13 14 Koncerthuset Klassisk Sæson Lørdag 17. august kl. 15.00 Luisi, Mahler og Beethoven II DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: Igor Levit Pro gram
Program Koncerthuset 2008/09 2013/14 2 Lørdag 17. august kl. 15.00 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Fabio Luisi Solist: Igor Levit Koncertmester: Soo-Jin Hong Lørdagskoncerten sendes i P2 Klassisk (FM og DAB) torsdag 22. august kl. 19.30 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 14.00-14.30 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten Ludwig van Beethoven (1770-1827) Klaverkoncert nr. 5, es-dur, op. 73 (1809-11) I. Allegro II. Adagio un poco mosso III. Rondo: Allegro ma non troppo Varighed: ca. 38 Pause ca. 15.45 Gustav Mahler (1860-1911) Symfoni nr. 5, cis-mol (1901-02) I. Trauermarsch. In gemessenem Schritt. Streng. Wie ein Kondukt II. Stürmisch bewegt. Mit größter Vehemenz III. Scherzo. Kräftig, nicht zu schnell IV. Adagietto. Sehr langsam V. Rondo Finale. Allegro - Allegro giocoso. Frisch Varighed: ca. 68 I koncertpausen vil der være cd-salg og signering i foyeren Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt
Værker Koncerthuset 2013/14 3 Beethovens Klaverkoncert nr. 5, kaldet Kejserkoncerten, er et af de store, heroiske musikværker. Her hører man en ukuelig sjæl og en livsvilje så stærk, at den efter 200 år stadig kan smitte og beruse lytteren. Ludwig van Beethoven: Klaverkoncert nr. 5 Af Jens Cornelius Formatet er udvidet til det maksimale, og Beethoven banker sine triumferende temaer fast i to store ydersatser. Aldrig før havde man hørt en klaverkoncert begynde med store akkorder i orkestret og en gevaldig indledningstale af solisten. Efter den pompøse begyndelse udfolder satsen sig på en overraskende måde. Beethoven anvender næsten banale temaer, men bruger dem som byggesten til en storslået helhed. Udfordringen for lytteren er ikke at stirre sig blind på musikkens små elementer, men at træde et skridt tilbage og se, hvordan Beethoven som en arkitekt stabler etagerne oven på hinanden. Det magiske punkt i Kejserkoncerten er overgangen fra 2. sats til finalen. Efter andensatsens himmelske fred tynder klaveret ud hvorefter fagotterne på mystisk vis glider en halv tone ned, så musikken kan skifte fra H-dur til den meget fjerne toneart Es-dur. Virkningen er som at få drejet ører og øjne 360 grader rundt inden i hovedet! "Kejserkoncerten" er ikke blot Beethovens sidste og største koncert, det er også den mest virtuose for solisten. Og så springer den triumferende 3. sats frem som en trold af en æske. Det er et øjeblik med fantastisk timing af mesteren Beethoven, som præcis ved, hvordan man holder lytteren fast i frakkekraven. Også solisten bliver holdt i et fast greb af Beethoven. For første gang er solokadencen i 1. sats nedskrevet som en integreret del af satsen. Normen var ellers, at solisten selv improviserede sin solo, men Beethoven ville ikke risikere, at hans plan for værket skulle påvirkes. I partituret skriver han ligefrem en advarsel til solisten. Den frie solokadence er afskaffet, fordi Beethoven kan erstatte den med noget andet, der gør værket bedre.
Værker Koncerthuset 2013/14 4 Navnet Kejserkoncerten er en slags reklametitel, som Beethovens forlægger fandt på. Kejseren er ellers Napoleon, som Beethoven var kommet til at hade inderligt, ikke mindst da Napoleons tropper omringede og indtog hans hjemby, Wien. Det foregik netop det år, hvor han begyndte arbejdet på Kejserkoncerten. Mon ikke det er krigen, der er årsag til koncertens stædige manifestation? Under alle omstændigheder er Kejserkoncerten en passende beskrivelse af musikkens storslåede og prægtige format. Gustav Mahler: Symfoni nr. 5 Mahler havde en musikalsk vision om at kunne rumme hele verden i en symfoni. Det giver hans værker kæmpemæssige dimensioner. Symfoni nr. 5 er med en varighed på ca. 70 minutter en af de korteste! Det er også en af hans lyseste symfonier, der udvikler sig fra det livsfornægtende til det livsbekræftende. Efter sigende skrev Mahler en kærlighedstekst til sin hustru Alma, der kunne synges til Adagietto ens tema: Wie ich dich liebe, du meine Sonne osv. Beviset er desværre forsvundet. Det begynder elles mørkt med en dystert klingende fanfare. Mahlers spilleanvisninger til 1. sats siger alt om stemningen: Sørgemarch: Med afmålte skridt. Strengt. Som et ligtog. Det er en fattet og formel sorg. En militaristisk strenghed dominerer Mahler kendte fra sin barndom lyden af militærorkestre, der ofte gik forbi hans barndomshjem. Undervejs i satsen indskyder han to kontrasterende afsnit, et vildt og et nostalgisk-sødt, men de kommer egentlig ikke i konflikt med den fasttømrede sorg. Man kan opfatte 1. sats som et forspil til symfonien, der for alvor begynder i 2. sats. Her lægger musikken ud med at genoptage det vilde udbrud, man hørte som en episode i 1. sats. Kampen mellem det heftige og det rolige skaber en enorm konflikt. Mahler giver satsen karakterbetegnelsen Stormfuldt bevæget, og dens højdepunkter er øresønderrivende. I slutningen af satsen forsøger en mastodontisk messinghymne at få det sidste ord, men uden held. Satsen ender i udmattelse over raseriudbruddene. Som midterakse i symfonien placerer Mahler en gigantisk scherzo, som han selv sammenlignede med halen på en komet. Med sine 819 takter er det symfoniens længste sats, og nok også den længste scherzo i nogen symfoni. Omfanget
Værker Koncerthuset 2013/14 5 er en del af pointen. Det er mennesket midt i det strålende dagslys, i sit livs velmagtsdage, sagde Mahler selv. Hornene fylder meget i satsen. Det optimistiske hornsignal i begyndelsen er en modsætning til den militære begravelsestrompet i 1. sats. Midtvejs kommer endnu en hornsolo, der måske skal efterligne de vædderhorn, man blæser i ved den jødiske nytårsfejring. Mahler var født som jøde og kan have hørt lyden af de rituelle vædderhorn i synagogen som barn. 4. sats er Mahlers kendteste musik: Den smukke adagietto, en kærlighedssang uden ord. Orkestret er reduceret til harpe og strygere. Karakteren er verdensfjern og drømmende. Adagietto en har fået et selvstændigt liv. Allerede kort efter Mahlers død begyndte man at opføre den alene, om ikke af andre grunde, så fordi man mente, at ingen ville kunne klare at høre hele symfonien. I 1971 blev satsen kendt fra filmatiseringen af Thomas Manns roman Døden i Venedig. Her giver den intens underlægning til historien om en dødeligt syg komponist og hans kærlighedsfortrængninger. Symfoniens sidstesats hedder afvæbnende 'Rondo Finale', en titel, der signalerer gammeldags munterhed. Undervejs citerer Mahler en humoristisk sang, han selv har skrevet: Lob des hohen Verstandes. Sangen handler om en sangkonkurrence mellem en gøg og en nattergal. Et æsel er dommer, og det dårligt begavede væsen foretrækker naturligvis den usle gøg frem for den kunstfærdige nattergal. At denne sang dukker op i slutningen af en gigantisk symfoni, proppet med kontrapunktiske finesser, fortæller om det barokke syn, Mahler havde på sig selv og sin kunst. Det er en 'jubelfinale' af de tvetydige. Mahler var allerede inden førsteopførelsen i 1904 klar over, at symfonien var for kompleks for datidens ører. Kunne jeg bare dirigere uropførelsen 50 år efter min død! sagde han ironisk og profetisk. Han fik helt ret, for i 1960 erne fik Mahlers musik et globalt gennembrud, og i dag er Symfoni nr. 5 hans klart mest populære.
Dirigent Koncerthuset 2013/14 6 Dirigent Fabio Luisi Fabio Luisi er et af musikverdenens hotteste dirigentnavne. Orkestrene står i kø for at engagere den 54-årige italiener, der deler sit professionelle liv mellem USA og Europa. Luisi er chefdirigent for Zürich Operaen, og indtil denne sommer har han også været chefdirigent for Wiener Symfonikerne. Italiensk dirigent, født 1959 i Genoa Chefdirigent for Zürich Operaen og førstedirigent ved Metropolitan Operaen i New York Fhv. chefdirigent for bl.a. Dresdens Statskapel, Semper Operaen i Dresden, Wiener Symfonikerne og Suisse Romande Orkestret Tidligere har han været chefdirigent for Dresdens Statskapel og Dresdens fornemme Semper Opera. Begge poster forlod han før tid i 2010, og der blev smækket så højt med døren, at det kunne høres helt i New York. USA s førende operahus, Metropolitan Operaen, slog kloen i ham, og her er Luisi nu førstedirigent i praksis Operaens leder pga. musikchef James Levines langvarige helbredsproblemer. Det er ofte den glitrende, senromantiske musik, Fabio Luisi dirigerer. Virtuose værker af Richard Strauss og Mahler fylder hans programmer. Hans dvd med Wagners firdobbelte Nibelungens ring vandt i vinter en grammy for bedste operaindspilning, og blandt hans nyeste cd er er Mahlers Symfoni nr. 1 og Gounods opera Romeo og Julie. DR SymfoniOrkestret har to gange tidligere mødt Fabio Luisi. Første gang spillede de sammen ved en musikfestival i Spanien, mens Luisis første optræden i Danmark fandt sted i 2011, hvor han dirigerede bl.a. Beethovens Eroica-symfoni og Salmesymfonien af Stravinskij. For DR SymfoniOrkestret har koncerterne været højdepunkter fra de seneste sæsoner, og der er med stor spænding set frem til Luisis to augustkoncerter, der udgør et helt lille gæstespil. Han har så meget ro, selvværd og respekt for musikken, at han ikke lader sin egen personlighed stå i vejen, siger DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann om Fabio Luisi.
Solist Koncerthuset 2013/14 7 Solist Igor Levit Den 25-årige Igor Levit, som for første gang optræder i Danmark, er født i 1987 i den russiske storby Nisjnij Novgorod, dengang Sovjetunionens 'lukkede by', Gorkij. Han begyndte at optræde allerede som lille dreng men i dag siger Igor Levit, at han næsten ingen erindringer har fra barndomsårene i Rusland. Han var nemlig kun otte år, da hans familie i 1995 til Tyskland, og han er opvokset og uddannet i Hannover, hvor han stadigvæk bor. Igor Levit, tysk-russisk pianist, født 1987 i Rusland Har siden 1995 boet i Tyskland Udpeget af BBC som én af den unge generations kommende stjerner Udgiver sin debut-cd senere i år Som teenager vandt Igor Levit en række priser ved internationale klaverkonkurrencer, heraf fire priser alene ved Artur Rubinstein Konkurrencen i Tel Aviv 2005. Siden er han blevet fulgt af talentspejdere i flere lande, og den britiske radio BBC har udpeget ham til deres 'talentskole' BBC New Generation Artists. Her kommer Igor Levit gennem et treårigt forløb til at optræde, indspille og samarbejde med de bedste i Storbritannien. De seneste år har Igor Levit spillet sammen med de virkelig store, bl.a. Dresdens Statskapel, Budapest Festival Orkester og London Filharmonikerne, og aftenens dirigent Fabio Luisi har han tidligere optrådt med i Wien. Forude venter koncerter i verdens allerbedste sale: Berliner Filharmonien, Musikverein i Wien, Concertgebouw i Amsterdam og Wigmore Hall i London. Igor Levit holder meget af at optræde solo og med kammermusik, og så har han en stor kærlighed til renæssancemusik. Temmelig upraktisk for en pianist, fordi klaveret ikke var opfundet i renæssancen på hans debut-cd, der udkommer til efteråret, er musikken derfor af Beethoven. Det er for øvrigt Sony Classical, der har skrevet en eksklusiv kontrakt med Igor Levit. Læs mere på dr.dk/koncerthuset Læs mere på dr.dk/koncerthuset
Adresse: Adresse: Adresse: Ørestads Ørestads Ørestads Boulevard Boulevard Boulevard 13 13 13 0999 København 0999 2300 København Kbh C S C Tlf.: 35 Tlf.: Tlf.: 20 6235 6220 20 62 62 62 62 e-mail: koncerthuset@dr.dk e-mail: koncerthuset@dr.dk Dr HVAD, HVOR OG HVORDAN I KONCERTHUSET Hvor, hvad og hvordan i Koncerthuset Symfoniorkestret Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens musikerliste Garderobe Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud afslutning 1. Der hyggelig violin er flere og lækker garderober middag i Koncerthuset, i Koncerthusets både Restaurant. På dr.dk/koncerthuset og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg bemandede og selvbetjente begge dele er gratis. kan De du bemandede læse mere garderober om dr.dk/koncerthuset. findes 2. lige restauranten violin ved indgangen og månedens på niveau menu. 0 og i Det foyeren er nødvendigt på niveau at 1. Den reservere selvbetjente bord i forvejen, garderobe og er det på kan niveau gøres 0 på langs adressen Udlejning/konferencer: Koncerthuset danner en vinduerne ud Bratsch mod book1bord@dr.dk kanalen. Af sikkerhedsmæssige eller telefonisk på grunde 35206360 er det (hverdage 12-16). Læs mere på Koncerthusets hjemmeside eller kontakt unik og professionel ramme om ethvert arrangement. ikke tilladt at medbringe større tasker og overtøj i Koncertsalen. Cello os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig Kontrabas Forudbestilling af drikkevarer til pausen ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er Gruppearrangementer: Koncerthuset kan altid Husk, at du kan springe køen til baren over i pausen. Hvis du Fløjte det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag bestiller og forudbetaler din drink i baren inden koncerten, står Koncertsalen. med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan den klar til dig i pausen. obo kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren dr.dk og få et uforpligtende tilbud. Pause Klarinet inden koncerten så står den klar til dig i pausen. Pausen varer 30 minutter. Vi ringer ind 10, 7 og 5 minutter, før Fagot dørene til salen lukkes. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din FÅ NYHEDER OM KONCERTHUSET pausedrink ved hjælp af en smartphone: Horn Til 1. Download og fra Koncerthuset gratis Zerved (via app-store eller Google Play) Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende Du kan læse mere om transport og parkering på Trompet 2. Bestil og betal koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din www.dr.dk/koncerthuset/praktisk-info/. 3. Hent din drink i vores Zerved-bar indbakke. Tilmeld dig på dr.dk/koncerthuset. Her kan du også læse mere om tilgængelighed for publikum med Tuba særlige Parkeringen: behov. For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din book. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Face- Harpe parkeringsbillet ved siden af Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Klaver/orgel Pauke Slagtøj DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det DRs koncertvirksomhed obelske Familiefond støttes af blandt andre: FrederiksbergFonden Nordea-fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden er sponsor for Koncerthuset Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset www.dr.dk/koncerthuset www.dr.dk/drso