Kapacitet udbud og efterspørgsel
|
|
|
- Margrethe Nørgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapacitet udbud og efterspørgsel Banebranchen Maj 2011
2 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde Så må der spørges
3 Kapacitet er til en vis grad elastik i metermål Banedanmark imødekommer i videst muligt omfang alle ansøgninger om kapacitet Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) mv Banedanmark er overordnet koordinator for rettidigheden og garant for køreplanernes robusthed Der er som oftest altid plads til flere tog. Det er blot et spørgsmål om konsekvenserne Frem mod 2020 skaber vi fremtidens jernbane, som gør det muligt at fordoble passager- og godstransporten
4 Kapaciteten på Fjernbanen er bundet af en række flaskehalse Kapacitetsudnyttelsen er meget høj i Københavnsområdet på grund af den intensive toggang og begrænsede kapacitet på København H På strækningerne Roskilde - Ringsted, Svenborgbanen b og Vestfyn begrænses kapaciteten af langsomme regionaltog med hyppige stop På flere af de jyske strækninger med enkeltspor er trafikken tilrettelagt efter maksimal kapacitetsudnyttelse, men udgør ikke et decideret problem
5 Med stigende trafik bliver det mere kompliceret at finde plads til alle og systemplanerne brydes Km produktion 100 Tilyste km Aflyste km 80 Bestillinger 60 Antal køreplaner i TK 40 Passagertog 20 Godstog
6 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde Så må der spørges
7 Med en mere systematisk tilgang til køreplanen kan kapaciteten øges Htå 15 kanaler/time og prisen? Køretid forlænget med op til et minut for nogle tog Gået fra 10 min drift til seks tog i timen med passende interval drift Kh Kk og hvordan så det? Den maksimale tekniske kapacitet kan håndtere tog med lidt under 3 minutters interval, altså flere end 20 tog i timen pr retning 18 kanaler/time* UIC anbefaler brug af 15 kanaler/time Cph op til 75% af den tekniske kapacitet for at sikre robusthed Robustheden placeres derfor mellem kanalerne, der således grundlæggende planlægges med 4 min mellemrum Køreplanerne er til en vis grad tilrettelagt efter laveste fællesnævner * Simuleringer vil afgøre den maksimale kapacitet i forhold til regularitet og robusthed
8 men det er ikke tilstrækkeligt på alle strækninger Fordeling af kanaler pr time Af Kh København H Øresund An Cph 03 Øresundstog Godstog 19 Ved at ændre fast 10 min drift til 8/12 11 IC Bornholm 23 min drift, blev der frigjort en ekstra 15 Nivåtog 27 kanal på strækningen, og rettidigheden 19 Stockholm /SJ 31 blev forbedret 23 Øresundstog 35 Ved design af systemplanerne, er der 27 Intercity 39 tages hensyn til det enkelte togs 31 Lyntog 43 indpasning i efterfølgende flaskehalse i 35 Nivåtog 47 Sverige, samt krydsende godstog i 39 ICL Nonstop 51 Københavns Lufthavn, Kastrup 43 Øresundstog 55 Men der er så heller ikke flere kanaler, 47 Godstog 59 end disse, og enkelte ønsker om 51 Stockholm /Veolia 03 kapacitet må afvises eller henvises til 55 Nivåtog 07 timer med bedre plads på skinnerne 59 Göteborg /SJ Øresundstog 15
9 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde Så må der spørges
10 Systemkanaler kendes dog primært fra godstrafikken På strækningen Hamburg (Maschen) Malmø gennem Danmark er der som udgangspunkt to systemkanaler til godstog i timen hver vej Gennem de senere år er arbejdet med at systematisere internationale godskanaler intensiveret Systemkanalerne består af en række sekvenser mellem udvalgte knudepunkter, der kan sammensættes at operatørerne efter behov En international operatør kan derfor nøjes med at ansøge allerede udarbejdede og offentliggjorte køreplaner. Endvidere reduceres rejsetiderne markant ved at alle flaskehalse indregnes i systemplanerne og at disse procesmæssigt udarbejdes før øvrige køreplaner
11 Tetr raplan Baned danmark Imidlertid er godstrafik ikke jævnt fordelt over døgnet Antal godstog over Øresund i retning fra øst mod vest Antal godsto og Øresund - Vestlig retning Transit Internationalt Nationalt Regionalt Time for passage Westbound Cph Danmarks geografiske placering gør, at transporter efter just in time princippet kommer gennem landet i klumper Stigningen i godstrafikken ses primært omkring disse klumper Normalt nedsættes kapaciteten til godstog i aktuel passagertogs- myldretidsretning. For godstog gennem Danmark falder dette også på et for godstog trafiksvagt tidspunkt Væksten IMPORT VEST i godstrafikken vil TRANSIT forventeligt VEST/SYDkræve flere kanaler i godsmyldretiderne
12 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde Så må der spørges
13 Infrastrukturarbejder skal varsles i god tid Uddrag af tidsfrister for underretning om nedsat kapacitet X 24 mdr X- 14 mdr X- 8 mdr X (Ny Kpl) 4 mdr før 9 uger før Tidspunkt for nedsat kapacitet Varsling af nedsat kapacitet for international trafik Varsling af nedsat kapacitet for hele landet (Netredegørelsen) Varsling af akut behov over 24 timers varighed Varsling af mindre opgaver operatørerne har mulighed for at afvise Store projekter fastlægges på dato
14 Men varslingsfristerne er svære at overholde så der arbejdes i stedet med systematiske sporspærringer Uddrag af systemspærringer Kh Hif Gl Htå Ro Vy Bo Ky Rg Fj So Sg Fo ma 00:49 00:51 00:55 23:02 23:05 23:08 23:11 22:46 22:50 23:00 23:04 23: :19 05:25 05:11 05:16 05:21 05:24 05:27 05:32 05:36 05:40 05:50 05:54 04:30 04:34 04:16 00:00 06:14 06:16 06:16 06:16 06:46 06:46 06:40 06:46 06: / ma 00:58 00:51 00:49 23:13 23:15 23:04 23:01 23:14 23:09 23:04 22:55 22: :22 05:44 05:39 05:29 05:24 05:34 05:31 05:59 05:55 05:47 05:41 05:37 04:24 04:53 04:50 00:00 06:16 06:09 06:30 06:30 06:45 06:46 06:43 06:46 06:46 Kh Hif Gl Htå Ro Vy Bo Ky Rg Fj So Sg Fo ti-fr 23:49 23:51 23:55 23:02 23:05 23:08 23:11 22:46 22:50 23:00 23:04 23: :19 05:09 05:11 05:16 05:21 05:24 05:27 05:32 05:36 05:40 05:50 05:54 05:30 05:18 05:16 00:00 06:14 06:16 06:16 06:16 06:46 06:46 06:40 06:46 06:46 c c c ti-fr 23:41 23:34 23:32 23:13 23:07 23:04 23:01 22:53 22:50 22:48 22:41 22: :22 05:44 05:39 05:29 05:24 05:34 05:31 05:59 05:55 05:47 05:41 05:37 05:41 06:10 06:070 00:00 06:16 06:17 06:30 06:30 07: :050 06:59 07: :59 Forud for hver køreplan udarbejdes sammen med alle operatører en oversigt over hvert enkelt banestykke på Fjernbanen med angivelse af hvilket interval den pågældende strækning kan spærres og trafikken ledes af venstre spor I tilgift til oversigten er lavet en aftale om antallet af spærringer pr TIB-strækning Tog i det pågældende interval har forlænget rejsetid aht den planlagte trafikafvikling på et spor Aftalen betyder at operatørerne ikke skal underrettes forud for sporarbejde, der kan indeholdes i aftalen. Banedanmark er europæisk benchmark på denne aftale.
15 Systemspærringer er således på forhånd aftalte gener for operatøren Eks. TIB strækning 01 natten mellem 26. og 27. april Retning mod København H Retning mod Fredericia Sno-Md-Ka Køreledningsvedl. Køreplanlagt tunnelvedligeholdelse Fo-Sg Spændingsudligning Htå-Gl-Hif Udveksling af tungeparti Ap-Eb Svellleudskiftning Rg overhalingsspor Vy-Bo Broarbejde Et tog må køre af venstre spor på tre banestykker mellem Fredericia og København H. Samtidig må toget tre gange afvente modkørende d tog, der kører af venstre spor (Storebæltstunnellen ltt ll er undtaget tfor denne aftale) ftl) Ved at indpasse start- og sluttidspunkter er der denne nat fem spærringer i retning mod København og tre i retning mod Fredericia De implicerede tog rammes kun af det aftale antal kørsler af venstre spor, og vil kunne komme frem til de for operatøren vigtige stationer til tiden
16 og de bliver brugt Eksempel på udnyttelse af systemspærringer på TIB 1
17 Men væksten i godstrafikken konflikter med systemspærringerne 500 Westbound Cph Væksten i godstrafikken ventes at komme til udtryk i flere godstog fra Sverige sent om aftenen og om natten. Dette stigning g vil konflikter med ønsket om effektive sporspærringer til vedligeholdelsesarbejde og det arbejder vi så på at løse
18 Agenda Kapacitet til et marked i vækst Særlige udfordringer d for passagertog Særlige udfordringer for godstog Særlige udfordringer for infrastrukturarbejde Så må der spørges
19 Backup
20 Tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) mv sker i henhold til bekendtgørelse i medfør af lov om jernbanevirksomhed Prioritering ved tildeling af kapacitet BDK imødekommer i videst mulig omfang alle ansøgninger om kapacitet I tilfælde af modstridende ønsker indkalder BDK de pågældende jernbanevirksomheder til forhandlinger Jernbanevirksomheder der udebliver fra forhandlinger kan nedprioriteres Såfremt der ikke findes en løsning træffer BDK afgørelse efter følgende regler: Idet offentlig servicetrafik kun kan øges i forhold til foregående år ved udvidelse af kapaciteten (eller ved nedenstående) - Offentlig servicetrafik (samme niveau som foregående år) - Eksisterende jernbanevirksomheder skal kunne beholde 90% af den kapacitet de er blevet tildelt året før - Halvdelen af resterende kanaler til nye ansøgere - Ny trafik udført som offentlig service - Godstrafik i internationale godskorridorer (reservering) - Anden trafik Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om kapacitet skal BDK erklære de berørte dele af infrastrukturen for overbelastet. Herefter skal BDK udarbejde kapacitetsanalyse, der skal afdække årsager til overbelastningen og mulige løsninger på både kort og lang sigt. Efter færdiggørelse af kapacitetsanalysen skal BDK udarbejde en kapacitetsforbedringsplan t i efter høring af brugerne. Planen skal inden høring og endelig offentliggørelse godkendes af transportministeren Kilde: Bekendtgørelse om tildeling af Jernbaneinfratrukturkapacitet (Kanaler) m.v., interviews og Jernbanelovsamling v/ BDK Driftssekretariatet
21 Jernbanemarkedet er generelt i vækst Antal køreplaner i årlig køreplan K08 K09 K10 Antal tog Indeks Antal Ad hoc bestillinger i den årlige køreplan K07 K08 K09 Ad hoc * bestillinger Indeks Selve Sl køreplansproduktionen dkti er stigende Der er i K09 en voldsom stigning i i ad hoc bestillinger, der primært skyldes den øgede vedligeholdelses- og fornyelsesaktivitet. Der er ingen forventninger om en lavere ad hoc produktion i K10 Kilometerproduktion K07 K08 K09* K10** Passagertrafik Godstrafik I alt Indeks Den øgede produktion gør endvidere selve behandlingen af den enkelte ad hoc bestilling mere kompliceret Passagertrafikken ventes fordoblet fra 2007 til 2020 Godstrafikken ventes tredoblet fra 2008 til 2020 * Estimat baseret på simpel fremskrivning af perioden medio januar til 1. september 2009.
Udkast Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1)
Udkast Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1) I medfør af 17 og 18, 21 og 115 i jernbaneloven, jf. lov nr. 686 af 27. maj 2015, fastsættes: Definitioner 1. I denne
Kapacitetsanalyse årsager + foranstaltninger Kapacitetsforbedringsplan handlingsplan
Hvis Banedanmark ikke kan imødekomme alle ansøgninger om infrastrukturkapacitet i næste køreplan eller i nær fremtid, erklæres infrastruktur overbelastet. Kapacitetsanalyse, inden ½ år: årsager + foranstaltninger
Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-10.
TKØ K-10 Rettelse nr. 1 side 1. Fordeles som Tjenestekøreplan TKØ. Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-10. Gyldig fra 13.06.2010 udsendes følgende nye rettelsesblade: 1-181 Gyldig fra 13.06.2010
Optimering af sporspærringer
Optimering af sporspærringer Den Danske Jernbanekonference: Jernbanen i Fokus 14. maj 2014 Martin Overgaard Jensen 1 Resumé Stigende trafikmængder kombineret med et øget behov for sporspærringer stiller
Banedanmark - TKØ Trafik
Banedanmark - TKØ 10.12.2017-08.12.2018 Trafik Tjenestekøreplan Øst TJENESTEKØREPLAN ØST (TKØ) Personførende tog samt tilhørende materieltog Sjælland og Lolland-Falster (inklusiv Korsør - Odense og København
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Bekendtgørelse om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v. 1)
BEK nr 1245 af 10/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet Journalnummer: Transport- og Bygningsmin., j.nr. 2015-3298 Senere ændringer til forskriften
Rettelse nr. 2 til Tjenestekøreplan Øst K-11.
TKØ K-11 Rettelse nr. 2 side 1. Fordeles som Tjenestekøreplan TKØ. Rettelse nr. 2 til Tjenestekøreplan Øst K-11. Gyldig fra 12.06.2011 udsendes følgende nye rettelsesblade: 72-176 Gyldig fra 12.06.2011
Regionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Kapacitetsanalyser af jernbanestrækninger. Alex Landex & Lars Wittrup Jensen
Alex Landex & Lars Wittrup Jensen Agenda Jernbanekapacitet Hvad er kapacitet? Opgørelse af kapacitet Line Capacity Analyser Cases Vestfyn Ringsted-Odense Netværkseffekter Perspektivering Opsamling 2 DTU
Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11.
TKØ K-11 Rettelse nr. 1 side 1. Fordeles som Tjenestekøreplan TKØ. Rettelse nr. 1 til Tjenestekøreplan Øst K-11. Gyldig fra 12.12.2010 udsendes følgende nye rettelsesblade: 1-71 Gyldig fra 12.12.2010 Banedanmark
Banedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks
Køreplaner og passagerer
Køreplaner og passagerer SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND FLERE OG BEDRE TOG FOR SAMME PENGE. VISION FOR EN NORDJYSK REGIONALTOGSBETJENING Markant flere afgange Bedre togmateriel Sammenhængende
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Københavns Hovedbanegård
Københavns Hovedbanegård - Udfordringer og muligheder Baggrund - Ifølge aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 skal der gennemføres en analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk
NORDJYSKE JERNBANER SELVSTÆNDIGT REGIONALTOGSSYSTEM I NORDJYLLAND Udviklingen af de nordjyske lokalbaner. Udfordringer i den nuværende betjening på hovednettet i Nordjylland Vision for en Nordjysk regionaltogsbetjening
F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E.
JERNBANETRAFIKKEN I NORDJYLLAND F L E R E O G B E D R E TO G F O R S A M M E P E N G E. 2 lokalbaner Nærbane HURTIG BAGGRUND. En Nordjysk vision. Gode forudsætninger Ved køreplanændringer planlægges fra
Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport [email protected]
Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport [email protected] Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,
Forbedringer af rettidighed for godstog et fælles ansvar. Troels Richter, Trafikal Analyse og Opfølgning, Banedanmark
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 163-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB
Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et
BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB
Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
På sporet af noget godt? Dagens Menu.
På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben
Rettidighedsorganisationen
Rettidighedsorganisationen g Oplæg til Banekonferencen Rettidighedsenheden Emner jeg vil fortælle om i dag 1. Baggrund 2. Organisering 3. Hvordan går det? o Generelt o Kystbanen o Holdetidssanalyse o Løvfald
InterCity tog og green freight corridor
InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog
Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012
Høringssvar vedr. Trafikplan 2012-27 fra borgere på Vestfyn 1 Høringssvar vedr. Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, Høringsudgave af 10. oktober 2012 Vi har med interesse læst Trafikstyrelsens
Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser
Trafikdag på Aalborg Universitet 99 Jernbane, aktuelle tiltag, Tirsdag den 31. august 1999 kl. 15.15-16.25 Øresund- samarbejde på tværs af landegrænser DSB Projekt Øresund Sektorchef Søren Lynge Jacobsen
NOTAT: S-tog til Roskilde.
Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 216672 Brevid. 1572357 Ref. CT Dir. tlf. 46 31 37 02 [email protected] NOTAT: S-tog til Roskilde. 15. november 2012 1. Indledning Trafikstyrelsen har i 2011
En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden
En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og
Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020
Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Trafikdage 2012 Stina Rosenlind og André Røssel fra Anlægsudvikling i Banedanmark Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020 Program Formål Analyseforløb - Opstilling af
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
NOTAT. Automatisk S-banedrift
NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde
Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande
Korridor 3 eller - jernbanegods på vej til de varme lande Rejsen begynder: Stockholm banegård Status og fremtidsperspektiver v./chefkonsulent Knud Elm-Larsen, TS TØF og Trafikstyrelsen, Banegodsseminar:
Trafikale muligheder. Kapacitet og regularitet. København-Ringsted projektet. September 2009
Trafikale muligheder Kapacitet og regularitet September 2009 København-Ringsted projektet 3 Trafikale muligheder Forord Forord Dette notat omhandler trafikale muligheder kapacitet og regularitet. Det
Perspektiver for Øresundsbanen ved en metro mellem København og Malmö
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt. Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 TRU Alm.del - Bilag 122 Offentligt Kystbanen i år 2030? 30. maj 2016 Panelet Anders H. Kaas Afdelingschef Infrastrukturrådgiveren Atkins Morten Slotved Borgmester
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større banegårde,
R A P P O R T. ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t. J a n u a r 2 0 0 9
R A P P O R T Plads til flere tog over Øresund ø r e s u n d s b r o k o n s o r t i e t J a n u a r 2 0 0 9 Øresundsbron ejes og drives af Øresundsbro Konsortiet, som ejes ligeligt af den danske og svenske
Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport
Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet
Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere
Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 4. Version 17.08.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard
Servicestandarder for trafikinformation. Skærme og højttalere
Servicestandarder for trafikinformation Skærme og højttalere 3. Version 19.01.2016 Indhold Side 1. Forord 3 2. Formål med servicestandarderne 4 3. Forklaring på de forskellige driftssituationer 5 4. Servicestandard
Sommeren 2016. Overblik over sommerens sporspærringer. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 263 Offentligt Sommeren 2016 Overblik over sommerens sporspærringer Trafik, Banedanmark 08.03.2016 Hvorfor er det nødvendigt med sporspærringerne?
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.
Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening
Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1)
Bekendtgørelse om infrastrukturafgifter m.v. for statens jernbanenet 1) I medfør af 9, stk. 6, og 11 i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, og efter bemyndigelse i henhold
Videre med toget. Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser
Videre med toget Ny bane København Ringsted er nøglen til hurtigere og hyppigere togforbindelser Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Center for byudvikling December 2007 1 1. Resume Biltrafikken er
Banedanmarks samarbejde med politiet og redningsberedskabet omkring selvmord og personpåkørsler
Banedanmarks samarbejde med politiet og redningsberedskabet omkring selvmord og personpåkørsler Agenda 1. Fakta om selvmord og selvmordsforsøg på jernbanen 2. Formålet med at revitalisere samarbejdet og
Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.
NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt
Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse
Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Den statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt
Trafikstyrelsens arbejde med transportkorridorer Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Hvorfor grønne transportkorridorer? - Godstrafik forventes at vokse med 80% frem til 2050 - Mål om at CO
Strækningslængder. Bilag 6.6
Banedanmarks Netredegørelse 2015 Bilag 6.6 Strækningslængder Afstandstabellen angiver den kilometerafstand, som infrastrukturafgifterne beregnes efter. Afstanden mellem Sjælland og Fyn er redurceret med
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde
Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Informationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Bilag 3.5 A. Planlagte anlægs-, fornyelses- og eksterne arbejder på Fjernbanen 2015
Bilag 3.5 A Planlagte anlægs-, fornyelses- og eksterne arbejder på Fjernbanen 2015 I dette bilag præsenteres de planlagte anlægs-, fornyelses- og eksterne arbejder der ifølge standardadgangskontrakten/operatørkontrakten
Netredegørelsen 2020 Bilag 3.5B. Netredegørelsen 2021 Bilag 3.5B 1
z Netredegørelsen 2020 Bilag 3.5B Netredegørelsen 2021 Bilag 3.5B 1 Bilag 3.5B Indhold side 1 Indledning 1.1 Om bilag 3.5B 3 1.2 Principper i forbindelse med infrastrukturarbejder og kapacitetsindskrænkninger
Statslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Udbygning af NordVestBanen. Danske projekter 11. maj 2011
Udbygning af NordVestBanen Danske projekter 11. maj 2011 Martin Lose, Banedanmark Indhold Anlæg & Fornyelse Baggrund Succeskriterier Fysikken Økonomi Tidsplan Hovedudfordringer Anlæg & Fornyelse Områdechef
+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION
FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en
