Netredegørelse 2006 Februar 2005

Netredegørelse 2006 Februar 2005 Netredegørelse 2006

Netredegørelse 2006 Version 1 Gyldighedsperiode: 11. december 2005 9. december 2006 Netredegørelse 2006 Februar 2005 Banedanmark Strategisk Planlægning Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk Forfatter: Thomas Rosenørn-Dohn

Indholdsfortegnelse 1. GENEREL INFORMATION 6 1.1. Introduktion 6 1.2. Formål 6 1.3. Lovgrundlag 6 1.4. Juridisk status 7 1.5. Den danske jernbanesektors organisering (ultimo 2004) 8 1.6. Indhold 9 1.7. Gyldighed og ændringer 9 1.8. Offentliggørelse 9 1.9. Kontakt 9 2. ADGANGSBETINGELSER 11 2.1. Lovgrundlag 11 2.2. Generelle adgangsbetingelser 11 2.3. Generelle forretningsvilkår og kommercielle forhold 13 2.4. Godkendelse af materiel 15 2.5. Godkendelse af personale 16 3. INFRASTRUKTUREN 17 3.1. Begrænsninger i tilgængeligheden til jernbaneinfrastrukturen 17 3.2. Beskrivelse af jernbaneinfrastrukturen 18 3.3. Beskrivelse af stationer og godsterminaler 24 3.4. Andre særlige tekniske og trafikale forhold 26 3.5. Servicefaciliteter 26 3.6. Infrastrukturarbejder i 2006 26 4. TILDELING AF KAPACITET 28 4.1. Lovgrundlag 28 4.2. Generel beskrivelse af tildelingsprocessen 28

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 4.3. Tildelingsprocedure 28 4.4. Reservering af infrastrukturkapacitet til infrastrukturarbejder 31 4.5. Forhold vedrørende manglende anvendelse af kanaler 31 4.6. Usædvanlige transporter og farligt gods 31 5. YDELSER 33 5.1. Lovgrundlag 33 5.2. Basisydelser 33 5.3. Tillægsydelser 34 5.4. Supplerende ydelser 36 6. BANEAFGIFTER 37 6.1. Lovgrundlag 37 6.2. Afgiftsprincipper 37 6.3. Takster 38 6.4. Betalingsvilkår 39 6.5. Miljøtilskud 39 7. BILAG 40 Bilag 1. Kontaktsted i Banedanmark Bilag 2. Tekniske oplysninger om visse kombiterminaler Bilag 3. Jernbaner i Danmark Bilag 4. Kontaktadresser Amtsbaner Bilag 5. Tilslutning mellem amtsbaner og Banedanmarks jernbanenet Bilag 6. Oversigt over banelængder på Hovedbaner, Øvrige baner og S-baner Bilag 7. Antal spor pr. strækning Bilag 8. Elektrificering Bilag 9. Fjernstyringscentraler og dækningsområde Banedanmark 4

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Bilag 10. Togkontrol Bilag 11. Strækninger for passagertrafik Bilag 12. Strækninger for godstogstrafik Bilag 13a. Oversigt over TIB-strækninger Bilag 13b. TIB-strækninger Bilag 14. Hastighed Bilag 15. Akseltryk Bilag 16. Metervægt Bilag 17a. Banedanmarks referencelinie for rullende materiel på Fjernbaner Bilag 17b. Banedanmarks referencelinie for rullende materiel på S-baner Bilag 18. Stationer og trinbrætter Bilag 19. Perroner Bilag 20. Særlige forhold vedrørende passage af Storebælts- og Øresundsforbindelsen Bilag 21. Spærringskatalog 2006 Bilag 22. Usædvanlige transporter og farligt gods Bilag 23. Baneafgifter og miljøtilskud Bilag 24. Infrastrukturdata for Vestbanen Bilag 25. Infrastrukturdata for Lollandsbanen Bilag 26. Infrastrukturdata for Nordjyske Jernbaner Banedanmark 5

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 1. GENEREL INFORMATION 1.1. Introduktion Denne Netredegørelse er udarbejdet af Banedanmark og retter sig primært mod jernbanevirksomheder, der planlægger at operere på det danske jernbanenet. Netredegørelsen indeholder oplysninger om infrastrukturen forvaltet af Banedanmark og af andre infrastrukturforvaltere. Netredegørelse er udarbejdet under henvisning til EU's Jernbanepakke, herunder direktiv 2001/14/EF. Den internationale sammenslutning af jernbaneinfrastrukturforvaltere i Europa Rail Net Europe (RNE) har udarbejdet en fællesstruktur for Netredegørelsens opbygning og indhold. Netredegørelsen følger denne fælleseuropæiske struktur. Netredegørelsen består af et hoveddokument, der beskriver de generelle vilkår for adgang til og trafikering på nettet. Derudover består Netredegørelsen af en bilagsdel med mere detaljerede oplysninger. Endelig indeholder Netredegørelsen links til databaser og relevante hjemmesider. 1.2. Formål Netredegørelsens formål er at give jernbanevirksomheder, myndigheder og relaterede virksomheder samt andre interesserede adgang til oplysninger om statens jernbanenet og andre forvalteres jernbaneinfrastruktur i Danmark. Jernbanevirksomheder kan forvente, at jernbaneinfrastrukturen lever op til de specifikationer, der er angivet i denne Netredegørelse, og at Banedanmark vil efterleve de standarder og procedurer, som er angivet heri. 1.3. Lovgrundlag Netredegørelsen udarbejdes i henhold til europæisk og dansk lovgivning, som anført nedenfor: Banedanmark 6

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26. februar 2001 om tildeling af jernbaneinfrastruktur og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering. Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 02.12.2004. Bekendtgørelse nr. 59 af 02.02.2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Bekendtgørelse nr. 1065 af 10.12.2003 om baneafgifter og om miljøtilskud til godstransport på jernbane. Bekendtgørelse nr. 1311 af 14.12.2004 af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane. Bekendtgørelse nr. 1194 af 18.12.2003 om ansvarsforsikring for skader i forbindelse med jernbanevirksomhed og jernbaneinfrastrukturforvaltning. Bekendtgørelse nr. 882 af 25.10.2002 om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om jernbane m.v. Bekendtgørelse nr. 977 af 16.12.1998 om modtagepligt på kombiterminaler. Bekendtgørelse nr. 560 af 21.06.2000 om modtagepligt på stationer m.fl. med senere ændringer. 1.4. Juridisk status Netredegørelsen for 2006 er udarbejdet på basis af den på udgivelsestidspunktet gældende lovgivning med tilhørende administrative forskrifter. Netredegørelsen tager ikke lovgivning under udarbejdelse i betragtning. Banedanmark fraskriver sig ansvaret for fejl, der måtte opstå i forbindelse med opsætning eller udskrivning af Netredegørelsen. Banedanmark 7

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Banedanmark står ikke inde for rigtigheden af oplysninger indeholdt i denne Netredegørelse, som er givet af andre infrastrukturforvaltere. Såfremt der eksisterer eller opstår afvigelser i forhold til informationer eller lovgivning som er administreret eller fastsat af andre end Banedanmark, og som derfor ligger udenfor Banedanmarks ansvarsområde, vil det til hver en tid være informationen eller lovgivningen fra den ansvarlige myndighed, der gælder forud for oplysningerne i denne Netredegørelse. Klager over Netredegørelsens indhold kan indgives til Jernbaneklagenævnet. Klage indgives skriftligt til Trafikministeriet, Sekretariat for Jernbaneklagenævnet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K. 1.5. Den danske jernbanesektors organisering (ultimo 2004) Politisk niveau Virksomheder Myndigheder Politisk niveau Myndigheder Virksomheder Trafikministeren Trafikministeriet Havarimyndighed Trafikstyrelsen for for for luftfart luftfart og og bane bane jernbane jernbane og og færger færger Operatører på Operatører i Netvirksomhed DSB Udbudte fri trafik ( Banedanmark ) kontrakter Banedanmark 8

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 1.6. Indhold Netredegørelsen beskriver vilkårene for jernbanevirksomheders adgang til statens jernbanenet og den tilgængelige infrastruktur i kapacitetstildelingsperioden. Dette omfatter blandt andet proceduren for tildeling af kapacitet på jernbanenettet, frister for tildeling og afbestilling af kapacitet, ydelser i tilknytning til kapacitetstildelingen samt infrastrukturafgifter og miljøtilskud. Netredegørelsen indeholder geografiske, tekniske og trafikale oplysninger om infrastrukturen samt oplysninger om kapacitetsindskrænkninger, som følge af planlagte infrastrukturarbejder. Endvidere omfatter Netredegørelsen visse oplysninger om andre danske forvalteres jernbaneinfrastruktur. 1.7. Gyldighed og ændringer Netredegørelsen er gyldig i tildelingsperioden 11. december 2005 til 9. december 2006. Såfremt der sker væsentlige ændringer af de forhold, der er omfattet af denne Netredegørelse, vil Banedanmark udgive tillæg til Netredegørelsen. Ved offentliggørelse af en helt eller delvist revideret Netredegørelse vil den forrige udgave miste sin gyldighed. 1.8. Offentliggørelse Banedanmark offentliggør Netredegørelsen i elektronisk form på Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk. 1.9. Kontakt Henvendelse vedrørende Netredegørelsen kan rettes til Banedanmark. Se bilag 1 for nærmere oplysninger om rette kontaktsted. Banedanmark 9

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) I Europa har flere infrastrukturforvaltere indgået et samarbejde omkring salg og marketing i forhold til international jernbanetrafik. Dette samarbejde kaldes RailNetEurope (RNE). Oplysninger om samarbejdet og dets medlemmer kan findes på www.railneteurope.com Henvendelse vedrørende ansøgning om international grænseoverskridende jernbanetrafik kan ske til Banedanmarks One-Stop-Shop. Banedanmark 10

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 2. ADGANGSBETINGELSER 2.1. Lovgrundlag Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 02.12.2004 Bekendtgørelse nr. 59 af 02.02.2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet Bekendtgørelse nr. 90 af 10.02.1999 om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder. 2.2. Generelle adgangsbetingelser 2.2.1. Tilladelse til at drive jernbanevirksomhed Adgang til statens jernbaneinfrastruktur gives til jernbanevirksomheder, der opfylder kravene til at drive jernbanevirksomhed. Ret til at drive jernbanevirksomhed kræver tilladelse samt sikkerhedscertifikat udstedt af Trafikstyrelsen mod gebyr. Nærmere oplysninger om ansøgningsprocedure, indhold og krav kan findes på www.trafikstyrelsen.dk. Tilladelse En tilladelse er gyldig, så længe virksomheden opfylder de i lov om jernbane angivne vilkår. Tilladelsen kan suspenderes eller tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke længere opfylder vilkårene. Trafikstyrelsen kan foretage en fornyet vurdering af, om vilkårene er opfyldt, dog senest 5 år efter udstedelsen af tilladelsen. Der kan knyttes særlige vilkår til tilladelser, herunder at tilladelser udstedes for en begrænset periode. Tilladelse udstedt af andre medlemsstater i Den Europæiske Union i medfør af EU-regler gælder i Danmark til transitkørsel og international/grænseoverskridende godskørsel. Banedanmark 11

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Sikkerhedscertifikat Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetrafik i Danmark, skal være sikkerhedsmæssigt godkendt hertil. Trafikstyrelsen godkender ved udstedelsen af sikkerhedscertifikater danske jernbanevirksomheder, internationale sammenslutninger af jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre transittrafik i Danmark samt udenlandske jernbanevirksomheder, der ønsker at udføre jernbanetrafik i Danmark. Trafikstyrelsen kan desuden udstede et begrænset sikkerhedscertifikat til operatører, der udelukkende ønsker at køre mellem Tyskland og en vilkårlig station i Danmark. Ansøgning om sikkerhedscertifikat indgives skriftligt til Trafikstyrelsen. 2.2.2. Veteranbaner Veteranbaner driver ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift, fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring på særligt afgrænsede strækninger, med det formål at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og uden at have til hensigt at dække noget egentligt trafikalt behov. For at drive veteranbanekørsel skal den pågældende ansøger have en driftstilladelse af Trafikstyrelsen. Kravene om tilladelse og sikkerhedscertifikat kan fraviges ved ikkeerhvervsmæssig jernbanedrift. Ved kørsel udenfor det afgrænsede område er der tale om jernbanedrift, som kræver tilladelse til jernbanevirksomhed i lovens forstand. Ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift skal opfylde bestemmelserne om sikkerhedsgodkendelse og krav om forsikringsdækning i henhold til Lov om jernbane. Kørsel med veterantog er fritaget for baneafgift, såfremt kørslen kan foretages uden ulempe for anden trafik, og der skal ikke betales standsningsafgift for brug af stationer i forbindelse med kørsel med veterantog. Dog opkræves kapacitetsafgift. Se herom kapitel 6. Banedanmark 12

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 2.2.3. Forsikringspligt Jernbanevirksomheder, der udfører jernbanetransport i Danmark, skal have en ansvarsforsikring, som dækker erstatning for personskade eller tab af forsørger og tingsskade på op til DKK. 306 mio. (2005 beløb). Dette beløb reguleres hvert år pr. 1. januar. Nærmere oplysninger herom kan fås hos Trafikstyrelsen. Dokumentation for forsikringsforhold skal indsendes til Trafikstyrelsen, som skal godkende forsikringsbetingelserne, herunder størrelsen af forsikringens selvrisiko. 2.3. Generelle forretningsvilkår og kommercielle forhold 2.3.1. Operatørkontrakter Forud for benyttelse af tildelte jernbanekanaler skal de enkelte jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder indgå aftale med Banedanmark i form af en operatørkontrakt. Operatørkontrakten dækker forhold og vilkår, der vedrører den infrastruktur, der er ejet og/eller forvaltet af Banedanmark. Operatørkontrakten tager udgangspunkt i en række standardvilkår og indgås efter nærmere forhandling mellem parterne. Kontrakten indeholder bestemmelser om: Vilkårene for kanalernes benyttelse, herunder muligheden for tilbagekaldelse Den tilladte kørsel, afregning af baneafgift, samt særlige sikkerhedsforhold Overdragelse mellem jernbanevirksomheder eller sammenslutninger af jernbanevirksomheder Forhold i forbindelse med arbejder på jernbaneinfrastrukturen, herunder varsling over for jernbanevirksomhederne Erstatnings- og ansvarsregler for skader på jernbaneinfrastrukturen og på det rullende materiel, ansvars-, erstatnings- og bodsregler for togforsinkelser, både i relationer mel- Banedanmark 13

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) lem jernbanevirksomheden og Banedanmark og andre jernbanevirksomheder, der befærder det pågældende baneafsnit Bod/bonusaftale om produktkvaliteten. For så vidt angår aftale vedrørende infrastruktur ejet af andre infrastrukturforvaltere, se kapitel 3.2. 2.3.2. Rettigheder og forpligtelser for Banedanmark og jernbanevirksomheder Rettigheder og forpligtelser for henholdsvis Banedanmark og jernbanevirksomheder vil fremgå af Netredegørelsen, operatørkontrakten og andre aftaler mellem parterne samt tillæg til disse i den udstrækning forholdet ikke reguleres af lovgivning eller administrative forskrifter. 2.3.3. Dataudveksling mellem Banedanmark og Jernbanevirksomheden før og under drift Operatørkontrakten regulerer hvilke data, der skal leveres mellem Banedanmark og jernbanevirksomheden. Angående forhold vedrørende generelle regler for færdsel på Banedanmarks jernbanenet henvises til SR (Sikkerhedsreglement af 1975). 2.3.4. Trafikdisponeringsregler For trafikdisponering gælder, at et rettidigt tog har retten til at forblive rettidigt, medmindre der foreligger forholdsregel fra en jernbanevirksomhed (dvs. en jernbanevirksomheds egne disponeringsregler for egne tog), eller at der er indgået disponeringsaftaler mellem to eller flere jernbanevirksomheder (dvs. flere jernbanevirksomheders interne aftale om disponering af deres tog indbyrdes). I tvivlstilfælde går hovedreglen altid forud for eventuelle undtagelser. En jernbanevirksomheds disponeringsregler/-aftaler skal altid forudgående godkendes skriftligt af Banedanmark. Banedanmark 14

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Banedanmark kan til enhver tid tilsidesætte disponeringsregler/-aftaler, såfremt dette er nødvendigt af drifts- og sikkerhedsmæssige hensyn eller lignende. 2.3.5. Procedure ved planlægning af infrastrukturarbejder Banedanmark planlægger og gennemfører infrastrukturarbejder. Ved infrastrukturarbejder forstås alle arbejder, som kan påvirke trafikafviklingen. Banedanmark underretter løbende jernbanevirksomheder om planlagte infrastrukturarbejder, når Banedanmark har fået kendskab hertil. Se i øvrigt kapitel 3.6. Jernbanevirksomhederne varsles og inddrages i henhold til nærmere fastsatte terminer fastsat i operatørkontrakten. 2.3.6. Erstatningsforhold Dansk rets almindelige erstatningsregler finder anvendelse på området. Mere detaljerede oplysninger om erstatningsforhold findes i Lov om jernbane kapitel 7. 2.3.7. Erstatningsforhold ved national godstrafik Erstatningsansvaret ved befordring af gods i national trafik følger de fælles regler for kontrakter om international befordring af gods med jernbane (CIM). For stykgods gælder dog den i konvention om fragtaftaler ved international godstransport ad landevej (CMR) fastsatte maksimale erstatning. 2.4. Godkendelse af materiel Forud for jernbanevirksomhedens ansøgning om ibrugtagningstilladelse fra Trafikstyrelsen skal materiellet godkendes til kørsel på Banedanmarks infrastruktur. Dette sker i form af en overensstemmelseserklæring, som udarbejdes af Banedanmark efter henvendelse fra jernbanevirksomheden. Banedanmark 15

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Rullende materiel og læsseenheder, herunder containere, veksellad m.v., må ikke tages i brug før Trafikstyrelsen har udstedt ibrugtagningstilladelse i henhold til Lov om jernbane m.v. 2.5. Godkendelse af personale Dokumentation for, at jernbanevirksomhedens lokomotivførere besidder de nødvendige kvalifikationer, skal indsendes til Trafikstyrelsen. Banedanmark 16

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 3. INFRASTRUKTUREN Jernbaneinfrastrukturen har en række geografiske, tekniske og trafikale karakteristika, som er relevante i forhold til infrastrukturens forskellige anvendelsesformål. Dette kapitel beskriver statens overordnede jernbaneinfrastruktur, samt andre infrastrukturforvalteres infrastruktur eller tilstødende infrastrukturelementer. Netredegørelsen er dog ikke en komplet beskrivelse af jernbaneinfrastrukturen i Danmark. 3.1. Begrænsninger i tilgængeligheden til jernbaneinfrastrukturen Der skal fremhæves to vigtige begrænsninger i adgangen til jernbaneinfrastrukturen; sporarbejder og adgang til godsbaner, gods- og læssespor, rangerarealer, parkerings- og opstillingsspor. Sporarbejder Sporarbejder i forbindelse med blandt andet anlægsarbejder på jernbanen er en væsentlig årsag til kapacitetsindskrænkninger. I kapitel 3.6 findes yderligere information om de større planlagte sporarbejder i 2006. Varsling og inddragelse af jernbanevirksomheder sker efter proceduren beskrevet i Banedanmarks operatørkontrakt. Adgang til sidespor og godsbaner Det fremgår ikke af Netredegørelsen, hvilke specifikke sidespor til godstog og passagertog Banedanmark stiller til rådighed i køreplansperioden 2006. Adgang til og benyttelse af sådanne spor, herunder også udvidet brug, kan kun ske efter forudgående aftale med infra- Banedanmark 17

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) strukturforvalteren/ - ejeren. Aftalen omfatter eventuelle særlige restriktioner for kørsel på sporene, herunder begrænset adgang, nedsat hastighed, reduceret akseltryk, mv. Specifikt for godsbanerne gælder, at flere af disse aktuelt er spærret for kørsel. Det fremgår af kortet over jernbaner i Danmark (bilag 3), hvilke banestrækninger der er åbne for kørsel og hvilke, der pt. er spærret for trafik. Særlige restriktioner og begrænsninger for kørsel på godsbaner findes beskrevet i Sikkerhedsinstrukser Ø/V (SIN). Banedanmark kan til hver en tid indføre særlige restriktioner for benyttelsen af infrastrukturen med baggrund i arealernes og banernes tilstand. 3.2. Beskrivelse af jernbaneinfrastrukturen 3.2.1. Jernbanenettets geografiske udbredelse Tilsammen udgøres den samlede danske jernbaneinfrastruktur af: A. Statens jernbaneinfrastruktur B. Amtsbaner C. Øresundsbroen og -banen D. Storebæltsbroforbindelsen E. Kommunale og private sidespor, havnespor, terminaler, mv. til gods- og passagertog F. Statslige sidespor til gods- og passagertog samt spor fortrinsvis til arbejdskøretøjer. A) Statens jernbaneinfrastruktur Det statslige jernbanenet, der forvaltes af Banedanmark, er opdelt i nedenstående baneklasser: Hovedbaner Regionalbaner Banedanmark 18

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Lokalbaner S-baner Godsbaner og restbaner. Oversigtskortet bilag 3 viser det statslige jernbanenet fordelt på baneklasser. B) Amtsbaner I Danmark er der følgende amtsbaner, hvis jernbaneinfrastruktur grænser op til statens jernbaner. Se bilag 24-26 vedrørende oplysninger om visse af nedenstående amtsbaners infrastruktur. Lemvigbanen Hovedstadens Lokalbaner A/S Lollandsbanen Nordjyske Jernbaner A/S Hads-Ning Herreders Jernbane Vestsjællands Lokalbaner A/S Vestbanen. Kontaktoplysninger til de enkelte infrastrukturforvaltere findes i bilag 4. I bilag 5 findes en oversigt over, hvor de respektive amtsbaner grænser op til den statslige jernbane. Banedanmark 19

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) C) Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsens danske landanlægs banedel strækker sig til km 12,8 (på Københavns Lufthavn station) og ejes af A/S Øresund, men forvaltes af Banedanmark. Sund & Bælt Holding A/S varetager administrationen af anlæg ejet af A/S Øresund. Kyst-til-kyst- delen strækker sig fra km 12,8 og ejes og forvaltes af Øresundsbro Konsortiet. D) Storebæltsforbindelsen Storebæltsforbindelsen ejes af A/S Storebælt. Banedanmark forvalter jernbaneinfrastrukturen på Storebæltsforbindelsens tunnel- og broanlæg mellem Korsør og Nyborg. E) Kommunale og private sidespor, havnespor, terminaler, mv. Der er tilsluttet en lang række kommunale og private sidespor, havnespor, terminaler, depoter, mv. til det statslige jernbanenet. Netredegørelsen indeholder ingen detaljeret oversigt over disse mange sidespor. Det er muligt ved at få oplyst nærmere om lokale spor og ejerforhold til disse ved henvendelse til Banedanmark (se bilag 1 for kontaktsted). F) Statslige sidespor til gods- og passagertog samt spor fortrinsvis til arbejdskøretøjer Jernbanenettet i Danmark udgøres også af statsejede sidespor til opstilling og klargøring af gods- og passagertogsmateriel, og et mindre antal spor fortrinsvis til brug for arbejdskøretøjer og materiel til brug i forbindelse med sporarbejde. Netredegørelsen indeholder ingen detaljeret oversigt over disse sidespor. Ved henvendelse kan Banedanmark oplyse nærmere om lokale spor og adgangsforholdene til disse (se bilag 1 for kontaktsted). Banedanmark 20

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Internationale grænser Det danske jernbanenet afgrænses mod syd og øst følgende steder: Padborg Grænsen mellem Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet (DB Netz) findes ved Padborg grænse (km 109,7). Tønder Grænsen mellem det Banedanmarks jernbanenet og det tyske jernbanenet findes syd for Tønder station på den fri bane. Strækningen benævnes i TIB som strækning 30 Tønder grænse, og er beliggende i km 67,9. Øresundsforbindelsen Det danske jernbanenet afgrænses mod Sverige på Øresundsbroen. Den faste kyst-til-kyst forbindelse over Øresund ejes og forvaltes af Øresundsbro Konsortiet. Sund & Bælt Holding A/S varetager administrationen af anlæg ejet af A/S Øresund. Det danske landanlægs banedel Øresundsbanen ejes af A/S Øresund men forvaltes af Banedanmark. Grænsen mellem infrastruktur, der er forvaltet af Banedanmark og infrastruktur, der forvaltes af Øresundsbro Konsortiet, findes på Kastrup station i km 12,8. Strækningslængder Strækningslængderne på det statslige jernbanenet fremgår af bilag 6. Banedanmark 21

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 3.2.2. Teknisk infrastrukturbeskrivelse En beskrivelse af den statslige jernbaneinfrastrukturs tekniske egenskaber findes beskrevet i bilagene 7 10, idet der gives oversigt over følgende: Antallet af hovedspor (Bilag 7) Strækninger med kørestrøm og samt strømtyper (Bilag 8) Placering af fjernstyringscentraler og dækningsområde (Bilag 9) Togkontrolsystemer og typer (Bilag 10). I henhold til Trafikstyrelsens Bestemmelser for jernbanesikkerhed BJ nr. 5-01 af 31.3.2000 om bestemmelser for kørsel på strækninger med togkontrolanlæg skal tog, der tildeles kapacitet på strækninger udstyret med togkontrolanlæg, være udstyret med mobile ATC eller mobile HKT (på S-banen). 3.2.3. Trafikal infrastrukturbeskrivelse I det følgende findes en redegørelse for, hvilke trafikale forhold, der er gældende på det statslige jernbanenet. Af bilag 11 fremgår det på hvilke strækninger almindelig passagertogskørsel er mulig. På kortet er angivet stationer med mulighed for passagerudveksling og materieldepoter. Bilag 12 illustrerer på hvilke strækninger godstogstrafik er mulig. Kortet angiver endvidere hvor der findes havnespor, kombiterminaler, rangerbanegårde og læssepladser. En række detaljerede tekniske og trafikale oplysninger om det statslige jernbanenet findes beskrevet i TIB (Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger). I bilag 13a findes et link til en løbende opdateret udgave af TIB. Et kort over TIB-strækningerne findes i bilag 13b. TIB oplysningerne er desuden tilgængelige på Banedanmarks hjemmeside www.banedanmark.dk. Banedanmark 22

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Maksimal strækningshastighed: En oversigt over maksimal strækningshastighed findes i bilag 14. Ved maksimal strækningshastighed menes den højst tilladte hastighed for let togmateriel på strækningen mellem stationerne. For visse togtyper kan den maksimale hastighed være lavere end dem i bilaget angivne. På alle S-banestrækninger gælder, at Litra SA og litra SE kan køre 120 km/t, bortset fra på ringbanen, hvor den maksimale hastighed er 80km/t. Maksimalt akseltryk: En oversigt over maksimalt akseltryk findes i bilag 15. Ved maksimalt akseltryk menes, den højst tilladte vægt pr. aksel på strækningen. For S-banens vedkommende kan Litra SA og litra SE køre på alle S-bane strækninger bortset fra strækningen Hellerup-Ryparken. Metervægt: En oversigt over maksimal metervægt findes i bilag 16. Ved maksimal metervægt menes, den højeste vægt pr. togmeter, som det kan tillades at køre på strækningen. På grund af samvirkende forhold kan der ikke garanteres tilladelse til kørsel med maksimal hastighed samtidig med maksimalt akseltryk og maksimal metervægt. Referencelinie: En oversigt over den gældende referencelinie på det statslige jernbanenet findes i bilag 17a (Fjernbaner) og bilag 17b (S-baner). På samtlige strækninger gælder læsseprofil jf. tavle 14 og læsseprofil (UIC) GB jf. tavle 13 i RIV bilag II, bind 1. Undtagelser kan findes i Akseltryk, Metervægt, Læsseprofil (AML) under punkt 5. Ved nyanlæg udbygges til læsseprofil (UIC) GC. Banedanmark 23

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Toglængder: Følgende toglængder er gældende på det statslige jernbanenet: for R-bremsende tog: 400 meter for P-bremsende tog: 400 meter når hastigheden er over 120 km/t. 600 meter når hastigheden er højst 120 km/t. 730 meter når hastigheden er højst 100 km/t. Det kan forekomme, at visse overhalingsspor/krydsningsspor ikke tillader tog med 730 meter, hvorfor der kan være kapacitetsmæssige begrænsninger for disse. Togvægt: Følgende togvægt er gældende på det statslige jernbanenet: største tilladte togvægt er 2000 tons største tilladte togvægt er 1200 tons for tog, der skal køre 120 km/t. eller derover Afvigende regler findes i TIB (se kapitel 3.2.a). Vognkontrolanlæg: Der er placeret vognkontrolanlæg ved tunnelenderne omkring Storebælts- og Øresundsforbindelserne. 3.3. Beskrivelse af stationer og godsterminaler Generelt gælder det, at stationer ejet af andre jernbanevirksomheder skal stilles til rådighed for andre jernbanevirksomheder på lige og ikke-diskriminerende forhold. Banedanmark 24

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 3.3.1. Teknisk stationsbeskrivelse Oversigt over stationer og trinbrætter findes i bilag 18. For stationer med IC- og international trafik er Banedanmarks standard for perroner 320 meter. Oplysninger om antal perroner på stationerne findes i bilag 19. Ikke alle stationer overholder denne standard. 3.3.2. Trafikal stationsbeskrivelse For så vidt angår det statslige jernbanenet rummer TIB en beskrivelse af de lokale trafikale forhold på stationerne (se bilag 13a). Netredegørelsen indeholder ikke detaljerede oplysninger om sidespor i tilknytning til stationerne. Generelt gælder det, at stationer ejet af jernbanevirksomheder skal stilles til rådighed for andre jernbanevirksomheder på lige og ikke-diskriminerende vilkår. 3.3.3. Teknisk godsterminalbeskrivelse Netredegørelsen indeholder ikke detaljerede oplysninger om de tekniske forhold på godsterminaler, godsspor, læssespor, mm. Yderligere oplysninger om specifikke lokale forhold kan fås ved henvendelse til Banedanmark (se bilag 1 for kontaktsted). Endvidere henvises til kapitel 3.1 om begrænsninger i adgangen til jernbaneinfrastrukturen. I bilag 2 findes tekniske oplysninger om visse kombiterminaler 3.3.4. Trafikal godsterminalbeskrivelse En oversigt over kombiterminaler, rangerbanegårde, læssepladser på Banedanmarks jernbanenet findes i bilag 12. Netredegørelsen indeholder dog ikke detaljerede oplysninger om de trafikale forhold på kombiterminaler, godsspor, læssespor, mm. Yderligere oplysninger om specifikke lokale forhold kan fås ved henvendelse til Banedanmark (se bilag 1 for kontaktsted). Banedanmark 25

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Endvidere henvises til kapitel 3.1 om begrænsninger i adgangen til jernbaneinfrastrukturen. Generelt gælder det, at kombiterminaler og læssepladser ejet af jernbanevirksomheder skal stilles til rådighed for andre jernbanevirksomheder på lige og ikke-diskriminerende vilkår. 3.4. Andre særlige tekniske og trafikale forhold Der gælder særlige forhold på Øresundsbroen, idet systemskiftet foregår automatisk på Peberholm. Skiftet sker med kørende tog, jf. Øresundsbro Konsortiets Trafiksikkerhedsforskrift. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Øresundsbro Konsortiet. Tunnel- og brorestriktioner: I forbindelse med passage af Storebælts og Øresunds tunnel- og broer gælder visse begrænsninger vedrørende kørsel med dieselmateriel og i forbindelse med vind, se bilag 20. 3.5. Servicefaciliteter Der knytter sig forskellige faciliteter til opstillingsspor af togmateriel samt rangering, terminalhåndtering og parkering, hvor disse findes. Disse er beskrevne i kapitel 5.1. 3.6. Infrastrukturarbejder i 2006 Spærringsprincipper: Sporarbejder gennemføres under sporspærringer. Spærringsprincipperne hos Banedanmark er baseret på følgende standardiserede spærringsintervaller: A) Døgnspærring eller lang weekendspærring B) 14-24 timer (typisk weekend) spærring fra lør. kl. 12:00 til søn kl. 12:00 C) 8-14 timer (typisk dagspærring i normal arbejdstid) Banedanmark 26

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) D) 6-8 timer (typisk aften- og natspærring kl. 21(22) kl. 04(05)) E) Under 6 timer (typisk natspærring fra kl. 01 til kl. 0430). Spærringskatalog Banedanmark har udarbejdet et katalog over planlagte sporspærringer i 2006 (se bilag 21a og b). Spærringskataloget er en samlet plan for sporspærringer, der omfatter alle kendte anlægs- og fornyelsesarbejder på fjernbane- og S-banenettet på tidspunktet for nærværende Netredegørelsens udgivelse. Løbende vedligeholdelsesarbejder er ikke medtaget i kataloget. Da ingen af de i spærringskataloget omfattede arbejder imidlertid er detailprojekteret på tidspunktet for udgivelsen af denne Netredegørelse, er de anførte kapacitetsindskrænkninger (sporspærring, kørestrømsafbrydelse, hastighedsnedsættelse, mv.) alene vejledende i forhold til tidspunkt, geografisk placering på strækningen og spærringslængde. Ligeledes kan der forekomme spærringer som følge af bl.a. pludseligt opståede behov for udbedring af infrastrukturen. Spærringskataloget er således ikke en komplet oplistning af spærringer. Banedanmark 27

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 4. TILDELING AF KAPACITET 4.1. Lovgrundlag Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 02.12.2004. Bekendtgørelse nr. 59 af 02.02.2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. 4.2. Generel beskrivelse af tildelingsprocessen En jernbanevirksomhed tildeles kapacitet med henblik på at drive jernbanevirksomhed jf. kapitel 4.4 nedenfor. Tildelingen sker årligt på baggrund af en konkret ansøgning fra jernbanevirksomheden, og hver tildelingsperiode har en varighed af et år. Herudover kan der tildeles kapacitet til lejlighedsvis kørsel. 4.3. Tildelingsprocedure Ansøgning om tildeling af kapacitet på statens jernbaneinfrastruktur samt infrastruktur ejet af A/S Øresundsforbindelsen og Øresundsbro Konsortiet indgives til Banedanmark. Ansøgning kan endvidere indgives af en sammenslutning af jernbanevirksomheder. Det forhold, at en ansøger ikke på ansøgningstidspunktet opfylder de i Lov om jernbane m.v. fastsatte betingelser for at drive jernbanevirksomhed i Danmark er ikke til hinder for, at ansøgning om tildeling af kanaler kan indgives. Jernbanevirksomheder skal dog være i besiddelse af de lovpligtige dokumenter om licens og sikkerhedscertifikat, inden jernbanedriften påbegyndes. Tildeling af kapacitet på Banedanmarks infrastruktur følger proceduren, som beskrevet nedenfor, med de angivne tidsfrister: Banedanmark 28

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Meddelelse af kapacitet med forbehold Endelig tildeling Reservering af kanaler til infrastruktur-arbejder Tildelingsperiode begynder Ansøgningsfrist for infrastruktur Tildelingsperiode -8 mdr -7 mdr -5 ½ mdr -3 mdr 0 mdr 12 På grundlag af ansøgningerne indkommet 8 måneder før tildelingsperiodens begyndelse træffer Banedanmark afgørelse om tildeling af kanaler. Banedanmark reserverer 7 måneder før tildelingsperiodens begyndelse kapacitet til infrastrukturarbejder under hensyn til de indkomne kapacitetsansøgninger. Banedanmark tildeler ansøgere kapacitet med forbehold senest 5½ måned før tildelingsperiodens begyndelse, mens den endelige kapacitetstildeling meddeles senest 3 måneder før tildelingsperioden begynder. Klager herom kan indgives skriftligt til Trafikministeriet, Sekretariat for Jernbaneklagenævnet, Frederiksholms Kanal 27, 1220 København K. 4.3.1. Overbelastet infrastruktur I de tilfælde, hvor der foreligger modstridende ønsker om kanaler på et baneafsnit, indkalder Banedanmark de pågældende jernbanevirksomheder til forhandlinger. Jernbanevirksomheder, som er udeblevet fra forhandlingerne, eller som har udvist passivitet ved disse, kan nedprioriteres uagtet prioriteringsordenen. Såfremt der ikke findes en løsning ved forhandlingerne træffer Banedanmark afgørelse om fordelingen. 4.3.2. Procedurer og kriterier i forbindelse med overbelastet infrastruktur. Ved tilfælde af overbelastet infrastruktur udarbejdes en kapacitetsanalyse og kapacitetsforbedringsplan. Spørgsmålet om indhold og placering af ansvar vurderes for tiden i Trafikministeriet og Trafikstyrelsen. Banedanmark 29

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 4.3.3. Kapacitetstildelingsprincipper Offentlig servicetrafik har fortrinsret frem for andre former for trafik ved kanaltildeling. I tilfælde af knaphed på kapacitet kan omfanget af trafik udført som offentlig service dog kun øges ved en eventuel udvidelse af kapaciteten på det pågældende baneafsnit, eller efter reglerne i bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet. Hvis der er modstridende ønsker om kanaler på et baneafsnit, hvor den samlede kapacitet ikke i forvejen anvendes af trafik udført som offentlig service, sker kanaltildelingen efter føl- første gang ansøger om tildeling af kanaler på et baneafsnit, har sam- gende prioritering: 1. Ansøgere, der for let ret til halvdelen af de kanaler, der afgives på det ansøgte baneafsnit 2. Ny trafik udført som offentlig service 3. Godstrafik i internationale godskorridorer 4. Anden trafik. I tilfælde af, at to eller flere ønsker om trafik, der er sidestillede efter prioriteringsordenen, ikke kan forenes gennem forhandling eller efter mindre korrektioner af køreplanen, tildeles kanalerne til den jernbanevirksomhed, der forventes at udføre det største transportarbejde på den pågældende kanal. Enhver jernbanevirksomhed, der udfører godstrafik eller passagertrafik, der ikke udføres som offentlig servicetrafik, har krav på at bevare 90 pct. af sin kapacitet fra foregående kanaltildelingsperiode på alle baneafsnit fra en tildelingsperiode til den næste, hvis der indgives ansøgning herom. International godstrafik Ved tildeling af kanaler til international godsbanetrafik, Freight Freeways (FFW) udpeger Banedanmark på forhånd et bestemt antal kanaler som FFW-kanaler. Der er i disse kanaler en særlig fortrinsret for internationale transporter, idet disse indtil 5 dage før afvikling vil have førsteprioritet i forhold til nationale transporter. Banedanmark 30

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 4.4. Reservering af infrastrukturkapacitet til infrastrukturarbejder Se kapitel 2.3.7 og kapitel 3.6. 4.5. Forhold vedrørende manglende anvendelse af kanaler For at bevare retten til de tildelte kanaler skal jernbanevirksomheden benytte disse. Såfremt jernbanevirksomheden helt eller delvist ophører med at anvende de tildelte kanaler, er jernbanevirksomheden forpligtet til straks at meddele Banedanmark dette. Banedanmark kan af optimeringsgrunde tilbagekalde den eller de kanaler, som ikke benyttes af jernbanevirksomheden, såfremt disse udgør 15 % eller mere af den samlede mængde kapacitet i beregningsmåneden. Kanaler kan afbestilles, men en afbestilling er pålagt en afgift. Størrelsen heraf er reguleret i bekendtgørelse om baneafgifter og miljøtilskud til godstransport på jernbane (se kapitel 6.3). 4.6. Usædvanlige transporter og farligt gods Usædvanlige transporter og transport med farligt gods er nærmere beskrevet i bilag 22. 4.7. Særlige forhold vedrørende driftsforstyrrelser I tilfælde af forstyrrelser i togtrafikken på grund af tekniske fejl eller uheld m.v. har Bane- træffer alle nødvendige foranstalt- danmark dispositionsbeføjelsen, hvorefter Banedanmark ninger for at normalisere situationen. Banedanmark udarbejder med henblik herpå en beredskabsplan med en liste over hvilke offentlige organer, der skal underrettes i tilfælde af alvorlige hændelser eller forstyrrelser i togtrafikken. Banedanmark kan forlange, at jernbanevirksomhederne stiller de midler, som Banedanmark finder mest hensigtsmæssige, til Banedanmarks disposition med henblik på, at togtrafikken hurtigst muligt kan normaliseres. Banedanmark 31

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) I nødsituationer og ved sammenbrud, som gør infrastrukturen ubrugelig, kan Banedanmark lukke tildelte kanaler i udbedringsperioden. Banedanmark 32

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 5. YDELSER 5.1. Lovgrundlag Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 02.12.2004. Bekendtgørelse nr. 59 af 02.02.2004 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet Bekendtgørelse nr. 1065 af 10.12.2003 om baneafgifter og om miljøtilskud til godstransport på jernbane Bekendtgørelse nr. 1311 af 14.12.2004 om satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane Bekendtgørelse nr. 977 af 16.12.1998 om modtagepligt på kombiterminaler. Bekendtgørelse nr. 560 af 21.06.2000 om modtagepligt på stationer m.fl. med senere ændringer. 5.2. Basisydelser Banedanmark stiller en række basisydelser til rådighed for jernbanevirksomheden. Disse er oplistet nedenfor. Jernbanevirksomhedens betaling for disse basisydelser er omfattet af jernbanevirksomhedens betaling af baneafgifter. Basisydelser Infrastruktur og kapacitet Køretidsberegninger Tekniske og trafikale forskrifter Beskrivelse Banedanmark tildeler kanaler årligt samt stiller sporfaciliteter og andre nødvendige infrastrukturfaciliteter til rådighed Banedanmark kan på anmodning fra en jernbaneoperatør foretage en beregning af køretiden på en angiven strækning på baggrund af data om blandt andet infrastrukturen og materieltype Banedanmark stiller efter aftale med jernbanevirksomheden de fornødne tekniske og trafikale forskrifter til rådighed Banedanmark 33

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Regularitetsinformation Data om trafikafvikling Renhold, vintertjeneste og vedligehold på Banedanmarks arealer Trafikinformation til passagerer Klargøringsfaciliteter Stationer Kombiterminaler Banedanmark leverer regularitetsinformation Jernbanevirksomheden kan modtage data om trafikafviklingen. Etableringsudgifter og løbende udgifter betales af jernbanevirksomheden Banedanmark foretager almindelig renhold, vintertjeneste og vedligehold på arealer og stationer ejet eller forvaltet af Banedanmark Banedanmark leverer efter aftale med jernbanevirksomheden visuel og auditiv trafikinformation til passagererne Banedanmark stiller arealer og klargøringsfaciliteter til rådighed til henstilling af tog i ledige perioder og til forberedelse af tog, herunder fremmedforsyning for elektricitet og varme, stationært bremseanlæg m.v. hvor dette forefindes. Jernbanevirksomheden betaler efter forbrug Stationer, der ejes eller forvaltes af andre jernbanevirksomheder, stilles til rådighed for alle andre jernbanevirksomheder på lige og ikke diskriminerende vilkår. Henvendelse herom rettes til den pågældende ejer Kombiterminaler, der ejes af jernbanevirksomheder og som er beliggende i umiddelbar tilknytning til statens jernbanenet, stilles til rådighed for andre jernbanevirksomheder. Dette gælder kombiterminaler, som ligger i umiddelbar tilknytning til baneafsnit hvor den pågældende jernbanevirksomhed har fået tildelt kanal. Henvendelse herom rettes til den pågældende ejer 5.3. Tillægsydelser Banedanmark kan levere en række tillægsydelser. Tillægsydelserne leveres kun i det omfang, det er aftalt mellem parterne, og i det omfang Banedanmark har mulighed for at stille disse til rådighed. Følgende er eksempler på Banedanmarks tillægsydelser: Banedanmark 34

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Tillægsydelser Særlige ekstraordinære forhold vedr. overensstemmelseserklæring Trafikinformationstjenester, særydelser Trafikale og tekniske forskrifter ud over basisydelsen Korrigering af køreplanen Grafer Vognvægte Udlejning af trækkraftenheder ATC-anlæg Data i papirform Hjælpevognsberedskab Operatørhjælp Rekvirering af erstatningsbefordring Driftsmæssige dispensationer IT Radioforbindelser Lods Fjernstyring af infrastruktur Beskrivelse Ekstraordinære forhold i forbindelse med udstedelse af overensstemmelseserklæringer Trafikinformation udover basisydelsen, der gives før, under og efter rejsen til gavn for passagererne Supplerende antal forskrifter Aflysning af allerede bestilte togs køreplaner eller ændring af togenes køreplan Grafisk opstilling af køreplaner med tiden som y-akse og afstanden som x-akse Vægte til vejning af jernbanevogne Banedanmark udlejer driftsklare diesel-lokomotiver af typen MZ med dansk ATC-anlæg og strækningsradio Mobile danske ATC-anlæg til montering i lokomotiver Udskrifter på papir af elektronisk opbevaret materiale, samt papir med oplysninger der ikke findes elektronisk Et beredskab hvor særligt udformede teknisk udstyr (kraner, hydraulik m.v.) indgår og som benyttes til at sporsætte/fjerne forulykket jernbanemateriel Generel assistance for jernbanevirksomheder ved jernbanetransporter Assistance til etablering og rekvirering af erstatningsbefordring i forbindelse med driftsforstyrrelser Driftsmæssige dispensationer til kørsel med ændrede belastninger, kørsel uden slutsignal, tilladelse til transporter udover profil, RID, mv. Særlige sammenstillinger af data, eksempelvis regularitetsberegninger, oplistning af årsager til irregularitet mv. Support til brugen af RDS-systemet/ Datavarehuset Levering af radioforbindelser til serviceradio Banedanmark kan efter aftale med jernbanevirksomheden stille lods til rådighed. For visse operatører, der tillige er infrastrukturforvaltere, Banedanmark 35

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) kan aftales, at Banedanmark fjernstyrer en banes (infrastrukturforvalters) infrastruktur El til trækkraft Kursus i tunnelsikkerhed og grænsekørsel Banedanmark leverer 25 kv 50 Hz vekselstrøm på den elektrificerede del af fjernbanenettet og 1650 V jævnstrøm på S-banenettet. Jernbanevirksomheden betaler efter forbrug. Banedanmark kan bidrage med instruktører i tunnelsikkerhedskursus samt gennemførelse af kursus i danske færdselsregler for lokomotivfører hos operatører, der udelukkende skal køre mellem Tyskland og grænsestationerne Padborg eller Tønder. 5.4. Supplerende ydelser Udover ovenstående ydelser kan Banedanmark mod betaling tilbyde supplerende ydelser indenfor følgende områder. Telenet Teleinfrastrukturløsninger til det banenære marked: Kommercialisering af teleinfrastrukturen har sit udgangspunkt i den overskydende transmissionskapacitet men omfatter tillige mastepositioner, rum- og arealleje. Reklamerettigheder Banedanmark har rettigheder til en række kommercielle reklamepladser og andre medier i tilknytning til jernbanenettet. Banedanmark 36

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 6. BANEAFGIFTER 6.1. Lovgrundlag Lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 02.12.2004. Bekendtgørelse nr. 1311 af 14.12.2004 af satser for baneafgifter og for miljøtilskud til godstransport på jernbane. 6.2. Afgiftsprincipper Jernbanevirksomheder betaler kilometerafgift, kapacitetsafgift og tillæg til kilometerafgift for kørsel på statens jernbaneinfrastruktur og broafgifter for passage af Storebælt og Øresund. Disse afgifter betegnes samlet for baneafgifter. Kilometerafgiften kan være ens for alle tog eller differentieret mellem godstog og passagertog. Kilometerafgifterne fastsættes som de kortsigtede marginalomkostninger, som statens jernbaneinfrastruktur påføres ved et gennemsnitligt togs kørsel på jernbaneinfrastrukturen. Trafikstyrelsen kan på lige og ikke-diskriminerende vilkår fastsætte tillæg til kilometerafgifterne. På delstrækninger, hvor der er knaphed på kapacitet, kan der i et nærmere fastsat tidsrum opkræves en kapacitetsafgift, som fastsættes til den samfundsmæssige skyggeværdi af kapaciteten. Følgende former for kørsel er fritaget for baneafgifter: Banedanmark 37

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 1) Kørsel med hjælpetog og snerydningstog samt kørsel med arbejdskøretøjer med henblik på genoprettelse af jernbaneinfrastrukturen m.v. ved akutte fejl og skader 2) Rangering eller parkering af jernbanekøretøjer. Banedanmark kan forlange parkerede jernbanekøretøjer flyttet til en af Banedanmark anvist placering. 6.3. Takster Baneafgifterne er reguleret i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om satser for baneafgifter og for miljøtilskud for miljøtilskud på jernbane. Se bilag 23 for satserne gældende pr. 10.12.2004. Satserne for 2006 fastsættes ultimo 2005. Følgende former for kørsel er fritaget for baneafgifter, dog betales kapacitetsafgift, såfremt den i bilag 23 anførte del af jernbanenettet anvendes i det i bilaget anførte tidsrum: 1) Kørsel med arbejdstog og arbejdskøretøjer med henblik på vedligeholdelse af jernbaneinfrastrukturen 2) Prøvekørsel med tog samt kørsel med veterantog. Fritagelsen for baneafgifter forudsætter, at kørslen ikke er til ulempe for øvrig trafik 3) Kørsel med tog, der ifølge køreplanen alene består af tomt passagervognsmateriel, og kørsel med lokomotiver uden vogne. Kørsel mellem sidespor eller firmaspor og godsterminaler, hvor vogne rangeres ind og ud af større tog, er fritaget for baneafgift, såfremt kørslen ikke er til ulempe for øvrig planlagt trafik. Banedanmark opkræver den samlede baneafgift (kilometerafgift, kapacitetsafgift, tillæg til kilometerafgift og broafgift) månedligt bagud (30 dage) baseret på den realiserede kørsel. Hvis en jernbanevirksomhed ikke ønsker at benytte en tildelt kanal, kan den pågældende kanal afbestilles mod betaling af gebyr. Der betales ikke gebyr for kanaler, der afbestilles som følge af driftsmæssige forstyrrelser forårsaget af infrastrukturforvaltere. Banedanmark 38

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) Trafikstyrelsen fastsætter satserne for kilometerafgifterne, kapacitetsafgifterne og tillæg til kilometerafgifterne. Satserne for kapacitetsafgiften eller tillæg til kilometerafgifterne kan fastsættes til nul. Satserne for broafgifterne på Storebælts- og Øresundsforbindelserne fastsættes af Trafikministeriet. Alle ændringer af afgiftssatser, bortset fra løbende prisreguleringer, skal så vidt muligt varsles af Trafikstyrelsen mindst 12 måneder inden de pågældende ændringers ikrafttrædelse. 6.4. Betalingsvilkår Ved manglende betaling af baneafgifter kan Banedanmark inddrage kanaler, såfremt betaling ikke finder sted inden en frist, der meddeles virksomheden. Banedanmark kan betinge tildeling af kanaler af, at der stilles sikkerhed i form af en garanti udstedt af en af Banedanmark accepteret bank eller på anden af Banedanmark godkendt måde og med en af Banedanmark godkendt ordlyd for opfyldelse af jernbanevirksomhedernes forpligtelse til at betale baneafgifter m.v. 6.5. Miljøtilskud Ved transport af gods på det af Banedanmark forvaltede jernbanenet kan udbetales et miljøtilskud. Miljøtilskuddet, der udbetales til jernbanevirksomheden af Banedanmark, beregnes pr. transporteret tonkilometer gods, der fragtes på bane. Ved national transport i Danmark skal jernbanevirksomheden foretage et fradrag i den til jernbanetransportkøberen beregnede pris. Ved international transport (import/eksport/transit) udbetales miljøtilskuddet på grundlag af fragtbrevet for transporten. Miljøtilskuddet til transittransporter gennem Danmark omfatter alene intermodale transporter (trailere, veksellad eller containere) og forudsætter desuden, at der i mindst den ene ende af transporten omlæsses til eller fra lastbil. Banedanmark 39

Netredegørelse 2006 (11. december 2005 9. december 2006) 7. BILAG Bilagsoversigt: Bilag 1. Kontaktsted i Banedanmark Bilag 2. Tekniske oplysninger om visse kombiterminaler Bilag 3. Jernbaner i Danmark Bilag 4. Kontaktadresser amtsbaner Bilag 5. Tilslutning mellem amtsbaner og Banedanmarks jernbanenet Bilag 6. Oversigt over banelængder på Hovedbaner, Øvrige baner og S-baner Bilag 7. Antal spor pr. strækning Bilag 8. Elektrificering Bilag 9. Fjernstyringscentraler og dækningsområde Bilag 10. Togkontrol Bilag 11. Strækninger for passagertrafik Bilag 12. Strækninger for godstogstrafik Bilag 13a. Oversigt over TIB-strækninger Bilag 13b. TIB-strækninger Bilag 14. Hastighed Bilag 15. Akseltryk Bilag 16. Metervægt Bilag 17a. Banedanmarks referencelinie for rullende materiel på Fjernbaner Bilag 17b. Banedanmarks referencelinie for rullende materiel på S-baner Bilag 18. Stationer og trinbrætter Bilag 19. Perroner Banedanmark 40