Scientologi. på religion i

Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne Alejandro Frigerio, ph.d. Docent i sociologi Catholic University of Argentina Buenos Aires, Argentina 1996

Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne

Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne Indhold I. Scientologi og de faktiske definitioner på religion 2 II. Scientologi og de sammenlignelige definitioner på religion 5 III. Scientologi og de funktionelle definitioner på religion 7 IV. Scientologi og de analytiske definitioner på religion 11 IV.I. At dele en samlet doktrin 11 IV.II. Deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger 12 IV.III. Direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed 13 IV.IV. Religiøs viden 13 IV.V. Konsekvenser i hverdagslivet 14 V. Scientologi og de emiske definitioner på religion 15 VI. Konklusioner 18

Alejandro Frigerio, ph.d. Docent i sociologi Catholic University of Argentina Buenos Aires, Argentina 1996 Scientologi og samtidsdefinitioner på religion i samfundsvidenskaberne Fra midten af det nuværende århundrede har vestlige samfund set en fornyet interesse i mangfoldigheden i udtryk af religiøse fænomener. Sådan interesse er på grund af: fremkomsten eller udviklingen af nye religioner, især i de Forenede Stater (såsom the International Society for Krishna Consciousness, Scientologi Kirken, the Mission of Divine Light); allerede eksisterende religioners udbredelse til nye geografiske områder (såsom visse østlige religioner i Amerika og Europa; pinsebevægelsen, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og Jehovas Vidner fra de Forenede Stater, i Sydamerika og Europa; Santeria fra Cuba til de Forenede Stater og lande i Centralamerika; og Umbanda fra Brasilien til Uruguay, Paraguay, Argentina, Chile og i mindre omfang de Forenede Stater og Europa); genopblomstringerne af de etablerede religioner (som i de karismatiske reformationer indenfor evangelismen og katolicismen, fremkomsten af spiritualistiske katolske grupper osv.) og fremkomsten af en uensartet, decentraliseret åndelig subkultur (indbefattet det der har fået navnet New Age).

Interessen i religiøs mangfoldighed genoplivede gamle diskussioner indenfor samfundsvidenskaberne, som resulterede i mere akkurate definitioner på religiøse fænomener. Forskellige grupper af sociologer har opteret for forskellige typer definitioner, som ofte svarer til deres umiddelbare teoretiske interesser. Disse forskellige typer definitioner omfatter: Faktiske definitioner på religion som forsøger at beskrive indefra eller i form af den indre betydning; sammenlignelige definitioner på religion som griber den an gennem skelnen fra andre betydningssystemer; funktionelle definitioner på religion som karakteriserer den udtrykt i dens konsekvenser for andre sfærer i socialt og personligt liv; analytiske definitioner på religion som karakteriserer den gennem de forskellige aspekter, som religiøse fænomener omfatter; emiske definitioner på religion som betragter de fænomener, medlemmerne af gruppen eller dets institutioner betragter som værende religiøse. Set ud fra samfundsvidenskabernes synspunkt kræver opgaven at fastslå, om en samling trossætninger og praksisser udgør en religion, at man i den nuværende diskussion af disse discipliner lægger vel mærke til mangfoldigheden på definitioner på religion. På de følgende sider har vi i sinde at fastslå, om Scientologi udgør en religion, idet de forskellige definitioner, som samfundsvidenskaberne for tiden arbejder med, tages i betragtning. I. Scientologi og de faktiske definitioner på religion De faktiske definitioner på religion har til hensigt at karakterisere den i overensstemmelse med de indre træk, som de religiøse oplevelser har for de, der praktiserer den. Defineret som religiøs ud fra dette perspektiv er de oplevelser, som individer opfatter som ekstraordinære, transcendente Side 2

og klart forskellige fra den hverdagsagtige realitet, som opfattes størstedelen af tiden. De, der har den slags oplevelser, kan ikke forklare dem gennem de begreber og teorier, som normalt benyttes til at definere og forklare begivenhederne i deres liv. Erfaring i disse omstændigheder ser dog for dem ud som ubestridelig, mere virkelig end den som opfattes i dagligdagens verden. Peter Berger udtaler: Dagliglivets realitet mister i dramatisk form sin status som højeste virkelighed i sammenhængen med den religiøse oplevelse. Den forekommer tværtimod som forgemakket til en anden virkelighed, der er af en drastisk, anderledes natur, men ikke desto mindre af uhyre betydning for individet. Gennem denne ændring i denne opfattelse af virkelighed ses al hverdagsvirkelighed i verdslig aktivitet som markant reduceret i betydning, forfladiget med ordene fra Prædikerens bog, reduceret til forfængelighed. (Berger 1974, 130-131) Ud fra dette synspunkt defineres religion som det ekstraordinæres rige, det hellige, det anderledes. Religion er med andre ord aktivitetssfæren og menneskelig tankegang, som igen trækker på erfaringer, der sætter individet i kontakt med noget uforklarligt, fantastisk, mystisk og majestætisk, som ikke kan forklares gennem det rationelle og teorier, gennem hvilke man er bevidst om begivenhederne i ens liv. Religiøse institutioner er de, der fungerer for at normalisere, definere og forklare religiøse oplevelser. At spørge sig selv, om Scientologi passer på eksisterende definitioner af religioner, er ækvivalent til at undersøge, om det drejer sig om, regulerer eller forklarer en type ekstraordinær oplevelse, som sætter individet i kontakt med en eller anden virkelighed af en anden klasse, vidunderlig og overraskende. Svaret er i overensstemmelse med min forståelse bekræftende. Udover løsningen af problemer og opnåelse af hverdagsmål lover Scientologis vej, for en som koncentrerer sig om forståelsen af dens praksisser, gradvis udvikling til en varig lykke og nye bevidsthedstilstande, man aldrig havde drømt var mulige. Kulminationen på disse bevidsthedstilstande udgør en oplevelse af total frihed, i hvilken individet ville have evnen at kontrollere det fysiske univers bestående af materie, energi, rum og tid og nå en fuldkommen alvidenhed. Bevidstheden om liv og død og bevidsthed om universet ville derfor være indlysende for en. Scientologi Kirken erklærer: Mennesket består af tre dele: kroppen, der kun er lidt mere end en maskine; sindet, som er opdelt i det analytiske sind og det reaktive sind (som beregner og kun indeholder lidt mere end en samling billeder) og thetanen, livet selv, ånden, der gør kroppen levende og anvender sindet.... Pointen er, at thetanen er overordnet både kroppen og sindet.... Men hvad er dens begrænsninger? Hvor højt kan den i sidste instans hæve sig? Side 3

Under jagten på svarene på disse spørgsmål opstod Scientologi, og så var døren åben for den fulde opnåelse af åndeligt potentiale. Den tilstand kaldes opererende thetan... Selvom den er uden masse, bevægelse, bølgelængde eller placering i rum eller tid, er thetanen ikke desto mindre i stand til at udrette hvad som helst. Derfor kunne den opererende thetan eller OT defineres som en, der er bevidst og villig årsag over liv, tanke, materie, energi, rum og tid. Det er således ikke for ingenting, at Scientologi har været beskrevet som realiserende menneskets mest tilgrundliggende håb om åndelig frihed ved at skrælle tidernes akkumulerede hæmsko bort og vende tilbage til vores naturlige tilstand, med alle de evner der ifølge sagens natur er vores. (Håndbog i Scientologi, side lxxxv) En publikation fra kirken beskriver på følgende måde de resultater, der kan opnås ved at nå det endelige niveau af opererende thetan: Disse sandheder er essentielle for din overlevelse som OT og din evne til at opnå fuldstændig åndelig frihed. Dine forestillinger om tid, fremtiden og fortiden vil pludselig skifte, og du vil opleve et uforligneligt nyt niveau med stabilitet og viden, der vil forblive med dig i denne og i fremtidige livstider. (Tidsskriftet Source, 99:21) Forskellen mellem denne frihedsoplevelse og alvidenhed på den ene side og menneskets fællesoplevelse er klar. Scientologi doktrinen fastholder endvidere, at den, der følger vejen, den har lagt ud, kan opnå oplevelsen eksteriorisering, i hvilken thetanen (ånden) forlader kroppen og eksisterer i en form uafhængig af kødet. Ved eksteriorisering ville personen være i stand til at se uden kroppens øjne, høre uden ører og føle uden hænder, idet han opnår den vished, at han er sig selv (thetanen) og ikke sin krop. Ifølge Scientologi gør thetanens eksteriorisering det klart, at ånden er udødelig og udrustet med evner, der overgår dem, man ville kunne forudsige gennem dagligdags ræsonneren: Thetanen er i stand til at forlade kroppen og eksistere uafhængig af kødet. Eksterioriseret kan personen se uden kroppens øjne, høre uden kroppens ører og føle uden kroppens hænder. Mennesket havde tidligere meget lidt forståelse for denne adskillelse fra dets sind og krop. Med eksteriorisering, der kan opnås i Scientologi, vinder en person vished om, at han er sig selv og ikke sin krop. (Hvad er Scientologi? 1992:147) Side 4

I resumé: Det store antal religioner, som internationalt udgør det religiøse gærstof i de sidste adskillige årtiers (blandt andre religionerne med østlig oprindelse, pinsebevægelsen og de afroamerikanske religioner) religiøse oplevelser, som ikke er ordinære og hverdagsagtige, har en central plads i Scientologi. Som i andre religioner er sådanne oplevelser på den ene side motiverede, regulerede og fortolket af doktrin og tages på den anden side som bevis for det korrekte i den kosmiske vision, gruppen har. Derfor passer Scientologi på de faktiske definitioner på religion, der på dette tidspunkt er i brug i samfundsvidenskaberne. II. Scientologi og de sammenlignelige definitioner på religion Visse forfattere har tilnærmet sig en definition på religion, der adskiller den fra andre betydningssystemer (forstået som de samlede tanker eller den teoretiske tradition, som giver mening for virkelighed og for livserfaring). Således skelner f.eks. Stark og Gluck (1965) mellem de humanistiske perspektiver, hvilket udgør forsøg på at gøre menneskets liv betydningsfuldt på grund af religioner, der tværtimod hævder, at de har opdaget eller etableret veje til at opdage livets sande mening. Forskellen mellem nogle og andre systemer er, at i tilfældet med de humanistiske perspektiver ser man hen til forsætligt at give livet en mening, der er enighed om og er relativt frivillig : i den anden antages det, at det samme har en forud eksisterende mening, som det individuelle menneske eller sociale gruppe ønsker at give det, og at det er muligt at være enig i den udtrykte mening. Om dette emne siger Reginald Bibby: Religiøse perspektiver antyder muligheden for, at vores tilværelse har en mening, der rangerer over den mening, vi som mennesker beslutter at give den. I modsætning til det efterlader det humanistiske perspektiv til den ene side, søgen efter meningen med eksistensen til fordel for en ny optagethed med at give mening til eksistensen. (Bibby 1983, 103) Fra dette perspektiv at spørge om Scientologi udgør en religion, er at undersøge om det postulerer en mening for menneskets liv, som er forud eksisterende og betragtes som sand og uforanderlig. I forhold til dette punkt kan vi notere os, at ifølge Scientologi defineres mennesket som et åndeligt væsen. Det bekræftes, at mennesket ikke har en ånd, men at en ånd er det, individet virkelig er. Denne ånd kaldes en thetan, et navn taget fra det græske bogstav theta. Det hævdes, at individet eksisterer som sig selv, som et åndeligt væsen. Den kunstneriske evne, en persons sjælsstyrke og hans individuelle karakter er alle manifestationer af individets åndelige natur. Thetanen udgør selve personen. Side 5

Mennesket er ifølge Scientologi sammensat af en krop, en organiseret fysisk substans eller sammensætning; et sind, der består af billeder, optagelser af tanker, konklusioner, beslutninger, observationer og perceptioner; og thetanen. Thetanen opfattes som skaberen af ting. Den har animation og liv endog uden sindet og kroppen og benytter sindet som et kontrolsystem mellem sig selv og det fysiske univers. Scientologer fastholder, at mennesket er en thetan, og at thetanen er kilden til al skabelse, er udødelig og er livet selv, med potentiel uendelig kreativitet og, hvis den ikke er del af det fysiske univers, har den potentielt evnen til at kontrollere dette univers, der er sammensat af materie, energi, rum og tid. På den anden side hævder Scientologi eksplicit, at uddannelse i dens doktrin tilvejebringer en forståelse af mennesket, dets potentialer og de vanskeligheder, det står overfor, som går langt videre end hvad, humaniora eller samfundsvidenskaberne lærer os. Med den viden om Scientologis principper ville personen være i stand til at forstå for eksempel, hvorfor nogle mennesker har succes, mens andre fejler, hvorfor et menneske er glad, mens et andet ikke er, og hvorfor nogle forhold er stabile, og andre falder fra hinanden. Uddannelse i Scientologi ville tillade en, der ville koncentrere sig om at kende livets mysterie og at opnå en fuldkommen forståelse af dets udødelige natur. Gennem L. Ron Hubbards lære, der udbredes af kirken, kan individet opnå udviklingen af alle sine evner på de otte dynamikker, der postuleres i dens kosmiske vision. Disse dynamikker eller områder, hvorigennem menneskets aktivitet udtrykkes, er: 1. Individet; 2. familie og sex; 3. grupper; 4. menneskeheden; 5. alle livsformer; 6. det fysiske univers; 7. åndelighed; 8. det uendelige eller Højeste Væsen. (Scientologi 0-8: Bogen om det grundlæggende, siderne 25-26) Målet med kirkens lære er at øge individets bevidsthedsniveau, så det kan kontrollere og påvirke alle livets dynamikker. I resumé hævder Scientologi, som de fleste religioner, at have afsløret livets mysterie. Den fremsætter ikke en vilkårlig mening for menneskets liv, men påstår at have opdaget den sande mening. Ved at gøre det differentierer det fra humanistiske perspektiver: Det fremsætter ikke eller foreslår etiske normer og værdier til at gøre menneskelivet meningsfuldt. Tværtimod påstår det virkelig at vide, hvad mennesket er, og hvad meningen med dets liv er. På samme tid, og til trods for at det benytter et formsprog, der ligner videnskabernes, kan det være klart differentieret fra disse, givet at det ikke har til hensigt, at beskrive hvordan ting sker, det formulerer ikke spørgsmål, præsenterer ej heller en hypotese for dets modsætning og eventuelle modifikation. Snarere påstår det at have opdaget de sande årsager og opfordrer en til at tage del i nævnte viden. Side 6

III. Scientologi og de funktionelle definitioner på religion En anden klasse definitioner karakteriserer religion gennem de konsekvenser, det medfører på andre områder af livet. De første funktionelle definitioner på religion stammede fra Emile Durkheims arbejde, og lægger vægt på de solidaritetsfølelser religiøse ceremonier vækkede samt dens virkninger på social samhørighed og gruppesammenhold. Disse definitioner er blevet kritiseret på grundlag af, at der på den ene side ofte eksisterer adskillige religioner i det samme samfund, der sætter spørgsmålstegn ved religions samhørighedsfunktion for samfundet som et hele, og på den anden side andre ikke-religiøse symboler og ritualer, såsom de der hører til nationen, staten eller den etniske gruppe, kan tjene samme funktion at skabe solidaritetsbånd og samfundsfølelse. Et vist antal sociologer definerer nu religion efter dets konsekvenser, ikke i det sociale liv, men i enkeltpersoners privatliv. Disse forfattere definerer religion som en kombination af former og symbolske handlinger, som bringer individet i forbindelse med de endelige tilstande i dets eksistens (Bellah 1964:358), eller som et system af anskuelser og praksisser igennem hvilke en gruppe personer står overfor livets principielle problemer. (Yinger 1970:7) Sådanne principielle problemer ville omfatte: opfattelsen af uretfærdighed, oplevelsen af at lide og bevidstheden om hvad livet mangler i mening og formål. Religioner opstiller to typer svar på den slags problemer, menneskeheden har. På den ene side ville de tilbyde forklaringer på dem for at give dem mening. På den anden ville de opstille metoder og handlingsprogrammer rettet mod at overvinde disse problemer. Fra nutidens funktionalistiske perspektiv er en religion derfor en kombination af anskuelser, der giver mening til principielle problemer såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter meningen med tilværelsen, og en kombination af praksisser gennem hvilke man står over for sådanne problemer med den hensigt at overvinde dem. At spørge om Scientologi passer på denne definition er derfor at undersøge, om den repræsenterer en kombination af praksisser udformet til at overvinde disse principielle problemer i livet og et system af anskuelser, der tjener til at forklare dem. I denne henseende er det muligt for det første at observere, at Scientologis centrale praksis, auditering, faktisk præsenteres som en måde til at overvinde lidelse. Det bekræfter, at gennem aktiv og frivillig deltagelse i auditering at ens evne til at stå overfor eksistensens problemer, løse dem og hver gang opnå højere bevidsthedsniveauer og åndeligt velbefindende, vil Side 7

blive forbedret. Scientologi servicer stræber efter at hæve individet til et punkt, hvor det kan bringe faktorerne i sit eget liv i orden og løse dets problemer. Ifølge Scientologi får livets anspændthed individet til at fiksere sin opmærksomhed på den materielle verden, idet det reducerer sin bevidsthed om sig selv som et åndeligt væsen og om sine omgivelser. Denne reduktion af bevidsthed ville som en konsekvens have, at problemer ville opstå såsom vanskeligheder i forhold til andre, lidelse, sygdom og misfornøjelse. Scientologis mål er at vende reduktionen af bevidsthed, idet individet vækkes. Derfor opstiller det løsninger på livets principielle problemer gennem fremgangsmåder, som får individet til at øge sin bevidsthed og frihed og at rehabilitere dets anstændighed, kraft og grundlæggende evner. Individer, der er mere bevidste og årvågne, ville have bedre forståelse og bedre evne til at håndtere deres liv. Gennem auditering og uddannelse i Scientologi ville folk erfare, at livet er noget værdifuldt, og at de kunne leve tilfredsstillende liv i harmoni med andre. Scientologi postulerer, at gennem dens praksis og uddannelse vil personer frigøre sig fra lidelse såsom irrationel frygt og psykosomatiske sygdomme, blive mere rolige, være i en mere ligevægtig tilstand, mere energisk og kommunikerende, vil reparere og genoplive deres forhold til andre, opnå deres personlige mål, skille sig af med deres tvivl og hæmninger og opnå sikkerhed og selvtillid, føle glæde og klart forstå, hvordan man opnår lykke. I resumé præsenterer Scientologi sig selv som et middel til at overvinde lidelse og ulighederne i individuel evne. Et andet af elementerne, som er inkluderet i de nuværende funktionelle definitioner på religion, er, at der gives en mening eller forklaring på livets principielle problemer. Gennem forklaringen af grundene til menneskelig lidelse, lindrer de fleste religioner på en indirekte måde de spændinger, som sådan lidelse frembringer. For de, der er tilhængere af sådanne religioner, bliver livets problemer opfattet mindre som meningsløst, uretfærdigt og uforklarligt gennem at få en mening. De doktrinære forklaringer af lidelse giver samtidigt et grundlag for retfærdiggørelsen af religiøse praksisser udformet til at overvinde sådan lidelse: postuleringen af årsagerne til livets problemer kunne betragtes som grundlaget for udviklingen af handlingsprogrammer til at overvinde dem. I denne henseende kan det observeres, at Scientologi også opstiller svar på menneskelig lidelse ved at give en forklaring. Scientologis doktrin gør især i beskrivelsen rede for grundene til lidelse. Ifølge denne doktrin er individet dybest set godt og lykkeligt, og grundene til lidelse findes i det reaktive sind, som er klart adskilt fra det analytiske sind, Side 8

og består af engrammer. I Dianetik: Den oprindelige afhandling skriver grundlæggeren L. Ron Hubbard: Mennesket er ikke et reaktivt dyr. Det er i besiddelse af selv-determinisme. Det har viljestyrke. Normalt har det store analytiske evner. Det er kun fornuftigt, lykkeligt og i harmoni med sig selv, når det er sin egen grundpersonlighed. Den mest ønskværdige tilstand hos en person er fuldkommen selv-determinisme. Det reaktive sind består af en samling oplevelser modtaget i et uanalytisk øjeblik, som indeholder smerte og en virkelig eller forestillet antagonisme mod personens overlevelse.... Når tilskadekomst eller sygdom fortrænger det analytiske sind og derved frembringer det, der almindeligvis kaldes bevidstløshed, og når fysisk smerte og antagonisme mod organismens overlevelse er til stede, modtager personen et engram.... Ved at fratage det reaktive sind dets tidligere smertelige indhold, kan det analytiske sind anbringes i fuld kontrol over organismen. I det øjeblik, et menneske eller en gruppe kommer i besiddelse af denne evne, opnås selv-determinisme. Så længe et menneske eller en gruppe har reaktive sind, vil irrationelle forhold bestå. (Hubbard, siderne 34, 39, 40, 72) I Scientologi er mennesket derfor grundlæggende set godt, lykkeligt og fuldstændiggjort, og roden til dets ulykke findes i engrammer. Derfor opstilles praksissen auditering som det eneste passende middel til at fjerne individets engrammer og giver ham mulighed for at blive clear, dvs. få det tilbage til dets tilstand som grundlæggende personlighed. Begge udtryk betyder: det uaberrerede selv i en tilstand af fuldstændig integration og højest mulig rationalitet. En clear er en, som gennem terapi er blevet det grundlæggende individ.... Det grundlæggende individ er konstant interesseret i alle dynamikkerne og er dybest set godt.... Det grundlæggende individs egenskaber er utallige. Dets forsætlige ondskab og destruktive dramatiseringer findes ikke. Det er samarbejdsvilligt, konstruktivt og i besiddelse af formål. Det ligger kort sagt tæt op ad det ideal, som menneskeheden anerkender som et ideal. Det er en nødvendig del af en auditors praktiske viden, eftersom afvigelser fra det betegner eksistensen af aberration, og sådanne afvigelser er unaturlige og påtvungne og er ikke del af individets selv-determinisme. (Hubbard, siderne 33-34) Side 9

I resumé tilvejebringer Scientologi et svar på menneskelig lidelse, idet det giver en forklaring og postulering som størstedelen af religiøse traditioner ud fra denne forklaring, et middel til løsning. Forklaringen på menneskelig lidelse ligger i engrammer. Engrammer beskrives som ubekendte, kraftigt virkende og indflydelsesrige mentale indtryksbilleder, der har masse og energi. Den vigtigste løsning, der foreslås til overvindelse af lidelse, består af praksissen auditering, som tillader lokalisering og overvindelse af engrammer. Auditering præsenteres som en måde til at overvinde lidelse, eftersom det postulerer, at gennem individets aktive og frivillige deltagelse vil det lykkes i at forbedre sin evne til at se problemerne i sin eksistens i øjnene, løse dem og opnå stadigt højere bevidsthedsniveauer og åndeligt velbefindende. Scientologi giver også et svar på oplevelsen af uretfærdighed, når det opfattes som en ulige fordeling af evner blandt mennesker, idet den postulerer, at tabet af evner er på grund af i det mindste delvist fortidens overtrædelser og uansvarligheder. På samme tid giver den en løsning på dette tab, som præsenterer sig som en måde at genvinde disse evner på. Yderligere tilvejebringer Scientologi et svar på oplevelsen af livet, der mangler mening og oplevelsen af døden, idet den postulerer, at mennesket er et udødeligt åndeligt væsen, hvis oplevelser rækker ud over et liv, og bekræfter at døden er en overgangsperiode, gennem hvilken individet går, mens det uafbrudt er bevidst. Som Scientologi Kirken udtrykker det: Det burde være unødvendigt at nævne, at etik er et emne, som scientologen tager meget alvorligt. Efterhånden som han bevæger sig op ad Broen og bliver mere og mere sig selv, bliver han tilsvarende mere etisk, men han ser det også som et spørgsmål om personligt ansvar, som strækker sig langt videre end dette liv. For ulig materialisten, som tror, at døden er slutningen på liv, samvittighed og ansvarlighed, så ser scientologen døden som en overgang, gennem hvilken man medbringer sin fortid en fortid som man vedbliver at være ansvarlig for. Han ved også, at de evner, han genvinder, delvist gik tabt på grund af overtrædelser og uansvarlighed. Derfor er ærlighed, integritet, tillid og omsorg for sine medmennesker mere end blot ord. Det er principper til at leve efter. (Håndbog i Scientologi, lxxxviii) Som følge deraf passer Scientologi på det religionsbegreb, der nu om dage defineres ud fra et funktionalistisk perspektiv, som udgør et sæt anskuelser, i kraft af hvilket en gruppe mennesker giver mening til grundlæggende problemer såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter meningen med livet, og et samlet hele af praksisser gennem hvilket de konfronterer sådanne problemer og agter at overvinde dem. Side 10

IV. Scientologi og de analytiske definitioner på religion En anden af de former, i hvilken religion for tiden defineres i samfundsvidenskaberne, er på den analytiske måde, det vil sige, at karakterisere den gennem de forskellige måder religionen manifesterer sig på. Fra dette perspektiv betragtes der at være stor konsensus blandt alle religioner vedrørende de former, gennem hvilke den religiøse person udtrykker sin religiøsitet, gennem hvilket det bliver muligt at etablere de aspekter, som udgør sådan religiøsitet. Disse aspekter inkluderer: a) At dele de anskuelser som udgør det samlede hele af gruppens doktrin; b) deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger; c) oplevelse af direkte kontakt med endegyldig realitet; d) erhvervelse af religiøs information og e) oplevelse af forandringer eller resultater i hverdagslivet afledt fra de andre aspekter af religiøsitet (Stark og Gluck 1985). At spørge om Scientologi udgør en religion fra dette synspunkt, er det ækvivalente til at undersøge, om Scientologi Kirken som institution forventer, at dens tilhængere vil være religiøse, hvilket vil sige, at de manifesterer religiøsitet på de forskellige måder, som betragtes som universelle. IV.I. At dele en samlet doktrin Det er blevet hævdet, at religiøse institutioner forventer, at deres tilhængere deler deres doktrinære principper. (Stark og Gluck 1985:256) I denne henseende kan det observeres, at Scientologi Kirken opstiller et sammenhængende hele, der klart er struktureret således, at dens tilhængere tilegner sig dens samlede doktrin. Scientologis praksis er faktisk sammensat af lige dele auditering og uddannelse i dens principper. Kirken bekræfter, at selvom auditering tillader en at se, hvordan noget sker, lærer uddannelse en hvorfor. Materialet, der bruges på uddannelseskurserne, består af bøger, publikationer, film og båndforedrag af kirkens grundlægger. Det studeres i en forud fastlagt rækkefølge. Dette materiale har den ækvivalente status svarende til de hellige skrifter i traditionelle religioner: De fortolkes eller forklares ikke. Tværtimod er der stor opmærksomhed på, at disciplene modtager grundlæggerens ord i deres rene form. Scientologer tror, at Hubbard fandt en præcis og brugbar sti til åndelig frelse: Hvis det at følge en af grundlæggeren af Scientologis procedurer ikke opnår de forventede resultater, er det, fordi den ikke blev forstået eller anvendt korrekt. Derfor bliver muligheden for, at der kunne eksistere en fejl i den oprindelige version af Hubbards ord, ikke taget i betragtning. Side 11

De, der leder uddannelse i Scientologi, kaldes kursusledere og er anerkendte som eksperter i studieteknologien og dygtige til at finde og løse de forhindringer, de studerende måtte støde på. Kursuslederens rolle defineres også som sikring af, at doktrinen gives korrekt videre og ikke frembringer forskellige versioner eller afvigende fortolkninger. Kursuslederen holder ingen forelæsninger og fremlægger ikke sin egen version af emnet for de studerende. For at forhindre nogen ændringer af originalmaterialet er det strengt forbudt for kursuslederen at fremlægge nogen form for verbal fortolkning af materialerne. IV.II. Deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger En anden af de former, gennem hvilke religioner synes at forvente, at deres tilhængere viser deres re li gi øsitet, er gennem deltagelse i ritualer og hengivenhedshandlinger. I denne henseende kan man for det første se, at Scientologi Kirken højtideligholder de samme ritualer som andre religiøse insti tu tioner, såsom søndagsandagter, bryllupper, begravelser og navngivningsceremonier for nyfødte. Men det er ikke de eneste aktiviteter, der er rituelt struktureret i Scientologi. Auditering, Scientologis centrale aktivitet, er en rituel aktivitet i den betydning, som en antropolog giver dette udtryk: en yderst struktureret procedure som passer ind i strenge regler og gentages samvittighedsfuldt. Auditering opnås faktisk gennem en række omhyggeligt etablerede trin udviklet af grundlæggeren af kirken. De skal følges uden variation. For Scientologi Kirken kræver auditering en præcis sti, en præcis rute til hver højere bevidsthedstilstand. Auditering defineres som en præcis aktivitet, der er præcist kodificeret og følger eksakte procedurer: Auditering anvender processer, som er præcise sæt af spørgsmål eller anvisninger, som gives af en auditor for at hjælpe en person til at finde ud af ting om sig selv og forbedre sin tilstand. Der er mange forskellige auditeringsprocesser, og hver af dem forbedrer personens evne til at konfrontere og klare noget i sin tilværelse. Når det præcise mål for en proces er opnået, afsluttes den, og så kan man gå i gang med en ny proces for at gøre noget ved en anden del af personens liv. Man kunne selvfølgelig stille personen alle mulige spørgsmål som måske eller måske ikke ville hjælpe vedkommende. Bedriften i Dianetik og Scientologi er den, at L. Ron Hubbard isolerede de præcise spørgsmål og anvisninger, der ufravigeligt fører til forbedring. (Hvad er Scientologi? 1992:156) Side 12

Det kan således observeres, at auditering er et præcist ritual, og den gentagne deltagelse i dette ritual er en betingelse for, at et individ kan betragtes som scientolog. IV.III. Direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed Det er blevet antydet, at de fleste traditionelle religioner forventer, at deres tilhængere på et tidspunkt vil nå frem til en mere eller mindre direkte oplevelse af endegyldig virkelighed. Denne religiøsitetsdimension angår de faktiske definitioner på religion, og vi har gjort rede for det i gennemgangen af de faktiske definitioner på religion. Derfor nævnte vi, at religiøse oplevelser, der ikke er ordinære og hverdagsagtige, indtager en central placering i Scientologi. Som med andre religioner opfordres der til sådanne oplevelser i overensstemmelse med og fortolket under religionens doktriner og er også taget som bevis på korrektheden af gruppens kosmiske vision. Scientologi fremstiller sig selv som en gradvis, klart defineret og sikker vej til forøgelse af bevidsthed, idet den leder individer fra en tilstand af åndelig blindhed til lykken ved åndelig eksistens. Den lover sine tilhængere, at en sådan forbedret bevidsthed vil sætte dem i stand til i sidste instans at blive deres egen udødelighed bevidst, opnå total frihed, alvidenhed og få direkte forståelse for meningen med livet, døden og universet. Scientologis erklærede mål er at opnå den komplette og totale rehabilitering af individets iboende evner som et udødeligt, åndeligt væsen. Sådanne evner ville gøre det til årsag med fuld viden over materie, energi, rum, tid, tanke og liv. Ved at nå dette stade ville individet være i stand til at have en direkte forståelse af det uendelige: På niveauet opererende thetan beskæftiger man sig med individets egen udødelighed som et åndeligt væsen. Man beskæftiger sig med thetanen selv i forhold til evigheden; ikke den evighed, der ligger bag ham, men den evighed der ligger forude. (Hvad er Scientologi? 1992:222) Vi kan derfor konstatere, at Scientologi Kirken forventer, at dens tilhængere gennem deres deltagelse i dens praksisser og uddannelse i dens doktrin, opnår en gradvis forbedring i bevidsthed, der i sidste instans resulterer i en direkte oplevelse af endegyldig virkelighed. IV.IV. Religiøs viden De analytiske definitioner på religion hævder, at religiøse institutioner forventer, at deres tilhængere har et minimum af information om deres tros grundlæggende postulater, Side 13

dens ritualer, dens skrifter og traditioner. I relation til denne forventning bemærker vi, at Scientologis praksisser består af lige dele auditering og uddannelse. Engagementet, der forventes af dens tilhængere, omfatter, at de tilegner sig viden om dens principielle doktriner. I denne henseende siger Kirken: Gennem auditeringen bliver man fri. Denne frihed skal styrkes af viden om, hvordan man forbliver fri. Scientologi beskriver anatomien af det reaktive sind i dets aksiomer og giver den knowhow, der skal til for at klare og kontrollere livets faktorer. Udøvelsen af Scientologi består af lige dele auditering og uddannelse i Scientologis principper, hvilket indbefatter teknologien til deres anvendelse i praksis. Viden om de mekanismer, der forårsager, at åndelig frihed mistes, er i sig selv en frihed og gør, at man kan holde sig uden for deres indflydelse. I auditering erkender man, hvordan noget skete, i uddannelsen lærer man hvorfor. (Hvad er Scientologi? 1992:164) Det kan derfor bemærkes, at som de fleste religiøse traditioner betragtes spredningen af bevægelsens lære med velvilje af Scientologi Kirken. Tilegnelsen af religiøs information sikres med den samme doktrin gennem den symbolske belønning til de, der griber ud efter den: Enhver, der tilegner sig viden om dets principper, kan kontrollere livets love og være fri af de farer, der truer hans åndelige frihed. IV.V. Konsekvenser i hverdagslivet Det er blevet bemærket, at de fleste religiøse institutioner forventer, at deres religiøse anskuelser, deltagelsen i ritualer, religiøs oplevelse og kendskab til de principielle doktriner vil få konsekvenser i deres tilhængeres dagligliv. Som omtalt i henvisningen til de funktionelle definitioner på religion, postulerer Scientologi, at gennem dens praksis og uddannelse frigør folk sig selv fra irrationel frygt, psykosomatiske sygdomme, bliver roligere, opnår en bedre ligevægtstilstand, energi, kommunikerer bedre, reparerer og genopliver deres forhold til andre, opnår personlige mål, skiller sig af med deres tvivl og hæmninger og opnår selvtillid, føler glæde og klart forstår, hvordan man opnår lykke. En anden ændring, Scientologi Kirken forventer af dens tilhængere, er, at de vil hjælpe andre til at ændre forhold, de ønsker at forbedre, ved at anspore dem til at blive auditorer: Behovet for auditorer er stort, da det er indlysende, at mennesker kun kan hjælpes til frihed et ad gangen. I modsætning til mange andre religioner sker hjælpen i Side 14

Scientologi til syvende og sidst i relationen mellem to mennesker: auditor og præclear. Mange scientologer uddanner sig for at blive auditorer, og enhver, som ønsker at hjælpe sine medmennesker, kan gøre det samme. Men et ikke mindre vigtigt aspekt er, at man kan opnå en større evne til at klare livet, end man nogensinde har drømt om. Man kan ikke have noget bedre formål end det at hjælpe sine medmennesker, og der er ikke nogen bedre måde at gøre dette på, end ved at blive auditor. Auditorer praktiserer det, de har lært, for gennem auditering at hjælpe andre på deres vej til åndelig erkendelse og frihed og for at ændre tilstande, hvor de finder, der er behov for det. Dette er den uddannede scientologs mission. Drømmen om en bedre verden hviler på hans forståelse, medmenneskelighed og dygtighed. (Hvad er Scientologi? 1992:169) Det kan derfor observeres, at som de fleste religiøse institutioner forventer Scientologi Kirken, at når man deler dens anskuelser, deltager i dens ritualer, direkte oplever endegyldig virkelighed og viden om dens principielle doktriner, vil det have konsekvenser i dens tilhængeres dagligliv. Disse konsekvenser inkluderer forbedring af evnen til at håndtere deres egne liv, forbedring af deres egne evner samt et forbedret temperament og evne til at hjælpe andre. I resumé kan det observeres, at Scientologi Kirken forventer, at dens tilhængere, set i de analytiske religionsdefinitioners forstand, vil blive religiøse personer. I realiteten: Det tilvejebringer en ramme, således at dens tilhængere kan deltage i dens principielle doktriner og forventer, at de, der deltager, opnår en direkte oplevelse af endegyldig virkelighed, tilegner sig information om principperne i deres tro og oplever konsekvenser i deres dagligliv. Ifølge de analytiske definitioner på religion udgør Scientologi Kirken en religiøs institution, eftersom dens forventninger til dens tilhængere korresponderer med, hvad sådanne institutioner forventer af religiøse individer. V. Scientologi og de emiske definitioner på religion I antropologi er det emiske synspunkt det, der giver opmærksomhed til klassificeringen af idéer, som de, der deltager i en given kultur, har. Det står i modsætning til det etic -ske synspunkt, som er det, der er udledt fra den begrebsmæssige klassifikation af en af teorierne i samfundsvidenskaberne. Indtil nu har vi benyttet religionsdefinitioner taget fra det teoretiske synspunkt, dvs. fra sociologers synspunkt, som deltager i indeværende diskussion vedrørende, hvad der udgør en religion, og hvad dens karakteristikker er. I denne sektion vil vi betragte det emiske synspunkt, som medlemmerne i gruppen har. Side 15

At spørge om Scientologi er en religion ud fra det emiske synspunkt, er at spørge om det betragtes som sådan i den specifikke kulturelle sammenhæng, i hvilken den udfører sine aktiviteter. Da Scientologi Kirken er en international institution, findes disse sammenhænge i mange lande. Fordi det er komplekse grupper, inkluderer det adskillige undergrupper: Scientologerne selv, regeringsinstitutioner og studerende i religiøse emner er blandt dem, som offentligt har udtalt sig om dette emne. For det første er det muligt at observere, at scientologer selv præsenterer Scientologi som en religion i deres skriftlige og offentlige dokumenter. (Se for eksempel, Hvad er Scientologi? 1993: 1, 7, 141, 147; LRH-bogkompilationer fra Hvad er Scientologi? 1994:iii). Hvad angår regeringsinstitutioner, er Scientologi blevet fundet at være for juridiske formål og skattefrihed en religion i de lande, i hvilke den har udøvet sine aktiviteter. Regeringsorganisationerne, der udtrykkeligt har erklæret, at Scientologi er en religion, omfatter: Udøvende organer: Ministry of Education and Culture of Bavaria, 1973; Department of State of the United States, 1974; Social Security Agency of Angers, Frankrig, 1985; National Office of the Immigration and Naturalization Service, USA, 1986; District of Schöneberg, Berlin, Tyskland, 1989. Skattevæsener: Department of Administration and Finance of Zürich, Schweiz, 1974; Tax Department of Florida, USA, 1974; Australian Tax Office, 1978; California Franchise Tax Board, 1981; Department of Taxes and Customs of Canada, 1982; Tax Service of Pau, Frankrig, 1987; Corporate Tax Inspector of Amsterdam, Holland, 1988; Utah Tax Commission, USA, 1988; New York City Tax Commission, USA, 1988; Federal Office of Finances, Tyskland, 1990; Tax Commission of Monza, Italien, 1990; Tax Commission of Lecco, Italien, 1991; Internal Revenue Service of the United States, 1993; California Employment Development Department, USA, 1994. Juridiske Instanser: Appeals Court of Washington D.C., USA, 1969; Court of the District of Columbia, USA, 1971; Court of St. Louis, Missouri, USA, 1972; Australian Court of Perth, Australien, 1970; Court of District of Stuttgart, 1976; Court of Munich, Tyskland, 1979; Appeals Court of Paris, 1980; Appeals Court of the State of Oregon, 1982; Side 16

District Court of the United States in Washington, 1983; Superior Court of Massachusetts, 1983; Attorney General s Office of Australia, 1973; High Court of Australia, 1983; District Court of Central California, USA, 1984; Appeals Court of Vancouver, 1984; Court of the District of Stuttgart, Tyskland, 1985; Appeals Court of Munich, Tyskland, 1985; Court of Padua, Italien, 1985; Court of Bologna, Italien, 1986; Regional Court of Hamburg, Tyskland, 1988; Court of Berlin, Tyskland, 1988; Court of Frankfurt, Tyskland, 1989; Court of Munich, Tyskland, 1989; Court of Hannover, Tyskland, 1990; Court of Milan, Italien, 1991; Administrative Court of Hamburg, Tyskland, 1992; Superior Court of Germany, 1992; Court of New York, 1994; Tax Court of Italy, 1994; District Court of Zürich, Schweiz, 1994; Supreme Court of Italy, 1995. Sluttelig henviser undersøgelser udført af sociologer sædvanligvis til Scientologi som en religion, idet de betragter det som del af den voksende gruppe af nyreligiøse bevægelser. I en af de første afhandlinger om Scientologi, en afhandling af Harriet Whitehead i bogen Religious Movements in Contemporary America, placeres den i den voksende samling af religiøse bevægelser, der står helt uden for den jødekristne tradition. (1974:547) Monografien af Roy Wallis, The Road to Total Freedom: a Sociological Analysis of Scientology (1977), som analyserer den historiske og doktrinære udvikling samt organisatoriske transformationer, som fandt sted under overgangen fra Dianetik til Scientologi, placerer klart emnet for undersøgelse indenfor de nye religiøse grupper. Wallis betragter Scientologi som en religion, der i særlig grad er tilpasset det religiøse marked i nutidens vestlige samfund som Wilson udtalte nogle år senere. Understregningen af det udbytte, som medlemmerne vil få fra deres religiøse praksis i denne verden, udnyttelsen af særegen retorik og en bureaukratisk og rationelt opbygget organisation, afspejler samtidens vestlige værdier, eftersom rationaliseringen af livet i verden har bragt de institutioner, hvorigennem frelse opnås, til rationalisme. (1976:246) Frank Flinn bekræfter i sin afhandling Scientologi as Technological Buddhism i bindet Alternatives to American Mainline Churches, at Scientologi er den mest interessante af de nyreligiøse bevægelser (1983:89), og fordi det har mange tætte ligheder med buddhisme (93). Bryan Wilson bekræfter i et kapitel i sin bog fra 1990, The Social Dimensions of Sectarianism, at Scientologi ville være en sekulariseret religion og viser så, at den passer på en liste med 20 ting, der sædvanligvis er karakteristiske for religioner, idet han indikerer, at Scientologi Side 17

skal virkelig betragtes som en religion, og dette i respekt for den metafysiske lære den drøfter indgående (og ikke fordi den beskriver dens organisering som en kirke), men den er en religion, der afspejler meget af det, nutidens samfund er optaget af. (1990:288) Han fuldender sin analyse med at spørge: Hvis man skulle foreslå, hvad der ville være en moderne religion, ville Scientologi måske ikke se ud, som om den passer ind i den verdsliggjorte verden, den opererer i, og fra hvilken den henter størstedelen af sin organiserede struktur og terapeutiske optagethed. (1990:288) Scientologi er taget med som en af de grupper, der bliver omtalt i nogle af de vigtigste bøger, der undersøger nyreligiøse bevægelser: New Religious Movements: A Practical Introduction af professor Eileen Barkers (1992), såvel som i Encyclopedia of American Religions og Encyclopedic Handbooks of Cults in America ved J. Gordon Melton (1992). Den omtales også sammen med andre nyreligiøse grupper i Cult Controversies: Societal Responses to the New Religious Movements af James Beckford (1985); i Cults, Converts and Charisma: The Sociologi of New Religious Movements af Thomas Robbins (1991) og i L Europe delle Nuove Religioni af Massimo Introvigne og Jean-Francois Mayers (1993). I resumé kan det siges, at det fra et oplevelsesmæssigt synspunkt kan bemærkes, at Scientologi er blevet betragtet som en religion i de kultursammenhænge, hvor den udøver sit virke, herunder udtalelser fra regeringsorganer, af medlemmer af kirken og af sociologer som studerer nyreligiøse bevægelser. VI. Konklusioner Som resultat af den her foretagne analyse kan vi konkludere, at Scientologi er en religion set fra alle perspektiver, der eksisterer i den aktuelle debat om definitionen på dette udtryk i samfundsvidenskaberne, og som vi har gennemgået i denne artikel. Som de fleste religioner, der internationalt udgør det religiøse gærstof i de sidste adskillige årtier (religionerne af østlig oprindelse, pinsebevægelsen og de afroamerikanske religioner blandt andre), har religiøse oplevelser, som ikke er ordinære og ikke hverdagsagtige, en central plads i Scientologi. Akkurat som i de andre religioner optræder sådanne oplevelser dels som værende motiveret, reguleret og fortolket af doktrinen, dels som værende bevis for den kosmiske vision gruppen har. Derfor passer Scientologi med de faktiske definitioner på religion, der benyttes i samfundsvidenskaberne nu om dage. Side 18

Scientologi passer også med religionsbegrebet, som det nu om dage defineres fra et funktionalistisk perspektiv, idet den udgør en lære, gennem hvilken en gruppe mennesker giver fundamentale problemer mening, såsom uretfærdighed, lidelse og søgen efter livets mening sammen med fremgangsmåder, med hvilke de står overfor disse problemer og agter at overvinde dem. Scientologi hævder, som de fleste religioner, at have åbenbaret hemmeligheden ved livet. Den opstiller ikke en vilkårligt vedtaget mening med menneskelivet; den påstår at have opdaget den sande mening. Herved adskiller den sig fra de humanistiske perspektiver: Den fremlægger eller foreslår ikke værdier og etiske normer til at give menneskelivet mening; den påstår tværtimod at vide, hvad mennesket virkelig er, og hvad meningen med dets liv er. Samtidigt, og fordi den anvender et lignende sprogbrug som videnskaberne, er det klart forskelligt fra dem, idet det ikke udelukkende agter at beskrive, hvordan ting sker, ikke formulerer spørgsmål, eller fremsætter hypoteser om det modsatte og eventuel modifikation, men påstår at have opdaget de sande årsager og indbyder til at dele sin viden. Derfor passer Scientologi til de sammenlignende definitioner, der karakteriserer religion ved at skelne det ud fra de humanistiske perspektiver. Scientologi Kirken forventer, at dens tilhængere bliver religiøse personer, i den forstand som de analytiske definitioner på religion giver dette udtryk. Faktisk: Den tilvejebringer et samordnet trossystem, sådan at dens tilhængere kan dele dens principielle doktriner, og forventer at de deltager i rituelle aktiviteter, får en direkte oplevelse af den endegyldige virkelighed, tilegner sig information om deres tros principper og oplever resultater i deres dagligliv. Derfor udgør Scientologi Kirken ifølge de analytiske definitioner på religion en religiøs institution, eftersom dens forventninger til dens tilhængere svarer til det, sådanne institutioner forventer af religiøse personer. Sluttelig kan man ved at antage et emitisk synspunkt se, at Scientologi betragtes som en religion i de fleste kultursammenhænge, hvor den har udøvet sit virke herunder udtalelser fra regeringsorganer, medlemmer af kirken og fra sociologer, der har studeret nyreligiøse bevægelser. Jeg har i denne artikel behandlet sammenhængen mellem Scientologi og de moderne definitioner på religion, der benyttes i samfundsvidenskaberne. Scientologi synes imidlertid også at passe med de definitioner på religion, der betragtes som klassiske både i antropologien og sociologien. Side 19

Sociologen Max Weber, der betragtes som religionssociologiens fader, foretrak ikke at definere begrebet (Weber 1964:1). Han klassificerede i stedet minutiøst de kendte religioner i mange forskellige typer, inddelt efter et stort antal kriterier. Scientologi synes at passe med en vis type af frelselsesreligionerne, der præsenteres som en sti til åndens frigørelse fra reinkarnation eller cyklussen fødsel og død (Weber 1964:146). Blandt frelselsesreligioner ville Scientologi blive klassificeret ifølge Webers kriterier blandt de der: er blevet grundlagt af en profet, som indførte en doktrin med henblik på at muliggøre menneskehedens frelse (Weber 1964:46) har systematiserede ritualer i et samlet hele af forståelige love, som det kræver speciel uddannelse at opnå kendskab til (Weber 1964:154) bekræfter, at frelse kan nås gennem en religiøs indsats, der er styret i retning af selv-perfektionering (Weber 1964:156) har udviklet en procedure med henblik på at opnå personens religiøse indvielse (Weber 1964:156) og hævder, at personens indvielse indebærer tilegnelsen af overmenneskelige evner og muligheden for at udrette overmenneskelige handlinger (Weber 1964:157). At Scientologi svarer til denne type frelselsesreligion efter Webers kategorier kommer klart til udtryk i følgende afsnit fra Hvad er Scientologi?: I modsætning til de, der underviser i, at mennesket ikke kan forbedre sig, og at omkring 70 år i en krop er alt, man kan forvente, er der stadier højere end det dødelige menneskes. Tilstanden opererende thetan findes, og folk opnår den faktisk. Som enhver anden gevinst i Scientologi opnås den gradvist. Nogle af livets mirakler er blevet fuldt synlige for første gang nogensinde på OT-niveauerne. At vide, man er udødelig og udfriet fra cyklussen med fødsel og død, er ikke det mindste af disse mirakler. Vejen er sand og enkelt markeret. Alt, hvad man behøver at gøre, er at placere sine fødder på det første trin på stigen og stige op til clear og derpå gå opad til niveauet opererende thetan. Side 20

Auditering sætter individet i stand til at strække sig over distancen fra homo sapiens med dets stoffer, dets smerter, dets problemer, ophidselser og frygt til højere stadier og frihed som et åndeligt væsen. Sådanne stadier kan kun opnås gennem auditering. Men de findes, og de kan opnås, og de giver et væsen dets medfødte potentiale tilbage. (Hvad er Scientologi? 1992:222-223) Indenfor antroposofien er den mest klassiske definition på religion Sir Edward Tylors, som karakteriserer det som troen på åndelige væsner (Evans-Pritchard 1976:14-15). I relation til denne definition, og som allerede nævnt, er Scientologis centrale anskuelse, at mennesket er en thetan, dvs. et åndeligt væsen. Med hensyn til det siger Håndbog i Scientologi til dens læsere: Du er en thetan, et åndeligt væsen. Ikke dine øjne, ikke din hjerne, men dig. Du har ikke en thetan, noget, du holder adskilt fra dig selv; du er en thetan. Du taler ikke om min thetan; du ville tale om mig. Selvom meget af det, Scientologi betragter som sandhed, kan være hørt tidligere i mange andre store filosofiske retninger, er det, Scientologi tilbyder, helt nyt: En præcis vej, hvorigennem enhver kan genfinde sandheden og enkelheden i sit åndelige jeg.... (Håndbog i Scientologi, 1994:iii) Alejandro Frigerio, ph.d. Buenos Aires 1996 Side 21