Finansielt tilsyn Ulrik Nødgaard Christiansborg 25. januar 2011 Konference om forbrugernes investeringer og opsparing
Disposition Investorbeskyttelse i dag Finanstilsynets tilgang til investorbeskyttelsesområdet Tendens i klagesager og afgørelser Den finansielle krises betydning for private investorers adfærd Udfordringer ifm. investeringsrådgivningen Finanstilsynets initiativer Risikomærkning Certificering af investeringsrådgivere Ny europæisk tilsynsstruktur og betydningen for investorbeskyttelse 2
Hvordan investerer danskerne? 1. Kvartal 2010 Mia. kr. Pensioner 1.998 Investeringsforeningsbeviser 284 Børsnoterede aktier 203 Obligationer 172 Kilde: Nationalbankens finansielle konti k k k 3
Finanstilsynets tilgang til investorbeskyttelse Tilsynsaktivitet på investorbeskyttelsesområdet Inspektionsvirksomhed Modtagelse af henvendelser fra offentligheden Regulering Mifid 2007 4
Temainspektioner: Besøg i filialer Undersøgelse af pengeinstitutters anvendelse af MiFID-reglerne 2009 Besøg i fire udvalgte pengeinstitutter Konklusioner fra undersøgelsen Generelt godt styr på MiFID-reglerne Alle undersøgte banker har procedurer og rådgivningsværktøjer, så kenddin-kunde principperne kan efterleves i praksis Stort set alle almindelige kunder rådgives til at købe investeringsbeviser Rådgivning om salg af investeringsforeningsbeviser 2009. Besøg i 12 udvalgte pengeinstitutter Konklusioner fra undersøgelsen: Stor forskel i rådgiveres viden om produktet Omfattende brug af IT-rådgivningsværktøj 5
Saxo Bank undersøgelse To spørgsmål: Får kunderne ordentligt rådgivning og rimelige priser? Påbud om tydeligt i selve kundeaftalen at oplyse kunden om de risici, der er forbundet med investering i komplekse produkter og handel med valuta. Påbud om at sikre, at inden banken gennemfører en ordre vedr. et komplekst produkt for en detailkunde, vurderer banken om produktet er hensigtsmæssigt for kunden. Påbud om uvildig undersøgelse af kunderne fik fornuftige priser i forbindelse med manuelt eksekverede handler. 6
Væsentlige afgørelser pba. henvendelse fra offentligheden Jyske Invest og Jyske Bank Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer: Salgsmateriale kendetegnet ved ubalance mellem produktets egenskaber og risici (8/7 2009). Jyske Bank: Undladt at rette op på ubalanceret salgsmateriale, herunder ikke informeret tilstrækkeligt om risici ved investeringer i hedgeforeningen (24/11 2009). BI Asset Management Råvarer 2013 og Plus Råvarer 2013 Faktaark gav investorerne en misvisende beskrivelse af risikoen for ikke at blive indløst til kurs 100 (22/3-2010) 7
Hvordan ser det ud med forbrugerklagerne? 8
Sager om investeringsrådgivning i Pengeinstitutankenævnet Finanstilsynets undersøgelse af 245 sager om rådgivning ifm. investering i værdipapirer fra perioden nov. 2007 sep. 2010: TYPE ANTAL % Forbruger fuldt medhold 65 26,5 Forbruger delvist medhold 3 1,2 Forbruger ikke medhold 135 55,0 Klagen afvist som bevisuegnet 42 17,4 Sager i alt 245 100 9
Tendenser i ankenævnets afgørelser på værdipapirområdet Værdipapirtypen: Ikke-komplekse produkter: forbruger får typisk ikke medhold Komplekse produkter: forbruger får i betydeligt omfang medhold Kundens risikoprofil: Er der foretaget MiFID-tests, og er den samlede anbefalede portefølje i overensstemmelse hermed, får kunden ikke medhold. Ved komplekse produkter har værdipapirhandleren en skærpet rådgivningsforpligtelse. Efterleves den ikke får værdipapirhandleren i visse tilfælde bevisbyrden i sagen (fx Jyske Hedge sagerne). 10
Sag fra ankenævnet komplekse produkter Jyske Invest Hedge Markedsneutral Obligationer TYPE ANTAL % Forbruger fuldt medhold 25 83,3 Forbruger delvist medhold 0 0 Forbruger ikke medhold 5 16,7 Klagen afvist som bevisuegnet 0 0 Sager i alt 30 100 11
Øvrige sager i Ankenævnet Betydelig del af sagerne omhandler tab på formueplejeaftaler, hvor kunden hævder ikke at have været klar over risikoen ved investeringerne. Sagerne er hovedsageligt faldet ud til pengeinstituttets fordel pga. at investeringerne er i overensstemmelse med kundens risikoprofil. Kommunikationsbarriere ml. rådgiver og kunde? Manglende bevidsthed om risiko? 12
Den finansielle krise - aktiekurser i en krisetid 2008: Alle taber, men private investorer bliver hårdest ramt Kilde: Nationalbankens værdipapirstatistik 27. januar 2010 13
Privatpersoner med aktier i frie midler Detailinvestorerne ser fortsat aktier som en attraktiv investeringsmulighed. 1.600.000 Antal privatpersoner med en aktiebeholdning i frie midler (estimat) 1.550.000 1.500.000 1.450.000 1.400.000 1.350.000 1.300.000 jan-06 jan-07 jan-08 jan-09 jan-10 Kilde: Nationalbanken 14
Opsummering: Tendenser fra klagesager og marked Tabslidende kunder overrasket over risikoen på trods af overensstemmelse mellem risikoprofil og investering Komplekse produkter solgt uden tilstrækkelig information Fortsat stor investeringslyst blandt forbrugerne 15
Udfordringer for investorbeskyttelsen Forbrugerens manglende risikoforståelse (enkeltprodukter/samlet portefølje) Visse rådgiveres kompetencer fsva. produktkendskab og formidlingsevner Kommunikation mellem rådgiver og kunde 16
Lektien fra klagesager og inspektionsvirksomhed Behov for: Klar og enkel information om produkters risiko Risikomærkning af investeringsprodukter Kompetenceløft til investeringsrådgivere certificering af investeringsrådgivere 17
Risikomærkning og Certificering Formål: At forbrugerne får en øget og vedvarende bevidsthed om risici ved investering i finansielle produkter særligt de risikable og komplekse. At sikre, at forbrugerne får adgang til gennemsigtige finansielle produkter. At sikre, at komplekse produkter kun sælges af ansatte, der har forståelse af produkterne, herunder også deres implikationer for kunderne. 18
Risikomærkning af investeringsprodukter Trafiklysordning der skal: Give letforståelig information om risikoen ved investeringsproduktet til kunderne Være et supplement til rådgivningen Omfatte alle typer værdipapirer Farvernes betydning: Grøn - relativt enkle produkter, hvor risikoen for tab kan betragtes som teoretisk. Gul - relativt enkelte produkter, hvor der er risiko for at indskuddet kan tabes helt eller delvist. Rød produkter, der er vanskelige at gennemskue, eller produkter hvor der er risiko for at tabe mere end indskuddet. 19
Risikomærkning investeringsprodukternes farve Eksempler på grønne produkter: Danske statsobligationer udstedt i DKK og EUR Statsobligationer udstedt af eurolande i EUR og DKK Realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter Eksempler på gule produkter: Aktier handlet på et reguleret marked Investeringsforeningsbeviser (UCITS) Erhvervsobligationer handlet på et reguleret marked Eksempler på røde produkter: Strukturerede obligationer Optioner, futures og terminsforretninger (på fx aktier, valuta, råvarer) Placeringer hos hedgefonde 20
Certificering af investeringsrådgivere Certificeringsordningens hovedpunkter: Sikre at rådgivere har tilstrækkelige kompetencer til at kunne yde investeringsrådgivning For grønne og gule produkter skal pengeinstitutterne have forretningsgange der sikrer, at alle medarbejdere gennemgår et systematiske uddannelsesforløb, inden de må yde rådgivning Rådgivere skal bestå en test før de må rådgive om røde produkter 21
Det regulatoriske svar på finanskrisen Ny europæisk tilsynsstruktur - CESR bliver til ESMA Den 1. januar 2011 etableres en nye EU-tilsynsmyndighed for værdipapirmarkeder (ESMA). Erstatter det eksisterende tilsynssamarbejdsudvalg (CESR). ESMA får beføjelser til at udarbejde udkast til bindende tekniske standarder, der skal fremme ensartet anvendelse af EU-reglerne. ESMAs ressourcer: 70 ansatte i 2011-120 ansatte i 2014 17 mio. Euro i 2011 24 mio. Euro i 2013 22
ESMA og investorbeskyttelsesområdet ESMAs kompetencer: Have ledende rolle ift. at skabe et transparent, enkelt og fair marked Indsamle og analysere info om forbrugertrends på investeringsområdet. Koordinere medlemsstaternes indsats ift. forbrugernes finansielle forståelse. Udvikle uddannelsesstandarder for erhvervet. Bidrage til udvikling af fælles regler for videregivelse af oplysninger. Vedtage retningslinjer og henstillinger mhp. at sikre konvergens i reguleringspraksis i EU Etablere udvalg for finansiel innovation Midlertidigt forbyde visse finansielle aktiviteter og produkter 23