Enghave Brygge er i høring Hvordan er beslutningsprocessen, når byen udvikles, hvad mener politikere og byens borgere om planen for Enghave Brygge? Hekla Park bedste stadion i serie 1 Claus Bachmann, næstformand i BK Hekla, skriver om vores lokale fodboldklub. Smørrebrød er sagen Ann Lieberoth, Bryggens smørrebrødsdronning, har haft besøg af Nethe Plenge. LÆS side 13, 14 og 15 Læs side 21 Læs 2. sektion 1. SEKTION 14. marts 2013 21. ÅRGANG NR. 5 Bryggebladet fylder 20 år den 23. marts. Vi har spurgt nogle bryggeboere om, hvad de synes om deres blad, og hvad de bruger det til: Tekst: Jacob Owen Heller Fotos: Ricardo Ramirez Claus: Det er blevet mere kommercielt og mindre politisk. Jeg håber, vi kan binde Bryggen sammen og bekæmpe tunnelplanerne ved Artillerivej. Zacca, Rasmus og Magnus: Jeg bruger det til at se, om der står noget om mine venner og om legepladsen. Det gør jeg også! BYT TIL NYT Og min far læser det rigtig meget. Skrot dine gamle glas hos Vinspecialisten Toft Vin. Skrot dine gamle glas hos Vinspecialisten Toft Vi giver Vin. 50,- nedslag pr. Riedelglas du køber, for hvert brugt glas du skrotter i butikken. Vi giver 50,- nedslag pr. Riedelglas du køber, for hvert brugt glas du skrotter i butikken. Tilbuddet gælder for Riedels fire topserier : Tilbuddet gælder for Riedels fire topserier : Vinum, Vinum extreme, Vinum XL og Sommeliers. Vinum, Vinum extreme, Vinum XL og Sommeliers. 165,- 195,- 225,- 400-600,- 165,- 195,- 225,- 400-600,- Skrottede glas køres til genvinding. Skrottede glas køres til genvinding. Skrotpræmien Skrotpræmien gælder gælder til 30/4-2013 til 30/4-2013 BYT TIL NYT Lise Svane: Jeg bruger det rigtig meget til at holde mig opdateret om lokale nyheder og om butikker, cafeer og restauranter, der åbner og lukker. Og så er det også rigtig sjovt at læse»opslagstavlen«. Og så læser jeg også læserbreve for at finde ud af, hvad folk er sure over eller glade for. Det er meget sjovt at følge lidt med. Søren Søgaard: Vi skal bruge Bryggebladet til at løfte vores kvarter, styrke fællesskabet og fremhæve bydelen, som jeg synes har potentiale til at måle sig med Latinerkvarteret i City. Tillykke med fødselsdagen! Hugo Thane: Jeg synes godt om Bryggebladet. Jeg læser det hver gang, det har jeg altid gjort. Forårsøl fra: Læs side 6, 7 og 8 24 haner med fadøl over 80 forskellige flaskeøl. Selskabslokale udlejes. Find os på Facebook Åbningstider: man-ons 11-01 tors 11-02 fre-lør 11-03 søn 11-22 Islands Brygge 1B & 32 95 85 91 www.cafelangebro.dk Islands Brygge 25. Tlf: 32 54 07 05 Islands Brygge 25. Tlf: 32 54 07 05 TOBI S CAFÉ LEIFSGADE 3
2 BRYGGEBLADET DEBAT 14. marts 2013 Enghave Brygge Debat af Klaus Mygin, BR, SF, klummeskribent i Bryggebladet Bryggebladet har den sidste tid været forum for diskussionen om byggeriet på Enghave Brygge, der nu er i høring. Det har været spændende at følge, og interviewet med Leslie Arentoft fra Venstre i sidste nummer giver mig anledning til at komme med mit syn på sagen. Jeg synes, at forslaget til bebyggelse på Enghave Brygge er et godt projekt. Det er klart bedre end de tidligere projekter. Byggeriet åbner sig nu ud mod vandet med åbne grønne gårde. Adgangen til vandet og de rekreative områder bliver for alle, og man kan følge vandkanten uhindret. Stueetagerne bliver udadvendte og imødekommende, netop det som Vancouver roses for, og byggeriet stiger i højde væk fra havnefronten. Mindre opfyldning Opfyldningen af havnen er blevet mindre i det sidste forslag. Nu svarer den samlede opfyldning til 10.000 kvadratmeter, hvilket nærmere svarer til en fodboldbane (110 gange 70 meter) og ikke fem, som det er blevet nævnt i debatten, når man tager udgravningen af de store kanaler bag byggeriet med i regnestykket. Disse kanaler bliver en markant rekreativ forbedring af hele området. Der bliver også plads til park inde i området og forhåbentlig også den fodboldbane, som De Konservative foreslog under debatten i Borgerrepræsentationen. Jeg medgiver, at man kunne vælge slet ikke at fylde op og samtidig lave nye kanaler. For mig er det afgørende, at det nye kvarter kommer til at være en blanding af erhverv og boliger. Der skal være både billige almennyttige boliger og andels- og ejerboliger. H.C. Ørstedsværket skal være områdets vartegn. Politikerne kan ændre lokalplanen SF støtter planen for Enghave Brygge, som den er nu, men det er klart, at vi har en høring, og kommer der forslag, som forbedrer projektet, så skal de med. Derfor er løbet ikke kørt. Vi laver ikke høringer for sjov. Politikerne kan ændre lokalplaner, som Leslie Arentoft siger det er vores ansvar. Med hensyn til fremtidig opfyldning af havnen så synes jeg, at grænsen er nået i inderhavnen. Islands Brygge, Christianshavn og Teglholmen er opfyldte områder. Fremtidig opfyldning må ske i Nordhavnen ud mod Øresund, hvor al jorden fra metrobyggeriet også ender nu. Bryggebladet Beboerhjørnet Leifsgade 7 2300 København S Tlf.: 32 96 28 15 www.bryggebladet.dk annoncer@bryggebladet.dk Redaktør: Anne Moritz (am) (ansvarshavende) Redaktion: Nethe Plenge (npl), Jakob Hessellund, Christina Palikaras, Kenneth Nielsen Dürr (knd), Line Gudnitz Baun (lgb), Anders Bo Petersen (abp), Jesper Schou Hansen (Jesch), Charlotte Ringbæk, Lone Boye, Karina Jensen, Jacob Owen Heller, Alba Gry Nybo, Annemarie Friislund og Lise Breusch Klinkby. Skribenter: Steen Larsen, Klaus Mygind Fotos: Ricardo Ramirez og skribenterne i øvrigt Tegner: Lisbet Winther Webmaster: William Gauthier Annoncer: Anne Moritz DTP: Jens Burau (supergreen.dk), Asger Jeppesen Korrektur og redigering: Asger Jeppesen (asj) Administration: Karsten Poulsen (max), Carsten Stjernholm (cos) Tryk: Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast Oplag: 9.250 Avisen husstandsomdeles på hele Islands Brygge samt i Ørestad Nord og på Havneholmen af Bryggebladets egne bude. Avisen leveres desuden til butikker, cafeer og kontorer i bydelen Næste nummer udkommer den 11. april 2013 Deadline: 4. april 2013 Lad os tænke anderledes Debat af Jesper Buhl, filmoversætter og skribent, Gunløgsgade Det er uundgåeligt og også ønskværdigt, at verden omkring os forandrer sig, og det gør København bestemt også i disse år. I Bryggens umiddelbare nærhed er der således planer om en ombygning og udvidelse af Enghave Brygge og en havnetunnel på Amager Fælled. Jeg er klart tilhænger af, at der skal være plads til at bygge og tænke både højt og stort i vores by eksempelvis synes jeg, at Forsters Tivolitårn og de smukke, planlagte huse på Krøyers Plads kunne have bidraget positivt til livet i København. Men jeg synes, der er sket en skævvridning af de faktorer, der lader til at styre byplanlægningen. Det virker, som om bevæggrundene bag Enghave Brygge-projektet og havnetunellen primært handler om økonomiske interesser. Lad os vægte hensynet til fri, folkelig udfoldelse, miljøet og en nænsom udvikling af de enkelte lokalområder højere! De væsentligste grunde til, at jeg elsker København generelt og Bryggen i særdeleshed, er, at der er plads til at udfolde sig, at byen både er grøn og urban, og at man let kan bevæge sig gennem den på cykel, i båd, med offentlig transport eller til fods. Og en overvældende udenlandsk interesse for vores grønne by og havn med rent badevand viser, at der også kan være forretning i at gøre byen rar for mennesker at være i. Vi har en klar udfordring her i København, for byen vokser hurtigt, og folk har brug for at transportere sig ind og ud ad byen, men løsningen bør ikke være at fylde havnen op, og løsningen på bilkøerne bør ikke være, at man giver plads til flere biler, men at man finder andre måder at organisere vores transportbehov på. København som en grøn, åben by er en kæmpe succes, som har trukket mange mennesker hertil. Lad os ikke gøre byen mindre åben og mindre grøn som følge af den succes! Nu sker der noget på Rigsarkiv-grunden Debat af Lise Thorsen, BR, S, medlem af Teknik- og Miljøudvalget Debat af Laila Mortensen, Egilsgade I et indlæg i forrige Bryggeblad kommer Jakob Næsager, medlem af Borgerrepræsentationen for Konservative, med en lang forsvarstale for princippet om, at der i betalingszonerne skal laves erstatningsplads for hver parkeringsplads, der nedlægges. Dette begrundes med, at der»særligt på brokvartererne og her på Bryggen er et stort parkeringsbehov«. Det er uforståeligt, at man stædigt holder fast i dette princip og ikke ser på det reelle behov i de enkelte kvarterer. Her på Bryggen har vi faktisk et stort overskud af parkeringspladser, hvilket fremgår af den seneste optælling af parkeringspladser og belægningsprocenter. Optællingen fra oktober 2012 viser, at der siden oktober 2010 er tilført 307 pladser til området, og at belægningsprocenten er faldet til 50 procent (klokken 12), 56 procent (klokken 17) og 64 procent (klokken 22). Der er altså gode muligheder for at finde en parkeringsplads måske ikke lige uden for egen gadedør, men dette er vel heller ikke en borgerret. For os bilejere Det har længe været et stort ønske, at der kommer gang i byggeriet i August Schadekvarteret i Ørestad. Planerne om et nyt Rigsarkiv på stedet er for længst skrottet, og området har ligget forladt hen som en tom byggeplads i al for lang tid. Men nu kan vi forhåbentlig endelig sætte gang i en udvikling for området. I Teknik- og Miljøudvalget har vi netop vedtaget at arbejde videre med en plan, der indeholder både kontor- og boligbyggeri. Tæt, blandet, bæredygtig bebyggelse med grønne tage og let adgang til Fælleden og den kollektive transport er også vigtig for os. Alt i alt gode nyheder for Vi har parkeringspladser nok er det ren luksus at kunne stille sin bil på en»privat«parkeringsplads. Flere og flere bliver heldigvis opmærksom på fordelene, men der er stadig overskydende kapacitet i parkeringskælderen, og det vil der sikkert være, så længe der er god plads til gadeparkering. Begrundelsen for den store investering i det underjordiske parkeringsanlæg (750.000 kroner per plads) var:»at sikre bedre parkeringsforhold, bedre byliv og mere plads i gadeplan for fodgængere, cyklister og bilister«. Virkeliggørelsen af denne vision har et flertal af lokalpolitikerne sat en stopper for ved efterfølgende at indgå et forlig, som kræver hele området, der, som det er nu, bare ligger brak foran DR-byen til ingen verdens nytte. Lokaludvalgene misforstår deres rolle Debat af Pia Allerslev, V, kultur- og fritidsborgmester I sidste uge rettede jeg en skarp kritik af lokaludvalgene i København, og det har ikke så overraskende fået en del, primært lokaludvalgsfolk, til at fare i blækhuset. Det vender jeg tilbage til. Først bliver jeg nødt til lige at udrydde den misforståelse eller stærkt fejlagtige selvforståelse som disse lokaludvalgsmedlemmer i deres automatiske vrede kommer til at afsløre. Det synes således at være en fællesnævner for de fleste, at de først og fremmest ser sig selv som sat i verden for at kontrollere»de virkelighedsfjerne«politikere på rådhuset. Man får nærmest indtrykket af, at lokaludvalgene holder øje med de folkevalgte politikere, så de stakkels borgere ikke bliver snydt eller ført bag lyset. Det er en helt igennem misforstået rolle. Hvis det er lokaludvalgenes selvbillede, så er jeg om end endnu mere skeptisk end før. Heldigvis ved jeg også, at der sidder fornuftige lokaludvalgsmedlemmer rundt omkring, som brænder for at gøre en ekstra indsats for fællesskabet og kulturen i deres lokalområde. Men det får for alvor alarmlamperne til at blinke hos mig, når kritikken nu også kommer fra lokaludvalgene selv. Senest udtaler Jan Due fra Østerbro Lokaludvalg, at den er gal med uddelingen af puljemidler. Der er ingen ensartethed i, hvordan ansøgningerne behandles, og de bliver behandlet af for få medlemmer. Det er mange penge, der bliver delt ud tilsyneladende ofte på må og få. Og derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi får lokaludvalgene under lup. Et gennemgående argument i reaktionerne på mit indlæg er, at lokaludvalgene har mange ildsjæle. Og ja, det er jeg enig i. Og ildsjæle skal altid anerkendes. Men sandheden er, at ildsjæle altid kommer til orde. Jeg får mange mails og breve fra entreprenante borgere, der har gode ideer til at udvikle byen og deres bydele. Og jeg er klar til at lytte, få ideer og blive inspireret og tage det med videre til de andre politikere. Lokaludvalgene er ikke den eneste platform, hvor byens ildsjæle kan komme til orde. Men når det er sagt, så lytter jeg gerne på lokaludvalgenes argumenter, og jeg deltager gerne i dialogmøder og gør det allerede. etablering af erstatningsplads for hver eneste p- plads, der nedlægges. Der er dog aftalt en»kattelem«, som indebærer, at dette krav kan fraviges, hvis der er parkeringspladser nok i området, og hvis forligsparterne kan blive enige herom. Hvor og hvornår er denne mulighed taget i anvendelse? Parkeringsforliget, som blev indgået af Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti, udløber i efteråret 2014. Vi kan så håbe, at der til den tid, kan dannes et flertal for en mere visionær parkeringsstrategi. Indtil da denne opfordring: Se nu at få åbnet den kattelem!
14. marts 2013 NYHEDER / DEBAT Tyveri hos HIKO Den 13. februar forsvandt 60 stole og 30 borde hos pizzariaet HIKO i Reykjaviksgade. Ejeren ved endnu ikke, om han skal bestille nye udemøbler. Men overvågningskameraerne er bestilt! BRYGGEBLADET Bryggens Dyreklinik v/ dyrlægerne Alice Thomsen & Frede Kristensen mandag kl. 8 18 tirsdag kl. 17 19 onsdag kl. 8 17 torsdag kl. 8 16 fredag kl. 8 14 3 Medicinsk og kirurgisk behandling. Butik med foder, plejemidler og andet til hund og kat. Egilsgade 18 & 32 57 62 90 bryggensdyreklinik@gmail.com www.bryggensdyreklinik.dk Tandlægerne på Bryggen Stephen A. Pedersen Pernille Molin Lars Nielsen Hiko Simon Secilmis ærgrer sig over tyveriet af bordene og stolene, der har stået på gaden hele sommeren og vinteren. Men parasollerne står der endnu. Foto: Ricardo Ramirez Tandklinik på Islands Brygge Islands Brygge 17 st.th. 32 57 75 44 tandlaege.bryggen@nielsen.mail.dk www.islandtand.dk Af Lone Boye Midt i glæden over den flotte renovering af pizzariaet i Reykjaviksgade må ejer Hiko Simon Secilmis ærgre sig over det frække tyveri af de nyindkøbte cafémøbler. Det var faktisk naboen, der gjorde ham opmærksom på det. Kæder klippet over Jeg kom om morgenen, og jeg lagde slet ikke mærke til noget, fortæller Hiko. Så kom naboen ind og spurgte, om jeg havde set det. At de var væk, alle stolene og bordene! Hele sommeren og vinteren har møblerne ellers fået lov at stå på gaden. Men nu er de altså blevet stjålet. Kæderne, der holdt stole og borde samlet, er blevet klippet over. Hele herligheden er kørt væk. Er der ikke nogen, der har set en stor varevogn? spørger Hiko. Den må jo have været meget stor. Og de må da også have brugt et kvarters tid på at løfte så mange stole og borde op i vognen! Men desværre har ingen set noget. Vidner bedes henvende sig til politiet eller kigge indenfor i forretningen. Kameraer er på vej Til spørgsmålet om indkøb af nye sommermøbler trækker Hiko trist på smilebåndet. Han overvejer det stadig. Desværre var de udendørs møbler ikke forsikret, så det bliver alligevel en tung post. Og så må man prioritere. Tanken om en ny varevogn med tyvekoster i Reykjaviksgade er heller ikke særlig rar. Min tro, min overtro Jeg tænker over det, siger Hiko. Men overvågningskameraerne er i hvert fald bestilt. Sådan må det blive. Et moderne pizzeria De udendørs borde og stole er væk, men parasollerne står der endnu. Og med forårets komme er den nye turistsæson på trapperne. Det ser ud til, at turisterne i år må stå op og spise deres pizza, indtil videre i hvert fald. Men efter 11 gode år på Bryggen er Hiko Simon Secilmis på ingen måde en mand, der lader sig slå ud. Og oven på denne lidt triste historie må vi derfor hellere fortælle om den utrolig flotte renovering, der er netop er foretaget hos HIKO. Disken er vendt om, loftet er hævet, væggene er malet, og den gamle fodboldplakat med Elkjærs bolchestribede holdkammerater er pakket langt væk. De små mosaikfliser på bagvæggen lyser sorte, den nye disk stråler stålglat, det hele er blevet så smart og indbydende. Og en god kop kaffe I dagens anledning stiller Hiko et fad med drømmekage på det høje bord i vinduet og peger stolt på den nye kaffemaskine i hjørnet. Det er vel at mærke noget af en limousinemaskine, og den vil kunne matche enhver trendy café. Det trækker med andre ord op til en god kop kaffe? Jo, det gør det, griner Hiko. Det gør det skam. Men som du kan se, er den stor og meget kompliceret, så jeg skal altså lige have et kursus først. Kom ned og se vores store udvalg af forårssko fra HUMMEL. NY ADRESSE GUNLØGSGADE 19 KL.TH dinbabuska børnetøj, børnesko & legetøj Gunløgsgade 19 Islands Brygge 32 54 55 51 www.dinbabuska.dk mandag-fredag: 11.00-17.30 lørdag 10.00-14.00 0-12 år Boheme?? Design - Antik - Unika Debat af Finn Rudaizky, DF, BR, og Region Hovedstaden Tak til socialdemokraten Lars Aslan Rasmussen for at være den eneste politiker på venstrefløjen i Borgerrepræsentationen, som tør udtrykke bekymring over, at»danske jøder ikke kan færdes sikkert i områder med mange indvandrere fra Mellemøsten«. Overborgmester Frank Jensen (S) har fremstillet problemet, så man næsten skulle tro, at der nærmest er en slags bandekrig mellem palæstinensere og jøder. Men der findes ingen eksempler på, at palæstinensere i København er blevet forulempet af jøder. Hetzen og volden går kun den ene vej. Nogle grupper af palæstinensiske unge opfører sig desværre som om, de var i krig med danske jøder. Unge med arabisk baggrund har verbalt og fysisk begået overfald på såvel jøder som israelere. Vi skal ikke have et mini-gaza i København. Der skal derfor sættes ind over for de unges forældre samt de unge selv. Det er desværre ikke nok at holde foredrag på skoler om kristendom, jødedom og muslimsk levevis. Dialogen skal her og nu ske med de unge, som laver hetzen, og med forældrene. Det er en stor social og hidtil forsømt opgave. Og også det forhold, at forældre til jødiske børn af frygt for chikane ikke ønsker at indskrive deres børn på Nørrebro-skoler, er et nyere problem, som må løses. Problemer er til for at blive løst. Man kan kun løse et problem, hvis man er klar over, at det eksisterer. Og så vil jeg foreslå, at overborgmesteren træder i karakter og får lavet et konkret arbejdsmøde med alle politiske partier på rådhuset. Fra rådhuset skal der signaleres, at intet overgreb på muslimer, jøder, kristne eller andre kan godtages. Men, så længe, visse politikere benægter fakta, så er der unægtelig et endnu større problem i København. HAR Du Et tip? Drej 32 96 28 15 Egilsgade 8 man - fre 14-18 lørdag 10-16 Tel.: 21 70 01 42 RYGTEBLADET
4 BRYGGEBLADET NYHEDER 14. marts 2013 Langt om længe lys i lampen Den interaktive bænk har ikke været nem at lege med det sidste lange stykke tid. Af Alba Gry Nybo Projektoren, der laver interaktivt lysspil på bænken på legepladsen i Gunløgsgade, har glimret ved sit fravær af lys i månedsvis. Bryggebladet kontakter derfor Dorte Thomsen, områdechef for de bemandede legepladser ved Center for Park og Natur i Københavns Kommune, der står for vedligeholdelse af bænk og projektor i samarbejde med opfinderen af den teknik, der styrer lyset på bænken, Sune Petersen. Kommunens teknikere kan kun skifte pæren Jeg er faktisk rigtig glad for, at du ringer, siger en travl Dorte Thomsen i telefonen, mens hun forklarer, at hverken hun eller andre i kommunen kan tilse projektoren, når det kommer til den rent tekniske side af sagen. Alt er computerstyret, og udbedring af et akut teknisk problem kan kun foretages af Sune Petersen, siger hun. Kommunens teknikere kan udelukkende forestå en udskiftning af pæren eller lignende småreparationer. Et større teknisk problem kan derfor trække i langdrag, fordi kommunen er afhængig af Sune Petersens ekspertviden, og han er en travl mand. Dorte Thomsen oplyser, at han i øjeblikket er i Ålborg, men vil tilse lampen i næste uge, når han er tilbage i København. Bænken i sort igen Det er ikke første gang, at den interaktive bænk går i sort. Beboere, som bor ved legepladsen og har udsigt til bænken i hverdagen, fortæller til Bryggebladet, at det er sket flere gange før. Efter en gennemgang af vores kartoteker kan jeg dog fortælle, at der kun har været problemer med, at pæren skal skiftes i projektoren fra tid til anden. Det tekniske udstyr har hidtil fungeret, som det skal, siger Dorthe Thomsen. Den eneste af sin slags Den interaktive bænk er den eneste af sin slags i Københavns Kommune. Man har derfor ikke erfaringer at trække på i forhold til den avancerede teknik og den indflydelse, som for eksempel vejr og vind har på det kostbare udstyr. På Bryggebladets spørgsmål om, hvorvidt hård frost eventuel kan have en skadelig indvirkning på udstyret, bliver Dorte Thomsen svar skyldig. Hun har dog en generel positiv oplevelse af den interaktive bænk. - På det borgermøde vi holdt sidste vinter, var der mange positive tilbagemeldinger fra beboerne i området. De syntes, at bænken er sjov at lege med, og at den tilfører legepladsen noget andet, end man normalt er vant til, siger Dorte Thomsen. Cph Volunteers efterlyser danske studerende Lysleg lidt endnu Foråret og de lyse nætter kommer nærmere dag for dag, så hvis bryggeboerne skal kunne nå at lege med lys på den interaktive bænk, er det på høje tid, at udstyret bliver lavet. Et nyt hold af unge danske studerende skal fungere som ambassadører for Cph Volunteers. Foto: Ricardo Ramirez Projektoren og lyseffekterne fungerer bedst uden for meget direkte sollys og er derfor nu mest egnede til at gå i dvale henover sommeren, så bænken kan være lysvågen igen til efteråret. Af Line Gudnitz Baun Distortion, CPH Fashion Week og Chokoladefestivalen er eksempler på arrangementer, hvor frivillige fra Cph Volunteers arbejder med en masse forskellige opgaver. Nu håber Cph Volunteers på at kunne tiltrække unge danske studerende til at være ambassadører. Som ambassadører skal de unge være med til at sprede budskabet om frivillighed i deres egne kredse og på sociale platforme. På længere sigt er det ambitionen, at ambassadørerne også skal deltage ved for eksempel uddannelsesog karrieremesser. Det skal være overskueligt Bag projektet står blandt andet kommunikationspraktikant Nanna Elming, som til daglig læser HA Kommunikation på CBS: Jeg har tidligere arbejdet som frivillig hos Red Barnet Ungdom og på CBS, så da jeg skulle i praktik, ville jeg gerne arbejde med frivillighed. Hos Cph Volunteers har de mange internationale frivillige, men det nye projekt sætter fokus på at tiltrække danske studerende. Det er svært for os at tiltrække unge danskere, da de ofte har så meget andet at se til. Det kan måske også være uoverskueligt i forhold til mulighederne for frivilligt arbejde. Man vil måske gerne lave noget, men man ved ikke, hvordan man skal komme i gang, og hvad man skal lave. Overskuelighed gør meget, tror jeg, forklarer Nanna Elming og fortsætter. Vi prøver at gøre det overskueligt ved at have en kalender på vores hjemmeside, hvor man kan se arrangementerne og melde sig på der. Der er ikke et fast timeantal, som man skal kunne hjælpe. Det er meget åbent, og vi vil gerne skabe de bedste arbejdsforhold for alle. En fed måde at lære sin by at kende på En af de studerende, som allerede er frivillig i Cph Volunteers, er Marie Visted Foto: privat Jakobsen, som er studerende på CBS: Jeg meldte mig ind i Cph Volunteers, fordi jeg så det som en god mulighed for at komme tættere ind på livet af den by, jeg netop var flyttet til. Marie Visted Jakobsen har været frivillig på Copenhagen International Fashion Fair og Danish Deejay Cph Volunteers n En del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune n Korpset blev etableret i 2009 som et led i bestræbelserne på at gøre København i stand til på kvalificeret vis at håndtere store internationale begivenheder, hvor en koordineret indsats af frivilligt arbejde er en bærende forudsætning. n Udover at bestå af 1500 medlemmer har Cph Volunteers et sekretariat, der koordinerer de frivillige og har kontakt med eventarrangørerne. Awards. De erfaringer, man tilegner sig via de forskellige events, kan bruges til at åbne døre, der så igen kan åbne op for nye døre. Nanna Elming håber, at mange studerende vil se det som en spændende mulighed og udfordring: Meld jer som ambassadører! Skriv til os og hør mere om det. Det er en rigtig fed måde at lære sin by at kende på og skabe netværk. Hvis man er interesseret i at høre mere om Cph Volunteers og ambassadørkorpset, kan man sende en mail til jane@cphvolunteers.dk
14. marts 2013 NYHEDER Ingen løsning på hjemløshed Hjemløs, arbejdsløs og håbløs. Sådan er situationen for mange af de omkring 1.500 hjemløse i Københavns Kommune. Med hjemløsestrategien har man fra politisk side forsøgt at løse problemet, men de hjemløse selv melder hus forbi. Nu melder en ny gruppe frivillige sig på banen med hjælp. Af Kenneth Nielsen Dürr Sneen daler ned over Christianshavns Torv. Det er i starten af februar, og der står en farverig, usammenhængende cirkel af mennesker på torvet. Inde midt i cirklen ligger der sækkevis af tøj. Halstørklæder, jeans, frakker, jakker, trøjer, skjorter, T-shirts og støvler. Tøjet har folk frivilligt bragt med for at give det til byens hjemløse, der også er mødt talstærkt op. Ud over tøjet bliver der også delt mad og drikke ud. Der er muffins, boller med smør, suppe. sandwicher, chokoladekager, pizzasnegle, småkager, kiks, kaffe og te. Alt sammen doneret gratis af frivillige, der gerne vil hjælpe de hjemløse med lidt varme, både indeni og udenpå. Noget unikt Det er nonprofit-organisationen Tænk med Hjertet, der står for det gratis loppemarked for hjemløse. Og deres budskab er simpelt: Vis nærvær og omsorg for hinanden. Især personer, der har det svært, som for eksempel hjemløse. Om ikke andet så med et smil, et hej eller bare en kort snak, så de føler sig set. Hjemløse har jo ligesom alle andre lyst til at være en del af noget socialt, men de oplever bare, at andre folk for at bruge deres egne ord skider på dem og er fuldstændig ligeglade med dem. Det er der ingen mennesker, der er tjent med, siger Liv Bangsbo Petersen, der har stiftet Tænk med Hjertet for godt et år siden. Nogle af de fremmødte hjemløse fortalte Liv Bangsbo Petersen, at de kendte flere hjemløse, der ikke mødte op, fordi det lød for godt til at være sandt, at almindelige mennesker ville dele tøj og mad ud til hjemløse. At der står helt almindelige mennesker fra alle samfundslag, der deler kærlighed ud til hjemløse, er noget helt unikt, siger Liv Bangsbo Petersen. Det overskydende tøj fra arrangementet blev delt ud til byens herberger og væresteder for hjemløse. Ingen ændring I 2008 blev hjemløsestrategien lanceret på landsplan. Den havde blandt andet som målsætning, at ingen borgere skulle leve et liv på gaden. Strategien skulle i første omgang slutte ved udgangen af 2012, men blev forlænget til sommeren 2013 for at målene kunne nås. Nonprofit-organisationen Tænk med Hjertet blev startet for et år siden af Liv Bangsbo Petersen. Hun arbejder til dagligt som skatteøkonom, men bruger næsten al sin fritid på organisationen. Foto: Kenneth Nielsen Dürr Det bliver dog svært alligevel. I Københavns Kommune af antallet af hjemløse nærmest uændret i perioden under strategien. I 2011 var der registreret 1.507 hjemløse mod 1.494 i 2009. Andre stedet i landet har der været tale om en decideret stigning af hjemløse. Det fik formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, til en skrive et åbent brev til Folketinget og KL sidst i september 2012. I brevet nævner han de mange problemer, der stadig er på området og opfordrer til, at der stadig er et øget fokus på hjemløshed efter sommeren 2013. Han mener dog ikke, at strategien har været uden effekt. Uden hjemløsestrategien ville antallet af hjemløse sikkert have været endnu højere, end det er tilfældet, skriver Jann Sjursen i brevet. Lære at»hjemme«den De hjemløse selv mener dog ikke, at hjemløsestrategien har været til den store gavn. Nogle steder går det godt, andre steder går det ad helvede til. Der er ikke nok efterværn til at hjælpe dem, når de er kommet i egen bolig, og så falder de tilbage til deres gamle mønstre. Det er en ond cirkel, og det er meget sørgeligt, siger Ole B. Larsen, der er lokalformand i hovedstaden for de hjemløses landsorganisation, SAND. På socialforvaltningen i Københavns Kommune kan man godt forstå, hvad Ole B. Larsen mener. Før hjemløsestrategien havde man den tanke, at de hjemløse skulle blive i stand til at klare sig selv på herberg, inden man gav dem en bolig. Med hjemløsestrategien er der vendt lidt om på den idé med housing first-princippet. Man bliver aldrig helt klar til at bo for sig selv på et herberg. Mange af dem har været hjemløse så lang tid, at de ikke ved, hvordan man»hjemmer«den. Helt basale ting som hvordan man handler fornuftigt ind, og hvordan man betaler sine regninger, er noget, de først skal til at lære, siger Lisa Rosager fra socialforvaltningen i Københavns Kommune. Hun siger ydermere, at Københavns Kommune har en fastholdelsesprocent på hjemløse, der er flyttet i egen bolig, på mellem 95 og 98 procent. Det giver Ole B. Larsen dog ikke meget for. I 17 år har jeg fulgt udviklingen blandt hjemløse, og der har været en meget kraftig forværring over de år, siger han. Værst for de unge Den største stigning blandt hjemløse finder man hos de unge. I 2009 var der på landsplan 633 hjemløse mellem 18 og 24 år, mens der i 2011 var 1.002 hjemløse i aldersgruppen. Så næsten hver femte hjemløse er mellem 18 og 24 år. Det er blandt andet den lave ungeydelse og den generelt høje arbejdsløshed, der er årsag til stigningen. Mange unge er i dag hjemløse sofasurfere, der kun lige formår at holde fast i den sidste del af netværket. Der er tale om unge med massive misbrugsproblemer, manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked. Unge, som har været»kendt«i børneog ungeforvaltningerne, men som er blevet tabt, efter de er fyldt 18 år. Det skal der tages hånd om, skriver Jann Sjursen i brevet til Folketinget og KL. Tilbage på Christianshavns Torv står der to piger med hver sit hvide lagen, hvor der med sort er skrevet»tænk MED«, og så er der malet et hjerte med rødt. Der bliver delt brochurer ud til næsten alle, der kommer forbi torvet, og folk sender nysgerrige blikke hen mod bazaren af tøj og mad, når de kommer op fra metrostationens undergrund. En lille pige spørger sin mor om, hvad der sker. Moderen læser på den brochure, hun lige har fået stukket i hånden. De er ved at give tøj til dem, der er hjemløse. Det er da en god idé, siger hun. P Dagsparkering (hverdage 7.30-17.00) Døgnparkering (alle dage 0-24) BRYGGEBLADET Kinesisk akupunktur Dr. Can Hong Yao Frank Akupunktur kombineret med Moxa, Glaskopping, Gua Sha & Laser. Medlem af PA og RAB under tilsyn af Sundhedsstyrelsen. Birkevej 22, Dragør og Egilsgade 22 st. Islands Brygge Ring tlf. 29 64 61 78 for aftale www.akuyao.dk PARKERING Kommandantens Gaard i Klaksvigsgade 5 Kr. 602,14 /md. Kr. 1.083,81 /md. Depositum for adgangskort: kr. 625,- Indskud: 3 mdr.s forudbetalt leje, der henstår til opsigelse. De opgivne priser er inkl. moms og gælder fra 1.1.2013 Henvendelse: A/S Freden-Invest, tlf. 7070 1704, info@ega-adm.dk Mobil tlf.: 20 74 44 89 Tlf.: 32 57 25 84 Gunløgsgade 35 2300 Kbh. S Gulvafslibning og gulvbelægning Se vores hjemmeside på www.azgulve.dk Cafe Isbjørnen Cafeen med de billige priser EN STOR FADØL 23 kr. ALLE UGENS DAGE Reykjaviksgade 1 tlf. 32 96 96 40
6 BRYGGEBLADET JUBILÆUM 14. marts 2013 Bryggebladet fylder 20 år, og i den anledning er det selvfølgelig oplagt med et lille tilbageblik. Men først er det værd at fremhæve, at avisen i årets første måneder har gennemgået (endnu) en fornyelsesproces, der cementerer avisens overlevelsesevne og eksistensberettigelse. Af Jacob Owen Heller Bladet har fra 1. januar fået ny redaktør, og på redaktionsmøderne, som siden redaktørskiftet er blevet indført, er der ikke en eneste skribent, der har mere end otte måneder på»bryggebladsbagen«. Bag kulisserne agerer et par af de gamle rotter dog stadig både rygrad og sikkerhedsnet, så livet kan gå sin gang, og du kan få dit Bryggeblad! Denne skribent debuterede i sidste nummer og kom derfor også hurtigt til at føle sig som en grønskollet årsunge, da der skulle tages favntag med lokalfolkloren. Hvordan ridser man lige 20 års historie op, samtidigt med at man fortæller bladets oprindelseshistorie? Mange emner Jeg har pløjet de sidste 20 års aviser igennem, og der er meget, der falder i øjnene: Havnefront, kulturhus, Ørestad, moskebyggeri, skoleudvidelse, flydende flygtningelejr, biltrafik, parkeringspladser og busruter, Amager Fælled, ejendomsspekulanter, legepladser, Beboerhjørnet, havnebad og meget mere har været grundigt behandlet og debatteret gennem årene. De lokale erhvervsdrivende, stjernedrys og godtfolk har sideløbende fyldt avisens sider med liv, og især et evigt aktivt lokalråd har holdt fanen og avisens niveau højt gennem alle årene. Altsammen formidlet af frivillige kræfter, der godt kan klappe sig selv på skulderen for at have drevet en ikke-profitgivende og uafhængig virksomhed til UG! Vi skal have historien om, hvordan Bryggebladet blev til. Efter at have spurgt mig lidt omkring, researchet, interviewet og skrevet, fandt jeg en interessant artikel skrevet af Jørgen Thyregod. Han var med til at starte Bryggebladet i 1993, og i forbindelse med 10-årsjubilæet skrev han»bryggebladet sådan startede det hele«. (Se andet sted på siden!) Om bladet stadig er byens bedste lokalavis, vil jeg naturligvis lade være op til folk selv at bedømme. Et frugtbart samarbejde Én historie om avisens tilblivelse, som ikke er blevet fortalt i avisen før, er det dog lykkedes at støve op. Det drejer sig om avisens forbindelse til Arbejderen Danmarks røde dagblad, som havde 30-årsjubilæum 1. september 2012. I 1993 hed det Dagbladet Arbejderen, og trykkeriet hed Maj Tryk. Bryggebladet blev i de første år trykt på Dagbladet Arbejderens gamle, udtjente tjekkiske trykkemaskine i en baggård i Ryesgade på Nørrebro og forinden layoutet i Beboerhjørnets kælder af en af Arbejderens ildsjæle, Asger. Asger har lavet Bryggebladet gennem alle 20 år. Gennem de første år blev Bryggebladet gemt på en floppydisk, som Asger sammen med blandt andet alle billederne, som redaktøren havde fået fremkaldt hos fotohandleren, tog med ind i Ryesgade, hvor han med reprokamera og lysbord gjorde Bryggebladet klar til tryk. At lave et blad på tolv sider var dengang en stor opgave, fortæller Asger og fortsætter: Dem, der startede Bryggebladet, indledte et samarbejde med Dagbladet Arbejderen, hvor jeg arbejdede i kraft af mit politiske engagement og lyst til at lave avis, men uden en grafisk uddannelse bag mig. Dagbladet Arbejderen var det første dagblad, der blev lavet med elektronisk skærmombrydning. Det havde jeg lavet et års tid eller to, inden jeg startede med Bryggebladet, og for at jeg kunne finde ud af det, blev Bryggebladet sat op med de samme programmer som på Dagbladet Arbejderen. Genoptryk Derfor var der i starten en temmelig stor layoutmæssig lighed mellem de to blade. Ikke alene var det samme type papir, også skrifttyperne var de samme! På et tidspunkt i løbet af de første år lavede jeg overskriftstyperne om. Men det fik jeg at vide ikke så godt ud, så det lavede jeg om igen, til som det var før! Der kom til at gå mange år, før jeg gjorde forsøget igen. Kig selv eksemplarerne igennem på Bryggebladets hjemmeside! I dag er jeg glad for at være korrekturlæser på Bryggebladet, slutter Asger og opfordrer bryggeboerne til at skrive til bladet uanset hvor dårligt man synes, man skriver og staver. Jeg skal nok holde hånden under dig! Bryggebladet sådan startede det hele Af»den gamle redaktør«jørgen Thyregod Ti år er der nu siden det første Bryggeblad dukkede op som det samlende element for alle begivenheder på og vedrørende Islands Brygge. Men hvordan opstod det, og hvad var idegrundlaget for at udgive byens bedste lokalavis, hvilket Bryggebladet igennem alle 10 år har været? Da jeg selv var en af hovedkræfterne i den lille tremandsgruppe, der fik sat udgivelsen i gang, er jeg glad for at kunne få lov til at fortælle denne historie. Forskellige grupper på Bryggen havde i mange år ønsket at kunne udsende en lokalavis, hvori der var mulighed for at fremføre Bryggens holdning til diverse sager vedrørende lokalmiljøet. Men da man ikke ville ind og slås med private lokalavisudgivere, var det hidtil blevet ved tanken. Det var først, da de gamle lokalaviser ikke længere kunne løbe rundt rent økonomisk, at der kom realiteter bag. Det var en tid, hvor Islands Brygge havde store sager i gang. Klaus Riskær ville overtage boligerne, 1000 flygtning boede på flygtningeskibet Norröna, og der var brug for et ordentligt pres på kommunen for at få gennemført Havneparken. Så motivationen og behovet for en ny og meget mere lokalt orienteret lokalavis var på sit højeste. Idegrundlaget og de første spæde økonomiske oversigter blev første gang præsenteret og gennemdrøftet på et lokalrådsseminar. Resultatet blev, at Karsten Poulsen og undertegnede gik videre med sagen. Sammen med Per Vedel Jensen fra beboersammenslutningen BIB, hvori for øvrigt både Karsten og jeg også spillede en vis rolle, gik planlægningen for alvor i gang. Per havde en fantastisk evne til at organisere og skaffe penge, og det sammenholdt med vore fælles ideer og arbejde 16 timer i døgnet, (vi skulle nemlig også lige tage os af vores almindelige lønarbejde), betød, at vi i løbet af et par måneder havde hele konceptet for Bryggebladet parat. Idegrundlaget og hele motivationen for, at nogen skulle bruge deres fritid på avisen var følgende: Bryggebladet skulle være formidler af alt, hvad der skete på Bryggen. Der skulle gøres opmærksom på arrangementer i for eksempel Gimle og kirken. Der skulle fortælles om, hvad der ellers rørte sig af kulturelle tiltag og gøres opmærksom på hjørner af Bryggen, der ellers ikke var særlig kendt. Men først og fremmest var Bryggebladet tænkt som et lokalpolitisk kamporgan, der skulle bruges til at påvirke politikerne i kommunen og for at fremme Bryggens sag, hvilket i virkeligheden også er en del af lokalrådets formålsparagraf. Kunststykket var at lave en avis, der var interessant for alle bryggeboere. Derfor skulle der være nogle hyggelige historier, informationer om bryggebegivenheder og så altså artikler om forhold på Bryggen af lokalpolitisk karakter. Bryggebladet skulle være en ikke-profitgivende virksomhed, der drives af frivillige arbejdskraft. Redaktion og andet organisatorisk arbejde er ikke noget, som nogen skal leve af, men der skal selvfølgelig betales for layoutarbejde, trykning, udbringning og lignende. Det relativt lave udgiftsniveau betyder så til gengæld, at avisen ikke er styret af annoncer, og derfor er i stand til at holde annoncer på under en tredjedel af pladsen. Bryggebladet er ikke ejet af privatpersoner, men udgives af foreningen Beboerhjørnet, der dengang bestod af lokalrådet og BIB, men i dag kun har lokalrådet tilbage. Avisen er dog i virkeligheden helt uafhængig af lokalrådet og laves af en selvstyrende gruppe. Disse formål omkring både indhold og økonomi og forhold i øvrigt blev sat i gang for 10 år siden, og det er fantastisk flot, at avisen stadig kan udkomme under disse kår. Læsere, der har været med fra starten, vil måske kunne huske signaturerne»max«og»vic«. Det stod der under alle artiklerne og betød, at det var Karsten og jeg, der havde skrevet næsten det hele i starten. Det kan nok ikke kaldes særlig varieret med kun to skribenter, der oven i købet ikke var uddannet til at skrive. Men vi gjorde vores bedste, og jeg tror faktisk, at folk bar over med vores svaghed og blev temmelig begejstrede for den nye avis. De kommende fem år var det stadig temmelig meget»max«og»vic«. Vi var ansvarlige for økonomi, annoncer og redaktion. Først var jeg eneredaktør et års tid, så havde Karsten et par år, og så indgik vi i en lidt større redaktionsgruppe, hvor posten gik på skift. Vi troede vistnok, at vi var uundværlige. Men de sidste tre år har heldigvis vist, at der er andre, der både kan og vil føre avisen videre. De er gode til at opsøge stoffet og skriver oven i købet godt så her, hvor avisen fylder 10 år den 23. marts (2003 red.), er det dejligt at kunne skrive, at Bryggebladet stadig er byens bedste lokalavis! vic
14. marts 2013 JUBILÆUM Bryggens kirkelige knudepunkt I anledning af jubilæet møder Bryggebladet Githa Katz Olsen og Lars Ahlmann Olesen, sognepræster ved Hans Tausens Kirke, til en snak om kirken, bydelen og dens lokale blad. BRYGGEBLADET 7 Af Alba Gry Nybo redakion@bryggebladet.dk Vi sætter os i kirkens tårnværelse ved det store bord af massive egetræsplanker. Det er god plads, så vi vælger tre stole, der står ved bordenden tættest ved vinduet. Stilheden sænker sig et øjeblik i det højloftede rum. Vi sidder i et hus, der er næsten jævnaldrende med Islands Brygge. De første huse blev bygget i 1905, og i 1915 opførte man det første meninghedshus på Bryggen. Hans Tausens Kirke er en kirkefondskirke. Det vil sige, at den er opført med lokal finansiering. Man samlede simpelthen ind blandt de lokale beboere fra dør til dør. Mange af de ældre i bydelen kan godt huske, at deres forældre og bedsteforældre var med til at betale for opførelsen af kirken, siger Lars Ahlmann Olesen. Bydelsgrænse og sognegrænse er ens Bryggeboerne har ikke kun selv været med til at betale for deres kirke. En anden vigtig ting, som binder bydelen og kirken sammen, er, at sognegrænsen falder sammen med bydelens grænse. Det betyder, at vi praktisk talt fungerer som en sognekirke, som man for eksempel kender det fra landdistrikterne, her midt i storbyen, siger Lars Ahlmann Olesen. For nylig blev sognegrænsen for Hans Tausens Kirke udvidet, så området omkring universitetet og Nokken også er med. Fordobling af sognebørn på 10 år Da Githa Katz Olsen tiltrådte som sognepræst i 2004, var der 7000 beboere på Bryggen. I dag har Hans Tausens Kirke knap 14.000 sognebørn. Vi mærker tydeligt, at det især er børnefamilierne, som er flyttet til. De sidste fem år har vi haft omkring 140 dåb om året, siger Githa Katz Olsen. Det er altså ikke Hans Tausens Kirke, der er i farezonen for at skulle lukke, som man ser det med en stribe andre københavnske kirker. Vi har stort set fuld kirke hver søndag med to dåb i snit og derudover lørdagsdåb, så der er godt tryk på i weekenderne, smiler Lars Ahlmann Olesen. Samarbejde med skole og børnehave Hans Tausens Kirke står ikke kun for at døbe de små nye bryggeboere, den har også opbygget samarbejde med skolen og flere af de lokale børnehaver på Islands Brygge. De kommer til morgensang i kirken, hvor organisten Britta Bugge lærer børnene at synge sammen. Tidligere har der været børnekor og grønne spejdere ved Hans Tausens Kirke, men begge dele faldt bort i de år, hvor antallet af beboere faldt på Bryggen. Med den nuværende tilstrømning af børn og unge mennesker kan man sagtens forestille sig, at det kunne kommer op og stå igen, siger Githa Katz Olsen. Vores kirke Tilflytterne til Islands Brygge er hurtige til at opdage deres lokale kirke og tage den til sig. Der er for eksempel mange, der vælger at gifte sig i Hans Tausens Kirke. Til vielsessamtaler hører præsterne tit, at parret indledningsvis har diskuteret, om de skal giftes i hans eller hendes forældres kirke; men når frem til, at nu bor de på Bryggen, og så vil de gerne giftes i deres fælles kirke. På den måde er kirken aktivt med i processen med at etablere et nyt hjem sammen et nyt sted, siger Lars Ahlmann Olesen. Bryggeboerne slår rødder De nye bryggeboere nøjes tilsyneladende ikke kun med at slå sig ned på Islands Brygge. De slår også rødder. Mange af dem, som har fået døbt den førstefødte i Hans Tausens Kirke, da de bosatte sig i bydelen, er nu nået til barn nummer tre. Det betyder, at familien skal ud og finde noget større at bo i. Det er meget vigtigt, at det bliver her på Bryggen, for familien ønsker ikke at flytte væk fra bydelen, siger Lars Ahlmann Olesen. Ja, der er nok en tendens til at børnefamilierne bliver boende på Bryggen i højere grad end man lige havde regnet med fra kommunens side, ler Githa Katz Olsen. Og det skyldes ikke kun krisen, men også at man får både storby og natur med havnen og Amager Fælled på hver sin side af bydelen. Landsbystemning og den bedste lokalavis Noget af det første, som Githa Katz Olsen bed mærke i, da hun selv rykkede til bydelen i 2004, er den særlige stemning, man møder på Islands Brygge. Hun er vokset op i Roskilde, hvor hun er vant til, at man hilser på gaden og engagerer sig aktivt i lokalsamfundet. Da jeg flyttede ind i præstegården her ved Hans Tausens Kirke, genkendte jeg den samme landsbystemning, som kendetegner min barndomsby, siger Githa Katz Olsen. Hun synes, at Bryggebladet er et konkret eksempel på bydelens særlige lokale engagement. Det er Danmarks bedste lokalavis. Noget af det, der gør Bryggebladet helt Foto: Alba Gry Nybo specielt, er, at det overvejende er drevet af lokale frivillige kræfter, som virkelig brænder for stoffet og bydelen. Det styrker vores fælles identitet og sammenhold som bryggeboere. De to præster kigger på hinanden og nikker. Vi er kommet godt omkring kirken, bydelen og dens lokale blad, så vi tager elevatoren ned fra tårnværelset og giver hånd på første sal, hvor kontoret ligger. Der er endnu et par ting, der skal ordnes inden fyraften. Ude på gaden stryger barnevogne, løbehjul og cykler med barnesæde behændigt forbi hinanden på vej hjem til de mange nye familier, der kalder Islands Brygge deres hjem. Kom og mød dit blad! Bryggebladet inviterer til åbent hus 23. marts klokken 12 15 Beboerhjørnet, Leifsgade 7 Vi glæder os til at møde vores læsere, tidligere og nuværende medarbejdere, samarbejdspartnere og annoncører til et glas og en lille bid brød. Ris, ros og gode ideer modtages på dagen vi er dit blad! Vores tegner er i fuld sving med at tegne en plakat, som kan købes på dagen.
8 BRYGGEBLADET JUBILÆUM 14. marts 2013 Bryggen er en god historie Formanden for det lokalhistoriske arkiv på Islands Brygge har kigget i krystalkuglen. Hvad er der sket de seneste 20 år? Og hvad kommer der til at ske fremover? Sussie Paddison lover, det bliver en rigtig god historie. Fotos: Postkort fra Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv Af Lone Boye Omkring 1900-tallet sejlede soldaterne på Amager i robåd fra Ballonparken og ned langs Artillerivej. I 1901 anlagde Havnevæsnet en 975 m lang kaj og fyldte vandarealet fra Artillerivej til Langebro op. Fragt- og passagerskibe fra Island lagde til her, og man navngav derfor stedet Islands Brygge. Fra 1905 blev vandarealet fra Artillerivej og til Langebro fyldt op, man begyndte at bygge boliger, og dermed begyndte bryggeboernes historie. Middelklassen flytter ind De første tre bygninger på Islands Brygge var dyre og prangende lejligheder med bad. Det var bestemt ikke arbejderboliger, og der har faktisk aldrig været arbejderboliger på Bryggen, fortæller Sussie Paddison. Den brede middelklasse flyttede ind og kom til at præge området. Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv kan takke selv samme middelklasse for sin enorme billedsamling, der strækker sig fra 1915 og frem til i dag. Middelklassen havde nemlig råd til fotografiapparater og fotograferede ivrigt op gennem århundredet. Fællesskab og fælles sag Landets ældste andelsboligforening fra 1926 ligger på Islands Brygge, og beboerne i»den gamle del«af Bryggen (gaderne med islandske saganavne) bor stort set alle i andelsforeninger. Netop den kendsgerning har haft en historisk betydning for det lokale sammenhold: De mange andelsboligforeninger betyder, at beboernes sammenhold og netværk er helt enestående på Bryggen. Her fejer vi for vores dør, og vi kæmper for vores bydel, fortæller Sussie og understreger, at det er bryggeboernes egen fortjeneste, at der er kommet skole, medborgerhus, kirke, plejehjem, havnepark med mere. Bryggen har kæmpet for alle de ting! Vi har faktisk selv bygget Havneparken med de bare næver! Og uden støtte fra hverken stat eller kommune. Et kig i kuglen Bryggebladet beder Sussie Paddison pege på nogle af de vigtigste milepæle fra de sidste 20 års historie på Islands Brygge: Ja, vi er jo først og fremmest vokset til dobbelt størrelse. Her er tale om en helt utrolig vækst. Og så er tingene som sagt ikke kommet af sig selv. Først kæmpede vi for at få lov til at få en skole (Skolen på Islands Brygge, red.). Og nu har vi så endelig fået udbygget den, så der også er plads til alle børnene. Der er også blevet ansat en ny præst i kirken. Det siger igen noget om det pres, der er på området med de mange nye børn. Havneparken kom til i 1984. I 2000 åbnede kulturhuset. Det er blevet hele Bryggens samlingssted. Og så fik vi havnebadet i 2002 Københavns første af slagsen. Liberation Følgende lille historiske spadestik fra senfirserne er måske ikke ligefrem nogen lokal milepæl, men mon ikke mange fra Bryggen husker den nævneværdige café, Liberation? Cafeen lå på hjørnet af Vestmannagade fra 1986 til 1989. Overskuddet gik, yderst beundringsværdigt, til ulandsarbejde, og menukortet var eksotisk og anderledes, husker Sussie. Spisende gæster kunne ikke blot nyde de spændende retter, men fik også spansk guitar og flamencodans med i prisen. Og så blev Liberation renoveret og ommøbleret så ofte, at de lokale ikke kunne lade være med at undre sig over, hvor pengene til al den forskønnelse egentlig kom fra. I 1989 blev cafeen pludselig stormet af politiet, og det kom for en dag, at det var d herrer fra Blekingegadebanden, der drev foretagendet. Liberation havde spillet på spanske guitarstrenge for bryggeboerne for sidste gang. I dag kan du købe sushi på adressen, oplyser Sussie. På verdenskortet Engang lå Islands Brygge så afsides, at folk ikke ville bo her. Og det var ikke lige stedet for en søndagsudflugt for en københavner. I dag summer Bryggen af liv, og særligt om sommeren er turisterne i Havneparken så mange, at de lokale mærker presset. Det er her, københavnerne vil promenere og slikke sol og høre musik og grille og hænge ud. Men også gæster fra verden omkring os kigger forbi Bryggen. Og imponeres. Bryggen har været portrætteret i det famøse Wallpaper: Det er faktisk her vi bor bedst, påstås det. Nu ved de det i USA. Også tysk tv har været forbi for at fange Bryggens stemning og høre om Bryggens historie. Sussie fortalte løs til millioner af tyske seere: Bryggen ist wunderbar. Nu ved de det også! De næste 20 år Efter tilbageblikket beder vi formanden for det historiske arkiv om at skue ind i fremtiden, sådan cirka de næste 20 år. Bliver Bryggen klemt af gøgl og sommerturisme, ryger sammenholdet og engagementet ud med havnevandet, og er der stadig vand at tage af til den tid? Rolig nu, siger Sussie. Der bliver meget mere af Bryggen. Men det bliver på den gode måde. Fællesskab og netværk er en blivende trend, og selv om vi er et upcoming og smart område med mange nye ansigter år for år, så passer vi stadig på lokalområdet og bidrager med stort og småt. Sussie har bemærket en stigende historisk interesse fra både lokale og turister de sidste 10 år. Hun mener, at trenden er, at man engagerer sig i sit lokalområde og tager del i fællesskabet. Der kommer uden tvivl en masse nye og spændende forretninger. Og jeg tror faktisk også, vi får en ny skole. Hvor bor Linse? Siden arkivet blev stiftet i 1984, har medlemmerne vist rundt på Bryggen og fortalt om historier fra Bryggens begyndelse og op til i dag. Der er historierne om»jødegården«, Holger Drachmanns yndlingsværtshus, Bergthora Bio og Gestapo og... Bedst som guiden fortæller, sker det og den er sikker hver gang, tilføjer Sussie og hæver det ene øjenbryn, at én blandt publikum utålmodigt afbryder og stiller spørgsmålet, der lyder noget i retning af: Okei, men hvor bor Linse? Togvognen Ved det årlige kulturhavnarrangement kan du være sikker på at træffe Sussie Paddison og Islands Brygges Lokalhistoriske Forening og Arkiv ved den gamle togvogn. Sussie er en fantastisk fortæller, og inde i togvognen kan du studere et udvalg af historiske Bryggebilleder. Den lokalhistoriske forening arbejder både med indsamling, arkivering og formidling, og interesserede kan rette henvendelse via foreningens hjemmeside: bryggenslokalhistorie.dk