Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen



Relaterede dokumenter
Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

NØRRE BOULEVARD SKOLE

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

bim ikke i teori men i daglig praksis

cuneco en del af bips

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

IKT - Ydelsesspecifikation

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De nye IKT-bekendtgørelser

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Digital aflevering. Præhøring September 2015

BIPS DNV-Gødstrup september 2012

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

IKT Ydelsesspecifikation

DACaPo. Digital aflevering

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Karen Dilling, Helsingør Kommune

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

IKT SEMINAR - DFM DATO: M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N

Byggeri og Planlægning

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Fra ambition til virkelighed med krav

Peter Hauch, arkitekt maa

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen

Opkvalificering hos bygherren

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

Digitale data til drift på Campus EAL

Høringssvar IKT bekendtgørelser og vejledningsnotat juni 2012

Introduktion til egenskabsdata

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

Vi starter med BIM i Konkurrencer.

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Marts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Peter Hauch, arkitekt maa

è Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg

PROJEKT // UDBUD // TRACK. Vi gør IKT nemt

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø. Den 22. september 2005

Det Digitale Byggeri

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Karen Dilling Helsingør Kommune

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR TOTALENTREPRE- NØR

Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT

Nøgletal og karakterbøger i byggeriet

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

Erfaringer med BIM projektering/ /Dokk1/Aarhus/ Simon Andreas Arnbjerg BIM Manager / Architectural Technologist T E saa@shl.

IKT Ydelsesspecifikationer

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Bevidst kravsstillelse

I KT I BYGGEPROCESSEN

3. Spørgsmål til virksomheder Refleksion omkring metoden... 16

Transkript:

Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri (bekendtgørelse nr. 1365 af 11. december 2006). Formål med ændring af bekendtgørelsen Formålet med at revidere IKT-bekendtgørelsen har været at sikre, at denne fortsat er tidssvarende og anvendelig i forhold til de statslige bygherrers og deres rådgiveres arbejdspraksis. Samtidig skal bekendtgørelsen fortsat kunne virke som pejlemærke for den generelle digitalisering af byggeprocessen. Der er med dette udgangspunkt foretaget en række konkrete stramninger og forenklinger i den eksisterende bekendtgørelse. ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Tlf 35 46 60 00 Fax 35 46 60 01 CVR-nr. 48 46 41 14 ebst@ebst.dk www.ebst.dk Siden bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2007, er der sket både teknologiske udviklinger og organisatoriske ændringer i måden, hvorpå de statslige bygherrer og deres rådgivere arbejder. Disse medfører nye muligheder og behov for konkrete justeringer i IKT-bekendtgørelsen. Med udgangspunkt i Finansministeriets handlingsplan for statslig afbureaukratisering har det været et overordnet mål at foretage en generel forenkling af bekendtgørelsens krav og sikre en bedre koordinering mellem bekendtgørelsen og de vejledninger og paradigmer der understøtter denne. Der er p.t. endnu ikke foretaget justeringer i vejledningsmaterialet til bekendtgørelsen. Dette arbejde igangsættes fra den 15. juni 2010, og vejledningsmaterialet vil efterfølgende også blive sendt i offentlig høring. Opbygningen af den nuværende bekendtgørelse Den nuværende bekendtgørelse er opbygget med en hovedtekst og tilhørende bilag, hvor de 10 såkaldte bygherrekrav er specificeret. Bygherrekravene falder inden for 4 overordnede hovedgrupper, der omfatter henholdsvis: 1. Anvendelse af projektweb (krav 1-3), 2. Anvendelse af 3D modeller i forbindelse med konkurrencer og projektering (krav 4-5), 3. Digitalt udbud (krav 6-7) samt 4. Digital aflevering (krav 8-10).

2/6 Sammen med bekendtgørelsen hører en administrativ vejledning samt 2 brugervejledninger målrettet hhv. bygherrer/rådgivere og entreprenører. Alle disse skal justeres som led i revideringsarbejdet. 1 I det følgende gennemgås de ændringer, der er foretaget i bekendtgørelsen, startende med hovedteksten og derefter bilaget. Teksten er struktureret efter udkastet til den nye bekendtgørelse, således at de enkelte afsnits overskrift refererer til de nye paragraffer og krav. Hovedteksten Opsummering af foreslåede ændringer: Alt statsligt byggeri er nu omfattet af bekendtgørelsen. Dispensationsmuligheden er udvidet, således at der kan dispenseres i enkelte byggeprojekter eller typer af byggeprojekter på baggrund af en fyldestgørende, dokumenteret begrundelse. Vedr. 3 3 omfatter bl.a. muligheder for dispensation fra de 10 bygherrekrav i bekendtgørelsens bilag. I 3, stk. 3, er muligheden for dispensation på baggrund af tidligere fyldestgørende analyse erstattet med fyldestgørende begrundelse. Baggrunden herfor er, at de statslige bygherrer overfor EBST har givet udtryk for, at det i mange tilfælde ikke giver mening at skulle afrapportere afvigelser fra et eller flere krav på baggrund af en fyldestgørende analyse i det enkelte byggeprojekt. I stedet ønskes der mulighed for, at der kan foretages mere generelle vurderinger af den økonomiske fordelagtighed ved anvendelse af kravene i forskellige typer af byggeprojekter. Bilaget med de 10 bygherrekrav Opsummering af foreslåede ændringer: 3 mio. kr. s grænsen gøres gældende for alle krav, hvilket vil sige at tærskelværdierne på hhv. 15 og 20 mio. kr. i visse af bekendtgørelsens krav er fjernet. Krav 1-3 er uændret. I krav 4, 5 og 6 skelnes ikke længere mellem et A- og et B-krav. Vægten er generelt skubbet i retning af de tidligere B-krav). Dette er i tråd med fjernelsen af tærskelværdierne, jf. punkt 1. Krav 4 og 5 er indholdsmæssigt simplificeret, således at der ikke stilles specifikke krav til bygningsmodellens indhold, informationsniveau mm. I krav 5 stilles der krav om udarbejdelse af en BygningsInformationsModel (BIM) i stedet for en 3Dbygningsmodel. 1 Vejledningerne omfatter Administrativ vejledning vedrørende bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri ; Vejledning til byggeriets parter om anvendelse af IKT ; Vejledning til entreprenøren om anvendelse af IKT.

3/6 I krav 6 er punktet om, at udbud med mængder indeholder alle prisbærende poster, blevet fjernet. Der lægges i tillæg op til, at der ligesom i krav 5 stilles krav om anvendelse af BIM. Krav 7 er simplificeret, men omfatter nu ikke alene udførelsesentrepriser. Krav 8-10 om digital aflevering er ændret og skærpet markant. Generelt Der er indført ensartede tærskelværdier for alle krav på 3 mio. kr., jf. 2. Dette medfører, at krav 4, 5 og 6, der i den nuværende bekendtgørelsestekst er opdelt i en a- og b-side, nu, hver især, er lagt sammen til ét sammenhængende krav med indholdsmæssig hovedvægt på b-siden. Baggrunden herfor skyldes, at man eksempelvis kan have meget omfattende vinduesudskiftningsopgaver, hvor det ikke giver mening at bruge 3D-modeller. Omvendt kan man have et lille energirenoveringsprojekt, hvor det giver god mening. Det er således ikke størrelsen på den samlede entreprisesum, der i sig selv er afgørende. Vedr. krav 4 anvendelse af 3D-bygningsmodel i forbindelse med konkurrencer Kravet er blevet indholdsmæssigt forenklet, idet der i det nye udkast ikke længere stilles krav om, at bygherren skal specificere krav til bygningsmodellens indhold, informationsniveau, etc. Baggrunden for dette er en erkendelse af, at byggeprojekter kan have meget forskellige karakter, og at behovene i de forskellige situationer derfor er meget forskellige. Eksempelvis er der stor forskel på, om man laver en konkurrence for et boligbyggeri eller en fly-hangar, og de konkurrencemæssige behov for simulering, visualisering, informationsniveau, etc., der er forbundet hermed. I udkastet til revideret bekendtgørelse stilles der ikke længere krav om, at modellen skal være objektbaseret, da der ikke altid er behov for dette i forbindelse med konkurrencer. Vedr. krav 5 anvendelse af 3D-bygningsmodel I kravets overskrift er formuleringen ændret fra 3D-bygningsmodel til 3D BygningsInformationsModel, idet det her giver god mening at anvende en objektbaseret 3D-model frem for blot en overflademodel eller trådmodel. I en objektbaseret bygningsmodel (BIM-model) er de enkelte byggeobjekter entydigt definerede og intelligente. Desuden har de eksempelvis parametriske relationer til omkringliggende og tilstødende objekter. Objekter kan også have egenskabsdata tilknyttet, hvilket fx vil sige, at en dør ved, hvilke dimensioner den har, hvor tit den skal males, hvilke type lås, der sidder i døren, etc.

4/6 Kravet er, ligesom krav 4, indholdsmæssigt forenklet, så der ikke længere stilles krav til det specifikke indhold (informationsniveau, opbygning, vedligehold, konsistenskontrol, anvendelse, funktionalitet, etc.), men blot stilles krav om udarbejdelse af en 3D-BIM relateret til projektets faser. Vedr. krav 6 standardisering af udbudsmaterialet, beskrivende mængdefortegnelse samt mængdeudtræk fra bygningsmodel Punktet i den nuværende tekst (b-siden), om at BMF (beskrivende mængdefortegnelse) skal indeholde alle prisbærende poster, så summen fra alle prisbærende poster er lig med tilbudssummen, er fjernet. Dette skyldes, at der formentligt aldrig vil være en 1:1 sammenhæng mellem BIMmodellens mængder og de reelle mængder, der indgår i en bygning. Krav 7 elektronisk udbud af udførelsesentrepriser Krav 7 er blevet væsentligt simplificeret. Punktet om, at udbudsmaterialet skal være tilgængeligt via internettet, er slettet. Der skal altid være en elektronisk offentliggørelse i forbindelse med et projekt. Alle skal have mulighed for at byde ind på opgaven, hvilket allerede er angivet i tilbudsloven. IKT-bekendtgørelsen specificerer blot, at det skal foregå elektronisk, hvilket for de statslige bygherre i dag er en selvfølge. Generelt om krav 8-10 digital aflevering Generelt har der fra de statslige bygherrer såvel som branchen bredere set været stor efterspørgsel efter konkretisering af bekendtgørelsens krav 8-10 vedr. digital aflevering. Ofte kan det være svært for bygherren at få overblik over, hvad man har behov for at få afleveret, og hvordan. Derfor fremstår udkastet til de nye krav mere konkret og detaljeret i sammenligning med de eksisterende. Krav 8 digital aflevering af driftsdata I udkastet til ny bekendtgørelsestekst er det i krav 8 blevet præciseret, at bygherren, i samråd med driftsherren, skal stille krav om digital aflevering af relevant dokumentation for 1) Byggesagen, 2) Det byggede og 3) Den efterfølgende drift. Dokumentation for byggesagen omfatter dokumentation af sagens forløb og beslutninger (mødereferater o. lign.). Dokumentation af det byggede omfatter dokumentation af det afleverede produkt (tegninger, produktblade mm.). Dokumentation for den efterfølgende drift omfatter driftsrelevant data (drift- og vedligeholdelsesmanualer, administrative oplysninger mm.). Bygherren skal nu stille kravet i samråd med driftsherren for at sikre, at det afleverede materiale har et omfang og en kvalitet, som gør det anvendeligt for driftsherren i forbindelse med drift og vedligehold. Punktet i den eksisterende tekst om sikring af anvendelse af digitale mangellister, der følger principperne i standard fra bips, er slettet, da dette er for specifikt et krav i denne sammenhæng. I stedet er der tilføjet 2 nye punkter om, at bygherren skal udpege en part, der skal kvalitetssikre data,

5/6 og at overdragelsen skal finde sted efter de angivne krav samt sikre, at kravet fremgår af projektets udbudsmateriale. Krav 9 omfang af digital aflevering af forvaltningsdata I den eksisterende bekendtgørelsestekst omtales det, at digital aflevering omfatter to sammenhængende hovedgrupper af data datamodel og dokumenter. Dette er ifølge de statslige bygherrer ikke præcist nok defineret, hvorfor der i stedet er defineret 4 hovedgrupper, der omfatter 1) Procesdokumentation (dokumentation af sagens forløb og beslutninger), 2) Produktdokumentation (tegninger, produktblade, etc.), 3) Drifts- og vedligeholdelsesoplysninger (drift- og vedligeholdelsesmanual) og 4) Forvaltningsoplysninger (administrative oplysninger). Krav 10 fremgangsmåde ved digital aflevering I det nye udkast er det endnu engang præciseret, at bygherren, i samråd med driftsherren, kan vælge mellem 3 forskellige, mere tidssvarende afleveringsmetoder: 1) aflevering af en drifts-bim baseret på åbne standarder (IFC), udarbejdet med udgangspunkt i den i projekteringsfasen udarbejdede BIM-model, 2) aflevering af drifts-, vedligeholdelses- og forvaltningsoplysninger koblet på dataobjekter, egnet til digital overførsel i byg- /driftsherrens eget modtagersystem, 3) aflevering via redigérbare, digitale dokumenter. Det bærende princip er, at data genereres, udveksles og genanvendes digitalt. Dvs. hvis man allerede i projekteringen har generet en BIM-model, er det naturligt, at denne model også kan anvendes senere i forbindelse med drift. I en erkendelse af at det ikke i alle typer projekter endnu er realistisk at aflevere en drifts-bim (modellen kan ikke nødvendigvis alt det, som den skal kunne i forhold til den pågældende driftssituation), er der tilføjet datoer i forbindelse med overgangsfaser for anvendelse af BIM-model. Grundlaget for at stille krav om, at løsning 1 er obligatorisk pr. 1. januar 2014, er, at det forventes, at den nødvendige digitale infrastruktur vil være tilvejebragt. Dette baseres på, at det kommende Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet forventes at have afsluttet udviklingsfasen af sit arbejde med udvikling af en sådan. Læsevejledning Alle indholdsmæssige ændringer i udkastet til den nye bekendtgørelse er markeret med ændringsmarkeringer i det medsendte bilag forslag til ny bekendtgørelsestekst og bilag med ændringsmarkeringer. Selve udkastet til den nye bekendtgørelsestekst findes i dokumentet forslag til ny bekendtgørelsestekst og bilag. Frist for høringssvar Eventuelle bemærkninger til den reviderede bekendtgørelse bedes sendt til Center for Byg og Bo s høringspostkasse hoeringbb@ebst.dk

6/6 Bemærkningerne skal være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest fredag den 9. juli 2010. Spørgsmål vedrørende nærværende høringsbrev kan rettes til Morten Steffensen på e-mailadresse mos@ebst.dk eller på telefon 35 46 62 41. Med venlig hilsen Morten Steffensen Ingeniør