VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

Turismen i Hovedstadsområdet (Region Hovedstaden ekskl. Bornholm) Udgivet af: VisitDenmark Juni 2011 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900 Forfattere: Sanne Dissing Analysemedarbejder E-mail: sd@visitdenmark.com Christian Ørsted Brandt, Chefkonsulent E-mail: cb@visitdenmark.com VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 2

Indhold Sammenfatning... 4 Udvikling fra 2006 til 2008... 5 Om rapporten... 6 Kapitel 1. Turismeforbrug... 7 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter... 13 2.1. Beskæftigelse...14 2.2. Værditilvækst...18 2.3. Skatter og afgifter... 21 Kapitel 3. Udvikling... 23 3.1 Overnatningerne generelt... 23 3.2 Feriehusudlejning... 25 3.3 Forretningsovernatninger... 26 Kapitel 4. Sæsonafhængighed... 27 Kapitel 5. Markedsforventninger... 29 Kapitel 6. Turismeproduktet... 31 Bilag 1. Turismeforbrug pr kommune... 33 Bilag 2. Turismens samfundsøkonomi kommunalt... 36 3

Sammenfatning Turismen er en væsentlig økonomisk aktivitet for Hovedstadsområdet. Rapporten opgør turisternes samlede forbrug i Hovedstadsområdet til 28 mia. kr., hvilket svarer til 37 pct. af det samlede turismeforbrug i Danmark. Turismen i Danmark skaber knapt 41.600 årsværk i Hovedstadsområdet 1 svarende til 4,4 pct. af områdets samlede beskæftigelse og en værditilvækst 2 på 20 mia. kr. svarende til 3,8 pct. af områdets totale værditilvækst. Gennem turismeforbruget skabes også skatte- og afgiftsprovenu for både stat og kommuner. For Hovedstadsområdets kommuner lyder det samlede skatteprovenu skabt af turismen på 12,5 mia. kr., hvoraf 2,6 mia. kr. tilfalder kommunerne selv (ekskl. selskabsskatter, grundskyld mm. og før udligning). Oversigtstabel Hovedstadsområdet. Turismeomsætning i området Andel af områdets samlede udbud Andel af Danmarks samlede turismeomsætning Hovedstadsområdets største omsætningsmarkeder: Danmark Sverige Norge Turismeskabt værditilvækst i kommunerne 1 Andel af kommunernes samlede værditilvækst Turismeskabt skatteprovenu i kommunerne Heraf provenu til kommunerne 2 Andel af kommunernes samlede skatteprovenu Turismeskabt beskæftigelse 1 Andel af alle kommunernes beskæftigede 28 mia. kr. 1,9 pct. 37 pct. 15,3 mia. kr. 4,0 mia. kr. 1,9 mia. kr. 20 mia. kr. 3,8 pct. 13 mia. kr. 3 mia. kr. 4,9 pct. 41.572 årsværk 4,4 pct. Overnatninger i området 3 Registrerede overnatninger 2010 6.973.648 Udvikling 2009-2010 10,0 pct. Udvikling 2001-2010 26,1 pct. 1: Inkl. direkte og afledte effekter. 2: Ekskl. selskabsskatter og grundskyld og før udligning 3: Ekskl. feriehusovernatninger Kilde: VisitDenmark og Danmarks Statistik 1 Hovedstadsområdet er i denne rapport defineret som Region Hovedstaden ekskl. Bornholm 2 Værditilvækst svarer til BNP i basispriser altså eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. 4

Udvikling fra 2006 til 2008 Der blev i 2009 udarbejdet en turismeøkonomisk rapport for Danmark, baseret på turismeøkonomiske nøgletal for 2006. Både den nationale rapport omhandlende 2006 og denne regionale rapport er baseret på turismesatellitregnskabsmetoden og afledte effekter beregnet ved hjælp af den generelle ligevægtsmodel LINE. Turismesatellitregnskabet er grundlæggende en strukturstatistik, hvilket bl.a. dækker over, at metoder og kilder løbende forbedres og sammenlignelighed over tid bliver vanskeliggjort. Imidlertid er der foretaget så store ændringer i både kilder og metoder fra det forrige RTSA 2006 opgørelse, til den nugældende RTSA 2008, at der for sammenlignelighedens skyld er genberegnet et RTSA for 2006, med de kilde- og metodeændringer der trådte i kraft med RTSA 2008. Hermed bliver muligt tilnærmelsesvis, at sammenligne udviklingen i Hovedstadsområdets turismeomsætning over tid. De primære kilde- og metodeændringer som blev gennemført i 2008 og konsekvensrettet bagud, er at danskernes turismeforbrug ved ophold i eget feriehus for Hovedstadsområdet er opjusteret med godt 660 mio. kr. i 2006, mens en national nedskrivning af de udenlandske turismeindtægter har kostet Hovedstadsområdet ca. 2,8 mia. kr. i sammenligning med den oprindelige RTSA 2006. Sammenlignes den reviderede RTSA 2006 turismeomsætning med nugældende RTSA 2008, svarer det til en udvikling i turismeomsætning på 3,4 pct. i årets priser. Oversigtstabel RTSA2008, RTSA2006 og revideret RTSA2006 RTSA 2006 Revideret RTSA 2006 RTSA 2008 Udvikling 2006-2008 Turismeforbrug i Hovedstadsområdet 28.355 mio. kr. 27.127 mio. kr. 28.038 mio. kr. 3,4 pct. Andel af områdets samlede udbud 2,0 pct. 1,8 pct. 1,9 pct. 5,5 pct. Turismeomsætning pr marked: mio. kr. Danmark 12.076 13.619 15.290 12 pct. Udlandet 16.279 13.508 12.749-6 pct. heraf Sverige 5.183 3.939 3.977 1 pct. heraf Norge 2.401 1.975 1.868-5 pct. heraf Tyskland 1.419 911 905-1 pct. heraf USA 1.257 1.060 878-17 pct. heraf Storbritannien 949 831 830 0 pct. heraf Frankrig 519 427 424-1 pct. heraf Øvrige lande 4.552 3.904 3.866-1 pct. Med hensyn til turismens afledte samfundsøkonomiske effekter er LINE modellen justeret mht. håndteringen af arbejdskraften. Konsekvenser heraf er, at de afledte beskæftigelsesmæssige effekter generelt er reduceret betydeligt i forhold til 2006 versionen. Dette er altså alene noget modelteknisk og ikke et udtryk for en reel udvikling i effekterne, udover den udvikling der følger af et ændret turismeomsætningsniveau. 5

Om rapporten Denne rapport beskriver turismen i Hovedstadsområdet. Rapporten forholder sig til følgende spørgsmål: 1. Hvor stor er turismeforbruget i området og hvordan fordeler det sig? 2. Hvad er de samfundsøkonomiske effekter af turismen for Hovedstadsområdet? 3. Hvordan har udviklingen i overnatninger været? 4. Hvor sæsonafhængig er kommunens turisme? 5. Hvad er de generelle markedsforventninger 2011-2015? 6. Overnatningskapacitet og turismeproduktet i Hovedstadsområdet? Året er 2011 og 2008 De økonomiske effekter af turismen, som bl.a. er beregnet med oplysninger fra nationalregnskabet, forholder sig til år 2008. Dette år er det seneste, hvorfra der findes oplysninger fra nationalregnskabet, som er sammenholdt med turismen. Da der er tale om meget grundlæggende økonomiske og turismemæssige sammenhænge i Hovedstadsområdet som samfund og turismedestination, er det vurderingen, at tallene fortsat er aktuelle. Gennemgangen skal således ses som den pr. 2011 mest aktuelle beskrivelse af turismens struktur i Hovedstadsområdet. Gennemgangen af konjunkturudviklingen i den kommercielt overnattende turisme i Hovedstadsområdet, dvs. de registrerede overnatninger, forholder sig til perioden helt frem til og med 2010. Derudover er udviklingen i overnatningskapaciteten i Hovedstadsområdet beskrevet i kapitel 6, for så vidt antallet og kapaciteten af overnatningsvirksomheder med indregistreringspligt til Danmarks Statistik. Fremgangsmåde Rapporten er udarbejdet af VisitDenmark på grundlag af primært følgende kilder: Turismesatellitregnskabet for Danmark 2008 og den økonomiske model LINE, begge udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Registrerede overnatningstal mv. fra Danmarks Statistik TDM Forecastmodel 6

Kapitel 1. Turismeforbrug Turisternes samlede forbrug på deres ferie i Hovedstadsområdet er på i alt 28 mia. kr. Dette turismeforbrug udgør godt 37 pct. af landets samlede turismeforbrug. Det samlede udbud af varer og tjenesteydelser i området er 1.491 mia. kr., og turismen har dermed en andel på 1,9 pct. Dette er 0,3 pct. point over landsgennemsnittet. Tabel 1.1 Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner. Sorteret efter turismeforbrug. Hovedstadsområdet. 2008 Turismeforbruget Kommercielle overnatningsformer Ikke-kommercielle overnatningsformer og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud mio. kr. Pct. Danmark 36.713 38.705 75.418 4.775.603 1,6 Region Hovedstaden 13.513 16.168 29.681 1.528.166 1,9 Hovedstadsområdet 12.572 15.466 28.038 1.491.458 1,9 København 8.227 7.647 15.874 634.741 2,5 Helsingør 530 821 1.351 30.690 4,4 Gribskov 308 748 1.056 19.970 5,3 Tårnby 557 383 939 42.271 2,2 Rudersdal 322 382 704 66.546 1,1 Hillerød 252 451 703 35.655 2,0 Halsnæs 152 490 642 17.961 3,6 Gentofte 204 375 579 59.959 1,0 Frederikssund 104 453 558 24.424 2,3 Lyngby-Taarbæk 220 318 538 44.020 1,2 Frederiksberg 361 176 537 42.786 1,3 Høje-Taastrup 201 320 521 51.814 1,0 Hvidovre 185 334 519 37.564 1,4 Ballerup 167 261 428 65.727 0,7 Furesø 117 252 369 20.736 1,8 Brøndby 119 211 330 33.998 1,0 Fredensborg 46 282 328 20.720 1,6 Glostrup 143 164 307 28.486 1,1 Gladsaxe 13 255 268 59.516 0,4 Albertslund 61 161 223 24.514 0,9 Rødovre 58 154 212 20.630 1,0 Egedal 19 187 206 16.953 1,2 Herlev 56 147 203 22.311 0,9 Ishøj 73 110 182 12.757 1,4 Hørsholm 28 136 164 21.652 0,8 Dragør 47 81 128 5.831 2,2 Allerød 0 116 116 21.851 0,5 Vallensbæk 1 52 53 7.375 0,7 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 7

I Hovedstadsområdet er Københavns Kommune den absolut største turismekommune målt i forbrug. Dette er bl.a. udfald af kommunens relative størrelse, men som andel af det samlede udbud er turismen stadig større i Københavns Kommune end for gennemsnittet. Gribskov Kommune er imidlertid den kommune, der oplever det største turismeforbrug relativt til kommunens størrelse, defineret ved det samlede udbud af varer og tjenester. Hele 5,3 pct. af Gribskovs udbud bliver forbrugt af turister. Af figur 1.1. ses de kommunale turismeandele rangeret efter størrelse. Figur 1.1 Turismeandel fordelt på kommuner. Hovedstadsområdet. 2008 pct. 6 5 4 3 2 1 0 Gribskov Helsingør Halsnæs København Frederikssund Tårnby Dragør Hillerød Furesø Fredensborg Ishøj Hvidovre Frederiksberg Lyngby-Taarbæk Egedal Glostrup Rudersdal Rødovre Høje-Taastrup Brøndby Gentofte Herlev Albertslund Hørsholm Vallensbæk Ballerup Allerød Gladsaxe Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Generelt er turismeforbrug og turismeandel korreleret. Når en kommune oplever et stort turismeforbrug, vil det ofte også være i forhold til kommunens økonomiske størrelse. De fem største turismekommuner opgjort i absolut turismeforbrug er således også alle over regionsgennemsnittet i turismeandel. Undtagelserne tæller bl.a. Rudersdal, der har en relativt lille turismeandel, og Dragør, der trods et lille, absolut turismeforbrug, er relativt mere afhængig af turismen end gennemsnitligt. Den enkelte kommunes turismeforbrug kan være overvurderet, hvis de overnattende turister bruger en stor del af deres penge i andre kommuner, eller modsat undervurderet, hvis kommunen tiltrækker forbrug fra andre kommuners overnattende turister, fx i kraft af en populær attraktion med særlig tiltrækningskraft. Turismen i Hovedstadsområdet har i forhold til landet i øvrigt præget af en højere andel af turismeforbrug fra udenlandske gæster. Hele 45 pct. eller 13 mia. kr. af forbruget i Hovedstadsområdet stammer fra udlændinge, mens de øvrige 15 mia. kr. stammer fra danske gæster. Den danske andel er på landsbasis 61 pct., mens den udenlandske således er på 39 pct., når man ser på Danmark som helhed. Trækker man Hovedstadsområdet ud af de samlede danske tal, vil andelen af turismeforbruget fra udlændinge falde til hele 35 pct. for resten af landet. Det udenlandske turismeforbrug i Hovedstadsområdet stammer hovedsageligt fra svenske, norske og tyske gæster, men er generelt spredt på langt flere markeder end 8

andre destinationer i landet. Europæiske turister udgør til sammen godt 10 mia. kr. af Hovedstadsområdets turismeforbrug, hvoraf 2,2 mia. kr. i tabel 1.2 er placeret under Øvrige lande. Jvf. bilagstabel B1.1 for nærmere kommunal- og nationalitetsfordeling af turismeforbruget. Tabel 1.2 Turismeforbrug fordelt på markeder. Hovedstadsområdet. 2008 Fordeling af Hovedstadsområdets turismeforbrug pct. Fordeling af Danmarks turismeforbrug Turismeforbrug Mio. kr. I alt 28.038 100 100 Danmark 15.290 55 61 Udlændinge i alt 12.749 45 39 Sverige 3.977 14 8 Norge 1.868 7 7 Tyskland 905 3 11 USA 878 3 2 Storbritannien 830 3 3 Frankrig 424 2 1 Øvrige lande 3.866 14 13 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget i Hovedstadsområdet på rejseformål og Danmark/udland. 58 pct. eller 16 mia. kr. af turismeforbruget er fra ferieturister, mens de resterende 42 pct. eller 12 mia. kr. stammer fra forretningsrejsende. Den nationale fordeling er hhv. 66 pct. fra ferieturisme og 34 pct. fra forretningsrejsende. På forretningsrejserne er størstedelen af turismeforbruget skabt af danske forretningsrejsende (81 pct.), mens forbruget blandt ferieturister i Hovedstadsområdet i højere grad kommer fra udenlandske gæster. Den højere andel af udenlandske gæster i forhold til landsgennemsnittet, som kunne ses af tabel 1.2, er dermed gældende for begge rejsetyper. Tabel 1.3 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og Danmark/udland Hovedstadsområdet. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 28.038 100 11.873 100 16.165 100 Danmark 15.290 55 9.674 81 5.616 35 Udland 12.749 45 2.199 19 10.550 65 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Tabel 1.4 viser fordelingen af forretningsrejser og ferierejser på overnattende gæster og endagsturister. 63 pct. eller 18 mia. kr. af turismeforbruget i Hovedstadsområdet er fra overnattende gæster. Denne andel er 10 pct. point lavere end på landsbasis. Det er især de ferierejsende i Hovedstadsområdet, der adskiller sig fra landsgennemsnittet, da hele 39 pct. af deres turismeforbrug stammer fra endagsturister, mens det på landsplan blot udgør 21 pct. 9

Tabel 1.4 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer og endagsturisme samt på ferie-/forretning. Hovedstadsområdet. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 28.038 100 11.873 100 16.165 100 Overnattende gæster 17.526 63 7.670 65 9.855 61 Endagsturister 1 10.513 37 4.203 35 6.310 39 Note: Overnatninger inkluderer kommercielle og ikke-kommercielle overnatningsformer 1 Eksklusive turister, der overnatter i andre kommuner. Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. Nedenstående tabel viser fordelingen af turismeforbruget på kommercielle og ikkekommercielle overnatningsformer i Hovedstadsområdet. 45 pct. af turismeforbruget stammer fra gæster, der overnatter på kommercielle overnatningsformer, hvoraf hotelgæster på hhv. forretnings- og ferierejse har de største andele (27 og 10 pct.). Andelen af turismeforbrug fra gæster overnattende på kommercielle overnatningsformer er i Hovedstadsområdet lidt under landsgennemsnittet. Det er lejede feriehuse, der giver et mindre turismeforbrug i Hovedstadsområdet, mens hoteller fylder relativt mere i Hovedstadsområdets turismeforbrug. For de ikke-kommercielle overnatningsformer er især endagsturister på ferie af særlig betydning for Hovedstadsområdet. Disse udgør således knapt en fjerdedel af det samlede turismeforbrug. Også på ikke-kommercielt plan er feriehuse af relativt mindre betydning for Hovedstadsområdet. Tabel 1.5 Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer. Hovedstadsområdet Turismeforbrug mio. kr. Fordeling for Hovedstadsområdet pct. Fordelingen for Danmark I alt 28.038 100 100 Kommercielle i alt: 12.572 45 49 Hotel ferierelateret 2.875 10 7 Hotel forretningsrelateret 7.670 27 21 Camping 718 3 5 Vandrerhjem 266 1 1 Lejet feriehus 349 1 10 Feriecentre 13 0 1 Festival 0 0 1 Lystbåde 160 1 1 Bondegårde 56 0 0 Krydstogt 466 2 1 Ikke-kommercielle i alt: 15.466 55 51 Eget feriehus 911 3 8 Lånt sommerhus 159 1 2 Familie/venner 3.883 14 15 Endagsturister - ferie 6.310 23 14 Endagsturister - forretning 4.203 15 13 Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 10

Opgørelsen af turismeforbruget viser også, hvordan forbruget fordeler sig på forskellige produkttyper, jf. turismesatellitregnskabet. Regnskabet inddeler produkterne i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikke-turismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Turismeforbruget i Hovedstadsområdet er kendetegnet ved, at hele 71 pct. går til de turismekarakteristiske produktgrupper, herunder især transport (23 pct. point) og overnatning (19 pct. point). Specielt forretningsrejserne har et stort forbrug af de turismekarakteristiske produkter (96 pct.). Samlet set går 21 pct. af forbruget til de turismeforbundne produktgrupper (svarende til den samlede detailhandel), hvor ferierejserne har det største forbrug. På landsplan bliver 65 pct. af turismeforbruget brugt på de turismekarakteristiske produkter. Det er samtlige produktgrupper i kategorien, der er relativt vigtigere for Hovedstadsområdet. De turismeforbundne produktgrupper og ikke-turismespecifikke produkter har samme forhold som på landsplan. Tabel 1.6 Turismeforbruget fordelt på forretnings-/ferierejser og produkter Hovedstadsområdet. 2008 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt 28.038 100 11.873 100 16.166 100 Turismekarakteristiske produktgrupper 20.025 71 11.359 96 8.666 54 Heraf: Overnatning 5.368 19 4.414 37 955 6 Restaurant 3.540 13 836 7 2.704 17 Transport 6.362 23 5.156 43 1.206 7 Rejseservice 4.426 16 852 7 3.574 22 Kultur og forlystelser 329 1 101 1 228 1 Turismeforbundne produktgrupper 5.751 21 329 3 5.422 34 Heraf: Føde- og drikkevarer samt tobak 2.277 8 21 0 2.256 14 Benzin og andet brændstof 1.544 6 125 1 1.419 9 Detailhandel 146 1 13 0 133 0 Engros- og fremstillingsprodukter 1.785 6 170 1 1.615 6 Ikke-turismespecifikke produkter 2.262 8 185 2 2.077 13 Ekskl. turister, der overnatter i andre kommuner Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 11

Figur 1.2 Turismeforbruget i Hovedstadsområdet fordelt på produktgrupper 8% 21% 71% Turismekarakteristiske produkter Turismeforbundne brancher Ikke-turismespecif ikke produkter Kilde: VisitDenmarks turismesatellitregnskab. 12

Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgselen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. LINE modellen knytter alle landets virksomheder og arbejdstagere sammen og belyse turismens direkte og totale afledte effekter på tværs af alle landets kommuner (se nøgleordsforklaring i afsnit 1.1). Hvor store afledte effekter turismen skaber i en given kommune eller område, afhænger af kommunens eller området evne til at drage nytte af: 1) Kommunens eller områdets egen turisme, mht. størrelsen af den direkte turismeomsætning i området og i hvor høj grad er området selvforsynende med varer og arbejdskraft til brug for denne efterspørgsel. Hvis et område fx har en lav selvforsyningsgrad, indebærer det at effekterne fra egen turisme i højere grad forplanter til sig andre steder i landet, dér hvor varer og tjenesteydelser leveres og vice versa. Den samlede afledte effekt som en kommune eller områdes egen turismeomsætning skaber kaldes egen-effekten. En del af egen-effekten vil havne i kommunen eller området selv jf. 1) og benævnes intra-effekten, mens den resterende del vil tilfalde andre områder eller kommuner i landet, også benævnt den afgivne inter-effekt. 2) Resten af landets turisme, mht. i hvor høj grad er kommunen eller området bopæls- eller arbejdssted for varer og tjenesteydelser til brug for turismeefterspørgsel i andre områder. Den turismeafledte effekt som en kommune eller område modtager andet steds fra i landet kaldes på samme måde modtagne inter-effekter. Summen af afledte effekter i en kommune eller område er derfor en blanding af effekterne fra 1) og 2) og man kan derfor ikke direkte sammenstille turismeomsætningen i et område og så de afledte effekter. Vedrørende beskæftigelses- og provenueffekter er der endvidere den detalje, at skatteindtægter fra beskæftigelse jo følger arbejdstagerens bopælskommune, mens beskæftigelsen er opgjort på arbejdssted. De afledte effekter i en given kommune fremkommer på følgende måde jf. mekanismerne i LINE modellen: + Samlede afledte effekter fra egen turismeomsætning (egen-effekter) - Afledte effekter til andre områder/kommuner af egen turismeomsætning (afgivne inter-effekter) + Afledte effekter af egen turismeomsætning til eget område (intra-effekter) + Afledte effekter af øvr. lands turismeomsætning til eget område (modtagne inter-effekter) = Summen af afledte effekter i egen kommune eller område Ud over at belyse de samlede afledte effekter for Hovedstadsområdet og dets kommuner er egen- og intra-effekterne belyst nærmere for hhv. beskæftigelseseffekter, bruttoværditilvækst og skatteprovenu. 13

2.1. Beskæftigelse Turisternes forbrug skaber afledt beskæftigelse - her kaldt turismeskabte årsværk. Turismen i Danmark skaber afledte effekter svarende til 41.572 årsværk i Hovedstadsområdet, hvilket udgør 4,4 pct. af de i alt 951.296 beskæftigede i Hovedstadsområdet. Denne andel er 0,9 pct. point højere end for landsgennemsnittet. De turismeskabte årsværk i Hovedstadsområdet udgør 40,9 pct. af landets samlede turismeskabte beskæftigelse, og 1,4 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Turismen i Hovedstadsområdet er således af betydning for beskæftigelsen generelt. Den turismeskabte beskæftigelse er størst i København, der udgør langt over halvdelene (57 pct.) af Hovedstadsområdets samlede turismeskabte beskæftigelse. Selvom Københavns kommune i forvejen har en meget stor beskæftigelse er turismens relative beskæftigelsesmæssige betydning her langt over såvel landsgennemsnittet, som gennemsnittet for området. Tabel 2.1.1 Antal arbejdspladser skabt af turismen. Hovedstadsområdet. 2008 Turismeskabte årsværk Samlet antal beskæftigede Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune (pct.) Årsværk pct. Dansk turisme i alt 101.531 2.901.692 3,5 Region Hovedstaden 43.569 971.331 4,5 Hovedstadsområdet 41.572 951.296 4,4 København 23.567 368.114 6,4 Tårnby 2.453 31.378 7,8 Helsingør 2.109 22.772 9,3 Gribskov 1.384 12.443 11,1 Rudersdal 1.078 29.151 3,7 Hillerød 1.068 28.611 3,7 Halsnæs 917 10.494 8,7 Gentofte 812 37.446 2,2 Frederikssund 750 16.700 4,5 Lyngby-Taarbæk 740 36.092 2,0 Høje-Taastrup 735 33.248 2,2 Hvidovre 707 25.553 2,8 Frederiksberg 694 40.567 1,7 Furesø 545 13.978 3,9 Fredensborg 458 13.985 3,3 Brøndby 424 25.498 1,7 Glostrup 417 20.487 2,0 Ballerup 401 45.492 0,9 Gladsaxe 351 34.022 1,0 Albertslund 316 20.113 1,6 Egedal 296 11.689 2,5 Rødovre 294 15.493 1,9 Herlev 277 17.829 1,6 Ishøj 224 8.683 2,6 Hørsholm 209 10.483 2,0 Dragør 149 2.909 5,1 Allerød 148 13.802 1,1 Vallensbæk 49 4.267 1,2 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Opgjort i fuldtidsbeskæftigede. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 14

Selvom det ikke fremgår at tabellen, så vil beskæftigelseseffekterne i de enkelte kommuner være skabt i en kombination af beskæftigelse afledt af leverancer til det direkte turismeforbrug og af underforsyningsvirksomhed til slutforbrug. De direkte effekter er især knyttet til intra effekter, mens de indirekte og inducerede effekter især er knyttet til underleverancer. Som det fremgår af tabel 2.1 er mere end hvert 10. årsværk i Gribskov kommune mere afledt af turisme, mens også Helsingør, Halsnæs, Tårnby og Dragør er beskæftigelsesmæssige turismekommuner med en betydelig overgennemsnitligt turismebeskæftigelseseffekt. Figur 2.1 Turismeandel af samlet beskæftigelse. Hovedstadsområdet. 2008 pct. 12 10 8 6 4 Landsgennemsnit 2 0 Gribskov Helsingør Halsnæs Tårnby København Dragør Frederikssund Furesø Hillerød Rudersdal Fredensborg Hvidovre Ishøj Egedal Høje-Taastrup Gentofte Lyngby-Taarbæk Glostrup Hørsholm Rødovre Frederiksberg Brøndby Albertslund Herlev Vallensbæk Allerød Gladsaxe Ballerup Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE 21.730 job eller 52 pct. af den turismeskabte beskæftigelse i Hovedstadsområdet ligger inden for de turismekarakteristiske brancher, hvor overnatningssteder og restauranter står for de største andele. I forhold til landsgennemsnittet er andelen af turismeskabt beskæftigelse inden for de turismekarakteristiske brancher på samme niveau. Sammensætningen er imidlertid en smule anderledes, da overnatningsstederne på landsplan genererer en højere andel af den turismeskabte beskæftigelse. Til gengæld udgør den turismeskabte beskæftigelse inden for transportvirksomhederne en større andel i Hovedstadsområdet. Den resterende turismeskabte beskæftigelse i Hovedstadsområdet er fordelt mellem de turismeforbundne og ikke-turismespecifikke branchegrupper som i Danmark generelt (hhv. 21 og 26 pct.). 15

Tabel 2.1.2 Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Hovedstadsområdet. 2008 Beskæftigede Fordeling for området Fordeling for Danmark Årsværk pct. I alt 41.572 100 100 Turismekarakteristiske branchegrupper 21.730 52 53 Overnatningssteder 6.047 15 19 Restauranter og værtshuse 6.252 15 15 Transportvirksomheder 4.374 11 8 Rejseservice 3.502 8 8 Forlystelsesparker, museer mv. 1.553 4 3 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 8.932 21 21 Ikke-turismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 10.910 26 26 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. 2.1.1 Beskæftigelsens egen- og intra-effekter Som nævnt i indledningen til kapitel 2 skaber en given turismeomsætning i et område, fx kommune eller region, en samlet afledt beskæftigelseseffekt, også kaldet områdets egen-effekt. Størrelsen af egen-effekten afhænger navnlig af turismens sammensætning i området. Den samlede egen-effekt vil dels forplante sig til området selv og dels i naboområder og længere væk. Tilmed forplanter egen-effekterne sig til udlandet, dersom turismeforbruget skaber behov for importerede varer og tjenester. Hvis effekterne af en turismeomsætningen i et området skal vurderes isoleret, fx i forbindelse med en turismestrategi der sigter på en forøgelse af den samlede omsætning i nutidspriser, er det derfor nødvendigt dels at se på egen-effekten, dels hvor meget heraf der forplanter sig til området selv, intra-effekten. I tabel 2.1.3 fremgår det, at Hovedstadsområdets turismeomsætning på samlet godt 28 mia. kr. i 2008, skabte i alt knap 40.000 årsværk i og uden for eget område. Dermed skabtes der 1,4 årsværk pr omsat million eller en smule mere end landsgennemsnittet på 1,3. Ud af de 40.000 årsværk forblev de ca. 61 pct. i Hovedstadsområdet (de såkaldte intra-effekter). Ud af den samlede turismeskabte beskæftigelseseffekt for Hovedstadsområdet på 41.500 årsværk (se tabel 2.1.2), stammer altså kun de 24.300 eller 58 pct. - fra egen turismeomsætning (0,61*39.847), mens den øvrige beskæftigelseseffekt er afledt af direkte turismeforbrug uden for Hovedstadsområdet. For de enkelte kommuner i Hovedstadsområdet er der store forskelle i dels hvor stor egen-effekt turismeomsætningen skaber, dels hvor en del heraf forbliver i kommunen som intra-effekter. For de ti største turismekommuners vedkommende ses en generel høj intra-effekt på mellem 40 og 78 pct., som betyder at de relativt selvforsynende ift. turismeefterspørgslen. Til gengæld er egen effekten ikke nødvendigvis høj for de største kommuner. Mens der fx skabes 4,8 årsværk for hver mio. i turismeforbrug anvendt i Tårnby, resulterer det kun til 0,7 årsværk i Gribskov. Igen hænger egeneffekten sammen med sammensætningen af den totale turisme i kommunen, herunder om kommunen huser fx rejseservice, som har en høj omsætning pr medarbejder. 16

Tabel 2.1.3 Beskæftigelseseffektens egen- og intraeffekt, Hovedstadsområdet. 2008 (a) Turismeomsætning i Hovedstadsområdet (b) Afledt EGEN beskæftigelse af (a) Beskæftigelsesfaktor (b)/(a) Heraf INTRA andel af (b) som forbliver i forbrugskommunen mio. kr. årsværk faktor pct. Hovedstadsområdet 28.038 39.847 1,4 61 København 15.874 20.165 1,3 70 Helsingør 1.351 1.365 1,0 78 Gribskov 1.056 739 0,7 74 Tårnby 939 4.482 4,8 41 Rudersdal 704 1.084 1,5 55 Hillerød 703 793 1,1 61 Halsnæs 642 457 0,7 70 Gentofte 579 944 1,6 42 Frederikssund 558 580 1,0 58 Lyngby-Taarbæk 538 952 1,8 40 Frederiksberg 537 897 1,7 35 Høje-Taastrup 521 1.032 2,0 25 Hvidovre 519 694 1,3 42 Ballerup 428 1.282 3,0 13 Furesø 369 314 0,9 57 Brøndby 330 578 1,8 22 Fredensborg 328 468 1,4 43 Glostrup 307 438 1,4 28 Gladsaxe 268 482 1,8 27 Albertslund 223 528 2,4 22 Rødovre 212 359 1,7 30 Egedal 206 257 1,2 41 Herlev 203 278 1,4 32 Ishøj 182 227 1,2 40 Hørsholm 164 146 0,9 61 Dragør 128-79 0,6 79 Allerød 116 411 3,5 15 Vallensbæk 53-29 0,5 111 Kilde: RTSA2008 og LINE modellen 17

2.2. Værditilvækst For Hovedstadsområdets vedkommende udgør den turismeskabte værditilvækst 20 mia. kr. Dette svarer til 3,8 pct. af områdets samlede værditilvækst, hvilket er 0,6 pct. point højere end landsgennemsnittet. Denne turismeskabte værditilvækst udgør 42 pct. af landets turismeskabte værditilvækst og hele 1,3 pct. af landets samlede værditilvækst. Hovedstadsområdets turisme er dermed af markant betydning for hele landet. Tabel 2.2.1 Værditilvækst skabt af turismen. Hovedstadsområdet. 2008 Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst pct. Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Dansk turisme i alt 46.826 1.481.103 3,2 Region Hovedstaden 20.586 526.369 3,9 Hovedstadsområdet 19.727 518.081 3,8 København 11.497 218.421 5,3 Helsingør 929 11.141 8,3 Gribskov 700 6.090 11,5 Tårnby 686 12.239 5,6 Hillerød 502 13.177 3,8 Rudersdal 473 18.199 2,6 Halsnæs 430 5.151 8,3 Gentofte 403 22.540 1,8 Frederikssund 366 7.889 4,6 Frederiksberg 352 17.401 2,0 Hvidovre 348 14.564 2,4 LyngbyTaarbæk 340 15.099 2,3 HøjeTaastrup 339 17.646 1,9 Furesø 257 7.558 3,4 Fredensborg 236 7.408 3,2 Brøndby 227 12.776 1,8 Glostrup 207 11.648 1,8 Ballerup 197 25.186 0,8 Gladsaxe 185 21.869 0,8 Albertslund 157 9.377 1,7 Egedal 150 5.915 2,5 Rødovre 150 7.183 2,1 Herlev 139 8.188 1,7 Hørsholm 126 6.421 2,0 Ishøj 118 3.778 3,1 Allerød 88 7.851 1,1 Dragør 83 1.411 5,9 Vallensbæk 40 1.953 2,0 Note: Dækker både de direkte og afledte effekter af turismen. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Især Gribskov har en høj turismeandel af værditilvæksten, men også Halsnæs og Helsingør opnår en markant del af den samlede værditilvækst gennem turismen. I den lave ende er end ikke én hundrededel af værditilvæksten i Ballerup og Gladsaxe fremkommet af turisme. Hele 18 af Hovedstadsområdets 28 kommuner ligger under landsgennemsnittet, når det drejer sig om turismeandelen af værditilvækst. Det er således få kommuner, der trækker området op på det høje niveau. 18

Figur 2.2 Turismeandel af samlet værditilvækst. Hovedstadsområdet. 2008 pct. 12 10 8 6 4 Landsgennemsnit 2 0 Gribskov Halsnæs Helsingør Dragør Tårnby København Frederikssund Hillerød Furesø Fredensborg Ishøj Rudersdal Egedal Hvidovre Lyngby-Taarbæk Rødovre Vallensbæk Frederiksberg Hørsholm Høje-Taastrup Gentofte Glostrup Brøndby Herlev Albertslund Allerød Gladsaxe Ballerup Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE Af de 19.727 mio. kr., som Hovedstadsområdets turismeskabte værditilvækst udgør, kommer 47 pct. fra de turismekarakteristiske brancher. Herunder udgør transportvirksomhederne med 2,7 mia. kr. den største andel (14 pct.). De turismeforbundne branchegrupper udgør en større andel af den turismeskabte værditilvækst i Hovedstadsområdet end på landsplan. Det er især gruppen Fremstillingsindustrien, der er årsag til dette. Tabel 2.2.2 Værditilvækst fordelt på branchegrupper afledt af turismen, Hovedstadsområdet. 2008 Værditilvækst Fordeling for området Fordeling for Danmark mio. kr. pct. I alt 19.727 100 100 Turismekarakteristiske Branchegrupper 9.181 47 47 Overnatningssteder 1.917 10 12 Restauranter og værtshuse 1.535 8 7 Transportvirksomheder 2.699 14 12 Rejseservice 2.277 12 13 Forlystelsesparker, museer mv. 753 4 4 Turismeforbundne branchegrupper (detailhandel mv.) 3.973 20 17 Ikketurismespecifikke branchegrupper (øvrige brancher) 6.573 33 36 Note: Inkl. direkte og afledte effekter. 2.2.1 Bruttoværditilvækstens egen- og intraeffekter Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Som nævnt i indledningen til kapitel 2 skaber en given turismeomsætning i et område, fx kommune eller region, en samlet afledt bruttoværditilvækst, benævnt egeneffekt. Størrelsen af egen-effekten afhænger navnlig af turismens sammensætning i området. Den samlede egen-effekt vil dels forplante sig til området selv og dels i na- 19

boområder og længere væk. Tilmed forplanter egen-effekterne sig til udlandet, dersom turismeforbruget skaber behov for importerede varer og tjenester. De afledte effekter som forbliver i det område hvor turismeforbruget finder sted, benævnes intra-effekterne. Intra-effekternes relative størrelse afhænger af områdets direkte og indirekte selvforsyningsevne i forhold til de turismeefterspurgte varer og tjenester. De effekter der forplanter sig til andre end områder end der hvor turismeforbruget direkte finder sted kaldes afgivne hhv. modtagne inter-effekter. Hvis effekterne af en turismeomsætningen i et området skal vurderes isoleret, fx i forbindelse med en turismestrategi der sigter på en forøgelse af den samlede omsætning i nutidspriser, er det derfor nødvendigt dels at se på egen og intra-effekten, for at fastslå de mulige afledte effekter for området selv. Hovedstadsområdets turismeomsætning på godt 28 mia. kr. afleder en samlet værditilvækst på 19,5 mia. kr., eller 70 øre ud af hver omsat krone. Heraf forbliver i gennemsnit godt halvdelen i dén kommune, hvor turismeforbruget foretages (intraeffekten). Tabel 2.2.3 Bruttoværditilvækstens egen- og intraeffekt, Hovedstadsområdet. 2008 (a) Turismeomsætning i Hovedstadsområdet (b) Afledt EGEN bruttoværditilvækst af (a) Værdiskabelsesandel (b)/(a) Heraf INTRA andel som forbliver i forbrugskommunen. Gennemsnit for Hovedstadsområdet mio. kr. årsværk pct. pct. Hovedstadsområdet 28.038 19.531 70 51 20

2.3. Skatter og afgifter Hovedstadsområdets turisme skaber offentlige indtægter på 12,5 mia. kr. De fleste af disse falder inden for vare- og selskabsskatter, herunder især moms/merværdiafgift med 4,7 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 5,2 mia. kr., hvoraf halvdelen går til staten, mens 2,6 mia. kr. går til kommunerne selv. Hovedstadsområdets turisme skaber knapt 5 pct. af kommunernes samlede skatteprovenu, hvilket er 0,6 pct. point under landsgennemsnittet. Kommuneskatterne er i højere grad skabt af turismen i Hovedstadsområdet end på landsplan. Hele 4,6 pct. af de samlede kommuneskatter i området er skabt af turismen. Tabel 2.3.1 Skatter og afgifter afledt af turismen, Hovedstadsområdet. 2008 Skatter og afgifter Andel af skatteprovenu i området Andel på landsplan mio. kr. pct. I alt skatter og afgifter 12.505 4,9 4,3 Personskatter i alt 5.209 3,7 3,2 Kommuneskatter 2.609 4,6 3,6 Kirkeskatter 84 5,1 3,6 Regionsskatter 1 405 2,1 2,4 Statsskatter 2.112 3,4 3,0 Vare og selskabsskatter i alt 7.296 6,3 5,9 Vareskatter/Punktafgifter 576 2,6 3,3 Moms/Merværdiafgift 4.693 7,5 6,9 Selskabsskatter 2 2.028 6,7 5,8 1: Sundhedsbidrag. 2: I gennemsnit tilfalder ca. 13 pct. af selskabsskatterne kommunerne. Note: Inkl. direkte og afledte effekter. Kilde: VisitDenmarks økonomiske model LINE. Som det fremgår af tabel 2.3.2 genererer Hovedstadsområdet et samlet skatteprovenu på 12,7 mia. kr., hvoraf 2 mia. kr. er kommunale provenuer til kommunerne i området. Københavns kommune modtager med knap 1,1 mia. kr. alene over halvdelen af det samlede kommunale provenu i området. Ud af det samlede kommunale provenu på 2 mia. kr. i Hovedstadsområdet, stammer de 600 mio. kr. fra kommunale intra effekter. I gennemsnit udgør intra-effekterne ud af det samlede provenu dermed 30 pct. I eksemplet Københavns kommune stammer de 430 mio. ud af de i alt 1,1 mia. kr., som kommunen modtager i turismeafledt skatteprovenu, fra direkte turismeforbrug i kommunen selv. Med andre ord vil eksempelvis 100 mio. i turismeomsætning i Københavns kommune bibringe kommunen 2,7 mio. kr. i kommunalt provenu. 21

Tabel 2.3.2 Turismeafledt provenu pr kommune, Hovedstadsområdet. 2008 (a) Turismeomsætning (b) Samlet skatteprovenu 1 Heraf kommunalt provenu (b) 3 Heraf afledt af egen turismeomsætning (a) mio. kr. Hovedstadsområdet 28.038 12.700 2.004 605 København 15.874 6.812 1.086 430 Helsingør 1.351 644 86 40 Gribskov 1.056 565 68 27 Tårnby 939 893 74 10 Rudersdal 704 201 56 8 Hillerød 703 335 56 11 Halsnæs 642 339 44 14 Gentofte 579 253 47 6 Frederikssund 558 279 36 13 Lyngby-Taarbæk 538 198 41 4 Frederiksberg 537 205 41 5 Høje-Taastrup 521 155 43 4 Hvidovre 519 211 42 5 Ballerup 428 145 24 2 Furesø 369 166 31 4 Brøndby 330 146 28 1 Fredensborg 328 101 25 5 Glostrup 307 140 28 1 Gladsaxe 268 135 22 2 Albertslund 223 108 20 1 Rødovre 212 116 18 2 Egedal 206 119 17 3 Herlev 203 96 18 1 Ishøj 182 86 14 2 Hørsholm 164 95 14 2 Dragør 128 62 9 2 Allerød 116 67 10 1 Vallensbæk 53 30 5 0 1 Ekskl. ejendomsskatter og grundskyld 2 Ekskl. ejendomsskatter, grundskyld og kommunalt selskabsskattebidrag Kilde: Visitdenmark RTSA 2008/LINE 22

Kapitel 3. Udvikling Dette kapitel vil vise udviklingen i registrerede overnatninger i Hovedstadsområdet over de seneste ti år. Registrerede overnatninger henviser til Danmarks Statistiks løbende overnatningsstatistikker og omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med min. 25 huse. Bemærk dog, at feriehusovernatninger er opgjort separat, da disse først er blevet opgjort på kommunalt niveau fra og med 2008. 3.1 Overnatningerne generelt Danskere og svenskere er de største turistgrupper i Hovedstadsområdet baseret på antallet af overnatninger. De danske gæster udgjorde 46 pct. af overnatningerne i 2010, mens nærmarkederne Sverige, Norge og Tyskland udgjorde hhv. 8, 6 og 6 pct. Der er således en stor spredning blandt de udenlandske overnatninger. Fra 2009 til 2010 steg de samlede overnatninger med 10 pct. Baggrunden for stigningen var en flot vækst i de udenlandske overnatninger på 13 pct., men også danske overnatninger steg med hele 7 pct. På landsplan faldt de danske overnatninger med 0,2 pct., mens de udenlandske steg 7,6 pct. Hovedstadsområdet har dermed oplevet en bedre udvikling på både hjemmemarkedet og ude. Det er især på det tyske marked, Hovedstadsområdet har haft særpræget vækst. Trækkes Hovedstadsområdet ud af de samlede overnatninger på landsplan, var der ingen vækst. Vækstbidraget fra Hovedstadsområdet på overnatninger ekskl. feriehuse var således på 2,3 pct. point i 2010. På de sidste ti år er overnatningerne steget med 26 pct. eller 2,6 pct. p.a. Det er især de danske overnatninger, der er steget (3,5 pct. p.a.), men også de tyske og norske overnatninger er gået markant frem med hhv. 4,2 og 3,4 pct. p.a. Tabel 3.1 Nationalitetsfordelte overnatninger, ekskl. feriehuse. Hovedstadsområdet 2001 2009 2010 Udvikling 2001-2010 Hovedstadsområdet Udvikling 2009-2010 Hovedstadsområdet 1.000 overnatninger pct. Udvikling 2009-2010 i hele landet I alt 5.530 6.342 6.974 26,1 10,0 2,3 Danmark 2.372 3.017 3.220 35,8 6,7-0,2 Udlandet 3.158 3.325 3.753 18,9 12,9 7,6 Sverige 634 463 530-16,5 14,5 17,3 Norge 330 409 445 34,9 8,8 10,1 Storbritannien 382 342 389 1,9 13,7 10,6 Tyskland 259 322 374 44,4 16,4-1,4 USA 287 320 322 12,1 0,7 5,9 Andre lande 1.264 1.469 1.693 33,9 15,2 10,7 Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Kilde: Danmarks Statistik Figur 3.1 viser udviklingen i overnatninger i perioden 2001-2010. I perioden 2001-2007 har de danske overnatninger haft en stigende betydning for Hovedstadsområdet. Især i 2004-2007 har der været en markant fremgang. De udenlandske overnatninger 23

faldt som de første fra 2006, hvorefter også de danske overnatninger blev mærket af den nedgang, som turismen i hele landet har følt. Hovedstadsområdet har imidlertid rejst sig igen på både den udenlandske og den danske turisme, og der har således været fremgang det sidste år. Figur 3.1 Antal overnatninger, ekskl. feriehuse, Hovedstadsområdet mio. overnatninger 4,0 3,8 3,6 3,4 3,2 3,0 2,8 2,6 2,4 2,2 2,0 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Danske Udenlandske Kilde: Danmarks Statistik Tabel 3.2 på næste side viser udviklingen i overnatninger fordelt på overnatningsformerne. Drivkraften bag væksten i overnatninger det seneste årti er kommet fra hoteller, feriecentre og vandrerhjem. Hoteller og feriecentre har som samlet kategori haft en gennemsnitlig vækst på 3,1 pct. p.a. imod 1,2 pct. p.a. på landsplan, mens vandrerhjemmene steg hele 4,8 pct. p.a. På landsplan var overnatningerne på vandrerhjem den samme i 2010 som i 2001. Lystbådehavnenes fald på 4,5 pct. p.a. er blot 0,5 pct. point dårligere end landsgennemsnittet. Fra 2009 til 2010 var der igen en stigning i overnatninger på hoteller og feriecentre. Væksten på 13 pct. overgik endda udviklingen på landsplan, hvilket bl.a. skal ses i lyset af den relative mængde feriecentre i Hovedstadsområdet, idet feriecentre på landsplan har klaret sig dårligere i 2010 end hotellerne. Også camping- og vandrerhjemsovernatninger klaret sig bedre i Hovedstadsområdet end landsgennemsnittet trods fald, mens lystbådehavnene steg markant i 2010, hvilket dog skal ses i lyset af det relativt lave niveau i årene op til. Feriehusovernatningerne steg markant i 2010 med 9,9 pct. På landsplan var der et fald på 2,2 pct. Med feriehusovernatninger var den samlede vækst i Hovedstadsområdet således fortsat på 10 pct., hvor resten af landet blot oplevede en 1 pct. stigning. 24

Tabel 3.2 Antal overnatninger fordelt på overnatningsformer, Hovedstadsområdet 2001 2009 2010 Udvikling 2001-2010 Hovedstadsområdet Udvikling 2009-2010 Hovedstads området 1.000 overnatninger pct. Udvikling 2009-2010 i hele landet I alt ekskl. feriehuse 5.530 6.342 6.974 26,1 10,0 2,3 Hoteller og feriecentre 4.320 5.047 5.703 32,0 13,0 7,5 Camping 783 771 755-3,6-2,0-2,7 Vandrehjem 272 428 413 52,2-3,3-4,4 Lystbådehavne 155 97 103-33,9 6,1-2,7 I alt inkl. feriehuse... 6.647 7.309 10,0 0,7 Feriehuse... 305 335 9,9-2,2 Note: Kun hoteller med min. 40 senge og campingpladser med min. 75 campingenheder. Feriehusstatistikken er først kommunalt fordelt fra 2008. Kilde: Danmarks Statistik 3.2 Feriehusudlejning Feriehusudlejning blev opgjort på kommunalt niveau for første gang 2008. Det er derfor ikke muligt at beskrive udviklingen i feriehusudlejningen kommunalt før 2008. For regioner og landsdele er det muligt fra 2007. I 2010 var der 355.069 kommercielle feriehusovernatninger i Hovedstadsområdet. Knapt 46 pct. af disse var danske, mens knapt 31 pct. var tyske. Nordmænd var den næststørste udenlandske gruppe med godt 8 pct. af overnatningerne. Tabel 3.3 Antal overnatninger i feriehuse fordelt på de største markeder, Hovedstadsområdet 2007 2008 2009 2010 Udvikling 2007-2010 Hovedstads området Udvikling 2009-2010 Hovedstads området 1.000 overnatninger pct. Udvikling 2009-2010 hele landet Feriehuse 403,4 396,4 304,7 355,1-16,9 9,9-2,2 Danmark 184,5 183,5 141,3 153,0-17,1 8,3-2,0 Tyskland 124,5 117,6 87,7 103,2-17,1 17,7-2,1 Kilde: Danmarks Statistik Feriehusovernatningerne er især vigtige for kystkommunerne i Hovedstadsområdet. Gribskov, Halsnæs, Frederikssund, Fredensborg og Helsingør udgjorde således 94 pct. af de samlede, kommercielle feriehusovernatninger i Hovedstadsområdet i 2010. Dette ses af tabel 3.4. Antallet af personer per hus er relativt lavt i Halsnæs og i de mindre feriehuskommuner. Det gennemsnitlige antal personer per hus i Hovedstadsområdet er på niveau med landsgennemsnittet på 4,0 personer. Den kommercielle udlejning er naturligt begrænset af antallet af sommerhuse i kommunerne, men er derudover bestemt af de kommercielle udlejningskanalers årlige afsætning. Den kommercielle kapacitetsudnyttelse beregner andelen af sommerhuse, der har været kommercielt udlejet i perioden. Et sommerhus kan ifølge loven benyttes 39 uger årligt. 39 ugers kommerciel udlejning af ét hus giver således 100 pct. kom- 25

merciel kapacitetsudnyttelse af huset. Som det ses af nedenstående tabel, er den kommercielle kapacitetsudnyttelse relativt lav i Hovedstadsområdet. For hver 100 sommerhuse bliver således kun knapt 1 hus fuldt, kommercielt udlejet. På landsplan er den kommercielle kapacitetsudnyttelse på 6,1 pct. Tabel 3.4 Overnatninger og kapacitet af feriehuse, 2010, Hovedstadsområdet Kommercielle overnatninger Udlejede husuger Personer per hus Kommerciel kapacitetsudnyttelse Sommerhuse 1 1.000 overnatninger uger pct. Reelle huse Feriehus 335,1 11.910 4,0 0,9 32.835 Gribskov 217,1 6.745 4,6 1,2 14.170 Halsnæs 34,6 1.480 3,3 0,5 8.393 Frederikssund 35,5 1.086 4,7 0,5 5.996 Fredensborg og Helsingør 28,7 901 4,6 0,9 2.466 Øvrige 19,1 1.700 1,6 2,4 1.810 1: Ifølge BBR, dvs. private og kommercielle, 2009 Kilde: Danmarks Statistik 3.3 Forretningsovernatninger Forretningsturismen er karakteriseret ved at være uafhængig af sæsonen sammenlignet med ferieturismen. Dermed er forretningsturismen en vigtig økonomisk aktivitet for turismevirksomheder med helårsaktivitet, men selvfølgelig samtidig for de mange virksomheder, der bl.a. forsyner turismebrancher. Forretningsovernatninger er defineret til kun at ske på hotel. Fordelingen findes ikke før 2004. Figur 3.2 viser udviklingen i forretningsovernatninger. Af den venstre figur ses, hvorledes niveauet af forretningsovernatninger er steget i årene 2004-2007, mens ferieovernatninger har været stort set uændret. Dette har givet en lavere andel af ferieovernatninger på hotel, som ses af den højre figur. Efter 2007 er tendensen for forretningsovernatninger ændret. De første år af den finansielle krise, så man et fald, som først er vendt i 2010. Ferieovernatningerne på hotel er først steget markant i 2010. Det er derfor først her, at ferieovernatningerne har fyldt mere på hotellerne i Hovedstadsområdet, hvilket kan ses af højre figur. Figur 3.2 Hotelovernatninger fordelt på ferie og forretning. Hovedstadsområdet 140 130 100% 90% 80% Indeks: 2004=100 120 110 100 90 80 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Ferie Forretning 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Ferie Forretning Kilde: Danmarks Statistik 26

Kapitel 4. Sæsonafhængighed Dette kapitel beskriver fordelingen af registrerede overnatninger i Hovedstadsområdet på årets tolv måneder, samt udregner en såkaldt sæsonindikator for de enkelte overnatningsformer og nationalitetsgrupper. Opgørelsen er eksklusive overnatninger i lejet feriehus, da disse ikke er månedsfordelte på kommuner. Sæsonindikatoren skal fortolkes som; hvor mange gange større de traditionelle højsæsonmåneder, juli og august, er, målt i overnatninger, sammenlignet med en gennemsnitsmåned. Er sæsonindikatoren fx 2,0; betyder det, at der i juli og august i gennemsnit er dobbelt så mange overnatninger som i en gennemsnitsmåned. Indikatoren giver dermed et fingerpeg om omfanget af kapacitetstilpasning, der skal ske hen over året på kommunens overnatningssteder. I 2010 var der i alt 7 mio. overnatninger i Hovedstadsområdet fordelt på fem forskellige overnatningsformer. Hoteller og feriecentre har den største andel af overnatningerne i Hovedstadsområdet, og er dermed toneangivende for den samlede sæsonafhængighed. Sæsonindikatoren for de samlede overnatninger i Hovedstadsområdet viser, at turismen er ganske uafhængig af overnatningerne i højsæsonen juli-august. I snit er de to måneder kun 1,7 gange så store som de resterende måneder i året. Til sammenligning er sæsonindikatoren 2,4 på landsplan. Mest sæsonafhængig er lystbådehavnene og mindst sæsonafhængig er hoteller, feriecentre og vandrerhjem, selv om de sammenlagte tal kan skjule forskelle. F.eks. er forretningsovernatninger typisk ikke sæsonafhængige. Dette ses af højre side af tabel 4.1, hvor ferie- og forretningsovernatningerne på hotel er fordelt over månederne. Tabel 4.1 Hotel ferie Hotel forretning 1.000 overnatninger pct. Hele året 6.974 755 413 103 5.703 100 100 Januar 278. 12. 267 4 6 Februar 313. 16. 296 4 6 Marts 423 47 27. 348 5 8 April 479 62 36. 381 6 7 Maj 666 88 44 7 527 9 9 Juni 701 100 41 16 543 10 9 Juli 1.054 217 60 51 725 17 8 August 934 129 60 22 722 15 10 September 623 60 43 6 514 8 10 Oktober 558. 33. 524 9 10 November 479. 26. 453 7 9 December 467 51 15. 401 7 7 Antal overnatninger 2010. Hovedstadsområdet Alle Camping 1 Vandrerhjem Lystbådehavn Hotel og feriecentre Sæsonindikator 1,7 2,8 1,7 4,3 1,5 1,9 1,1 1: Camping opgøres kvartalsvist for jan.-mar. og okt.-dec. 2:Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik. 27

Af figur 4.1 ses de kommunale sæsonindikatorer. Det ses, at særligt Vallensbæk, Hørsholm og Fredensborg er langt mere sæsonafhængige end gennemsnittet, mens Furesø, Hillerød og Herlev ikke er særligt afhængige af sommermånederne. Figur 4.1 Kommunale sæsonindikatorer. Hovedstadsområdet 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Vallensbæk Hørsholm Fredensborg Dragør Ishøj Egedal Halsnæs Gribskov Rødovre Helsingør Rudersdal Frederikssund Gentofte Frederiksberg Hvidovre Lyngby Taarbæk København Høje Taastrup Brøndby Ballerup Glostrup Tårnby Albertslund Herlev Hillerød Furesø Sæsonindikatoren defineres som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Vandret linje indikerer gennemsnittet for Hovedstadsområdet. Kilde: Danmarks Statistik For Hovedstadsområdet som samlet gruppe er danskerne langt den største turistgruppe. Sæsonindikatoren for danske overnatninger i Hovedstadsområdet er 1,6, hvilket ses af tabel 4.2. De danske overnatninger er dermed mindre sæsonafhængige end de udenlandske overnatninger. Især de norske og amerikanske overnatninger er meget sæsonafhængige med en indikator på 2,1. Tabel 4.2 Antal overnatninger 2010. Fordelt på markeder. Hovedstadsområdet Danmark Udlandet Sverige Norge UK Tyskland USA Andre lande 1.000 overnatninger Hele året 3.220 3.753 530 445 389 374 322 1.693 Januar 135 144 22 14 17 12 10 69 Februar 152 161 25 18 21 14 11 72 Marts 220 202 28 23 25 22 14 91 April 243 236 40 27 28 22 16 104 Maj 324 342 48 40 37 37 31 150 Juni 324 377 45 39 40 41 40 173 Juli 466 588 93 104 41 58 55 236 August 372 562 60 49 53 62 55 282 September 293 330 40 33 38 34 32 152 Oktober 238 319 40 34 35 31 27 152 November 228 251 47 35 28 19 17 105 December 227 241 40 29 28 22 14 107 Sæsonindikator 1,6 1,8 1,7 2,1 1,4 1,9 2,1 1,8 Note: Camping opgøres kvartalsvist for jan.-mar. og okt.-dec. 1:Defineret som ((juli+august)/2)/(gennemsnit for hele året). Kilde: Danmarks Statistik 28