Er du leder eller redder?

Relaterede dokumenter
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

Vejledning til opfølgning

Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.

Fokus på det der virker

Er du en sensitiv leder?

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

Den vanskelige samtale

Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR

PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

ALLE HUSKER ORDET SKAM

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

Konflikter og konflikttrapper

Feedback på arbejdspladsen

At give og modtage konstruktiv feedback

Retningslinjer for at arbejde med mobning

Den kollegiale omsorgssamtale

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

NORDAHL COACHING HAR FOKUS PÅ MØNSTERBRUD MED OPSTILLINGSMETODEN

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..

RÅDGIVNING. Gode råd om den vanskelige samtale

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Perspektiver på travlhed og stress

Kommunom- uddannelsen

Min Mad. Sådan bruger du app en Min mad i en sundhedssamtale

Situationsbestemt coaching

Trivselsundersøgelsen

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

personlighedsforstyrrelser

Kommunikation at gøre fælles

Interviewteknik. Gode råd om interviewteknik

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

2. Kommunikation og information

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

PAS PÅ DIG SELV! - DE FØLELSESMÆSSIGE KRAV I RÅDGIVERARBEJDET GÅ-HJEM MØDE MAJ 2017

udvikling af menneskelige ressourcer

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

personlighedsforstyrrelser

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

Formålet med Situationsbestemt Ledelse

Konflikthåndtering. EnviNa. 31. oktober 2018 v. Julia Bjerre Hunt. Chefkonsulent i Ingerfair

Manual i udarbejdelse af en trivselspolitik

Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Netværk for fællesskabsagenter

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Faglig refleksion. Dagtilbud Hasle (d ) Af Lykke Mose, Erhvervspsykolog, Perspektivgruppen. Tlf.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, Brønnøysund 17. april Hanne Dorthe Sørensen,

Den automatiske sanseforventningsproces

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Tid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk

med noget, Hvor succesen Hvornår Har du Haft succes kom Helt bag på dig? noget nyt af uden at vide med sig? præcis, Hvad det kunne føre

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Tim Struck. high impact facilitation. Kursus på 4 dage i effektfuld facilitering

Everything DiSC Workplace Certificering 2-dage - MBK A/S

Stresshåndtering på gruppeplan øvelsen er delt i opgave A, B, C og D

Bike4Life projektbeskrivelse. Et U- turn projekt for socialt udsatte unge

SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN

Konfliktforebyggelse og den konfliktforebyggende samtale

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Medarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Motivationsmiljø - hvad er det?

KORT OM SOCIAL KAPITAL

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

Professionel borgerkontakt - MBK A/S

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Fratrædelsessamtale. Procedure og vejledning

Transkript:

Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små redskaber kan du justere din egen rolle og dermed påvirke medarbejdernes reaktioner i en mere positiv retning. Af: Anna-Mette Thomsen, Specialist i Arbejds- og Organisationspsykologi Tydelighed er altafgørende. Oftest opstår udfordringer, når lederen ikke er opmærksom på deres egne uformelle rolle. Med uformelle rolle, mener jeg, at de indtager en rolle, som i højere grad definerer deres ledelsesstil end deres titel gør. Jeg beundrer de ledere, der er villige til at gøre alt for deres medarbejdere. De fortjener anerkendelse og pokaler for deres gode arbejde. Men lige præcis denne type ledere skal passe på ikke at skabe signalforvirring, der påvirker medarbejdernes interaktioner mellem hinanden og dig som leder, i en negativ retning. Jeg har hørt mange ledere sige, at de ikke forstår, hvorfor deres medarbejdere reagerer, som de gør, fordi det ikke var det, de havde aftalt. Er det noget du kan genkende, kan du roligt læse videre, og blive inspireret til af muligheder, som du uden videre kan afprøve i praksis. Dramatrekanten Det handler i al sin enkelthed om det uformelle samspil, der foregår på det ubevidste plan i dramatrekanten. Forstår du dynamikkerne, kan du som leder navigere i dette spændingsfelt og få dette psykologiske spil gå i opløsning. Hvis en leder indgår i den dynamik, der udspiller sig i dramatrekanten, så vil alle implicerede parter tabe. Det er en dynamik der udspilles i mange sammenhænge, på mange forskellige niveauer og ikke kun på arbejdspladsen. Modellen består af tre roller, en redder, et offer og en skurk. Når man indtager én af disse roller, tvinger man modparten over i en af de andre roller. Det kan blive dybt problematisk, hvis lederen kommer til at indtage én af rollerne uden at vide, hvordan det påvirker medarbejdernes løsning af deres kerneopgaver.

Ledere, der vil gøre alt for deres medarbejdere, kan ende med at blive mere redder end leder. Og dem har jeg fokus på i de følgende afsnit. Når lederen indtager redder-rollen: Indtager lederen redder-rollen, har medarbejderen to roller at vælge imellem: offeret eller skurken. Da lederen formelt sidder i en magtposition, vil flest vælge offerrollen, dog forekommer det også, at nogle medarbejdere vælger skurkerollen, hvor vedkommende typisk vil fremtræde dominerende, undertrykkende og kritiserende. Redderen forsøger at fritage andre fra negative følelser, redderens intention er at hjælpe, men kommer til at forstærke medarbejderen eller kollegaen i, at vedkommende ikke selv er i stand til at handle i forhold til andre. Selvom det ikke er redderens intention, ender modtageren med en negativ følelse måske skam eller skyld for at skulle reddes. De får en negativ selvfølelse og indtager offer-rollen, og bliver herigennem afhængig af redderen, fordi de ikke tør træffe en selvstændig beslutning. Jeg hørt mange ledere sige, at de ikke kan forstå, hvorfor medarbejderne ikke tager ansvar. Men er medarbejderne kommet over i offerrollen, kommer de ikke til at tage ansvar, fordi de er vant til at blive reddet og endda føler sig mindre kompetent. De kan også komme til at blive mere beklagende i forhold til andre. Det opleves især, hvis lederen har været redder over længere tid og mønsteret er blevet en grundlæggende gruppedynamik. Både i offentlig og private organisationer oplever ledere, at medarbejderne er mere utilfreds med de nye ledelsesformer, hvor der f.eks. er mere fokus på selvledelse, distanceledelse, strategisk ledelse, etc. Er du inspireret af disse retninger, så skal I først ud af dramatrekanten. Medarbejderen bliver offeret Offeret oplever, at de ikke dur til noget. De har adskillige negative følelser og kan endda føle, at uanset, hvad de gør, er verden imod dem. De har mange forklaringer eller undskyldninger for, hvorfor de ikke kan handle. De ønsker derfor ikke at tage ansvar, fordi alt bliver alligevel negativt. Offeret kalder derfor på redderen, som hjælper offeret med at gøre noget i forhold til det, der opfattes som skurken. Skurken er ikke nødvendigvis en anden person. Den kan også være

symbolet for en omstændighed (besparelser eller omstruktureringer), en tilstand (stress eller hold i ryggen). I værste fald kan dette rollemønster åbne op over for, at der kommer dårligt arbejdsmiljø, fordi skurken kan få mulighed for at eksistere, og åbner muligheden for, at der kan forekomme mobning. Jeg har hørt adskillige ledere sige, at de lige hjalp medarbejderen med at løse deres arbejdsopgaver, fordi de ikke selv kunne løse dem. Andre ledere siger, at de dagen igennem er optaget af ad hoc opgaver, fordi medarbejderne havde glemt at booke et mødelokale, eller de var nødt til at omskrive en rapport eller oplæg, fordi medarbejderen ikke var færdig, eller bestille frokost til et kundemøde, fordi medarbejderen ikke havde tænkt over det. Det er vigtigt, at adskille disse eksempler fra enkeltstående hændelser, men sker det dagligt og gentagende over tid, kan det være væsentligt at overveje om, du som ledere tager redder-rollen og uformelt er kommet til at skubbe medarbejderne over i offerrollen. Hvad kan du gøre? Identificeringen af denne gruppedynamik er det første og sværeste skridt. Det næste skridt handler om at træne en ny position og herigennem skabe en hensigtsmæssig gruppedynamik udenom dramatrekanten. Jeg har valgt tre coachende roller, som kan hjælpe dig med at skifte din egen og medarbejdernes roller. Det er væsentligt, at du som leder bevæger dig rundt i alle tre coachende roller som er: Den fortællende, hvor du giver information, viden og feedback samt stiller spørgsmål omkring løsningen af kerneopgaverne. Den udforskende, hvor du fremmer en undersøgende samtale og sætte fokus handlinger på egen banehalvdel med udfoldende spørgsmål. Den forankrende, hvor du anerkender og opbygger selvtillid med fokusskabende spørgsmål. Selv for en erfaren psykolog som jeg, føles det som en linedans, når man coacher personer i disse roller, fordi det kræver utrolig meget opmærksomhed. Du kan måske føle, at samtalen bliver kunstig, men sådan vil din medarbejder ikke opfatte det, så fortvivl ikke. Mit bedste råd er, prøv dig frem og se hvad der sker. Learning by doing. De fleste ledere bliver overraskede over, hvor lidt der skal til, før de begynder at se resultater og positive ændringer. Den fortællende rolle Du skal være i denne rolle, når der er behov for at vise medarbejderen, hvor der er ekstra hjælp og hvor den nødvendige information kan findes. Det kan betyde, at du skal:

Supplere med fakta og data Fortælle om egne eller andres oplevelser Stille spørgsmål som: Hvordan vil du løse opgaven fremover? Hvor kan du ellers finde informationer? Hvem kan hjælpe dig med at lære? Faldgrupper: at medarbejderen ser dig som skurk, fordi de kan tolke din feedback negativt. Vær derfor opmærksom på, hvordan dit budskab bliver modtaget i relationen og bed om feedback. Den udforskende rolle Du skal indtage denne rolle, når du vil opnå et dybere niveau af forståelse hos medarbejderen. Det betyder, at du skal: Udforske hvad der sker på nuværende tidspunkt Opmuntre til at tage ansvar for egen adfærd Stille undersøgende spørgsmål som: Hvad ville der ske, hvis du? Hvordan vil du have det, når det lykkes at? Hvad skal der til, for at du handler på? Faldgrupper: at medarbejder ikke kan besvare dine spørgsmål. Vær opmærksom på, at du ikke kommer med handlingsforslag. Læn dig tilbage og afvent medarbejderens svar. Du kan godt hjælpe med en løsning uden at overtage. Den forankrende rolle Når der skal opbygges andre tænkemåder og selvtillid, skal du som leder træde ind i den forankrende rolle. Det kan betyde, at du skal: Opfordre til at medarbejderen springer ud i nye udfordringer Gøre opmærksom på hvor, du har oplevet personen kompetent Stille spørgsmål som: Jeg lagde mærke til, at du lykkes med Hvordan kan du bruge det nu i denne situation? Hvis du kunne lære noget af hvad ville det så være? Hvad kendetegner dine succeser? Faldgrupper: at medarbejderen fastholder en negativ opfattelse og du tager ansvar igen, fordi de ikke er klar til at handle på deres udfordringer. Gå tilbage til at udforske og vent til medarbejderen er klar. Din målsætning Inden du går i gang, så er det vigtigt at besvare disse spørgsmål.

Hvad aktiverer din rolle? Hvad vil du gerne opnå? Hvordan vil du komme derhen? Hvilke delmål vil du opstille? Hvordan vil du i små skridt ændre din rolle? Hvornår vil du gå i gang? Hvordan vil du vide, at du har succes?