Hvordan får vi Danmark op i gear?



Relaterede dokumenter
Viceadm. direktør Kim Graugaard

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

Industriens udvikling

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

konsekvenser for erhvervslivet

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Statistik om udlandspensionister 2011

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

7. Internationale tabeller

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Den 6. februar Af: chefkonsulent Allan Sørensen, Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Statistik om udlandspensionister 2013

PISA 2015 Danske unge i en international sammenligning. Gå-hjem-møde

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark ,2*) 2,5 4,3 2, ,5 5,5 7,4 2,2. Sverige ,8*) 4,8 5,0 1,9

Analyse 19. marts 2014

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

Dansk industri i front med brug af robotter

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Indkomster. Indkomstfordelingen :2. 1. Indledning

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

Analyse 3. april 2014

Transkript:

MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI

Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2

Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i høj kvalitet Blandt de bedste til fleksibilitet og kundetilpassede løsninger Blandt de bedste til at finde globale nicher Blandt de bedste til at være ressourceeffektive 3

Vores høje produktivitet giver plads til høj løn og velstand 4

Produktiviteten driver vores samfund 1960 erne I dag Beskæftigelse: 2,4 mio. personer 2,8 mio. personer Antal 1.000 timer: 4,8 mio. 4,3 mio. 5

Og gør det attraktivt i forhold til samfund med lav produktivitet Kent Damsgaard 6

Men hvordan er det gået på det seneste? 7

Vi kan ikke følge med de andre lande Sydkorea Slovakiet Polen Irland Tjekkiet Island Ungarn Storbritannien USA Sverige Grækenland Portugal Finland Østrig Australien Japan Tyskland Frankrig Holland Canada Israel Schweiz Norge New Zealand Mexico Belgien Spanien Luxembourg Danmark Italien Svag dansk produktivitetsudvikling Gns. årlig vækst i BNP. pr. arbejdstime 1995-2011, pct. 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0 4,5 5,0 Anm.: OECD ekskl. Chile, Estland, Slovenien og Tyrkiet Kilde: OECD 8

Stor forskel på tværs af brancher 7 6 5 4 3 2 1 0-1 -2 Produktivitetsvækst fordelt på sektorer Gennemsnitlig årlig vækst, 1995-2011, pct. EU Danmark Anm.: EU består af Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Østrig, Sverige og Finland Kilde: Eurostat og DI-beregninger 9

Svækket konkurrenceevne skaber negativ spiral, der er svær at komme ud af Tab af markedsandele Svært at genskabe tabte arbejdspladser Svækket indtjening og færre penge til investeringer og udvikling Svært at tiltrække investorer Nedslidning af maskiner og udstyr Sværere at skabe nye produkter og være konkurrencedygtig Yderligere tab af markedsandele 10

Hvis vi f.eks. havde kunnet følge med Sverige siden 2000 11

Mange skruer at stille på Investeringer og omkostninger Ledelse og ejerforhold Uddannelse Forskning og udvikling Regulering og byrder Mindset Incitamenter Skat Erhvervsstrukturer Konkurrence Overenskomster Ressourceeffektivitet Løn Innovation Infrastruktur og digitalisering

Produktivitet betyder effektivitet og innovation 13

Politisk fokus på produktivitet 14

Hvor skal vi sætte ind? 15

Mange penge bundet i produktionsudstyr Nettokapitalbeholdning per præsteret time i private erhverv*, 2010 2010 priser, kapital primo 2010 USA* Danmark Østrig Sverige Holland Italien Tyskland Slovakiet Finland Slovenien Tjekkiet Estland Cypern Litauen 0 20 40 60 80 100 120 140 Skibsfart Anm.: USA er i faste priser og præsterede timer er beregnet ud fra, at et fuldtidsjob er 2080 timer om året, private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter, kultur og fritid Kilde: Eurostat Euro per time 16

Men ny-investeringerne er ikke store Gns. årlig vækst i nettokapitalbeholdningen i private erhverv, 2000-2010 2005 priser, kædede værdier, kapital primo året Estland Litauen Cypern Sverige Slovenien Polen Tjekkiet USA* Østrig Italien Danmark Tyskland Finland Holland -2 0 2 4 6 8 10 12 14 Skibsfart Pct. Anm.: USA er i faste priser, private erhverv er ekskl. ejendomsaktiviteter, kultur og fritid Kilde: Eurostat 17

Enorme forskelle på tværs af industribrancher Vækst i industriens nettokapitalbeholdning fordelt på aktiver, 2000-2011 Gns. årlig vækst, 2005 priser, kædede værdier, kapital ultimo året Medicinalindustri Maskinindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Elektronikindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Møbel og anden industri mv. Transportmiddelindustri Fremst. af elektrisk udstyr Træ- og papirindustri, trykkerier Kemisk industri Olieraffinaderier mv. Tekstil- og læderindustri -4-3 -2-1 0 1 2 3 Pct. Maskiner og inventar Transportmidler Erhvervsbygninger Anlæg It-kapital Kilde: Danmarks Statistik 18

Og også store forskelle på tværs af servicebrancher Vækst i nettokapitalbeholdningen i service fordelt på aktiver, 2000-2011 Gns. årlig vækst, 2005 priser, kædede værdier, kapital er ultimo året Operationel service ekskl. udlejning og leasing af materiel Videnservice Information og kommunikation Finansiering og forsikring -3-2 -1 0 1 2 3 4 Pct. Maskiner og inventar Transportmidler Erhvervsbygninger Anlæg It-kapital Anm.: Ekskl. originalværker indenfor underholdning, kultur og fritid Kilde: Danmarks Statistik 19

Store forskelle mellem mindre og store virksomheder Investeringsniveauet er størst blandt de store virksomheder Nettoinvesteringer per fuldtidsbeskæftiget i industrien, fordelt på virksomhedsstørrelser Kroner 0-9 ansatte 10-19 ansatte 20-49 ansatte 50-99 ansatte 100+ ansatte 120.000 Kroner 120.000 100.000 100.000 80.000 80.000 60.000 60.000 40.000 40.000 20.000 20.000 0 2000-2003 2004-2008 2009-2010 Anm.: For virksomheder med 0-9 ansatte er 2010 ikke medregnet i gennemsnittet 2009-2010 pga. usikkerhed omkring validiteten af stikprøven for denne gruppe af virksomheder i 2010. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger. 0 20

Regimeskifte: Kommuner og virksomheder i samme båd 21