse af borgerens egen vurdering af behov. Det er imidlertid blevet besluttet, kun at gennemføre målingen hvert andet år (lige år). Der kan således ikke afrapporteres for Udvikling med tilfredshed med den tildelte hjælp R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 Tilfredshed * 4,09 4,31 ** *** *Målet er nyt for 2008 ** Af uvisse årsager faldt undersøgelsen ud sidste år *** Undersøgelsen gennemføres ikke i ulige år Målingerne fra 2008 og 2009, viser at der var stor tilfredshed med visitationen. En af forklaringerne er visitationens anvendelse af Fælles Sprog 2 som vurderingsredskab, som gør, at visitationen i højere grad kommer omkring borgerens samlede situation og behov. Vi bruger tiden med borgerne Delmål 1: Vi skal bruge en så høj andel tid sammen som muligt (ydelsesmål) For borgerne er det tiden sammen med personalet, der tæller. Det er her de har den personlige kontakt med personalet og her de får hjælp til det, de ikke selv kan. Den direkte brugertid måles ved at sammenholde antal leverede timer hos borgerne med den forbrugte normering inklusive udgifter til vikar. Ud over den direkte brugertid består arbejdstiden også af ferie, møder, kurser, transporttid og sygefravær. Direkte brugertid på fritvalgsområdet Direkte brugertid (MP029) Brugertidsprocent* X % (56%) 54,2% Note: Målet er et gennemsnit for både pleje og praktisk hjælp. *Pga. ny opgørelsesmetode er målet parallelforskud i nedadgående retning med 1,8 procentpoint Udvikling i direkte brugertid på fritvalgsområdet

7 Direkte brugertid (MP029) * Brugertidsprocent ny opgørelse * *Målet har ikke været udviklet før 2009 **Ny opgørelsesmetode af brugertidsprocenten ,6% 54,3% 56,2% 53,9% ** Som følge af en ny beregningsmetode af brugertidsprocenten er målet parallelforskudt i nedadgående retning med knap 2 procentpoint. Målet er fortsat, at brugertidsprocenten skal stige med i størrelsesorden 2 procentpoint fra 2010 til Btp beregningen følger medio april 3. Særlige indsatsområder Styrkelse af træningsområdet I 2011 er der på forskellig vis arbejdet videre med at styrke og udvikle træningsområdet; herunder bl.a. større fokus på den rehabiliterende tilgang i opgaveløsningen. I sundhed og Omsorg arbejdes der fortsat for at tilbyde evidensbaseret og meningsfuld ambulant træning, genoptræning, funktionsrettet og vedligeholdende træning samt rehabilitering til borgerne i Aarhus Kommune. Vi har i 2011 arbejdet videre på, at borgerne i Aarhus Kommune skal opleve træningsindsatsen som et koordineret og sammenhængende forløb med fokus på borgerens hverdagsliv, tværfaglighed og rehabilitering. Vi er samtidig godt i gang med at gennemføre et paradigmeskifte på området, hvor terapeuterne skal være mønsterbryderne. Dette sker ved at arbejde på en større udbredelse af den terapeutfaglige tilgang til borgerne og styrke alle de sundheds- og plejefaglige medarbejderes viden om træning og rehabilitering. Dette giver borgerne bedre forudsætninger for at: fungere længst muligt i selvvalgt bolig og nærmiljø øge livskvalitet og selvstændighed i daglige aktiviteter deltage i socialt liv og samfundsaktiviteter Resultater 2011: Projekt Grib Hverdagen har nu haft omkring 1300 borgere i rehabiliteringsforløb siden opstarten i september I 2011 blev i alt 504 borgere selvhjulpne; svarende til 46 %. Over 70 % af de undersøgte borgere har fået forbedret deres funktionsevne under forløbet. I 2011 blev nye tværfaglige rehabiliteringsteams etableret, så der ved årsskiftet 2011/2012 var 24 Grib Hverdagens teams. Grib Hverdagen er nu udvidet til at dække døgnets 24 timer Omsorgshotel Vikærgården har i 2011 været under omlægning og ombygning med henblik på klargøring til relancering af Vikærgården som døgnrehabiliteringsenhed og velfærdsteknologisk eksperimentarium fra maj Planlægning af hjemtrækning af yderligere genoptræningsopgaver i eksisterende faciliteter i Sundhedsenhederne ved lokalcentrene samt Ortopædisk genoptræningscenter. Bl.a. løser sundhedsenhederne nu genoptræningsopgaver for de borgere, der samtidigt visiteres til tilbud til Grib Hverdagen, da det giver mere smidige borgerforløb. Opstart på udarbejdelse af sundhedsfaglige vejledninger til det sundhedsfaglige personale bl.a. på træningsområdet med henblik på at sikre træningsforløb af ensartet, høj faglig kvalitet. Udarbejdelse af sundhedsfaglige vejledninger sker løbende i takt med den faglige udvikling, ny faglig viden eller nye vejledninger f.eks. fra Sundhedsstyrelsen. Der er udarbejdet forløbsprogram for muskel-skelet lidelser (lænderygsmerter). Forløbsprogrammet er udarbejdet i samarbejde med Region Midtjylland, de øvrige 18

8 kommuner i regionen, almen praksis samt repræsentanter fra Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse Aarhus Kommune har modtaget 7,7 mio. kr. over 3 år til styrket indsats på hjerneskadeområdet. Indsatsen omfatter tværmagistratslig koordinering af indsatsen (én indgang for borger) samt midler til kompetenceudvikling blandt personalet om hjerneskade Sundhedsstyrelsen har, som led i Kræftpakke 2, udarbejdet et forløbsprogram for rehabilitering af kræftramte. Aarhus Kommune er i dialog med relevante samarbejdspartnere i forhold til at udvikle et tilbud til kommunens borgere i forbindelse med implementeringen af forløbsprogrammet Borgerinddragelse og brugerstyring Sundhed og Omsorg har i 2011 fortsat arbejdet med at opnå øget borgerinvolvering ift. tilbud og ydelser. Målet har været at inddrage borgerne så det skabes øget ejerskab og tilhørsforhold til lokale tilbud og institutioner. Det har ligeledes været målet at der skulle udvikles nye initiativer, der kunne styrke borgerinddragelse og brugerstyring, ligesom allerede afprøvede tiltag skulle udbredes. Inden for dette indsatsområde er det i 2011 blevet iværksat følgende: Resultater i 2011 Der er blevet sat fokus på kulturen blandt fagpersonale i forhold til nedbrydelse af barrierer for øget borgerinddragelse. Der afprøves nye metoder for borgerinddragelse i såvel plejeboliger som i og omkring lokalcentrene; en understøttelse af, at visionen om lokalcentre som åbne borgerstyrede huse Initiativer for udvikling af brugerstyrede cafeer er igangsat i de daværende 13 lokalområder Model for sammenlægning og samarbejde mellem beboer- og pårørenderåd samt afdelingsbestyrelse er afprøvet i ét lokalområde. Modellen ønskes udbredt til flere plejeboligenheder, da den giver et godt grundlag for samarbejde og synliggørelse af behov og ønsker hos beboere og pårørende. Ligeledes bevirker samarbejdet et bedre økonomisk fundament for de enkelte bestyrelser/råd samt mulighed for igangsættelse af flere aktiviteter Kommunens 5 frivillighuse er alle overgået til brugerstyret organisering, hvor Fristedet Skæring er 100 % brugerstyret. Denne model er under evaluering med henblik på udbredelse til lokalcentre og frivillighuse Inddragelsen af frivillige En styrkelse af det frivillige arbejde er en del af Omsorgspolitikken, der blev vedtaget af byrådet i De frivilliges indsats styrker sociale netværk og fællesskaber. Frivillige og borgere står for en bred vifte af aktiviteter og skaber gensidig livsglæde og livskvalitet. Det konkrete mål med denne indsats er at styrke fokus på, hvordan frivillige og borgere i øget omfang kan indgå i samarbejde med lokalcentrene omkring skabelse af aktiviteter og tilbud for borgere i lokalområdet. I 2011 har Sundhed og Omsorg haft fokus på det frivillige arbejdes forebyggende effekt. Et gensidigt samarbejde mellem frivillighed og faglighed er etableret ud fra en helhedsorienteret indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse for de ældre borgere i Aarhus Kommune. Resultater i 2011 Frivilligkoordinatorerne har samarbejdet med lokale interessenter om udvikling af frivilligområdet. Dette har givet personalet på lokalcentrene en øget bevidsthed om, hvordan frivillige kan indgå i dagligdagen på centrene

9 Lokal undervisning og forventningsafstemning på lokalcentre og i plejeboliger, hvor frivilligkoordinatorerne har indgået som undervisere lokalt samt deltaget på teammøder med henblik på at øge bevidstheden blandt personalet om samarbejdet med frivillige. Udviklet og gennemført introduktionsforløb for frivillige i samarbejde med det lokale personale 200 medarbejderrepræsentanter har gennemført 1-dags kompetenceudviklingskursus målrettet arbejdet med frivillige Etablering af samarbejdsaftaler med frivillige foreninger på følgende områder: Våge- og aflastningstjeneste for døende og deres pårørende Samarbejde med foreninger til borgere i svære livssituationer (aflastning, ledsagere, våge) Dansk Arbejder Idræt uddannelse af frivillige instruktører til idræt målrettet seniorer VIA-university: samarbejdsaftale målrettet marselisløb for ældre i kørestol Samarbejdsaftale Dansk Røde Kors: besøgstjeneste til plejeboliger Der er påbegyndt en række af pilotprojekter målrettet brobygning mellem generationer: Samarbejde med mødregrupper/plejeboliger, Samarbejde mellem lokalcentre/folkeskoler, Samarbejde med VIA-ergoterapeutuddannelsen, Samt hvervning af yngre frivillige til plejeboliger og cafeområdet. Alle disse initiativer har vist sig succesfulde, og skal derfor udbredes til flere lokalcentre i Der er sammen med de andre magistratsafdelinger etableret en frivilligportal, som skal bidrage til at synliggøre frivilligområdet: Endelig kom vi, i Sundhed og Omsorg, ved udgangen af 2011 op på et samlet antal frivillige på godt 2030 personer, der aktivt initierer eller faciliteter aktiviteter for ældre på lokalcentre og frivillighuse. Det svarer til en stigning på 16,1% alene fra 2010 til Supplerende nøgletal R2007 R2008 R2009 R2010 R Direkte brugertid fritvalg* 50,2% 50,8% 52,9% 53,8% (afventer) 2. Ansatte pr. plejebolig** 0,90 0,86 0,87 0,94 0,89 3. Antal modtagere pr. sygeplejerske 37,2 35,6 36,3 35,0 35,0 *** 4. Antal modtagere pr. træningspersonale**** 36,5 41,8 44,1 **** **** ** Antal fuldtidsstillinger i plejeboliger (excl. sygeplejersker og træningspersonale) og vikarbureau i plejeboliger omregnet til stillinger i forhold til den gennemsnitlige antal plejeboliger *** Antal fuldtidsstillinger i forhold til antal modtagere af pleje og praktisk hjælp **** Pga. omstrukturering fra aktivitetsafdelinger til sundhedsklinikker kan tallet ikke opgøres som tidligere og er derfor ikke sammenligneligt. Produktivitetstallet udgår fra budget 2013.