Erhvervsøkonomisk institut Kandidatafhandling Cand.merc.aud. Forfatter: Mette Møberg Vejleder: Frank Thinggaard IFRS for SMEs - en analyse og vurdering af standardens fremtidige betydning i Danmark Handelshøjskolen, Århus Universitet Juni 2010
Indholdsfortegnelse Executive Summary...1 1. Indledning...3 1.1. Problemformulering... 4 1.2. Afgrænsning... 4 1.3. Struktur og metode... 5 1.4. Kildekritik... 6 2. Udviklingen af SME-standarden...7 3. Definition af små og mellemstore virksomheder...9 3.1. IASB... 9 3.2. EU Kommissionen... 10 3.3. Årsregnskabsloven... 11 3.4. Delkonklusion... 12 4. Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov...13 4.1. IASB... 13 4.1.1. Begrebsrammen... 13 4.1.2. SME-standarden... 14 4.2. Årsregnskabsloven... 15 4.3. Andre syn på regnskabsbrugerne... 15 4.4. Delkonklusion... 17 5. Behovet for at implementere SME-standarden i Danmark...18 5.1. Fordelingen af virksomheder... 18 5.2. Eksisterende regnskabslovgivning... 18 5.2.1. Årsregnskabsloven... 18 5.2.2. IFRS... 19 5.3. Globalisering... 20 5.3.1. Kommunikation og sammenlignelighed... 21 5.3.2. Kapitaladgang... 21 5.4. Den administrative byrde... 22 5.5. Delkonklusion... 23 6. Konsekvenserne af at implementere SME-standarden i Danmark...24 6.1. Begrebsrammen... 24 6.2. Årsregnskabets bestanddele og præsentationen heraf... 25 6.2.1. Balancen... 25
6.2.2. Totalindkomstopgørelsen og resultatopgørelsen... 26 6.2.3. Egenkapitalopgørelsen... 27 6.2.4. Pengestrømsopgørelsen... 28 6.3. Indregning og måling af udvalgte regnskabsposter... 30 6.3.1. Varebeholdninger... 30 6.3.2. Finansielle instrumenter... 33 6.3.3. Leasing... 40 6.3.4. Forsknings- og udviklingsomkostninger... 43 6.4. Oplysningskrav... 45 6.5. Delkonklusion... 47 7. Den fremtidige regnskabslovgivning i Danmark...48 7.1. Uoverensstemmelser mellem SME-standarden og EU s direktiver... 48 7.2. Måder at implementere SME-standarden... 50 7.2.1. Inden for EU... 50 7.2.2. I Danmark... 53 7.3. SME-standarden i samspil med øvrig regnskabslovgivning... 56 7.4. Delkonklusion... 57 8. Konklusion...58 Litteraturliste...62
Executive Summary On 9 July 2009, the International Accounting Standards Board (IASB) issued the IFRS for Small and Medium-sized Entities (IFRS for SMEs). The IFRS for SMEs is a self-contained standard, incorporating accounting principles that are based on the International Financial Reporting Standards (full IFRS) but have been simplified to suit the entities within its scope. Adoption of the IFRS for SMEs will be a matter for each jurisdiction to decide. The purpose of this thesis is to assess the future impact of the IFRS for SMEs in Denmark including the need for and consequences of an adoption of the IFRS for SMEs among prepares and users of financial statements. Prepares of financial statements are small and medium-sized entities which IASB defines as entities that do not have public accountability and publish general purpose financial statements for external users. However, the decision regarding which entities should use the IFRS for SMEs ultimately rests with national regulatory authorities that may specify more detailed criteria. In Denmark, the IFRS for SMEs is applicable to entities in reporting class B and C. Users of financial statements are determined by the nature, size and public interest of an entity. IASB defines the primarily user groups as banks, suppliers, credit rating agencies, customers and investors. Small and medium-sized entities represent the majority of all entities in Denmark. Therefore, the IFRS for SMEs is considered relevant to a significant part of prepares and users of financial statements. In addition, a need for this standard arises from the design of current accounting legislation including the lacking update of the Danish Financial Statements Act and the complexity of full IFRS. Also the increasing globalization has caused a need for a homogenous reporting language to ease the communication and comparability and to facilitate capital access. However, these benefits should always be in proportion with the burden of complying with the IFRS for SMEs. A comparative analysis of the IFRS for SMEs and the Danish Financial Statements Act shows that the IFRS for SMEs imposes additional requirements upon entities in reporting class B by restricting the options available. This restriction causes an additional burden for these entities including the presentation of a cash flow statement, the adding in of indirect production overheads in the costs of inventories and the classification of lease agreements as finance or operating lease. Also, the analysis shows that the number of presentation and disclosure requirements in the IFRS for SMEs exceeds the corresponding requirements in the Danish Financial Statements Act. Side 1
Despite the fact that the IFRS for SMEs may be inappropriate for some entities in Denmark, it is highly probable that the standard will affect the Danish accounting legislation in the future. This conclusion is drawn from the need for such a standard and the positive attitude towards the IFRS for SMEs in Denmark. At the moment, an adoption of the IFRS for SMEs is postponed until the European Commission decides whether or not the IFRS for SMEs is in conflict with the European accounting directives. If the European Commission agrees with EFRAG that more incompatibilities exist, the IFRS for SMEs can only be used if the requirements of the accounting directives are changed or if the IFRS for SMEs is allowed through a separate regulation aimed at the entities in the EU or the Member States. As a Member State option seems most likely, several relevant decisions are to be made in Denmark including whether the IFRS for SMEs should be used voluntarily or mandatorily by all or some entities. By making the IFRS for SMEs a voluntarily alternative to the Danish Financial Statements Act for entities in reporting class C (and B), the entities have the possibility to weigh the usefulness and the burden involved in using the IFRS for SMEs and to choose the most suitable set of rules. This seems like an appropriate solution. However, in the longer run it is likely that the IFRS for SMEs is made mandatorily for entities in reporting class C. Side 2
1. Indledning De seneste årtier har været præget af øget globalisering. Det indebærer bl.a., at køb og salg af varer og tjenesteydelser sker på tværs af landegrænser, arbejdskraftens mobilitet er blevet mere fleksibel, investorernes kapital placeres i fjerne lande, og selskabers lånefinansiering foretages uhindret i udlandet. Denne udvikling har også sat sit præg på regnskabslovgivningen, hvor de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i dag spiller en fremtrædende rolle. 1 Siden 2005 har de børsnoterede virksomheder i EU skulle anvende IFRS ved udarbejdelsen af deres koncernregnskab. 2 Herudover har et stigende antal lande over hele verden tilsluttet sig brugen af IFRS for især børsnoterede virksomheder. Således går udviklingen mod et fælles, globalt sæt regnskabsregler for de børsnoterede virksomheder. IFRS anvendes dog kun i begrænset omfang af ikke-børsnoterede virksomheder, der primært består af små og mellemstore virksomheder. Det skyldes dels, at visse lande ikke har tilladt anvendelsen af IFRS for andre end de børsnoterede virksomheder og dels, at reglernes kompleksitet gør udbredelsen begrænset i de lande, hvor IFRS er tilladt for andre end de børsnoterede virksomheder. Små og mellemstore virksomheder aflægger i stedet regnskab efter nationale regnskabsregler i de enkelte lande. IASB har anerkendt, at IFRS ikke er særligt egnet for små og mellemstore virksomheder på grund af byrden ved at bruge standarderne. Samtidig er der dog en erkendelse af, at små og mellemstore virksomheder også har brug for at udarbejde regnskaber af høj kvalitet, der kan anerkendes internationalt. På denne baggrund har IASB konstateret et behov for en enkel, international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. Derfor har de udarbejdet IFRS for SMEs (SME-standarden). SME-standarden er en selvstændig standard uafhængig af de øvrige internationale regnskabsstandarder. Således har standarden ingen EU-retlig baggrund på nuværende tidspunkt. EU Kommissionen har dog støttet IASB s arbejde med SME-standarden og er lige nu ved at vurdere, om standarden skal indgå som en del af den europæiske regnskabslovgivning. Af denne grund er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afventende med en udmelding, og standardens fremtidige betydning i Danmark er således meget usikker. I afhandlingen ses der nærmere på denne problemstilling, idet det findes interessant at gå i dybden med et sådan aktuelt og uafklaret emne. 1 I afhandlingen anvendes betegnelsen IFRS om alle de internationale regnskabsstandarder (IAS og IFRS). Betegnelsen omfatter dog ikke IFRS for SMEs. 2 Europa Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union (2002), artikel 4 Side 3
1.1. Problemformulering På baggrund af indledningen søger denne afhandling at besvare følgende overordnede problemformulering: Med udgangspunkt i den internationale regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder (IFRS for SMEs) foretages en analyse og vurdering af standardens fremtidige betydning i Danmark Problemformuleringen vil blive besvaret ved at forholde sig til følgende spørgsmål: - Hvad forstås ved regnskabsaflæggere i form af små og mellemstore virksomheder samt regnskabsbrugere? - Hvad er behovet for at implementere SME-standarden i Danmark for regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere? - Hvad er konsekvenserne af at implementere SME-standarden i Danmark for regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere? - Hvordan vurderes den fremtidige regnskabslovgivning at se ud i Danmark? 1.2. Afgrænsning For at holde fokus på afhandlingens problemstilling og ikke overskride kravene til opgavens omfang har det været nødvendigt at foretage en række afgrænsninger. Således behandles udelukkende danske forhold, idet der ikke tages stilling til en eventuel indførelse af SMEstandarden i andre lande end Danmark. I den forbindelse skal det dog nævnes, at Danmarks medlemskab af EU gør det nødvendigt at inddrage europæiske forhold flere steder i opgaven, herunder særligt i vurderingen af den fremtidige regnskabslovgivning i Danmark. Herudover fokuseres der på den endelige SME-standard, hvorfor udkastet til standarden kun omtales i begrænset omfang. Dog benyttes flere af offentlighedens tilbagemeldinger på udkastet, idet disse synspunkter er anvendelige i diskussionen af hensigtsmæssigheden af SMEstandardens udformning. De danske tilbagemeldinger anses i den forbindelse for mest relevante, idet IASB s opsummering af alle tilbagemeldinger dog også inddrages. Konsekvensanalysen vil indeholde en sammenligning af SME-standarden og den nuværende regnskabslovgivning i Danmark. I den forbindelse inddrages dog kun ÅRL, fordi SME-standarden primært vurderes at være relevant for virksomheder, der lige nu aflægger regnskab efter dette regelsæt. Samtidig erkendes det dog, at en sammenligning af SME-standarden og IFRS er interessant for virksomheder, der frivilligt rapporterer efter IFRS, idet disse virksomheder også Side 4
får mulighed for at anvende SME-standarden. Da det ofte er selve overgangen til IFRS, der betragtes som en kompleks og ressourcekrævende proces, så vurderes det imidlertid kun at være de færreste af disse virksomheder, der vælger at benytte SME-standarden. Derfor holdes fokus som nævnt på ÅRL. Konsekvensanalysen vil endvidere kun inddrage udvalgte emner. Således omtales først de to regelsæts begrebsrammer, hvorefter kravene til årsregnskabets bestanddele sammenlignes. Dernæst analyseres indregnings- og målingsbestemmelserne for udvalgte regnskabsposter. Disse regnskabsposter er valgt ud fra en vurdering af hyppigt forekommende transaktioner i små og mellemstore virksomheder. På baggrund heraf vælges varebeholdninger, finansielle instrumenter og leasing. Yderligere foretages en undersøgelse af den regnskabsmæssige behandling af forsknings- og udviklingsomkostninger. Disse omkostninger er primært aktuelle i de største af virksomhederne, der indgår i definitionen af små og mellemstore virksomheder. Regnskabsposten er dog relevant ud fra den begrundelse, at virksomheder i den vestlige del af verden, herunder Danmark, i stigende grad beskæftiger sig med viden og knowhow frem for produktion, der flyttes til andre lande. Analyseafsnittet afsluttes med en diskussion af oplysningskravene. Disse krav behandles på et overordnet niveau, da en sammenholdelse af specifikke oplysningskrav vurderes at være for omfattende og kompleks. Afslutningsvis nævnes det, at yderligere afgrænsninger kan forekomme i løbet af opgaven, hvor det er relevant. Disse afgrænsninger begrundes i de afsnit, som de vedrører. 1.3. Struktur og metode Problemformuleringen søges besvaret ud fra en teoretisk analyse frem for et empirisk studie. Det skyldes bl.a., at SME-standarden som nævnt endnu ikke er indført i Danmark, hvorfor det ikke er muligt at undersøge konkrete problemer og udfordringer, som SME-standarden har medført for henholdsvis regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere. Afhandlingen indledes med en kort beskrivelse af processen bag udviklingen af SMEstandarden. Herefter undersøges det, hvad der forstås ved regnskabsaflæggere i form af små og mellemstore virksomheder, og hvilke primære og sekundære brugergrupper, der anvender disse virksomheders regnskaber. Med udgangspunkt i regnskabsaflæggerne og regnskabsbrugerne foretages dernæst en analyse og vurdering af behovet for og konsekvenserne af at implementere SME-standarden i Danmark. Disse to afsnit danner baggrunden for en afsluttende vurdering af, hvordan den fremtidige regnskabslovgivning vil se ud i Danmark, herunder SMEstandardens fremtidige rolle. Figur 1 på næste side viser afhandlingens opbygning. Side 5
Figur 1: Afhandlingens opbygning Afsnit 2 Udviklingen af SME-standarden Afsnit 3 Definition af små og mellemstore virksomheder Afsnit 4 Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov Afsnit 5 Behovet for SME-standarden Afsnit 6 Konsekvenserne af SMEstandarden Afsnit 7 Den fremtidige regnskabslovgivning Kilde: Egen tilvirkning Hvert afsnit (undtagen afsnit 2) indeholder en delkonklusion, der opsummerer det centrale i afsnittet og danner grundlaget for afhandlingens overordnede konklusion, som findes i afsnit 8. Afhandlingen suppleres af bilag 1 med en oversigt over anvendte begreber og forkortelser samt bilag 2 med en oversigt over forskelle mellem SME-standarden og ÅRL, der knytter sig til konsekvensanalysen i afsnit 6. 1.4. Kildekritik De anvendte kilder består primært af årsregnskabsloven samt den internationale regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder (IFRS for SMEs) med supplerende dokumenter i form af dels en beskrivelse af grundlaget for konklusionerne og dels et illustrativt årsregnskab og en præsentations- og oplysningstjekliste. Disse kilder anses for at være objektive og at have en høj grad af troværdighed. Øvrige kilder udgøres hovedsageligt af faglitteratur, artikler og publikationer af relevans for problemstillingen. Disse kilder anses for at være af mere subjektiv karakter, da de oftere vil være præget af forfatterens personlige holdning til det pågældende emne. Der er foretaget en kritisk vurdering af de anvendte kilder, men da validiteten af sådanne sekundære kilder altid vil kunne anfægtes i et eller andet omfang, er disse kilder kun anvendt som supplerende materiale i afhandlingen. Side 6
2. Udviklingen af SME-standarden IASB har siden sin etablering arbejdet med tankerne om en regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. Behovet herfor blev konstateret af det tidligere styrende organ IASC i en rapport til IASB i december 2000. Det førte til, at IASB dannede en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde mulige løsninger til opfyldelse af dette behov. Ved et møde med 40 af verdens nationale lovgivere i september 2003 fik IASB desuden bekræftet, at en sådan standard er efterspurgt. 3 I juni 2004 publicerede IASB et diskussionsoplæg. Diskussionsoplægget havde til formål at få sat gang i debatten om standarden og opfordrede til offentlighedens tilbagemeldinger på en række generelle emner som f.eks. standardens formål og målgruppe. IASB modtog 120 svar, som hovedsageligt var positive. Flere respondenter påpegede nødvendigheden af en simplificering af reglerne om indregning og måling, men få konkrete forslag blev dog fremlagt. I løbet af 2005 afholdte IASB derfor møder med regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere for at diskutere denne problemstilling, og de udviklede herefter et spørgeskema med specifikke spørgsmål herom. 4 IASB modtog 101 svar på spørgeskemaet. Disse svar spillede en vigtig rolle i udarbejdelsen af det officielle udkast til standarden, der blev præsenteret i februar 2007. Målet med standarden var at skabe en forenklet regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder, som var baseret på IFRS. Således indeholdt standarden en række modifikationer i forhold til IFRS, herunder udeladte emner, begrænsede valgmuligheder samt færre oplysningskrav. Dog var der flere steder obligatoriske tilbagefald og krydsreferencer til IFRS, og standarden kunne således ikke betegnes som en selvstændig standard. 5 Som et supplement til offentlighedens kommentarer til udkastet ønskede IASB at teste standardens funktionalitet. Det blev gjort ved gennemførelsen af en feltundersøgelse omfattende 116 små og mellemstore virksomheder fra 20 lande. Målet med feltundersøgelsen var bl.a. at vurdere standardens brugervenlighed samt problemerne og byrden forbundet med anvendelsen heraf. Udover resultatet fra feltundersøgelsen modtog IASB 162 tilbagemeldinger på udkastet. Disse indeholdt bl.a. forslag om at fjerne tilbagefald og krydsreferencer til IFRS, simplificere oplysningskravene og begrænse brugen af dagsværdi. Efter en nøje gennemgang af 3 IASB (2009b), BC1-4 4 IASB (2009b), BC5-11 5 IASB (2009b), BC12-19 Side 7
offentlighedens feedback og arbejdsgruppens anbefalinger blev den endelige IFRS for SMEs godkendt og publiceret af IASB den 9. juli 2009. 6 SME-standarden består af 230 sider. Dertil kommer to supplerende dokumenter indeholdende dels 52 sider med en beskrivelse af grundlaget for konklusionerne og dels 64 sider med et illustrativt årsregnskab samt en præsentations- og oplysningstjekliste. Standarden er opdelt i 35 afsnit med samme opbygning, som det kendes fra IFRS. Formen er dog mere komprimeret, og standarden er umiddelbart lettere tilgængelig og mere brugervenlig. Der er tale om en selvstændig standard, som kun indeholder én krydsreference til IFRS (IAS 39). Denne krydsreference er en mulighed og ikke et krav. Yderligere indeholder standarden sin egen begrebsramme og regulering inden for alle relevante regnskabsområder. I de tilfælde, hvor en transaktion eller begivenhed ikke behandles i standarden, henvises der således til krav og vejledning om lignende forhold i standarden samt definitioner, indregnings- og målingsprincipper i standardens begrebsramme. 7 Under udviklingen af SME-standarden har det været diskuteret, hvem standarden skal rette sig mod. I næste afsnit ses der derfor nærmere på forskellige definitioner af små og mellemstore virksomheder. Yderligere har IASB haft særligt fokus på at imødekomme regnskabsbrugernes behov på bedste vis. Dette er omdrejningspunktet i afhandlingens afsnit 4. 6 IASB (2009b), BC20-35 7 IASB (2009a), pkt. 10.5 Side 8
3. Definition af små og mellemstore virksomheder Små og mellemstore virksomheder er ikke en entydig betegnelse. Betegnelsen kan således afgrænses ved hjælp af såvel kvantitative som kvalitative kriterier, og der findes mange forskellige definitioner af små og mellemstore virksomheder. Nedenfor redegøres for flere af disse definitioner. 3.1. IASB SME-standardens titel kan opfattes en smule misvisende, idet den indikerer, at virksomhedernes størrelse har en vis betydning. IASB benytter imidlertid en kvalitativ afgrænsning af standardens tilsigtede målgruppe, der ikke bygger på størrelseskriterier. IASB s definition omfatter således virksomheder uden særlig offentlig interesse, som offentliggør regnskaber med et generelt formål til eksterne regnskabsbrugere. Med begrebet særlig offentlig interesse menes enten børsnoterede virksomheder eller virksomheder, der disponerer over aktiver for andre som f.eks. banker, forsikrings- og pensionsselskaber. 8 Definitionen er dels anvendt af IASB i forbindelse med udviklingen af det relevante regelgrundlag for netop denne gruppe af virksomheder og skal dels informere offentligheden om påtænkte brugere af SMEstandarden. Fordelen ved denne definition er, at den komplementerer den primære målgruppe for IFRS på en god måde, idet ingen virksomheder udelades. Modsat kan der dog argumenteres for, at definitionen er for bred, da disse virksomheder og deres regnskabsbrugere ikke nødvendigvis kan betragtes som en homogen gruppe. Således kan der stilles spørgsmålstegn ved, om samme standard er velegnet til alle disse virksomheder. Endelig kan definitionen kritiseres for at være uhåndgribelig, da den ikke inddrager målbare faktorer. Begrundelsen fra IASB er dog, at det ikke umiddelbart er muligt at fastlægge størrelseskriterier, som passer til det globale marked. 9 Ved udarbejdelsen af SME-standarden har IASB valgt at tage udgangspunkt i en virksomhed med 50 ansatte for at få et billede af transaktionerne og behovet for rapportering i en virksomhed af denne størrelse. Der er ikke tale om et størrelseskriterium, og standarden kan således benyttes af virksomheder med flere eller færre ansatte end 50. 10 Som det ses nedenfor, så genfindes denne grænse ved sondringen mellem små og mellemstore virksomheder ifølge EU s definition og ved sondringen mellem regnskabsklasse B og C (mellem) i ÅRL. 8 IASB (2009a), pkt. 1.2-3 9 IASB (2009b), BC69 10 Nilsen, J. C. og Lassen, K. T. (2007) Side 9
3.2. EU Kommissionen EU Kommissionen definerer små og mellemstore virksomheder ved hjælp af kvantitative kriterier. Definitionen findes i en henstilling, der ikke er bindende for medlemslandene, men som har betydning, når det skal fastlægges hvilke virksomheder, der kan blive omfattet af EU s programmer for små og mellemstore virksomheder samt af særlige politikker som f.eks. konkurrenceregler for disse virksomheder. 11 Ifølge henstillingen kategoriseres virksomheder som små og mellemstore virksomheder, hvis de har under 250 ansatte. Herudover kan virksomhederne inddeles i tre kategorier efter størrelse, jf. tabel 1. Tabel 1: Definition af mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder Antal ansatte Nettoomsætning 1 Balancesum 1 Mikrovirksomheder 0 10 0 15 0 15 Små virksomheder 10 50 15 75 15 75 Mellemstore virksomheder 50 250 75 373 75 320 Kilde: EU Kommissionen (2003), bilag 1, artikel 2 Note 1: Beløbene fremgår i mio. DKK, og der er foretaget omregning fra EUR til DKK med kurs 7,45. Ovenstående definition anvendes ikke i regnskabsmæssig sammenhæng. I stedet findes en særskilt definition af små og mellemstore virksomheder i den fælleseuropæiske regnskabslovgivning i form af 4. og 7. direktiv. 12 Den danske implementering af direktiverne er gennemført på baggrund af årsregnskabsloven af 7. juni 2001 med senere ændringer. Selv om direktiverne ikke hindrer medlemslandene i at fastsætte lavere grænser, så fremgår det nedenfor, at Danmark har valgt at udnytte grænserne fuldt ud. 13 Af denne grund uddybes direktivernes definition ikke yderligere, idet der henvises til grænserne i ÅRL, jf. afhandlingens afsnit 3.3. Afslutningsvis nævnes det, at EU Kommissionen har foreslået, at endnu en kategori implementeres i regnskabsdirektiverne. Denne kategori indgår i et forslag om at undtage de mindste virksomheder fra bestemmelserne i EU s regnskabsdirektiver. Begrundelsen for den nye kategori er, at henstillingens kriterier for mikrovirksomheder anses for høje til dette regnskabsformål. Således vurderes der at være behov for en kategori med lavere tærskelværdier, som benævnes mikroenheder. 14 Værdierne findes i tabel 2 på næste side. 11 EU Kommissionen (2008) 12 Rådet for De Europæiske Fællesskaber (1978), artikel 11 og 27 13 Ved omregning af størrelsesgrænserne i 4. direktivs artikel 11 og 27 er de angivne beløb i EUR forhøjet med 10 pct., hvilket tillades iht. artikel 12, stk. 2 og 27. 14 EU Kommissionen (2009a) Side 10
Tabel 2: Definition af mikroenheder Antal ansatte Nettoomsætning 1 Balancesum 1 Mikroenheder 0 10 0 7,45 0 7,45 Kilde: EU Kommissionen (2009a) Note 1: Beløbene fremgår i mio. DKK, og der er foretaget omregning fra EUR til DKK med kurs 7,45. Det bliver op til det enkelte medlemsland at bevillige undtagelsen ud fra en vurdering af virkningerne af direktiverne i det pågældende land. Forslaget er for nylig blevet vedtaget i Europa Parlamentet, men det bliver stadig blokeret i Rådet. 15 3.3. Årsregnskabsloven Den danske definition af små og mellemstore virksomheder fremgår af ÅRL 7 og bygger på både kvalitative og kvantitative kriterier. I ÅRL inddeles virksomheder således i fire regnskabsklasser efter juridisk form og størrelse i den såkaldte byggeklodsmodel. Princippet er, at små virksomheder skal følge relativt få generelle krav, mens større virksomheder skal følge flere og mere detaljerede krav. Regnskabsklasse A består primært af enkeltmandsvirksomheder med personligt ansvar og et mindre antal små virksomheder med begrænset ansvar, som ikke er aktie- eller anpartsselskaber. Regnskabsklasse B og C omfatter aktie- og anpartsselskaber, kommanditselskaber mv., mens regnskabsklasse D indeholder børsnoterede og statslige aktieselskaber uanset størrelse. I tabel 3 ses størrelseskriterierne for klasse B og C. Tabel 3: Størrelseskriterier for regnskabsklasse B og C Antal ansatte Nettoomsætning 1 Balancesum 1 Regnskabsklasse B 0 50 0 72 0 36 Regnskabsklasse C (mellem) 50 250 72 286 36 143 Regnskabsklasse C (stor) > 250 > 286 > 143 Kilde: ÅRL 7, stk. 2 Note 1: Beløbene fremgår i mio. DKK. Sammenholdes den danske definition med IASB s definition, kan det konstateres, at SMEstandardens tilsigtede målgruppe omfatter virksomheder i regnskabsklasse A, B og C. Virksomheder i klasse A har imidlertid ikke pligt til at offentliggøre årsregnskaber. Der er således tale om frivillige årsregnskaber, som kun er underlagt begrænsede krav i ÅRL. Disse virksomheder er derfor næppe relevante i relation til SME-standarden, hvorfor de ikke inddrages yderligere i denne afhandling. Fokus rettes således mod virksomheder i klasse B og C. 15 Europa Parlamentet (2010) Side 11
Endelig nævnes det, at ÅRL 135 opererer med endnu et sæt størrelseskriterier for visse virksomheder i klasse B, der har mulighed for at fravælge revision. I henhold til et lovforslag foreslås disse grænser hævet således, at lempelsen vil gælde for flere virksomheder, jf. tabel 4. Tabel 4: Størrelseskriterier for revisionsfritagelse Antal ansatte Nettoomsætning 1 Balancesum 1 Nuværende kriterier 0 12 0 3 0 1,5 Foreslåede kriterier 0 12 0 8 0 4 Kilde: ÅRL 135 og Folketinget (2010) Note 1: Beløbene fremgår i mio. DKK. Ovenstående kriterier er kun relevante for revisionspligten. Virksomhederne har derfor fortsat pligt til at udarbejde en årsrapport efter ÅRL, som skal påtegnes af virksomhedens ledelse uanset, om virksomheden har fravalgt revision. Ledelsen indestår derved for, at årsrapporten opfylder lovgivningens krav. Det udelukkes dog ikke, at kriterierne kan få betydning inden for regnskabsområdet i fremtiden. Således er det svært at forestille sig, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påbyder, at disse virksomheder skal anvende SME-standarden, hvis det medfører yderligere regnskabskrav. Herved ville de ganske enkelt sende modstridende signaler. Med denne begrundelse kan kriterierne komme til at spille en rolle i forbindelse med afgrænsningen af SME-standardens målgruppe i Danmark. 3.4. Delkonklusion IASB anvender en meget bred definition af små og mellemstore virksomheder, som er fastsat i forbindelse med udarbejdelsen af SME-standarden. Der er dog tale om en mulig brugergruppe, og IASB har på den måde ladet det være op til de enkelte lande at fastsætte specifikke kriterier for hvilke virksomheder, der kan eller skal anvende standarden. For Danmarks vedkommende er det endnu uvist om disse specifikke kriterier fastsættes af EU Kommissionen gældende for alle medlemslande eller af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I begge tilfælde kan kriterierne udformes på mange forskellige måder, hvilket heller ikke er afklaret. De kan enten basere sig på størrelseskriterierne i ovenstående europæiske eller danske definition, eller der kan tages andre kriterier i betragtning, jf. afhandlingens afsnit 7.2. Der er imidlertid ingen tvivl om, at kriterierne bør afspejle forholdene hos henholdsvis regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere således, at regnskabsaflæggere ikke pålægges for stor en byrde i forhold til nytten, og regnskabsbrugere får opfyldt deres informationsbehov på bedste vis. Side 12
4. Regnskabsbrugerne og deres informationsbehov I dette afsnit diskuteres regnskabsbrugerne og deres informationsbehov. Afsnittet tager udgangspunkt i definitionen af brugerne ifølge IASB s begrebsramme, SME-standarden og ÅRL. Herefter inddrages andre syn på regnskabsbrugerne, herunder en diskussion af forskellen på disse brugere i små og mellemstore virksomheder. 4.1. IASB I tilknytning til de internationale regnskabsstandarder har IASB udarbejdet en begrebsramme. Begrebsrammen er ikke en egentlig standard, men den skal bl.a. være en hjælp for IASB ved udviklingen af de internationale standarder. Nedenfor omtales først regnskabsbrugerne ifølge begrebsrammen. Det skyldes, at SME-standarden er udviklet ved bl.a. at uddrage fundamentale koncepter fra denne begrebsramme. 16 Dernæst rettes fokus mod definitionen af regnskabsbrugerne i SME-standarden. 4.1.1. Begrebsrammen I begrebsrammen defineres regnskabsbrugerne som nuværende og potentielle investorer, medarbejdere, långivere, leverandører og andre forretningskreditorer, kunder, offentlige myndigheder samt offentligheden. Disse brugere anvender regnskabet til at få dækket nogle af deres forskellige informationsbehov. 17 Investorer interesserer sig for risikoen forbundet med deres investeringer og afkastet heraf. De behøver oplysninger, der kan hjælpe dem i beslutninger om, hvorvidt de skal købe, beholde eller sælge kapitalandele. Medarbejdere ønsker oplysninger om deres arbejdsgivers stabilitet og lønsomhed samt virksomhedens evne til at udbetale lønninger og pensionsydelser. Långivere omfatter pengeinstitutter og kreditinstitutter. De er interesserede i oplysninger, der gør det muligt for dem at vurdere, om deres udlån og de hermed forbundne renter vil blive betalt til tiden. I lighed hermed har leverandører og andre forretningskreditorer interesse i oplysninger, der gør det muligt for dem at vurdere, om skyldige beløb vil blive betalt til tiden. Kunder efterspørger informationer om virksomhedens videreførsel især i tilfælde hvor de har et længerevarende engagement med virksomheden eller er særlig afhængig af denne. Offentlige myndigheder kan have behov for såvel det individuelle årsregnskab som mere generelle informationer om brancher som helhed. Endelig er offentligheden som f.eks. lokalsamfundet 16 IASB (2009b), BC95 17 IASB (1989), afsnit 9 Side 13
interesseret i virksomhedens bidrag i form af beskæftigelse samt støtte til lokale leverandører og ønsker derfor viden om udviklingstendenser i virksomhedens økonomi og aktiviteter. 18 Ifølge IASB vil regnskaber, som opfylder investorernes behov, også opfylde de fleste af behovene hos de andre brugere. 19 Investorerne er således den væsentligste eksterne brugergruppe. IASB anlægger hermed et shareholder perspektiv, hvorefter virksomhedens primære opgave er at skabe værdi for ejerne. Dette skal ses i lyset af, at IFRS i høj grad retter sig mod børsnoterede virksomheder. 4.1.2. SME-standarden SME-standarden er som nævnt udviklet ved bl.a. at uddrage fundamentale koncepter fra den omtalte begrebsramme. IASB har anvendt denne tilgang, fordi de mener, at regnskabsbrugerne i virksomheder med og uden særlig offentlig interesse har mange sammenfaldende behov. 20 Samtidig erkender IASB dog, at regnskabsbrugerne i små og mellemstore virksomheder kan være mindre interesseret i nogle af de informationer, der findes i regnskaber aflagt efter IFRS, samt at brugerne kan have behov for informationer, der sædvanligvis ikke præsenteres i disse regnskaber. Som eksempel nævner IASB, at regnskabsbrugerne formentligt har større interesse i kortsigtede finansielle informationer, herunder virksomhedens pengestrømme og likviditet, end oplysninger til brug for langsigtede prognoser. 21 I tilknytning til SME-standarden beskrives hovedgrupperne af eksterne regnskabsbrugere som værende banker, leverandører, kreditvurderingsbureauer, kunder og investorer. 22 Således indsnævres brugergruppen en smule i forhold til begrebsrammen, og IASB fremhæver samtidig ikke investorerne som den primære brugergruppe. Der anlægges altså ikke samme shareholder perspektiv som i begrebsrammen, hvilket virker fornuftigt ud fra den betragtning, at SMEstandarden ikke retter sig mod børsnoterede virksomheder. IASB påpeger desuden, at SMEstandarden ikke er særskilt udarbejdet med henblik på at imødekomme behov hos investorer, der også påtager sig en lederrolle i virksomheden, og hos skattemyndigheder. Begge disse brugergrupper har adgang til specifikke finansielle informationer uden generelt formål, som derfor ikke er direkte omfattet af SME-standarden. 23 18 IASB (1989), afsnit 9 19 IASB (1989), afsnit 10 20 IASB (2009b), BC96 21 IASB (2009b), BC45 22 IASB (2009b), BC80 23 IASB (2009b), BC49-54 Side 14
4.2. Årsregnskabsloven Ifølge ÅRL 12, stk. 2 skal årsregnskabet udarbejdes således, at det støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. Af relevante regnskabsbrugere nævnes nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder, alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. Opremsningen omfatter således en bred kreds af mulige regnskabsbrugere, men den kan ikke anses for udtømmende. Kredsen af regnskabsbrugere afhænger af virksomhedens art, størrelse og offentlighedens interesse. Børsnoterede virksomheder har f.eks. en større og mere forskelligartet kreds af regnskabsbrugere end mindre virksomheder, ligesom den relative fordeling af regnskabsbrugere er forskellig fra virksomhed til virksomhed. 24 ÅRL opremser mange af de samme regnskabsbrugere, som findes i IASB s begrebsramme. I sin helhed forudsætter ÅRL dog en betydelig bredere kreds af regnskabsbrugere, da investorer ikke ses som den primære brugergruppe. Således anlægger ÅRL et stakeholder perspektiv. Ifølge dette perspektiv er en virksomhed ansvarlig overfor alle sine stakeholders, og virksomhedens overlevelse og indtjening afhænger af tilførslen af ressourcer fra alle disse og ikke kun af kapital fra investorerne. Baggrunden for dette bredere perspektiv er bl.a., at ÅRL også indeholder bestemmelser om supplerende beretninger, som ikke udelukkende retter sig mod investorer. 25 Regnskabsbrugernes typiske økonomiske og virksomhedspolitiske beslutninger om virksomheden antages at vedrøre placering af brugernes egne ressourcer, ledelsens forvaltning og fordeling af virksomhedens ressourcer, jf. ÅRL 12, stk. 2. Der er hermed både en prognose-, kontrol- og fordelingsopgave. 4.3. Andre syn på regnskabsbrugerne Der er foretaget flere internationale undersøgelser af regnskabsbrugerne og deres informationsbehov. Mange af disse undersøgelser har konkluderet, at den primære brugergruppe af årsregnskaberne i små og mellemstore virksomheder må betragtes som værende banker, skattemyndigheder, ledelsen og investorer. 26 Dette resultat er MAZARS (2008) bl.a. nået frem til i en europæisk undersøgelse af 1.593 virksomheder i Frankrig, Tyskland, Italien, Holland, Spanien og England. Denne undersøgelse viser også, at andre långivere, herunder leverandører, kunder og medarbejdere kan betragtes som sekundære regnskabsbrugere i disse virksomheder. Deaconu, A. m.fl. (2009) har identificeret de samme 24 Steffensen, H. m.fl. (2007), side 248-250 25 PricewaterhouseCoopers (2010), side 46 26 IFAC (2006), side 15 Side 15
primære regnskabsbrugere efter en gennemgang af 32 tilbagemeldinger fra Europa, som IASB har modtaget i forbindelse med offentliggørelsen af udkastet til SME-standarden. Nedenfor diskuteres de omtalte regnskabsbrugere. Som følge af den begrænsede adgang til kapitalmarkederne spiller banker ofte en signifikant rolle i relation til finansieringsmulighederne i små og mellemstore virksomheder. Virksomhederne er således afhængige af, at bankerne får opfyldt deres informationsbehov. Hvis årsregnskabet sammenlignes med andre tilgængelige informationer for bankerne, kan det i den forbindelse påvises, at årsregnskabet er en særdeles vigtig informationskilde. 27 Modsat kan der dog argumenteres for, at især små virksomheders banker også tillægger ikke-finansielle indikatorer betydning, herunder forholdet mellem banken og kunden. Disse banker har ofte mulighed for at efterspørge specifikke oplysninger hos kunden som følge af dette personlige forhold, hvorfor de ikke venter på finansiel information fra årsregnskabet, men ønsker løbende kommunikation. 28 Det konkluderes således, at årsregnskabet kan have en større betydning i mellemstore virksomheder end i små virksomheder. Skattemyndighederne vurderes generelt at være en mere fremtrædende regnskabsbruger i mange andre lande end Danmark. Det skyldes, at Danmark har forskellige regler for beregning af det regnskabsmæssige resultat og det skattemæssige resultat, og skattemyndighederne efterspørger derfor skatteregnskabet i højere grad end årsregnskabet. I modsætning til denne adskillelse har lande som f.eks. Tyskland en større sammenhæng mellem skatteberegningen og årsregnskabet, hvorved årsregnskabet spiller en betydelig rolle for skattemyndighederne. Denne sammenhæng er formentligt også årsagen til, at IASB påpeger, at SME-standarden ikke er udarbejdet til specifikt at opfylde skattemyndighedernes informationsbehov. Ledelsen indgår som nævnt også i den primære brugergruppe af årsregnskaberne i små og mellemstore virksomheder. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de finder årsregnskabet brugbart. Ledelsen kan således anvende årsregnskabet til at få et generelt indblik i virksomhedens finansielle præstation og position, men de vurderes hovedsageligt at træffe deres beslutninger på baggrund af interne informationer. I små virksomheder består ledelsen således ofte af ganske få personer, der påtager sig flere lederroller på samme tid og derfor har kendskab til de fleste aspekter i virksomheden. Her er rapporteringsbehovet ikke så stort. 29 Jo større virksomhederne bliver, des flere personer vurderes ledelsen imidlertid at bestå af. Dette medfører et øget rapporteringsbehov, som 27 ASCG (2008), side 7 28 IFAC (2008), side 33 29 Lippitt, J. W. og Oliver, B. L. (1983) dog primært opfyldes ved løbende, intern Side 16
ledelsesrapportering. Ledelsen i mellemstore virksomheder er derfor ikke nødvendigvis mere afhængig af årsregnskabet end ledelsen i små virksomheder. Ejerne af små og mellemstore virksomheder er ofte sammenfaldende med ledelsen, der som nævnt har adgang til interne informationer, som opfylder deres informationsbehov i højere grad end årsregnskabet. Netop denne begrundelse anvender IASB også for ikke at rette SMEstandarden specifikt mod informationsbehovet hos ejere, der er en del af virksomhedens ledelse. For ejere, der ikke deltager i den daglige drift, vurderes årsregnskabet derimod at have signifikant betydning. I modsætning til børsnoterede virksomheder er markedspriser nemlig ikke tilgængelige for små og mellemstore virksomheder. Uden markedsdata må flere beslutninger derfor baseres på årsregnskabet. 30 Da tilstedeværelsen af passive ejere ofte vurderes at stige i takt med, at virksomheden vokser, så konkluderes det, at årsregnskabet spiller en større rolle for ejerne i mellemstore virksomheder end små virksomheder. For små virksomheder kan de nævnte brugere med stor sandsynlighed være de eneste, mens der for mellemstore virksomheder kan findes flere interessenter såsom andre långivere, herunder leverandører, kunder samt medarbejdere. 31 Relevansen af disse regnskabsbrugere vurderes således at stige i takt med, at virksomheden vokser. 4.4. Delkonklusion IASB anvender en bred definition af regnskabsbrugerne i begrebsrammen, men foretager dog en afgrænsning ved hjælp af det omtalte shareholder perspektiv. Samme afgrænsning anvendes ikke i SME-standarden, der dog bygger på denne begrebsramme. I stedet indsnævres brugergruppen ved, at der kun direkte nævnes banker, leverandører, kreditvurderingsbureauer, kunder og investorer. I ÅRL anlægges et bredt stakeholder perspektiv. Samtidig erkendes det dog, at virksomhedens art, størrelse og offentlighedens interesse påvirker kredsen af regnskabsbrugere, herunder størrelsen og fordelingen heraf. Dette afspejler sig også i resultatet af flere internationale undersøgelser. Disse undersøgelser identificerer banker, skattemyndigheder, ledelsen og investorer som de primære brugergrupper af årsregnskabet i små og mellemstore virksomheder, men påpeger dog forskellen mellem små og mellemstore virksomheder. Andre långivere, herunder leverandører, kunder samt medarbejdere udelukkes således ikke som vigtige regnskabsbrugere i især mellemstore virksomheder. 30 Evans, L. m.fl. (2005) 31 Lippitt, J. W. og Oliver, B. L. (1983) Side 17
5. Behovet for at implementere SME-standarden i Danmark De to forrige afsnit har klarlagt, hvad der forstås ved henholdsvis regnskabsaflæggere i form af små og mellemstore virksomheder samt regnskabsbrugere. I forlængelse heraf indeholder dette afsnit en vurdering af behovet for at indføre en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder i Danmark. Vurderingen holdes på et generelt niveau, idet hensigtsmæssigheden af specifikke regnskabsbestemmelser i SME-standarden først diskuteres i afhandlingens afsnit 6. 5.1. Fordelingen af virksomheder Små og mellemstore virksomheder repræsenterer 99,8 pct. af alle europæiske virksomheder. 32 Samme overvægt af små og mellemstore virksomheder ses i det danske erhvervsliv, hvor der findes ca. 300.000 virksomheder i klasse A, ca. 140.000 virksomheder i klasse B, ca. 9.000 virksomheder i klasse C og kun ca. 275 virksomheder i klasse D. 33 Det kan således konstateres, at SME-standarden er relevant for et betydeligt antal regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere i Danmark. Dette indikerer umiddelbart et behov for en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder, men andre forhold bør dog også indgå i disse overvejelser. 5.2. Eksisterende regnskabslovgivning Danmark har umiddelbart et velfungerende regelsæt for regnskabsaflæggelse i små og mellemstore virksomheder. Der eksisterer således ikke et tilsvarende behov for at implementere en international regnskabsstandard som i lande, der savner national lovgivning på dette område. På trods heraf kan den eksisterende lovgivning anvendes som et argument for, at der findes et behov for at implementere SME-standarden i Danmark. 5.2.1. Årsregnskabsloven Små og mellemstore virksomheder skal som udgangspunkt følge bestemmelserne i ÅRL, der så vidt muligt er tilpasset de internationale regnskabsstandarder, som eksisterede på tidspunktet for lovens udarbejdelse i 2001. Siden vedtagelsen af ÅRL har IFRS imidlertid ændret sig på en række punkter, idet der er udstedt både reviderede og helt nye standarder. 34 Hvor ÅRL i det væsentligste var på linje med IFRS i 2001, så eksisterer der derfor nu en række forskelle. De seneste år har der været talt om en opdatering af ÅRL på de områder, hvor der siden lovens vedtagelse er opstået forskelle mellem loven og IFRS. En sådan opdatering er imidlertid blevet 32 EU Kommissionen (2008) 33 Elling, J. O. (2008), side 67-69 34 Deloitte (2009a), side 7 Side 18
udskudt indtil videre. 35 Da SME-standarden kan ses som et alternativ til en opdatering af den nugældende ÅRL, kan der argumenteres for et behov for en sådan standard i Danmark. Således vil implementeringen af standarden medføre en reduktion af de væsentligste omkostninger til udvikling og vedligeholdelse af lovgivning, der lige nu foretages på nationalt plan. Denne besparelse mærkes ikke direkte hos regnskabsaflæggerne og regnskabsbrugerne, der dog vurderes at kunne nyde fordel af, at IASB kun planlægger at opdatere SME-standarden hvert tredje år. 36 Parterne undgår således at anvende betydelige ressourcer på løbende opdatering. 5.2.2. IFRS Små og mellemstore virksomheder kan frivilligt vælge at udarbejde årsregnskab og koncernregnskab efter IFRS, jf. ÅRL 137. IFRS repræsenterer uden tvivl den højeste kvalitet af regnskabsstandarder på globalt plan, men høj kvalitet har dog samtidig den pris, at regelsættet er blevet omfangsrigt og kompliceret. Det medfører, at der er betydelige omkostninger forbundet med at anvende IFRS. Selv om flere små og mellemstore virksomheder kan have et incitament til at anvende IFRS, er det således næppe et realistisk alternativ for hovedparten af virksomhederne. Derfor afholder mange virksomheder sig fra at anvende denne mulighed. Netop disse virksomheder kan have et behov for en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder, der er mindre byrdefuld end IFRS. De påtænkte virksomheder omfatter især dattervirksomheder af børsnoterede virksomheder, virksomheder med forventning om børsnotering samt virksomheder med internationale aktiviteter og relationer. Dattervirksomheder af børsnoterede virksomheder skal rapportere til koncernen baseret på kravene til indregning og måling i IFRS. Da ÅRL som nævnt afviger fra IFRS på flere punkter, er dattervirksomhederne i dag nødt til at rapportere to sæt regnskabstal: 1) regnskabstal baseret på IFRS, som anvendes til koncernrapporteringen og 2) regnskabstal baseret på ÅRL, som anvendes ved udarbejdelsen af virksomhedens eget regnskab. Denne form for dobbeltrapportering er meget byrdefuld. SME-standarden må kunne forventes at løse en del af disse problemer ved i større udstrækning at følge IFRS. Både Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og FSR fremhæver den store efterspørgsel fra denne gruppe af virksomheder. De påpeger dog vigtigheden af, at SME-standarden ikke hindrer brugen af de samme indregnings- og målingsprincipper, som IFRS foreskriver. Store forskelle mellem SME-standarden og IFRS vil således mindske interessen hos dattervirksomhederne, da to sæt regnskabstal i så fald stadig er nødvendigt. 37 IASB er opmærksom på denne problemstilling. De mener imidlertid, at forskelle 35 KPMG (2010), side 13 36 IASB (2009a), P17 37 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2007) og FSR (2007) Side 19
mellem SME-standarden og IFRS kan minimeres ved valg af regnskabspraksis, og at tilfældene, hvor SME-standarden kræver en anden behandling end IFRS, derfor er meget begrænsede. 38 Da en sammenholdelse af SME-standarden og IFRS ligger uden for rammerne af denne opgave, så omtales disse forskelle ikke yderligere. For virksomheder, som forventer børsnotering inden for en årrække, kan overgangen fra ÅRL til IFRS være en større opgave. Derfor kan en blødere overgang være at foretrække. Netop en sådan blødere overgang vil formentligt være mulig ved først at overgå til SME-standarden og så på et senere tidspunkt overgå til IFRS. 5.3. Globalisering Danmark har en lille, åben økonomi med stor afhængighed af udenlandsk samhandel. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde den danske eksport således 55 pct. af BNP i 2008, mens importen udgjorde 52 pct. af BNP. 39 Den internationale handel forklares bl.a. ved, at danske virksomheder i stigende grad outsourcer produktionen. En virksomhed kan f.eks. flytte produktionen til Kina for at spare omkostninger og derefter importere en stor del af produktionen til Danmark, som senere eksporteres til andre lande. Den internationale handel er yderligere et resultat af, at stordriftsfordele bedre kan udnyttes på et marked, der er større end det nationale marked. Dette gælder naturligvis i særlig grad for et lille land som Danmark. Endelig skal den internationale handel ses i forlængelse af mange års liberaliseringsbestræbelser, der har medført, at handlen i mindre grad bremses eller forvrides af told, handelshindringer mv. En forudsætning for at kunne udnytte fordelen ved international handel er netop, at disse barrierer mindskes. 40 Globaliseringen medfører, at det ikke kun er de meget store virksomheder, som opererer over landegrænserne. Små og mellemstore virksomheder har også samarbejdspartnere i flere lande, der har brug for regnskaber, som er udarbejdet efter et kendt regelsæt. Det kan eksempelvis være banker eller andre långivere, som vil sikre kreditværdigheden, eller kunder, der vil have leveringssikkerhed fra deres leverandør. Dette nødvendiggør en harmonisering af regnskabslovgivningen for små og mellemstore virksomheder, hvilket Erhvervs- og Selskabsstyrelsen også påpeger i sin tilbagemelding på udkastet til SME-standarden. 41 Yderligere kan en sådan harmonisering medvirke til, at flere små og mellemstore virksomheder involveres i globaliseringen i fremtiden. 38 IASB (2009b), BC68 39 Danmarks Statistik (2009) 40 Andersen, T. M. m.fl. (2008), side 215-216 41 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2007) Side 20
Den fælleseuropæiske regnskabslovgivning i form af 4. og 7. direktiv har delvist imødekommet harmoniseringsbehovet inden for EU. Regnskabsdirektiverne er imidlertid blevet implementeret forskelligt i medlemslandene, og de er blevet suppleret af nationale standarder af varierende kvalitet, hvorfor der ikke er tale om en fuldstændig harmonisering. 42 Således kan der argumenteres for, at der er behov for en yderligere harmonisering af regnskabslovgivningen i form af en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. 5.3.1. Kommunikation og sammenlignelighed I dag har mange internationale regnskabsbrugere fuld tillid til det danske regelsæt. Dette opfylder dog ikke nødvendigvis deres informationsbehov, idet manglende forståelse for og kendskab til dette regelsæt ofte er et problem. Et ensartet regnskabssprog i form af SMEstandarden vil lette kommunikationen mellem virksomhederne og deres internationale regnskabsbrugere ved at gøre den finansielle information mere forståelig. Dette vil desuden give bedre mulighed for at sammenligne virksomhedernes finansielle præstation og position på tværs af landegrænser, hvilket IASB netop fremhæver som et af de væsentligste argumenter for en international regnskabsstandard for små og mellemstore virksomheder. 43 Det er dog nødvendigt at være opmærksom på, at visse regnskabsaflæggere og regnskabsbrugere kan have et større behov for sammenlignelighed inden for landets grænser. Her tænkes især på mindre virksomheder, som ikke har internationale aktiviteter og relationer. Indførelsen af endnu et regelsæt i form af SME-standarden kan i visse tilfælde medføre en tilsidesættelse af deres behov. 5.3.2. Kapitaladgang Selv om globaliseringen som nævnt også påvirker små og mellemstore virksomheder, så afhænger muligheden for og ønsket om at agere i en international verden til en vis grad af virksomhedens størrelse. Dette illustreres ved, at 63 pct. af alle europæiske små og mellemstore virksomheder kun arbejder ingen for deres eget lands grænser. Forklaringen herpå er bl.a. manglende viden om mulighederne og reglerne for grænseoverskridende handel samt utilstrækkelig kapital til at operere i udlandet. 44 Disse virksomheder formodes dog også at kunne opnå fordele ved at anvende SME-standarden, idet standarden kan medvirke til øget vækst og internationalisering ved at forbedre virksomhedernes adgang til kapital. 42 Elling, J. O. (2008), side 70 43 IASB (2009b), BC36 44 EU Kommissionen (2008) Side 21