FLYT IND I NATUREN 10 gode grunde til at bo i Naturbydelen Ringkøbing K
FLYT IND I NATUREN Forestil dig, at stå op om morgenen, trække gardinerne fra i dit soveværelse og langsomt vågne, mens du nyder udsigten til Ringkøbing Fjord og et hav af farvestrålende engblomster, der bølger frem og tilbage i vinden lige udenfor dit vindue. Har du lyst, kan du snøre løbeskoene, gå ud af din hoveddør og starte din løbetur direkte i et skønt naturområde med søer, bærhaver og frugtlunde. Undervejs kan du tage et hvil, mens du plukker bær og frugt eller urter til din morgen te. Børnene eller børnebørnene kan trygt løbe ud og lege i de høje græsser mellem husene. Er de store nok, kan de også løbe ned til den store sø og prøve kræfter med en trækfærge. Og om aftenen kan du grille med naboerne, dyrke andre fælles aktiviteter eller trække dig tilbage og nyde naturen fra din private terrasse. 10 GODE GRUNDE 1. Bo midt i naturen med fjorden som nabo 2. Vælg mellem forskellige boligtyper, ejerformer, størrelser og priser. Moderne og energivenlige boliger i høj kvalitet 4. Spar tid på at passe hus og have 5. Kom tæt på naboer og legekammerater 6. Lev et aktivt liv i naturen 7. Rum til ro og fordybelse 8. Tæt på skoler, institutioner og indkøb 9. Tæt på Ringkøbings rige kultur-, handels- og foreningsliv 10. Vær med til at skabe dit eget nabolag Der er mange gode grunde til at flytte ind midt i naturen i Naturbydelen Ringkøbing K. Vi har valgt 10 af dem ud, som du kan læse mere om på de følgende sider.
1. BO MIDT I NATUREN MED FJORDEN SOM NABO 2. VÆLG MELLEM FORSKELLIGE BOLIGTYPER, EJERFORMER, STØRRELSER OG PRISER Naturen i den nye naturbydel er allerede skabt med farvestrålende enge, bærhaver, frugtlunde søer, skov og stisystemer. Det giver dig mulighed for at få en ny og moderne bolig med direkte adgang til attraktiv natur fra dag ét. Uanset hvor du bor i Naturbydelen, er Ringkøbing Fjord aldrig mere end få hundrede meter væk. Og er du blandt de første, der flytter ind i naturen, kan du også få udsigt til vandet. De første boliger opføres i første række til Ringkøbing Fjord med høje græsser, kornblomster, solsikker og andre farverige engblomster voksende helt ind mellem husene. I hjertet af den nye naturbydel bliver der bygget boliger omkring åbne naturrum og lige ved små søer, bærhaver og frugtlunde. Engharmoni eller skovidyl? Dobbelthus, rækkehus eller lejlighed? Plads til en, to eller en stor familie? Leje- eller ejerbolig? I Naturbydelen kan alle få en moderne bolig midt i naturen med fjorden som nabo. De fleste boliger ligger midt i farverige engområder eller omkring åbne naturrum med søer, høje græsser, bærhaver og frugtlunde lige uden for hoveddøren. Når skoven er vokset til, kan der bygges boliger ved skovbryn eller lysninger i skoven. Alle bebyggelserne bliver i to-tre etager med private terrasser eller altaner. De tætte bebyggelser skaber masser af plads til natur mellem husene og grobund for stærke fællesskaber. Når den nyplantede skov er vokset til i løbet af 10-15 år, kan der også opføres boliger i skoven. Her kan du flytte ind ved skovbryn eller midt i idylliske lysninger i skoven, hvor du kan få en oplevelse af at bo midt mellem trækronerne.
. MODERNE OG ENERGIVENLIGE BOLIGER I HØJ KVALITET I Naturbydelen kan du få en helt ny og moderne bolig. Alle boliger skal leve op til de samme høje standarder om brug af gode byggematerialer, lavt energiforbrug, godt indeklima, godt lysindfald, moderne og fleksibel indretning, samt tæt kontakt til naturen og fjorden. Der bliver lagt vægt på, at arkitekturen får bebyggelserne til at falde godt ind i den smukke natur, samtidig med, at der skabes variation mellem de enkelte byggerier. 4. SPAR TID PÅ AT PASSE HUS OG HAVE Når du flytter ind i Naturbydelen, får du en helt ny og moderne bolig, som ikke kræver meget vedligehold i de første mange år. Traditionelle parcelhushaver med høje ligusterhække er der ingen af. Til gengæld får du din egen terrasse (eller altan) og direkte adgang til et smukt naturområde med farverige enge, bærhaver, frugtlunde, søer og skov. Størrelsen på hele naturbydelen svarer til 840 parcelhushaver. Når du ikke skal bruge din weekend på at vedligeholde huset, klippe hæk, slå græs eller luge bede, kan du i stedet bruge tiden på at lege med børnene, grille med naboen, dyrke forskellige aktiviteter eller bare læne dig tilbage og nyde naturen og fjorden.
5. KOM TÆT PÅ NABOER OG LEGEKAMMERATER NATUR OG FACILITETER I Naturbydelen kan du være med til at udvikle et helt nyt nabolag i fællesskab med dine kommende naboer. Alle bebyggelser bliver to-tre etager med private terrasser (eller altaner), men uden traditionelle parcelhushaver. Det betyder, at du bor tæt ved dine naboer, er fælles om at bruge naturen mellem husene og at I kan være fælles om at udvikle nye aktiviteter i nabolaget. Det kan være fællesspisning, en årlig høstfest eller noget helt andet. Ved at være fælles om naturen og bo tæt, får dine børn også nemt ved at finde nye legekammerater midt i naturen. 5 4 1 7 6 1 P 1 2 4 5 6 7 8 P Aktivitetsplads Sø Bær- og skærehave Skov Legeplads Frugtlund Woodhenge Trækfærge Parkeringsplads 8 2
6. LEV ET AKTIVT LIV I NATUREN 7. RUM TIL RO OG FORDYBELSE Du er altid midt i naturen, når du bor i Naturbydelen. Naturen ligger lige uden for din hoveddør, og det gør det nemt at være aktiv, uanset om du er til løb, cykling, yoga, vinterbadning, fiskeri, sejlads, leg eller noget helt andet. Du kan også bruge naturen til mange andre ting. Fx kan du gå på jagt efter urter til madlavning, snaps eller thé. Du kan også plukke bær og frugt til marmelade, kager eller juice. Eller finde grene til fastelavnsriset, blomster til Valentines buketten eller gran til juledekorationen. Naturen er i sig selv fuld af liv, som du kan gå ud og opleve. Der er observeret over 80 forskellige fuglearter i området, insekter summer rundt, der svømmer ørreder i Tranmose Bæk, køe græsser på engen og frøer springer rundt i de høje græsser. Er du én af de mange, der bruger en gåtur i naturen til at lade batterierne op efter en lang arbejdsdag? Eller kan du bare godt lide at sidde og nyde udsigten over vandet, mens du mærker vinden, solens stråler, duftene og lydende i naturen? Det kan du også finde rum til i Naturbydelen. Hele Naturbydelen er lige så stor som 840 parcelhushaver og ligger lige ud til Ringkøbing Fjord. Selv når den nye bydel er fuldt udbygget, vil halvdelen af arealet stadig være vild natur. Så selvom du bor tæt på dine naboer, er der masser af plads til at få ro og være dig selv midt i naturen.
N 8. TÆT PÅ SKOLER, INSTITUTIONER OG INDKØB Folkeskole Cykelafstand: 10 min. Bil: 7 min. Gymnasium, Handelsskole, børnehus og daginstitution. Cykelafstand: 10 min. Bil: 8 min. Ringking bykerne Cykelafstand: 10 min. Bil: 10 min. Skovbørnehave Cykelafstand: 1 min. Bil: 6 min. Naturbydelen grænser op til de eksisterende parcelhuskvarterer i Ringkøbing og de første boliger bliver bygget tættest på byen. Der er allerede lavet stier i naturen, der er forbundet med byens eksisterende stinet. Det gør det nemt og sikkert for dig og dine børn at cykle til den nærmeste skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, der ligger blot 5 minutter væk. Flere skole-, institutions- og indkøbstilbud kan nås på ca. 10 minutter. Indkøbscenter Cykelafstand: 8 min. Bil: 5 min. Folkeskole, børnehave og daginstitution Cykelafstand: 5 min. Bil: 4 min. Indkøbscenter Cykelafstand: 4 min. Bil: min. 9. TÆT PÅ RINGKØBINGS RIGE KULTUR-, HANDELS- OG FORENINGSLIV RINGKØBING K Friskole Cykelafstand: 9 min. Bil: 4 min. Ringkøbing Fjord Ringkøbing by Ringkøbing bykerne Ringkøbing K Rekreative områder Skoler, institutioner og indkøbsmuligheder Selvom du bor midt i naturen i Naturbydelen, er du aldrig langt fra kultur- og handelslivet Ringkøbings hyggelige bymidte, der kan nås på cykel på ca. 10 minutter. Om sommeren summer bymidten af liv, når Vestkystens mange turister søger mod byen. Byen rummer derfor mange forskellige butikker, restauranter/caféer og indkøbsmuligheder. Du finder også en biograf og et populært spillested for unge, ligesom der i løbet af året arrangeres torvedage, jazz- og rockfestival og meget andet. Ringkøbing har desuden mange gode skoler og ca. 20 foreninger indenfor bl.a. sport, musik og friluftsliv.
10. VÆR MED TIL AT SKABE DIT EGET NABOLAG Hvis du har lyst, er der flere muligheder for at sætte dit præg på udviklingen af Naturbydelen. Din grundejerforening er automatisk en del af en bydelsforening, der bl.a. skal sørge for at naturen og fælles faciliteter bliver vedligeholdt. Bydelsforeningen kan også være med til at skabe rammerne for fælles aktiviteter i den nye bydel. Alle kan byde ind med forslag og give en hånd med. FAKTA OM RINGKØBING Kommuneskat 25% Kirkeskat 1,05% Grundskyld 1,0 promille Næstlaveste ledighed i Danmark (ca. %) Højeste sociale kapital (tillid) i Danmark og verden (91%) Næsthøjeste BNP pr. indbygger i Region Midt-Vest Ingen ventetid til daginstitutioner Ringkøbing er kåret til Europas lykkeligste by i 2007 Ringkøbing er en af Danmarks ældste og bedst bevarede købstæder Ringkøbing har et stort udvalg af forretninger Ringkøbing-Skjern kommune har 22 folkeskoler og 11 friskoler Ringkøbing har en handelsskole og 2 gymnasier der er kåret til at være blandt landets bedste Ringkøbing har et rigt foreningsliv med ca. 20 foreninger indenfor bl.a. sport, musik, politik og spejdere.
KOM FORREST I KØEN TIL EN BOLIG MIDT I NATUREN De første boliger i Naturbydelen bliver opført i et smukt engområde i første række til Ringkøbing Fjord. De første beboere kan flytte ind i foråret af 2018. Hvis du gerne vil være sikker på at få nyheder om boligerne i naturen, samt invitationer til særarrangementer med bl.a. arkitekter, entreprenører og mæglere, kan du skrive dig på Naturbydelens boligliste. Det er helt uforpligtende. SKRIV DIG PÅ BOLIGLISTEN: naturbydelen.dk/boligliste På www.naturbydelen.dk kan du læse mere om de enkelte boligprojekter, samt hvem du skal kontakte, hvis du er interesseret i en bolig, Naturbydelen Ringkøbing K udvikles i et partnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania By & Byg. Postadresse: Naturbydelen Ringkøbing K, c/o Realdania By & Byg, Jarmers Plads 2, 1551 København. Find os på Besøg os: Naturbydelen Ringkøbing K, Hebolgårde 2, 6950 Ringkøbing. www.naturbydelen.dk - kontakt@ringkoebingk.dk