IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10



Relaterede dokumenter
IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

Danske pensionsselskaber skal afvikle deres investeringer i økonomisk højrisikable og etisk problematiske kul-, og olie- og gasselskaber.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Konference om solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 31. oktober 2014 v/afdelingsdirektør Søren Thomsen

Sådan finder du din virksomheds vækstpotentiale

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Guide: Skift bank og spar op mod

Springbræt til vækst. Fem fortællinger om virksomheder, der har fået hjælp til vækst af CONNECT Denmark PLATINSPONSORER GULDSPONSORER

Vækst og Forretningsudvikling

Samråd ERU om etiske investeringer

5, 10 eller 15 år til pension: Det skal du overveje

Introduktion til vores nye 2021-strategi

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

Kommissorium for Finans Danmarks Rådgivende Forum for Bæredygtig Finans

Fusion Juristernes og Økonomernes Pensionskasse

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

IVÆRKSÆTTER GÅR DU MED EN IVÆRKSÆTTER I MAVEN?

Retningslinjer for ansvarlighed Regional temadag. September 2018

5 ting Forenet Kredit arbejder for. Forenet Kredit er foreningen bag Nykredit og Totalkredit

Velkommen som ung i Nykredit

ST: 28 years old, in a relationship, lives in Aarhus, last semester student at university

SKAL VI INVESTERE FOR DIG - solidt og til en fair pris?

2 Den lille bog om kapitalfonde

Finansiering af egen virksomhed Microsoft Partnermøde, maj Søren Steen Rasmussen Vækstfonden

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

U N G E F R A F L Y T T E R E P U S T E R N Y T L I V I D E R E S H J E M E G N

FACILITY SOLUTIONS FOR AND BY PEOPLE WHO CARE. More than a job

PFA Bank. Får du fuldt udbytte af din formue?

PRIVATE BANKING AARHUS

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

Kapitel 5. Noget om arbejde

Blodtryksmåling på Korsør Apotek

Samfundsøkonomi som ressourceforvaltning hvilken vækst vil vi have?

Direktørens beretning 2015

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Drømmer du om at skrue ned for energiregningen? Vi kan finansiere dine grønne boligdrømme med et energilån.

General forsamling Randers BMX 21/ kl 19-20:30.

Dagsorden til generalforsamling

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis

PFA BANK. får du fuldt udbytte af din samlede formue?

Gode råd, når der skal ansøges om økonomisk støtte fra kommuner og fonde

Knap hver fjerde virksomhed oplever fortsat dårlige finansieringsmuligheder

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Syv veje til kærligheden

Stærke virksomheder i et stærkt samfund

GUIDE Udskrevet: 2016

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Velkommen til dialogmøde

ENERGI RENOVERING UD OVER ALLE GRÆNSER

GØR DET, DER ER VIGTIGT

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf ,

Spar tusindvis af kroner på banklånet

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/ FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

Tryghed i din økonomi

Alm. Brand En finansiel koncern

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

MOD NYE LØSNINGER Dansk Byggeris Strategi

GUIDE Udskrevet: 2018

Kort sagt: succes med netdating.

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Til gavn for kunderne

Interview med ung entrepreneur

PFA BANK. - får du fuldt udbytte af din samlede formue?

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Vi har ca. 1 time. Jeg har taget lidt med, så vi ikke sidder her og tørster. Tag en kop kaffe/te/kakao og en croissant. Gør dig det behageligt.

Ja, i andre sammenhænge

Et godt råd kan være mere værd end penge

Tips & ideer om kommunikation

Investér i produktion af grøn energi

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

FORRETNINGSPLAN FOR IVÆRKSÆTTERNE

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Med Pigegruppen i Sydafrika

Allé Salonen. Professionel salon i miniformat

Bilbranchen har brug for skarpe hjerner, der kan tænke nyt og innovativt OM BILBRANCHEN

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Nyhedsbrev for oktober 2009

Udsigt til billigere mode på nettet

Fremtidens penge. Realdania Erhvervsforum 2. maj 2013

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

12. oktober 2010, kl i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen (det talte ord gælder) Tak! Intro

INVESTERINGSFORENINGEN PFA INVEST - Invester sammen med PFA

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Interview med LCK s videpræsident

Transkript:

M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA: IVÆRKSÆTTERE Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04 5 hurtige om iværksætteri 08 Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 02 LEDER PENGEVIRKE - 2/2015 IVÆRKSÆTTERI ER NYE IDEER OG NYE LØSNINGER Vi har brug for iværksættere. Nye virksomheder, betyder ofte også nye jobs. Men derudover er nye virksomheder er også ofte bedre end de eksisterende til at skabe nye løsninger, ny teknologi og nye måder at gøre tingene på. Derfor spiller nye virksomheder og dermed iværksættere en vigtig rolle, hvis vi vil forandre vores samfund til det bedre. Bare tænk på de første økologiske fødevareproducenter eller vindmølle-fabrikanter som eksempel. Anne-Sophie Villumsen startede en økologisk frisør, fordi hun ikke kunne tåle alle de kemikalier der blev og bliver brugt i frisør-faget. I dag har Zenz seks saloner og over 40 ansatte. Hende kan du læse et interview med på side 4 i dette blad. I Merkur møder og følger vi mange håbefulde iværksættere, der ønsker at starte en ny virksomhed op, og vi ved, at det ofte er hårdt. Mange må på et tidspunkt give op, men dem der overlever, fortryder det oftest ikke, selvom man tit står man alene med udfordringerne. Man er selv ansvarlig for at løse problemerne, men man kan få eller købe hjælp til meget. Søren Hoelgaard Justensen der var med til at starte el-selskabet Natur-energi, deler af sine erfaringer i artiklen 5 hurtige om iværksætteri på side 8. Det er også vigtigt at få banken med fra starten. Før Merkur giver et lån eller en kredit, vil vi forsøge at finde ud af om ideen holder, så virksomheden kan overleve og lånet betales tilbage. Jo bedre man er klædt på til mødet med banken, jo bedre er man klædt på til at være iværksætter. Derfor har vi på side 10 samlet lidt gode råd til, hvad du skal have med, når du besøger Merkur med din ide til en ny virksomhed. Karl Johnsen, Pengevirke Pengevirke 2/2015 ISSN 1399-7734/ Online: ISSN 1901-2020 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA: IVÆRKSÆTTERE Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04 5 hurtige om iværksætteri 08 Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 Udgives af MERKUR Andelskasse www.merkur.dk Redaktion Karl Johnsen (ansvarshavende) kjo@merkur.dk Merkur har et redaktionelt samarbejde med Cultura Bank. Layout Jes Boesgaard Madsen og Tobias Frost Imperiet imperiet.dk Oplag: 14.500 Udkommer Fire gange om året Næste gang 25. september Frist: Bidrag til næste udgave kan mailes til Pengevirke senest 4. august Tryk: Scanprint A/S Forside: Ida Bjørg Meldgaard Holdninger og synspunkter, der kommer til udtryk i de enkelte artikler og indlæg, er de pågældende forfattere selv ansvarlige for. De er således ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens synspunkter. Pengevirke er trykt på RePrint papir, fremstillet af 50% genbrugsfibre og 50% cellulosefibre. Papiret er Svaneog FSC mærket.

PENGEVIRKE - 2/2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 INDHOLDSFORTEGNSELSE PENGEVIRKE NR. 2-2015 08 14 04 04 Jeg havde aldrig gået med den der iværksætterdrøm i maven Det er hårdt at starte en virksomhed, men Anne-Sophie Villumsen fortryder ikke at hun startede Zenz. 08 5 hurtige om iværksætteri Natur-energi er Danmarks hurtigst voksende elselskab. Her får du fem gode råd fra deres administrerende direktør Søren Hoelgaard Justesen. 10 Det skal banken bruge når du starter virksomhed 13 Talside 14 Danske pensionsmedlemmer fravælger investeringer i fossil energi Initiativet AnsvarligFremtid har stillet forslag i en række pensionsforeninger om at frasælge aktiver i kul. 17 Kort nyt 18 Sæt opsparingen i fremtidens bæredygtige teknologi 20 Bæredygtigt byggeri hjælper lokalsamfund 22 Nyt fra Merkur 25 Decorfarver Maling påvirker både dem, der arbejder med dem, indeklimaet og de materialer, man maler på. 26 Boganmeldelse 18 25

04 TEMA: IVÆRKSÆTTERE PENGEVIRKE - 2/2015 JEG HAVDE ALDRIG GÅET MED DEN DER IVÆRKSÆTTERDRØM I MAVEN Tekst og foto: Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke På grund af voldsom allergi måtte Anne-Sophie Villumsen finde på noget, hvis hun ville blive i frisørfaget. Det blev begyndelsen på en karriere som selvstændig iværksætter med seks saloner og over 40 ansatte. Men hvordan kommer man lige i gang?

PENGEVIRKE - 2/2015 TEMA: IVÆRKSÆTTERE 05 Zenz har idag seks saloner. Her er det salonen i Grønnegade i indre København. Allergien og Astmaen er tilbage. Desperat prøver Anne-Sophie Villumsen at overtale sin daværende chef til at lave hans salon grøn og allergivenlig, men han kan ikke se ideen. Og det er dér, hun ved det: Hvis hun vil blive i faget, må hun starte sit eget. Jeg var glad for mit job og havde aldrig haft en drøm om at være selvstændig. Men jeg kom tilbage fra barsel og kunne bare konstatere, at allergien kom igen. Der var ingen udsugning og jeg havde eksem op og ned ad armene, og til sidst kunne jeg ikke se nogen anden udvej end at starte noget nyt selv, fortæller Anne-Sophie. Og så siger hun sit job op. Med to små børn og en mand der studerer, siger hun farvel til den faste indtægt og til det job, hun har haft i ti år. Det krævede virkelig is i maven, husker Anne-Sophie, der var heldig at kunne leje sig ind i et meget billigt lokale i et center på Nørrebrogade, hvor hun startede sit første enkeltmandsfirma i 1998. EN LILLE START Starten som selvstændig er meget beskeden. Anne-Sophie låner lidt penge af sin mormor og køber alting brugt. Men stedet er for småt. Og udlejeren, som driver en Matas-butik, bryder sig ikke om, at Anne-Sophie advarer sine kunder om en masse stoffer, som findes i alle de produkter, han sælger i sin butik. Hun må finde noget andet og sammen med en massør fra centret finder hun et lokale i Rosenborggade. Nu skulle jeg til at låne nogle penge. Det var kun omkring 50.000 til frisørstole, en vask, en disk og hylder. Men dengang tjente man ikke så meget som frisør, jeg havde været ansat på mindstelønnen, og så havde jeg været selvstændig stort set uden løn, siger Anne-Sophie. Men hun kan fremvise et regnskab på, at der rent faktisk kommer kunder, og hun tager sin idé med i banken. Jeg startede med at gå til Unibank, som lå på Nørrebrogade. Der sad en ung fyr, som syntes, at det var det mest vanvittige, han nogensinde havde hørt. Så gik jeg længere ned af

06 TEMA: IVÆRKSÆTTERE PENGEVIRKE - 2/2015 gaden til Danske Bank, men de sagde også ret hurtigt nej. Anne-Sophie holder fast i sin idé om en grøn frisør. Hun gennemtrævler telefonbogen, falder over Merkur og får et møde samme dag. Og denne gang er hun fast besluttet på at få ja til et lån. Jeg ringede til min revisor og sagde, at hun var nødt til at tage med. Jeg havde allerede sagt ja til et lokale og hyret håndværkere, så jeg skulle bruge nogle penge. Men Merkur synes, det var en mega god idé og sagde ja med det samme. VOKSEVÆRK Anne-Sophie får lavet en forretningsplan og et budget og får søgt støttepuljer og fonde om penge til grønne projekter. Og hun får tilkendt løntilskud til at ansætte sin første medarbejder. Men det er en tidskrævende proces. Man tror, at jo flere man ansætter, jo mere løn kan man selv hive, og man kan holde mere fri, men der sker lige det modsatte du kommer til at arbejde mere og tjene mindre, siger Anne-Sophie og understreger, at det er generelt for de fleste virksomheder, i hvert fald indtil man når et vist punkt. Og det er så det punkt, jeg har forsøgt at nå ved at udvide hele tiden. Det begynder ret hurtigt at gå rigtig godt. Virksomheden får vokseværk med salon nummer to i 2005, flere de efterfølgende år og flere ansatte. Anne-Sophie uddanner sine egne frisører, fordi skolerne ikke underviser i brug af grønne produkter. Hun underviser også andre frisører, der gerne vil skifte til grønne produkter. Hun udvikler egne produkter, for at kunne få Svanemærket dem, og må selv producere reklamer og modebilleder, fordi de store firmaer i branchen sidder tungt på markedsføring i salonerne. På et tidspunkt blev jeg kvalt i undervisning, og jeg blev kimet ned af allergiramte frisører, der ville have hjælp. Jeg tjente ingen penge på det, jeg kunne ikke passe mit arbejde, og mine kunder forsvandt, fordi telefonen ringede ti gange, mens jeg stod op klippede. Så Anne-Sophie får søgt puljepenge og starter Videncenter for frisører og kosmetikere, så der findes et informationssted. Selv retter hun fokus tilbage på det, der skal til for at holde forretningen kørende. TILBAGE PÅ SPORET Nu handler det om ledelse og om at holde fokus på indtægter og udgifter, så det ikke løber løbsk, og kassekreditten skal hæves for at kunne udbetale lønnen. Selv om Zenz vokser, er Anne-Sophie ikke fri for hverken bekymringer eller at arbejde mange timer for at få det til at køre rundt. Anne-Sophie har fået meget sparring og rådgivning undervejs. I 2007 hyrede hun Jørgen Skjødt, som endte med at blive partner og medejer af virksomheden og Anne-Sophies mand.

PENGEVIRKE - 2/2015 TEMA: IVÆRKSÆTTERE 07 Det er små ting, der skal til, før det hele vælter, og du taber penge. Selv om du har 45 ansatte, ryger hele overskuddet, hvis to af dem ikke udfører deres arbejde godt nok. Derfor står Anne-Sophie også mange timer i salonen og klipper. Så hun er sikker på at tjene sin egen løn ind samt løn til dem, der måske ikke gør det. Men ved hele tiden at få sparring og rådgivning, knokle på og ikke give op og holde fokus på det, der fungerer, lykkes det at holde virksomheden kørende. OG MORALEN ER Har det været hårdt? Ja. Har hun haft lyst til at give op undervejs. Helt sikkert. Har hun fortrudt? Ikke et sekund. Man bruger mange timer som selvstændig og jeg bruger flere nu, end jeg gjorde, da jeg startede, men det har været super sjovt hele vejen. Og heldigvis ved man ikke helt, hvad man går ind til, når man kaster sig ud i det, siger Anne- Sophie, der selv tog springet som iværksætter uden at have forstand på ledelse og økonomi og med en erhvervsuddannelse i ryggen. Fordi hun havde en god idé, og fordi hun ikke kunne lade være. Men, siger hun: Hvis jeg havde vidst, hvor svært det er at tjene penge, havde jeg kun haft én butik. Jeg er sikker på, at jeg ville tjene flere penge i dag med kun én forretning. Men måske er det heller ikke pengene, succesen skal måles på. For hvad er succes? Er det anerkendelse og omtale i bladene? Eller hvor mange ansatte du har? Jeg vil gerne tjene penge. Men jeg ser også succesen i, at jeg kan bidrage til samfundet. Jeg har mange ansatte, der får en god løn, og det er jeg stolt af at kunne give dem, lyder svaret. Siden 2014 har hver butik haft en partner som medejer, der er med til at lede i hverdagen. Anne-Sophie arbejder på at få Svanemærket til at mærke frisørsaloner, så man undgår såkaldt greenwashing, hvor saloner markedsfører sig som grønne, selv om de reelt ikke er det. Zenz er desuden en Klima+ virksomhed med diverse tiltag for at reducere virksomhedens påvirkning på miljøet. Kæden sælger produkter og uddanner frisører verden over, blandt andet i Norge, Sverige, Finland, Island, Spanien og Australien og har netop fået deres produkter på markedet i Hongkong. Zenz er kunde hos Merkur. DET HAR JEG KUNNET BRUGE MERKUR TIL - Jeg har haft mange flere ideer, end der er blevet realiseret. Merkur har været god til at sige fra, hvis de for eksempel kunne se, at en investering var for dyr i forhold til den forventede indtjening. Det har jeg været glad for bagefter, selv om jeg måske i situationen har syntes, at det var urimeligt, at de sagde nej. Ofte er de også kommet med et alternativ og det synes jeg, er god rådgivning. Jeg har brugt Merkur netop ved at lytte til dem og jeg synes, de har været gode til at sætte sig ind i markedet. De kender mig og de ved, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan, og jeg har altid følt, at de har været en medspiller og en sparringspartner. ANNE-SOPHIES BEDSTE RÅD DET HAR JEG LÆRT FOTO: ZENZ Få så meget sparring som overhovedet muligt, især i begyndelsen. Fra banken og fra vækstcentre. Køb dig til professionel rådgivning. Hvis jeg ikke havde gjort det, havde jeg ikke overlevet. Jeg måtte lære, hvordan man tjener penge. Jeg ved godt, der kommer penge i kassen, når man har en kunde, men hvor meget skal der til, for at det giver overskud? Bliv ved med at udvikle dig og tag nye udfordringer og ideer op. Nogle gange duer de måske ikke, men så må du lægge det bag dig og komme videre. Husk, at det er dig, der er den. Du skal løse de problemer, der opstår og du kan ikke stikke hovedet i busken. Tag fat i det med det samme, hellere nu end om en time. Hold fokus på projektet. Lad være med at gå efter at arbejde mindre og tjene flere penge. Du skal have fokus på, at du gør det, fordi du synes, at det er sjovt og du ikke kan lade være.

08 TEMA: IVÆRKSÆTTERE PENGEVIRKE - 2/2015 5 HURTIGE OM IVÆRKSÆTTERI Merkur-kunden Natur-Energi startede med en god idé i 2008. I dag er selskabet Danmarks hurtigst voksende elselskab. Administrerende direktør Søren Hoelgaard Justesen øser ud af sine erfaringer og råd til dig, der har en iværksætter i maven. Af Ida Bjørg Meldgaard Fotos: Natur-Energi HVAD ER DEN STØRSTE UDFORDRING SOM IVÆRKSÆTTER? Jeg plejer at sammenligne iværksætteri med at være strandet på en øde ø. Det hele skal bygges op fra bunden, og intet fungerer i udgangs-punktet. Mange af byggematerialerne mangler, og man skal selv få det bedste ud af de ressourcer, der er på øen. Det er hårdt, men enormt inspirerende og sjovt at være med til at kreere noget på den måde. Heldigvis lander man ikke altid alene på den øde ø, så man kan bygge sammen med andre. Og andre, det vil sige ansatte, kan komme til og hjælpe, når den basale infrastruktur er på plads. HVILKE FORHINDRINGER SKAL DU REGNE MED AT STØDE PÅ? Der er mange udfordringer, og listen er i princippet uendelig. Fra det helt strategiske plan: Har vi det rigtige koncept, findes kunderne, og kan det kommunikeres? Til det mere praktiske plan: Hvem køber nøgler til nye ansatte? Det er nemmere anden gang, man gør

PENGEVIRKE - 2/2015 TEMA: IVÆRKSÆTTERE 09 OM NATUR-ENERGI Natur-Energi tilbyder klimavenlige strømprodukter til private husstande og mindre virksomheder. Blandt andet købes kundens strømforbrug fra vedvarende energi, mens en øremærket del af kwh-prisen investeres direkte i nye vindmøller. Produktet Nødstrøm sikrer, at 8 % af kundens elregning doneres til Folkekirkens Nødhjælps klimaprojekter, og Natur-Energi op-køber også og annullerer CO2-kvoter svarende til den CO2-udledning, kundens strømforbrug er årsag til. Det grønne elselskab har siden begyndelsen i 2008 haft som mål at gøre det nemt at vælge grønt, skabe mere efterspørgsel efter klimavenlig strøm og udbygge vedvarende energianlæg til produktion af strøm. Natur- Energi har i dag over 65.000 kunder. det, for så er der flere ressourcer på øen, og forhåbentlig er man bedre til at bruge det, som allerede er til stede. Vi undervurderede også hvor indgroet og traditionel en branche, vi gik ind i. De regulerende myndigheder og de regulerede brancher er så tæt infiltreret, at man nogen gange får associationer om en slags lovlig korruption. Det har været og er en fortsat udfordring. Man skal sætte sig grundigt ind i den branche, man bevæger sig ind i. HVAD HAR VÆRET JERES FOKUS UNDERVEJS? For os handlede det for det første om at bygge en virksomhed op, som gør en forskel i meget bred forstand. Ideen med at starte Natur-Energi havde to formål. Dels ønskede vi at tage et opgør med den monopoltilstand, der hidtil havde været i energibranchen. Dels at slå et slag for grøn energi. Det andet fokus var at skabe en virksomhed, som kan stå på egne ben. At virksomheden får sit eget liv, så jeg dybest set vil kunne gøre mig overflødig. Derfor har det været vigtigt at finde dygtige nøglemedarbejdere til de forskellige funktioner kundeservice, salg, marketing osv. HVAD HAR VÆRET JERES MÅL OG SUCCESKRITERIER? At ramme break even har naturligvis været ekstremt vigtigt. Vi tjener meget lidt per kunde, så der skal mange kunder til at få det hele til at løbe rundt. Derudover er det selvfølgelig vigtigt at have mål, men lige så vigtigt at være villig til at skifte retning. I starten var Natur-Energis målgruppe begrænset til kunder, der allerede var optaget af at gøre en forskel til gavn for miljøet. Fremadrettet vil vi arbejde på at nå bredere ud. Vi vil gerne sælge grøn energi til danskere, der ud over miljøet også tænker på pengepungen. Derfor arbejder vi på at brede konceptet ud til at være almindelig grøn og sund fornuft. Fremadrettet arbejder vi meget på at forberede vores IT-platform og på at finde en model for at kunne levere klimavenlig naturgas til vores kunder. Generelt kunne vi godt forestille os at levere flere forsyningsformer over tid. Det kunne også være sjovt at internationalisere virksomheden, men det er vi slet ikke klar til endnu. HVAD ER JERES BEDSTE RÅD TIL ANDRE IVÆRKSÆTTERE? Jeg tror der er mange måder at være iværksætter på. På en eller anden måde er en virksomhed et portræt af stifteren eller stifterne. Jeg tror derfor ikke, der findes generelle råd udover de mere selvindlysende såsom at man skal være sikker på, at forretningsmodellen holder. Men det er nok vigtigt, at man er motiveret af processen. Det vil sige byggeriet, udfordringerne og at skabe orden i kaos frem for at være fokuseret på målet om at skabe en succesfuld virksomhed. Natur-Energi er kunde hos Merkur.

10 TEMA: IVÆRKSÆTTERE DET SKAL BANKEN BRUGE NÅR DU STARTER VIRKSOMHED Du har ideen, men hvordan får du taget det næste skridt og talt med banken om dit iværksættereventyr? Af Lise Arnbo, Erhvervsrådgiver Merkur Fotos: Mikkel Østergaard Måske står du med en rigtig god idé til en virksomhed. Du vil bare gerne i gang, men mangler penge. Det kan godt være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvordan man skal finde finansiering til den virksomhed, man gerne vil starte. Hvordan får man banken til at hjælpe? Men inden da, så stop op og træk vejret. Er det det du virkelig vil? Er du klar til at yde en stor indsats på bekostning af familie og fritidsliv? Hvis du kan sige ja, så læs videre. LAV EN FORRETNINGSPLAN Det vigtigste er, at du har en god idé til et produkt eller en ydelse, som du brænder for. Men du skal også lave en forretningsplan, så du kan se om din idé nu også er så god, som du tror. En god forretningsplan kan du desuden bruge til at udvikle virksomheden. Vores erfaring i Merkur er, at den bedste forretningsplan udarbejdes løbende over en periode. Vi oplever ofte, at forretningsplanen kun bliver brugt én gang - nemlig når der skal søges om finansiering. Vi vil opfordre til at du bruger forretningsplanen som et værktøj, som løbende bliver opdateret. MERKUR LÅNER TIL SÆRLIGE OMRÅDER Når vi skal vurdere om en ny erhvervskunde kan få lån i Merkur, kigger vi både på økonomien og på om det virksomheden beskæftiger sig med, ligger inden for vores område. Vi låner penge ud til bæredygtig produktion og handel, det sociale område og kultur og undervisning. Det kan for eksempel være at man arbejder med økologiske fødevarer, energibesparende løsninger eller vedvarende energi, skoler, teater og musik, eller det kan være fordi man tager sociale hensyn i ansættelsen af medarbejdere. Måske kan du ikke præcist placere dit projekt inden for disse områder, det skal dog ikke holde dig tilbage. Vi tager gerne en indledende snak på telefon for at vurdere, om Merkur kan være med. REALISTISK ØKONOMI Merkur vil gerne låne penge ud både til private og erhvervsvirksomheder. Men vi vil selvfølgelig også gerne være sikre på, at pengene kommer retur igen. Derfor er det vigtigt, at vi har tiltro til den kommende virksomhed. Vi skal kunne se, at det er en god og bære-dygtig virksomhed - både med hensyn til den effekt virksomheden har på samfundet, men også økonomisk. Virksomhedsplanen skal være realistisk og personerne bag skal kunne realisere den. Når vi skal vurdere økonomi-

PENGEVIRKE - 2/2015 TEMA: IVÆRKSÆTTERE 11 HVAD FINANSIERER MERKUR? en i virksomheden ser vi på forretningsplanen, budgetter og hvor finansieringen skal komme fra. KAN DU STILLE SIKKERHED? De penge som andre kunder stiller til rådighed og som Merkur låner ud, skal vi selvfølgelig sørge for, at der er bedst mulig sikkerhed for. Det er derfor en god idé, hvis du overvejer, hvilke muligheder du har for at stille sikkerhed. Personerne bag virksomheden skal altid hæfte i større eller mindre omfang. Derudover kan det komme på tale med f.eks. et pant i virksomhedens aktiver, pant i bolig, værdipapirer eller lignende stillet af f.eks. personerne bag virksomheden eller andre, der vil støtte op. Det hjælper altid, hvis du selv kan komme med noget opsparing. Det gør finansieringen billigere og viser, at du selv er villig til at tage noget af risikoen. FÅ HJÆLP Du vil sikkert støde på områder, du ikke har erfaring med. Her kan du med fordel inddrage dit netværk og eventuelt forskellige eksperter. Har du brug for hjælp til at lave for eksempel en god forretningsplan eller et budget er der gode muligheder for at få hjælp forskellige steder. Merkur kan ikke give hjælp til at udarbejde budgetter, men der findes lokale erhvervscentre i kommunerne der hjælper iværksættere og vi kan også henvise dig til kontakter i vores netværk, der arbejder med rådgivning af iværksættere. Vi håber at du har fået lyst til at gå i gang og vi glæder os til at høre om din idé til en ny virksomhed. BÆREDYGTIG PRODUKTION OG HANDEL Vi låner til genbrugsvirksomheder, vedvarende energi, fair trade, biodynamiske og økologiske jordbrug og fødevarevirksomheder, bæredygtigt byggeri, servicevirksomheder med bæredygtige elementer, deleøkonomiske virksomheder og meget andet. DET SOCIALE OMRÅDE Vi låner til bosteder for udviklingshæmmede, opholdssteder for socialt belastede børn og voksne, specialskoler, økosamfund og bofællesskaber, der nytænker bo-, bygge- og ejerformer i et bæredygtigt perspektiv, socialøkonomiske virksomheder m.m. KULTUR OG UNDERVISNING Vi låner til frie skoler, undervisningsinstitutioner, børnehaver, kulturinstitutioner, kunstnere, lokale kulturelle initiativer m.m.

12 TEMA: IVÆRKSÆTTERE PENGEVIRKE - 2/2015 HVAD SKAL DU SENDE TIL MERKUR? FORRETNINGSPLAN MED ETABLERINGSINGS-, DRIFTS- OG LIKVIDITETSBUDGET Specielt ved ansøgning om lån/kredit vil Merkur nøje kigge på forretningsplanen. Vi vil sammen se på virksomhedens stærke sider og hvor der kan/skal ske forbedringer. Etableringsbudgettet viser, hvilke større investeringer der skal til for at starte f.eks. køb af lokaler, maskiner og markedsføring. Driftsbudgettet viser indtægter og udgifter fordelt på måneder de første 2 år. Likviditetsbudgettet sammenholder disse to budgetter og viser, hvor mange penge der skal til, for at virksomheden kan løbe rundt ud fra budgettet. PRIVATBUDGET FOR PERSONERNE BAG Når virksomheden er etableret, skal personerne bag kunne aflønnes. Vi sammenholder privatbudgettet med virksomhedens budget og vurderer om der er en realistisk sammenhæng imellem de to budgetter. OVERSIGT OVER NUVÆRENDE PRIVATE BANKKONTI NYTTIGE LINKS www.cvr.dk oprettelse af cvr. nr. www.vf.dk finansiering og sikkerhedsstillelse https://startvaekst.virk.dk/ forretningsplan, budgetter og henvisning til lokale erhvervscentre www.socialvirksomhed.dk socialstyrelsens hjemmeside om socialøkonomiske virksomheder www.startupsvar.dk 100 svar på at starte til iværksættere http://ciel-lab.dk/map/ videns base for studerende iværksættere www.samfundsansvar.dk side der guider dig og din virksomhed til at tage samfundsansvar Når der oprettes erhvervskonti i Merkur, stiller vi normalt krav om, at minimum en af personerne bag også har deres private bankkonti i Merkur. Det giver os mulighed for en rådgivning hele vejen rundt. Samtidig finder vi det naturligt, at Merkur kan få fordel af de private bankforretninger. OVERSIGT OVER EVT. NUVÆRENDE ERHVERVSKONTI Således at vi har de nødvendige informationer til at overføre konti til Merkur og kan få indblik i historikken bag virksomheden. KOPI AF SENESTE SKATTEOPGØRELSE FRA PERSONERNE BAG Så vi kan vurdere økonomien for personerne bag virksomheden. KOPI AF LEGITIMATION PÅ PERSONERNE BAG Hvidvasklovgivningen stiller krav om, at Merkur skal se legitimation. UDTRÆK FRA WWW.VIRK.DK MED CVR. NR.

PENGEVIRKE - 2/2015-2/2015 TEMA: IVÆRKSÆTTERE TALSIDE 13 Støttekonti Iværksættere 655.000 kr. 14.473 kr. har Merkur støttet WWF, Red Barnet, Vedvarende Energi, MS, Verdens Skove, Det Økologiske Råd, Amnesty International, Danmarks Naturfredningsforening, STS og NOAH med i 2014 gennem vores støttekonti. om måneden i et år, kan man få fra Iværksætterpilotordningen, som dimittend og iværksætter. Kilde: Ivpilot.dk CO2 Sparekonti Iværksættere 495.000 kr. 8.276 virksomheder og institutioner er kunder hos Merkur. har Merkur doneret til vedvarende energiprojekter i Afrika i 2014 gennem vores CO2 Sparekonti. Sapphire 1. mia. USD De har samlet lånt 1,2 mia kr. Pr. 31. december 2014 skal investeringsfonden Sapphire efter planen investere i bæredygtige banker inden 2025.

14 PENGEVIRKE - 2/2015

PENGEVIRKE - 2/2015 15 DANSKE PENSIONS- MEDLEMMER FRAVÆLGER INVESTERINGER I FOSSIL ENERGI Medlemmerne i en række danske pensionsforeninger har for nylig stemt for et forslag om at frasælge aktiver i kul-industrien Af Thomas Meinert Larsen og Jens Hørby Jørgensen, talspersoner for initiativet AnsvarligFremtid Da den tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i februar 2015 formulerede følgende i Dagbladet Politiken: Mon ikke magistrene på deres næste generalforsamling og mange andre med dem må erkende at afkastet i olieøkonomien ikke er, hvad det har været? At det er tid at tænke nyt og handle derefter, så skulle det vise sig at hun havde et usædvanligt klarsyn. Et flertal af pensionsmedlemmerne i pensionskassen Magistre og Psykologer (MP Pension), Arkitekternes Pensionskasse (AP) samt Danske Civil- og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) stemte nemlig alle for et medlemsforslag rejst via initiativet AnsvarligFremtid om: at arbejde for at afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt og senest inden udgangen af 2018, samt indgå og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvor pensionsselskabet ejer aktier, om at afvikle deres investeringer i højrisikable udvindingsprojekter fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. I yderligere 3 medlemsejede pensionskasser stemte hele 45-50% af medlemmerne for samme forslag. Den store tilslutning på 6 generalforsamlinger kommer efter at Danmarks fjerde største pensionsselskab PKA annoncerede at man havde ekskluderet 31 kulselskaber fra sit investeringsunivers, og at PKA er villig til at trække investeringerne fra flere kulselskaber, hvis ikke selskaberne kan over-

16 PENGEVIRKE - 2/2015 bevise PKA om, at de kan overleve i en fremtidig CO2-begrænset økonomi. OPBAKNING FRA BESLUTNINGSTAGERE At pensions-medlemmer og selskaber nu synes parate til at reducere investeringer i fossile brændsler sker både ud fra etiske argumenter, men i ligeså høj grad ud fra konstateringen af at lønsomheden af investeringer i kul, olie og gas er faldende, og at man derfor sagtens kan investere mere ansvarligt og samtidig få høje og sikre pensionsafkast. Og den øgede tilslutning kommer også fra de politiske beslutningstagere. Direkte adspurgt af DR Nyheder så erklærer vores egen Klima- og Energiminister Rasmus Helveg Petersen, samt de politiske klimaordførere fra Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten at de ville stemme ja til at droppe investeringer i kul-selskaber i deres egen pensionsopsparing. EFTERLEVER IKKE BESLUTNINGERNE Med til historien hører imidlertid, at foreløbig har ingen af de 3 pensionsbestyrelser efterlevet deres generalforsamlings beslutning om at afvikle kulinvesteringer. Bestyrelserne i AP og MP Pension har konkret erklæret at de ikke agter at efterleve generalforsamlingens beslutning, mens bestyrelsen i DIP har besluttet at sætte forslaget til urafstemning blandt pensionskassens 23.000 medlemmer. Generelt afviser bestyrelserne at følge generalforsamlingens beslutning med henvisning til, at det alene er bestyrelsen som er ansvarlig for investeringspolitikken, og at forslaget vil føre til et væsentligt reduceret afkast, hvoraf det angiveligt følger, at det er i strid med lovgivningen. INVESTERINGER I KUL GIVER TAB AnsvarligFremtids vurdering er imidlertid, at det vedtagne forslag ligger fuldt AT PENSIONS-MEDLEMMER OG SELSKABER NU SYNES PARATE TIL AT REDUCERE INVESTERIN- GER I FOSSILE BRÆNDSLER SKER BÅDE UD FRA ETISKE AR- GUMENTER, MEN I LIGESÅ HØJ GRAD UD FRA KONSTATERIN- GEN AF AT LØNSOMHEDEN AF INVESTERINGER I KUL, OLIE OG GAS ER FALDENDE indenfor lovgivningens rammer. Investeringer i kul-selskaber har nemlig gennem en årrække været voldsomt tabsgivende, og baseret på kvalificerede finansielle analyser, der anerkendes af finanshuse som HSBC og Goldman Sachs, så skyldes disse tab, at kulsektoren undergår en strukturel nedadgående udvikling. Det er derfor vurderingen, at investeringer i kul-selskaber derfor også i fremtiden højst sandsynligt vil være mindre lønsomme end andre investeringer. AnsvarligFremtid henviser desuden til, at andre danske pensionsselskaber som fx PKA har fastsat et mål om at afvikle sine kulinvesteringer, og at Finanstilsynet har meldt ud at den ikke vil skride ind overfor pensionsselskaber som vælger at frasælge investeringer i kul. MEDLEMMERNE BØR BESTEMME AnsvarligFremtid mener tillige at det må være medlemmernes ret at fastsætte de etiske retningslinjer som pensionskassen skal følge, og derfor bør det være sådan, at når generalforsamlingen har vedtaget forslaget, så må det give bestyrelsen det fulde ansvar for at løfte bevisbyrden om, at frasalg af kul giver et væsentligt lavere afkast hvis den legitimt skal kunne fastholde sin afvisning af at implementere generalforsamlingens opfordring. FORTSAT PRES Uanset det konkrete forløb i disse 3 pensionskasser, så er den store tilslutning til at reducere investeringer i fossil energi et tydeligt signal om, at fortsat store investeringer i fossil energi i stigende grad betragtes som en uetisk og risikabel affære. Det er og bliver uomgængeligt, at den fossile industri vil komme under stigende pres fra civilsamfundet og politikere med indgreb, reguleringer og nye skatter, samt fra konkurrencen fra de stadigt billigere grønne teknologier. Det giver derfor både god etisk og finansiel mening at reducere investeringer i fossil energi og i højere grad investere i moderne teknologier og energiprojekter, som vi ønsker og som ikke ødelægger vores fælles fremtid. Thomas Meinert Larsen og Jens Hørby Jørgensen er talspersoner for initiativet AnsvarligFremtid, der har sat fokus på investeringer i kul, olie og gas ved at stille forslag om at sælge aktiverne på pensionsselskabernes generalforsamlinger. Det er et selvstændigt initiativ drevet af frivillige kræfter i samarbejde med Klimabevægelsen i Danmark (klimabevaegelsen.dk) med inspiration fra den amerikansk startede bevægelse 350 (350.org). JENS HØRBY JØRGENSEN THOMAS MEINERT LARSEN

PENGEVIRKE - 2/2015 KORT NYT 17 FOLKEVANDRINGEN INSPIRERENDE SAMTALE At lytte til andre kan give vigtig inspiration. I efteråret afholdes Folkevandringen. En Walk and talk hvor deltagerne skal inspireres af hinanden og naturen til en samtale. Samtidig med, at deltagerne flytter sig fysisk, har de en samtale, der flytter dem mentalt. I hold på fire personer samtales der om emner, der går dybere og bredere end hverdagens haste-spørgsmål inviterer til. Sidst men ikke mindst giver det anledning til en pause midt i en travl hverdag. Du kan tilmelde dig som enkeltperson eller som et helt hold. Ruten er 8 km og går gennem den smukke og endnu forholdsvis uopdagede Kalvebod Fælled i København, 12 minutter med Metroen fra f.eks. Kongens Nytorv. Turen er inddelt i 4 x 2 km med udforskende samtaler med spørgsmål i planlagte sekvenser der skal give rum for refleksion og nytænkning i samtalerne. Mandag den 31. august og tirsdag den 1. september kl. 17.30-21.00. Du kan læse mere og tilmelde dig på: folkevandringen.dk FOTO: FOLKEVANDRINGEN HJÆLP TIL IVÆRKSÆTTERE Iværksætterpilotordningen er et tilbud til dimittender fra videregående uddannelser med en innovativ iværksætteridé. Ordningen er sat i verden for at hjælpe flere nyuddannede i gang som selvstændige. Du kan modtage 14.473 kr. om måneden i op til et år plus et engangstilskud på op til 35.000 kr. Derudover deltager du i et individuelt forløb, hvor du får rådgivning og sparring. De næste ansøgningsrunder bliver i efteråret 2015 og foråret 2016. Sidste runde havde frist 15/4 2015. Se mere på Ivpilot.dk FOTO: IVPILOT.DK DET ÅNDBARE HUS ILLUSTRATION: EGEN VINDING OG DATTER Energioptimering af byggeriet ligger højt på den samfundsmæssige dagsorden. Men er der risiko for, at vi isolerer så tæt, at det er svært at skabe velfungerende ventilation? Med et forsøgsbyggeri afsøger ejendomsudviklingsfirmaet Egen Vinding og Datter, mulighederne for at bygge, så man både imødekommer moderne energikrav og sikrer, at huset kan ånde ved naturlig ventilation. Byggeriet af Det Åndbare Hus skal ses som et forsøgsprojekt med vægt på at dokumentere effekten af at bygge enkle, åndbare konstruktioner, som alternativ til mere teknologiske løsninger. Der skal testes og måles på husets diffusion i forskellige konstruktioner, ligesom der skal måles på materialernes afgasning og påvirkning af indeklimaet ved forskellige former for ventilation. Første spadestik til Det Åndbare Hus er allerede taget, og huset forventes indviet i august 2015. Derefter vil huset blive gennemtestet for at dokumentere afgasning, åndbarhed og indeklima. Det første år vil der blive lavet tekniske test, og dernæst vil en familie flytte ind i huset, og der vil blive målt på indeklima, fugt og afgasning, mens huset er i brug.

18 PENGEVIRKE - 2/2015 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI Ved at købe aktier i bæredygtige virksomheder, der arbejder med klimabeskyttelse og miljøteknologi, kan man I Merkur være med til at investere i en bedre fremtid. Af Ida Bjørg Meldgaard, Pengevirke Når du investerer dine penge gennem din bank, er det vel egentlig ganske rimeligt, at du ved, hvad pengene bliver brugt til. Og de fleste af os ville nok takke nej til at investere i våbenproduktion, atomenergi eller virksomheder, der bruger børnearbejde, hvis vi vidste, at det var der, vores penge endte. Men Danmark halter stadig bagefter andre europæiske lande, når det gælder gennemsigtighed og muligheden for såkaldt etisk investering. I januar i år viste en undersøgelse fra den svenske forbrugertjeneste Fair Finance Guide Sverige, at flere store danske banker halter efter deres svenske konkurrenter, når det gælder bæredygtighed og socialt ansvar i investeringsprojekter. Det gælder dog ikke de investeringsmuligheder som Merkur tilbyder. Hvor andre såkaldt etiske investeringsfonde i særlige tilfælde tillader investering i for eksempel atomenergi og våben, skiller for eksempel Triodos Sustainable Pioneer Fund sig ud ved en total nultolerance. Fonden er et af flere produkter hos Hollandske Triodosbank, der også har Triodos Renewables Europe Fund og Triodos Microfinance Fund, hvor man investerer direkte i henholdsvis vedvarende energiproduktion og mikrofinans. Triodos Sustainable Pioneer Fund investerer kun i virksomheder, som på en eller anden måde er pionerer inden for bæredygtighed. Det kan være små og mellemstore virksomheder, der alle er frontløbere inden for temaerne klima, sundhed og en ren planet. Pengene investeres via aktier i børsnoterede virksomheder. Det betyder også, at din investering er mere påvirkelig af markedet. Afkastet i de sidste tre år er på højde med sammenlignelige investeringer uden etisk profil. De skrappe kriterier sikrer, at man som kunde kan investere sine penge med god samvittighed. Virksomhederne må ikke være involverede i våbenproduktion, atomenergi, miljøskadelige kemikalier, tobak, pornografi eller pelsindustri. De må heller ikke kunne forbindes med korruption, menneskerettighedskrænkelser, lovovertrædelser, forurening, dyreforsøg, genmanipulation eller industrielt landbrug. For at blive godkendt hos fonden, skal virksomheden derudover få over 50 procent af sine indtægter fra bæredygtige aktiviteter. Som privat småsparer kan man hurtigt føle sig som en lille fisk i et stort investeringsmarked. Men Triodos grundtanke er netop, at alle kan gøre en forskel. Små valg skaber store forandringer, og du bestemmer, hvad du vil gøre med dine penge. Small is the new big, lyder mottoet, og det nytter at tænke bæredygtighed, også som privat investor. Det er dén tankegang, du også investerer i hos Sustainable Pioneer fonden. SÅDAN FUNGERER DET: Som kunde i Merkur kan man investere pensionsmidler eller frie midler i Triodos Sustainable Pioneer Fund. Triodos investerer derefter pengene i aktier i virksomhederne fra deres portefølje, hvoraf alle er screenet efter mere end 100 sociale og miljømæssige indikatorer, der sikrer, at de kan karakteriseres som frontløbere inden for deres respektive brancher. Netop det, at virksomhederne skal være innovative pionerer, adskiller sig fra Triodos Sustainable Equity Fund, der også handler med etisk screenede aktier, men hvor man også kan blive godkendt, hvis man er blandt de bedste og mest bæredygtige i branchen, såkaldt best in class.

PENGEVIRKE - 2/2015 19 FORDELING AF FONDENS INVESTERINGSMIDLER PÅ KERNEOMRÅDERNE 29% af fondens midler investeres i virksomheder, der arbejder med klimabeskyttelse (vedvarende energi). 30% går til innovative og bæredygtige løsninger inden for sundhedsområdet, og 26% til virksomheder, der arbejder for en renere planet (miljøteknologi). 29% ren planet 30% sundhed 26% klima 12% csr 2% Likviditet EKSEMPLER PÅ HVOR DINE PENGE INVESTERES DIALIGHT FRESENIUS MEDICAL CARE CHIPOTLE MEXICAN GRILL Dialight producerer elektronisk udstyr med fokus på løsninger med LED-lys. Deres produkter reducerer behovet for vedligeholdelse markant, forbedrer sikkerheden, letter bortskaffelse af produktet, og reducerer CO2-udledningen. Desuden har virksomheden fokus på ligebehandling og et sikkert og sundt arbejdsmiljø for ansatte. Udover at være verdens førende leverandør af produkter og serviceydelser til patienter med kronisk nyresvigt har Fresenius Medical Care en høj grad af gennemsigtighed og forebyggende tiltag mod korruption. Virksomheden har en omfattende miljøpolitik og arbejder for at energieffektivisere og reducere forbrug af vand og råmaterialer. Den amerikanske kæde Chipotle Mexican Grill har udviklet et koncept, de kalder Food with Integrity, som går ud på at sikre, at alle ingredienser på menuen er dyrket med hensyn til miljø, dyr og mennesker. Desuden er genmodificerede fødevareingredienser bandlyst.

20 GLOBAL ALLIANCE FOR BANKING ON GLOBAL VALUES ALLIANCE FOR BANKING ON VALUES PENGEVIRKE - 2/2015 Merkur er medstifter af et internationalt netværk af værdibaserede banker. I dag er der 28 banker i netværket fra seks kontinenter, der alle arbejder for at finde bæredygtige løsninger på globale problemer. I denne serie bringer vi i hvert nummer en artikel om en kunde fra en af netværkets banker. Læs mere om GABV på: www.gabv.org Bæredygtigt byggeri hjælper til med at opbygge robuste lokalsamfund i England Efter sin opvækst i det lille landsbysamfund High Bickington i Devon, vidste Ian at han gerne ville leve og bo så tæt på sit fødested som muligt i sit fremtidige liv. Ians stilling som ingeniør gav ham mulighed for at bevæge sig rundt i lokalområdet, og han befandt sig godt med sine venner og familie, forankret i et stærkt lokalsamfund. Men som tilfældet er med mange landområder, så betød det begrænsede boligudbud og oppustede priser (ofte grundet udefrakommendes køb af sekundære boliger) at Ians drøm om at erhverve sig ejendom i High Bickington var bestemt til at forblive blot en drøm. Tidligt i sine tyvere blev han nødt til at indse nødvendigheden af at flytte til Barnstaple, en større by en halv times kørsel længere væk. Dette var ikke blot en skuffelse for Ian: Det var et alvorligt problem for High Bickingtons fremtid. I takt med at unge mennesker flyttede væk, grundet manglen på billige boliger, blev lokalsamfundets økonomiske bæredygtighed truet. Fremtiden for mange sådanne lokalsamfund er gradvis tilbagegang i form af tabet af vitale lokale ydelser, såsom postkontor og butikker, hvilket igen fører til tabet af social sammenhængskraft og økonomisk modstandskraft. Men ved at arbejde sammen, så tog lokalsamfundet High Bickington sin fremtid i egne hænder. I år 2000 dannede en gruppe landsbyboere Ejendomsfonden for High Bickingtons Lokalsamfund og erhvervede en kommunalt ejet landbrugsejendom med henblik på at opføre billige boliger for lokale beboere, såvel som arbejdsområder, kommunale faciliteter og et skovområde. Nogle af boligerne skulle sælges til fælles ejerskab, hvilket betød at fonden solgte en andel af boligen og beboere betalte husleje til den resterende andel. I 2009 kontaktede fonden Ecology for at se hvordan vi kunne hjælpe til med at støtte projektet. En af forhindringerne for billige boligprojekter er manglen på realkredit for potentielle beboere. I England er realkreditinstitutioner ofte tøvende overfor at låne til projekter, der anses som usædvanlige eller innovative, eller også anvender de strikse lånekriterier som ikke tager højde for individuelle omstændigheder. Ecology Building Society ønskede at støtte High Bickington-projektet som en del af deres engagement i at bygge en grønnere fremtid: at sikre den fremtidige bæredygtighed i lokalsamfund er afgørende i foreningens tilgang til økologisk långivning. Ecology vurderer de miljømæssige fordele såvel som de financielle risici ved hvert lån. Nøglen til Ecology s støtte til projektet var det faktum at alle ejendomme levede op til bygningsreglement for bæredygtige hjem til niveau 4. Denne nationale byggestandard indebar at hjemmene besad et høj niveau af energieffektivitet, hvilket betød en minimering af ejendommenes indvirkningen på miljøet og en reduktion i driftsomkostninger et ofte overset