BYFO // BYGNINGS FREDNINGS FORENINGEN ÅRSBERETNING 2011 FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FR EMTIDEN
VISION // At sikre de bedst mulige fredningspolitiske, juridiske og økonomiske vilkår for ejere og brugere af fredede ejendomme, således at de kan leve op til deres ansvar som forvaltere af en væsentlig del af Danmarks kulturarv MISSION // At skabe forståelse for bygningernes fredningsværdier At formidle viden om vilkårene for bygningsfredning og konsekvenserne heraf At være et fælles forum for ejerne, brugerne og administratorer af fredede ejendomme og repræsentere deres interesser i relevante råd og udvalg BYFO // Foreningen repræsenterer ca. 2300 ejere og brugere af fredede byhuse, landejendomme, herregårde og industrianlæg fordelt over hele landet.
1 2 Referat af BYFOs generalforsamling 2011 // BYFOs generalforsamling afvikledes i år lørdag den 17. september på Broholm Slot på Fyn. På grund af et overvældende antal tilmeldte flyttedes generalforsamlingen fra Broholms hovedbygning til ridehuset. Frokosten indtoges dog som planlagt i Broholms smukke hovedbygning. Efter registrering og morgenkaffe indledte formand Birthe Iuel generalforsamlingen med at byde de omkring 200 fremmødte velkommen. 1. Valg af dirigent // Bestyrelsen foreslog godsejer Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn som dirigent. Forslaget blev enstemmigt vedtaget. Dirigenten takkede for valget og fastslog, at fristen i henhold til vedtægterne for indkaldelse til generalforsamlingen var overholdt, og at generalforsamlingen således var beslutningsdygtig. Dirigenten kunne konstatere, at alle stemmeberettigede var blevet registreret og havde fået udleveret stemmesedler. Herefter foresloges Gitte Stisen og Gitte Spies fra BYFOs sekretariat som stemmetællere i tilfælde af afstemning. Dirigenten foreslog, at der tillige valgtes to stemmetællere fra forsamlingen. Kaj Mølgaard og Knud Engel valgtes uden modkadidater. 2. Bestyrelsens beretning // Strategi BYFOs strategi er fortsat at styrke foreningens positionering med henblik på i endnu højere grad at kunne synliggøre den fredede del af bygningskulturen og skabe forståelse for og viden om vilkårene og konsekvenserne af bygningsfredning. Foreningen tilstræber at blive opfattet som en engageret og troværdig aktør på feltet og som en attraktiv og pålidelig samarbejdspartner. BYFO ønsker at blive forbundet med kvalificeret rådgivning, saglige vurderinger og relevante ydelser. www.byfo.dk Der er fortsat markant øget vækst i besøg på hjemmesiden. Sitets design er ændret en smule sidste år. Danmarkskortet er fjernet fra forsiden, og i stedet vises de seneste nyheder i billedet. Det dynamiske danmarkskort, hvor medlemmer kan annoncere koncerter, åbent hus, bed and breakfast mm., findes stadigvæk under overskriften Aktiviteter på forsiden. Mange medlemmer fortæller, at de har haft gavn af BYFOs fondsoversigt med oplysninger om fonde, der bevilger midler til fredede og bevaringsværdige bygninger. Oplysningerne stammer fra diverse vejvisere over fonde og legater, fondenes hjemmesider samt ikke mindst fra information fra BYFOs medlemmer. Løbende orientering fra medlemmerne til sekretariatet om relevante tilskudsmuligheder vil derfor bidrage til at gøre fondsoversigten til en væsentlig inspirationskilde. Birthe Iuel orienterede om, at den skriftlige beretning var lagt på foreningens hjemmeside to uger før generalforsamlingen og udtrykte forhåbning om, at forsamlingen havde læst den. Hendes mundtlige beretning ville derfor især koncentrere sig om de stadigt vanskeligere vilkår for ejere af fredede bygninger. Hun beklagede, at hendes supplerende powerpoint præsentation på grund af lysforholdene i ridehuset desværre ikke kunne vises. Birthe Iuel kunne endvidere meddele, at der i forlængelse af generalforsamlingens ordinære del ville være to indlæg ved henholdsvis Kulturarvsstyrelsens nye direktør, Anne Mette Rabæk, og tidligere minister og MF, Britta Schall Holberg, gennem mange år ejer af en fredet ejendom. Nedenfor følger først bestyrelsens skriftlige beretning, dernæst den mundtlige. Årsberetning 2011 BYFO // Det forløbne år har igen budt på mange udfordringer for bestyrelse og sekretariat. Især dette års iværksættelse af ændringer og fornyelse i den reviderede bygningsfredningslov afstedkom et par ikke helt uventede udfordringer. Ikke mindst Folketingets beslutning om, at samtlige fredede bygninger over de næste fem år skal besøges, og de bærende fredningsværdier gennemgås, har givet anledning til en del drøftelser mellem foreningen og Kulturarvsstyrelsen om en registreringsmetode, der kunne afbalancere hensynet til den private ejendomsret med ønsket om en registrering af fredningsværdierne. Et følsomt emne, som også har optaget visse af foreningens medlemmer, og som en enig bestyrelse har fulgt på tætteste hold. Den ændrede fredningslov, som indebar, at forfald-pr-år ordningen og dermed BYFO blev indskrevet i Ligningsloven, betød samtidig indberetningspligt for BYFO til SKAT på samtlige medlemmers forfald-pr-år beløb. En opgave, der for et lille sekretariat har givet en del startvanskeligheder, på hvilke SKAT i samarbejde med sekretariatet i det kommende år forventes at finde en fornuftig løsning. Samtidig må vi glæde os over, at foreningen har fået en del nye medlemmer, idet det nu efterhånden står helt klart, at kun BYFO kan foretage forfald-pr-år skatteberegninger. Broholm
3 4 Medlemsportalen kører upåklageligt og er som hidtil alene tilgængelig for medlemmer ved hjælp af et medlemsnummer og en personlig adgangskode, der udsendes fra sekretariatet i forbindelse med kontingentopkrævningen. Adgangskoden kan dog altid oplyses ved henvendelse til sekretariatet. Hjemmesiden er til stadighed under udvikling. Sekretariatet modtager gerne idéer, kommentarer eller andet, der kan være med til at forbedre denne service. Det bør i den forbindelse nævnes, at www.byfo.dk supplerer og suppleres af blandt andet BDKs portal www.bygningskultur.dk og Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kulturarv.dk. Senest er www.bygningskultur2015.dk kommet til. Elektronisk nyhedsbrev - BYFO NYT BYFO NYT er udkommet fem gange i det forløbne år. Sekretariatet modtager meget gerne indlæg fra medlemmer. Det er stadig nødvendigt, at medlemmer selv tilmelder sig som abonnent via hjemmesiden. 1282 medlemmer - det vil sige 26 flere end sidste år - har valgt at få tilsendt BYFO NYT pr. e-mail. 146 medlemmer modtager dog stadig BYFO NYT med posten. Uanset at det elektroniske medie i stadigt stigende grad vinder terræn, ændrer dette naturligvis ikke på, at foreningen fortsat prioriterer den personlige kontakt med medlemmerne telefonisk og skriftligt hvorfor mottoet fortsat vil være Ring hellere en gang for meget... MEDLEMMERNE // Det samlede antal medlemmer er i skrivende stund 2044. Der er registreret 30 nye medlemmer og 20 ejerskifter i kontingentperioden 2010/11. Medlemshvervning BYFOs præsentationsfolder, FORTIDEN FOR NUTIDEN OG FREMTIDEN, der i kort og overskuelig form fortæller om BYFO, og om hvad man skal være opmærksom på som ejer af en fredet bygning, sendes bredt ud, og bidrager til at sikre foreningen nye medlemmer. Fristerne for såvel foreningens medlemmer som sekretariatet er yderst stramme. Det var derfor kedeligt, at der viste sig at være fejl eller mangler i omtrent en tredjedel af de indsendte skemaer. Bestyrelse og sekretariat skal derfor opfordre til, at oplysningsskemaerne udfyldes omhyggeligt. Vi anbefaler også vores medlemmer så vidt overhovedet muligt at påbegynde opgørelsen af forfald-pr-år i løbet af december. Med hensyn til fradrag for øvrige udgifter (fx bygningsforsikringspræmie, skorstensfejning og renovation) skal det enkelte medlem forsat selv oplyse beløbet i år i rubrik 54. En del medlemmer har oplyst, at de var af den opfattelse, at der skal betales særskilt for udarbejdelse af skatteberegninger. Det er ikke tilfældet udarbejdelsen er indeholdt i kontingentet, som i øvrigt også er fradragsberettiget under forfald-pr-år. Ifølge bygningsfredningsloven kræver alle bygningsarbejder vedrørende en fredet bygning tilladelse fra Kulturarvsstyrelsen, hvis arbejderne går ud over almindelig vedligeholdelse. Der hersker en vis usikkerhed om begrebet almindelig vedligeholdelse, og hvad der generelt er tilladt. Bag på oplysningsskemaet er der derfor oplistet en række eksempler på bygningsarbejder, der kræver tilladelse fra myndighederne. Oversigten omfatter kun de mest gængse arbejder hvis der er tvivl, kan BYFOs sekretariat eller Kulturarvsstyrelsen altid kontaktes. Forsikring I samarbejde med forsikringsmæglervirksomheden Willis indgik BYFO i 2007 en rammeaftale med Tryg om forsikring af fredede bygninger. Willis og BYFO har nu fra Tryg modtaget opsigelse af samarbejdsaftalen for BYFO medlemmer. BYFO-ordningen har været en succes hos medlemmerne, og den medfølgende assistance fra Willis til medlemmerne har bl.a. medført betydelige forhøjelser i erstatninger for et skaderamt medlem. I det forløbne år har BYFO indledt et samarbejde med Dansk Ejendomsmæglerforening (se mere nedenfor under politiske kontakter og mål). I en artikel i Ejendomsmæglerforeningens ugebrev orienteredes foreningens medlemmer om de specielle omstændigheder, som ejedomsmæglere og potentielle købere skal være opmærksom på i forbindelse med fredede huse. Foreningens medlemmer opfordredes ligeledes til at rekvirere BYFO-folderen med henblik på udlevering til interesserede købere samt til at kontakte BYFO for afklaring af diverse spørgsmål. Sekretariatet har siden modtaget et væld af henvendelser fra ejedomsmæglere fra hele landet og udsendt i hundredevis af foldere. Ganske som tidligere opfordres medlemmer til at kontakte sekretariatet, såfremt man har kendskab til potentielle eller nuværende ejere af fredede bygninger, der måtte have glæde af et medlemskab af BYFO. Medlemsservice Forfald-pr-år Der er i regnskabsåret 2010/11 opmålt 17 nye ejendomme med beregning af forfald-pr-år beløb og udført i alt 1639 skatteberegninger. Som omtalt i sidste årsberetning lykkedes det BYFO at sikre forfald-pr-år ordningen for såvel fredede bygninger som bygningsfredede omgivelser. Ordningen blev pr. 1. juni 2010 en del af ligningsloven i stedet for som hidtil kun at være beskrevet i ligningsvejledningen, der modsat loven ikke binder domstolene. Ophøjelsen til lov indebærer imidlertid, at BYFO nu er indberetningspligtig ifølge loven. Der var ingen vej udenom vi har forsøgt. Indberetningspligtige foreninger mv. skal ifølge loven indberette senest den 20. januar. Det vil sige, at BYFO måtte sætte fristen for medlemmernes indsendelse af oplysningsskemaer til BYFO til den 14. januar. Oplysningsskemaet er i øvrigt ændret en smule, idet der nu skal oplyses cpr.nr./cvr.nr., og såfremt der er flere ejere, skal ejerandelene ligeledes oplyses. Glorup
5 6 Sammen har BYFO og Willis haft flere forhandlingsmøder med Tryg for dels at drøfte mulighederne for at udvide ordningen, men også for at vurdere mulighederne for at fortsætte samarbejdet. Desværre har Tryg valgt, at de ikke mente, det var muligt at blive enige om en fremtidig løsning. Konsekvensen af opsigelsen er, at der fra den 1. oktober 2011 ikke kan indtegnes nye ejendomme i ordningen. Frem til denne dato kan alle medlemmer fortsat modtage og acceptere tilbud. Tryg har oplyst, at efter 1. oktober 2011 vil der ikke blive indtegnet nye ejendomme i ordningen eller på BYFO-vilkårene, men at de forsikringer, som allerede er indtegnet, vil der for nuværende ikke ske noget ved. De, der allerede har tegnet deres forsikringer, vil blive fordelt i Trygs almindelige salgskorps. På sigt vil Tryg vurdere, om vilkårene for kunderne skal ændres til de almindelige forsikringsbetingelser. Dette vil dog blive varslet separat. Der vil heller ikke ske en ekstraordinær ændring i præmien, ud over de generelle varslinger som Tryg er i færd med at gennemføre. Ny, samlet løsning Willis og BYFO arbejder på at finde en fremtidig forsikringsløsning, således at medlemmerne også har en fordel på forsikringsside fremadrettet. Der forhandles pt. med ét forsikringsselskab omkring en fremtidig løsning. Det er Willis og BYFOs håb, at en fremtidig løsning både vil gælde for byhuse, nedlagte landbrug og igangværende landbrug. Når der er fundet en løsning, vil der blive informeret herom via BYFO NYT. De medlemmer, som allerede er blevet indtegnet i ordningen i Tryg, vil blive informeret særligt på skrift. Medlemstilbud vedrørende sikring af fredede bygninger For at BYFOs medlemmer kan leve op til deres erkendte ansvar og passe på deres bygninger, har foreningen sammen med Willis indgået et samarbejde om sikring af de fredede bygninger. I det nye tiltag kan medlemmer af BYFO få fordelagtige priser på indkøb af sikringsudstyr og rådgivning i forbindelse med sikringsprojekter. Der er indgået en rammeaftale med G4S, hvor der i tilbuddet er lagt vægt på, at der er tale om åbne anlæg, der kan vedligeholdes og serviceres af andre end den leverandør, der installerer dem, så medlemmerne ikke fanges i en fastlåst aftale. For at illustrere prisniveauet har vi bedt G4S udarbejde tre cases på forskelligartede bygninger. Eksemplerne omhandler Borgergade 111, bygningen hvor BYFO har til huse, Løvenholm, en herregård på Djursland og et mindre byhus i København. Eksemplerne er udsendt til de medlemmer, foreningen har mailadresser på og kan endvidere ses i juninummeret af BYFO NYT. Aftale om fordelagtige priser på håndslukningsmateriel er indgået med Falck Ud over fordelagtige priser på materiellet tilbydes en målrettet rådgivning i forhold til sikring af medlemmernes bygninger. Rådgivningen retter sig primært imod ejendomme, hvor der er lovkrav om brandsikring, så disse ejendomme ville kunne profitere af et skræddersyet anlæg, der lige nøjagtig opfylder de behov og krav, der gør sig gældende. Ud over den tekniske tilpasning rådgives der om, hvordan anlæggene kan indpasses i historiske og antikvariske omgivelser, således at fredningsmyndighederne kan godkende arbejderne. Rådgivningsteamet består af en erfaren restaureringsarkitekt og en brandsikringsekspert. Inden rådgivningsbesøget aftales en pris for den indledende rådgivning. Efter en gennemgang af ejendommen udarbejder rådgiverne et forslag, som opfylder kravene til sikring i henhold til brandmyndighedernes bestemmelser samtidig med, at løsningen vurderes i forhold til Kulturarvsstyrelsens krav. Der estimeres en pris på pågældende arbejder, hvilket giver medlemmet en fornemmelse af, om projektet kan realiseres. Hvis projektet ønskes realiseret, kan medlemmet frit vælge, hvilken rådgiver der ønskes til denne fase. Medlemmerne kan naturligvis stadig få direkte kontakt til G4S og Falck, hvis man ønsker selv at forestå ansøgning og lignende. Se nærmere på BYFOs hjemmeside www.byfo.dk bygning - sikring. Ledreborg BYFOs arkitekt BYFOs restaureringsarkitekt Leif Hansen opmåler fredede bygninger over hele landet. Har medlemmerne spørgsmål til ham, eller ønsker de et besøg for at drøfte problemstillinger vedrørende de fredede bygninger, lægger han gerne vejen omkring, når han alligevel er i lokalområdet. Det er derfor en god idé at bestille ham i god tid, så et eventuelt besøg kan planlægges. Ønsker man særskilt besøg, aftales pris. Telefonisk rådgivning ydes gratis alle ugens hverdage. Fejl i Ligningsvejledningen Der har indsneget sig en graverende fejl i ligningsvejledningen, der i seneste udgave oplyser, at ejendomme, som anvendes erhvervsmæssigt, ikke er omfattet af forfald-pr-år ordningen. SKAT har undskyldt fejlen og oplyst, at de har rettet den elektronisk, men der må stadig være skattemedarbejdere, der bruger bogversionen, for et medlem har fejlagtigt fået besked fra SKAT om, at man ikke kan imødekomme hans fradrag for istandsættelsesudgifter. SKAT har naturligvis ændret den konkrete forkerte afgørelse, men skulle andre medlemmer komme i lignende situation, kan sekretariatet kontaktes. Bevaringsguide til BYFOs medlemmer Som et led i Bygningskultur Danmarks formidlingsstrategi, der blandt andet har til formål at øge viden om bygningsbevaring blandt håndværkere, rådgivere, private og offentlige husejere, udgav foreningen i foråret 2011 en bevaringsguide. Som medlem af Bygningskultur Danmark har BYFOs medlemmer således også modtaget guiden, der på en enkel og pædagogisk måde, blandt andet ved hjælp af gode og dårlige eksempler, giver læseren de korrekte arkitektoniske og håndværksmæssige løsninger, der generelt gælder ved istandsættelsen af historiske huse og mere specifikt for de ca. 125.000 Bedre Byggeskik-huse og murermestervillaer, der ligger spredt ud over det ganske land. Arkitekt Jeanne Brüel har været forfatter på publikationen, mens blandt andet BYFOs arkitekt Leif Hansen og Birthe Iuel har siddet med i den redaktionelle følgegruppe. Database med fredede huse til salg/køb/leje På databasen på BYFOs hjemmeside kan medlemmer og andre indrykke annoncer omkring køb/salg/leje af fredede bygninger. Send annoncetekst samt foto til sekretariat@byfo.dk. Det er naturligvis vigtigt, at annoncørerne orienterer sekretariatet, når huset er handlet eller lejet ud, så annoncen kan fjernes fra siden. Annoncerne vil også som hidtil blive bragt i BYFO NYT.
7 8 Ansøgninger Det er ikke altid lige let at få taget sig sammen til at skrive en ansøgning. For dem, der synes, det er lettere at arbejde ud fra et eksempel eller som måske bare har brug for lidt inspiration, kan der være hjælp at hente på BYFOs hjemmeside www.byfo.dk. Her ligger eksempler på såvel ansøgning til fonde som ansøgning til Kulturarvsstyrelsen. Medlemsaktiviteter og -arrangementer // Ud at se Danmarks Smukke Bygninger Foreningen Straatag, BYFO, Aabenraa Byhistoriske Forening og Lokalhistorisk Forening for Løjt Land inviterede til efterårsekskursion på Løjt Land lørdag den 25. september 2010. Ønsket var at sætte fokus på den særligt velbevarede og fornemme bygningskultur på Løjt Land (nordøst for Åbenrå), en egn, som er præget af mange velholdte, stråtækte ejendomme fra 1800 tallet, herunder de såkaldte kaptajnsgårde. Fyraftensmøder Den 31. august og 7. september 2010 afholdtes der i henholdsvis København og Horsens fyraftensmøder ved arkitekt Anders Brüel om kulturarv og klima under overskriften Energirenovering af bygninger med særlige kvaliteter udfordringer og muligheder. Møderne var velbesøgte og afstedkom livlig debat. Velbesøgt møde om fredningsgennemgangen på Ledreborg Den 7. december 2010 åbnede godsejerparret Silvia og John Munro gæstfrit dørene til Ledreborg for næsten 100 BYFO-medlemmer. En sneklædt allé oplyst af olielamper førte deltagerne op til det fine herregårdsanlæg, hvor Silvia og John Munro viste de imponerende stuer med den fornemme udsigt over parken frem. Herefter samledes man i riddersalen, hvor kontorchef Mogens Morgen, projektleder Simon Ostenfeld Pedersen og arkitekt Mia Kroer Ræbild fra Kulturarvsstyrelsen holdt oplæg om fredningsgennemgangen med særlig fokus på de bærende fredningsværdier. Herefter var der mulighed for at få svar på mange af de spørgsmål, som ejerne af de fredede bygninger naturligvis stiller i forbindelse med gennemgangen og dens følger. Bellavista Arrangementet, som løb af stablen i maj i år, blev iværksat på foranledning af et af BYFOs medlemmer, Andreas Karberg, som har købt og på smukkeste vis fået istandsat en lejlighed i bebyggelsen Bellavista, der er tegnet af Arne Jacobsen. Arbejdet er sket i tæt samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. Lejligheden har været beboet af den samme familie siden 1937 og stod ved Karbergs overtagelse i 2009 meget intakt, og det var derfor nærliggende at omdanne denne lejlighed til et eksempel på, hvordan lejlighederne har taget sig ud fra starten. Der er udført farvearkæologiske undersøgelser, som viser de oprindelige farver, der er stærkt gule, blå og grønne. Lejligheden er nu atter malet i disse farver samtidig med, at det originale interiør er bevaret. Også her deltog omtrent 100 medlemmer. BESTYRELSEN // Der har været afholdt fire bestyrelsesmøder i 2010/11. På det første bestyrelsesmøde den 18. november 2010 konstituerede bestyrelsen sig som følger: Birthe Iuel, civ.øk., formand Peter Thunbo, diplomingeniør og direktør, næstformand Thomas Garth-Grüner, agrarøkonom, HD, kasserer Jørgen Overby, arkitekt maa Niels Arthur Andersen, advokat Niels Peter Schack-Eyber, konceptudvikler Bente Ahlefeldt, lektor, cand.mag
9 10 Suppleanter Johan Pohlmann, gas- og vandmester Bue Beck, restaureringsarkitekt maa par Revisor Statsaut. revisor, Per Robdrup, Grant Thornton Udvalg BYFO har været repræsenteret i følgende politiske udvalg i Bygningskultur Danmark: Frednings- og bevaringsudvalget v/ Jørgen Overby BYFO har været repræsenteret i præsidiet ved Jan Martens, formand for foreningen Bevaringsværdige Bygninger, samt Birthe Iuel. Som formand for Bygningskultur Danmark har Birthe Iuel siddet med både i Frednings- og bevaringsudvalget samt i Byggeteknisk Udvalg. Derudover er hun af præsidiet udpeget som Bygningskultur Danmarks repræsentant i Dansk Bygningsarvs bestyrelse. Regnskab 2010/11 Med et budgetteret regnskabsresultat på 40.000 kr. er årets resultat på 310.543 kr. godt 270.000 kr. bedre end forventet. Bestyrelsen noterer sig med tilfredshed, at kontingentrestanterne i lighed med de senere år er nede på 15 personer. Imponerende i betragtning af, at foreningen tæller over 2000 medlemmer. BYFOs egenkapital udgør nu 5.107.528 kr. Egenkapitalens størrelse medvirker til, at bestyrelse og sekretariat har ro og overskud til at udføre de daglige arbejdsopgaver samt kræfter til at involvere sig i eventuelle relevante projekter. Budget 2011/12 Bestyrelsen ønsker fortsat at kunne igangsætte projekter, uden at den opbyggede egenkapital nedbringes i nævneværdigt omfang, hvorfor der budgetteres med 100.000 kr. til projekter i det kommende år. Med udgangspunkt i forventninger om et let faldende antal opmålinger af fredede bygninger reduceres budgettallet for denne post fra dette års 250.000 kr. til 200.000 kr. i det kommende år, idet en ekstraordinær stor opmåling som Trekroner, der blev målt op i indeværende år, ikke kan forventes. Der budgetteres herved med et endeligt overskud på 33.000 kr. Som medlem af Foreningen Bevaringsværdige Bygningers bestyrelse har Birthe Iuel først siddet i kampagnen Bygningskultur 2015s styringsgruppe og efter dennes nedlæggelse nu i kampagnens koordinationsgruppe. REGNSKAB OG BUDGET // Bellavista, Arne Jacobsen
11 POLITISKE KONTAKTER OG MÅL // Det Særlige Bygningssyn BYFOs medlemskab af Det Særlige Bygningssyn genererer en bred kontaktflade blandt politikere, i embedsværket og på feltet i øvrigt. Medlem af BYFOs bestyrelse, arkitekt maa Jørgen Overby har været foreningens repræsentant i Det Særlige Bygningssyn i den forløbne fireårs periode. Fredningsgennemgangen I fortsættelse af fredningslovens revision bevilgede et enigt Folketing 16,5 millioner kr. til en systematisk gennemgang af de fredede bygninger. Efter mere end 25 år uden stigning i de direkte bevillinger til de fredede bygninger havde BYFO foretrukket, at bevillingen var gået til direkte støtte til bygningerne. Alligevel var det svært at modsætte sig Folketingets og Kulturarvsstyrelsens ønske om at få et overblik over, hvilke fredningsværdier, de fredede bygninger indeholder. Mange af bygningerne har aldrig været besigtiget indvendigt, trods Kulturarvsstyrelsens tilsynspligt. Myndighederne har således ingen anelse om, hvorvidt fredningerne nogensinde har haft sin berettigelse. Derudover motiverede Kulturarvsstyrelsen gennemgangen med et ønske om et større overblik over fredningsværdierne i de fredede bygninger med // mulighed for fremover i højere grad at kunne koncentrere sig om de særligt umistelige bygninger // mulighed for hurtigere og smidigere sagsbehandling. Et ønske, der står meget højt på BYFOs medlemmers ønskeliste // mulighed for fremover i højere grad at kunne formidle de væsentligste fredningsværdier i bygningerne til ejerne // mulighed for i det hele taget at få et overblik over fredningsværdiernes tilstand i de fredede bygninger I BYFO var vi bekymret for konsekvenserne af gennemgangen: Ville det betyde affredninger af en mængde af medlemmernes huse? Ville medlemmerne blive pålagt at reetablere uhensigtsmæssige bygningsændringer foretaget efter 1980? Ville vore medlemmer føle den private ejendomsret anfægtet, når Kulturarvsstyrelsens medarbejdere mødte op med ret til at kræve samtlige døre åbnet og vel at mærke i medlemmernes private hjem. Og hvad med registreringsmetoden? En gennemgang ville jo ikke være noget værd uden en eller anden form for registrering. Fotografering med digitalt kamera i folks private hjem er et følsomt emne, også selv om motiverne kun søges rettet mod arkitektoniske detaljer. Modstanden mod fotografering i private hjem blev drøftet med Kulturarvsstyrelsens kontorchef, der havde forståelse for problemstillingen. Man undersøgte i Justitsministeriet, hvorvidt ejere kunne undslå sig fotografering som registreringsværktøj. Herfra lød svaret, at digital fotografering nu betragtes som værende gængs registreringsmetode. Herefter blev aftalen, at styrelsens medarbejdere kun tog billeder efter ejerens accept og naturligvis kun af bygningsdetaljer. For at berolige eventuelt bekymrede medlemmer afholdtes orienteringsmøde på Ledreborg i december måned, sammen med Kulturarvsstyrelsen. Alle medlemmer var inviteret for at høre, hvordan fredningsgennemgangen skulle foregå i praksis og for at give mulighed for at drøfte og stille spørgsmål til kontorchef Mogens Morgen og projektleder Simon Ostenfeld Pedersen. Efter at gennemgangen nu har været i gang i et halvt års tid, kan det konstateres, at der fra medlemmerne stort set kun høres positive tilkendegivelser om Kulturarvsstyrelsens besøg, og at mange medlemmer benytter besøget til at få rådgivning og drøfte eventuelle planer om bygningsændringer. I sekretariatet har vi kun modtaget ganske få henvendelser fra ejere, der har været bekymret for gennemgangen og registreringsmetoden. På et enkelt medlems foranledning er registreringsmetoden og opbevaring af fotografierne blevet yderligere afprøvet hos kammeradvokaten, der bekræftede Justitsministeriets tilkendegivelse.vedrørende medlemmernes garanti for at ingen på forespørgsel om aktindsigt vil kunne få adgang til fotografierne, har Styrelsen kun kunnet love, at alle billeder fortsat vil blive behandlet som materiale til internt brug og derfor ikke vil blive udleveret.
13 14 Tilbage står det faktum, at statens ret til indtrængen på privat område er et følsomt emne, der provokerer nogle af foreningens medlemmer, og det er derfor også BYFOs opfattelse, at det er væsentligt med en tæt, løbende dialog med Kulturarvsstyrelsen, hvor vi hele tiden drøfter og justerer de problemer, der måtte opstå undervejs. For også at give vore medlemmer vest for Storebælt mulighed for at få en grundig orientering om fredningsgennemgangen, inden de modtager et brev med anmodning om et besøg, vil der i efteråret blive afholdt endnu et orienteringsmøde. Vedrørende BYFOs bekymring for massive affredninger som konsekvens af fredningsgennemgangen ser det indtil nu ud til, at kun ganske få fredede bygninger har mistet fredningsværdier i et omfang, hvor affredning er eneste hensigtsmæssige løsning. Ikke flere midler til de fredede bygninger Som sådan bliver der ikke flere penge til de fredede bygninger i 2011. De 34,7 mio. kr., der forslås afsat til området, er en almindelig fremskrivning af de 34 mio. kr. fra 2010. Bygningsfredningsloven pålægger ejeren af en fredet bygning, at bygningen vedligeholdes i overensstemmelse med samfundets ønsker dvs. efter fredningsmyndighedernes anvisninger. Vedligeholdelsen af disse bygninger er derfor langt mere omkostningstung i forhold til ikke fredede bygninger, idet Kulturarvsstyrelsen stiller krav til materialer og metoder, som fordyrer istandsættelse markant. Det beløb, der er tilført de 9000 fredede bygninger fra samfundets side i direkte støtte, er ikke steget siden 1984. Bortset fra en ekstra bevilling på 6 mio. kr. i tre år har beløbet ligget på godt 30 mio. kr. siden 84. Ifølge Danmarks Statistik er byggeomkostningsindekset for boliger steget fra 60 i 1987 til 120,7 i 2008. Såfremt midlerne til direkte tilskud havde fulgt udviklingen i samfundet, ville de 30 mio.kr., der var til rådighed i 1987, være blevet til 60,35 mio. kr. i 2008 dvs. en fordobling. Eller sagt på en anden måde: de direkte tilskud er reelt næsten halveret. De fredede bygninger udgør en væsentlig del af den danske kulturarv, så det bør anses for en national opgave at være med til at bevare den. Som det fremgår, er der tale om markante økonomiske forringelser, som kræver handling, hvis ikke væsentlige fredningsværdier skal gå tabt for eftertiden. Analyse af Kulturarvsstyrelsens interessenters opfattelse af samarbejdet med styrelsen I slutningen af 2010 gennemførte Rambøll en kombineret bruger- og interessentanalyse for/af Kulturarvsstyrelsen. Formålet med analysen var at afdække relationerne mellem styrelsen og dens væsentligste eksterne interessenter. Interessenter og samarbejdspartnere blev interviewet face to face eller baseret på spørgeskemaer. Fra BYFO deltog Gitte Spies og Birthe Iuel. Fra BYFO blev der især lagt vægt på: // at der tages yderligere hånd om sagsbehandlingen, så den bliver mere smidig, hurtigere og mere transparent. Vi ønsker overordnede og klare retningslinjer samt mere udførlige begrundelser for Styrelsens afgørelser i byggesager. // at styrelsen ikke spreder sig over for bredt et felt i forhold til de ressourcer, der rådes over. Myndighedsarbejdet, herunder byggesagsarbejdet bør prioriteres. // at vi mener, der er et urealiseret potentiale i et partnerskab med Styrelsen. BYFO kunne f.eks. påtage sig at hjælpe ansøgere med deres ansøgninger, ligesom foreningen kunne påtage sig en del af formidlingen af bygningerne overfor ejerne. // at et mere konstruktivt samarbejde styrelsen og BYFO imellem kunne opnås, hvis man ved f.eks. faste møder fik information om fremtidige initiativer og udviklingsplaner. Ved læsning af rapporten var det tydeligt, at vi ikke stod alene med vores ønsker. Og netop sagsbehandlingen var det indsatsområde, hvor de fleste interessenter mest markant gav udtryk for, at der kan forbedres. Det gjorde sig ikke kun gældende for de interessenter, der har brugerinteresse i området, men også fra departementets side. Efterfølgende har Kulturarvsstyrelsens ny direktør, tidligere vicedirektør Anne Mette Rahbæk, taget skridt til et tættere samarbejde med BYFO, hvori indgår regelmæssige møder mellem Styrelsen og BYFO. Det første møde blev holdt før sommerferien, hvor BYFO blev bedt om inspirationsmateriale til korte instruktionsvideoer, som Styrelsen ønsker at producere som hjælp til ejerne, når de skal ansøge om byggesagstilladelser, hvis de vil vide noget om Styrelsens arbejde med bygningerne, herunder om fredningsgennemgangen og endelig, hvis de vil vide noget om sagsgangen ved byggesager. BYFO ser med tilfredshed på styrelsens vilje til et styrket samarbejde parterne imellem. Følgegruppe vedrørende byggevaredirektivet BYFO har ved Gitte Spies været repræsenteret i en følgegruppe under Erhvervs- og Byggestyrelsen vedrørende genforhandling af byggevaredirektivet For BYFOs vedkommende var det i særdeleshed reglerne vedrørende CE-mærkning, der havde interesse. Øgede omkostninger forbundet med CE-mærkning ville gøre det svært for mange mindre snedker- og tømrervirksomheder at levere vinduer og døre til fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor seriefremstillede produkter sjældent kan anvendes. Eftersom krav om CE-mærkning af særligt tilpassede bygningsdele ville få alvorlige konsekvenser for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger, har BYFO arbejdet for, at individuelt fremstillede bygningselementer til restaureringsopgaver blev undtaget CE-mærkningskravet. I skrivende stund ser det ud til, at ikke alene fredede bygninger, men også bevaringsværdige bygninger i et endnu ikke endeligt fastlagt omfang vil blive undtaget reglerne, hvilket BYFO kun kan være tilfreds med. Ejerlejligheder og forfald-pr-år De nugældende regler forhindrer anvendelse af forfald-pr-år på ejerlejligheder, der bebos af ejeren selv. Udlejes den pågældende lejlighed eller anvendes den til erhverv, kan forfald-pr-år ordningen imidlertid godt benyttes. Der er tale om et misforhold, som helt savner logisk begrundelse. Ejere, der bebor deres fredede lejlighed, bør omfattes af reglerne, så de i lighed med alle andre ejere af fredede bygninger får mulighed for fradrag for istandsættelsesudgifter i henhold til forfald-pr-år. BYFO arbejder målrettet på en ændring af de skattemæssige vilkår for fredede ejerlejligheder og har inden for de seneste par år fået tilkendegivelser fra både kulturministeriet og skatteministeriet om, at man ser positivt på at lade forfald-pr-år ordningen omfatte ejerlejlighederne, men at man set i lyset af den aktuelle statsfinansielle situation ikke vil prioritere en ændring netop nu. BYFOs Romerske Legat Med oprettelsen sidste år af BYFOs Romerske Legat, ønsker foreningen at støtte op om uddannelsen af arkitekter med netop de kompetencer, der skal til for at håndtere arbejdet med at bevare og udvikle de mange historiske bygninger, vi har omkring os. Legatet er på 15.000 kr. og skal, som navnet antyder, gå til en igangsættende og inspirerende dannelsesrejse til Rom. Rom er valgt, fordi de klassiske traditioner har stor betydning for tolkning af arkitektoniske kvaliteter, og netop i det romerske har vores nordiske arkitektur på mange måder sit fundament. Legatkomiteen består af de to professorer i restaurering ved henholdsvis Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole, Kulturarvsstyrelsens kontorchef, en praktiserende restaureringsarkitekt samt BYFOs formand. Der kan uddeles op til to legatportioner årligt på hver 15.000 kr. Legaterne kan ikke søges, men alene opnås ved indstilling fra legatkomiteen. Komiteen valgte i juni måned at uddele legatet til Eva Marie Juul Tønning, fra Arkitektskolen Aarhus for et projekt, hvor hun indretter en fuldt moderne og indholdsmæssigt opgraderet ny udgave af de tidligere kendte husholdningsskoler i et funktionstømt andelsmejeri. De to legatmodtagere fra sidste år har begge benyttet sig af legatets mulighed for at studere arkitektur i Rom. Den ene af legatmodtagerne Maria Wedel Gjelstrup er nu ansat i Kulturarvsstyrelsen, hvor hun er en del af det hold, der tager rundt og registrerer BYFOs medlemmers fredede bygninger.
15 16 Restaureringsarkitektuddannelsen Også i år har der været afholdt dialogmøde mellem BYFOs formand og Kunstakademiets Arkitektskole ved rektor Sven Felding og professor Christoffer Harlang. På mødet orienterede parterne hinanden om de tiltag henholdsvis BYFO og skolen har igang eller planlægger for at styrke det bygningskulturelle område. Især de to arkitektskolers prioritering af restaureringsarkitektuddannelsen, har BYFOs bevågenhed. Kunstakademiets Arkitektskole Efter nogle år med behersket tilslutning til restaureringsuddannelsen er det derfor glædeligt, at de studerende nu strømmer til kandidatprogrammet: Kulturarv, Transformation og Restaurering på Kunstakademiets Arkitektskole. Der meldes om over 80 studerende, der ønsker at tilmelde sig overbygningen fra september 2011, og afdelingen er nu Arkitektskolens mest populære. I BYFO glæder vi os over denne udvikling i betragtning af, at området for bare ganske få år siden såvel fra skolens ledelse som fra de studerende havde meget ringe bevågenhed. Arkitektskolen Århus I den årrække, hvor Kunstakademiets Arkitektskole ikke syntes at prioritere fagområdet særligt højt, var det af stor betydning, at uddannelsen af kompetente arkitekter indenfor arkitektonisk kulturarv var sikret på Arkitektskolen Århus, som i mange år også internationalt har været anerkendt for at uddanne arkitekter med høje faglige kompetencer. Imidlertid kom der i efteråret melding om, at man på Arkitektskolen Århus planlægger en grundlæggende strukturændring og nyorganisering af undervisningen med fare for udvanding af fagområdet Arkitektonisk Kulturarv. Derfor opfordrede BYFO i september 2010 rektor Torben Nielsen til at fastholde og udvikle de institutionelle og tidsmæssige rammer, der er skal til for at sikre den nødvendige uddannelse indenfor fagområdet Arkitektonisk Kulturarv. BYFO mener, det er særdeles vigtigt for ejerne af de fredede bygninger, at de arkitekter, der skal rådgive i vedligeholdelse og udvikling af de fredede bygninger, fortsat behersker de grundlæggende restaureringsdiscipliner: Metode, undersøgelse, dokumentation, værdisætning, programmering og formidling, som netop er blevet udviklet og styrket på Arkitektskolen Århus til i dag. BYFO følger således de nye faglige strukturændringer på Arkitektskolen med stor interesse og havde håbet, at det hidtidige høje niveau kunne fastholdes og måske oven i købet øges. Desværre ser de nye ændringer ud til at reducere uddannelsen til en kandidatuddannelse af reelt kun to års varighed, og antallet af studerende, der kan optages, er nu reduceret til 30, selv om langt flere studerende søger. Metrobyggeriet og de fredede bygninger Byggelovens 12 bestemmer, at der ved udgravning, ændring af terrænhøjde og lignende skal træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde og bygninger. til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet. BYFO arbejder for en ændring af denne bestemmelse, der i forhold til ejere af fredede bygninger forekommer ganske urimelig. I forhold til Metrobyggeriet har BYFO været i dialog med Metroselskabet omkring sikring af de fredede bygninger, der ligger tæt på linjeføringen, skakte og stationer. Metroselskabet og dets entreprenørselskaber registrerer alle bygninger, der ligger inden for et bredt bælte omkring hele Cityringen. De fredede og andre udsatte bygninger bliver grundigt gennemgået og løbende observeret. Hvis man som ejer eller bruger af en ejendom inden for denne zone har kendskab til tidligere skader eller svækkelser, som øger risikoen for skader i forbindelse med arbejdet på Cityringen, er Metroselskabet meget interesseret i en henvendelse. Få yderligere informationer på www.m.dk/cityringen (man finder den ansvarlige for nabokontakten ved den kommende byggeplads ved at klikke på oversigtskortet). Kontakt BYFO i tilfælde af problemer. Samarbejde med ejendomsmæglere Det er vigtigt, at ejendomsmæglerne kan rådgive om forfald-pr-år ordningen og de øvrige forhold, der gør sig gældende for ejere af fredede bygninger. Sekretariatet får heldigvis mange henvendelser fra ejendomsmæglere, der ønsker oplysninger om de specielle regler og vilkår, der gælder for ejere af fredede bygninger. Samtidig er det sekretariatets erfaring, at en del ejendomsmæglere og dermed en del købere ikke er fuldt ud informerede om de særlige omstændigheder. Det er der nu rådet bod på, idet Dansk Ejendomsmæglerforening har sat fokus på sagen ikke mindst i deres medlemsblad. Initiativet resulterede som ovenfor nævnt i et væld af henvendelser til BYFOs sekretariat fra interesserede ejendomsmæglere over hele landet. Der er hermed etableret god kontakt til en lang række ejendomsmæglere, der fremover uden tvivl vil have større fokus på fredede bygninger og deres potentielle købere, og som ikke vil tøve med at kontakte sekretariatet for yderligere generel eller konkret information. Høringssvar I det forgangne år har arbejdet med høringssvar stået centralt for sekretariatet. Foreningen vil fortsat have fokus på høringer, der er en oplagt mulighed for at styrke foreningens positionering og præge politikken på området. Byggelovens 12, stk. 2 hjemler imidlertid mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal afholde en forholdsmæssig del eller efter omstændighederne hele udgiften
17 18 Møder med politikere Blandt forskellige kontakter i det forløbne år skal især fremhæves drøftelser med Britta Schall Holberg, der de senere år har talt de fredede bygninger og ejernes sag på Christiansborg. Konferencer, seminarer etc. Foreningen har ved bestyrelsesmedlemmer og/eller sekretariatsmedarbejdere blandt andet deltaget i Kulturarvsstyrelsens og arkitektskolernes restaureringsseminar, DGHs årsmøde, Tolvmandssektionens årsmøde, Vestsjællands Kulturmiljøråd, diverse seminarer, kurser og konferencer under Bygningskultur 2015, herunder om bygningskulturarven i planstrategien samt UEHHAs årsmøde i Irland. BYGNINGSKULTUR DANMARK // Bygningskultur Danmark har i det forløbne år fortsat koncentreret sig om at udvikle og gennemføre projekter, der alle slutter op om Bygningskultur Danmarks vision om at gøre bygningskultur til en folkesag. Ikke færre end 14 projekter blev enten planlagt, holdt i gang eller gennemført og afsluttet i det forløbne år. Alle sammen projekter, der understøtter folkesagsarbejdet generelt eller målrettet udvalgte grupper i befolkningen. Af speciel interesse for BYFOs medlemmer kan nævnes udgivelsen af Energiguiden og Bevaringsguiden for Bedre Byggeskiks-huse, der begge indtil nu er trykt i 7000 eksemplarer. Publikationerne er sendt ud til alle BYFOs medlemmer og flere kan rekvireres gratis på www.bygningskultur.dk til håndværkere og andre, der måtte have glæde af guiden, blot betaler man selv forsendelsesomkostningerne. Guiderne er skrevet af restaureringsarkitekt Jeanne Brüel og redigeret i et samarbejde med Bygningskultur Danmarks Byggetekniske udvalg. Også foreningens portal, www.bygningskultur.dk kan være til nytte for BYFOs medlemmer. Her formidles foreningens projekter og alle nyheder, arrangementer og indlæg, som er af bygningskulturel interesse. Ca. hver 14. dag udsendes nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig på portalen. Har man brug for en rådgiver eller håndværker, herunder også specialhåndværker, indeholder portalen en database med navne og adresser herpå. Portalen indeholder også et afstemningsmodul, hvor der i det forløbne år er gennemført afstemning om Danmarks smukkeste landsby og afstemning om, hvorvidt samfundet prioriterer tilstrækkeligt med midler til de fredede bygninger. Som en del af BDKs public service aktiviteter kan BYFOs medlemmer og i øvrigt alle andre, der måtte have spørgsmål til deres bygninger af æstetisk, byggeteknisk eller lovgivningsmæssig art, stille spørgsmål til BDKs restaureringsarkitekt, Maja Svane i Jyllandsposten. I bestræbelse på at sikre ejerne, af blandt andet de fredede bygninger, kvalificerede håndværkere fremover, støtter Bygningskultur Danmark op om Restaureringshåndværkeruddannelsen på Odense Tekniske Skole. BYFOs formand har sæde i den referencegruppe, der er tilknyttet uddannelsesforløbet, ligesom foreningen også ved Maja Svane har bidraget med undervisning i restaureringstekniske fag. Derudover har foreningen afholdt seminar om opretholdelse af bevaringsværdierne i forbindelse med renovering, herunder også energirenovering i 40 ernes og 50 ernes almene boliger. Det samme tema demonstreres i forbindelse med Almene Boligdage, en messe der afholdes i Bella Centeret i begyndelsen af september, og som BDK gennemfører sammen med Landsbyggefonden, BYG-ERFA, MURO og Odense Tekniske Skole. På Arkitekturens dag deltog BDK i Arkitekturens dag med temaet forstadsliv og i forbindelse med Golden Days 1700- tals festival landet over deltog foreningen med en Laurits de Thura udstilling samt filmforevisninger og foredrag v/ Niels Vest med filmene Himmelstigen og Eigtved Arkitekten der blev væk. Derudover skal også nævnes, at det med generøse bidrag fra Grundejernes Investeringsfond, Realdania, Dreyers fond og Åse og Ejnar Danielsens fond er lykkedes at samle 4,4 mio. kr. til gennemførelsen af en TV-serie om bygningskultur. Serien omfatter 8 udsendelser og planlægges vist på DR1 i primetime i 2013. Bygningskultur Danmark består af 28 medlemmer, med tilsammen langt over 100.000 medlemmer. Foreningens vedtægter er i det forløbne år ændret, således at foreningens øverste organ udgøres af generalforsamlingen, der nedsætter en bestyrelse. Som henholdsvis den største landsdækkende ejerforening og idealistiske forening, har BYFO og Landsforeningen indstillingsret til formands og næstformandsposten. BYFOs formand er formand for BDK og forestår samtidig daglig ledelse og drift af foreningens sekretariat sammen med projektleder Johan Hage. KULTURARVSSTYRELSEN // Kulturarvsdage Kulturarvsdage var i 2009 og 2010 en landsdækkende kampagne koordineret af Kulturarvsstyrelsen, begge år afholdt den anden weekend i september. Her blev kulturarven formidlet bredt og populært ved arrangementer landet over, takket være samarbejde med engagerede kulturinstitutioner, ejere, kommuner og i 2010, Forsvaret. Kulturarvsdage var i årene Danmarks bidrag til De Europæiske Kulturarvsdage. Kampagnen fortsætter ikke i 2011. Kulturarvsstyrelsen og Det særlige Bygningssyn Det Særlige Bygningssyn er kulturministerens rådgivende organ i bygningsfrednings- og bevaringsspørgsmål. Hvert år behandles et stort antal byggesager i Kulturarvsstyrelsen nærmere bestemt et sted mellem 1.400 og 2.000. De vigtigste forelægges Det Særlige Bygningssyn, hvis udtalelser anvendes som rettesnor for sagsbehandlingen i øvrige byggesager. Efter indstilling fra Det Særlige Bygningssyn har Kulturarvsstyrelsen i det forløbne år foretaget 16 nyfredninger, 1 fredningsudvidelse og 2 fredningsophævelser. De omtalte sager kan alle ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside: www.kuas.dk.
19 ØVRIGE SAMARBEJDSPARTNERE // Indland Danske Godser og Herregårde og Tolvmandssektionen under Fødevarer og Landbrug Folketingets beslutning om at samtlige fredede bygninger skulle registreres, gav, efter fredningsgennemgangen havde været i gang i nogle måneder, anledning til en del drøftelser mellem BYFO og Tolvmandssektionen under Fødevarer og Landbrug samt danske Godser og Herregårde, for så vidt angår Kulturarvsstyrelsens metode til registrering af bevaringsværdierne. Allerede inden fredningsgennemgangen tog sin begyndelse, påpegede BYFO problemstillingen angående fotoregistrering for Kulturarvsstyrelsen, hvorfor Justitsministeriet blev hørt i sagen og resultatet offentliggjort på blandt andet et medlemsmøde afholdt på Ledreborg. Alligevel vakte anvendelse af fotoregistrering i medlemmernes private hjem bekymring blandt visse af foreningernes medlemmer, hvorfor BYFO endnu engang bad Kulturarvsstyrelsen redegøre for det lovmæssige grundlag herfor. Styrelsen bad i den forbindelse Kammeradvokaten bekræfte registreringsmetodens legitimitet. Foreningen Bevaringsværdige Bygninger Efter opdatering af foreningen Bevaringsværdige Bygningers hjemmeside ansøgte og opnåede foreningen sponsormidler fra henholdsvis Grundejernes Investeringsfond og Nykredit til udgivelse af publikation vedrørende Bevaringsværdige Bygninger i landdistrikterne. Indsatsen skal ses som opfølgning på og støtte til den af Realdania og Kulturarvsstyrelsen støttede femårige kampagne Bygningskultur 2015, hvor også foreningen Bevaringsværdige Bygninger v/ Birthe Iuel har sæde i koordinationsgruppen. William O. Berntsens fond William O. Berntsens fond kan yde støtte til fredede bygninger på landet. I årene 2004 2010 er der udbetalt over 17,5 millioner kr. i tilskud til bevaring, restaurering og fornyelse af henholdsvis interiører og eksteriører (tag, fag, og vinduer m.v.). Støtte fra Fonden har indtil videre i vidt omfang forudsat en selvfinansiering fra støttemodtager på mindst 50 % (dvs. efter støtte fra evt. andre kilder for eksempel Kulturarvsstyrelsen). Derudover er det normalt en forudsætning, at det støtteberettigede projekt er anmeldt til og senere bliver godkendt af Kulturarvsstyrelsen både for så vidt angår igangsættelse og senere færdigmelding. Af ca. 230 ansøgninger er ca. 130 ansøgninger imødekommet. En del af de ansøgninger, der ikke har kunnet imødekommes, stammer fra ansøgere, der nok ejede fredede bygninger, men bygningerne var ikke eller kunne ikke betragtes som beliggende på landet. Fonden kan således efter formålsbestemmelsen ikke støtte fredede byhuse. Annoncering af uddelinger til fredede ejendomme på landet og angivelse af de arbejder, der det pågældende år ydes støtte til, annonceres normalt i BYFO NYT. Udland UEHHA European Historic Houses (UEHHA) udgør de europæiske ejerforeningers fællesrepræsentation i 20 lande med tilsammen 50.000 væsentlige historiske huse, herunder også haver og parker. Det er foreningens formål at være både Europakommissionen og Europarådet behjælpelig i udformningen af politikker vedrørende den europæiske byggede kulturarv samt at være forum for og yde støtte til medlemslandenes ejerorganisationer. Foreningen har i 2010 og 2011 især haft sit fokus rettet mod: // Momsfritagelse på vedligeholdelse af privatejede historiske bygninger // Ulovlig handel med kulturgenstande over landegrænser // At fremme en hensigtsmæssig balance mellem opretholdelse af bevaringsværdierne og Bygningsreglementets energikrav // Turisme, herunder især at skabe politisk bevidsthed om de historiske huses afledede værdiskabende effekt i et bredt udsnit af lokalt beliggende små og mellemstore virksomheder (SME).
21 22 BYFOs formand Birthe Iuel har sæde i forretningsudvalget, der også omfatter medlemmer fra Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland og Belgien. I forbindelse med Rodolphe de Looz-Corswarems overtagelse af formandskabet fra Ghislain d Ursel besluttedes det at udsende nyhedsbrev fire gange om året til blandt andet medlemsorganisationerne. Det første nyhedsbrev kunne læses i BYFOs nyhedsbrev udsendt i juni måned. Efter årsmødet i Dublin i oktober 2010 afholdtes konference med emnet Sustainable Management and Patronomy of Historic Houses. Blandt mange interessante indlæg, hørtes også et dansk bidrag af Peter Tom-Petersen fra Dansk Bygningsarv. TAK // BYFOs bestyrelse skal takke alle, der i årets løb har støttet foreningen, og med hvem foreningen har samarbejdet. Bestyrelsen skal samtidig byde nye samarbejdspartnere og medlemmer velkommen. Formandens mundtlige årsberetning på generalforsamlingen på Broholm Som aftalt på generalforsamlingen forrige år på Ledreborg har foreningens årsberetning ligget på hjemmesiden i to uger. Da alle forhåbentligt har haft mulighed for at orientere sig i den, er min mundtlige beretning derfor blot en uddybning af emner, som vi mener, måtte have medlemmernes særlige interesse. // Jeg vil især koncentrere mig om Kulturarvsstyrelsens gennemgang af de fredede bygninger, herunder samarbejdet mellem BYFO og Kulturarvsstyrelsen. Derudover vil jeg orientere om den manglende sammenhæng i de færre og færre midler, der er til stede for ejerne - og Styrelsens stadigt mere skærpede krav til bygningernes istandsættelse. 1918 vedtager den første bygningsfredningslov. Selv fra højre side af Folketinget lød det fra den konservative godsejer Sporon Fiedler, at bestemmelserne var nødvendige, fordi disse gamle Bygninger ikke i almindelig Forstand er Enkeltmandseje. Da vi nåede til 1980, havde man fredet ca. 9000 bygninger. Vi kender sondringen mellem A og B fredninger, hvor A-fredningerne var totalfredninger og B-fredningerne udvendige fredninger, hvor man dog alligevel for B-fredningernes vedkommende skulle orientere staten om de ændringer, man foretog indvendigt. Det var der dog sjældent nogen, der gjorde. Ud af de ca. 9000 fredninger var kun ca. 1000 A-fredninger. I 1980 besluttede man at nedlægge dette system og bestemte, at alle fredede bygninger fra nu af var fredet indvendigt som udvendigt. Årsagen til dette skridt var, dels at man var klar over, at masser af B-fredninger stadig havde værdifuldt interiør det var før developernes tid og man ønskede at redde det, som reddes kunne, dels at man ikke havde ressourcer dengang til at gennemgå alle bygningerne og udvælge de bedste, der kunne A-fredes. Når man på denne måde totalfredede alle de tidligere B-fredninger, blev resultatet uundgåeligt, at man fik fredet en del bygninger, som for længst var ombygget og umiddelbart syntes at have mistet deres indvendige fredningsværdier. Disse bygninger har siden været genstand for både ejeres og sagsbehandleres frustrationer. Ejerne mente ikke at kunne se nogle reelle fredningsværdier og kunne derfor heller ikke se fornuften i at skulle spørge om lov til at foretage bygningsændringer. Især developerne kunne hurtigt se gevinsten i at transformere en gammel københavnerejendom om til smarte lejligheder og mente, det måtte være en smal sag at få de ønskede byggetilladelser. De var bare ikke klar over, at ifølge loven var alle de nedsænkede listelofter, gipsvæggene, papdørene og pladegulvene fredet. Og sagsbehandlerne, de rev sig i håret for hvor lå de reelle fredningsværdier henne? Man måtte have fat i de gamle tegninger, og man måtte ind bagved for at se, om de oprindelige paneler, gulve, stuklofter stadig lå der, og man måtte finde den oprindelige planløsning frem. Det er nu ved at være et år siden Kulturarvsstyrelsen iværksatte gennemgangen af de fredede bygninger. I begyndelsen var det planen at gennemgå landet fra den ene ende til den anden, men ret hurtigt blev gennemgangen præget af, hvilke kommuner der ønskede at benytte sig af fredningskaravanens pr-værdi i markedsføring af bygningskulturområdet. Da et enigt folketing forrige år bevilgede 16,5 mio. kr. til en gennemgang af de fredede bygninger, sluttede Realdania op om dette initiativ ved at bevilge godt 27 mio. kr. til en opprioritering af arbejdet med de bevaringsværdige bygninger, som man i dag mener repræsenterer et sted mellem 300-500.000 bygninger. Realdanias bevilling går dels til forskning indenfor området, dels til en indsats rettet mod kommunerne for at få dem til at tage hånd om de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne er myndighed for og har således også ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, men mange kommuner har endnu ikke forstået, hvor væsentligt det er, at de passer på den lokale bygningskultur og har heller ikke kompetencerne til at gennemføre de lokalplaner og det rådgivningsarbejde, der skal til og i særdeleshed har de ikke afsat de midler, der skal til for at kunne yde ejerne den nødvendige støtte, når lokalplanene skal følges. Det sidste er jeg som medlem af kampagnens koordinationsgruppe meget optaget af får et større fokus. Men de fredede bygninger er, som vi ved, underlagt statens myndighed og dermed også dens tilsyn. Siden den første bygningsfredningslov blev vedtaget i 1918, har en stor del af bygningerne dog aldrig været besigtiget, også selv om det af loven fremgår, at den til enhver tid siddende myndighed har tilsynspligt med bygningerne. Jeg har netop læst Bygningsfredningslovens historie, dens forhistorie og de overvejelser, man gjorde sig både før og efter dens vedtagelse. Interessen for kulturarven startede i Frankrig og Tyskland, hvor det efter Napoleonskrigene ikke mere alene drejede sig om de store historiske begivenheder eller personer, men lige så meget folkets historie under ét, udtrykt i et bredere begreb: Kulturhistorien. I Danmark gav denne interesse sig udtryk i indførelsen af kirketilsynsloven i 1861. Derefter kan man læse, hvordan bevidstheden stiger om især vores middelalderlige bygninger. Og fremtrædende mænd også politikere, både til venstre og højre i folketingssalen drøfter vigtigheden af en lov til beskyttelsen af landets væsentligste bygninger. Anfægtelsen af den private ejendomsret afholder dog igen og igen politikerne fra at gennemføre en egentlig fredningslov, indtil nogle store nedrivninger i den grad sætter sindene i kog, og et enigt folketing derfor i
23 24 Hele denne proces har givet anledning til mange meget utilfredse ejere. Her mente man jo lige, man stod med en fredet bygning, der ikke var meget at passe på og derfor kunne tåle en masse. Og her havde man allerede brugt i 1000-vis af kroner på at få en arkitekt til at lave et fantastisk projekt og så kom Styrelsens sagsbehandler og satte en stopper for det hele, fordi han eller hun mente, at det væsentligste var at finde skjulte fredningsværdier frem. Den slags episoder håber vi, fredningsgennemgangen vil forhindre fremover. Nu bliver alle bygninger beskrevet ikke ned i mindste detalje, men alligevel sådan, at alle parter har et overblik over, hvor de væsentligste fredningsværdier ligger. Det betyder, at ejerne derfor allerede i en indledende byggefase har en fornemmelse af, hvor begrænsningerne ligger for, hvad bygningen kan tåle af ændringer, og vi undgår forhåbentligt uforståelige afslag til byggeplaner, fordi ejerne fremover selv har fornemmelse for, hvad bygningerne kan tåle. Styrelsen selv ser frem til for første gang nogensinde at få et samlet overblik over de fredede bygninger, // så man kan få et overblik over fredningsværdiernes tilstand i bygningerne. // så man kan sætte ressourcerne ind på de særligt umistelige bygninger // så man kan gennemføre en hurtigere og mere smidig sagsbehandling Fredningsgennemgangen har nu været i gang i ca. et år. Gennemgangen er tilsyneladende forløbet til ejernes tilfredshed. Kun ved den anvendte registreringsmetode har der været stillet spørgsmål. Allerede inden gennemgangen gik i gang, pointerede vi, at der kunne opstå problemer med fotografering i folks private hjem, og derfor advarede vi Styrelsen mod at bruge denne metode. Imidlertid har kun ganske enkelte ejere ytret modvilje mod fotografering. Trods både justitsministeriets og kammeradvokatens accept af fotografering som registreringsværkstøj har styrelsen hele vejen valgt at tage behørigt hensyn til ejernes ønsker. Når alle bygninger er gennemgået og beskrevet, vil ejerne få tilbudt handlingsplaner. Fra BYFOs side anbefaler vi, at man tager imod tilbuddet, og ikke mindst efter at styrelsen nu har lyttet til vores ønske om, at ejerne selv kan vælge den restaureringsarkitekt, han eller hun ønsker til at udføre handlingsplanerne. For så vidt angår de midler, der er til rådighed for ejerne til vedligeholdelse af bygningerne, ser det derimod ikke lysere ud. Heller ikke for det kommende finansår er der afsat flere midler. De afsatte 34,7 mio. kr. er kun en fremskrivning af sidste års bevilling. I betragtning af de offentlige udgifters himmelflugt de senere år er det paradoksalt, at beløbet disponeret til udbetaling i direkte støtte til de fredede bygninger reelt er halveret siden 1987. Det samme gør sig gældende for forfald-pr-år fradraget, hvor skatteværdien også er halveret, så det er ikke de fredede bygninger, der er årsag til statsunderskuddet.. Det kunne have sin relevans, hvis det var blevet billigere at eje en fredet bygning, men i takt med at der er blevet færre midler til rådighed, stiller man skærpede krav til istandsættelserne, så det er ikke nogen fortalelse, når vi siger, at Kulturarvsstyrelsen stiller skærpede krav til gengæld er der færre støttemidler til ejerne. Dette paradoks er fortsat et af foreningens væsentligste indsatsområder. I det hele taget er det væsentligt, at vi vedvarende gør opmærksom på, at når bygningerne fredes, er det reelt en gratis ekspropriation af råderetten for staten. Derudover indebærer en fredning næsten altid en begrænsning i anvendelsesmulighederne af bygningen, og samtidig stilles krav om fordyrende løsninger ved istandsættelse. Når man så betænker, at visse kredse mener, at de få midler, der afsættes til hjælp til ejerne, kun bør gives betinget af en åbning for offentligheden, så hører alting op. Det er derfor heller ikke nogen fortalelse, når vi siger at Staten snupper råderetten uden erstatning til ejerne til gengæld kræver man fordyrende løsninger og gerne offentlighedens adgang. Det gamle ord om, at man må sætte tæring efter næring, er vel evigt gyldigt og gælder vel også for staten og samfundet i øvrigt. Hvis man ønsker at bevare kulturarven og stiller de højeste og mest elitære krav til bygningernes fremtræden og istandsættelsesmetoder, så må man også betale man kan ikke bare sende regningen videre til ejerne, der blot udgør en lille bitte gruppe. Det må være et fællesanliggende. Jeg skal endnu engang nævne, at vi har fået både den tidligere kulturministers og Styrelsens garanti for, at handlingsplanerne ikke bliver en betingelse for tildeling af økonomisk støtte. Planerne betragtes som en hjælp til ejerne og vil forhåbentligt tage noget af presset fra sagsbehandlingen. For netop styrelsens sagsbehandling repræsenterer et problem. Fra en miniundersøgelse foretaget blandt BYFOs medlemmer sidste år, kunne vi konkludere, at medlemmerne mener, at sagsbehandlingen bør være mere smidig, hurtigere og mere transparent. Medlemmerne ønsker også overordnede og klare retningslinjer samt mere udførlige begrundelser for Styrelsens afgørelser i byggesagerne. Undersøgelsen bekræftede kun, hvad vi vidste i forvejen, og som vi igen og igen har påpeget overfor Styrelsen. Det er derfor også med tilfredshed, at vi noterer, at Styrelsens ny direktør, Anne Mette Rahbæk, har taget skridt til et tættere samarbejde med BYFO, hvori blandt andet indgår regelmæssige møder noget BYFO længe har ønsket. De første par møder har allerede været afholdt, og efterfølgende er BYFO blevet bedt om inspirationsmateriale til korte instruktionsvideoer, som Styrelsen ønsker at producere og lægge ud på nettet som hjælp til ejerne, når de skal ansøge om byggesagstilladelser, hvis de vil have mere viden om Styrelsens arbejde med bygningerne, herunder fredningsgennemgangen, og endelig hvis de vil vide noget om sagsgangen ved byggesager. Det er gået op for os, at ejerne ofte indsender mangelfulde ansøgninger, hvilket forhaler sagsbehandlingstiderne. Det drejer sig om helt banale mangler, som vil kunne undgås ved en bedre instruktion. Derudover håber vi på, at beskrivelsen af bygningernes bærende fredningsværdier vil medføre, at der fremover vil ligge en større viden hos ejerne, som vil afholde dem fra at udfærdige ansøgninger, hvor fredningsværdierne svækkes, og som derfor resulterer i et irriterende afslag. I det hele taget er mange af de frustrationer, ejerne har haft i forbindelse med sagsbehandlingen, begrundet i manglende forståelse af og manglende viden om bygningernes fredningsværdier. Det gøres der noget ved nu. Tilsammen håber vi, at summen af de forskellige tiltag vil forbedre sagsbehandlingen til ejernes tilfredshed.
26 Som eksempel kan nævnes den komplicerede problematik omkring undertage. Vi har for øjeblikket en ejer af en herregård i Jylland, der skal omlægge taget på sine store driftsbygninger. Ejeren ønsker at lægge et fast undertag, fordi han så undgår det årlige besvær og den årlige omkostning til understrygning. Her mener Kulturarvsstyrelsen med Det Særlige Bygningssyns opbakning, at i nogle af vore renæssance bygninger bør man kunne se de smukke tagkonstruktioner fra lofterne, og de forsvinder jo delvist ved oplægning af fast undertag. Derfor vil man blandt andet ikke give tilladelse til fast undertag. Det må vel betragtes som værende et noget eksklusivt krav at stille til en enkelt ejer. Samfundet vil gerne have mulighed for at kunne nyde den rendyrkede kulturarv de smukke tagkonstruktioner og tegltaget. Det ønske er legalt nok, men hvem skal betale? Samfundets kommentar er blot: Det koster dig godt nok megen besvær og manglede mulighed for at udnytte bygningens loft kommercielt til gengæld pålægger vi dig ekstra udgifter og store tab i mistet anvendelsesmulighed og vi betaler ikke regningen. Vi mener som sagt, at der skal være en fornuftig sammenhæng mellem de krav, der stilles, og den kompensation samfundets stiller til rådighed. I sådanne situationer bliver det sværere og sværere at få øje på, at der overhovedet ér en sammenhæng. Med denne bemærkning vil jeg så slutte denne beretning af med at sige alle tak, der har bidraget til foreningens virke det seneste år. Og tak til alle I medlemmer, der med jeres hilsner og mails sender ros og opmuntrende bemærkninger. Det er langt mere værd, end I aner. Også tak til bestyrelsen for godt samarbejde og god opbakning i det forløbne år, og tak til jer i sekretariatet, der i det daglige udfører arbejdet, for jeres engagement og aldrig svigtende gode humør. Dirigenten spurgte, om der var bemærkninger eller spørgsmål til den mundtlige og skriftlige beretning. // Niels Friderichsen spurgte, om der var noget nyt om CE-mærkningskravet, der såfremt det kommer til at omfatte særligt tilpassede bygningsdele vil få alvorlige konsekvenser for mindre håndværkervirksomheder og dermed for ejere af fredede og bevaringsværdige bygninger. Gitte Spies kunne oplyse, at det nye byggevaredirektiv stadig ikke er endeligt vedtaget, men at alt tyder på, at ikke alene fredede bygninger, men også bevaringsværdige bygninger i et endnu ikke endeligt fastlagt omfang vil blive undtaget reglerne. Niels Friderichsen påpegede endvidere, at det kan være vanskeligt at få et overblik over alle de forskellige aktører på det bygningskulturelle felt og opfordrede til, at der udarbejdes en oversigt, der lægges på BYFOs hjemmeside. Birthe Iuel fandt idéen god og værd at overveje. Anne Sophie Gamborg, formand for Danske Godser og Herregårde (DGH), var glad for BYFOs arbejde, som godser og herregårde nyder godt af, men hun ville henstille til, at det ikke er op til medlemmerne selv at kontakte BYFO med diverse problemstillinger, idet hun forventede, at BYFO automatisk handler på medlemmernes vegne. Hun sigtede især til sagen om fotoregistrering i forbindelse med fredningsgennemgangen, som har udløst stor frustration hos en del medlemmer af både DGH og BYFO. Det forventes, at BYFO repræsenterer disse ejeres synspunkter overfor Kulturarvsstyrelsen også i denne sag. Birthe Iuel medgav, at det er yderst følsomt, når staten bevæger sig indover dørtrinet til folks hjem. Sagen har været drøftet længe og indgående i BYFOs bestyrelse, og en enig bestyrelse er kommet frem til, at staten må have mulighed for at registrere den fredede bygningmasse, den er offentlig myndighed for. I 2011 sker den form for registrering ved digital fotografering. Da fotografering i private hjem imidlertid af nogle opfattes som et alvorligt indgreb, problematiserede BYFO, straks fredningsgennemgangen var vedtaget, fotografering overfor Kulturavsstyrelsen. Det udvirkede en aftale om, at ejer selv kan være med under fotograferingen og i samarbejde med Styrelsen beslutte,
27 28 hvad der skal fotografes og vel at mærke kun arkitektoniske og kulturhistoriske elementer, der relaterer sig til dokumentation af fredningsværdier; Styrelsen kan ikke tage fotos af almindeligt indbo. Ejer får efterfølgende mulighed for at gennemse billederne og slette uønskede fotos. Skulle der være enkelte ejere, for hvem fotografering er ubærligt grænseoverskridende, vil Styrelsen undlade fotografering. Birthe Iuel orienterede om, at nogle få medlemmer har gjort fotografering til en principsag, hvorefter legaliteten er blevet vurderet først i justitsministeriet og senere af kammeradvokaten, som begge har udtalt, at digital fotografering nu betragtes som værende gængs registreringsmetode. Anne Sophie Gamborg spurgte, om BYFO havde set brevet fra kammeradvokaten. Birthe Iuel svarede, at det havde man ikke, men at man efter hendes opfattelse er nødt til at stole på, at en offentlig myndighed som Kulturarvsstyrelsen agerer sandfærdigt i sine udmeldinger. Birthe Iuel forklarede herefter, at billederne kun er til Styrelsens interne brug og således ikke umiddelbart udleveres ved eventuel anmodning om aktindsigt. Hun påpegede, at hackere desværre altid er en risiko, men henledte opmærksomheden på, at mange herregårdsinteriører allerede er tilgængelige via fotos i diverse herregårdsværker og ugeblade, og at det, hvis det kom til stykket, ville være langt mere fordelagtigt for personer med skumle hensigter at hacke sig ind hos diverse auktionsfirmaer på vurderingslister udfærdiget i forbindelse med generationsskifter. Bettina Castenschiold-Benzon gjorde opmærksom på, at restauranterne fuldstændig har overtaget Nyhavns solside. Da de fleste af dem er fredede, undrede det hende dagligt, hvad restauratørerne får lov til at sætte op af skæmmende skilte, guirlander. Birthe Iuel svarede, at det er en sag for Kulturarvsstyrelsen, men at hun gerne sendte en skrivelse til Styrelsen om problematikken. Marie-Pierre Boel Andersen havde en kommentar til fredningsgennemgangen og fotoregistreringen. Kulturarvsstyrelsen har udlagt registreringen til det lokale museum, og hun havde haft den ubehagelige oplevelse, at en fotograf fra museet uden hendes vidende og tilladelse havde fotograferet i kælderen. En medarbejder havde lukket vedkommende ind. Hun opfordrede Birthe Iuel til at påpege problematikken overfor Styrelsen, så andre medlemmer ikke kommer ud for det samme. Selv havde hun påtalt det overfor såvel Styrelsen som museet, der beklagede hændelsen. Leif Høegh spurgte med henvisning til fredningsgennemgangen, hvordan status på bygningerne er, især med hensyn til om der er sket mange affredninger af gamle B-fredninger. Birthe Iuel kunne oplyse, at hun kun var bekendt med to affredninger, men at det var oplagt at tage spøgsmålet op under debatten med Kulturarvsstyrelsens direktør, Anne Mette Rabæk, senere på dagen. Henrik Ahlefeldt-Laurvig opfordrede til, at man er sig bevidst, at BYFO er en ejerforening, at det bør skrives ind i vedtægterne, og at denne kendsgerning skal afspejle holdningen til fredningsgennemgangen og i særdeleshed fotoregistreringen. Dirigenten spurgte, om der var flere spørgsmål eller bemærkninger. Da dette ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten, at beretningen var taget til efterretning. Dirigenten gik herefter videre til punkt 3, regnskabsaflæggelse for 2010/11 ved Ejgild Larsen.
30 3. Regnskab // Ejgild Larsen indledte med at beklage, at lysforholdene i ridehuset umuliggjorde brug af powerpoint, og at forsamlingen derfor måtte benytte sig af det udsendte regnskab. Han gjorde herefter opmærksom på, at det regnskab, der var sendt ud, var et sammendrag af det officielle regnskab, som er underskrevet af bestyrelsen og som har en blank revisionspåtegning. Ejgild Larsen konstaterede, at BYFOs indtægter i 2010/11 er på 3.120.000 kr., hvilket er en stigning på ca. 60.000 kr. i forhold til sidste år og knap 70.000 kr. bedre end budgetteret. Regnskabets første hovedpost Gager og honorarer er steget en smule i forhold til sidste år, hvilket hovedsageligt skyldes udgifter til edb- omstrukturering i forbindelse med BYFOs pligt til fra og med i år at indberette medlemmernes forfald-pr-år fradrag til SKAT. I forhold til budgettet stemmer beløbet ganske godt. Anden hovedpost Husleje og kontorhold beløber sig til 462.000 kr., hvilket er knap 140.000 kr. mindre end sidste år og godt 50.000 kr. mindre end budgetteret. Tredje hovedpost Øvrige omkostninger er samlet set faldet med 30.000 kr., og posten er 130.000 kr. mindre end budgetteret. Resultatet før renter udgør 178.000 kr. mod 109.000 kr. sidste år og mod et budgetteret underskud på 85.000 kr. Ejgild Larsen gjorde opmærksom på, at årets lavere renteindtægter ikke skyldes en mindre formue, men et lavere renteniveau. Samlet resultat: 310.000 kr. mod sidste års 263.000 kr. og mod budgettets 40.000 kr. Balance // Ejgild Larsen konstaterede, at BYFO har en balancesum på 5,6 mio. kr. De 4,8 mio. kr. står i værdipapirer, de 500.000 kr. er likvid beholdning, og resten ca. 300.000 kr. er tilgodehavender. En flot balance, som Ejgild Larsen mente, at mange ville misunde BYFO. Gælden udgjorde ved årsafslutningen 500.000 kr. og indeholder diverse skyldige omkostninger samt feriepengehensættelser til sekretariatets medarbejdere. Egenkapitalen er på 5,1 mio. kr. mod sidste års 4,9 mio. kr. Der er dels overskuddet på 310.000 kr., og så udgør kursreguleringen af værdipapirerne en negativ post på 65.000 kr. Kursreguleringen er forskellen mellem det, BYFO oprindeligt har givet for værdipapirerne, og kursen på dem pr. 30. juni 2011. Dirigenten spurgte, om der var spørgsmål eller bemærkninger til regnskabet. Da dette ikke var tilfældet, godkendtes regnskabet. 4. Medlemskontingent // Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog uændret kontingent 500 kr. som anført i indkaldelsen. Dirigenten spurgte, om der var indvendinger. Dette var ikke tilfældet, hvorfor dirigenten fastslog, at kontingenterne var godkendt i henhold til det foreslåede.
31 32 5. Forfald-pr-år kontingent // Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog ændrede kontingenter: Fra 1.200 kr. til 1.275 kr. (Forfald-pr-år under 100.000 kr.) Fra 1.700 kr. til 1.800 kr. (Forfald-pr-år over 100.000 kr.) Dirigenten spurgte, om der var indvendinger. Dette var ikke tilfældet, hvorfor dirigenten fastslog, at kontingenterne var godkendt i henhold til det foreslåede. 6. Ejerlejligheders kontingent // Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog ejerlejligheders kontingent efter samme regelsæt. Dirigenten spurgte, om der var indvendinger. Dette var ikke tilfældet, hvorfor dirigenten fastslog, at kontingentet var godkendt i henhold til det foreslåede. Dirigenten gik herefter videre til punkt 7 og gav på ny ordet til Ejgild Larsen. 7. Driftsbudget // Ejgild Larsen indledte med at orientere om, at der på indtægtssiden budgetteres med en samlet indtægt på 3.134.000 kr. mod regnskabets 3.120.000 kr. og forklarede, at stigningen hænger sammen med de netop vedtagne kontingentforhøjelser. 9. Valg af suppleanter // Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog genvalg af Johan Pohlmann og Bue Beck. Dirigenten spurgte forsamlingen, om der var forslag fra salen. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten konstaterede herefter, at de af bestyrelsen foreslåede suppleanter var enstemmigt valgt. 10. Valg af revisor // Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslog valg af Grant Thornton, nu PwC efter fusion 1. juli 2011. Niels Friderichsen spurgte om årsagen til, at revisors navn under årsregnskabet ikke var det samme som revisors navn i årsberetningen. Gitte Spies forklarede, at det var et spørgsmål om henholdsvis udførende og overordnet revisor. Problemet er løst fra og med i år, hvor revisor er anført som selve virksomheden PwC (PriceWaterhouseCoopers). På et supplerende spørgsmål fra Niels Friderichsen kunne Gitte Spies svare, at BYFO godt kunne anbefale de pågældende revisorer, der netop var valgt på grund af deres erfaring med fredede bygninger. Der var ingen kandidater eller forslag fra salen, og dirigenten kunne konstatere, at PwC dermed var valgt. Stigningen i gager og honorarer skyldes indeksering af omkostninger samt forventet behov for ekstra medhjælp. Husleje og kontorhold er budgetteret med 500.000 kr., hvilket vil sige 30.000 mere end sidste år. Øvrige omkostninger er budgetteret med 672.000 kr., hvilket er en stigning i forhold til regnskabet på 80.000 kr. Det skyldes en række mindre justeringer, hvoraf den største er afholdelse af generalforsamlingen og udsendelse af årsberetningen. Ejgild Larsen opsummerede, der budgetteres med et overskud på 33.000 kr., efter at der indregnet en renteindtægt på 108.000 kr. Dirigenten spurgte, om der var spørgsmål til budgettet. Da det ikke var tilfældet, konstaterede dirigenten, at budgettet var taget til efterretning. 8. Valg til bestyrelsen // Dirigenten oplyste, at Birthe Iuel, Peter Thunbo, Niels Arthur Andersen og Bente Ahlefeldt var på valg, og at bestyrelsen foreslog genvalg af alle tre. Dirigenten spurgte, om der var andre kandidater. Dette var ikke tilfældet. Dirigenten konstaterede herefter, at de af bestyrelsen foreslåede kandidater var enstemmigt valgt.
33 11. Forslag fra bestyrelse eller medlemmer // Dirigenten kunne oplyse, at der ikke var indkommet forslag og konstaterede i denne forbindelse, at forslaget vedrørende vedtægtsændring, som Henrik Ahlefeldt-Laurvig havde stillet tidligere på dagen, ikke var indsendt i tide i henhold til vedtægterne. 12. Eventuelt // Dirigenten spurgte, om nogen ønskede ordet. Bente Ahlefeldt orienterede om bestyrelsens planer om at arrangere medlemsrejser til bygningskulturelt interessante rejsemål i udlandet for blandt andet at se, hvordan andre lande vedligeholder og bevarer deres værdifulde bygninger. Første tur er planlagt til sidste uge i april og går til Andrea Palladios verdenskendte villaer i Norditalien. Der vil i løbet af efteråret blive udsendt nærmere information om tilbuddet for at undersøge, om der er tilstrækkelig interesse til, at rejsen kan gennemføres. I givet fald vil der i løbet af vinteren blive afholdt et par foredrag i Bygningskulturens Hus v/ rejselederen. Disse foredrag vil være for alle medlemmer ikke kun rejsedeltagere. Dirigenten konstaterede, at ingen herefter ønskede ordet og takkede for god ro og orden. Birthe Iuel erklærede herefter den formelle del af generalforsamlingen for slut, og takkede dirigenten for en velledet generalforsamling. Afslutningsvis beklagede Birthe Iuel de problemer, der dagen igennem havde været med kulde og dårlige lyd- og lysforhold. Christian greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Dirigent Gitte Spies Referent // I forlængelse af generalforsamlingens formelle del fortalte kammerdame Anne Lütken, som er 12. generation på Broholm om stedets historie, herunder om hvordan man via blandt andet EUmidler og fondsmidler havde finansieret en gennemgribende renovering af de nedslidte bygninger, så de i dag fremstår særdeles smukke og velegnede til den hotelvirksomhed, som er en af Broholms aktiviteter. Efter frokost var der indlæg ved Kulturarvsstyrelsens nye direktør, Anne Mette Rahbæk, vedrørende fredningsgennemgangen, handlingsplaner og nye tiltag, der skal gavne samarbejdet med ejerne. Ud fra et citat fra et BYFOmedlem Det er sgu da mit hus! causerede tidl. minister og MF, Britta Schall Holberg, gennem mange år ejer af en fredet ejendom, herefter over balancen mellem den private ejendomsret og hensynet til den fælles kulturarv. Begge indlæg gav rig mulighed for spørgsmål og livlig debat. Herefter var der mulighed for at køre de få kilometer til Glorup Gods, hvor BYFOs medlemmer havde mulighed for at se den smukke hovedbygning og det enestående parkanlæg.