PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

Transkript

1 PERSONLIG SUCCES? EN BOG OM KONFLIK- TER, KOMMUNIKATION OG GAMLE MØNSTRE

2 EFFEKTIV KOMMUNIKATION TIL AT OPNÅ DINE MÅL For at opnå de resultater du drømmer om, kræver det at du har et stærkt mindset, og at du kan kommunikere effektivt. Som performance- og businesscoach, arbejder jeg til daglig med at udvikle og træne virksomheders medarbejdere i at toppræstere samt hvordan de kan arbejde målrettet og fokuseret mod deres mål. Dette gør jeg ved at hjælpe medarbejdere med at styrke deres mindset og deres måde at kommunikere på, igennem foredrag, workshops, team coaching og individuel coaching. I denne bog vil jeg give dig redskaber til hvordan du ved at styrke din kommunikation, kan opnå succes med det du laver. Jeg vil starte med at forklare, hvorfor konflikter opstår, og hvordan de kan undgås. I denne sammenhæng vil jeg komme ind på hvorfor menneskers adfærd og motivation ofte er forskellige. Slutteligt vil jeg bede dig tage stilling til hvilke kommunikationsmønstre, der præger din kommunikation både så du kan blive bedre til at få dit budskab igennem, samt håndtere og måske endda undgå konflikter. NÅR KOMMUNIKATIONEN BRISTER Når vi har overskud på privatkontoen, er en direkte og effektiv kommunikation sjældent et problem. Vi er tålmodige, lytter til de mennesker vi står overfor, og kommunikerer vores budskab på en klar og imødekommende måde. Men når vi som mennesker bliver presset eller føler os stresset, er der specielt to ting der beskriver vores kommunikation. For det første reagerer vi ofte på en mere opfarende og ugennemtænkt måde. Det vil sige at vi ikke altid når at tænke over, hvad det egentlig er vi ønsker at sige. I stedet reagerer vi på den følelse der opstår i os, hvilket ofte fører til inef-

3 fektiv kommunikation, hvor vi ikke får vores budskab kommunikeret klart igennem til modtageren. For det andet er det også i de situationer at vi ikke har overskud til, rent faktisk at lytte til dem vi kommunikerer med. Mange gange står vi klar med et modsvar da vi allerede har besluttet os for at vi har ret, og vi mangler blot at overbevise den vi kommunikerer med om dette. Når vi på forhånd ved hvad vi vil svare, så lytter vi ikke til den anden person. Der er forskel på at høre hvad den anden person siger, så du kan give et modsvar, der understøtter din holdning, til rent faktisk at være åben overfor den du kommunikerer med. I sidstnævnte tilfælde lytter du til hvad han/hun egentlig prøver at fortælle dig. Måske kan du huske en eller flere episoder hvor det har været svært at få dit budskab igennem, hvis du ikke følte, at den du talte med, rent faktisk lyttede til dig. Det er derfor ofte i situationer, hvor vi føler os stresset eller presset og ikke har overskud, at konflikten opstår og kommunikationen brister. Hvordan kommunikerer du når du er stresset eller føler dig presset? Hvad gør du? (Beklager du dig, bliver du vred, bliver du fordømmende etc.) HVEM HAR RET? Mange konflikter opstår, når vi reagerer hurtigt og ikke lytter til modparten ofte fordi vi har vores eget billede af, hvad der er rigtigt og forkert. Vi har alle forskellige erfaringer fra vores liv, som er med til at danne vores syn på verden, i forhold til hvad der er

4 rigtigt og forkert. Jeg står op om morgenen, og danner mit indtryk af andre mennesker og situationer ud fra mit syn på verden. Mine erfaringer har været med til at bestemme, hvad jeg synes der er rigtigt og forkert, samt hvad jeg synes man bør gøre og være. Det er der ikke nødvendigvis noget forkert i. Men konflikter kan opstå, når vi har en forventning om, at vi skal og bør være enige. I de situationer vil uenigheder skabe modstand og måske endda stilstand. Til tider kan vi næsten være bange for uenigheden, og kan ikke komme videre før vi er enige. Dette er til trods for, at vi kan lære utrolig meget af uenigheden i hvert fald hvis vi ikke er bange for at slippe tanken om, at vi ikke nødvendigvis ved, hvad der er rigtigt. En ting jeg godt tør sætte to streger under, er at vi meget sjældent virkelig ved hvad der er rigtigt for andre. En løsning på dette kan være at stille spørgsmål, i stedet for at tankelæse og konkludere på andres vegne samt at være nysgerrige på dem du taler med. For at du kan udføre dette i praksis, må du blive opmærksom på din nuværende kommunikative adfærd samt hvad du skal have fokus på, for at optimere din kommunikation. DISTANCERER DU DIG ELLER LÆRER DU I EN KONFLIKT? Når vi kommunikerer med andre mennesker, hvad enten vi er i en konflikt eller ej, kan vi være optaget af to kommunikative tilgange. Den ene tilgang beskriver vores kommunikative adfærd, når vi ikke lytter, og når vi tror, at vi ved, hvad der er rigtigt og forkert for andre mennesker. Denne betegnes distancering.

5 Distancering: når du har fokus på distancering, går du hurtigt i forsvar og du angriber den anden person for at sikre, at du får ret. Du dømmer andre mennesker, og i stedet for at nærme dig og forsøge at forstå din modpart distancerer du dig med overbevisningen om at du er rigtig, og den anden er forkert. Den anden tilgang beskriver vores kommunikative adfærd, når vi bliver på vores egen banehalvdel, og er interesseret i at lære mere om mennesker, situationer og andre verdensbilleder end blot vores eget. Denne betegnes læring. Læring: når du har fokus på læring, er du åben, og lytter til det andet menneske for at forstå personen. Du er nysgerrig efter at kende til personens holdninger, og anerkender hans/hendes billede af hvad der er rigtigt og forkert. Med denne tilgang nærmer du dig din modpart, og får denne til at føle sig tryg i dit selskab. Når der er tryghed i en relation, kan uenigheden bruges til at skabe udvikling i stedet for modstand. Når du har fokus på, at dit verdensbillede er det rigtige, vil det føre til tanken og overbevisningen, jeg har ret. Dette resulterer i, at du distancerer dig fra den anden person, og har mere fokus på at få ret end på at lytte til hvad den anden person egentlig siger. Hvis du derimod vælger at kommunikere ud fra tilgangen læring, vil du opleve hvordan konflikten nedtrappes eller måske helt undgås. Det de fleste mennesker efterspørger, og ønsker, er at føle at de bliver set, hørt og anerkendt. Så snart mennesker får den følelse, er vi ofte mere villige til at gå på kompromis, og behovet for at

6 være enige fylder ikke så meget. Ved at lytte og være nysgerrige og dermed anvende tilgangen læring, opnår vi en tryg relation hvor det ikke nødvendigvis er en dårlig ting at være uenige. Så kan vi pludselig udnytte uenigheden til at lære mere og til at udvikle os selv og de opgaver vi står overfor. DU-SPROG VERSUS JEG-SPROG Hvis du ønsker at undgå konflikter, og få dit budskab direkte igennem, er det også vigtigt at være opmærksom på vores både sprogbrug og kropssprog. Jeg vil ikke komme nærmere ind på kropssprog i denne omgang. I forhold til sprogbrug kan man her skelne imellem du-sprog og jeg-sprog. Måske du kender det som ulve- og girafsprog? Du-sprog, (ulvesprog), er kendetegnet ved at vi i stedet for at tage ansvar, skyder skylden på andre og fortæller dem hvad der er rigtigt og forkert samt hvad de burde gøre. Jegsprog, (girafsprog), er kendetegnet ved, at vi tager udgangspunkt i os selv, dvs. vores tanker, følelser og handlinger. Når vi kommunikerer med jeg-sprog, forventer vi ikke at den person vi kommunikerer med, er enige med vores billede af verden. Jeg-sprog er den mest direkte vej til at få dit budskab igennem og samtidig undgå konflikter. Et eksempel kan være, at du og en kollega har en konflikt. Du føler ikke, at din kollega hører det du siger - altså, du føler ikke, at din kollega lytter til dig. Når det sker, bliver du måske sur, ked af det, eller føler dig uretfærdigt behandlet. Misforstået kommunikation kan føre til en dårlig relation eller stemning, dig og din kollega imellem, og kan ubevidst have en negativ indflydelse på jeres

7 kollegiale forhold. Der er en årsag til, at du får en følelsesmæssig reaktion. Ofte vil årsagen være at dine behov ikke bliver opfyldt, hvilket ikke er din kollegas hverken skyld eller ansvar. I øjeblikket kan det måske føles sådan, men ved at du bliver opmærksom på hvilke behov du har i situationen, kan du begynde at tage ansvar for at få det opfyldt. Når vi får en følelse af, at andre behandler os uretfærdigt, medfører det ofte til at vi anvender du-sprog for at retfærdiggøre situationen og påpege at det er den anden, som er forkert på den. Vi tager ikke ansvar for vores tanker og følelser, når vi bruger du-sprog: Du hører aldrig, hvad det er, jeg siger!. Dette vil højst sandsynligt medføre, at din kollega går i forsvarsposition, og også anvender du-sprog da han/hun nu skal retfærdiggøre, at det er dig, som er forkert på den. Altså vil dine behov for at blive hørt stadig ikke blive opfyldt. Tværtimod. Alternativet er at turde, ja turde, at tage ansvar for dig selv, og kommunikere dit budskab direkte med jeg-sprog: Jeg har virkelig brug for, at du anerkender, at du har hørt det sidste, jeg har sagt. Din kollega behøver ikke at være enig med dig, men sandsynligheden for at du bliver hørt, og får dine behov opfyldt, er meget større når du direkte beder om det. Ved at anvende jeg-sprog er der også større sandsynlighed for at uenigheden ikke ender i en konflikt. DE MENNESKELIGE BEHOV Ved at blive opmærksom på dine egne behov er det nemmere, først og fremmest, at forstå din adfærd og motivation, men også at kunne sætte sig ind i hvorfor andre mennesker gør noget andet end dig. Ifølge teorien om De Menneskelige Behov, er der otte behov som vores adfærd er drevet af. Ofte vil 2-3 af disse behov,

8 være de vigtigste og centrale for dig. Hvilke behov der lige præcis fremstår som centrale og vigtige for dig, kan ændre sig over tid og efter kontekst. Dine behov er altså ikke nødvendigvis statiske hele livet igennem. Hvilke af de otte behov tror du, er de vigtigste for dig på nuværende tidspunkt? Anerkendelse, tryghed, samhørighed, udfordring, udvikling, at bidrage, frihed, eller fred? Det er fordelagtigt at vide, hvad du har brug for, og hvad du er motiveret af, så du kan kommunikere det til andre. Hvis dit primære behov eksempelvis er at føle tryghed, så har du måske brug for at din chef hver mandag fortæller dig, hvad du skal lave i løbet af ugen. For dig er det måske en selvfølge: det gør man da. Lad os sige at din chefs primære behov er udvikling, så flyver hans/ hendes tanker måske længere ude i fremtiden, og hans/hendes fokus er et helt andet sted. Din chef har måske ikke brug for at vide, hvad der skal ske den næste uge, og motiveres derimod af de tilfældigheder, der sker i situationen. Medmindre denne chef er meget opmærksom og en menneskekender, er der stor sandsynlighed for at dit behov for tryghed ikke bliver opfyldt. Og dette er blot et eksempel - ligegyldigt hvem du har en relation til, er der mulighed for at vi blot har forskellige behov. Det ville selvfølgelig være dejligt, hvis al kommunikation kørte på skinner, og at dine kollegaer, din chef, din kæreste osv. kunne tankelæse, og dermed nøjagtig vide hvad du har brug for. Det ville være nemt, eller hvert fald nemmere - problemet er bare, at det kan vi ikke forvente. Det er din opgave, at dine behov bliver mødt, og at andre ved, hvad du har brug for. Tænk også over hvad du kan gøre for andre mennesker, for at de får deres behov opfyldt. Bliv opmærksom på dine

9 behov samt hvor og hvornår du føler, at de ikke bliver opfyldt, og anvend jeg-sprog til at kommunikere dit budskab direkte til din modtager. Prøv at tænk tilbage på den sidste konflikt du havde: hvad var det i den situation, som du virkelig havde brug for og efterspurgte? Vær ærlig! Var det anerkendelse, at høre til en bestemt gruppe, stræben efter tryghed, eller noget helt fjerde? Vær åben, nysgerrig og udvis respekt, når du taler med andre. Husk på, at dit syn på verden er rigtigt for dig, men det betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt for andre. Bliv opmærksom på hvad du virkelig har brug for, og begynd at bede om det ved brug af jeg-sprog. IDENTIFICÉR EGNE MØNSTRE DER MODVIRKER EFFEKTIV KOMMUNIKATION Jeg har gennemgået, hvad der sker, når kommunikationen svigter, og konflikter opstår. Nu vil jeg beskrive 5 kommunikationsmønstre som vi typisk falder i, når vi føler os presset eller stresset. Disse mønstre kan forhindre os i at nå vores mål, især hvis vi ikke er opmærksomme på dem og deres konsekvenser. Måske er du bevidst omkring hvilke kommunikationsmønstre du har, måske er du ikke. Uanset hvad vil du opleve at vejen til effektiv kommunikation er nemmere når vi ikke blot lytter, og kommunikerer direkte, men også kommer vores gamle mønstre og vaner der normalt spænder ben for os, i forvejen. Som nævnt tidligere er kommunikation sjældent et problem når vi har overskud, og alt kører på skinner. Men når vi oplever lidt modstand, og tingene ikke nødvendigvis går i vores retning, vil vi i mange situationer forsøge at vende situ-

10 ationen til vores fordel. Til en start vil jeg bede dig tage stilling til det følgende: Når du ikke får, hvad du vil have, hvordan forsøger du så at have indflydelse på andre mennesker? Bruger du eksempelvis skyld, magt, eller påtager du dig en offerrolle? Læs om de fem kommunikationsmønstre i det følgende, og overvej hvordan du kommunikerer med andre mennesker. I hvilke mønstre genkender du dig selv? AT PÅTAGE SIG OFFERROLLEN Du beklager dig Du har ondt af sig selv Du føler dig såret Du følger dig frustreret Du græder Du bliver vred LØSNING: Tag personligt ansvar, ved at huske dig selv på at du har et valg. I stedet for at hænge fast i situationer hvor du alligevel ikke kan gøre noget, så fokuser på fremtiden og sig i stedet følgende til dig selv: Pyt, det er hvad det er.

11 Sig følgende til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv fuldt ud. Når du kan acceptere dig selv, vil dit behov for andres anerkendelse mindskes. Mind dig selv om at: Kun jeg kan afvise mig. Giv ikke andre mennesker mere magt end de egentlig har. Beskriv en nylig situation hvor du påtog dig offerrollen. Vær ærlig! Hvad gjorde du specifikt? Hvad var din løsning? AT GIVE ANDRE SKYLDFØLELSE Du plager Du fordrejer ting Du forsøger at såre Du laver hundeøjne og klynker LØSNING: Husk på, at andre mennesker kan mærke, at du forsøger at give dem skyldfølelse. Fortæl ærligt og direkte, hvordan du virkelig har det. Forpligt dig til at være ærlig, når du kommunikerer. Beskriv en nylig situation hvor du bevidst eller ubevidst forsøgte, at give en anden skyldfølelse for at få ham/hende til at føle eller gøre noget bestemt. Hvad gjorde du specifikt?

12 AT BRUGE MAGT Du bliver fornærmet, vred eller råber Du angriber, og sårer andre Du tvinger andre, og får dem til at indrette sig Du undertrykker LØSNING: Overvej i hvilke samtaler og situationer, du typisk bruger magt? Hvad skal du være opmærksom på for at kommunikere ærligt og direkte i stedet for at bruge magt? Hvad får du ud af, at kommunikere med magt? Hvordan virker det på dig, når andre kommunikerer med magt? Hvordan føles det? AT SKULLE HAVE RET Du synes altid, at du ved, hvordan tingene gøres bedst Du skal altid have det sidste ord i en diskussion Du er reserveret Du er dømmende LØSNING: Fokusér på, at rumme den anden person. Husk, at din måde at se verden på ikke er mere rigtig end andres. Hvad kan du lære af at lytte til den anden person?

13 Vælg en person i dit liv, som du på nuværende tidspunkt er fordømmende overfor. Hvad er det du dømmer ved dem? Hvad er det du ville ønske, du kunne lave om ved dem? Hvordan ville jeres forhold være, hvis du ganske enkelt accepterede dem 100%? AT HAVE FOKUS PÅ SIG SELV Du lytter ikke Du er ikke til stede Du taler for meget Du stiller aldrig spørgsmål til den anden person Du bemærker og anerkender ikke det sidste den anden person har sagt, og snakker derimod videre om det du selv var i gang med at fortælle. Fuldstændig som om den anden person ikke har sagt noget LØSNING: Stil ofte spørgsmål, og vent på svaret. Lad være med at afbryde. Vær 100% til stede, når den anden person taler til dig. Vis at du har hørt det sidste, den anden person sagde til dig. Hvor i dit liv kan du være mere til stede når du taler med andre? Hvad ville det betyde for dine relationer?

14 Som med alle andre mønstre kan du bryde dit kommunikationsmønster ved at være opmærksom på det og ved at øve dig. Du kan øve dig ved at anvende de løsningsforslag, der står under de fem kommunikationsmønstre ovenfor. Før enhver vigtig eller svær samtale, skal du gøre dig klart hvad dit mål med samtalen er. Lov dig selv at være ærlig, undgå at bruge skyld, og benyt dig af jegsprog. Hvis der opstår en anspændt situation, så bliv opmærksom på hvad det egentlig er, der sker. Hvis andre mislykkes med deres kommunikationsmønstre, så husk på, at det ikke handler om dig. De gør det bedste, de kan, med de ressourcer de har, for at få deres egne behov opfyldt. Tænk på en situation i din fortid, hvor du formåede at kommunikere effektivt, selvom du var presset eller stresset. Hvad gjorde du helt præcist? Hvilke tanker gjorde du dig om dig selv og situationen? HVAD VIL DU? Nu er du blevet mere opmærksom på de kommunikationsmønstre du selv falder i, og måske forstår du endda også bedre hvorfor dine kollegaer, din chef eller din kæreste, kommunikerer som de gør. Hvis du ønsker succes, med det du laver, er det en afgørende faktor om du kan kommunikere direkte og effektivt, så du får dit budskab igennem. Ydermere er du blevet introduceret til hvordan du kan undgå eller løse konflikter, ved at holde dig på

15 din egen banehalvdel. Dette ved at anvende jeg-sprog, og ved at tage ansvar for dine tanker, følelser og handlinger. Hvordan vil du vælge at kommunikere i fremtiden når du er presset eller stresset? Hvad vil du gøre og hvad vil du ikke gøre? Jeg kan motivere og inspirere dig til at udvikle dig, men det er dit ansvar at handle på det. Nu har du fået redskaber til hvad du kan gøre, og hvordan du kan gøre det. Ofte ligger forskellen på om du ændrer din adfærd eller ej, i dit hvorfor. Når du vil gøre noget andet end du plejer, er det naturligt at dine tanker vil fortælle dig; jeg er, som jeg er, det kan jeg nok slet ikke finde ud af, eller jeg har ikke overskud lige nu, det må blive på et senere tidspunkt. De tanker stopper aldrig! Hvis du vil handle, så find et hvorfor der motiverer dig, mere end trygheden i at blive hvor du er. Inden jeg stiller et par spørgsmål til at hjælpe med dette, så konkretiser hvad du ønsker at udvikle: Vil du blive bedre til... At lytte? At kommunikere klart? At huske på, at dit verdensbillede ikke nødvendigvis også er rigtigt for andre? At have fokus på læring når der opstår uenigheder? At anvende jeg-sprog? At blive opmærksom på dine og andres behov?

16 Find et par fokusområder, og start med at arbejde med dem. Hvis du vil det hele på en gang, er der risiko for at opgaven bliver for uoverskuelig, og at du derfor måske ender med at give op. Når du har besluttet dig, så mærk efter, (mærk virkelig efter), hvorfor du gerne vil ændre det? Hvad vil det koste dig, hvis du bare fortsætter med at gøre det du plejer hvilke konsekvenser vil det have hvis du aldrig får handlet på dit ønske? Og omvendt, hvad vil det give dig når du begynder at gå efter dit mål hvilke muligheder vil åbne sig for dig? Motivationen ligger i følelsen, der er i ethvert mål. Find ind til kernen og beslut dig så er du allerede halvvejs.

17 Tlf: