Center for Supervision www.supervision.psy.ku.dk ved Københavns Universitet og Aalborg Universitet arrangerer 2. danske konference om supervision Forskning og forskellighed i supervision Workshops: Titler og abstracts Hovedforedrag: Titler og abstracts 1
Workshops: Titler og abstracts 1. Siv Boalt Boëthius & Marie-Louise Ögren Titel: Group supervision in psychotherapy - Bridging the gap between research and practice Abstract: Psychotherapy supervision is considered crucial for psychotherapists in training on different levels. During the last decades, group supervision has been the most frequently used format in many countries. Until recently, few empirical studies of the possibilities and problems inherent in group supervision in psychotherapy had been performed. This workshop aims to summarize and discuss the main findings from a research project that was performed to address some pertinent questions in this research domain. Some main results will be discussed e.g. group climate/learning climate, the impact of the organizational framework on psychotherapy supervision and how to bridge the gap between academic research and clinical practice. Directions for future research endeavours will also be discussed. Keywords: Group supervision, group climate, training levels, psychotherapy orientation, organizational framework. 2
2. Carla Caetano & Ulla Folke Titel: Neuropsykologisk udredning og neurorehabilitering. Struktur: Plenum fælles aktiviteter To interaktive oplæg á 45 min hver (oplæg + diskussion) + 15 min. pause Tema 1 (ved Ulla Folke): Supervision af neuropsykologisk udredning Oplæg om udredning i bredeste forstand, dvs. hvordan planlægger vi undersøgelsen, hvordan behandler vi oplysninger om anamnese, subjektive vanskeligheder, klinisk skøn, kognitive og personlighedsmæssige data. Hvordan formidler vi vores viden til borgeren og til rekvirenten? Hvad tror vi og hvad ved vi? Hvad giver mening? Supervision som mesterlære, hvordan lærer vi af supervisor? (Her god idé: Gå tilbage og kig på egne refleksioner over hvilken supervision der virkede og hvilken der ikke virkede) Tema 2 (ved Carla Caetano): Supervision af neurorehabilitering Oplæg om neurorehablitering, dvs, teoretisk rammer for beskrivelse af patienten og forståelse af det bredere system, skabelse af en behandlingsplan samt måling af effektiviteten af behandlingen. Hvorfor skal vi flytte vores viden fra det implicitte til den eksplicitte? Hvordan skal vi integrere klinisk og neuropsykologisk viden? Hvordan takler man de større individuelle variationer indenfor hjerneskade? Hvad er terapeutisk kreativitet? Hvorfor skal man ikke kun lægge vægt på patienten, men også på terapeuten selv? Hvad er et effektivt behandlingsforløb? 3
3. Peter Elsass & Laurits Lauritsen Titel: Når selvrefleksionen får problemer Abstract: I psykoterapi får relationer tillagt stor vægt - og måske for stor vægt. På samme måde kan supervisionens refleksioner over relationer få for stor betydning og blive hæmmende for supervisanden; han kan blive så selvbevidst at han mister sin vitalitet i arbejdet med den anden. F.eks. er der indenfor attachment opstået en interesse for spirituel attachment som fordrer en form for "solitude" som ikke indeholder en betydende anden. Derfor har en række terapeutiske metoder som baserer sig på spiritualitet, som f.eks. Mindfulness, en form for supervision som skiller sig ud fra de traditionelle opfattelser. Der vil blive givet eksempler på hvor supervisionens grænser afprøves og kommer i vanskeligheder. Eksemplerne vil blive diskuteret i et modspil med psykoanalysen. 4
4. Lone Frølund Titel: Supervision en refleksiv metadialog Abstract: Oplægget vil tage udgangspunkt i supervision som en form for mesterlære, der baserer sig på en særlig relation og indeholder de pragmatiske, kreative og implicitte vidensformer, som traditionelt forbindes med mere konkrete, praktiske erkendelsesformer. Som mesterlæren indeholder supervision såvel reproducerende som transformerende elementer. Hvordan fremmer supervisionsprocessen supervisandens terapeutiske talent? Der vil blive skelnet mellem supervision af terapimetoder baseret på henholdsvis hård viden og blød viden, hvor fokus vil rettes mod sidstnævnte. Metaperspektivet anses for at være en afgørende faktor for den refleksive dialog i supervisionsprocessen. Oplægget vil beskæftige sig med sammenhænge mellem professionel refleksion, intuitiv ekspertise, terapeutisk talent og mentalisering. 5
5. Judy Gammelgaard Titel: Supervision: Rammer og rum. Abstract: I foredraget vil vi beskæftige os med de institutionelle rammer for supervision, og den kultur vi kan læse ind i disse rammer. Hvilken betydning har den institutionelle og kulturelt bestemte ramme for de krav og forventninger, der stilles til supervisor og supervisand? Vi vil komme ind på såkaldte rammebrud og specielt fokusere på de dynamiske og ubevidste processer, der skaber disse brud. Vi vil også se på det rum i metaforisk forstand som supervisionsprocessen forløber i, og som afspejler sig i det refleksive rum supervisanden tilstræbes at udvikle. 6
6. Liselotte Grünbaum Titel: Symboldannelse og supervision af børneterapi Astract: I børneterapi kommunikeres mening ofte i leg eller handling frem for i verbal dialog. En vigtig dimension af supervisors arbejde er derfor at støtte børneterapeuten i at fremme og forstå symboldannelsesprocessen, herunder de symbolske muligheder i barnets tilsyneladende konkrete bevægelser i den terapeutiske relation. Denne workshop udføres i samarbejde med psykolog Inge Sørensen, Psykiatrisk Børne- og Unge Center, Næstved Sygehus. Den indeholder 1) et kort teoretisk oplæg om emnet v. Liselotte Grünbaum, 2) en præsentation og supervision af en børneterapi, der i særlig grad har illustreret ovenstående, og 3) en åben drøftelse med udveksling af praktiske erfaringer og teoretiske opfattelser vedrørende supervisors funktion i forhold til børneterapi. 7
7. Allan Holmgren Titel: Supervision som diskursiv narration og magtudøvelse og som bevidning (engelsk titel: Supervision as discursive narration and as exisercise of power and as outsiderwitness practice) Abstract: Livet er multihistorielt. Super-vision er som sådan ikke superior, men en udvidelse af fortællingernes landskab. Identitet kan forstås som et landskab. Supervisors opgave er at gøre landskaberne større for terapeuten både klientens landskaber, terapeutens og sine egne landskaber. Den stærkeste form for supervision, jeg kender, er bevidning. Workshoppen vil eksemplificere bevidningspraksis i supervision som den mindste form for magtudøvelse, jeg kender. 8
8. Claus Haugaard Jacobsen Titel: Begynderterapeuters oplevelse af gode og dårlige momenter i psykoterapisupervision Abstract: Dette oplæg præsenterer et kvalitativt studie af begynderterapeuters oplevelse af gode og dårlige momenter i psykoterapisupervision. Begynderterapeuter vurderer generelt supervision til at være det mest betydningsfylde element i udviklingen af deres professionelle færdigheder. Samtidigt er mange supervisander utilfredse med den supervision de modtager. Denne undersøgelse, der er foretaget i samarbejde med professor Lene Tanggaard, består af semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med i alt otte psykologistuderende ved Universitetsklinikken, Aalborg Universitet. Hver studerende blev interviewet to gange efter ca. 2 hhv. 10 mdr. s klinisk erfaring. Interviewene fokuserede tematisk på en dybdegående beskrivelse af gode hhv. dårlige oplevelser i supervision. Undersøgelsen inkluderede også supervisionsgruppens og den organisatoriske kontekst betydning. Dette oplæg præsenterer undersøgelsens væsentligste fund: Hvad er i supervisandernes øjne en god hhv. dårlig supervisionshændelse og på hvilken måde ændrer det sig med en voksende grad af erfaring? 9
9. Matilde Lajer & Søren Aagaard Titel: Supervision af gruppeanalytisk terapi / Søren Aagaard Abstract: Supervision af gruppeanalytisk terapi er et kollegialt samarbejde med det formål (bedre) at forstå supervisandens forhold til sin gruppe og derudfra (videre)udvikle supervisandens evne til at analysere terapigruppens dynamiske processer. Gruppeanalytisk terapi er både individuelt dynamisk og gruppedynamisk, og da især de mere og/eller mindre bevidste forhold mellem disse, altså i relationerne mellem individ og gruppe. Titel: Indre og ydre grænser ved supervision af grupper / Matilde Lajer Abstract: I supervisionsprocessen forventes supervisor at formidle en emotionel og en didaktisk viden om hvornår supervisanden skal være aktiv, evt. gribe ind og lave "socialt arbejde" og hvornår supervisanden skal undlade at handle og i stedet fremme refleksion, dvs. påvirke patientens adfærd gennem refleksion og mentalisering. Supervisors manglende viden om facts i gruppen eller manglende balance mellem refleksion og vejledning kan medføre tendens til brud på såvel indre som ydre grænser. Workshoppens præsentation vil indeholde en del kliniske eksempler - også på relationerne mellem supervisand eller supervisionsgruppe og supervisor og deres mulige betydning for forståelsen af det kliniske materiale. 10
10. Karen Vibeke Mortensen Titel: Komplikationer ved bredspektret supervision Abstract: Begrebet bredspektret supervision er blevet brugt som betegnelse for supervision af psykoterapeuter, der arbejder med en bred gruppe af patienter. Jeg vil bruge begrebet i en endnu mere omfattende betydning, nemlig som betegnelse for den supervision, som tilbydes ikke blot til psykoterapeuter, men til en række forskellige faggrupper med forskellige arbejdsopgaver og under vidt forskellige arbejdsbetingelser. En sådan form for supervision er meget udbredt i dag. Ofte er grænsen mellem supervision og konsulentarbejde uklar. Men uanset betegnelsen kan sådanne arbejdsformer og -vilkår give anledning til mange typer af problemer, fx rammeproblemer, uklarhed om mål og metoder samt problemer omkring etik og kontrol. Jeg vil forsøge at belyse nogle af disse vanskeligheder gennem eksempler. 11
11. Jan Nielsen Titel: Supervision om forholdet mellem ramme, relation og refleksion. Abstract: Som udgangspunkt kan man ikke tage for givet at supervision bare er noget der fungerer. Den supervisoriske relation er jo netop også en relation, dvs. et interpersonelt forhold der både kan opbygges, vedligeholdes, udvikles og ikke mindst kompliceres. Oplægget vil dels fokusere på strukturelle- og rammebetingelser (relationen, kontrakt, lærealliance, asymmetri ) for at supervision kan understøtte og frigøre den refleksive funktion, og dels give bud på hvori centrale supervisoriske processer består. Forholdet mellem terapeutiske- og supervisoriske processer bliver berørt herunder ligheder og (nødvendige) forskelle mellem den terapeutiske og den supervisoriske relation. Der vil blive lagt vægt på at en forudsætning for at der kan igangsættes refleksive processer og ikke mindst selvrefleksive processer i supervision er, at rammebetingelserne er i orden. Refleksion og selvrefleksion vil blive undersøgt via begrebet spejlingsakse, der anses for at være en central ressource i supervisionsprocessen, dvs. hvordan terapeut-supervisanden kan få øje på sit arbejdsselv, sit eget bidrag og indstilling til sin klient: Hvilke muligheder gives / opnås, når terapeuten træder ind i det supervisoriske rum erkendelsesmæssigt? Hvorfor kan terapeut-supervisanden ikke selv erkende tilstrækkeligt? Og hvad er det den supervisoriske relation kan bidrage med sandsynligvis som noget unikt? 12
12. TATJANA ROZIC & TINA RAHNE MANDELJ Titel: Emotional Dynamics and Vulnerability in Relational Family Supervision Abstract: This paper will present the results from research of relational family supervision. The mutuality of relationships represents the core assumption of this model; after all, it is the relationships that we unveil those in which the client is living, as well as that which is cocreated by the client and the therapist, which then also develops between the therapist and supervisor. It is about an interlacing of relationships; previously unregulated and unnoticed turmoil from the therapeutic relationship is mutually regulated in the relationship between the therapist and supervisor. From this point of view, the supervisor is also vulnerable. This is seen in the openness to all the emotions aroused in her/him and in the interpersonal space of therapy and supervision. Following the inner experience and reflecting on her/his own emotional process is what provides the supervisor with a base to draw from for further interventions. In doing so, it helps to perceive the parallel process as a transmission of emotional dynamics from one dyad to another and back. Recognition, verbalization and reflection of the parallel process in one dyad enables change in the emotional dynamics of the other dyad. This is what opens new possibilities for progress in the supervision and therapy process. Key words: relational family supervision, parallel process, relationships, emotional dynamics, mutuality Authors: TATJANA ROZIC, marital and family therapist, relational family supervisor, Franciscan Family Institut, Ljubljana, Slovenia TINA RAHNE MANDELJ, marital and family therapist, relational family supervisor, University in Ljubljana, The Faculty of Theology in Ljubljana, Slovenia 13
13. Benedicte Schilling Titel: Vi vil have noget supervision! eller vil vi? Supervision som værktøj til professionsudvikling Abstract: Supervision har som fænomen udviklet sig betydeligt gennem de sidste 50 år og interessen for og tilliden til metoden har bredt sig til mange forskellige faggrupper i og udenfor den traditionelle, kliniske behandlingssektor, herunder til andre faggruppers arbejdsområder: skoler, daginstitutioner, specialskoler, socialforvaltninger, dagbehandlinger, døgninstitutioner m.v. Alle kalder psykologer til at komme og gi os noget supervision og vi tager ydmygt imod invitationen og kommer hjælpsomt løbende! Begrebet supervision anvendes for tiden i flæng i Danmark om en lang række forskellige typer læringsfora, som har det overordnede formål specifikt at udvikle professionelle på en sådan måde, at de opnår professionsforståelse (herunder konkrete kompetencer til at reflektere over og kunne håndtere sin professions etik, positioner og metoder), professionsintegritet og en almen sikker, personlig-faglig identitetsfølelse. Er der således kvalitative og kontekstuelle krav, som skal opfyldes, før vi kan tale om supervision? Kan man formelt identificere supervision fra andre professionelle læringsrum som f.eks. coaching, rådgivning & konsultation? Er der overhovedet behov for supervision i den klassiske form på et moderne dansk arbejdsmarked eller er tiden løbet fra denne særlige læringskontekst? Hvad er professionslæring egentlig for en størrelse for den moderne professionsudøver/medarbejder? Findes der forskellige læringsbehov som inviteres i spil ved anvendelsen af forskellige professionelle læringsmetoder og forklarer udviklingen i de mange professionelle læringskontekster, som udbydes på markedet i disse år? Disse forhold vil jeg efter en fremlæggelse invitere alle fremmødte til en dialog omkring. 14
14. Hanne Strømme Title: Accepting helplessness - A study of psychology students acquisition of psychodynamic competence Abstract: This qualitative study has a longitudinal, multiple single case design including student therapists, their supervisors and patients. A research interview inspired by psychoanalysis has been developed in order to collect data beyond the subjective report of the student therapists. The anxiety and helplessness of the student therapists influences the dynamics of supervision. Most of the student therapists went through inner dramas which included initial misperceptions of their supervisor. Eventually defensive reactions declined, and were replaced by increased security in the supervision. The supervisees got a more comprehensive view of the supervisor and increased capacity to identify their contributions to their initial misperceptions. These inner dramas seemed to happen without the awareness of most of the supervisors. Implications for supervision of novice therapists are suggested. 15
15. Sue Wheeler Title: An international collaborative network for supervision research Abstract: This workshop will identify research questions that can be addressed by an international collaborative network for supervision research. Participants will arrive at the workshop with ideas for discussion and with a view to becoming actively involved in the network beyond the conference that will involve a refinement of research questions, data collection, analysis, future conference presentations and publications. 16
Hovedforedrag: Titler og abstracts a. Sue Wheeler Title: An International Agenda for supervision research: where shall be start? Abstract: A recent systematic review of the impact of clinical supervision on counsellors and therapists, their practice and their clients revealed scant evidence of the effectiveness of supervision and its influence on the outcome of clinical work with clients. The review found that most evidence is related to trainees, that there are few longitudinal studies and a multitude of methodological weaknesses. The majority of studies were from the USA where supervision is only mandatory for trainees, leaving supervision research wide-open for the rest of the world particularly in those countries where supervision is a career long requirement. There were no comparative studies between countries or cultures other than scant reference to supervision in the work of the International Collaborative Research Network for the Development of the Psychotherapists and the classic work of Skovholt and Ronnestadt. This presentation will scan the horizon of supervision research with an international perspective, make some suggestions for future research and lay the foundations for an international collaborative supervision research network. 17
b. Nicholas Ladany Title: How To Conduct Effective and Ineffective Supervision Abstract: Although supervision is a primary manner in which we impart psychotherapy knowledge to trainees, little research and theoretical writings exist, in comparison to the psychotherapy literature. The intention of this presentation is to offer an analysis of the supervision literature offering insights into the most effective (e.g., strong alliance), and least effective (e.g., dogmatic approaches) elements of supervision. Overall, the purposes of this presentation are threefold: (1) Enhance one s understanding of how to conceptualize supervision process and outcome, (2) Gain knowledge in the elements of effective and ineffective supervision, and (3) Develop an awareness of covert processes that influence supervision work. 18
c. Helge Rønnestad Titel: Terapeuters profesjonelle utvikling Abstarct: Supervisjon er en aktivitet som bidrar, ikke bare til terapeuters profesjonelle utvikling, men også til stagnasjon og faglig tilbakegang. I dette innlegget presenteres noe av den kunnskapen som er fremkommet gjennom to empiriske studier av terapeuters profesjonelle utvikling, the Minnesota Study of the Development of Psychotherapists (Skovholt & Rønnestad, 1995; Rønnestad & Skovholt, 2003) og the International Study of the Development of Psychotherapists (Orlinsky & Rønnestad, 2005). Det er grunnlag for å hevde at kunnskap om profesjonell utvikling kan bistå både supervisor og supervisee til et mer optimalt samarbeid. I innlegget vil spesielt fire temaer adresseres: den ferske terapeuts engstelse i møte med klienter (herunder fenomenet double traumatization ), betydningen av terapeuters (og supervisors) åpenhet til erfaringer og teori for optimale profesjonell utvikling, de vanskelige første årene etter fullført utdanning, og betydningen av personlige livshendelser. Orlinsky, D. E. & Rønnestad, M. H. (2005). How psychotherapists develop. Washingnton, DC. The American Psychological Association. Skovholt, T. M. & Rønnestad, M. H. (1995). The evolving professional self. Chichester, UK: Wiley. Rønnestad, M. H.& Skovholt, T. M. (2003). The journey of the counselor and therapist: Research findings and perspectives on professional development. Journal of Career Development, 30, 5-44. 19