Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder

Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder The Electrification of Denmark from 1945-1975 - Production, Distribution and Consumer Applications of Electricity Af: Kaare Brønlund Madsen Vejleder: Søren Bitsch Christensen Afleveret: 4. august 2008 1

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Tilgang til problemstilling... 6 2.1. Elektrificeringen af Danmark... 6 2.1.1. Introduktionen af elektriciteten... 6 2.1.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945... 6 2.1.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug... 7 2.2. Net-udbygning... 7 2.2.1. Forbrug og produktion... 7 2.2.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen... 8 2.2.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område... 8 2.2.4. Fra produktion til forbruger... 8 2.3. Apparatimplementeringen... 9 2.3.1. Introduktion af produkter i husholdningen... 9 2.3.2. Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem... 9 3. Undersøgelsens baggrund...10 3.1. Det forskningsbaserede materiale... 11 3.2. Tidsskrifter... 13 3.3. Statistisk materiale... 15 3.4. Teoretiske udgivelser og overvejelser... 16 4. Elektrificeringen af Danmark...19 4.1. Introduktionen af elektriciteten... 19 4.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945... 21 4.2.1. Sammenslutningen vest for Storebælt (ELSAM)... 23 4.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug... 25 5. Net-udbygning...28 5.1. Forbrug og produktion... 28 5.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen... 32 5.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område... 36 5.4. Fra produktion til forbruger... 44 5.4.1. Jord- og søkabler i det primære net(50kv og derover)... 46 5.4.2. Luftledninger... 48 5.4.3. Realiseringen af nye forsyningslinjer... 51 5.4.4. Det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen... 55 6. Apparatimplementeringen...60 6.1. Introduktionen af produkter i husholdningen... 60 6.1.1. Vaskemaskiner i private hjem... 60 6.1.2. Køle- og fryseskabe... 63 6.1.3. Reklame til den danske husmor... 66 6.2. Introduktionen af underholdningsmediet (TV) i danske hjem... 69 7. Konklusion...75 7.1. Elektrificeringen af Danmark... 75 7.2. Net-udbygning... 76 7.3. Apparatimplementeringen... 78 8. The electrification of Denmark from 1945-1975 Production, Distribution and Consumer Applications of electricity (Abstract)...80 8.1. The electrification of Denmark... 81 2

8.2. Network expansions... 81 8.3. The implementation of the appliances... 81 8.4. Conclusion... 81 9. Litteraturliste...82 9.1. Litteratur... 82 9.2. Statistiske udgivelser... 84 9.3. Tidsskrifter... 86 9.4. Arkiv/privat arkiv og tekniske rapporter... 90 9.5. Internet:... 90 10. Bilag...91 Bilag 1... 91 Bilag 2... 92 Bilag 3... 93 Bilag 4... 94 3

1. Introduktion Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder Vi tager, som moderne mennesker en række ting for givet i vores hverdag. At der er vand, når vandhanen åbnes, at der er varme, når radiatoren tændes, og at der er strøm, når brødet skal ristes. Sagt med andre ord, der findes et meget stort og veludbygget net, der forsyner os med de mest basale ting. Kun meget få af os bemærker disse systemer, medmindre noget går galt. Et af de disse systemer er elektricitetsnettet. Et system, hvis implementering i det danske samfund historisk set, er ganske nylig. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag har elektriciteten stort set invaderet alle dele af det danske samfund og sat sit præg på mange områder. Lige fra 400kV luftledninger og højspændingsmaster, der snor sig gennem landskabet til de små IC/CPU komponenter, der snart findes overalt i det moderne samfunds elektriske apparater. Elektricitetens indtog i Danmark startede noget mere beskedent og med det primære formål for øje at skabe lys. I og ved de urbane miljøer blev der i perioden omkring år 1900 skabt en række små private elektricitetsværker, der forsynede fortrinsvis private med elektricitet til belysning. De små stationer måtte dog indse at det stigende forbrug og efterspørgselen på elektricitet ikke stod mål med produktionsforholdene. Dertil kom at flere kommunale tiltag var på vej, hvilket vanskeliggjorde driften af de små elektricitetsværker. De kommunale tiltag, forbrugsstigninger og en større efterspørgsel bevirkede i første omgang ikke til en centralisering af elektricitetsproduktionen på landsplan. Produktionen af elektricitet forblev decentral og dette skyldtes hovedsagelig de mange små elektricitetsværker, som skød op i landområderne. Denne decentrale elektricitetsproduktion blev først for alvor vendt til en mere central styret og rationel drift i tiden efter Anden Verdenskrig. Rationaliseringen og centraliseringen betød store omlægninger og udvidelser. Ikke alene på produktionssiden men også på distributionssiden, idet 1950 erne og 1960 erne bød på en langt større efterspørgsel på billig og sikker el. Både det private forbrug og det industrielle forbrug kom i denne periode ud i en rivende udvikling, hvilket stillede store krav til elektricitetsværkerne og elektricitetsnettet. Med den billige og stabile produktion af elektricitet kom også et vælg af nye apparater og maskiner, der specielt i de små private hjem, vendte op og ned på hverdagen for den almindelige dansker. Perioden efter Anden Verdenskrig blev elektricitetspotentialet således udnyttet i lang højere grad end tidligere. 4

1950 ernes og specielt 1960 ernes økonomiske højkonjunkturer muliggjorde, at almindelige forbrugere fik chancen for at vaske tøjet i egen maskine, opbevarer maden i køleskabet samt blive underholdt via TV-mediet. Alle disse nye muligheder, der blev taget i brug i 1950 erne og 1960 erne, gjorde med tiden det danske samfund mere sårbart over for en række faktorer. Priserne på kul og olie blev omdrejningspunktet for en stabil og billig produktion i et stadigt mere centraliseret elektricitetsmarked. Den store fokus på billig og stabil elektricitet var ikke kun interessant i forhold til råstofpriserne men også i forhold til produktionsfaciliteterne, der via centraliseringen kunne producere til en billig og ensartet pris. Centraliseringen satte en række teknologiske udviklingstiltag i gang, der gjorde det muligt at producere billigere og mere elektricitet på få produktionsanlæg. Sideløbende men denne udvikling skulle forsyningsnettet også gennemgå forandringer, så forbrugernes efterspørgsel kunne opfyldes. Disse tre hovedområder, det store forbrug af nye elektriske produkter, produktionscentraliseringen og forsyningsudvidelserne beskrevet ovenfor, tegner et billede af en elektricitetsbranche i vækst, men stiller også en række spørgsmål til: Hvilke udfordringer de danske elektricitetsværker stod overfor efter 1945, specielt i forhold til de tekniske løsninger (udbygning af nettet og kraftværker på en hensigtsmæssig måde)? Hvilke tiltag blev der igangsat for at imødekomme den store efterspørgsel på elektricitet, og hvordan blev disse tiltag implementeret? Det overordnede tema for dette speciale vil, som det fremgår ovenfor, være teknisk orienteret. De tekniske aspekter vil dog med fordel kunne suppleres af et samfundsmæssigt aspekt, idet de store udvidelser må bunde i en større efterspørgsel. Dette samfundsmæssige aspekt skal her uddybes, fordi der er tale om et meget specifik område, undersøgelsen sigter mod at behandle. Det er først og fremmest det private forbrug og specielt integrationen af nye elektriske apparater, der her skal analyseres, idet dette udgør en væsentlig del af den forbrugsstigning, der fordrede udvidelserne af elektricitetsnettet og elektricitetsværkerne. Undersøgelsen sigter derfor også på at analysere: Hvilke elektriske produkter blev inkluderet i danskernes hverdag? Hvilken indvirkning havde produkterne på dagligdagsniveau? Hvilken indflydelse havde reklamerne på produktimplementeringen? 5

2. Tilgang til problemstilling For at besvare disse spørgsmål er dette speciale inddelt i 3 hovedunderpunkter. Disse er som følger: En belysning af periodens overordnede udviklingsmønstre ved navn: Elektrificeringen af Danmark efter 1945. En hovedanalysedel, der omhandler elektricitetsværkernes og elektricitetsnettets udvikling, som overordnet kaldes: Net-udbygning. En analysedel, der omhandler det private forbrug og apparater hos private forbrugere, der har fået navnet: Apparatimplementeringen. På de næste sider forligger der en uddybning af de tre hovedpunkter. 1 2.1. Elektrificeringen af Danmark Dette underpunkt vil i kort form introducere elektricitetssektorens udvikling og grundlag. Den primære fokus vil være rettet mod årene 1945-1975. Da elektrificeringen og dennes udvikling forløber over en historisk set ganske kort periode, vil det være hensigtsmæssigt, at inddrage nogle fokuspunkter, der ligger udenfor den overordnede afgrænsning, idet der herved kan skabes en helhed. 2.1.1. Introduktionen af elektriciteten Dette underpunkt omhandler en kort introduktion til elektricitetsbranchen før 1945. Da den tidlige del af elektrificeringen af Danmark tager sit udgangspunkt i byområderne og der først senere bliver etableret elektricitetsforsyning i landområderne, vil det være naturligt at belyse disse områder hver for sig. Da denne del kun skal medvirke til at få en større forståelse af den primære periode (1945-1975), vil udredningen kun koncentrere sig om nogle hovedpunkter af udviklingen og derved skabe en indledning til de efterfølgende punkter i dette afsnit. 2.1.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 Med udgangspunkt i Anden Verdenskrig tager dette afsnit fat på at anskueliggøre periodens generelle udvikling. Dette vil sige introduktion til den økonomiske smalhals i perioden frem til 1953. De økonomiske trange kår bliver dog ligesom resten af det danske samfund i 1950 erne og specielt i 1960 erne vendt til en økonomisk vækstsituation. Dette betyder, at 1 Følger specialets overordnede overskriftsstruktur(niveau 1 og 2) og kan også bruges som supplement til indholdsfortegnelsen. 6

afsnittet også omhandler en redegørelse for de overordnede effektiviserings- og rationaliseringstiltag med fokus på det organisatoriske og økonomiske. 2.1.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug Herefter følger en kort introduktion til apparatimplementeringen. Fokus vil her være ca. 1950-75. Det er netop i denne periode de elektriske hjælpemidler vinder frem på det danske marked. Specielt køleanordninger vinder indpas og gør hverdagen mindre arbejdstung. Den almindelige danskers såkaldte fritid bliver også invaderet af elektriske apparater i perioden. Dette kommer eksempelvis til udtryk via TV-apparater, der specielt i 1950 erne og 1960 erne bliver solgt i stort antal. 2.2. Net-udbygning Dette underpunkt vil i sin helhed omhandle de tekniske udfordringer, der opstod efter 1945. Der vil også indgå en række overvejelser omkring rentabilitet, samt forbrugsrelateret statistisk materiale. I den henseende er det vigtigt at pointere, at den danske elforsyning er opdelt i to områder. En vestdansk og en østdansk elektricitetssammenslutning. Denne opdeling skyldes, at der ikke var nogen fast forbindelse over Storebælt, og at der således ikke var en direkte udveksling af elektricitet mellem de sjællandske elværker og de jysk-fynske elværker. Den geografiske opdeling gør det derfor oplagt, at anlægge en undersøgelse, der tager udgangspunkt i en af disse sammenslutninger. Denne analyse vil således tage udgangspunkt i udviklingen af det vestdanske elektricitetsnet. Undersøgelsen af det vestdanske elektricitetsnet må givetvis specificeres yderligere, idet den overordnede centraliseringsstruktur blev grundlagt omkring en række regionale centre. Regionalstrukturen gør det oplagt, at tage udgangspunkt i produktionscentrene for siden hen, at kunne udvide undersøgelsen ud til de enkelte forbrugere i afsnittet: Fra produktion til forbruger. 2.2.1. Forbrug og produktion Dette afsnit vil grundlæggende søge at analysere de forbrugsstigninger, som fandt sted i perioden. Dette vil indebære en statistisk baseret gennemgang af det materiale, der foreligger omkring de overordnede forbrugsstigninger på henholdsvis det østdanske elektricitetsnet og det vestdanske. Endvidere vil det vestdanske elektricitetsnet og forbrugsområde blive undersøgt separat. Den forbrugsmæssige udvikling gennem perioden for regionerne i det jysk- 7

fynske vil i denne sammenhæng også blive undersøgt. Undersøgelsen søger at afdække følgende: Er der tale om en ensartet struktur eller er der specifikke regioner, der skiller sig ud, hvad angår salg og forbrug af elektricitet? 2.2.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen Et andet og ligeså vigtigt led i analysen er produktionsenhederne eller sagt med andre ord: elektricitetsværkerne. Fokus for dette område vil være på det tekniske og dermed ikke på de politiske problematikker, der opstod under oliekrisen eller atomkraftdebatten. I forhold til det tekniske aspekt vil det være oplagt, at se på effektiviseringen af produktionsforholdene. En kort gennemgang af produktionsforholdet på et centralt elektricitetsværk danner grundlag for en videre undersøgelse af udviklingen indenfor effektiviseringen af elektricitetsproduktionen. 2.2.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område De tekniske aspekter undersøgt i forrige afsnit komplimenters af et konkret studium i den praktiske anvendelse af nye større produktionsfaciliteter med udgangspunkt i de jysk-fynske regioner. Der kan anlægges adskillige analyseparametre for sådan en undersøgelse, men dette underpunkt vil koncentreres omkring kedelkapacitet og trykforøgelser i kedelanlæggene. 2.2.4. Fra produktion til forbruger Efter at den overordnede elektricitetsproduktion i det foregående afsnit er blevet analyseret, vil det være selve elektricitetsnettet, der skal undersøges nærmere. Ved at inddrage de undersøgelser, der i perioden var fremherskende for nye forsyningsudvidelser, ønsker denne del af specialet, at analysere de tekniske muligheder og overvejelser, der var gældende for forsyningsnettet samt den samfundsmæssige interaktion. Analysen af netudvidelsen skal i første omgang koncentreres omkring det primære højspændingsnet, det sekundære net/lavspændingsdelen samt de muligheder der fandtes i jævn - og vekselstrømsdrift. Dette gøres både ved at inddrage den tekniske udvikling, men også de af strækstrømreglementet udstukne retningslinjer for opførelsen af nye forsyningslinjer for derved, at inddrage samfundets stilling. Specielt ændringen af strækstrømreglementet i 1963 vil være af interesse for denne del af specialet. 8

2.3. Apparatimplementeringen Da det må antages, at anvendelsesmulighederne for de elektriske apparater var og er utallige, er det nødvendigt at fortage en udvælgelse af hvilke apparater, der skal undersøges nærmere. Eller rettere hvilke udviklings- og implementeringsforløb denne analyse bør koncentrere sig om. Kriterierne for en udvælgelse af emner, der kan være af interesse for undersøgelsen, vil være om de elektriske apparater har haft en væsentlig indflydelse på den almene danskers hverdag. Apparater, dette må antages at være gældende for, er eksempelvis køle- og fryseskabe, der fik stor betydning indenfor opbevaringen af madvarer samt fremkomsten af TV-mediet, der udvidede danskernes mulighed for underholdning og oplysning. Det er imidlertid ikke nok kun at afgrænse dette område via en udvælgelse af de elektriske emner, der skal undersøges, idet disse forbrugerbaserede produkter kan analyseres ud fra en række punkter. Derfor undersøges produkterne ud fra nogle specifikke punkter. 2.3.1. Introduktion af produkter i husholdningen Dette område tager udgangspunkt i forbrugernes interesse for produkterne, de lempelser på eksempelvis de huslige arbejdsbyrder de elektriske produkter muliggjorde. Produktgruppen køle/frys og vask skal her danne udgangspunkt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt, at se på hvordan interessen for disse produkter skabes. Dette indebærer at en række salgs- og reklamemuligheder bliver belyst. 2.3.2. Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem Undersøgelsen vedrørende elektriske produkter til underholdning eller oplysning er centreret omkring fjernsynet, men idet her er tale om en anden udnyttelse af elektricitetspotentialet end den undersøgt i det tidligere afsnit, vil det være hensigtsmæssigt at undersøge TV-mediet separat. Det er specielt underholdningsmediets indvirkning på hverdagsniveau samt dens anvendelsen blandt befolkningen, der skal undersøges. For at afgrænse yderligere er 1964 valgt som fokusår. 9

3. Undersøgelsens baggrund Dette speciale omhandler primært en række tekniske problemstillinger og vil således basere sig på teknisk litteratur og tekniske kilder. Dette vil på nogle punkter nødvendiggøre yderligere forklaringer og redegørelser af det tekniske materiale. Derved må det påregnes, at der figurer teknisk-teoretiske værker som understøttelse. Da de enkelte underpunkter i videst muligt omfang skal ses som dele af en helhed, vil det valgte litteratur- og kildegrundlag blive søgt fremstillet og redegjort for under et. Alligevel må det påregnes, at der forefindes en del litteratur og kilder, der er specifikke for de enkelte underpunkter. Eksempelvis vil litteratur til underpunktet, Elektrificeringen af Danmark, primært være af overordnet karakter. Eksempelvis Birgitte Wistoft mfl. Elektricitetens Aarhundrede: Dansk elforsynings historie bind 1 og 2. Derimod vil litteratur og kilder til underpunktet Net-udbygning tage udgangspunkt i Elektroteknikeren og statistisk materiale. Det sker med henblik på, at kortlægge udvidelserne og analysere de tekniske problematikker. Afsnittet, undersøgelsens baggrund, tæller slutteligt også den overordnede teoretiske vinkel, som denne analyse arbejder ud fra. Tidligere undersøgelser af den danske elektricitetssektors udvikling tager som oftest udgangspunkt i lokale forhold. Dette kommer til udtryk i de mange jubilæumsskrifter samt virksomhedsbeskrivelser, der er publiceret. Set fra et historiefagligt synspunkt er det vanskeligt, at kommentere disse udgivelsers anvendelighed under et, idet disse udgivelser har vidt forskellige målsætninger. Nogle udgivelser er således kendetegnet af ren begivenhedshistorieskrivning, mens andre inddrager analyseparametre i form af virksomhedsstrukturanalyser og lignende. Kvaliteten og kildegrundlaget for disse jubilæumsskrifter må dog siges at variere ganske betydeligt. Eksempelvis benyttes der ofte vidneberetninger fra enkeltpersoner, uden at disse bliver understøttet af andet kildemateriale. Jubilæumsskrifterne kan finde anvendelse ved analysebaserede undersøgelser, da disse udgivelser ofte rummer genoptryk af lokale dokumenter, avisartikler, fotos eller lignende som ellers kan være vanskelige at finde uden lokalkendskab. Antagelsen om de vanskeligt anvendelige jubilæumsskrifter understøttes både af egne iagttagelser, men også af andre der har undersøgt dette område. Eksempelvis Søren Federspiel, der gør opmærksom på jubilæumsskrifternes varierende karakter i Dynamikken bag energien. 2 2 Federspiel s. 32 Dette speciale arbejder med henvisningsforkortelser. Se litteraturlisten for yderligere information 10

3.1. Det forskningsbaserede materiale Et værk, der i modsætning til de lokalprægede jubilæumsskrifter søger, at sammenfatte elektricitetsudviklingen og dens indvirkning på det danske samfund er: Elektricitetens Aarhundrede af Birgitte Wistoft. Elektricitetens Aarhundrede er en oversigt over elektricitetens historie i Danmark (Bind 1: 1891-1940 og bind 2: 1940-1992). Værkets fokus er på hvordan og hvorfor Danmark blev elektrificeret? Til at belyse disse spørgsmål foreligger der et stort kildemateriale, således at dette værk fremstår, som en af de største sammenfattende beskrivelser af elektrificeringen. Elektricitetens Aarhundrede er særdeles velegnet til at danne grundlag for en redegørelsesdel 3 samt supplement til en analyse af elektricitetens indvirkning på det danske samfund, fra den tidlige introduktion i slutningen af det 19. århundrede til starten af 1990 erne. Da værket spænder over hele elektrificeringsperioden bliver værket som sagt oversigtspræget og mindre analysebaseret. Derfor berører Elektricitetens Aarhundrede kun ganske kort den tekniske udvikling af elektricitetsbranchen og giver ikke direkte nogen fyldestgørende svar på de spørgsmål, dette speciale søger at analyserer. I forbindelse med udgivelser, der rummer en mere overordnet tilgang til elektricitetsbranchens udvikling, skal Winnie Kristensen Elproduktion fra dampmaskine til atomkraft og Jørgen Rasmussen Energi til magten ligeledes fremhæves. Winnie Kristensen har med udgangspunkt i en studierapport udarbejdet en analyse, der med fokus på den mulige implementering af atomkraft gennemarbejder en lang række problematikker omkring udviklingen af elektricitetsproduktionen fra 1870 til 1980. Samtidig fremstilles og redegøres for en række centrale begreber i forhold til konkurrence, centralisering og samarbejde. Analysen komplimenteres af en række grafiske fremstillinger af relevant statistisk materiale. Jørgen Rasmussens 4 Energi til magten er en analyse af de økonomiske, politiske og organisatoriske forhold omkring de danske elektricitetsselskabers udvikling fra 1890 til i dag. 5 Rasmussen benytter også en række kilder af mere teknisk observans til at undersøge ovenfornævnte områder. Dette medfører eksempelvis, at der findes oversigter over elektricitetsnettets udvidelser (i kortform) og der figurerer statistisk materiale. Energi til magten er udarbejdet i forbindelse med et energiforskningsprojekt med titlen: Energi, organisation og samfund (EOS-projekt). 3 Jan Petersen fremhæver dette værk som en gedigen fremstilling af elforsyningens udvikling. Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 374 4 Jørgen Rasmussen er lektor ved erhvervsøkonomi og organisationsteori ved AUC. 5 Rasmussen s. 1 11

En overordnet tilgang til elektricitetsbranchen og dens udvikling kan i større elle mindre omfang også findes i værker, der omhandler dansk industri og dens udvikling. Eksempelvis kan Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens, Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 bind 7 nævnes som et værk, der berører elektrificeringen af Danmark og dele af den teknologiske udvikling af kraftvarmeværkerne. Da fremstillingen arbejder med flere industrielle brancher er der ikke tale om en tilbundsgående analyse af elektricitetsbranchen og dens udvikling. Et værk der i modsætningen Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 er mere centreret om elektricitetsbranchens problematikker, er Søren Federspiels: Dynamikken bag energien. Dette værk er i sit udgangspunkt en selskabs- og virksomhedsanalyse, foretaget ud fra den sjællandske elektricitetsbranche. 6 Initiativet til denne analyse blev taget i 1998-1999, idet EU varslede med ændringer og liberaliseringstiltag i elektricitetsbranchen, samt det faktum at flere af de fremtrædende kræfter indenfor elektricitetsbranchen var ved at forlade branchen. Dette kan i første omgang betyde en fremstilling, der søger at skrive begivenhedshistorie. Dette er imidlertid ikke tilfældet for Dynamikken bag energien, da det ikke har været meningen med udgivelsen. Værket søger, at analysere og fremstille brydninger i den sjællandske elektricitetsbranche på et forskningsbaseret niveau, således at fremstillingen kan anvendes til at forstå den nuværende elektricitetssektor. Dynamikken bag energiens indhold er som sagt baseret på selskabs- og virksomhedsanalyser på Sjælland, og dette gør den mindre anvendelig som grundlag for denne analyse, der for det første er centreret omkring den vestdanske elektricitetsbranche og for det andet søger at analysere teknologiske aspekter, der primært ligger udenfor de organisatoriske forhold. Alligevel kan undersøgelsen af de sjællandske forhold anvendes som supplement til den overordnede forståelse af den danske elektricitetsbranches organisatoriske forhold. Den sjællandske elektricitetsbranche udgør en betydelig del af den samlede danske elektricitetsbranche og bør derfor ikke negligeres. Derudover skal det påpeges, at der til udgivelsen af Dynamikken bag energien er foretaget en gennemgang af et stort kildemateriale, der ellers kan være vanskeligt at for adgang til. Det må formodes specielt at gælde for de privatarkiver og de privatpersoners erindringer, undersøgelsen har kunnet benytte sig af. De ovenfor anførte værker fokuserer i stort omfang på økonomiske, sociale og politiske faktorer, men kun i mindre omfang på de teknologiske aspekter, som må siges at være et centralt aspekt i udviklingen af elektricitetssektoren. Der ligges i stor grad vægt på det, som 6 Dynamikken bag energien er udgivet af Elkraft System, Elkraft transmission og Energi E2 12

må forventes af samfundsfaglige og samfundsøkonomiske fremstilligner, nemlig samfundsrelaterede problematikker. Derfor søger dette speciale, at drage flere teknologiske problemstillinger frem, idet disse ofte bliver overset i politiske, sociale eller økonomiske undersøgelser. Hermed ikke sagt, at der er tale om et usammenhængende system, hvor de teknologiske og samfundsrelaterede problematikker skal analyseres hver for sig. Det er ikke gældende for specialets overordnede struktur, idet elektricitetsbranchen og dennes udvikling i stort omfang skal ses som et system, der interagerer med samfundet på en række niveauer. Interaktionen mellem teknik og samfund er specielt at finde i husstanden og de produkter der i perioden bliver implementer. Et værk der sætter fokus på apparatimplementering i husstanden er Bodil Olesen og Jytte Thorndahls, Da danske hjem blev elektriske 1900-2000. Men udgangspunkt i en række interviews redegøres der for flere forskellige typer af apparaters indmarch i de danske hjem. På trods af at der tages udgangspunkt i enkelt personers erindringer er udgivelsen alligevel interessant hvis man ønsker at undersøge husholdningsprodukternes historie. Der figurerer ud over interviewdelen også en mere overordnet redegørelse, eksempelvis for de reklamemæssige aspekter der vedrører salget af nye apparater til husholdningen. 3.2. Tidsskrifter Flere uddrag af tidsskriftet Elektroteknikeren er brugt, som kildegrundlag for specialets analysedel. De artikler fra Elektroteknikeren som anvendes, er skrevet af daværende fremtrædende teknikere og ingeniører. Artiklerne giver et relevant billede af de teknisk/økonomiske overvejelser, som var fremherskende i perioden. Gennemgået er årgangene 1945-1975, men dette er sket på baggrund af en række søgekriterier, der specifikt omhandler kabeldebatten, luftledningsdebatten, net-udbygningen samt apparatimplementeringen. Da kildematerialet vedrørende disse tre områder andrager et ganske betydeligt omfang, har det været nødvendigt at anlægge en række afgrænsningskriterier. Afgrænsningen er foretaget ud fra hvert enkelt tilfælde, hvor det er skønnet nødvendigt. Dette er eksempelvis sket i afsnittet om jord- og søkabler i det primære net (50kV og derover) og afsnittet om luftledninger, hvor der er inddraget et begrænset antal kilder fra Elektroteknikeren. Dette er gjort, idet der foreligger en betænkning fra 1971 (Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg - 50 kv og derover. En teknisk-økonomisk analyse), der danner et overordnet billede af de forhold, der gør sig gældende for jord- og 13

søkabler/luftledninger. Henvisninger til Elektroteknikeren under denne del af analysen har primært været tiltænkt til at bekræfte de tekniske problematikker og analyser fremsat i betænkningen fra 1971. Uddrag fra de første årgange (1945-65) er anvendt til at påvise, de af betænkningen fremsatte tekniske overvejelsers tilstedeværelse i periodens første år (1945-1965). Herigennem opnås en afklaring om de tekniske analyser og muligheder, beskrevet i betænkningen, var til rådighed allerede fra starten af perioden. Samtidig har det været muligt gennem Elektroteknikeren at inddrage en række eksempler, hvor kabler og luftledninger finder anvendelse i det danske elektricitetsnet. Til spørgsmålet om hvorfor netop Elektroteknikeren danner et så stor grundlag for analysedelen, skal det fremføres at dette tidsskrift i stort omfang publicere både tekniske, økonomiske og samfundsrelaterede indlæg, der ikke alene forfattes af teknikere og ingeniører. Eksempelvis kan det nævnes, at der findes et stort antal referater fra foredrag afholdt i foreninger med tilknytning til elektricitetsbranchen, hvor foredragsholderen ikke nødvendigvis har en erhvervsmæssig tilknytning til elektricitetsbranchen. 7 Elektroteknikerens indhold er primært af teknisk karakter hvilket vil sige, at læserne skal være i besiddelse af et vist kendskab til tekniske termer og forklaringer. Tidsskriftet er primært henvendt til personer, der har eller har haft tilknytning til elektricitetsbranchen. Ved gennemgangen af Elektroteknikeren er der lagt vægt på, at gengive ikke tidligere anvendte kilder eller retter interessen har været rettere mod at undersøge om der fandtes nye oplysninger, som ikke tidligere har været genstand for en undersøgelse. Da tidsskriftet tidligere har været anvendt som baggrund for undersøgelser af eksempelvis samfundsfaglig karakter, har det været interessant at se på de tekniske indlæg. Dette har dog ikke været ensbetydende med, at indlæg af ikke-teknisk observans er blevet forbigået. Eksempelvis kan Jonas Bruun indlæg nævnes: Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm. Jonas Bruun indlæg er fundet via gennemgangen af Elektroteknikeren og ikke via de publicerede undersøgelser, der har haft Elektroteknikeren som grundlag. Slutteligt skal tidsskriftet Elnyt også kort nævnes. Elnyt er Udgivet af ELRA (Elektricitetens Rationelle Anvendelse). ELRA s medlemmer talte Danske Elværkers Forening og 3 elektroinstallatørforeningssammenslutninger (elektroinstallatørforeningerne: Provinsen, København og Protektor). Elnyt er primært et omlysnings- og reklamebaseret tidsskrift, der i dette speciale er anvendt til understøttelse af afsnittet om apparater i danske hjem. Tidsskriftet er ikke gennemgået for hele perioden men kun for en række relevante årgange og skal således ikke kommenteres yderligere her. 7 Eksempelvis H.C. Hansen foredrag i elektricitetsværkernes forening. Hansen: Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker s. 438 14

3.3. Statistisk materiale I forhold til det anvendte statistiske materiale er der flere aspekter, der bør anføres. Til området der omhandler underholdningsmediet (TV) i danske hjem introduceres socialforskningsinstituttets publikation, Fritidsvaner i Danmark med særlig hensyn til radio og fjernsyn. Denne udgivelse rummer primært kommenteret statistisk materiale, der danner et billede af danskernes fritidsvaner i 1964. Undersøgelsen giver et indblik i betydningen af TVimplementeringen og er således et oplagt valg når TV-apparaternes indflydelse på dagligdagsniveau skal undersøges. Til området, der behandler produktionsenheder og produktionseffektiviseringen, er det primært Dansk Elværksstatistik udgivet af Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening, der danner grundlaget. Disse udgivelser samler en stor mængde data fra elektricitetsværkernes drift og udvikling. Dansk Elværksstatistiks summariske tabeloversigter er i denne sammenhæng meget anvendelige til at danne et overblik over perioden fra 1953. Det skal dog anføres, at der må foretages en databehandling af det statistiske materiale, specielt på områder, der vedrører forbrugerantal og forbrug af elektricitet i de enkelte landsdele. Derudover er der en række specifikke ting, der bør påpeges, i forhold til Dansk Elværksstatistik. Dansk Elværksstatistik første udgave er fra 1953/54, hvorved statistisk materiale om danske elektricitetsværker før 1953 skal indhentes andetsteds. Det vil generelt sige, de årlige statistiske publikationer vedrørende Danmarks elektricitetsværker udgivet af det statistiske departement (påbegyndt 1921) eller Statistik for danske provins-elektricitetsværker udgivet af foreningen af elektricitetsværksbestyrere i Danmark (påbegyndt 1909). Det er gennem Dansk Elværksstatistik muligt, at danne et overblik over udviklingen før 1953, idet denne udgivelse sammenholder og behandler en række data, der er indhentet før 1953/54. Det ses eksempelvis i behandlingen af data, der omhandler salg til forbrugere. Her inddrages data fra 1920 erne og frem. Som en sidebemærkning til Dansk Elværksstatistiks anvendelighed bør det nævnes, at der i 1953/1954 udgaven er fundet fejl i tabel x. Salg til forbrugere. 8 Fejlen vedrører underinddelingen almindelige forbrugere i Sønderjylland. Der opgives et fejlagtigt salg af kwh pr. forbruger. Det opgivne kwh pr. almindelig forbruger indeholder også gruppen særlige forbruger. Denne fejl har medvirket til at de anvendte data fra tabel x. i afsnittet forbrug og produktion er søgt efterprøvet, således det statiske materiale for afsnittet bygger på det mest nøjagtige grundlag. Det betyder at der kan forekomme afvigelser i forhold til kildematerialet. Dog kun de steder hvor det har været muligt at undersøge datagrundlaget nærmere. De omtalte ændringer har 8 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 51 15

ikke været ensbetydende med et ændret udfald af forbrugsmønstret i Sønderjylland eller for dens sags skyld ændret udfaldet af analysedelen. Dansk Elværksstatistik er i forhold til specialet gennemgået for årgangene, der ligger indenfor periodeafgrænsningen 1953 til 1975. De primære undersøgelser har taget udgangspunkt i tabel x., tabel y. og tabel 1: primære værker produktionsanlæg og produktion. Der foreligger ligeledes en tabel 3: sekundære Værker Produktionsanlæg, produktion, brændselsforbrug og produktionsudgifter, der inddrager de mindre værkers anlæg og produktion. De sekundære værker er ikke undersøgt i denne analyse og derfor er tabel 3 ej heller undersøgt. 3.4. Teoretiske udgivelser og overvejelser Der findes en række vinkler, som kan anlægges i forhold til den teoretiske baggrund for granskningen af et teknologihistorisk område som elektrificeringen. Det mest nærliggende ville være, at anlægge en internalistisk vinkel, og derved udelukkende koncentrere undersøgelsen omkring teknikken bagved elektricitetssystemerne. Dette vil imidlertid danne et mindre nuanceret billede af udviklingen af elektricitetsbranchen, og det ville være meget vanskeligt at inddrage det samfundsmæssige perspektiv, som der ligges op til i specialets indledning. Derfor vil en passende teoretisk tilgang være at tage udgangspunkt i interaktionen mellem teknologi og samfund. Som eksempel på en forskningsbaseret udgivelse, der opstiller interaktionen mellem samfundet og elektricitetsbranchens, som grundlag for en analyse af elektricitetens udvikling, kan Hanne Thomsen og Jytte Thorndahls El og Gas til de danske kommuner nævnes. Denne udgivelse er i store træk en analyse og en sammenligning af henholdsvis gas- og elforsyningsudviklingen. Jytte Thorndahl og Hanne Thomsen teoretiske indgang til denne analyse funderes på basis af Thomas P. Hughes systemperspektiv anvendt i hans værk, der omfatter en analyse af elektricitetsudviklingen i USA, Tyskland og England. 9 Dette indebærer at Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl anlægger den betragtning, at gas og elsystemernes udvikling skal ses i sammenhæng med det omkringliggende samfund. Derved skaber de et fælles referencepunkt for disse systemer, hvorved den videre analyse kan udfolde sig. El og Gas til de danske kommuner undersøger mere specifikt forholdet vedrørende gas og el med en samfunds- og økonomirelateret baggrund, og kun i mindre grad de tekniske aspekter bag elektricitetsproduktionen. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at denne udgivelse ikke kan finde anvendelse i undersøgelsen af elektricitetsbranchens tekniske 9 Der arbejdes med et ekstensiveret begrebsapparat i Hughes analyse, der ikke indgående skal granskes her. 16

aspekter. Den føromtalte teoretiske baggrund er anvendelig både ved interaktionen mellem samfund og teknologi, men også hvis der undersøges mindre teknologiske systemer. Som Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl fremfører det på baggrund af Thomas P. Hughes systemperspektiv, så er det op til den enkelte, der foretager undersøgelsen at definere hvilke systemer der granskes. Denne undersøgelse hviler på det vestdanske elektricitetssystem og de udvidelser dette system så i denne periode, og er derfor ud fra en systemanalysetilgang afgrænset af de organisatoriske og tekniske sammenslutninger, som fandtes under det vestdanske system. Øst- og vestforholdet er dog mindre anvendelig som afgrænsning, når forholdet mellem samfundet og elektricitetsbranchen skal analyseres. Undersøgelsen introducerede her lovgivnings- og forbrugermæssige forhold, der på flere områder må anses for at være gældende for hele elektricitetsbranchen. Herved er det nødvendigt, at udvide undersøgelsesområdet til en mere generel analyse af den danske elektricitetsbranche. Generelt i den forstand, at de såkaldte eksterne faktorer (lovgivnings- og forbrugermæssige forhold osv.) bliver undersøgt for deres påvirkning af den tekniske udvikling. Som en sidebemærkning må det påpeges, at termen eksterne faktorer bliver anvendt i to forskellige sammenhænge i denne analyse. For det første anvendes det i forhold til de samfundsmæssige påvirkninger. For det andet anvendes eksterne faktorer også som sammenfattende betegnelse for de faktorer, som ikke direkte er forbundet med overføring af elektricitet via luftledninger. De omtalte teoretiske tilgange til undersøgelsen af store teknologiske systemer, som elektricitetsnettet er med baggrund i udenlandske observationer og teorier udarbejdet ud fra udenlandske casestudies. Det er imidlertid også muligt, at se på en mere specifik dansk tilgang til teknologihistorien. Et eksempel, der anviser en række tilgange til teknologihistoriske undersøgelser er Jan Petersens, Ny dansk teknologihistorie: en kort oversigt og diskussion i Historisk tidsskrift fra 1996. Heri anlægger Jan Petersen for det første en historiografisk gennemgang af centrale værker for teknologihistorien og for det andet, en diskussion af den måde hvorpå der bedrives teknologihistorisk forskning. 10 Jan Petersens indlæg kan i første omgang være en interessant indgangsvinkel til selve begrebet teknologihistorie. Ikke mindst for dette speciale, idet elektrificeringen må være en central del 10 Specielt i forhold til de målsætninger som det teknologihistoriske miljø opstiller ved deres undersøgelser. 17

af teknologihistorien. Teknologihistoriebegrebet skal forstås som en sammenfattende betegnelse for teknologiens historie eller sagt med andre ord så handler teknologihistorie om:..artefakters fremstilling, virkemåde, udbredelse og anvendelse og om de dertil hørende organisationsformer, konflikter og øvrige sociale handlingsmønstre. Teknologihistorie er historisk analyse af den praktiske, stoflige side af produktion og forbrug samt vilkår og motiver for de i disse processer involverede grupper og personer. 11 Teknologihistoriebegrebet danner således en fælles overordnet reference og kan med fordel bruges ved undersøgelser af elektricitetsbranchen, idet der i høj grad er tale om en teknologisk udvikling eller fremstilling af et produkt (i dette tilfælde elektricitet), der kan undersøges i dets virkemåde, udbredelse og anvendelse. Jan Petersens indlæg kan i anden omgang bruges til en forståelse af de strømninger, der har været i den overordnende forskningsmæssige tilgang til undersøgelsen af teknologiske elementer, samt den måde hvorpå ny forskning bør bedrives. I denne del anlægger Jan Petersen argumenter for en mere balanceret tilgang til teknologihistorien, hvor den internalistiske vinkel ville kunne få en mere central plads i det teoretiske fundament. Ikke mindst på baggrund af at de nøgterne undersøgelser af teknologiske udviklingsmønstre og systemer har været tilsidesat frem for en mere kontekstualistisk vinkel. Kontekstualistisk i den forstand at teknologiske aspekter har været undersøgt ud fra den antagelse, at teknologi er en integreret del af det sociale liv og samfund. Dette har gjort at der i mindre grad har været fokus på specifikke tekniske undersøgelser og i større grad har været en samfundsmæssig tilgang. Der bliver dog fra Jan Petersens side gjort opmærksom på det forhold, at både en kontekstualistisk og internalistisk tilgang har svagheder. En internalistisk tilgang i form af mangel på indre konsistens og kontekstualistisk i form af det selvrefererende aspekt, som ofte introduceres. 12 Nu kunne det således være hensigtsmæssigt, at følge en nøgtern internalistisk vinkel, eftersom dette ikke har været den foretrukne måde, at drive undersøgelse på. Men i kraft af de spørgsmål, der ønskes undersøgt i dette speciale, er det nødvendigt at inddrage en samfundsmæssig vinkel, og der kan således ikke kun fokuseres på elektricitetsbranchens som en isoleret enhed. 11 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 369 12 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 381 18

4. Elektrificeringen af Danmark 4.1. Introduktionen af elektriciteten Det startede i det små omkring år 1900 - Sådan ville begivenhederne omkring fødslen af det danske elektricitetssystem kunne sammenfattes. Det danske elektricitetssystem tog nemlig sin begyndelse i et privat og ganske lille regi. 13 Den første produktionsenhed eller det første elektricitetsværk blev grundlagt i Køge i 1891 14, men det var først efter år 1900 at elektrificeringen og elektricitetsnettet for alvor begyndte, at spille en væsentlig rolle i danskernes hverdag. De små og forsøgsprægede private elektricitetsværker blev mange steder (primært i de urbane områder) komplimenteret af kommunale tiltag. 15 Dette skete eksempelvis i København fra 1892 16 og i Århus fra 1905. Disse elektricitetsværker var primært jævnstrømsanlæg 17 hvilket indebar, at de kun kunne forsyne forbrugerne indenfor et afgrænset område. Hvis afstanden fra elektricitetsværket til forbrugerne oversteg 1-1½ km, blev strømtabet i ledningsnettet for stort. 18 Dette havde både indvirkning på rentabiliteten af jævnstrømsværkerne samt placeringen af disse værker. Eksempelvis havde det første elektricitetsværk i København ved idriftsættelsen kun 250 forbrugere. Det var ikke ret meget set i forhold til anlægsomkostningerne, der udgjorde godt 2,5 mio. kr. 19 Elektricitetsværkerne blev dog søgt anlagt de steder hvor forbrugergrundlaget var størst, hvilket var tilfældet i byerne. Elektricitetsværkernes primære opgave var i starten, at levere elektricitet til belysning. 20 Først til private forbrugere, idet den offentlige gadebelysning mange steder allerede var etableret ved hjælp af gas. Gassen blev efterhånden udkonkurreret af elektriciteten, hvorved også dette område kom til at øge byværkernes rentabilitet. 21 1910 erne, 1920 erne og 1930 erne blev præget af en forfinelse af elektricitetsnettet. 22 Forfinelse i form af tilkobling af nye forbrugere samt forbrugsstigninger, der bevirkede, at elektricitetsværkerne øgede produktionen af 13 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 1 s. 37 14 Kristensen s. 30 og Buhl s. 57 15 Rager s. 135 16 Centralelektricitetsværk i Gothersgade 17 2 x 110V jævnstrømsanlæg var den primære spænding. Kristensen s. 38 18 Rasmussen s. 45 19 Efterspørgselen steg hurtigt og man måtte iværksætte udvidelser af kapaciteten. Således kom der udvidelser i 1896 og 1898 på værket i Gothersgade. 20 Gejl s. 97 og Rode s. 295 Se tabel over årligt salg af elektricitet. Driftsoversigt 1901-1914 s. 16-17 21 Kristensen s. 62 og Rode s. 221. Se tabel der angiver antal lamper og strømforbrug til gadebelysning 1895-1940. Antallet af offentlige lamper til gadebelysning er i 1940 over 6000 22 Kristensen s. 56. 19

elektricitet. Eksempelvis steg forbrugergrundlaget for det sjællandske distributionsselskab NESA i perioden 1911-1940 fra 2.500 kunder til 105.000 kunder. 23 Perioden bød også på en række alvorlige forsyningsnedbrud og netfejl flere steder i landet. Eksempelvis var det københavnske elektricitetsnet i 1920 erne udsat for en række nedbrud. Disse nedbrud var i sig selv ikke så vanskelige at håndtere, men det efterfølgende arbejde med at bringe det døde net på spænding igen viste sig at være vanskelig. Problemet lå ofte i, at håndtere den spidsbelastning, der optrådte i de millisekunder, der gik fra nul spænding til nettet atter havde normaliseret sig. Samtidig gjorde udvidelserne af elektricitetsnettet, at spidsbelastningen blev vanskeligere at håndtere. 24 I et forsøg på at afhjælpe problemet blev der i København opsat reservekapaciteter i form af batterikomplekser. Disse batterikomplekser skulle ved opstart om nødvendigt, levere op til 8000-10.000 ampere. 25 Problemet med batterierne var størrelsen. Selvom kapaciteten var ganske betydelig, var den ikke tilstrækkelig til at kunne bruges som primært opstartsystem på hele elektricitetsnettet. Derfor søgte man at inddele nettet i flere sektorer og derved mindske belastningen på reservesystemerne. På landet skulle de første forsøg med elektricitet findes i højskolemiljøet, nærmere bestemt Askov Højskole. Her oprettedes der i 1904 et selskab ved navn Dansk Vind Elektricitet. Dette selskab fik, som navnet antyder, til opgave at fremme vindelektricitetens (vindmøller) udvikling, men også at bistå med konsulenthjælp til bønder, uddannelse af teknisk personel og generel information om elektricitetens muligheder. Selskabets rolle ændrede sig med tiden, således at der efter 1907 tilstødte funktioner som: Hjælp til etablering af andre typer energianlæg (dampanlæg osv.) og ikke mindst hjælp til etablering af elektricitetsandelsselskaber. 26 Etableringen af elektricitetsselskaberne skete på baggrund af andelsselskabernes organisatoriske og økonomiske fundament. Størst betydning fik dog det arbejde, Dansk Vind Elektricitet gjorde i at uddanne personel til installation af el-anlæg og informationsarbejdet omkring elektriciteten. Dette arbejde bragte de kommunalt ejede byelektricitetsværker på kollisionskurs med andelsselskaberne. Byværkerne så fordele i at uddannelsen af fagfolk foregik i byerne, idet man herved kunne skole eleverne til den nye tids 23 Fenger s. 38 24 Duhn s. 71 Dette fænomen er ikke blevet mindre aktuelt, idet elektricitetsværkerne er afhængige af elektricitet ved en opstart, eller sagt med andre ord et spændingssat elektricitetsnet. Normalt vil der være behov for nødanlæg, der kan startes uden et spændingssat elektricitetsnet. Eksempelvis dieselmotorer, der kan startes ved trykluft. 25 Rode s. 76 26 Rasmussen s. 49 20