Netværket omkring Det Arabiske Initiativ Nyhedsbrev nr. 53 Den 13.september 2007 Kære Netværksdeltager Den 1/9 åbnede nye danske ambassader i Libanon, Marokko og Jordan. I dette nyhedsbrev bringer vi en personlig hilsen fra de tre nye ambassadører hvem er de, hvad er deres baggrund og hvilke visioner har de for deres arbejde? Læs mere her Marokkanerne gik til valg den 7.september, og stik imod alle forventninger blev det ikke det islamistiske parti PJD, der løb med sejren. Julie Pruzan-Jørgensen, kandidatstipendiat på DIIS, var i Marokko for at følge valget på nærmeste hold. Læs interview med hende her Tegningesagen og de danske vikinger er temaet for en ny tv-føljeton, der ruller hen over de mellemøstlige tv-skærme i løbet af Ramadanen. Læs mere her I Speciale Special stiller Barbara le Svarre skarpt på den iranske reformatoriske tænker Abdolkarim Soroush, der er et eksempel på den reformatoriske tendens, der finder sted i den muslimske verden. Læs mere Næste nyhedsbrev udkommer torsdag den 11. oktober. Deadline for inputs fredag den 5. oktober. Inputs og kommentarer sendes til Camilla Wass på cw@dccd.dk Du kan stadig nå at sende os din mening om nyhedsbrevet! Vi vil rigtig gerne have din respons på, hvordan du bruger nyhedsbrevet i dit daglige arbejde. Så vi vil bede dig om at udfylde et spørgeskema det består af 5 spørgsmål, der alle kan udfyldes som multiple choice og det tager kun 5 minutter. Link til spørgeskema: http://www.dccd.dk/dai/question.nsf/questions?openform Stor interesse for fyraftensmøde Vi vil også gerne sige tak for et særdeles velbesøgt møde om kultur og ytringsfrihed i Mellemøsten, som blev afholdt på CKU den 6.september. Flere af deltagerne på mødet viste stor interesse for at bruge filmen Borderlands i forbindelse med dialogprojekter i Mellemøsten og i undervisningssammenhæng. Vi er netop nu i gang med at undersøge mulighederne for en bredere distribution af filmen. Hvis du er interesseret i at bruge filmen i forbindelse med dit arbejde i Mellemøsten, så send en mail til Camilla Wass på cw@dccd.dk
INDHOLD : Aktuelle besøg Marokkanske eksperter på besøg i danske fængsler Minister fra Yemen møder danske NGO er Medier Vikingerne og tegningesag tema for Ramadanføljeton Ungdom Ny Unge-Mellemøstpulje Regionalt historiefortællingsprojekt på vej Workshops for unge i Amman Dansk-Egyptisk Dialoginstitut Egyptiske parlamentarikere på skolebænken Nye artikler på www.dedi.org.eg Religiøs dialog Salam on Tour Nyt om stillinger Trine Mach ny formand for Mellemfolkeligt Samvirke Ny fuldmægtig på MENA kontoret Nyt fra Udenrigsministeriet Tre nye ambassader åbner i den arabiske region Præsentation af de nye ambassadører Nyt fra regionen Marokkansk valg fuldt af overrraskelser Kalender Debat og inspiration Reformatoriske tendenser i Islam
AKTUELLE BESØG Marokkanske eksperter på besøg i danske fængsler I denne uge har to marokkanske fængselschefer været i Danmark for at give gode råd til, hvordan forholdene for muslimske fanger i de danske fængsler kan forbedres. Besøget er en del af Kriminalforsorgens samarbejde med det marokkanske fængselsvæsen, og de to gæster har besøgt fængslerne i Ringe, Nyborg og København, hvor de har talt med både indsatte og personale. I næste nyhedsbrev kan du læse mere om, hvad der er kommet ud af det marokkanske besøg. For flere informationer, kontakt Claus Wenzel Tornøe på Claus.WenzelTornoe@kriminalforsorgen.dk Minister fra Yemen møder danske NGO er En håndfuld danske NGO er med særlig interesse for Yemen fik torsdag den 6.september chancen for at møde Yemens Vicepremierminister og Minister for Planlægning og Internationalt Samarbejde, Mr. Al-Arhabi, til et uformelt møde om mulighederne for samarbejdsprojekter med Yemen. Mange mennesker glemmer, at Yemen er et fattigt land med et BNP på niveau med flere afrikanske lande. Olieproduktionen i vores land er på vej ned ad bakke, og derfor har økonomiske reformer højeste prioritet for os lige nu. Vi forsøger at øge antallet af internationale donorer og er meget interesseret i nye samarbejdsprojekter, lød det fra minister Al-Arhabi. Ministeren pointerede, at regeringen ser store potentialer i et samarbejde på civilsamfundsnivau. Civilsamfundet er en vigtig del af reformprocessen i Yemen, og vi er ved at vænne os til, at der også kommer kritik fra den front, sagde han. Der er i dag 32 internationale NGO er til stede i Yemen, og den yemenitiske gæst pointerede, at der ikke er grund til at være urolig for sikkerheden, hvis man ønsker at starte projekter op i Yemen. Det er alment kendt, at Al-Qaeda er til stede i Yemen, men Yemens regering tager sikkerhed for landets gæster meget alvorligt. Der er regioner, hvor der for tiden er uroligt, men der er masser af muligheder for at gennemføre projekter uden for hovedstaden og de store byer, sagde ministeren. Mødet fandt sted hos Dansk Røde Kors, der gennem et par år har haft en række projekter i Yemen i samarbejde med Yemens Røde Halvmåne. I Yemen er der en høj intellektuel kapacitet, men samtidig er der en stor mangel på ressourcer. Hvis man som NGO går i gang med at lave projekter i Yemen, skal man vide, at der er tale om en langsigtet proces. Der skal meget dialog, kaffe og khattygning til, for at holde projekterne i gang, pointerede Anders Ladekarl, chef for den Internationale Afdeling i Dansk Røde Kors, med et glimt i øjet. Den danske rådgiver i Yemen, Flemming Sørensen, opfordrede endnu engang interesserede danske NGO er til at kontakte ham, hvis de overvejer at starte projekter op i Yemen. Flemming Sørensen kan kontaktes på fso_dk@yahoo.dk Læs i øvrigt interview med minister Al-Arhabi på Institut for Menneskerettigheders hjemmeside her
MEDIER Vikingerne og tegningesag tema for Ramadanføljeton Under den kommende Ramadan (13.september-13.oktober) vil den internationale libanesiske sattelitkanal LBC vise en føljeton i 30 afsnit, der tager udgangspunkt i den danske tegningesag. Den har titlen: "Verdens Tag" (arabisk: Saqaf Al-'Alam), og vil umiddelbart kunne ses over hele Mellemøsten samt i Europa og USA. Følgende er den overordnede handling: En syrisk studine kommer til Danmark samtidig med Jyllands Postens udgivelse af Muhammadtegningerne. Foranlediget af disse og statsministerens udtalelser beslutter hun sig til at skrive og udgive historien om den berømte arabiske historiker Ibn Fadlan, der med sine beretninger fra begyndelsen af 900-tallet om mødet med nordboere ved Volgas bredder repræsenterer de første skriftlige kilder om Nordens kultur og skikke. Hun tager derfor tilbage til Syrien for at skrive, og Ibn Fadlans historiske eventyr og oplevelser af og med folket fra nord bliver efterfølgende substansen i føljetonen. Den syriske instruktør Hasan M. Yousef har i interviews givet udtryk for, at føljetonens mål er at vise islams sande væsen og budskab for dermed at genoprette synet på muslimer i Vesten. Det er et implicit budskab i føljetonen, at den danske tegningesag et resultat af Nordens/Danmarks historiske og kulturelle arv. Han udtaler videre, at figuren Ibn Fadlan i føljetonen i den optik symboliserer den arabiske muslim, og hvordan denne bringer sin arv og civilisation med sig ind i mødet med den vestlige verden (nordboerne). Det har i følge instruktørens eget udsagn været intentionen at fremstille historien så objektivt som muligt og i den forbindelse ikke at virke provokerende overfor Vesten. Se mere om programmet her (kun arabisk) UNGDOM Ny Unge-Mellemøstpulje Som led i Det Arabiske Initiativ administrerer Mellemfolkeligt Samvirke en pulje, hvorfra danske NGO er kan søge om støtte til partnerskabsprojekter i Mellemøsten og Nordafrika (MENAregionen). Puljen støtter ungdomsprojekter mellem danske organisationer og samarbejdspartnere i MENAregionen. Det overordnede mål med puljen, og dermed også for projekterne, er at fremme unges deltagelse i demokratiske reform processer og interkulturel forståelse. Projekterne skal yderligere indeholde overvejelser om: a) hvordan projektet fremmer dialog og interkulturel forståelse mellem danske unge og unge fra mellemøsten b) hvordan projektet fremmer aktiv deltagelse af unge kvinder c) informationsaktiviteter i Danmark på basis af opnåede resultater Unge-Mellemøstpuljen støtter: Pilotprojekter der har til formål at opbygge et partnerskab mellem den danske organisation og organisationen i Mellemøsten samt at udvikle fælles kapacitet for at kunne foretage større fælles ungdomsprojekter (DKK 30.000 100.000) Større projekter (DKK 100.000 1.000.000)
Der er ingen ansøgningsfrister, men der skal påregnes en behandlingstid på 4 uger for pilotprojekter og 10 uger for større projekter, og ansøgningen for de større projekter skal være på engelsk, da puljeudvalget har arabiske medlemmer. Detaljerede puljekriterier samt ansøgningsskema findes på http://www.ms.dk/sw75208.asp For yderligere spørgsmål vedrørende puljen, kontakt Souad Bourrid på email sou@ms.dk eller Gerd Elmark på ge@ms.dk Regionalt historiefortællingsprojekt på vej MS har med sine nye arabiske partnere fået godkendt en ansøgning om EU midler på knapt en halv million danske kroner til et regionalt historiefortællingsprojekt, som implementeres i Jordan til vinter. Partnerne er: Arab Education Forum, Unesco Jordan, The Arab Theatre Training Center i Libanon, Al Balad Theatre i Jordan, Amman kommune. For flere informationer, kontakt Gerd Elmark på ge@ms.dk Workshops for unge i Amman, Jordan. I løbet af sommeren løb de to workshops People, Politics and Films og Building Bridges af stablen i Amman, Jordan. Det jordanske Danske Ungdoms Dialog Center udarbejdede og implementerede de to workshops, der involverede unge fra Danmark, Jordan og MENA regionen i samarbejde med de lokale organisationer Princess Basmas Youth Research Center samt Sweileh Developmet Center. Workshoppen People, Politics and Films involverede 18 unge fra Next stop Middle East turen samt 10 unge fra MENA regionen. Temaet for workshoppen var det igangværende kommunalvalg i Jordan. De 28 unge rejste sammen rundt i Jordan og mødte ungdomsorganisationer, politiske embedsfolk samt kvindeorganisationer som de interviewede og filmede. Desuden fik de undervisning i film og medieteknik. Resultaterne kan ses i seks dokumentarfilm som blev produceret af de 28 deltagere i Amman under den uge-lange workshop. Building Bridges workshoppen bragte 20 unge fra Danmark og Jordan sammen omkring temaer som interkulturel dialog og antidiskrimination. De 20 unge boede og arbejde sammen i 10 dage i Amman. Workshoppen bestod af sessions med en lokal ungdomsarbejder, som arbejdede med spørgsmål som Hvem er vi? Hvilke fordomme har vi? Hvordan mødes vi og bygger bro os imellem?. Ligeledes arbejdede de 20 unge med interkulturel dialog og antidiskrimination i workshops med antidiskriminationsspecialist fra Danmark samt igennem debatmøder og feltbesøg hos lokale organisationer. Hele forløbet blev krydret op med praktisk frivilligt socialt arbejde i Amman og Jordan dalen, hvor teori kunne omsættes til praksis. Indtryk og tanker fra de tyve deltagere kan læses i deres artikler og essays som forefindes på MS hjemmeside www.ms.dk, samt på Det Dansk-Jordanske Ungdoms Dialog Centers hjemmeside. www.jdydc.org
Egyptiske parlamentarikere på skolebænken Den 2-8. september arrangerede DEDI en studietur for 5 medlemmer af det egyptiske parlaments uddannelsesudvalg. Målet var dels at give en introduktion til dansk parlamentarisk arbejde, dels at vise forskellige dele af det danske undervisningssystem, og hvordan politikerne relaterer til det. Der var fra egyptisk side en særlig interesse i tekniske skoler og i evalueringsinstituttet, men man besøgte også Odense Universitet, Vallekilde Højskole og en almindelig folkeskole på Frederiksberg. Desuden var der uddannelsespolitiske samtaler med undervisningsminister Bertel Haarder og lederen af Folketingets uddannelsesudvalg, Tina Nedergaard. Endelig mødte delegationen forskellige arabiske personligheder i Danmark, herunder Naser Khader og professor Mustapha Qassem. Besøget følger efter et lignende besøg i februar, og begge er led i et større projekt om styrkelse af parlamentariske udvalg, som DEDI finansierer, og som i Egypten forestås af NGOen EADDALA. Dette projekt indbefatter roundtables med parlamentarikerne om forbedring af udvalgsarbejdet, kurser for parlamentets stab og for parlamentariske journalister, samt publikationer om parlamentets arbejde til brug for medier, offentligheden og for nye parlamentarikere. Den lovgivende magts relative svaghed over for den udøvende magt er et grundlæggende problem i arabisk politik, hvor ingen parlamenter formår at udfylde deres rolle som overvåger af regeringen. Parlamentariske udvalg er på lignende måde forholdsvist dårligt rustede til at tage stilling til komplicerede lovpakker, idet de har for lidt tid og ressourcer til deres rådighed og i mange tilfælde har for svage relationer til den sektor de beskæftiger sig med, som typisk også primært repræsenteres af ministeriet selv. Men også skolesystemet er et område, hvor der er bred enighed om, at reformer er påkrævede. Skønt ambitionerne fra forældrenes side tit er store, og privatundervisning florerer, er systemet stærkt centraliseret og helt koncentreret om store adgangseksaminer, som sier eleverne mod videregående uddannelser, der også selv er i krise. Skolesystemet har kun ringe interesse i at udvikle elevernes selvstændighed og bredere personlighed, og meget der læres vil have ret at gøre med det samfunds- og arbejdsliv, der senere venter dem. Nye artikler på www.dedi.org.eg: Med lov og ligestilling skal land bygges. Er der noget, egypterne ikke bryder sig om, så er det at blive sammenlignet med deres arabiske naboer og at sammenligningen falder ud til naboernes fordel. Sådan har det været indtil fornyeligt, når emnet er faldet på kvindelige dommere. Dem har man haft i for eksempel Syrien og Irak, men ikke i Egypten. Nu kan egypterne dog igen gå med oprejst pande. Den 14. marts 2007 udnævnte Egyptens øverste rets - råd (supreme judicial council) 31 kvindelige dommere...læs mere Johannes Østrup. Orientalist og udenrigspolitisk kommentator I slutningen af 1800-tallet tegnede den danske orientalist Johannes Østrup (1867-1938) et noget dystert billede af islams fremtidige rolle i Orienten. Årsagerne hertil var, ifølge Østrup, tilsyneladende ganske klare: Den officielle, orthodoxe religion er nemlig i en forfærdelig grad i tilbagegang; for befolkningens store masse er den en vanesag, og de oplyste elementer i befolkningen stille sig for største parten på et afgjort fritænkerisk stade, som de dog kun
undtagelsesvis åbenbart vedkender sig. Som kulturbærende kraft, som noget, hvorpå et menneske kan leve sit liv fuldt ud, existerer Islam ikke mere (Østrup, 1894: 137)...Læs mere En islamisk oplysningstid Hvad er der galt med den islamiske verden? Det spørgsmål har man stillet i USA og Vesten siden 11 september 2001, da New York og Washington blev angrebet af islamistiske selvmordsterrorister. Men spørgsmålet er ikke nyt. Faktisk har man stillet spørgsmålet Hvad gik der galt i Cairo, Beirut og Istanbul i mere end 120 år. Nemlig siden tilblivelsen af den islamiske oplysningstid...mere Debatten om privatisering og salget af Cairo Bank I juli meddelte den egyptiske regering pludselig, at den ville sælge 80% af aktierne i den statsejede Cairo Bank. Dette har ført til et ramaskrig fra såvel venstrefløjen som islamisterne og Wafd-partiet, der netop i perioden før 1952 dominerede og søgte at bekæmpe den britiske kolonialisme ved at oprette en lokal industri og finans... mere Muhammad-krisen halvandet år efter Hvordan er situationen i Egypten idag? Er de danske varer tilbage på hylderne? Bliver Danmark fortsat opfattet som værende xenofobisk og islamfjendtlig? mere
RELIGIØS DIALOG Salam on Tour Fra den 6-20. oktober gæster fire unge egyptere FDF i Danmark, hvor de skal på foredragstourné under titlen Salam on Tour. Besøget er kommet i stand som en del af et samarbejde med Danmissions partner i Egypten, CEOSS (Coptic Evangelical Organisation of Social service). FDF vil således i samarbejde med Danmission i løbet af de næste to år sigte mod at støtte og udvikle programmer til bekæmpelse af børnearbejde, uddannelse, udvikling af fattige fiskeres vilkår samt sætte fokus på kulturel og religiøs dialog mellem Danmark og Mellemøsten. Salam on Tour har til hensigt at styrke kendskab til de to kulturer og dialog mellem unge i Danmark og Egypten, og involvere derfor primært deltagere og arrangører under 30 år. De fire unge egyptere gæster FDF, Danmark, som et genbesøg, da en gruppe unge fra FDF og Silkeborg Højskole i forsommeren 2007 besøgte Egypten. Involverede partnere i projektet sammen med FDF og CEOSS er Silkeborg Højskole, Danmission, Folkekirkens Nødhjælp, DUF, og CUR (Center for unge og religionsstudier). For yderligere oplysninger se www.salam.fdf.dk NYT OM STILLINGER Trine Mach ny formand for Mellemfolkeligt Samvirke Mellemøsteksperten Trine Pertou Mach er blevet valgt som ny formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Trine Pertou Mach har været en af drivkræfterne bag opbygningen af flere programmer under Det Arabiske Initiativ, senest har hun som ansat ved Folkekirkens Nødhjælp undersøgt mulighederne for etablering af et regionalt kvindeprogram i Mellemøsten og Nordafrika. Trine Pertou Mach afløser Søren Hougaard som formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Ny fuldmægtig på MENA kontoret Malene Bøgesvang er pr. 1. august 2007 blevet ansat som fuldmægtig i Udenrigsministeriet, hvor hun bla. arbejder med den danske genopbygningsbistand til Irak. Hun har tidligere været projektansat ved Folkekirkens Nødhjælp; Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet; CKU; samt udsendt til TIPH-missionen i Hebron. Malene er uddannet antropolog og har en MA i Mellemøststudier fra School of Oriental and African Studies i London. Malene Bøgesvang kan kontaktes på malbog@um.dk eller på tlf. 33 92 03 56
NYT FRA UDENRIGSMINISTERIET Tre nye ambassader åbnet i den arabiske region Det danske engagement i Mellemøsten og Nordafrika er den 1/9 blevet styrket med tre nye ambassader i Libanon, Jordan og Marokko. En væsentlig opgave for ambassaderne bliver at opbygge netværk mellem Danmark og regionen. Information, kommunikation, gensidig kulturformidling, borgerservice, demokratiforståelse, erhvervsudvikling, bistand og mellemfolkelig kontakt vil være centrale indsatsområder, ikke mindst gennem Det Arabiske Initiativ. Præsentation af de nye ambassadører: Marokko: Anne Marie Esper Larsen Mandag den 3. september tiltrådte jeg som Danmarks ambassadør på vores nye ambassade i Rabat. Som tidligere udsendt til Madrid, har jeg som følge af de spor af islamisk/maurisk kultur og historie, som man finder i store dele af Spanien, gerne ville lære Marokko at kende. Siden min udnævnelse i februar har derfor jeg set meget frem til at påbegynde arbejdet. Efter knap 8 år som chef for Udenrigsministeriets bistand til Østeuropa, har Det Arabiske Inititav min særlige interesse. De seneste måneder har jeg haft lejlighed til at træffe DAI's danske samarbejdspartnere. Det har været spændende at høre om aktiviteterne, og jeg ser nu frem til at stifte nærmere bekendtskab med den danske indsats og de marokkanske samarbejdspartnere. Derudover ser jeg selvfølgelig frem til at følge Marokkos spændende reformproces. Ambassaden er takket være den store indsats fra charge d'affaires Anne Schouw og den lokale marokkanske stab allerede velfungerende. I den kommende tid vil vi gennemføre de sidste finpudsninger i relation til ambassadeoprettelsen, bl.a. af vores hjemmeside, www.rabat.um.dk, hvor man også vil kunne læse om ambassadens aktiviteter, herunder Det Arabiske Initiativ. I kan naturligvis skrive til ambassaden på vores e-mail: rabamb@um.dk Kontaktinfo: Ambassadør Anne-Marie Esper Larsen Hjemmeside: www.rabat.um.dk Libanon: Jan Top Christensen Jeg ankom med kone og barn til Beirut 1. september og havde første arbejdsdag på det, der nu er en egentlig ambassade, mandag den 3. september. Ambassaden befinder sig et stykke tid endnu i midlertidige lokaler, men vi håber inden for nogle måneder at kunne rykke teltpælene op og drage til mere faste omgivelser i det bygningskompleks, hvor allerede UK, Australien og Japan holder til. Jeg ser meget frem til at få lov til virkelig at dykke ned i Libanons komplekse politiske katakomber og forstå de dynamikker, der gør dette lille land til et land, der i dag hele tiden tiltrækker sig opmærksomhed. For selv om jeg over de seneste mere end ti år har beskæftiget mig professionelt med Mellemøsten, så har Libanon ikke været det land, der blev brugt flest ressourcer på i Udenrigsministeriet. Gennem mine fem år fra 1996 2001 som souschef i S.5, som bl.a. dækkede det, der i dag dækkes af Mellemøstkontoret, lå vægten andre steder (Israel -
Palæstina- konflikten, Egypten, Irak og Iran). Libanon var dengang et land, som var i politisk god gænge, mente man, og det vigtigste var genopbygningen af landet og økonomiske relationer, så der var ikke meget for Udenrigsministeriets politiske kontor at gøre. Heller ikke mine seks år som chef for Det Humanitære Kontor frem til 2007 bragte mig til Libanon, selv om kontoret bl.a. finansierer UNRWA s store operation med de 400.000 palæstinensiske flygtninge i landet. De mere end ti års arbejde med Mellemøsten bragte mig til mange andre dele af regionen flere gange, men Libanon blev det aldrig til. Første gang jeg kom helt konkret i clinch med landet var sommeren 2006 under krigen mellem Hizbollah og Israel, hvor jeg blev udskrevet som en af ministeriets to pressemænd, der fra København skulle sikre professionel informationsstrøm om den danske evakuering. Det var som bekendt en succesfuld operation, som indtjente megen hæder bl.a. til den lokale stab på ambassadekontoret i Beirut. Selv om de få måneder forinden havde været igennem en drøj omgang i forbindelse med "Tegningesagen" med forsøg på afbrænding af kontoret, så var de lokale medarbejdere i stand til at yde en formidabel og effektiv indsats med arbejde døgnet rundet i mange dage. Krigen i 2006 betød også, at mit gamle kontor blev involveret i Libanon med ekstra aktiviteter, bl.a. genopbygning i flygtningelejre og minerydning i den sydlige del af landet. Libanon er jo et mangfoldigt land - også sprogligt. Her tales arabisk, engelsk og fransk, og undertiden i kombination. I første omgang må jeg operere på de europæiske sprog og så håbe, at der med de to måneders eneundervisning, jeg har fået i arabisk, vil være et tilstrækkeligt grundlag for at bygge ovenpå. For det er klart, at med solidt kendskab til arabisk, vil man kunne få en mere præcis forståelse af landet og dets kultur. Det bliver her afgørende at sikre, at der er kontakter med alle relevante, legitime politiske kræfter. Selv om Libanon ikke har et selvstændigt ben i Det Arabiske Initiativ, så vil DAI være interessant for os alligevel. For det første fordi Libanon allerede er omfattet af DAIs regionale programmer. For det andet fordi vi skal i gang med at kigge på etablering af projekter inden for menneskerettigheder/demokrati-området og her kan vi nok lære noget af DAIs erfaringer. Ud over den erfarne lokale stab på ambassaden vil der være et par yderligere danske kræfter. Den hidtidige lokale konsul, Birgitte Harp, med mange år bag sig i landet, har pr. 1. september status som udsendt af Udenrigsministeriet, og vil fortsætte med at tage sig af en række opgaver, bl.a. de konsulære. Derudover er der ansat en dansk arabist med statskundskabsbaggrund, Anders Østervang. Foreløbig vil han kun være med i den første intensive udbygningsfase, men forhåbentlig kan der findes flere ressourcer senere. Og så er det også håbet, at der kan blive mulighed for anvendelse af praktikanter, når der forhåbentlig kommer mere styr på sikkerhedssituationen inden længe. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med alle de danske organisationer, firmaer og enkeltindivider, der allerede er i gang eller ønsker at se på mulighederne for at komme i gang i Libanon. Ambassaden vil være parat til at yde støtte, hvor vi kan, og vi håber at kunne lære fra alle dem, der allerede har et grundigt kendskab til landet. Kontaktinfo: Ambassadør Jan Top Christensen Hjemmeside: www.ambbeirut.um.dk (under opbygning)
Jordan: Thomas Lund-Sørensen I Udenrigsministeriet har jeg haft en række forskellige opgaver, senest to år som kontorchef for international handelspolitik og politisk rådgivning. Tegningesagen og Libanon evakueringen har i samme periode udgjort mine mest dramatiske og arbejdsintensive opgaver i forhold til Mellemøsten. Jeg har rejst en del kortere ture i Mellemøsten, da jeg en årrække var ministersekretær for udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Under en ministerrejse til Cairo mødte jeg min hustru, der er født og opvokset i Egypten, så jeg er så at sige blevet gift ind i en mellemøstlig kultur. Det er derfor med stor glæde, at min første post som ambassadør er gået til Jordan. I Jordans hovedstad Amman bliver ambassadens hovedopgave - udover de mere traditionelle sager - at opbygge et bredt og stærkt netværk i landet, og dernæst at vise og promovere, hvad Danmark er særlig god til. Demokratiopbygning, overholdelse af menneskerettigheder, økonomisk effektivitet, bæredygtig vækst er nogle af de emner, der umiddelbart ligger for. Heldigvis er der inden for Det Arabiske Initiativ mange gode projekter i gang i Jordan med dansk deltagelse. Dem vil vi på ambassaden gerne høre mere om og yde vores bidrag til hvor det er muligt. Derfor vil jeg opfordre alle der er involveret i samarbejde med Jordan til at lægge vejen forbi ambassaden - enten i forbindelse med besøg i Amman, eller ved bidrag til vores hjemmeside, som i vidt omfang vil stå til rådighed for jer. Skriv endelig til os, når der er et arrangement under opsejling. Vi er klar til at gøre en indsats over for den lokale presse i forbindelse med omtale af jeres arbejde med Jordan, når der er en god anledning. Endelig skal I være yderst velkomne til at drøfte ideer til nye samarbejder med os. Måske kan vi udvikle nogle nye gode projekter i fællesskab. Ambassadens danske stab, som vil være jeres væsentligste kontaktpunkt, består af tre medarbejdere. Vi har været så heldige at få en praktikant, Karen Louise Andersen, der er frisk uddannet sprogofficer i arabisk og som læser religion på Københavns Universitet. Karen Louise vil deltage i mange af de aktiviteter, der foregår under det arabiske initiativ. Det er mit ønske, at vi også i fremtiden kan have tilknyttet praktikanter på ambassaden, der enten besidder stærke sproglige eller stærke faglig mellemøstlige kompetencer, men selvfølgelig helst begge dele. Ledige praktikantpladser såvel som andre stillinger på ambassaden vil fra tid til anden blive slået op på vores hjemmeside www.amman.um.dk Ambassadens souschef er Jens Ole Bach Hansen. Jens Ole har mellemøsterfaring fra et længere JPO-ophold i Gaza inden han for to år siden blev ansat i Udenrigsministeriet, hvor han senest arbejdede i MENA. Jens Oles opgaver er bl.a. at have kontakt til de jordanske myndigheder inden for de områder, der er omfattet af DAI. Men da ambassaden er en meget lille ambassade er han - som ambassadens øvrige medarbejdere - selvfølgelig indsatsberedt på alle områder. Desværre taler jeg ikke arabisk som resten af familien, men Jens Ole og jeg gennemførte dog et 4 måneders intensivt arabisk sprogforløb på Hærens sprogskole inden vores afrejse til Jordan. Vi håber, vi bliver bedre med tiden hernede. Jeg vil som de øvrige medarbejdere på ambassaden forsøge at yde mit bidrag til udviklingen af DAI. Mine kolleger på ambassaden og jeg ser frem til et godt samarbejde med jer alle. Kontaktinfo: Ambassadør Thomas Lund-Sørensen Hjemmeside: www.amman.um.dk
NYT FRA REGIONEN Marokkansk valg fuldt af overraskelser Fredag den 7. september gik marokkanerne til valg. opinionsundersøgelser og analyser forud for valget havde peget på, at det moderate islamistiske parti PJD ville vinde en jordskredssejr ved valget. Men sådan gik det ikke. Vinderen af valget blev meget overraskende det regeringstro parti Istiqlal, der også er baseret på Islam, men står for en mere konservativ linie. PJD fik ganske vist en stor fremgang i forhold til sidste valg, men det blev altså ikke dem, der løb med sejren, siger Julie Pruzan-Jørgensen, kandidatstipendiat ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun er netop kommet hjem fra Marokko, hvor hun har fulgt valget på nærmeste hold. Aftenen før valget var jeg med PJD ude på kampagne. Vi kørte omkring 30 store biler i kortege, og ud af vinduerne hang smarte, unge, muslimske kvinder i slør og cowboynederdele. De hujede og råbte slagord og gjorde et meget progressivt indtryk, fortæller hun. Men da stemmerne blev talt op, blev euforien vendt til stor skuffelse i PJD s lejr. PJD s ledere mener, at der er blevet fiflet med stemmerne. I Marokko er der en tradition for, at partierne køber sig til stemmer og det kan meget vel være det, der er sket. Lige nu er der ingen, der ved, hvad årsagen er til det overraskende valgresultat, men jeg er sikker på, at det er noget, der vil blive diskuteret i lang tid fremover. Det, der gjorde mest indtryk på Julie Pruzan-Jørgensen under valget i Marokko, var den rekordlave stemmeprocent. Valgdeltagelsen var helt nede på 37 procent på landsplan og 27 procent i millionbyen Casablanca. For det første ser jeg det som et meget positivt skridt, at regeringen ærligt vælger at offentliggøre, at valgdeltagelsen var så lav. Regeringen lufter sit beskidte vasketøj offentligt for det er klart, at den lave valgdeltagelse er en indikation af, at de marokkanske borgere har mistet tilliden til, at politiske partier har mulighed for indflydelse. Jeg tror, at offentliggørelsen vil blive udlagt som en central etape i den demokratiske proces i Marokko, siger hun. Men lige så positivt det er, at regeringen går ud og offentliggør disse tal, lige så negativt er det, at befolkningen tilsyneladende slet ikke tror på det politiske system. Det virker, som om den marokkanske befolkning har gennemskuet, at hele det politiske system er et skuespil. Alle væsentlige forandringer kommer fra kongepaladset og kun derfra og det er derfor ligegyldigt, hvem de stemmer på, siger Julie Pruzan-Jørgensen. Det politiske system i Marokko er skruet sådan sammen, at magten ligger hos kongen. Det er ham, der udpeger premierministeren og andre nøgleministre. Samtidig er det meget svært for et parti at samle et flertal i parlamentet. Ved valget opstillede i alt 33 partier, og det politiske landskab er derfor meget fragmenteret. Det paradoksale ved Marokko er, at der gennem de senere år er gennemført en række politiske reformer, som gør, at folk har lettere ved at tale og bevæge sig frit. Men man skal ikke forveksle dette med en reel demokratisering. Det er skrigende nødvendigt at give de politiske partier en reel mulighed for indflydelse, og jeg håber, at den nye regering får lov til at gennemføre en forfatningsændring, men det er nok ikke særlig sandsynligt, siger Julie Pruzan-Jørgensen.
KALENDER 2.-15/9 Arab Danish Democracy 30 unge er samlet på Vallekilde Højskole. For flere Academy informationer, se www.iade.info 6-20/10 Salam on Tour Fire unge egyptere gæster FDF i Danmark. Flere oplysninger på www.salam.fdf.dk
DEBAT OG INSPIRATION I nyhedsbrevets debat-og inspirations-sektion kan du finde debatindlæg om reformprocesserne i Mellemøsten og artikler, der går i dybden med aktiviteter eller projekter, der har relation til Det Arabiske Initiativ. Du kan også finde boganmeldelser, artikler fra udlandet eller andet, der kan give inspiration til det daglige arbejde med Mellemøsten. Du er velkommen til at sende bidrag til Camilla Wass på cw@dccd.dk Ny serie i nyhedsbrevet: Speciale Special Her i nyhedsbrevet kan du få en smagsprøve på nye specialer fra Universitetet, der har den aktuelle situation eller reformprocesserne i Mellemøsten som omdrejningspunkt. Alt for mange specialer ender deres dage på et støvet kontor, på trods af at de ofte indeholder både nytænkning og grundig research. Tanken med serien Speciale Special er at give organisationer og andre, der arbejder med Mellemøsten, mulighed for at holde sig ajour på specialefronten på en overkommelig måde. Barbara Le Svarre er nyuddannet Cand. Mag. i Islamiske Studier og Arabisk. Islamiske Studier er en helt ny overbygning på Københavns Universitet, og dette speciale er det første afleveret indenfor overbygningen. Hun har i sit speciale foretaget en kritisk analyse af den iranske reformatoriske tænker Abdolkarim Soroush, og undersøgt den reformatoriske tendens der finder sted i den muslimske verden. Barbara Le Svarre forbereder i øjeblikket en virksomhed, der skal skabe forbindelse mellem den akademiske verden og erhvervsverdenen samt ministerier og NGO er, der er i kontakt med Mellemøsten. Barbara Le Svarre kan kontaktes på lesvarre@gmail.com/ 20 48 19 38 Reformatoriske tendenser i islam Vesten er i høj grad fokuseret på underskuddet af demokratiske normer og værdier i de muslimske samfund. Man taler om nødvendigheden af at eksportere eller indsætte demokratiet fra vestlig side. Men hvor er interessen for og støtten til de reformatoriske tendenser, der vinder frem internt i de muslimske samfund? Af Barbara Le Svarre Overalt i de muslimske samfund er der reformatoriske tendenser, men det primære fokus vil være på den nulevende iranske tænker Abdolkarim Soroush (f. 1945). Han har en doktorgrad i farmakologi og har gennemført studier indenfor historie og videnskabsfilosofi. Derudover har han modtaget en omfattende traditionel islamisk undervisning. Dette har gjort ham i stand til at sammenkoble og fastholde nødvendigheden af at gøre brug af de sociale og humanistiske videnskaber, når fx Koranen skal fortolkes. I det iranske samfund har det vist sig som en udfordring at fastholde brugen af disse videnskaber, idet de blev beskyldt for at være urene og vestlige videnskaber, der i deres yderste konsekvens ville virke korrumperende og ikke mindst sekulariserende på den iranske ungdom. Dette synspunkt har Soroush forsøgt at modbevise i en serie af artikler og forelæsninger, der omhandler, at hvis islam eksempelvis kan forenes med revolution, som det skete i Den Islamiske Revolution i Iran i 1979, kan den således også forenes med menneskerettigheder, demokrati og frihed. Derudover peger han på, at den form for fastlåst fortolkning af islam, der efter hans
mening karakteriserer den iranske regering, er med til at fremme religiøs fanatisme, fordi islam bruges som en politisk ideologi. Konsekvensen af disse holdninger har været, at hans forelæsninger blev udsat for voldelige forstyrrelser, hvilket har tvunget ham til at suspendere dem siden 1996, eftersom den iranske regering ikke har kunnet, eller villet, garantere for hans sikkerhed. Alligevel har Soroush i de seneste år vundet stor popularitet hos den iranske ungdom, der i hans politiske og filosofiske tekster, ser et alternativ til det iranske teokratiske styres kanoniserede fortolkning af de muslimske kilder. Manglerne og indskrænkelserne ved en dogmatisk forståelse af islamisk lov, og fraværet af en dynamisk fortolkning af Koranen, er ikke levedygtigt i det religiøse samfund i en moderne tid. Soroush sammenkædning af intellektualisme og religion, er således et forsøg på at gøre op med de fastlåste regler, der er fremherskende i det iranske samfund. Samtidig karakteriserer sammenkædningen det reformatoriske islæt ved Soroush. For at forstå det radikale ved Soroush tanker, vil nogle af hans tænknings centrale begreber blive kort gennemgået i det følgende. Religion og religiøsitet For at islam kan tilpasses en moderne verden, er det centralt for Soroush at revurdere opfattelsen af islam. Selve religionen skal adskilles fra religiøsiteten, som er de ritualer og regler, der udgør den måde, hvorpå man dyrker sin religion. Skellet mellem religion og religiøsitet gør det muligt på den ene side at anerkende Koranens ufejlbarlighed samtidig med, at der åbnes for en kritik af den måde hvorpå den fortolkes af mennesket. Fortolkningen kan indeholde fejl, idet mennesket ikke er guddommeligt og ikke er i besiddelse af en guddommelig indsigt. Således er religiøsiteten til stadighed i konstant behov for udvikling, for at vedblive med at være aktuel for det menneske og det samfund der identitetsmæssigt definerer sig selv som religiøst. Det skal derfor ifølge Soroush anerkendes, at den religiøse viden er en del af den samlede menneskelige videnskab, og at de forskellige videnskaber har en indvirkning på, hvorledes mennesket fortolker de religiøse kilder. Derudover er det vigtigt at understrege, at den individuelle fortolkning af Koranen kun er én blandt flere, og at der derfor ikke er én fortolkning, der kan tage patent på sandheden. Det radikale ved at adskille religion og religiøsitet er understregningen af, at ingen fortolkninger kan kanoniseres, og at ingen har ret til at monopolisere fortolkningen. Opgør med det teokratiske styre I forlængelse af Soroush skelnen mellem religion og religiøsitet, for at sikre en mere dynamisk og kontekstuel fortolkning af de muslimske kilder, ser han det ligeledes nødvendigt at gøre op med det monopol, det iranske og shi itiske præsteskab har på fortolkningen, der blandt andet er basis for det iranske samfunds lovgivning. Dette opgør er således også et direkte opgør med den iranske regering. Soroush er af den overbevisning, at den iranske regering henter sin legitimitet i religionen, og at denne legitimitet giver mulighed for at henvise til en påstået ufejlbarlighed, idet lovgivning og sociale retningslinjer således bliver guddommeligt bestemt. Det shi itiske præsteskab mener at være repræsentant for den okkulterede Imam, og dermed også vogter af den eneste sande version af islam. I Soroush optik er præsterne dog stadig mennesker, som i praksis udleder lovene fra de religiøse tekster, og ligeledes skal implementere dem praktisk i samfundet. Derfor skal den iranske regering, ligesom demokratiske regeringer, være underlagt institutionelle former for overvågning og undersøgelser. Soroush gør således op med det eksisterende hierarki af officielle religionsfortolkere, der ikke er tilhængere af hans forslag til reformer, eftersom de truer deres etablerede position i samfundet. Han anerkender ikke den officielle religiøse fortolkning, og inviterer til en alternativ styreform, der sikrer rettigheder for mennesket og konstant udvikling af samfundet.
Det religiøse demokrati Soroush er af den opfattelse, at det moderne menneske kræver mere af det omgivende samfund, end den eksisterende styreform i Iran kan tilbyde. Højt på listen over krav er ønsket om at opnå flere individuelle rettigheder, såsom fx ytringsfrihed. Soroush er derfor tilhænger af en sekularisering af samfundet, således at disse rettigheder kan opnås uanset etnisk og religiøst tilhørsforhold. Denne samfundsform defineres som det religiøse demokrati, fordi Soroush ikke ser en uoverensstemmelse mellem det at være religiøs og det at være demokratisk. I det religiøse demokrati, bruges religionen som en vejledende faktor for de etiske og moralske principper, der udgør fundamentet for et samfund, mens rationaliteten er den faktor der regulerer opfattelserne omhandlende nye fortolkninger af Koranen, og sørger for vedligeholdelsen af menneskerettighederne. Religionen og rationaliteten er således gensidigt afhængige af hinanden, for at kunne opretholde den optimale samfundsorden. Det centrale omdrejningspunkt i det religiøse demokrati er, at det er den religiøse forståelse, der skal tilpasse sig demokratiet, og ikke omvendt. Denne samfundsform skulle, ifølge Soroush, give plads til at mennesket uanset tro kan deltage aktivt i samfundet på lige fod. Sekulariseringen af samfundet, er således altafgørende for dets fremtidige succes. Den reformatoriske tendens Soroush tanker kan kritiseres for at have en elitær tilbøjelighed, der gør dem svært tilgængelig for mennesker uden længere uddannelse, og en fastholdelse af referencer til termer som traditionalisme og modernisme som uforanderlige størrelser. Ikke desto mindre er han en del af den betydningsfulde reformatoriske tendens, der bliver mere og mere tydelig i den muslimske verden. I en muslimsk kontekst, er Soroush tanker radikale, men ikke enestående. Han er således del af en verden, der ønsker at invitere til nyfortolkninger af Koranen og hadîth 1, der udmunder i præsentationen af en reformering af islam. Koranen og hadîth er centrale, fordi de er primære kilder til, hvorledes menneskerettigheder, lovgivning og demokrati opfattes og udformes i de muslimske samfund. Nyfortolkningen kan åbne op for flere menneskerettigheder og demokratiske elementer ved at udmunde i præsentationen af en reformering af islam. I denne sammenhæng kan eksempelvis peges på den egyptiske reform-tænker Nasr Hamid Abû Zayd og den algeriske intellektuelle tænker Mohammed Arkoun. Ligesom Soroush, arbejder de for at bryde de fastlåste tilgange til Koranen og hadîth, ved hjælp af en mere videnskabelig og rationel stillingtagen til, hvorledes en sådan nytænkning kan lede til en mere demokratisk fortolkning. De gør alle brug af filosofiske såvel som videnskabelige tilgange, for at kunne tilbyde en form for liberalisering eller reformering af islam. Således mener de, at en fortolkning af Koranen skal foretages ud fra den kontekst, hvori den fortolkes, så Koranen og dermed religionen vedbliver med at være relevant for det enkelte menneske. Kun således tvinges mennesket til at deltage i den verden, det er en del af, i stedet for at fastholde dogmer, der var udslagsgivende for en anden tid. Det er kendetegnende for denne reformatoriske tendens i den muslimske verden, at den åbner sig mod en globaliseret verden. Derfor er det nødvendigt at fokusere på denne tendens i den vestlige verden, og fremhæve og støtte Soroush og andre tænkere som værdifulde i forsøget på at formulere nytænkende og dynamiske fortolkninger af Koranen og hadîth. 1 Fortællinger der beretter om Profeten Muhammads liv, som blandt andet er kilde til Shari alovgivningen