G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen

1 G.1-1 Generelle forudsætninger for budgetlægningen 2018-2021 Indhold Side 01/ HOVEDBUDSKABER... 2 02/ DEN KOMMUNALE LØNUDVIKLING... 5 2.1 Den generelle lønudvikling... 6 03/ BUDGETÅRSVIRKNINGEN... 8 3.1 Budgetårsvirkningen 2016-2021... 8 3.2 Reguleringsordningen og Privatlønsværnet... 10 3.3 Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne... 11 3.4 Budgetårsvirkning 2017 specificeret... 13 04/ DEN KOMMUNALE PRIS- OG LØNUDVIKLING... 15 05/ KONJUNKTURSITUATIONEN... 18 5.1 Nye skøn for den økonomiske udvikling... 18 5.2 Overordnede tendenser i de nye skøn... 18 5.3 Skattelovsændringer... 19 5.4 Efterreguleringsgrundlaget for 2015, 2016 og 2017... 20 06/ DET KOMMUNALE UDSKRIVNINGSGRUNDLAG 2015-2021... 23 6.1 Udviklingen i indkomster... 25 6.2 Fradragene i det kommunale skattegrundlag... 28 6.3 Indkomstudvikling pr. skattepligtig... 30 6.4 Tilskud til skattenedsættelser i 2017... 31 07/ STATSGARANTIEN FOR 2018... 32 08/ EJENDOMSSKATTER... 33 8.1 Regeringsudspil til ændret boligbeskatning... 33 8.2 Fastfrysning af grundskyld... 33 8.3 Udskydelse af nyt vurderingssystem og fremrykket beskatningsgrundlag... 34 8.4 Reguleringsprocenten... 35 8.5 Tilbagebetalinger... 37 09/ SELSKABSSKAT... 38 10/ DET SKRÅ SKATTELOFT... 39 11/ BILAG... 40 Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet... 40 Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn... 43 Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben... 44 12/ KONTAKTPERSONER... 47

2 01/ HOVEDBUDSKABER KL redegør i denne skrivelse for den seneste vurdering af udviklingen i lønninger og priser samt kommunernes udskrivningsgrundlag i perioden 2015-2021. Skønnene er baseret på forliget med Forhandlingsfællesskabet, kaldet O.15, overenskomstforligene med de enkelte organisationer og forudsætningerne i økonomiaftalen for 2017, herunder de seneste oplysninger om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra december 2016. KL orienterede sidst om udviklingen i lønninger og priser i Budgetvejledning 2017, G.1-3 og for skattegrundlag i G.1-4. Alle ændringer i KL s skøn skal ses i forhold til disse skrivelser. KL s nye overordnede skøn for løn, priser og væksten i udskrivningsgrundlaget 2015-2021 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1. KL s nye overordnede skøn fra 2015 til 2021 Vækst i pct. 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 Lønstigning for kommunalt ansatte 1,59/1,61* 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 Prisstigning 0,89 1,64 2,11 2,11 2,11 2,11 Løn- og prisstigning 1,4 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 Væksten i udskrivningsgrundlaget Faktisk grundlag*** 4,0 2,9 3,4 3,0 3,3 3,5 Efterreguleringsgrundlag*** 3,2 2,6 3,4 3,0 3,3 3,5 * hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet ** Tidligere er det kun udviklingen i faktisk skattegrundlag, som er vist i tabel 1. Se afsnit 5.4. for forskellen mellem faktisk og efterreguleringsgrundlag. KL s lønskøn KL s seneste lønskøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3, var baseret på overenskomsterne for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2018, økonomiaftalen for 2017 og Finansministeriets skøn for den private lønudvikling på 1,9 pct. for 2015, 2,1 pct. for 2016 og 2,5 pct. for 2017 i Økonomisk Redegørelse, maj 2016. Siden da er følgende forhold ændret: 1. Økonomi- og Indenrigsministeriet er i december 2016 kommet med en ny Økonomisk Redegørelse med nye skøn for den private lønudvikling for 2015-2018 på 1,9 pct. for 2015, 2,2 pct. for 2016, 2,5 pct. for 2017 og for første gang et skøn for 2018 på 2,7 pct. Dvs. en mindre stigning fra 2017-18 på 0,2 pct.point. 2. Danmarks Statistik har foretaget en endelig opgørelse af den kommunale og private lønudvikling for perioden maj 2015-16 og august 2015-16. 3. Skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen/privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 er sænket til -0,17 pct. fra 0,23 pct. Det kan nævnes, at Moderniseringsstyrelsen dvs. på det statslige område har fået medhold i en sag om arbejdsgiveres adgang til at opsige arbejdsgiverbetalte fridage med et passende varsel, normalt 3 måneder. I mange overenskomster på det kommunale område er det reguleret i de enkelte overenskomster, hvordan dage som juleaftensdag, nytårsaftensdag og grundlovsdag skal behandles ift. medarbejdernes arbejdstid. Det gælder fx døgnområdet.

3 Der er dog også overenskomster, hvor der ikke er fastlagt særlige regler for disse dage. Her gælder det, at de er at betragte som arbejdsdage. Dvs. at holder institutionen lukket, kan der varsles ferie, afspadsering el. lign. for disse medarbejdere. KL s nye skøn for den kommunale lønudvikling og budgetårsvirkningen er uddybet i afsnit 2 og 3. KL s prisskøn KL s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og 2017 frem er sænket med omkring 0,3 pct.point i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft i prisskønnet på lige under 0,2 pct.point. KL s samlede pris- og lønskøn Lille nedjustering af skattegrundlaget i 2017 og frem Engangsindtægter i 2015 kan forårsage lavere vækst i 2016 Positiv konjunkturvurdering Kommende ændringer i boligbeskatningen? Grundskylden fastfryses i 2017 Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er for 2016 og 2017 sænket med henholdsvis 0,1 pct.point og 0,2 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse G.1-3. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft på 0,2 pct.point.. Skønnet er uddybet i afsnit 4. Skønnet for væksten i det kommunale skattegrundlag er nedjusteret med 0,4 pct.point i 2016, men omvendt opjusteret med 0,3 pct.point i 2017. Samlet giver det et lidt lavere skøn for udskrivningsgrundlaget i 2017 sammenlignet med G.1-4 fra september måned. Det lidt lavere skønnede niveau for udskrivningsgrundlaget i 2017 indebærer, at skønnene for skattegrundlaget i 2018 og frem også er på et lidt lavere niveau end i G.1-4, idet skønnene for væksten efter 2017 samlet set kun er ændret marginalt. Det skal bemærkes, at KL s besked til kommunerne af 16. september 2016 om mulige ekstraordinære engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015 som kan bevirke en lavere vækst i 2016 end skønnet, fortsat er aktuel. Regeringen lægger fortsat til grund, at der ikke er ekstraordinært store engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015, og dette er derfor også forudsat i KL s nye skøn. KL vurderer dog, at der fortsat er risiko for, at der er ekstraordinære engangsindtægter i 2015 i en størrelsesorden af 3 mia. kr. Overordnet kan det siges primært at være tekniske forhold, der forklarer det lavere skøn for skattegrundlaget, idet den nye konjunkturvurdering for dansk økonomi er positiv. Den skønnede vækst i lønindkomster er således også hævet på baggrund af højere skøn for væksten i beskæftigelse og lønninger, særligt i 2017. De nye skøn over skattegrundlaget er uddybet i afsnit 6, mens regeringens bagvedliggende konjunkturvurdering er beskrevet i afsnit 5. Regeringen har endnu ikke fulgt op på sit boligskatteudspil fra oktober 2016 med lovgivning eller en politisk aftale om de kommende års rammer for boligbeskatningen. Det forlyder, at regeringen forventer at indgå en aftale i løbet af dette forår. Foreløbig indgår det i finanslovsaftalen for 2017, at grundskylden skal fastfryses i 2017 for alle ejendomme. Der er fremsat lovforslag herom, hvor det bl.a. indgår, at kommunerne igen skal kompenseres individuelt for deres provenutab ved fastfrysningen i 2017. Lovforslaget forventes vedtaget i løbet af foråret. Regeringen har desuden fremsat lovforslag om at fremrykke ejendomsskatternes beskatningsgrundlag med et år, sådan at de nye ejendomsvurderinger pr. oktober 2018 skal lægges til grund for den kommunale beskatning allerede i skatteåret 2019. I afsnit 8 om ejendomsskatter er disse nye tiltag uddybet.

4 Ingen skattesanktion i 2017 og fuldt tilskud til nedsættelser 22 kommuner nedsatte med budget 2017 en eller flere skattesatser, mens fire kommuner hævede indkomstskatten. På landsplan gik det akkurat op, sådan at der ikke bliver skattesanktioner for 2017. De 22 kommuner, der nedsatte skatten, får alle fuldt tilskud til nedsættelserne, jf. reglerne herom fra Økonomi- og Indenrigsministeriet. Af bilag 1 fremgår ØS33-skemaet. I bilag 2 sammenholdes de nye skøn med de senest offentliggjorte skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3/4. I bilag 3 vises KL s skøn over skattegrundlaget på budgetwebbens data og komponentfordeling.

5 02/ DEN KOMMUNALE LØNUDVIKLING Den indeværende overenskomstperiode er treårig og løber fra den 1. april 2015 til den 31. marts 2018. Der er derfor for årene 2018-2021 foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,5 pct., der ligger i underkanten af Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn fra december 2016 for den private lønudvikling i 2018 på 2,7 pct. (0,2 pct.point under). For 2015-2016 er lønskønnet uændret 1,61 pct. For 2017 er lønskønnet sænket med 0,10 pct.point til 2,06 pct. fra 2,16 pct. Det skyldes, at reguleringsordningen/privatlønsværnet skønnes at udmønte 0,40 pct.point mindre pr. 1. oktober 2017. For budgetårene 2018-2021 er der tale om en opskrivning på 0,20 pct.point i hvert af de fire år, idet Økonomi- og Indenrigsministeriets nye skøn over den private lønudvikling 2018 er 0,2 pct.point over det hidtidige skøn for 2017 på 2,5 pct. Tabel 2.0.1 Forventet lønstigning for kommunalt ansatte fra 2015 til 2021 Vækst i pct. 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 Lønstigning for kommunalt ansatte: Nyt skøn 1,59/1,61* 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 Gammelt skøn (G.1-3, BV 2017) 1,59/1,61* 2,16 2,30 2,30 2,30 - Ændring, pct. point 0,00-0,10 0,20 0,20 0,20 - * hhv. inkl. og ekskl. 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet Tilpasninger af lønbudgettet: Hvis kommunen har baseret lønbudgetterne 2016-2020 på Budgetvejledning 2017, G.1-3, bør kommunen som følge af de nye lønskøn foretage følgende tilpasninger af lønbudgetterne: 2016: Lønbudgetterne ændres ikke 2017: Lønbudgetterne nedskrives med 0,10 pct.point til 2,06 pct. fra 2,16 pct. 2018-20: Lønbudgetterne opskrives i hvert af de tre år med 0,20 pct.point til 2,50 pct. fra 2,30 pct. 2021: Der indsættes 2,5 pct. I praksis kan ovenstående gøres ved at fremskrive art 1 Løn med de fremskrivningsprocenter, der er angivet som nyt skøn i tabel 2.0.1. Lønskøn dækker ikke reststigning Ovenstående lønskøn dækker kun den skønnede budgetårseffekt af forliget med Forhandlingsfællesskabet og overenskomster med de enkelte organisationer og ikke effekter herudover, kaldet reststigningen. I det følgende uddybes KL s lønskøn: Afsnit 2.1 omhandler den generelle overenskomstmæssige lønudvikling og særlige forhold ved budgetlægningen af løn, bl.a. reststigning og principper for lønfremskrivning Afsnit 3 og 3.1 omhandler budgetårsvirkningen i de enkelte år samt forhold omkring differentiering af fremskrivningsprocenten Afsnit 3.2 omhandler Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Afsnit 3.3 uddyber forhold omkring de enkelte elementer i O.15

6 Afsnit 3.4 omfatter tabeller over, hvor meget de enkelte elementer fra O.15 vejer budgetmæssigt i de enkelte år. 2.1 Den generelle lønudvikling Den 16. februar 2015 indgik KL overenskomstforlig med Forhandlingsfællesskabet. Forliget kaldes O.15. Efterfølgende blev der indgået forlig med de enkelte organisationer. O.15 og de enkelte overenskomster blev tiltrådt og godkendt. Følg med i O.15 og færdiggørelsen af de generelle aftaler og overenskomster på KL s hjemmeside Der findes yderligere information om overenskomsterne på http://www.kl.dk/arbejdsgiver--og-lonforhold/o15/, hvor man kan finde det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet, Løn- og Personalenyt samt de enkelte forlig, generelle aftaler og overenskomster mv. Særligt for det generelle forlig med Forhandlingsfællesskabet kan henvises til http://www.kl.dk/arbejdsgiver--og-lonforhold/o15forlig-id173939/?section=132442 Forligene giver alt i alt aktuelt en skønnet budgetomkostning på 1,61 pct. i 2016 og 2,16 pct. i 2017. Forskellene mellem overenskomstgrupperne er ret begrænsede i 2016. Kommunerne skal være opmærksomme på, at O.15 på nogle overenskomstområder indebærer en større omlægning af løndele. Dette gælder især lærerområdet og døgnområdet. Dette behandles særskilt i afsnit 3.3. Rammestigninger og skønnene for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet (jf. afsnit 3.2) i forligene fremgår af nedenstående tabel. Rammestigning og reguleringsordning Tabel 2.1.1 Rammestigninger og reguleringsordning i O.15 Pct. 1/4 1/10 1/1 1/4 1/10 1/1 1/10 I alt 2015 2015 2016 2016 2016 2017 2017 Ramme 0,99 0,35 0,50 0,42 1,00 1,20 0,80 5,26 Reguleringsordningen* 0,11-0,12-0,17 (0,23) -0,18 (0,22) (skøn fra 2017) I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 1,20 0,63 (1,03) 5,08 (5,48) Ændringer fremhævet, tidligere skøn er i parentes *Ved O.15 omlagt til Reguleringsordning og Privatlønsværn jf. afsnit 3.2. Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat til AUB, jf. afsnit 3.1. KL s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne KL s lønskøn er baseret på de landsgennemsnitlige stigninger i lønudgifterne. Disse udgifter kan derfor variere mellem kommuner og/eller personalegrupper.

7 Beregningsgrundlag SBG15 Beregningerne ved overenskomstfornyelsen laves på et særligt beregningsgrundlag, dvs. en særligt detaljeret statistik over lønninger mv., kaldet SBG. Statistikken laves af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). SBG15 omfatter samtlige ansatte i kommunerne, dvs. også de 2-3 pct. ansatte ved selvejende institutioner, som ikke indgår i den almindelige statistik fra KRL. Det særlige beregningsgrundlag samt KL s regneregler for virkning af forskellige typer af lønændringer er samlet i KRL s elektroniske beregningsmodul, som er tilgængeligt for alle. Programmet findes på http://www.sbg15.dk/ 10 pct. reduktion ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag I økonomiaftalerne gives fuld dækning for overenskomsterne, men ikke for reststigningen Specielt for år med udmøntning af organisationsforhandlinger, fx 2016, er det vigtigt at være opmærksom på, at der som standardforudsætning ved grundlønsforhøjelser med fuldt gennemslag indgår, at de beregnede omkostninger for kommunerne under ét reduceres med 10 procent. Reduktionen skyldes den modregningsadgang, der findes i nogle kommuners lokale lønaftaler. I beregningsmodulet SBG15 er indholdet i de forskellige modeller for lønændringer nærmere beskrevet. Til kommunerne er der lavet en særlig udgave af beregningsmodulet, hvor statistikgrundlaget er begrænset til kun at omfatte kommunens egne ansatte. Den enkelte kommune kan få adgang til sin egen SBG15 ved henvendelse til KRL. Lønskøn og reststigning Med den hidtil anvendte metode dækker lønskønnet i økonomiaftalerne kun aftaleelementerne fra forligene med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforligene, herunder bidrag til Den Kommunale Kompetencefond, Tryghedspuljen mv. samt et skøn for udviklingen i nettoudgifterne til arbejdsgiverudgifter. Den faktiske kommunale lønudvikling har de seneste par år ligget lidt højere end de aftalte lønstigninger. Denne forskel kaldes reststigningen. Reststigningen skønnes til 0,2 procent i gennemsnit på landsplan. Dette gælder dog ikke nødvendigvis for den enkelte kommune eller for de enkelte budgetområder. Den enkelte kommune må selv vurdere behovet for eventuelt at budgettere med en reststigning og i givet fald skønne over størrelsen af en sådan. Følgende faktorer har indflydelse på reststigningen: Erfaringsbaseret lønudvikling (anciennitet) Lokalt aftalte lønstigninger Personaleomsætning og sammensætning Eventuelle teknikaliteter hos fx datacentralerne (KMD og SD). Reststigningen skyldes bl.a., at der også fremover indgår en erfaringsbaseret lønudvikling i en række overenskomster, hvilket betyder, at der er en vis automatik i lønstigningerne for visse grupper. Herudover kan der være tale om, at der lokalt gives midler til lokal løndannelse. Endelig kan personaleomsætningen både give mindre- og merudgifter. Ved ansattes fratræden vil der ofte blive frigjort midler, der fx er givet til lokal løndannelse. Hvis disse ikke genanvendes, vil det sænke reststigningen. Lønudvikling er ikke det samme som opskrivning af lønbudgettet Lønfremskrivning og lønudvikling Det er i denne sammenhæng vigtigt at skelne mellem opskrivningen af lønbudgettet og lønudviklingen. Lønudviklingen er udviklingen i gennemsnitsudgiften pr. løntime, mens lønbudgettet forholder sig til den samlede lønsum til fordeling blandt nuværende og kommende medarbejdere. Ved en reduktion og/eller udskiftning af medarbejderstaben vil lønudviklingen fx blive højere, såfremt der primært reduceres blandt lavtlønsgrupper eller ansættes medarbejdere med et højere lønniveau, end de medarbejdere de erstatter. Lønudviklingen i den enkelte kommune og for de enkelte personalegrupper kan følges via Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL s) hjemmeside www.krl.dk og værktøjet Lokale løndata, som udbydes af KRL.

8 03/ BUDGETÅRSVIRKNINGEN KL s lønskøn er lig budgetårsvirkningen I det følgende angives den samlede skønnede budgetårsvirkning af O.15 forliget med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Budgetårsvirkningen udtrykker den gennemsnitlige lønudvikling som følge af overenskomstelementerne inklusiv udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet for en kommunalt ansat. I skønnet er indarbejdet ændringer i bidraget til AUB - Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag - samt skøn over udviklingen i tilskud fra AUB. O.15 s budgetårsvirkning er beregnet ved at vægte lønstigningsprocenterne med det antal måneder, stigningerne har effekt i de enkelte år. Hertil lægges overhæng fra året før samt nettoændringen i bidrag til og tilskud fra AUB, udover hvad der er dækket ind ved fremskrivningen af nettoudgifterne til AUB ved lønfremskrivningen af art 1. Overhænget er mereffekten af lønstigninger fra året før, idet disse først vil have en helårseffekt året efter, hvis de ikke er udløst pr. 1. januar. Endvidere er der fra 2016 taget hensyn til, at de aftalte procentvise lønstigninger i en overenskomstperiode gives i indgangsniveauet til overenskomstperioden, dvs. aktuelt i 31. marts 2015 niveau. Som det fremgår af ovenstående, omfatter KL s lønskøn udelukkende overenskomsteffekten og AUB og ikke virkningen af ændringer i det lokale service- og aktivitetsniveau samt virkningen af personaleomsætningen i den enkelte kommune. Opgørelse af lønsummen Lønsummen, der benyttes i forbindelse med beregning af lønstigninger ved overenskomstfornyelsen, omfatter alle lønudgifter, inkl. tillæg, lønafhængige særydelser, overarbejde, øvrige særydelser, genetillæg, pensionsbidrag og gruppelivsforsikring samt særlig feriegodtgørelse. Arbejdsgivers ATP-bidrag, AUB-bidrag samt politikervederlag indgår ikke i lønsummen, der anvendes ved overenskomstforhandlingerne. Det bemærkes dog, at arbejdsgivers ATP-bidrag og AUB-bidrag indgår i art 1 Løn, jf. afsnit 3.3, ad. 6 under overskriften Puljemidler bl.a. fra manglende regulering af ATP-bidrag i afsnit 3.3 i skrivelse G.1-1 samt sidst i afsnit 3.1 om AUB. 3.1 Budgetårsvirkningen 2016-2021 Budgetårsvirkningen 2016 uændret 1,61 pct.point Forliget med Forhandlingsfællesskabet giver for 2016 uændret (set i forhold til G.1-3, Budgetvejledning 2017) en samlet skønnet omkostning på 1,61 pct. inkl. overhænget fra 2015 og udmøntningen fra reguleringsordningen/privatlønsværnet på -0,12 pct. pr. 1. oktober 2016. Bemærk at 0,02 pct. af den samlede lønsum er anvendt til døgnarbejdstidsområdet og tæller 0,06 pct. for dette område, da døgnarbejdstidsområdet udgør 31,4 pct. af den samlede lønsum i den kommunale sektor (0,02/0,314). Den generelle fremskrivning på løn bør derfor være 1,59 pct. for 2016, og døgnarbejdstidsområdet bør tillægges yderligere 0,06 pct. af områdets lønsum. Det er fortrinsvis det døgnpædagogiske område, der har fået del i disse midler. Økonomi- og Indenrigsministeriet kommer med en endelig opgørelse til maj 2017.

9 Budgetårsvirkningen 2017 fald på 0,10 pct.point Med de aktuelle skøn og hensyntagen til hvilket niveau, de aftalte lønstigninger gives i, giver forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 en samlet omkostning på 2,06 pct. inkl. overhænget fra 2016, hvilket er 0,10 pct.point højere end de 2,16 pct., der var skønnet i Budgetvejledning 2017, G.1-3. Faldet i lønskønnet på 0,10 pct.point hidrører fra, at skønnet for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 er sænket til -0,17 pct. fra 0,23 pct. Tabel 3.1.5 Budgetvirkningen i 2017 Pct. Skøn over overenskomstelementer i 2017 1,31 (1,41) Beregning 1,20*1+0,63*3/12-0,05 (Stigning 1.1 og 1.10.17) niveaukorrektion 0,05 pct. Overhæng fra 2016 0,75 3/12*0,42+9/12*(1,00-0,12)-0,02 (Stigning pr.1/4 og 1/10 2016) niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at I alt 2,06 (2,16) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes udligne hinanden for kommunerne under et Budgetårsvirkningen 2018 og 2019-2021 beregningsteknisk skøn Lønskønnet for budgetårene 2018-21 ligger uden for aftaleperioden med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne. Der er derfor indlagt et beregningsteknisk skøn på 2,5 pct. for hvert af årene 2018-2021. Dette skal ses i sammenhæng med, at de private lønstigninger i 2018 er skønnet til 2,7 pct. i Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2016. Det beregningstekniske skøn ligger dermed 0,2 pct.point under Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn for den private lønudvikling i 2018. Økonomi- og Indenrigsministeriets skønnede i december 2016 ikke over den private lønudvikling efter 2018. Tabel 3.1.6 Budgetvirkningen i 2018 Pct. Skøn over overenskomstelementer i 2018 2,05 (1,55) Beregning Skøn for overenskomsteffekt af O.18 Overhæng fra 2017 0,45 (0,75) 0,63*9/12-0,02 (Lønstigning pr. 1/10. 2017) - niveaukorrektion 0,02 pct. AUB-bidrag 0,00 Bidrags- og tilskudsforøgelse mm. skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et I alt 2,50 (2,30) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes I tabel 3.1.7 er anført KL s skøn for den gennemsnitlige udvikling i lønomkostningen for en kommunalt ansat, såfremt der tages udgangspunkt i lønnen pr. 31. december 2016.

10 Reststigningen, dvs. den lønudvikling, der ligger ud over de overenskomstmæssige lønstigninger, skønnes uændret til 0,20 pct. årligt. Tabel 3.1.7 Skøn over udviklingen i lønomkostninger for kommunalt ansatte (budgetvirkning) Gennemsnit 2016-2017 Gennemsnit 2017-2018 Gennemsnit 2018-2019 1,31 pct. 2,50 pct. 2,50 pct. 31. december 2016 gennemsnit 2017 1,31 pct. 31. december 2016 gennemsnit 2018 3,84 pct. 31. december 2016 gennemsnit 2019 6,44 pct. Stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit 2017 kan beregnes til 1,31 pct (1,20*1+0,63*3/12-0,05((Stigning 1.1 og 1.10.17) niveaukorrektion 0,05 pct.) Da stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit 2017 er på 1,31 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit år 2018 til 3,84 pct. (((1,0131 * 1,025)-1)*100 pct. = 3,84 pct.) Da stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit 2018 er på 3,84 pct. beregnes stigningen fra 31. december 2016 til gennemsnit år 2019 til 6,44 pct. (((1,0384 * 1,025) - 1)*100 pct. = 6,44pct.) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) Ud over de overenskomstmæssige lønstigninger skal kommunerne budgetmæssigt forholde sig til, at de på den ene side får tilskud fra Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag (AUB, tidligere AER) og på den anden side betaler et bidrag pr. fuldtidsansat. Det er vigtigt, at kommunen tager i betragtning, at mens bidragene er jævnt fordelt i kommunen, er tilskud, eventuel præmiering og bonus sandsynligvis ikke tilsvarende jævnt fordelt på budgetområderne. I 2017 er AUB-bidraget fastsat til 2.837 kr. pr. fuldtidsmedarbejder inkl. bidrag til VEUgodtgørelse. Tilskuddene er faldet i de senere år med bortfaldet af bonus- og præmeieringsordningerne. For 2018 og årene fremefter er ikke indlagt en regulering af bidraget og tilskuddene udover det lovfastsatte, hvilket skønnes ikke at overstige den almindelige fremskrivning med lønskønnet af nettoudgifterne til AUB på art 1. 3.2 Reguleringsordningen og Privatlønsværnet Reguleringsordningen er videreført ved O.15, men omlagt til en ny, kombineret ordning kaldet Reguleringsordningen og Privatlønsværnet. Indholdet i omlægningen er, at hvis den kommunale lønudvikling har ligget under den private sektors lønudvikling, udmønter reguleringsordningen som hidtil 80 pct. af forskellen (positiv udmøntning). Hvis den kommunale lønudvikling derimod har ligget over den private sektors lønudvikling, udmønter privatlønsværnet 100 pct. af forskellen (negativ udmøntning). Udmøntning fra reguleringsordningen var suspenderet i 2016, hvis udmøntningen varpositiv. Men som det er fremgået blev der en negativ udmøntning på -0,12 pct. Dermed aktiveredes privatlønsværnet for første gang ligesom det også skønnes at blive det i 2017. Selve beregningsformlerne findes i O.15 Forligets bilag 1.

11 Omlægningen af reguleringsordningen sammen med suspensionen af en positiv udmøntning fra reguleringsordningen i 2016 skal adressere den problemstilling, at den kommunale lønudvikling siden 2008 har ligget over den private lønudvikling. Reguleringsordningen og Privatlønsværnet opgøres på baggrund af den private og den kommunale lønudvikling og udmøntes årligt 1. oktober Skønnet over udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet afhænger dels af skønnet over lønudviklingen på det private arbejdsmarked og dels af skønnet over den kommunale lønudvikling. Skønnet for den kommunale lønudvikling til beregningen af reguleringsordningen og privatlønsværnet er de aftalte lønstigninger plus en skønnet reststigning. Skønnet over reststigningen er set i lyset af det seneste års opgørelser af lønudviklingen sat til 0,2 pct. Skønnet over den private lønudvikling tager udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn i Økonomisk Redegørelse. I reguleringsordningen og privatlønsværnet anvendes et gennemsnit over fire kvartalsmålinger fra Danmarks Statistiks konjunkturstatistik afsluttende med februar-målingen i udmøntningsåret. Udmøntningen fra privatllønsværnet pr. 1. oktober 2016 er beregnet til -0,12 pct. Tabel 3.2.1 Skøn over udmøntning fra reguleringsordning og privatlønsværnet Pct. Skøn februat 2017 (denne skrivelse) Skøn juni 2016 (skrivelse Ændring i pct.point G.1-3, BV 2017) 1. oktober 2015 0,11* 0,11-1. oktober 2016-0,12* -0,12-1. oktober 2017-0,17 0,23-0,40 I alt -0,18 0,22-0,40 * Endelig opgjort Den lavere skønnede udmøntning i 2017 skyldes primært, Danmarks Statistiks opgørelser af den private og kommunale lønudvikling for maj og august 2015-16, hvor den kommunale lønudvikling har ligget noget højere end skønnet og den private noget lavere end skønnet. 3.3 Forligene med Forhandlingsfællesskabet og organisationerne Forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer med bilag kan downloades fra KL s hjemmeside på adressen http://www.kl.dk/arbejdsgiver--og-lonforhold/o15/. Her orienteres også løbende om de enkelte overenskomster og aftaler. Endvidere findes information i Løn- og Personalenyt samt på den elektroniske konference Arbejdsgiverweb under KL s dialogportal. Der gøres opmærksom på, at det er vigtigt lokalt at anvende overenskomster og arbejdstidsaftaler målrettet og effektivt. I det følgende redegøres der nærmere for økonomien og indholdet i det generelle forlig. For en mere tilbundsgående omtale end i nedenstående henvises til selve forligene med eventuelle fortolkningsbidrag. I nedenstående er der fokuseret på de elementer, der har budgetmæssig betydning.

12 Hovedpunkterne i forliget med Forhandlingsfællesskabet De økonomiske hovedpunkter i forliget med Forhandlingsfællesskabet inkl. organisationsforhandlingerne er: En tre årig overenskomstperiode gældende fra 1. april 2015 til 31. marts 2018 En omlægning af reguleringsordningen med inkorporering af et privatlønsværn, der udmønter 100 pct. ved negativ udmøntning og som hidtil 80 pct. ved positiv udmøntning. En positiv udmøntning fra reguleringsordningen suspenderes i 2016. Lokal løndannelse videreføres, men fortsat uden forlodsfinansiering Et samlet resultat, der aktuelt skønnes til 5,08 pct. inkl. 0,40 pct. fra forligene på de enkelte overenskomstområder og en samlet skønnet udmøntning fra reguleringsordningen og privatlønsværnet på -0,18 pct. Alt i alt med de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet fås samlet 5,08 pct. fordelt med 1,45 pct. i 2015, 1,80 pct. i 2016 og 1,83 pct. i 2017 fordelt med: 4,63 pct. i satsstigninger inkl. de skønnede udmøntninger fra Reguleringsordningen og Privatlønsværnet 0,40 pct. yderligere til organisationsforhandlingerne samt 0,02 pct. til en generel ATP-forhøjelse samt 0,03 pct. til diverse økonomisk set mindre krav Hovedelementerne i forligene og deres pris målt i procent af lønsummen fremgår af nedenstående tabel, der vedrører stigninger på et givet tidspunkt. Det bemærkes, at ændringerne i forhold til tidligere er det nye og noget lavere skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet pr. 1. oktober 2017 jf. tabel 3.3.1. Tabel 3.3.1 Lønstigninger 1/4 2015-31/3 2018 iflg. O.15-forliget inkl. skønnet udmøntning fra Regulerings ordning og Privatlønsværn Pct. 1/4 2015 1/10 2015 1/1 2016 1/4 2016 1/10 2016 1/1 2017 1/10 2017 I alt 1 Aftalte generelle lønstigninger 2 Reguleringsordningen og Privatlønsværn (skøn) 3 Organisationsfor-handlinger 0,96 0,35 0,50 1,00 1,20 0,80 4,81 0,11* -0,12* -0,17 (0,23) -0,18 (0,22) 0,40 0,40 4 ATP-forhøjelse 0,02 0,02 5 Indsats, psykisk arbejdsmiljø 6 Øvrige elementer 0,02-0,02 0,00 0,01 0,02 0,03 7 I alt 0,99 0,46 0,50 0,42 0,88 1,20 0,63 Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes * endeligt opgjort (1,03) 5,08 (5,48) Tabellen omfatter: En overordnet oplistning af de enkelte elementer forliget med Forhandlingsfællesskabet Den beregnede omkostning i pct. af den samlede lønsum samt Det aftalte ikrafttrædelsestidspunkt i forligene med Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer.

13 For en uddybning af de enkelte elementer henvises tilbudgetvejledning 2017, skrivelse G.1-1., afsnit 3.3. Bemærk dog særligt følgende: Ad. 3 Organisationsforhandlingerne 0,40 pct. 1. april 2016 Midlerne til organisationsforhandlingerne er anvendt til formål, der fastlægges i de enkelte overenskomster. Der er på flere overenskomstområder, primært lærerområdet, FOA-området og døgnområdet, sket større omlægninger af løndele mv. På lærerområdet er der som en del af forliget omlagt en række tillæg, herunder undervisningstillægget for timer under 751 undervisningstimer samt tillægget for udfasning af aldersreduktionen. Disse omlægninger finansierer over 90 pct. af de lønforbedringer, der er aftalt i forliget. Med så store omlægninger i lønelementerne kan der være afvigelser imellem, hvad dette betyder for de enkelte kommuner og for de enkelte skoler. Omkostningsberegningerne i såvel det generelle forlig som i de enkelte overenskomstforlig er baseret på landsgennemsnit. Men der kan naturligvis - afhængig af de lokale forhold - være forskel på gennemslaget i den enkelte kommune og på de enkelte budgetområder/institutioner. Dette er naturligvis særligt relevant ved større omlægninger. I forhold til arbejdstidsreglerne på døgnområdet er der gennemført en harmonisering og forenkling. Som led heri er der aftalt personlige overgangsordninger, som på kort sigt kan give en meromkostning, der på langt sigt modsvares af mindreomkostninger. 3.4 Budgetårsvirkning 2017 specificeret I tabel 3.4.1 er vist beregningen af budgetvirkningen af de enkelte elementer i forliget med Forhandlingsfællesskabet for 2017 inklusiv virkningen af AUB. For 2018-2021 er der ikke indgået overenskomster. Budgetvirkningen kan derfor ikke udspecificeres på elementer for disse år. I afsnit 3.1 er budgetårsvirkningen opdelt på hvilket år, den stammer fra (året før eller budgetåret). I dette afsnit er budgetårsvirkningen derimod opdelt på overenskomstelementer. Kommunen har dermed et grundlag for at vælge, hvilke elementer fra det samlede skøn over lønudviklingen, der skal placeres i en generel fremskrivning, og hvilke der eventuelt skal placeres særskilt i en pulje. Budgetvirkningen af O.15 I tabel 3.4.1 er budgetvirkningen af O.15 således beregnet for hvert enkelt element i budget 2017. I tabellen er anført: Budgetvirkningen for hvert enkelt element Formlen for beregningen, samt En uddybende bemærkning - såfremt der er behov herfor Effekten af ændringer i AUB. Ud over de udgifter der fremgår af tabellerne, kommer nettovirkningen af reststigningen dvs.: Erfaringsbaseret lønudvikling Lokale lønstigninger til fx lokal løndannelse Personaleomsætning

14 Skønnet budgetvirkning 2017 opdelt på elementer 1+2 Generelle lønstigninger inkl. reguleringsordning 3 Organisationsforhandlingerne 1,95 (2,05) Beregning Tabel 3.4.1 Skønnet budgetvirkning i 2017 Pct. Budgetvirkning (1,00-0,12)*9/12+1,20*1,00+(0, 80-0,17)*3/12-0,07 pct. i niveaukorrektion Bemærkning Ens for alle ansatte 0,10 0,40*3/12 Meget få forskelle mellem grupperne 6 Øvrige elementer 0,01 0,02*3/12 Ulige fordelt AUB 0,00 12/12 * 0,00 7 I alt 2,06 (2,16) Noter: Ændringer er fremhævet, foregående skøn er i parentes Bidragsændring og ændring i tilskud skønnes at udligne hinanden for kommunerne under et De 2,27 pct. er det seneste skøn (skrivelse G.1-1, Budgetvejledning 2017)

15 04/ DEN KOMMUNALE PRIS- OG LØNUDVIKLING Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne fremgår af tabel 4.0.1 nedenfor. Lønskønnet for 2017 er nedjusteret. For 2018 og frem er omvendt det løftet Prisudviklingen for 2016 og 2017 er lavere end tidligere forventet Skønnet for prisudviklingen for 2018 og frem er løftet Det samlede pris- og lønskøn for 2016 og 2017 reduceret. For 2018 og frem er det løftet Lønskønnene for 2017 er sænket i forhold til det seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. Nedjusteringen på 0,10 pct.point i forhold til økonomiaftalen skyldes nye skøn for udmøntningen fra reguleringsordningen og privatlønsværnet. I 2018 og overslagsårene er lønskønnene omvendt løftet med 0,2 pct.point. Forklaringen på løftet er, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse har løftet ministeriets skøn for den private lønudvikling. KL s forudsætninger om lønudviklingen er nærmere beskrevet i afsnit. 3.1 i denne skrivelse. KL s nye skøn for prisudviklingen i 2016 og 2017 frem er sænket med omkring 0,3 pct.point i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. Skønnet for de forskellige udgiftsarter tager afsæt i den seneste Økonomiske Redegørelse og er for næsten alle arter lavere end tidligere forudsat. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft i prisskønnet på lige under 0,2 pct.point. Løftet skyldes bl.a. et løft af skønnene for Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) samt skønnene for Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9). Den samlede pris- og lønudvikling for serviceudgifterne er for 2016 og 2017 sænket med henholdsvis med 0,1 pct.point og 0,2 pct.point i forhold til de tidligere skøn i Budgetvejledning 2017, sektorskrivelse G.1-3. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft på 0,2 pct.point. Ændringerne i skønnet skyldes primært de ændrede skøn for den kommunale lønudvikling.

16 Tabel 4.0.1: Den kommunale pris- og lønudvikling for serviceudgifterne Vægt ifølge regnskab 2015, drift (pct.) 2016 2017 2018 2019 2020 2015-2016- 2017-2018- 2019-2020- 2021 Løn (hovedart 1 og 5.1) 68,8% 1,61* 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 Brændsel (art 2.3) 1,6% -3,62 2,19 2,91 1,02 1,02 1,02 Øvrige varer og anskaffelser (art 2.2, 2.6, 2.7 og 2.9) 5,2% -0,44 0,02 0,44 1,02 1,02 1,02 Entreprenør- og håndværkerydelser (art 4.5) 2,5% 1,00 1,69 2,38 2,38 2,38 2,38 Øvrige tjenesteydelser (art 4.0 og 4.9) 20,8% 1,60 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 Tilskud til kollektiv trafik (konto 2.32.31 grp. 001) 1,2% 0,10 2,88 3,16 3,16 3,16 3,16 Priser i alt 31,2% 0,89 1,64 2,11 2,11 2,11 2,11 Løn og priser i alt, nye skøn 100,0% 1,4 1,9 2,4 2,4 2,4 2,4 Løn og priser i alt Gamle skøn G.1-3 i BV2017 1,5 2,1 2,2 2,2 2,2 - * Inklusiv 0,02 pct. til døgnarbejdstidsområdet i 2016. Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse, december 2016, overenskomsterne samt egne beregninger. Pris- og lønskønnene for anlægsudgifterne KL s skøn for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne for 2016 og 2017 er sænket i forhold til de seneste skøn i Budgetvejledning 2017, G.1-3. For 2016 er der tale om et fald på 0,4 pct.point og for 2017 et fald på 0,1 pct.point. Nedjusteringen skyldes bl.a. nye og lavere forudsætninger om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tilsvarende gælder for udviklingen i priserne for øvrige tjenesteydelser. For 2018 og frem er der omvendt tale om en stigning i skønnet for pris- og lønudviklingen for anlægsudgifterne på 0,5 pct.point. Stigningen skyldes bl.a. nye og højere forudsætninger i de pågældende år om udviklingen i priserne til entreprenør- og håndværkerydelser. Tabel 4.0.2: Den kommunale pris- og lønudvikling for anlægsudgifterne 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Løn og priser i alt 1,2 1,7 2,3 2,3 2,3 2,3 Pris- og lønskønnene inkl. overførselsudgifter Til regulering af bloktilskuddet anvendes pris- og lønskønnet inkl. overførselsudgifter. I forhold til skrivelse G.1-3 i budgetvejledningen for 2017 er KL s pris- og lønskøn inkl. overførselsudgifter for 2016 og 2017 sænket med 0,1 pct.point. For 2018 og frem er der omvendt tale om et løft på 0,2 pct.point. Ændringerne skal bl.a. ses i sammenhæng med de ændrede skøn for den kommunale lønudvikling.

17 Det skal bemærkes, at der i skønnene for 2016 og frem er taget højde for, at der med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af visse indkomstoverførsler i årene 2016-2023. En lang række ydelser på overførselsområdet fremskrives derfor med en nedjusteret satsreguleringsprocent. Denne dæmpning er også medtaget i skønnet for art 5.2 i det såkaldte ØS33 skema i bilag 1. til denne skrivelse. KL s nye skøn pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler fremgår af fremgår af tabel 4.0.3. Tabel 4.0.3: Den kommunale pris- og lønudvikling inkl. anlæg og overførsler 2015-2016 2016-2017 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Løn og priser i alt 1,3 1,9 2,2 2,2 2,2 2,2

18 05/ KONJUNKTURSITUATIONEN Udviklingen i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er nært forbundet med konjunktursituationen, og udviklingen i økonomien internationalt, nationalt og lokalt er helt afgørende for udviklingen i kommunens skattegrundlag. I dette afsnit beskrives først de nye overordnede skøn for økonomisk vækst og skattegrundlag, og disse holdes op mod de tilsvarende skøn i Budgetvejledning 2017, skrivelse G.1-4 fra september 2016. Dernæst redegøres kort for de makroøkonomiske bevægelser, som ligger til grund for ændringerne. Endelig beskrives i afsnit 5.3 de lovændringer, som påvirker udviklingen i skattegrundlaget fra 2015 og frem, og i afsnit 5.4 hvilke af lovændringerne, der skal tages højde for i skønnet over kommunens efterreguleringsgrundlag. I afsnit 6 gennemgåes skønnene for de enkelte komponenter i udskrivningsgrundlaget. 5.1 Nye skøn for den økonomiske udvikling Skønnene i denne skrivelse er som udgangspunkt baseret på oplysninger i Økonomisk Redegørelse fra december 2016. Disse skøn er i nogen grad holdt op imod tilsvarende skøn fra Det Økonomiske Råd og fra Nationalbanken for at vurdere skønnenes usikkerhed, holdbarhed og forudsætninger. BNP-skønnet for 2016 er uændret I den nyeste økonomiske prognose fra december 2016 fastholder regeringen sit skøn for BNP-udviklingen i 2016 og 2017 stort set uændret. I august forventede regeringen en vækst på 0,9 pct. i 2016. Det er nu justeret til 0,8 pct. For 2017 er skønnet uændret på 1,5 pct. vækst. De nye skøn skal dog ses på baggrund af, at Danmarks Statistik i november 2016 har offentliggjort en ekstraordinær revision af nationalregnskabet, hvor tallene for BNP-niveau såvel som vækst er hævet. I perioden 2010-15 er BNP-væksten ca. ½ pct.point højere i gennemsnit hvert år med de største revisioner for de seneste år. I 2018 skønner regeringen en vækst i BNP på 1,7 pct. Fortsat optimistiske vækstskøn De nye skøn understøtter sammen med de bagvedliggende indikatorer regeringens forventning om, at dansk økonomi er på vej ind i en højkonjunktur. Overordnet er prognosen samstemmende med prognoserne fra Nationalbanken og de økonomiske vismænd. Nedenfor redegøres for elementerne i den ventede økonomiske udvikling, der ligger til grund for KL s skatteprognose. 5.2 Overordnede tendenser i de nye skøn Hvor væksten frem til 2014 primært var båret af offentlige investeringer og fremgang i eksport, bekræfter den nye prognose, at væksten nu er bredere funderet. Vækstforventningerne er således i høj grad baseret på forventninger om fortsat fremgang i det private forbrug, boliginvesteringer og ikke mindst voksende beskæftigelse. Højere beskæftigelse risiko for mangel på arbejdskraft Beskæftigelsen er vokset markant de seneste år, og ledigheden er faldet. Cirka halvdelen af den højere beskæftigelse siden 2012 skyldes lavere ledighed, mens den anden halvdel kan tilskrives, at arbejdsstyrken er udvidet. Beskæftigelsen er nu så høj og ledigheden så lav, at både regeringen og Nationalbanken advarer om risoko for kapacitetsbegrænsninger. Faren herved er, at mangel på (kvalificeret) arbejdskraft kan

19 hindre virksomhedernes produktionsvækst og dermed bremse det økonomiske opsving. Såvel lokalt som nationalt er der derfor en vigtig opgave at understøtte virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft både på kort og længere sigte. Her spiller kommunerne som bekendt en central rolle. Privatforbruget vokser og ventes at vokse yderligere Eksporten har udviklet sig svagt i 2016 Usikkerheden er større ude end hjemme Flere i job og større jobsikkerhed bidrager samtidig til den positive udvikling i det private forbrug. Stigende boligpriser øger boligformuen og skaber også basis for øget forbrug. For 2017 og 2018 er der udsigt til tiltagende prisstigninger, om end fra et historisk lavt niveau. Forbruget ligger dog stadig lavt i forhold til indkomsterne, hvilket giver potentiale for yderligere vækst i forbruget. På eksportmarkederne er fortsat præget af usikkerhed bl.a. efter Brexit og det amerikanske præsidentvalg. En lille åben økonomi som den danske er afhængig af frie rammer for international handel. Både den politiske udvikling i USA og Brexit trækker i den modsatte retning, om end Brexit vurderes i første omgang primært at påvirke udviklingen i Storbritannien. Eksporten har det seneste år udviklet sig svagt, men på de danske eksportmarkeder er beskæftigelsen også i god fremgang, hvorfor regeringen forventer en stærkere vækst i 2017 og 2018. Der er betydelig usikkerhed i regeringens skøn for den økonomiske udvikling. Regeringen ser generelt positivt på udviklingen i både den indenlandske efterspørgsel og på udviklingen på Danmarks eksportmarkeder, men især fra udlandet vurderes risici at være negative og betydelige. En primær risiko for udviklingen i dansk økonomi er yderligere handelsristriktioner internationalt. 5.3 Skattelovsændringer Skattelovsændringer påvirker også udskrivningsgrundlaget i de kommende år. Nedenfor ses en oversigt de senere års skattelovsændringer med betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag. Skattelovsændringer med forventet betydning for skattegrundlaget Fra folketingssamlingen 2016/17 vil følgende skattelovsforslag få betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag, såfremt de vedtages: L27 (lavere beskatning af ikkealmennyttige uddelinger fra fonde) L103 (begrænsning af fradrag for underskud i visse anpartsprojekter) Fra folketingssamlingen 2015/16 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L95 (Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017) L64 (Forhøjelse af fradrag for passage af Storebæltsforbindelsen) L149 (Medarbejderaktier) Fra folketingssamlingen 2014/15 har følgende skattelove betydning for det kommunale udskrivningsgrundlag: L 74 (forhøjelse af loftet over fradrag for fagforeningskontingenter) L 63 (lempelse af forskerskatteordningen) L 41 (forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner) L 10 (medarbejderinvesteringsselskaber) L 5 (Genindførelse af BoligJobordningen) Fra folketingssamlingen 2013/14: L 103 (fremrykning af forhøjelse af beskæftigelsesfradraget Finanslov 2014) L 200 (ændring af virksomhedsskatteloven mv.)

20 Nedenfor redegøres for indholdet af lovændringer fra indeværende og foregående folketingssamlinger. For en gennemgang af øvrige lovændringer henvises til G.1-3, Budgetvejledning 2015. Alle skattelovsændringer er indarbejdet i KL s skøn over udskrivningsgrundlaget, som gennemgås i afsnit 6. L27 L103 Grøn BoligJobordning Fradrag for passage af Storebælt Medarbejderaktier Genindførelse af Boligjobordningen i 2015 For at bringe fondsbeskatning i overensstemmelse med EU-retten foreslår regeringen med L27 at fjerne fondes fradrag for ikkealmennyttige uddelinger. Dette vil øge indtægten fra selskabsskatten. For at balancere dette foreslås det samtidig at sænke beskatningen af uddelingerne ved, at modtagerne fremadrettet kun skal medregne 80 pct. af uddelingerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne ændring skønnes at reducere det kommunale skattegrundlag med ca. 100 mio. kr. i 2016 og 400 mio. kr. i 2017 og frem. Med L103 foreslår regeringen af begrænse muligheden for at anvende underskud i visse typer af anpartsprojekter til fradrag i indeværende eller kommende års beskatning af anden indkomst. Forslaget omfatter de såkaldte 10-mandsprojekter, som vurderes ofte at være skattemotiverede. Det skønnes, at forslaget vil øge det kommunale udskrivningsgrundlag med ca. 340 mio. kr. fra 2017. Den 16. februar 2016 er L95 om ændring af ligningsloven vedtaget. Med loven indføres en grøn BoligJobordning i 2016 og 2017. Den grønne BoligJobordning målrettes grønne håndværkerydelser, mens fradraget til ikke-grønne håndværkerydelser bortfalder. Der ydes et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person i husstanden. Derudover gives der fradrag på op til 6.000 kr. til serviceydelser i hjemmet pr. person i husstanden. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 2,1 mia. kr. i 2016 og 2017. Folketinget har vedtaget Lov nr.1890 af 29. december 2015, hvormed det særlige brofradrag for passage af Storebæltsforbindelsen i bil forhøjes. Brofradraget hæves fra 90 kr. til 110 kr. Forhøjelsen gælder fra og med indkomståret 2016. Regeringen skønner, at forslaget vil reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med 14 mio. kr. Forslaget er en udmøntning af et element i finanslovsaftalen for 2016 om at genindføre muligheden for medarbejderaktier, som medarbejderen først beskattes af ved et evt. salg. Beskatningen sker da som aktieindkomst. Ændringen skønnes at reducere det kommunale udskrivningsgrundlag med ca. 750 mio. kr. fra 2016. Genindførelsen af Boligjobordningen i 2015 blev vedtaget den 30. august 2015 (og dermed efter G.1-3 2015 blev skrevet) med tilbagevirkende kraft for hele 2015. Det skønnes at reducere udskrivningsgrundlaget i 2015 med ca. 5,4 mia. kr. 5.4 Efterreguleringsgrundlaget for 2015, 2016 og 2017 En kommunes efterreguleringsgrundlag er det udskrivningsgrundlag, som kommunen ved valg af selvbudgettering bliver efterreguleret, dvs. afregnet, på. Efterreguleringsgrundlaget er korrigeret for lovændringer efter fastsættelsen af statsgarantien Efterreguleringsgrundlaget adskiller sig fra det faktiske skattegrundlag ved at være korrigeret for de lovændringer, der har effekt i et indkomstår, og som er vedtaget efter fastsættelsen af statsgarantien for det pågældende indkomstår. Skøn over kommunens efterreguleringsgrundlag hænger således nært sammen med skattelovsændringerne, som er beskrevet i afsnit 5.3.

21 Dette sikrer, at selvbudgetterende kommuner afregnes på de samme vilkår, som ligger til grund for statsgarantien. Med andre ord får lovændringer, der vedtages efter statsgarantiens fastsættelse, ikke økonomisk betydning for de selvbudgetterende kommuner. 16 kommuner selvbudgetterer i 2017 Efter flere år hvor få eller ingen kommuner har valgt at selvbudgettere, har 16 kommuner valgt selvbudgettering for 2017. I 2016 selvbudgetterede 5 kommuner. Nedenfor ses det seneste skøn for udviklingen i udskrivningsgrundlaget pr. skattepligtig borger opgjort på efterreguleringsgrundlaget. Tabel 5.4.1. Skønnet udvikling pr. skattepligtig, efterreguleringsgrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 A-indk.,off. ansat 0,6 1,6 2,4 2,0 2,1 2,2 A-indk.,privat 4,0 3,2 3,2 3,1 3,2 3,2 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 3,0 2,7 3,0 2,8 2,9 2,9 Pensioner mv. 0,4 0,7 0,7 2,1 2,3 2,4 Dagpenge -9,6-1,9 0,0-0,7-0,6 0,7 Kontanthjælp -3,2-3,5-3,2-2,7-2,4-1,6 SU 0,1 3,0 1,5 1,6 1,7 1,8 Øvrige overførsler o.lign. 1,4 2,1 3,0 2,4 2,4 2,4 Pensioner og skpl. overførsler i alt -0,1 0,8 1,0 1,8 2,0 2,1 A-indkomst 2,1 2,2 2,4 2,5 2,6 2,7 Virksomhedsoverskud mv. -0,6 3,5 4,2 4,3 4,4 4,5 Anden personlig indkomst 5,3 5,6 8,5 0,8 1,4 1,5 Personlig indkomst i alt 2,1 2,3 2,7 2,5 2,7 2,7 Renteindtægter -4,4 4,8 12,4 4,3 4,4 4,5 Anden kapitalindkomst -0,3 2,0 2,7 2,3 3,4 3,5 Kapitalindkomst i alt -2,5 3,4 7,8 3,4 4,0 4,0 Bruttoindkomst ialt 2,0 2,3 2,8 2,6 2,7 2,8 Fradrag i personlig indkomst 0,4 0,0 2,7 2,7 2,8 2,9 Fradrag i kapitalindkomst -8,1-1,0 2,9 1,3 1,4 1,5 Beskæftigelsesfradrag 5,2 11,6 10,0 7,4 5,5 2,7 Servicefradrag (boligjobordningen) - - - -100,0 - - Øvrig ligningsmæssige fradrag 8,1 2,2 2,5 2,7 2,8 2,9 Overførte underskud o.l. -0,9 9,8-10,3-0,7-0,6-0,5 Indkomstfradrag i alt -1,9 4,2 4,2 4,1 3,5 2,4 Negativ skattepligtig indk. 19,8-0,8-0,7-0,7-0,6-0,5 Skattepligtig indkomst positiv 2,8 2,0 2,5 2,3 2,6 2,8 Beregningsfrd. 1,6 1,8 2,1 2,0 2,0 2,0 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,8 2,1 3,2 3,7 4,4 4,8 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 4,2 1,7 2,8 2,9 3,0 3,1 Nedslag for udl. Indkomst mm. 4,0 1,6 1,9 2,0 2,2 2,3 Udskrivningsgrundlag (USG) 2,2 1,7 2,6 2,4 2,7 3,0 Antal skattepligtige 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 Efterregulering af 2015 I 2015 er der ingen kommuner, der har selvbudgetteret, hvorfor der ikke sker en efterregulering af indtægtsbudgetterne for 2015. Havde der været selvbudgetterende kommuner, skulle skattegrundlaget korrigeres for ændringen af virksomhedsskatteloven (L200), det forhøjede loft over fradrag for fagforeningskontingent, lempelse af forskerskatteordningen, forhøjet befordringsfradrag i ni yderkommuner, for lovændringen om medarbejderinvesteringsselskaber og genindførelse af BoligJobordningen, jf. afsnit 5.3.

22 Efterregulering af 2016 Fastfrysning af grundskyld i 2016 neutraliseres Efterregulering af 2017 I 2016 har fem kommuner valgt selvbudgettering. De pågældende kommuner skal korrigere deres faktiske udskrivningsgrundlag i 2016 for effekterne af den grønne Bolig- Jobordning, forhøjelsen af fradraget for passage af Storebæltsforbindelsen, muligheden for medarbejderaktier, samt forslaget om lavere beskatning af ikkealmennyttige uddelinger fra fonde. Lovændringerne er kort beskrevet i afsnit 5.3. Derudover bør selvbudgetterende kommuner være opmærksomme på fastfrysningen af grundskylden. Ændringen påvirker ikke det kommunale udskrivningsgrundlag for indkomstskatten, men alene de afgiftspligtige grundværdier. Skatteministeriet har meldt ud, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds- og udligningsbeløbene for 2016 for de selvbudgetterende kommuner bliver neutraliseret i forbindelse med efterreguleringen af 2016. Der henvises til afsnit 8.2 i denne skrivelse for en nærmere beskrivelse. I 2017 har 16 kommuner som nævnt valgt at selvbudgettere. Der er fremlagt lovforslag om to ændringer, som såfremt lovforslagene vedtages - de selvbudgetterende kommuner skal korrigere deres faktiske skattegrundlag for. Det drejer sig om forslagene om hhv. lavere beskatning af ikkealmennyttige uddelinger fra fonde og om begrænsning af fradrag for underskud i visse anpartsprojekter. Regeringen har i kraft af finanslovsaftalen for 2017 desuden fremlagt lovforslag om at fastfryse grundskylden også i 2017. Det fremgår af lovforslaget, at de selvbudgetterende kommuner for 2017 vil blive neutraliseret for fastfrysningen, jf. afsnit 8.2. KL s skatte- og tilskudsmodellen giver skøn over efterreguleringen af skat og tilskud Brugere af skatte- og tilskudsmodellen kan for både 2015, 2016 og 2017 se skønnene for det faktiske skattegrundlag og efterreguleringsgrundlaget for hvert af årene på hhv. skat og udligning. Dette gælder også kommuner, som i praksis har valgt statsgaranti. Det giver kommunen et grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser for kommunen ved valg af statsgaranti eller selvbudgettering i hvert af årene. Det skal dog understreges, at såvel vækstforudsætninger som korrektioner for 2015, 2016 og 2017 er foreløbige skøn. Ovenstående tabel 5.4.1 viser den skønnede komponentudvikling pr. skattepligtig for en gennemsnitskommunes efterreguleringsgrundlag. Kommunens udskrivningsgrundlag fremskrives i skatte- og tilskudsmodellen med skønnene i tabel 5.4.1. medmindre kommunen vælger et skøn over udviklingen i det faktiske udskrivningsgrundlag. Når kommunen lader fremskrivningen ske på efterreguleringsgrundlaget, fremgår skønnene ovenfor af modellens tabel 11. Tabel 5.4.1 viser skønnet udvikling i efterreguleringsgrundlaget Tabel 5.4.1 er efterreguleringsgrundlagets parallel til tabel 6.3.1, som viser KL s skønnede komponentudvikling pr. skattepligtig på faktisk skattegrundlag. Forskellene mellem de to tabeller består i de lovændringer, som gælder i et indkomstår, men som er vedtaget efter statsgarantiens udmelding. Den samlede vækst 2015-2018 er forskellig i de to tabeller, fordi udgangspunktet i 2015 er højere i efterreguleringsgrundlaget end i det faktiske grundlag. I 2018 og fremefter er det skønnede niveau det samme, uanset om fremskrivningen sker på faktisk eller efterreguleringsgrundlag.

23 06/ DET KOMMUNALE UDSKRIVNINGSGRUNDLAG 2015-2021 På baggrund af oplysningerne om dansk økonomi i Økonomisk Redegørelse fra december 2016 har KL skønnet over væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2015-2021. Skønnene ses i nedenstående tabel, sammenholdt med tidligere skøn i skrivelse G.1-4 fra september 2016. Tabel 6.0.1: Udvikling i udskrivningsgrundlaget fra 2015-2021 (faktisk grundlag) 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 Nyt skøn G.1-1 4,0 2,9 3,4 3,0 3,2 3,5 Skøn i G.1-4 4,4 2,6 3,3 3,1 3,3 - Ændring i pct. point -0,4 0,3 0,1-0,1-0,1 - Foruden ændringerne i tabel 6.0.1 er skønnet for udskrivningsgrundlaget i 2015 nedjusteret lidt, idet dette nu skønnes 0,4 mia. kr. lavere i 2015 end i skønnet fra september 2016. Skønnet er ligesom i G.1-4 baseret på foreløbige data for skattegrundlaget for 2015. Ændringer i skønnet for udskrivningsgrundlaget i 2017 Den skønnede vækst i skattegrundlaget i 2016 er nedjusteret med 0,4 pct.point, men omvendt er vækstskønnet for 2017 øget med 0,3 pct.point. Samlet er det skønnede kommunale udskrivningsgrundlag i 2017 1,3 mia. kr. lavere end i G.1-4 fra september 2016. De primære ændringer er højere lønindkomster, lavere indtægter fra pensioner og overførsler, lavere virksomhedsindkomster, lavere kapitalindkomster og lavere rentefradrag. Den samlede ændring på -1,3 mia. kr. er relativt beskeden. Skønnene tager ikke højde for mulige engangsindtægter i 2015- grundlaget KL meldte den 16. september 2016 ud, efter at G.1-4 og den opdaterede skatte- og tilskudsmodel var sendt ud, at der i udskrivningsgrundlaget for 2015 indgik mulige engangsindtægter for ca. 3 mia. kr. Det er fortsat KL s formodning, at der er mulige engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015. Regeringen har imidlertid foreløbig valgt ikke at lægge til grund, at der er tale om engangsindtægter. På grund af denne usikkerhed har KL valgt at fastholde sin traditionelle tilgang, hvor skønnene i denne skrivelse samlet set afspejler regeringens skøn. KL har ikke sikker viden om skattegrundlagets udvikling i 2016. Det betyder, at såfremt KL har ret i sin formodning om engangsindtægter i 2015-grundlaget, vil dette alt andet lige blive afspejlet i en lavere vækst i 2016 og dermed et lavere skattegrundlag i 2016 og frem end skønnet i tabel 6.0.1. Væksten i 2018 er hævet en anelse med 0,1 pct.point, sådan at udskrivningsgrundlaget i 2018 samlet skønnes 0,6 mia. kr. lavere end i G.1-4. Bevægelserne er på linie med bevægelserne frem mod 2017. Skøn for overslagsårene For overslagsårene er KL s nye skøn også lidt lavere end i G.1-4, jf. tabel 6.0.1., men ændringerne er generelt marginale. Ligesom tidligere er prognosen for overslagsårene baseret på en forsigtig fortolkning af Det Økonomiske Råds langsigtede konjunkturvurdering.

24 Tabel 6.0.2: Skøn over udviklingen i kommunernes indkomst- og fradragsarter 2015-2021, faktisk grundlag 2015 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 Mia. kr. pct. A-indk.,off. ansat 238,3 1,4 2,5 3,2 - - - A-indk.,privat 583,8 5,1 4,1 4,0 - - - Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 822,0 4,1 3,6 3,8 3,5 3,5 3,4 Pensioner mv. 210,0 1,4 1,5 1,4 - - - Dagpenge 19,0-8,7-1,1 0,7 - - - Kontanthjælp 19,6-2,3-2,7-2,5 - - - SU 20,2 1,1 3,8 2,3 - - - Øvrige overførsler o.lign. 80,9 2,4 2,9 3,8 - - - Pensioner og skpl. overførsler i 349,7 0,8 1,6 1,8 2,5 2,5 2,6 A-indkomst 1.171,7 3,1 3,0 3,2 3,2 3,2 3,2 Virksomhedsoverskud mv. 56,9 0,7 4,3 5,0 - - - Anden personlig indkomst 28,2 5,9 5,5 10,7 - - - Personlig indkomst i alt 1.256,8 3,1 3,2 3,5 3,2 3,3 3,3 Kapitalindkomst i alt 14,8-1,5 4,3 8,6 4,1 4,6 4,6 Bruttoindkomst ialt 1.271,6 3,0 3,2 3,5 3,2 3,3 3,3 Fradrag i personlig indkomst -11,3 1,3 0,8 3,5 - - - Fradrag i kapitalindkomst -59,1-7,2-0,2 3,7 - - - Beskæftigelsesfradrag -59,8 6,2 12,5 10,8 - - - Servicefradrag -5,3-59,1 0,0-100,0 - - - Øvrig ligningsmæssige fradrag -49,9 3,3 3,0 3,3 - - - Overførte underskud o.l. -3,2 0,0 0,0 0,0 - - - Indkomstfradrag i alt -188,7-1,0 5,1 5,0 4,8 4,0 2,9 Negativ skattepligtig indk. 3,3 20,9 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Skattepligtig indkomst positiv 1.086,3 3,8 2,8 3,3 3,0 3,1 3,3 Beregningsfrd. -193,2 2,5 2,6 2,9 2,7 2,6 2,5 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,8 2,8 3,0 4,0 4,4 5,0 5,3 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 7,7 5,2 2,5 3,6 3,6 3,6 3,6 Nedslag for udl. Indkomst mm. -8,2 5,0 2,4 2,7 2,7 2,8 2,9 Udskrivningsgrundlag (USG) 894,3 4,0 2,9 3,4 3,0 3,3 3,5 Udvikling i antal skt. pligt. 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 USG. pr. skattepligtig 3,0 2,1 2,6 2,4 2,7 3,0 USG. Efterregulering 904,7 3,2 2,6 3,4 3,0 3,3 3,5 Tidl. skøn over USG fra G.1-4 894,8 4,4 2,6 3,3 3,1 3,3 - Ovenstående tabel 6.0.2. viser den skønnede vækst i udskrivningsgrundlaget opdelt på skattekomponenter. Komponentskønnene gennemgås i de efterfølgende afsnit. Det skal pointeres, at der er særligt stor usikkerhed om den skønnede vækst i overslagsårene. Skøn på budgetwebbens datagrundlag i bilag 3 KL s skatte- og tilskudsmodel fremskriver på efterreguleringsgrundlaget Skrivelsen tager udgangspunkt i den faktiske udvikling i skattegrundlaget Det bemærkes, at komponentopdelingen af vækstskønnet for det kommunale skattegrundlag i denne skrivelse følger komponentopdelingen i KL s skatte- og tilskudsmodel. For at tilgodese kommuner, der fortsat ønsker at skønne over eget udskrivningsgrundlag på baggrund af data fra KMD s budgetweb, er der i bilag 3 indsat tabeller svarende til tabel 6.0.2 og 6.3.1. (gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig). Brugere af skatte- og tilskudsmodellen skal være opmærksomme på, at skatte- og tilskudsmodellen som udgangspunkt viser det skønnede efterreguleringsgrundlag, dvs. det udskrivningsgrundlag som selvbudgetterende kommuner skønnes at blive efterreguleret på for det pågældende indkomstår. Forskellen har kun betydning for indeværende og tidligere budgetår, mens skønnene fra 2018 og frem svarer til det faktiske grundlag, jf. afsnit 5.4. I denne skrivelse kommenteres udviklingen i det skønnede faktiske skattegrundlag, fordi dette har umiddelbar sammenhæng med den faktiske udvikling, der ventes, og fordi de samlede skøn dermed kan sammenlignes direkte med den tidligere regerings skøn i Økonomisk Redegørelse og statistikker, som kommunen henter også andre steder end i KL s skatte- og tilskudsmodel.

25 I det følgende gennemgås forudsætningerne for den skønnede udvikling i de enkelte indkomst- og fradragsarter, som fremgår af tabel 6.0.2. 6.1 Udviklingen i indkomster De anførte skøn over udviklingen i lønindkomsterne fremkommer på baggrund af en vurdering af udviklingen i lønnen pr. ansat i henholdsvis den offentlige og den private sektor, jf. tabel 6.1.1. I tabellen er der foretaget en sammenvejning af KL s skøn for den kommunale, regionale og statslige bruttolønudvikling for at få et skøn for lønudviklingen for offentligt ansatte. Skattevirkningen af lønudviklingen I dette afsnit er det den skattemæssige virkning af løn- og beskæftigelsesudviklingen, der er i fokus. Derfor afviger lønudviklingen pr. offentligt ansat i tabel 6.1.1 fra lønstigningerne for kommunalt ansatte i tabel 1 og afsnit 2-4. Forklaringen er, at lønstigningerne for kommunalt ansatte i tabel 1 og afsnit 2-4 kun omfatter de overenskomstmæssige lønstigninger mv., jf. afsnittet om lønskøn og reststigning samt indledningen til afsnit 3, ligesom disse tabeller og afsnit fokuserer på den kommunale sektor alene. Tabel 6.1.1 omfatter de elementer, der giver skatteprovenu, ligesom den også dækker udviklingen i den regionale og statslige sektor. Se også tabellens note 1. Tabel 6.1.1: Skøn over udviklingen i lønninger og beskæftigelse 2015-2018 Pct. Vækst 2015/2016 2016/2017 2017/2018 Offentligt ansatte: Løn pr. ansat 1) 1,5 2,2 2,7 Beskæftigelsesudviklingen -0,5 0,1 0,2 I alt 1,0 2,3 3,0 Privat ansatte: Løn pr. ansat 2) 2,2 2,5 2,7 Beskæftigelsesudviklingen 2,4 1,3 1,1 I alt 4,6 3,8 3,8 1) Løn pr. offentligt ansat er korrigeret for pensionsbidrag, feriefridage, ændringer i AUBbidraget og reststigning. Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2015 til 2016 Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2016 til 2017 Lønudviklingen for offentligt ansatte fra 2017 til 2018 For 2016 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at være 1,5 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,28 pct. og et skønnet fradrag for pensionsudbygning på 0,15 pct.. Med et skønnet fald i antallet af offentligt ansatte på 0,5 pct.point giver det tilsammen en forventet stigning i lønindkomsterne på 1,0 pct. Dette er 0,1 pct.point lavere end i Budgetvejledning 2017, G.1-4, hvilket skyldes, at faldet i antal offentligt ansatte da skønnedes til 0,4 pct. For 2017 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at blive 2,2 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,34 pct. og der skønnes en stigning i antallet af offentligt ansatte på 0,1 pct.point. Det giver samlet set en stigning i lønindkomsterne for offentligt ansatte på 2,3 pct. Skønnet for lønudviklingen er nedjusteret med 0,1 pct.point i forhold til skrivelse G.1-4. For 2018 skønnes lønudviklingen pr. ansat i den offentlige sektor at blive på 2,7 pct. inkl. en skønnet reststigning på 0,34 pct. og der skønnes en svag vækst i antallet af offentligt ansatte på 2.000 personer svarende til 0,2 pct.point. Det giver samlet set en stigning i lønindkomsterne for offentligt ansatte på 3,0 pct.

26 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2015 til 2016 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2016 til 2017 Lønudviklingen for privat ansatte fra 2017 til 2018 Udviklingen i lønindkomster Fra 2015 til 2016 forventes de privatansattes løn at vokse med 2,2 pct., hvilket er 0,1 pct.point højere end skønnet i G.1-4. Den skønnede beskæftigelse er desuden hævet med 0,4 pct. til 2,4 pct. stigning. Det giver samlet en forventet stigning i lønindkomster på 4,6 pct. fra 2015 til 2016. Fra 2016 til 2017 forventes de privatansattes lønindkomster at stige med 3,8 pct., hvilket er 0,1 pct.point højere end i skønnet i G.1-4. Også her er det især højere forventninger til væksten i den private beskæftigelse, der ligger bag det hævede skøn. Denne skønnes således at vokse med 1,3 pct mod tidligere 1,1 pct., mens den skønnede lønudvikling er uændret på 2,5 pct. Fra 2017 til 2018 forventes de privatansattes lønindkomster igen at vokse med 3,8 pct. Lønnen for ansatte i den private sektor skønnes at stige med 2,7 pct., mens beskæftigelsen skønnes at stige 1,1 pct. Her er det altså i lidt højere grad end fra 2016 til 2017 stigende lønninger end væksten i beskæftigelse, der forventes at trække væksten i lønindkomster. Samlet set er skønnet for lønindkomster hævet marginalt i 2015, hvor de offentlige lønindkomster skønnes lavere, men de private omvendt højere. For 2016 er skønnet for lønindkomster yderligere hævet lidt takket være efterretninger om en positiv udvikling i den private beskæftigelse i 2016. Den samlede stigning er dog beskeden, idet dels lavere offentlig beskæftigelse, dels større indbetalinger til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger med fradragsret, som ikke fremgår af ovenstående skøn for udviklingen i løn og beskæftigelse, trækker i modsat retning. For 2017 er skønnet for lønindkomster hævet med 0,3 pct.point samlet, primært på baggrund af de større forventninger til den private beskæftigelse. For 2018 er de skønnede lønindkomster hævet lidt oveni det højere niveau for 2017. I overslagsårene forventes lønindkomsterne samlet at vokse med 3,5 pct. i 2019, 3,5 pct. i 2020 og 3,4 pct. i 2021. Satsreguleringsprocenten skønnes at blive 2,0 pct. i 2018 Satsreguleringsprocenten forventes at blive på 2,0 pct. i 2018. Satsreguleringsprocenten var 1,5 pct. i 2015, 1,4 pct. i 2016 og 2,0 pct. i 2017. Udviklingen i pensioner (alle typer pensionsudbetalinger, herunder efterløn og førtidspension) forudsættes at følge udviklingen i satsreguleringsprocenten samt ændringen i antallet af pensionister og førtidspensionister. De gennemsnitlige private pensionsudbetalinger kan variere, idet de ikke følger satsreguleringen. Effekten heraf er af tekniske årsager primært lagt ind som en mængdeeffekt, jf. tabel 6.3.3. I skønnet indgår, at det som led i finansieringen af skattereformen for 2012 blev besluttet at dæmpe satsreguleringen, dvs. fremskrivningen, af bl.a. førtidspension fra 2016 til 2023. For dagpenge afviger satsudviklingen noget fra satsreguleringsprocenten. Det skyldes, at skønsmæssigt en femtedel af de dagpengeberettigede har en individuel sats, der følger den almindelige lønudvikling. Resten følger udviklingen i satsreguleringen. Udviklingen i antallet af dagpengemodtagere følger Beskæftigelsesministeriets skøn herfor, dog med et eget skøn for andelen af aktiverede på dagpenge hhv. kontanthjælp. Særligt udviklingen i 2016 tegner til færre dagpengemodtagere end forudsat i tidligere skøn. Udviklingen i indkomster fra kontanthjælp følger satsreguleringsprocenten og den skønnede udvikling i antallet af modtagere af kontanthjælp, tilsvarende skønnet for

27 antallet af dagpengemodtagere. Igen er det særligt i 2016, at der forventes færre kontanthjælpsmodtagere sammenlignet med forudsætningerne i G.1-4. Også i kontanthjælpsskønnet er den dæmpede satsregulering fra 2016 indarbejdet. Udviklingen i indkomster fra statens uddannelsesstøtte, SU, følger satsreguleringsprocenten og statens skøn for udviklingen i antallet af modtagere. Øvrige skattepligtige overførsler, som blandt andet omfatter syge- og barselsdagpenge, ledighedsydelse, overgangsydelse og orlovsydelser, samt den nye integrationsydelse forudsættes at følge satsreguleringsprocenten og en skønnet udvikling i antallet af modtagere. Ny prognose for antal flygtninge Regeringen har i efteråret udarbejdet nye skøn for for antallet af flygtninge og asylansøgere på integrationsydelse, hvilket er indarbejdet i skatteskønnene i denne skrivelse. KL antager bl.a. på baggrund af et noget højere skøn for udviklingen i øvrige overførsler, at det er regeringens prognose fra primo maj, der indgår i regeringens skøn for udviklingen i det kommunale skattegrundlag. Siden da er skønnet indtil videre nedjusteret grundet lavere anerkendelsesprocent og længere sagsbehandlingstider. Læs evt. mere herom i supplementsskrivelse 5-12 vedr. integration. Ligesom ovenfor er en dæmpet satsregulering fra 2016 indarbejdet i det skønnede skattegrundlag fra øvrige overførselsindkomster for de relevante overførselsindkomster. Samlet skønnes en udvikling i de skattepligtige indkomstoverførsler på 0,8 pct. i 2016, 1,6 pct. i 2017 og 1,8 pct. i 2018. Virksomhedsoverskud og indtægter for medhjælpende ægtefæller forventes at vokse med 0,7 pct. i 2016, 4,3 pct. i 2017 og 5,0 pct. i 2018. Sammenholdt med skønnene i G.1-4 er niveauet nedjusteret lidt i 2015 og yderligere nedjusteret i 2016. Skønnene er forbundet med en del usikkerhed. Formodede engangsindtægter Anden personlig indkomst omfatter bl.a. personalegoder, uddelinger, gruppelivsforsikringer, jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser, honorarer, stipendier og indtægter for privat hushjælp, dagpleje mv. Udviklingen er vanskelig at skønne over og baseret på stor usikkerhed. Generelt er skønnet på niveau med seneste skøn i G.1-4. Bemærk dog, at de formodede engangsindtægter i 2015-grundlaget ligger på denne komponent, hvorfor der er risiko for et fald i indkomsterne fra anden personlig indkomst i 2016. Regeringen har fortsat valgt ikke at lægge til grund, at der er unormalt høje engangsindtægter i skattegrundlaget for 2015. Renteindtægterne skønnes på samme niveau som i seneste skrivelse, dog med en større forventning til stigningen i 2018. I 2016 forventes fortsat et fald i indtægterne pga den lave rente, men fra 2017 forventes renteindtægterne at vokse. Renteindtægterne i udskrivningsgrundlaget kommer hovedsagligt fra skatteydernes indestående i banker, som typisk forrentes med den korte rente. Anden kapitalindkomst, som ud over kursgevinster fra investeringsbeviser mv. bl.a. indeholder lejeindtægter fra udlejning af sommerhuse eller værelser og overskud af skibsanparter, forventes at vokse svagt frem mod 2018.

28 På baggrund af ovenstående skøn forventes en vækst i den samlede bruttoindkomst på 3,0 pct. i 2016, 3,2 pct. i 2017 og 3,5 pct. i 2018. Skønnet for 2016 er lidt lavere end i G.1-4, men skønnene for 2017 og 2018 er lidt højere. Svag vækst i fradrag i personlig indkomst Forventning om stigende rentefradrag i 2017 6.2 Fradragene i det kommunale skattegrundlag Fradrag i personlig indkomst indeholder primært forskellige typer af indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. Fradrag for pensionsordninger forventes generelt at følge lønudviklingen, men har i de senere år været stærkt påvirket af skattelovsændringer. Disse virker nu til at have slået fuldt igennem i skattegrundlaget, og skønnene for fradrag i personlig indkomst er helt på linie med tidligere skøn: Fradragene skønnes at vokse svagt i 2015-2017 med lidt større stigninger fra 2018. Fradrag i kapitalindkomst er rentefradrag, primært fra boligejerne. Fradragene skønnes at falde med 7,2 pct. i 2016, grundet den lave rente. Fra 2017 ventes fradragene igen at vokse. Baggrunden er, at regeringen forventer, at både den korte og den lange rente vil stige en anelse i 2017 fra det nuværende meget lave niveau. Skønnene er generelt på niveau med skønnene i G.1-4, dog med lidt lavere fradrag i 2016 og 2017 og til gengæld en lidt større stigning i 2018, sådan at niveauet i 2018 er på niveau med tidligere skønnet. Renteskønnet slår beløbsmæssigt hårdere igennem på rentefradragene, fordi danske husholdninger har en stor finansiel nettogæld med variabel forrentning. Rentefradragene udgør således en større post i udskrivningsgrundlaget end renteindtægterne, jf. tabel 6.0.2. Beskæftigelsesfradraget stiger Inden for de seneste år er der vedtaget flere ændringer, der øger beskæftigelsesfradraget. Det gælder Forårspakke 2.0, skattereformen fra 2012 samt finansloven for 2014. Nedenfor ses de enkelte ændringers betydning for udviklingen i maksimumsgrænsen for beskæftigelsesfradraget. For en nærmere beskrivelse af ændringerne henvises til Budgetvejledning G.1-1 fra marts 2015. Tabel 6.2.1: Maksimumsgrænse for beskæftigelsesfradraget 2015 til 2021 Beskæftigelsesfradraget i pct. 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Forårspakke 2.0 4,80 5,00 5,20 5,40 5,60 5,60 5,60 Skattereform 2012 7,80 8,15 8,60 9,50 10,10 10,50 10,60 Finanslov 2014 8,05 8,30 8,75 9,50 10,10 10,50 10,60 Maksimalt beskæftigelsesfradrag* 26.800 28.000 30.100 33.300 36.000 38.100 39.200 * Nu-gældende regler. Beløbsgrænserne fra 2018 og frem er skønnet på baggrund af en reguleringspct. på 2,0 pct. Tabel 6.2.2: Ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Fradrag i pct. 5,40 5,60 5,75 6,00 6,25 6,25 6,25 Maksimalt beskæftigelsesfradrag* 18.000 18.300 18.600 19.000 19.400 19.800 20.200 * Beløbsgrænserne fra 2018 og frem er skønnet på baggrund af en reguleringspct. på 2,0 pct. Med skattereformen fra 2012 blev der desuden vedtaget et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som indfases fra 2014, jf. tabel 6.2.2.

29 Grundlagene for beskæftigelsesfradraget, som fremkommer i tabel 6.0.2, beregnes ud fra maksimumsgrænserne i tabel 6.2.1 samt den forventede udvikling i lønninger og beskæftigelse. Derudover er der indarbejdet et skønnet provenutab ved det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. De samlede beskæftigelsesfradrag forventes at stige med 6,2 pct. i 2016 og med yderligere 12,5 pct. i 2017 og med 10,8 pct. i 2018. Grøn BoligJobordning i 2016 og 2017 Servicefradrag er de håndværkerfradrag, som følger af BoligJobordningerne. For 2016 og 2017 er der vedtaget en grøn BoligJobordning, der erstatter den Bolig- Jobordning, der var gældende i 2015. Med den nye ordning gives der kun fradrag til grønne håndværkerydelser, mens øvrige håndværkerydelser ikke længere vil være fradragsberettigede. I 2016 forventes et fald på knap 60 pct. som følge af overgangen til den grønne BoligJobordning og i 2017 forventes uændrede fradrag. I 2018 udløber ordningen, og fradragene vil derfor falde bort med mindre der besluttes en ny forlængelse. Øvrige ligningsmæssige fradrag indeholder bl.a. befordringsfradrag, A-kasse- og fagforeningsfradrag og andre fradrag for faktiske udgifter. Her skønnes stigninger på 3,3, 3,0 og 3,3 pct. i hhv. 2016, 2017 og 2018. Fradragene er primært forudsat at følge lønudviklingen samt udviklingen i antallet af skattepligtige og beskæftigelsen i de kommende år. Overført underskud er fradrag som følge af underskud i eksempelvis virksomhedsdrift i tidligere indkomstår. Man har ret til at overføre sådanne underskud til efterfølgende skatteår i et begrænset antal år, hvor underskuddet vil virke som et fradrag for den skattepligtige. Der er nogen usikkerhed om udviklingen i overførte underskud i de kommende år, hvorfor der er lagt et uændret niveau til grund for fremskrivningen. Lavere fradrag i 2015 og 2016 øger væksten i udskrivningsgrundlaget Samlet er der tale om et skønnet fald i indkomstfradrag i alt på 1,0 pct. i 2016, og herefter stigninger på ca 5 pct. frem til 2018. Baggrunden for faldet i 2016 skal foruden lavere kapitalfradrag findes i den grønne BoligJobordning, der forventes at medføre lavere fradrag end den ordning, der har været gældende i 2015. Samlet set er de skønnede fradrag på linie med det samlede fradragsskøn i G.1-4 i 2015-2016, mens de skønnede fradrag er reduceret i 2017, men øget igen i 2018. Negativ skattepligtig indkomst vedrører personer, hvis skattepligtige indkomst er negativ. I sådanne tilfælde skal den negative skattepligtige indkomst fraregnes i de skatter, som personen har betalt i indkomståret. Dernæst kan modregning ske i en evt. ægtefælles skatter. Er der fortsat et restbeløb tilbage efter afregning i indkomståret kan det resterende underskud overføres til efterfølgende år. Sammenhæng mellem negativ skattepligtig indkomst og overført underskud Det betyder, at negativ skattepligtig indkomst skal trækkes ud af bruttoindkomsten for at få den positive skattepligtige indkomst. I det enkelte år vil negativ skattepligtig indkomst således isoleret set øge udskrivningsgrundlaget. I efterfølgende år vil det i en vis udstrækning kunne indgå som overførte underskud, som kan benyttes som fradrag. Negativ skattepligtig indkomst er i prognosen forudsat at stige med 21 pct. i 2016 og derefter forblive på dette niveau i de efterfølgende år. Den skønnede udvikling afspejler en forventet svag vækst i virksomhedsindkomster i 2016 og herefter nogen usikkerhed om udvikllingen. Udvikling i personfradraget I tabel 6.2.3 er vist personfradragene (beregningsfradrag) i 2015-2017 samt skøn for 2018-2021.

30 Tabel 6.2.3: Udviklingen i personfradraget i perioden 2015-2021 Kr. 2015 2016 2017 2018* 2019* 2020* 2021* Personfradrag +18 år 43.400 44.000 44.900 45.800 46.700 47.600 48.600 Personfradrag for personer under 18 år 32.600 33.000 33.700 34.300 35.000 35.700 36.400 * Skøn på baggrund af en reguleringsprocent på 2,0 De samlede personfradrag ventes på den baggrund at følge reguleringsprocenten og udviklingen i antallet af skatteydere hhv. under og over 18 år. Med et uændret skøn for reguleringsprocenten, herunder at reguleringsprocenten for 2017 faktisk er landet på 2,0, er skønnene for personfradraget for den enkelte skatteyder. Samlet vækst i udskrivningsgrundlaget Samlet skønner KL, at udskrivningsgrundlaget for kommunerne stiger med 4,0 pct. i 2016, 2,9 pct. i 2017 og med 3,4 pct. i 2018. I overslagsårene forventes udskrivningsgrundlaget at vokse med 3,0 pct. i 2019, 3,3 pct. i 2020 og med 3,5 pct. i 2021. 6.3 Indkomstudvikling pr. skattepligtig Skøn over indkomster og fradrag pr. skattepligtig vises i tabel 6.3.1. Tabellen er dannet ud fra det samlede skøn over indkomster og fradrag i alt i tabel 6.0.2, justeret for den skønnede udvikling i antallet af skattepligtige. Antallet af skattepligtige er baseret på Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra april 2016 korrigeret for det faktiske folketal pr. 1. januar 2017. Kommuner, som i det store hele har en udvikling i beskæftigelsen og en indkomst- og fradragssammensætning som gennemsnittet af kommunerne, kan anvende skønnene i tabel 6.3.1. nedenfor i sammenhæng med kommunens egen befolkningsprognose. Husk forskel mellem efterregulerings- og faktisk grundlag Brugere af KL s skatte- og tilskudsmodel vil bemærke, at skønnene i tabel 6.3.1. adskiller sig fra de komponentskøn, som brugerne finder i modellen. Det skyldes, at modellen som nævnt ovenfor som udgangspunkt fremskriver på kommunens efterreguleringsgrundlag og ikke det faktiske skattegrundlag. Tabel 5.4.1. ovenfor viser KL s skøn over udskrivningsgrundlaget på komponentniveau for efterreguleringsgrundlaget.

31 Tabel 6.3.1: Gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig for 2015-2021, faktisk grundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2015/20162016/20172017/20182018/20192019/20202020/2021 A-indk.,off. ansat 0,5 1,7 2,4 2,0 2,1 2,2 A-indk.,privat 4,1 3,2 3,2 3,1 3,2 3,2 Lønindkomst ekskl. AM-bidrag 3,1 2,8 3,0 2,8 2,9 2,9 Pensioner mv. 0,4 0,7 0,7 2,1 2,3 2,4 Dagpenge -9,6-1,9 0,0-0,7-0,6 0,7 Kontanthjælp -3,2-3,5-3,2-2,7-2,4-1,6 SU 0,1 3,0 1,5 1,6 1,7 1,8 Øvrige overførsler o.lign. 1,4 2,1 3,0 2,4 2,4 2,4 Pensioner og skpl. overførsler i -0,1 0,8 1,0 1,8 2,0 2,1 A-indkomst 2,1 2,2 2,4 2,5 2,6 2,7 Virksomhedsoverskud mv. -0,3 3,5 4,2 4,3 4,4 4,5 Anden personlig indkomst 4,9 4,7 9,9 0,8 1,4 1,5 Personlig indkomst i alt 2,1 2,3 2,7 2,5 2,7 2,7 Renteindtægter -4,4 4,8 12,4 4,3 4,4 4,5 Anden kapitalindkomst -0,3 2,0 2,7 2,3 3,4 3,5 Kapitalindkomst i alt -2,5 3,4 7,8 3,4 4,0 4,0 Bruttoindkomst ialt 2,0 2,3 2,8 2,6 2,7 2,8 Fradrag i personlig indkomst 0,4 0,0 2,7 2,7 2,8 2,9 Fradrag i kapitalindkomst -8,1-1,0 2,9 1,3 1,4 1,5 Beskæftigelsesfradrag 5,2 11,6 10,0 7,4 5,5 2,7 Servicefradrag (boligjobordningen) -59,5-0,8-100,0-100,0 - - Øvrig ligningsmæssige fradrag 2,3 2,2 2,5 2,7 2,8 2,9 Overførte underskud o.l. -0,9-0,8-0,7-0,7-0,6-0,5 Indkomstfradrag i alt -1,9 4,2 4,2 4,1 3,5 2,4 Negativ skattepligtig indk. 19,8-0,8-0,7-0,7-0,6-0,5 Skattepligtig indkomst positiv 2,8 2,0 2,5 2,3 2,6 2,8 Beregningsfrd. 1,6 1,8 2,1 2,0 2,0 2,0 Dødsboer i ud.skr.gr.lag 1,8 2,1 3,2 3,7 4,4 4,8 Virk.indk. (virk.sk.lov 10 stk.2) 4,2 1,7 2,8 2,9 3,0 3,1 Nedslag for udl. Indkomst mm. 4,0 1,6 1,9 2,0 2,2 2,3 Udskrivningsgrundlag (USG) 3,0 2,1 2,6 2,4 2,7 3,0 Antal skattepligtige 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 Fuldt tilskud til skattenedsættelser i 2017 (75 pct.) 6.4 Tilskud til skattenedsættelser i 2017 22 kommuner satte med budgettet for 2017 en eller flere skattesatser ned. Den samlede skattenedsættelse er opgjort til 160,5 mio. kr. og dermed inden for den ramme på 200 mio. kr., som der var afsat tilskud til med økonomiaftalen for 2017. Det betyder, at de 22 kommuner alle får fuldt tilskud, dvs. 75 pct. af nettoprovenutabet ved skattenedsættelsen i 2017, 50 pct. i 2018 og 2019, og 25 pct. i 2020. Økonomi- og Indenrigsministeriet har sendt tilskuddet for 2017 til afregning i kommunernes 12.delsafregninger. Det er endnu uvist, om der også med økonomiaftalen for 2018 vil blive aftalt en ramme for skattenedsættelser med tilskud.

32 07/ STATSGARANTIEN FOR 2018 Skønnet statsgarantiprocent 2018: 10,6 pct. Økonomi- og Indenrigsministeriet skal senest den 1. juli 2017 meddele kommunerne deres statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018. Statsgarantien for 2018 beregnes med udgangspunkt i majafregningen af indkomståret 2015, som opgøres i maj 2017. Majafregningen korrigeres for vedtagne lovændringer med skønnet effekt udviklingen i kommunernes skattegrundlag mellem 2015 og 2018. Garantiprocenten opgøres som væksten fra det korrigerede grundlag for 2015 til det skønnede niveau i 2018. Garantiprocenten for 2018 skønnes foreløbigt til 10,6 pct. fra det ukorrigerede grundlag for 2015.

33 08/ EJENDOMSSKATTER 8.1 Regeringsudspil til ændret boligbeskatning V-regeringen fremlagde den 5. oktober 2016 et udspil til ændringer i boligbeskatningen, Tryghed for boligejerne. Udspillet skal ses i sammenhæng med et kommende nyt vurderingssystem, som i foråret 2019 skal udsende de første nye vurderinger med vurderingstermin pr. oktober 2018. De nye vurderinger ventes generelt at hæve de offentlige ejendoms- og grundvurderinger, men med store forskelle kommunerne imellem. Boligudspillet drøftes fortsat blandt regeringens og Folketingets partier, og det vides endnu ikke om og hvornår der indgås en aftale om ændringer i boligbeskatningen. Helt kort indeholder boligudspillet fra oktober en række elementer med kommunal betydning: De kommunale grundskyldspromiller fastsættes i 2021 af staten, så provenuet fra grundskylden i 2021 med nye vurderinger i hver enkelt kommune svarer til provenuet under de nuværende regler. Herved forventer regeringen at reducere den gennemsnitlige promille fra ca. 26 til ca. 16. Den maksimale promille reduceres fra 34 til 30, mens mindstegrænsen (pt. 16 prm.) tilpasses de nye, beregnede promiller. Kommunerne fratages retten til at hæve grundskyldspromillen i 2021-25, men kan fortsat sænke promillen i perioden. Fra 2026 må man forstå det sådan, at kommunerne igen kan hæve promillen. En særskilt skatterabat skal sikre, at eksisterende boligejere, der står til en højere ejendomsskat i kraft af en stor stigning i ejendomsvurderingen, ikke betaler mere i ejendomsskat i 2021 end med de nuværende regler. Rabatten bevares uændret, indtil boligen sælges. En automatisk indefrysningsordning skal fra 2021 sikre, at stigninger i de samlede ejendomsskatter ud over lønudviklingen automatisk indefryses og først forfalder (med forrentning) ved salg. I 2017-2020 skal kommunerne administrere en midlertidig indefrysningsordning, som boligejere kan tilmelde sig. Jf. nedenfor afsnit 8.2 om fastfrysning i 2017 er indefrysning imidlertid ikke relevant i 2017. De byrdefordelingsmæssige effekter for kommunerne neutraliseres fuldt ud i 2021-25. Dermed vil der først blive økonomiske effekter for den enkelte kommune fra 2026, hvor regeringen lægger op til finde en model, der håndterer disse. Dette forventes at skulle ske i regi af Økonomi- og Indenrigsministeriets finansieringsudvalg. Opkrævningen af kommunale ejendomsskatter skal fra 2019 ske fortrinsvist over borgernes årsopgørelse. I praksis vil det betyde, at staten skal overtage opgaven med at opkræve kommunale ejendomsskatter fra kommunerne. Som nævnt er ovenstående alene et politisk udspil fra den tidligere regering. Det er dog svært at forestille sig, at man politisk vælger ikke at ændre noget i forbindelse med iværksættelsen af nye ejendomsvurderinger. KL vil følge op på sagen i G.1-3 til sommer. Lovforslag om fastfrysning af grundskyld i 2017 8.2 Fastfrysning af grundskyld Skatteministeren har den 14. december 2016 fremsat L 104 med forslag om at fastfryse grundskylden i 2017 for alle ejendomme, idet en fastfrysning indgik i finanslovsaftalen for 2017. Fastfrysningen skal ligesom i 2016 udmøntes ved, at reguleringsprocenten sættes til 0 i stedet for de udmeldte 5,5 pct. Modsat 2016 gælder fastfrysningen dog ikke alene ejerboliger, men alle ejendomme.

34 Kommunerne kompenseres individuelt Virkning for selvbudgetterende kommuner neutraliseres Af lovforslaget fremgår det, at regeringen ligesom for 2016 har til hensigt at kompensere kommunerne individuelt for deres provenutab ved fastfrysningen i 2017. KMD forventes at opgøre grundlaget for kompensation i forbindelse med fastfrysningen. Kommunen forventes at kunne modtage sit kompensationsbeløb med 12.delsafregningerne i juli og august 2017. Det fremgår også af lovforslaget, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds- og udligningsbeløbene for 2017 for de selvbudgetterende kommuner skal neutraliseres i forbindelse med efterreguleringen af 2017. Om muligt vil dette formentlig ske, ved at KMD opgør en korrektion for fastfrysningen på hver kommunes endelige grundværdier for 2017, når disse foreligger. Når kommunen følger op på sin indtægtsbudgettering for 2017, evt. ved at benytte KL s skatte- og tilskudsmodel, skal kommunen være opmærksom på, at de relevante grundværdier til udligningen i 2017 tilsvarende skal være neutraliseret for fastfrysningen. Eksempelvis kan man benytte kommunens budgetterede grundværdier eller grundværdierne i statsgarantien for 2017. Dette er parallelt til 2016. Fra 2018 vil provenuvirkningen af 2017-fastfrysningen indregnes i bloktilskuddet Fastfrysningen i lovforslaget gælder kun i 2017, men vil have virkning på kommunernes provenu fra grundskyld i de kommende år. Fra 2018 og frem vil virkningen af fastfrysningen i 2017 indgå i de provenuskøn over grundskylden, der ligger til grund for fastsættelsen af kommunernes bloktilskud. Tilsvarende indgår effekten af fastfrysningen for ejerboliger i 2016 i bloktilskuddet for 2017. Når kommunen lægger sit budget for 2018 og frem, evt. ved at benytte KL s skatte- og tilskudsmodel, er det de nye grundværdier for 2018 efter fastfrysningen i 2017, der er relevant for udligningsberegningerne i 2018 og overslagsårene. Kommunens kompensation for fastfrysningen i 2018 og frem sker således på baggrund af alle kommuners nye grundværdier for 2018 som er lavere end ellers i kraft fastfrysningen. Samlet set indebærer de lavere grundværdier et lavere grundskyldsprovenu på landsplan, som kompenseres fuldt ud for kommunerne samlet med et højere bloktilskud. Den enkelte kommunes kompensation udgøres dels af det højere bloktilskud, dels af at kommunen udlignes på et lavere beskatningsgrundlag. Skatteministeriet skønner, at effekten af fastfrysningen vil være aftagende over de kommende år. Fastfrysningen skal igen udmøntes i skattebetalingen for 2. halvår 2017. Den praktiske implementering er tilsvarende 2016-fastfrysningen igangsat hos KMD, som forventes at gennemføre en særlig fastfrysningskørsel, såfremt lovforslaget vedtages. KL vil orientere på dialogportalen for ejendomsskat, når den endelige proces for fastfrysningen kendes. Nye vurderinger kommer først i 2019 8.3 Udskydelse af nyt vurderingssystem og fremrykket beskatningsgrundlag Folketinget har i januar 2017 vedtaget L 92B, som gennemfører den yderligere udskydelse af det nye ejendomsvurderingssystem med et år, som skatteministeren varslede i februar 2016. Med den nye udskydelse skal vurderingssystemet levere de første nye vurderinger i foråret 2019 med vurderingstermin i oktober 2018. Indtil da videreføres 2011/2012-vurderingerne som hidtil.

35 Vurderingen året før beskatning skal lægges til grund fra 2019 Hvilket indebærer en ekstrakørsel af ejendomsskatterne For at finansiere udskydelsen af vurderingssystemet er det med L 92B også besluttet, at grundlaget for ejendomsbeskatning fra og med 2019 fremrykkes med et år, sådan at det er vurderingen året før beskatningsåret, der lægges til grund for beregningen af grundskyld, og ikke som nu to år før. Ændringen giver kommunerne den udfordring, at de grundværdier, som kommunerne skal beskatte fra 1. januar 2019, først kendes i marts/april 2019, hvor de nye vurderinger pr. oktober 2018 offentliggøres. Vurderingerne bliver dermed først kendt efter, at kommunerne har vedtaget deres budgetter og udsendt deres ejendomsskattebilletter for 2019. Tilsvarende i efterfølgende år. Skatteministeriet foreslår at løse dette ved, at kommunerne udsender 1. rate af ejendomsskattebilletter på de foreløbige (dvs. tidligere) ejendomsvurderinger, og at kommunerne herefter udsender en evt. ny ejendomsskattebillet inkl. regulering af 1. rate, når de nye ejendomsvurderinger er kendt i marts/april måned. Den tiltænkte proces er således parallel til processen med fastfrysningerne i 2016 og 2017. KL har i sit høringssvar til lovforslaget forholdt sig kritisk til de foreslåede ændringer. KOMBIT er i gang med at implementere ændringerne i det kommende E&E-system, som efter planen sættes i fuld drift i foråret 2019. Statsgaranterede grundværdier Fremrykningen har også effekt på KL s indtægtsskøn Da grundværdierne til beskatning for budgetåret ikke er kendt forud, foreslår Skatteministeriet at udsende skøn over budgetårets grundværdier, dels til Økonomi- og Indenrigsministeriets udmelding af tilskud og udligning i juni måned, dels til kommunernes budgetvedtagelse i oktober. De sidste skal fungere som en statsgaranti for den enkelte kommunes provenu fra grundskyld og dækningsafgifter. KL arbejder på at afklare, hvordan en sådan statsgaranti nærmere skal fungere, men arbejdet spiller delvist sammen med en evt. kommende statslig opkrævning, jf. afsnit 8.1. Fremrykningen af beskatningsgrundlaget er indarbejdet i skønnene i tabel 8.4.1. og vil ligeledes blive lagt til grund i indtægtsskønnene i KL s skatte- og tilskudsmodel. Ændringen indebærer, at den stigning, der tidligere var forventet i 2020 sfa. nye ejendomsvurderinger, nu må forventes allerede i 2019 med en yderligere stigning til 2020 og 2021. 8.4 Reguleringsprocenten Folketinget har med skattestoppet lagt loft over, hvor meget den kommunale ejendomsskat kan stige fra år til år. Loftet bliver reguleret med reguleringsprocenten, som stiger med den skønnede stigning i udskrivningsgrundlaget på landsplan plus 3 procentpoint dog maksimalt 7 procent. Fastfrysningen i 2016 og 2017, jf. ovenfor, betyder i praksis en reguleringsprocent på 0 for de omfattede boliger, jf. afsnit 8.2. Fremadrettede skøn med afsæt i budget 2017 Tabel 8.4.1. viser reguleringsprocenten i perioden 2015-2021. Reguleringsprocenten for 2014-2017 ligger fast, mens de øvrige endnu er skøn. Tabel 8.4.1 er dannet med henblik på at give kommunen et værktøj til at skønne over udviklingen i egne grundværdier i de kommende år. Vækstskønnene for 2018 og overslagsårene tager derfor afsæt i de budgetterede grundværdier for 2017, sådan at kommunen kan benytte sine egne budgetterede grundværdier for hhv. produktionsjord og øvrig jord og fremskrive disse til 2018 og frem ved hjælp af vækstprocenterne i tabel 8.4.1, evt. justeret ift. kommunens udvikling i grundværdierne de senere år sammenlignet med udviklingen på landsplan. Det indebærer, at hvor der i tabellen umiddelbart står, at det er den faktiske udvikling, som der skønnes over i 2017, er det i praksis i netop dette år udviklingen fra de endelige grundværdier for 2016 efter fastfrysning til de budgetterede grundværdier for 2017,

36 dvs. før fastfrysning, som tabellen viser tal for. Skønnene for 2018 er skøn for udvikingen fra budget 2017 (før fastfrysning) til det skønnede niveau i 2018 efter fastfrysning i 2017. Dette kan synes ulogisk, men er som nævnt for at kommunen kan bruge tabellens skøn som budgetteringsværktøj med afsæt i sin budgetterede grundværdier for 2017. Tabel 8.4.1: Skøn over reguleringsprocent og udvikling i grundværdier Reguleringsprocent, ejerboliger Reguleringsprocent, øvrige ejendomme Landsudvikling, produktionsjord Landsudvikling, øvrig jord Landsudvikling i alt, faktisk Landsudvikling i alt, skatte- og tilskudsmodel 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 6,4 0,0 0,0 6,4 6,0 6,3 6,5 6,4 6,6 0,0 6,4 6,0 6,3 6,5 4,3 3,6 1,6 0,0 3,0 3,2 3,3 4,7 1,7 4,2 1,1 5,4 5,7 5,9 4,7 1,9 3,9 1,0 5,1 5,4 5,5 4,7 4,7 1,1 1,0 5,1 5,4 5,5 Note 1: 2017 er i tabellen udtryk for niveauet i budget 2017, dvs. før fastfrysning aht. kommunens budgettering. Effekten af fastfrysningen i 2017 ses derfor som en lavere vækst end ellers i 2018. Effekten af fastfrysningen i 2016 ses derimod i skønnene for 2016. Se også teksten ovenfor. Note 2: I KL s skatte- og tilskudsmodel indgår de grundværdier, som skønnes til udligningen. Idet fastfrysningerne i 2016 og 2017 neutraliseres for selvbudgetterende kommuner, forsinkes effekten af denne i modellens grundværdier. Grundskatteloft begrænser stigning Usikre skøn for udvikling i afgiftspligtige grundværdier Grundskatteloftet medfører, at en ejendoms afgiftspligtige grundværdi kan stige med reguleringsprocenten, indtil ejendommen når den faktiske ejendomsvurdering. Derefter vil ejendommen betale grundskyld af ejendomsvurderingen. Ejendomsvurderingerne er pt. fastfrosset, mens Skatteministeriet udvikler et nyt ejendomsvurderingssystem. Foruden usikkerheden om reguleringsprocenten er der i overslagsårene usikkerhed om antallet af ejendomme, som skal betale grundskyld af ejendomsvurderingen hhv. skatteloftsværdien. Ydermere kan regeringsudspillet om ændringer i boligbeskatningen, jf. afsnit 8.1, skabe en vis usikkerhed. Skønnet ovenfor er foretaget på baggrund af udviklingen i de budgetterede afgiftspligtige grundværdier de seneste år sammenholdt med reguleringsprocenten og under gældende regler, dvs. eksempelvis uden nye fastfrysninger. Effekten af fastfrysningen i 2017 er baseret på Skatteministeriets skøn i lovforslaget til fastfrysningen, som er mindre end den stigning i grundværdierne, som KL skønner, ellers ville have fundet sted. Det er grunden til, at der også i 2018 skønnes en stignng i grundværdierne ift. de budgetterede grundværdier for 2017. En stigning kan bl.a. have baggrund i nye grunde. Lavere vækst forventes på produktionsjord KL har igen skønnet separat for udviklingen i produktionsjord og øvrig jord, jf. tabel 8.2.1. Baggrunden er, at grundværdierne for produktionsjord er steget meget begrænset i 2017. Det kan skyldes, at produktionsjord mange steder beskattes med SKAT s

37 grundvurderinger, og at disse er fastfrosset. KL skønner på denne baggrund, at grundværdierne for øvrig jord også i de kommende år vil stige beskedent, men at stigningen vil øges, når SKAT s nye ejendomsvurderingssystem er i drift til ejendomsbeskatningen. Nyt vurderingssystem vil øge stigningen i grundværdier fra 2019 Tilsvarende vurderer KL, at et nyt ejendomsvurderingssystem også for øvrig jord vil indebære højere grundværdier mange steder, og at flere ejendomme dermed bliver beskattet af skatteloftsværdien. Med fremrykningen af beskatningsgrundlaget fra og med 2019, jf. afsnit 8.3, vil effekten af nye ejendomsvurderinger fra det nye vurderingssystem allerede indtræde i 2019. Skønnet dækker over, at væksten i grundværdierne må forventes at være ujævnt fordelt mellem kommunerne. I nogle kommuner vil væksten i grundværdierne være tæt på reguleringsprocenten, mens udviklingen i andre områder må forventes at være mindre end reguleringsprocenten. Det trækker udviklingen på landsplan ned. Fortsat udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskat 8.5 Tilbagebetalinger Nogle kommuner oplever fortsat udgifter til tilbagebetaling af ejendomsskatter. Der kan være forskellige årsager til, at kommunerne skal tilbagebetale ejendomsskatter, men en af de væsentligste årsager har været, at SKAT nedsætter den offentlige ejendomsværdi efter en klage fra ejeren, hvorved kommunen får pligt til at betale grundskyld eller dækningsafgifter tilbage til ejeren. For den enkelte kommune bør udgifter til tilbagebetaling af både grundskyld og dækningsafgifter være et opmærksomhedspunkt, både i budgetlægning og opfølgning.

38 09/ SELSKABSSKAT Vækstplanen sænker selskabsskatten fra 2014 Med vækstplanen fra april 2013 fik den tidligere regering tilslutning til at sænke selskabsskatten gradvist fra 25 til 22 pct. For at modvirke at kommunerne mister provenu, øges kommunerens andel af selskabsskatten frem mod 2017, således at kommunernes provenu alt andet lige forbliver uændret. Selskabsskatten afregnes tre år bagud, således at provenuet fra selskabsskat for indkomståret 2014 afregnes i 2017. I tabel 9.1. nedenfor er selskabsskattesatser og kommuneandele opgivet efter skatteår, dvs. tre år før afregningsåret med kommunen. Tabel 9.1. Selskabsskattesatsen og kommunernes andel fra 2014-2018, pct. 2014 2015 2016 2017 2018 Selskabsskattesats 24,50 23,50 22,00 22,00 22,00 Kommunernes andel 13,68 14,27 15,24 15,24 15,24 NB. Selskabsskattesatser og kommuneandele er opgivet efter skatteår, dvs. tre år før afregningsåret med kommunen. Stigninger i indtægterne fra selskabsskat i udsigt frem til 2019 men med forskelle kommunerne imellem Provenuvurderingen i 2018-2021 er baseret på statslige tal for selskabsskatten i 2014 og statslige skøn over væksten i selskabsindkomsterne i 2015-2018. Baggrunden for statens skøn er, at nogle større selskaber indtjeningsmæssigt har haft nogle gode år i 2014-16, som afregnes til kommunerne i 2017-19. Fra 2017, som afregnes til kommunerne i 2020, forventes en mere normal skattebetaling. Skal man følge statens skøn, har det følgelig stor betydning, om man er blandt de kommuner, som modtager selskabsskat fra de pågældende større selskaber og dermed får andel i den højere skattebetaling, som afregnes i 2017-19. Den enkelte kommune bør overveje dette på baggrund af niveauet for selskabskabsskatteindtægter i 2017 sammenlignet med tidligere år og ud fra sin viden om hvilke selskaber, der svarer skat til kommunen. Foruden usikkerheden i statens skøn, ligger der en usikkerhed i, at en væsentlig del af kommunernes selskabsskatteindtægt typisk kommer fra afregninger vedr. tidligere indkomstår. I nedenstående skøn er denne afregning fastholdt på niveauet ved afregningen til kommunerne i 2017. Tabel 9.2 Skøn over afregningen af selskabsskat til kommunerne i 2018-2021 2017 2018 2019 2020 2021 Selskabsskat i mio. kr. 6.750 7.876 8.629 8.529 8.446 2017-2018 2018-2019 2019-2020 2020-2021 Vækst i pct. 16,7% 9,6% -1,2% -1,0% I skønnene i tabel 9.2 indgår også den skønnede merindtægt fra selskabsskatten ved L27, jf. afsnit 5.3. Arbejdsgruppe skal undersøge muligheder og udfordringer ved at forenkle fordelingen af selskabsskatter Der er fortsat et projektarbejde i gang i regi af Skatteministeriet og med KL s deltagelse for det formål at forenkle fordelingen af selskabsskatter kommunerne imellem. Arbejdet ligger imidlertid pt. relativt stille. KL arbejder for, at arbejdet hurtigst muligt genoptages.

39 10/ DET SKRÅ SKATTELOFT Medfinansieringsgrænsen er fortsat ved en udskrivningsprocent over 24,87 Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis kommunen har sat eller sætter skatten op i forhold til niveauet 2007, og hvis udskrivningsprocenten overstiger grænsen på den aktuelle medfinansieringsgrænse på 24,87 pct. Begge de nævnte betingelser skal være opfyldt samtidigt for, at en kommune kan blive omfattet af medfinansieringen af det skrå skatteloft. Skatteministeren har med L 101 foreslået at hæve bundskatten, men idet topskattegrænsen foreslås hævet tilsvarende, vil ændringen ikke have betydning for kommunernes medfinansieringsgrænse for det skrå skatteloft. Brugere af KL s skatte- og tilskudsmodel kan se skøn for kommunens medfinansiering af det skrå skatteloft i modellens tabel 6. Skønnene er baseret på den forventet gældende metode.

40 11/ BILAG Bilag 1. Indberetning af prisstigningsprocenter til økonomisystemet Nedenfor er vist et forslag til udfyldelse af indberetningsskønnet til økonomisystemets budgetdel ud fra KL's skøn, som er beskrevet i de tidligere afsnit. Hovedart 1 Lønninger er udfyldt med den skønnede udvikling i lønomkostningerne for kommunalt ansatte ekskl. de særlige kompensationer på skole- og døgnområdet i hhv. 2014, 2015 og 2016. Hovedart 2 Varekøb er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 2.2, 2.3, 2.6, 2.7 og 2.9. Art 2.2 Fødevarer er udfyldt med den skønnede prisudvikling for fødevarer. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.3 Brændsel og drivmidler er udfyldt med den skønnede prisudvikling for brændsel. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.6 Køb af jord og bygninger er udfyldt med den skønnede prisudvikling for køb af jord og bygninger. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.7 Anskaffelser, er udfyldt med den skønnede prisudvikling for anskaffelser. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hovedart 2. Art 2.9 Øvrige varekøb er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige varer. Overslagsårene er udfyldt med skønnet for hoved art 2. Hovedart 4 Tjenesteydelser mv. er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 4.0, 4.5, 4.6, 4.7, 4.8 og 4.9. Art 4.0 Tjenesteydelser uden moms er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige tjenesteydelser. Art 4.5 Entreprenør- og håndværkerydelser er udfyldt med den skønnede udvikling i entreprenør- og håndværkerydelser. Art 4.6 Betalinger til staten og art 4.7 Betalinger til kommuner er udfyldt med den skønnede udvikling for løn og priser i alt. Art 4.8 Betalinger til regioner er en sammenvejning af det samlede pris- og lønskøn for kommunerne og det regionale pris- og lønskøn for sundhedsområdet ekskl. medicin. Art 4.9 Øvrige tjenesteydelser mv. er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige tjenesteydelser. Hovedart 5 Tilskud og overførsler er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 5.1, 5.2 og 5.9. Art 5.1 Tjenestemandspensioner mv. er udfyldt med den skønnede udvikling i lønomkostningerne for kommunalt ansatte.

41 Art 5.2 Overførsler til personer er skønnet med udgangspunkt i den forventede udvikling i satsreguleringsprocenten. For 2016 og frem er der i skønnene taget højde for, at der med skattereformen fra 2012 blev der aftalt en afdæmpet regulering af visse indkomstoverførsler i årene 2016-2023. En lang række ydelser på overførselsområdet fremskrives derfor med en nedjusteret satsreguleringsprocent. Dæmpningen er fuldt indfaset i 2018. Art 5.9 Øvrige tilskud og overførsler er udfyldt med skønnet for det omkostningsbaseret indeks for kollektiv trafik. Hovedart 6 Finansudgifter er ikke udfyldt, da det ikke på et tilstrækkeligt sikkert grundlag er muligt at angive en prisudvikling herfor. Hovedart 7 Indtægter er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 7.1, 7.2, 7.6, 7.7, 7.8 og 7.9. Art 7.1 Egne huslejeindtægter, art 7.2 Salg af produkter og ydelser, art 7.6 Betalinger fra staten, art 7.7 Betalinger fra kommuner, art 7.8 Betalinger fra amtskommuner og art 7.9 Øvrige indtægter er udfyldt med den skønnede kommunale prisog lønudvikling i alt. På hovedart 8 Finansindtægter konteres statsrefusioner, der prisfremskrives med den forventede udvikling i satsreguleringsprocenten. Hovedart 9 Interne udgifter og indtægter er udfyldt med et vejet gennemsnit af den skønnede prisudvikling for arterne 9.1, 9.2, 9.4 og 9.7. Art 9.1 Overførte lønninger er udfyldt med den skønnede lønudvikling for kommunalt ansatte. Art 9.2 Overførte varekøb er udfyldt med den skønnede prisudvikling for øvrige varer og anskaffelser. Art 9.4 Overførte tjenesteydelser er udfyldt med den skønnede prisudvikling for hovedart 4, jf. ovenfor. Art 9.7 Interne indtægter er udfyldt med den skønnede kommunale prisudvikling i alt.

42 KOMMUNEDATA's ØKONOMISYSTEM - ØS33 Kommunenr.: År: 2017 = ÅR 1 Registerversioner: Niveau: Forventede prisstigninger i pct. pr. år ÅR-2/ÅR-1 ÅR-1/ÅR 0 ÅR 0/ÅR 1 ÅR 1/ÅR 2 ÅR 2/ÅR 3 ÅR 3/ÅR 4 2015/2016* 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2019 1 1,59 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 2-1,18 0,52 1,02 1,02 1,02 1,02 2.2 0,02 0,30 1,03 1,02 1,02 1,02 2.3-3,62 2,19 2,91 1,02 1,02 1,02 2.6 4,00 4,00 4,00 1,02 1,02 1,02 2.7 1,00 1,70 2,38 1,02 1,02 1,02 2.9-0,67-0,18 0,15 1,02 1,02 1,02 4 1,41 1,90 2,35 2,35 2,35 2,35 4.0 1,60 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 4.5 1,00 1,69 2,38 2,38 2,38 2,38 4.6 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 4.7 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 4.8** 1,16 1,83 2,25 2,25 2,25 2,25 4.9 1,60 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 5 1,11 1,74 1,51 1,51 1,51 1,51 5.1 1,61 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 5.2 1,13 1,64 1,32 1,32 1,32 1,32 5.9 0,10 2,88 3,16 3,16 3,16 3,16 6 - - - - - - 7 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 7.1 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 7.2 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 7.6 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 7.7 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 7.8 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 7.9 1,39 1,93 2,38 2,38 2,38 2,38 8 1,13 1,64 1,32 1,32 1,32 1,32 9 1,15 1,76 2,23 2,23 2,23 2,23 9.1 1,61 2,06 2,50 2,50 2,50 2,50 9.2-0,44 0,02 0,44 1,02 1,02 1,02 9.4 1,41 1,90 2,35 2,35 2,35 2,35 9.7 0,89 1,64 2,11 2,11 2,11 2,11 * Hovedart 1 er for 2016 skønnet eksklusiv 0,02 pct. til døgnområdet. **Skønnet for 4.8 er en sammenvejning af det samlede kommunale pl-skøn og det regionale PL-skøn for sundhedsområdet ekskl. medicin.

43 Bilag 2. De reviderede skøn over pris-, løn og indkomstudviklingen sammenholdt med tidligere skøn Nye skøn Gamle skøn * 2016-2017 2017-2018 2016-2017 2017-2018 Løn 2,06 2,50 2,16 2,30 Brændsel 2,19 2,91 4,05 1,37 Øvrige varer og Anskaffelser 0,02 0,44 0,57 1,37 Entreprenør- og håndværkerydelser 1,69 2,38 1,70 1,70 Øvrige tjenesteydelser 1,93 2,38 2,05 2,05 Tilskud til kollektiv trafik 2,88 3,16 3,41 3,41 PL i alt 1,9 2,4 2,1 2,2 Bruttoindkomst 3,2 3,5 3,0 3,3 Indkomstfradrag 5,1 5,0 5,5 4,0 Skattepligtig Indkomst 2,8 3,3 2,6 3,2 Personfradrag 2,6 2,9 2,9 2,8 Udskrivningsgrundlag alt i 2,9 3,4 2,6 3,3 Udskrivningsgrundlag pr. skattepligtig 2,1 2,6 1,8 2,5 * Skrivelse G.1-3 (løn og priser)/g.1-4 BV 2017

44 Bilag 3. Skøn over udviklingen i skattegrundlaget baseret på komponentfordelingen i budgetwebben For at kommuner, der benytter KMD s budgetweb fortsat kan bruge data herfra til at beregne skøn over udviklingen i kommunens skattegrundlag, giver KL i dette bilag skøn for en komponentopdelt udvikling i skattegrundlaget for 2015-21. På komponentniveau adskiller data og skøn i skatte- og tilskudsmodellen sig fra budgetwebbens slutligningsstatistik Da data og komponentopdelingen af skattegrundlaget er forskelligt mellem budgetwebben og SKAT s data til skatte- og tilskudsmodellen, er skønnene forskellige på komponentniveau. Det samlede udskrivningsgrundlag skal naturligvis ligge på samme niveau uanset, om man bruger KL s skatte- og tilskudsmodel eller selv beregner et skøn over kommunens udskrivningsgrundlag baseret på skønnene i denne skrivelse og data fra budgetwebben såfremt man sammenligner faktisk grundlag med faktisk grundlag, og efterreguleringsgrundlag med efterreguleringsgrundlag. Men på den enkelte komponent vil der være afvigelser, idet komponentopdelingen ikke er ens de to datagrundlag imellem. Bevægelserne på de enkelte komponenter vil dog ligne de tilsvarende bevægelser i skatte- og tilskudsmodellen. Derfor kan forklaringerne på bevægelserne i denne skrivelse også benyttes som guideline til bevægelserne på komponentniveau i budgetwebben, om end vækstprocenterne ikke i alle tilfælde er ens. I de tilfælde, hvor bevægelserne på komponentniveau i tabel 3A og 3B nedenfor adskiller sig fra de tilsvarende skøn i tabel 6.0.2. og 6.3.1. i skrivelsen ovenfor, vil det typisk skyldes forskelle i data, eller det kan være afstemningsforskelle. Forskellige fremskrivningsmetoder giver forskellige skøn Brugere af skatte- og tilskudsmodellen skal samtidig være bevidste om, hvordan modellens fremskrivning af skattegrundlaget adskiller sig fra kommunens egen metode. Modellen fremskriver udskrivningsgrundlaget separat på 20 underkomponenter, og for hver af disse på 5 aldersgrupper. Hvis kommunen eksempelvis fremskriver sit udskrivningsgrundlag ud fra den samlede befolkningsudvikling i kommunen, men kommunens befolkning udvikler sig forskelligt aldersgrupperne imellem, vil dette slå igennem på det udskrivningsgrundlag, som modellen skønner. Forskellige fremskrivningsmetoder giver naturligvis forskellige skøn. Dette vil typisk være en hovedforklaring på, hvorfor modellens skøn adskiller sig fra kommunens egne. Der henvises til Budgetvejledningen 2014, skrivelse 7-1 for en metodisk gennemgang af, hvordan man kan skønne over sin kommunes udskrivningsgrundlag ved brug af budgetwebbens datagrundlag. Tabel 3A og 3B er parallelle til tabel 6.0.2. hhv. tabel 6.3.1 i denne skrivelse, men med budgetwebben som datagrundlag i stedet for skatte- og tilskudsmodellens datagrundlag.

45 Tabel 3.A. Skøn over udviklingen i kommunernes indkomst- og fradragsarter 2015-2021, faktisk grundlag, budgetwebbens datagrundlag 2015-2016- 2017-2018- 2019-2020- 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Mia. kr. pct. A-indkomst,off. ansatte 240,1 1,4 2,5 3,1 - - - A-indkomst, privat ansatte 588,2 5,1 4,1 4,0 - - - Lønindkomst i alt 828,2 4,0 3,6 3,8 3,5 3,5 3,4 Dagpenge 17,8-9,3-1,2 0,8 - - - Sociale pensioner 153,0 1,9 2,0 1,9 - - - Øvrige skattepl. overførsler 76,5 2,3 3,5 4,0 - - - Skattepl. overførsler i alt 247,3 1,2 2,3 2,5 3,5 3,5 3,6 Øvrig A-indkomst 89,7 0,9 0,9 1,8 - - - A-indkomst i alt 1165,2 3,2 3,1 3,4 3,2 3,3 3,2 Anden personlig indkomst 20,8 2,0 2,9 6,6 - - - Overskud af virksomhed 80,2 1,0 3,3 3,9 - - - Personlig indkomst brutto 1266,3 3,0 3,1 3,5 3,2 3,3 3,3 Renteindtægter 9,7-2,8 4,5 10,8 - - - Anden kapitalindkomst 3,1 1,6 6,2 7,6 - - - Kapitalindkomst brutto 12,8-1,8 4,9 10,0 4,7 5,2 5,1 Bruttoindkomst ialt 1279,1 3,0 3,2 3,5 3,2 3,3 3,3 Fradrag i personlig indkomst 15,7 1,0 0,6 2,5 - - - Fradrag i kapitalindkomst 73,8-5,8-0,1 2,9 - - - Ligningsmæssige fradrag 58,5-2,5 2,7-0,7 - - - Beskæftigelsesfradraget 56,2 6,6 13,3 11,4 - - - Overført underskud 4,3 0,0 0,0 0,0 - - - Indkomstfradrag ialt 208,5-0,9 4,6 4,5 4,4 3,7 2,7 Negativ skattepligtig indk. 5,4 12,8 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Positiv skattepligtig indk. 1076,1 3,8 2,9 3,3 3,0 3,2 3,4 Beregningsfrd. 187,0 2,6 2,7 3,0 2,8 2,6 2,6 Difference 3,6 - - - - - - Udskrivningsgrundlag (USG) 894,3 4,0 2,9 3,4 3,0 3,3 3,5 Udvikling i antal skt. pligt. 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5 USG. pr. skattepligtig 3,0 2,1 2,6 2,4 2,7 3,0 Tidl. skøn over USG fra G.1-4 2017 4,4 2,6 3,3 3,1 3,3 -

46 Tabel 3.B. Gennemsnitlig indkomstudvikling pr. skattepligtig for 2015-2021, faktisk grundlag, budgetwebbens datagrundlag Pr. skattepligtig, pct. vækst 2015/2016 2016/2017 2017/2018 2018/2019 2019/2020 2020/2021 A-indkomst,off. ansatte 0,5 1,7 2,4 - - - A-indkomst, privat ansatte 4,1 3,2 3,2 - - - Lønindkomst i alt 3,0 2,8 3,0 2,8 2,9 2,9 Dagpenge -10,2-2,0 0,0 - - - Sociale pensioner 0,9 1,2 1,2 - - - Øvrige skattepl. overførsler 1,3 2,6 3,2 - - - Skattepl. overførsler i alt 0,2 1,4 1,8 2,8 2,9 3,1 Øvrig A-indkomst 0,0 0,1 1,1 - - - A-indkomst i alt 2,2 2,3 2,6 2,5 2,7 2,7 Anden personlig indkomst 1,1 2,1 5,8 - - - Overskud af virksomhed 0,0 2,5 3,1 - - - Personlig indkomst brutto 2,1 2,3 2,7 2,5 2,7 2,7 Renteindtægter -3,8 3,7 9,9 - - - Anden kapitalindkomst 0,6 5,4 6,8 - - - Kapitalindkomst brutto -2,7 4,1 9,1 4,0 4,6 4,6 Bruttoindkomst ialt 2,0 2,3 2,7 2,5 2,7 2,8 Fradrag i personlig indkomst 0,0-0,2 1,8 - - - Fradrag i kapitalindkomst -6,7-0,9 2,1 - - - Ligningsmæssige fradrag -3,5 1,9-1,4 - - - Beskæftigelsesfradraget 5,6 12,4 10,6 - - - Overført underskud -0,9-0,8-0,7 - - - Indkomstfradrag ialt -1,8 3,8 3,7 3,7 3,1 2,2 Negativ skattepligtig indk. 11,7-0,8-0,7-0,7-0,6-0,5 Positiv skattepligtig indk. 2,8 2,0 2,5 2,3 2,6 2,8 Beregningsfrd. 1,7 1,9 2,2 2,1 2,0 2,0 Difference - - - - - - Udskrivningsgrundlag i alt 3,0 2,1 2,6 2,4 2,7 3,0 Antal skattepligtige 1,0 0,8 0,8 0,7 0,6 0,5

47 12/ KONTAKTPERSONER Yderligere oplysninger tlf. 33 70 33 70 Mette Rosenbeck (skat), mtr@kl.dk, tlf. 33 70 37 95 Frank Hedegaard (løn), frh@kl.dk, tlf. 33 70 31 78 Per Schollert Nielsen (prisudvikling), psn@kl.dk, tlf. 33 70 33 85