Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 15142 Klager: NN Indklaget: CVR-nr.: 29813841 Autopunkt.dk A/S Tjelevej 24 7400 Herning Klagen vedrører: Køb af bil Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens klage 2. Virksomhedens kommentarer 3. Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside Nævnets sammensætning: Kim Rasmussen Helle Brasch Lars Ellegaard Afgørelsesdato: 28. april 2017 Parternes krav Klager har krævet, at indklagede skal betale 9.111,66 kr. Indklagede har krævet, at klageren ikke gives medhold. Sagsfremstilling Ved købsaftale af 27. juni 2016 købte klager en brugt Audi A6 3,0 TDI Avant af indklagede for 403.580 kr. Af slutsedlen fremgår, at bilen, der første gang er indregistreret den 12. december 2012, havde kørt 166.000 km. Bilen er registreret til klager den 6. juli 2016. Klageren har anført følgende i forbindelse med oprettelsen af klagen: Hvad går klagen ud på? Forhandleren ikke vil ikke godtage følgende punkter som værende dækket af forhandlergarantien: 1:Udskiftning af oliekøler 2. Flange til kølevand i ventre topstykke 3.Studs og reguleringsventil til kølevand til EGR køler Hvad er resultatet af din klage? Efter gentagne gange, at have klaget over defekt oliekøler samt tilhørende flanger i kølevandssystemet mellem topstykkerne, afviser forhandleren at yde garanti på dette. Forhandleren mener det er almen slidtage og ikke en fejl. Audi i Fredericia har konstateret fejlen i forbindelse med udskiftning af lås til tankdæksel. Garanti værkstedet ved Audi mener, at forhandleren skal dække dette, da skaden er konstateret 4,5 månender efter købet af bilen. Yderligere mener forhandleren at det direkte fremgår af købeloven, at en lækage af denne type ikke er dækningsberettiget. Køber har efter udbedring af fejlerne Ankenævn for biler Lautrupvang 2 2750 Ballerup sekretariat@bilklage.dk
på andet værksted sendt en samlet til forhandleren, hvor sagen beskrives, samt hvad der er blevet udskiftet og hvorvidt forhandleren vil indgå et samarbejde om betaling. Dette blev afvist. Der foreligger følgende faktura af 17. december 2016 fra Jesper Madsens Autoservice ApS til klager på 9.111,66 kr. (175.331 km.): Der er i sagen fremlagt en e-mailkorrespondance mellem parterne, der er ankenævnet bekendt, men som ikke gengives i denne afgørelse, bortset fra følgende e-mail af 27. december 2016 fra klager til indklagede: [Se næste side] Side 2 af 7
[Fortsætter på næste side] Side 3 af 7
Side 4 af 7
Indklagede har over for ankenævnet anført: Hej, vi afviser klagerens ønske om at vi skal betale regning som er brugt på reparation af lækage for vand pga. nedslidte pakninger. Klageren har ikke klaget om forholdet før, og derfor er det bevis for at en 3,0 motor med 245 HK. kan ikke køre næsten 6 måneder med lækage eller årsagen til lækage som skulle først komme frem efter 6 måneder. Derfor er pakningerne slidte. Pga. bilens kørte km. ( 175000) Det er KUN pakninger som kan være årsag til lækage. Hvorfor han har skiftet oliekøler? Oliekøler skifter man kun hvis bilen blander vand med olie, det er ikke tilfældet. Og det har han heller ikke givet udtryk for i hans mail. Som det også udgøre af klagerens mail fra den 27.12.2016 siger han, at han efter 5,5 måneder for første gang har opdaget at bilen har manglet kølervæske. En bil med den motor størrelse skulle bruge meget mere vand og ikke 1,5 liter på 5,5 måneder, hvis den havde været utæt eller hvis årsagen til lækage havde været tilstedet ved levering. I og med at klageren ikke har klaget over lækage før er bevis for sig selv at fejlen ikke har været ved levering og som er slitage af pakninger Vi er på ingen måder glade for at lækagen er sket og at det har medført udgift for forbrugeren, men biler har slitage og udgifter. Og alt er desværre ikke på forhandlerens regning. Det ville ellers være dejligt. Hej igen. Vi har snakket med Audi om bilens lækage og årsagen til lækage, da bilen var hos Audi for en anden reparation. De mener også om at det var slitage på pakninger som kommer ved bruge. Og at formodningsregel gæ lder fejl som man ved levering har forsøgt at skjule. Ikke lækage på pakninger. Hvis man skal tolke reglene som kære forburgeren har gjort. Så kan alt gå i stykker med tiden, skal alle fejl så spores tilbage til leveringstidspunkt? Ankenævnets sekretariat har anmodet indklagede om at oplyse, hvilken reparation der blev iværksat i anledning af reklamationen om fejl på niveau til ekspansionsbeholderen, og at bilen havde mistet kølevand, herunder eventuel uploade faktura. Indklagede har i den forbindelse uploadet følgende faktura af 17. august 2016: Klager har hertil anført: Den fremsendte faktura fra indklagede er blot en ud af mange fakturaer på reparation, hvor der henvises til fejl og reparationsbeskrivelse i dokument: Koorspondance mellem forhandler og køber Kommentar til denne faktura: Reparationen er foretaget den 16-08-2017, efter fejl på gearkassen, hvilket ikke har sammenhæng med tidspunktet for opdagelse af kølevandslækage. Dette blev opdaget den 06-12-2017, dagen efter bilen havde været ved indklagede for udbedring af defekte vinterdæk og tanklås. Forkert registreringens nummer. På faktura fremgår nummeret AM XX XXX. Bilens registreringsnummer er BD XX XXX. Det forhenværende nummer er AM XX XXX inden bilen blev købt af klager. Olien på gearkassen blev skiftet efter indgået handel og fejl på gearkassen. Det kunne konstateres, at olien på såvel motor som gearkassen ikke var udskiftet som det ellers var aftalt og fremgik af slutseddel, hvor der står at bilen er ny serviceret. Olien på motor og gearkasse blev udskiftet i august 2016... Side 5 af 7
Klagers yderligere indlæg er ankenævnet bekendt, men gengives ikke i denne afgørelse. Ankenævnets begrundelse og afgørelse Det fremgår af købelovens 78, stk. 3, at køberen ikke kan kræve et passende afslag i købesummen, hvis sælgeren tilbyder afhjælpning. Det følger heraf, at køberen skal reklamere over manglen til sælgeren og give sælgeren mulighed for at tilbyde afhjælpning, inden der kan gøres misligholdelsesbeføjelser gældende, herunder lade manglen afhjælpe af tredjemand for sælgerens regning. Af sagen fremgår, at klager har ladet bilen reparere i henhold til faktura af 17. december 2016, inden han reklamerede over det forhold, der gav anledning til denne reparation. Af fakturaen fremgår, at der er udskiftet oliekøler, kølevandsflange og en EGR-varmehane. Klager har i sin e-mail af 27. december 2016 blandt andet anført, at bilen dagen efter afhentningen meldte fejl på niveau til ekspansionsbeholderen for kølevand og at bilen havde mistet kølevand. Der foreligger ikke 0-faktura eller andre oplysninger om, hvilke reparationer der blev foretaget af indklagede, eller på foranledning af indklagede, i den anledning, hvorved bemærkes at indklagede i sit indlæg har bekræftet at bilen har været indleveret til reparation. Det følger af købelovens 77a, stk. 1, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen, dog at sælgeren også hæfter for en mangel, der først viser sig senere. Køberen har bevisbyrden for, at manglen var til stede på leveringstidspunktet. Der er dog en formodning for, at mangler der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, forelå på leveringstidspunktet, jf. 77a, stk. 3. Det følger heraf, at det har formodningen for sig, at det forhold, der gav anledning til reparationen, var til stede eller under udvikling på leveringstidspunktet. Når navnlig henses til at der ikke foreligger oplysninger om, hvilken reparation indklagede foretog i anledning af at bilen mistede kølevand, finder ankenævnet, at det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at klager har reklameret over det forhold, der gav anledning til reparationen i december 2016. Da indklagede ikke kan anses at have afhjulpet forholdet korrekt, var klager berettiget til at lade manglen afhjælpe af tredjemand for indklagedes regning, jf. købelovens 78, stk. 4. Der gives derfor medhold i klagen. Der er herved også lagt vægt på, at klager har købt en bil til over 400.000 kr. Da klageren har fået medhold, skal klagegebyret tilbagebetales til klageren, jf. vedtægternes 25, stk. 2, og indklagede skal betale sagsomkostninger til ankenævnet. Indklagede er medlem af en af ankenævnets brancheorganisationer og skal betale 10.000 kr. ekskl. moms for sagens behandling. Sagsomkostningsbeløbet fremgår af vedtægternes 26, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 127 af 15. februar 2016 om gebyrer ved godkendte, private klage- eller ankenævn. A F G Ø R E L S E: Indklagede, Autopunkt.dk A/S, skal inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale 9.111,66 kr. til klageren, NN. Beløbet skal forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % fra den 11. januar 2017 til betaling sker. Endvidere skal indklagede inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale et sagsomkostningsbeløb på 10.000 kr. ekskl. moms til ankenævnet. Side 6 af 7
Klagegebyret på 400 kr. tilbagebetales af ankenævnet til klageren. Sign. Kim Rasmussen Side 7 af 7