Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder

Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder The Electrification of Denmark from 1945-1975 - Production, Distribution and Consumer Applications of Electricity Af: Kaare Brønlund Madsen Vejleder: Søren Bitsch Christensen Afleveret: 4. august 2008 1

Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 4 2. Tilgang til problemstilling... 6 2.1. Elektrificeringen af Danmark... 6 2.1.1. Introduktionen af elektriciteten... 6 2.1.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945... 6 2.1.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug... 7 2.2. Net-udbygning... 7 2.2.1. Forbrug og produktion... 7 2.2.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen... 8 2.2.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område... 8 2.2.4. Fra produktion til forbruger... 8 2.3. Apparatimplementeringen... 9 2.3.1. Introduktion af produkter i husholdningen... 9 2.3.2. Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem... 9 3. Undersøgelsens baggrund...10 3.1. Det forskningsbaserede materiale... 11 3.2. Tidsskrifter... 13 3.3. Statistisk materiale... 15 3.4. Teoretiske udgivelser og overvejelser... 16 4. Elektrificeringen af Danmark...19 4.1. Introduktionen af elektriciteten... 19 4.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945... 21 4.2.1. Sammenslutningen vest for Storebælt (ELSAM)... 23 4.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug... 25 5. Net-udbygning...28 5.1. Forbrug og produktion... 28 5.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen... 32 5.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område... 36 5.4. Fra produktion til forbruger... 44 5.4.1. Jord- og søkabler i det primære net(50kv og derover)... 46 5.4.2. Luftledninger... 48 5.4.3. Realiseringen af nye forsyningslinjer... 51 5.4.4. Det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen... 55 6. Apparatimplementeringen...60 6.1. Introduktionen af produkter i husholdningen... 60 6.1.1. Vaskemaskiner i private hjem... 60 6.1.2. Køle- og fryseskabe... 63 6.1.3. Reklame til den danske husmor... 66 6.2. Introduktionen af underholdningsmediet (TV) i danske hjem... 69 7. Konklusion...75 7.1. Elektrificeringen af Danmark... 75 7.2. Net-udbygning... 76 7.3. Apparatimplementeringen... 78 8. The electrification of Denmark from 1945-1975 Production, Distribution and Consumer Applications of electricity (Abstract)...80 8.1. The electrification of Denmark... 81 2

8.2. Network expansions... 81 8.3. The implementation of the appliances... 81 8.4. Conclusion... 81 9. Litteraturliste...82 9.1. Litteratur... 82 9.2. Statistiske udgivelser... 84 9.3. Tidsskrifter... 86 9.4. Arkiv/privat arkiv og tekniske rapporter... 90 9.5. Internet:... 90 10. Bilag...91 Bilag 1... 91 Bilag 2... 92 Bilag 3... 93 Bilag 4... 94 3

1. Introduktion Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 - Produktion, distribution, forbrug og forbrugerbaserede anvendelsesmuligheder Vi tager, som moderne mennesker en række ting for givet i vores hverdag. At der er vand, når vandhanen åbnes, at der er varme, når radiatoren tændes, og at der er strøm, når brødet skal ristes. Sagt med andre ord, der findes et meget stort og veludbygget net, der forsyner os med de mest basale ting. Kun meget få af os bemærker disse systemer, medmindre noget går galt. Et af de disse systemer er elektricitetsnettet. Et system, hvis implementering i det danske samfund historisk set, er ganske nylig. Fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag har elektriciteten stort set invaderet alle dele af det danske samfund og sat sit præg på mange områder. Lige fra 400kV luftledninger og højspændingsmaster, der snor sig gennem landskabet til de små IC/CPU komponenter, der snart findes overalt i det moderne samfunds elektriske apparater. Elektricitetens indtog i Danmark startede noget mere beskedent og med det primære formål for øje at skabe lys. I og ved de urbane miljøer blev der i perioden omkring år 1900 skabt en række små private elektricitetsværker, der forsynede fortrinsvis private med elektricitet til belysning. De små stationer måtte dog indse at det stigende forbrug og efterspørgselen på elektricitet ikke stod mål med produktionsforholdene. Dertil kom at flere kommunale tiltag var på vej, hvilket vanskeliggjorde driften af de små elektricitetsværker. De kommunale tiltag, forbrugsstigninger og en større efterspørgsel bevirkede i første omgang ikke til en centralisering af elektricitetsproduktionen på landsplan. Produktionen af elektricitet forblev decentral og dette skyldtes hovedsagelig de mange små elektricitetsværker, som skød op i landområderne. Denne decentrale elektricitetsproduktion blev først for alvor vendt til en mere central styret og rationel drift i tiden efter Anden Verdenskrig. Rationaliseringen og centraliseringen betød store omlægninger og udvidelser. Ikke alene på produktionssiden men også på distributionssiden, idet 1950 erne og 1960 erne bød på en langt større efterspørgsel på billig og sikker el. Både det private forbrug og det industrielle forbrug kom i denne periode ud i en rivende udvikling, hvilket stillede store krav til elektricitetsværkerne og elektricitetsnettet. Med den billige og stabile produktion af elektricitet kom også et vælg af nye apparater og maskiner, der specielt i de små private hjem, vendte op og ned på hverdagen for den almindelige dansker. Perioden efter Anden Verdenskrig blev elektricitetspotentialet således udnyttet i lang højere grad end tidligere. 4

1950 ernes og specielt 1960 ernes økonomiske højkonjunkturer muliggjorde, at almindelige forbrugere fik chancen for at vaske tøjet i egen maskine, opbevarer maden i køleskabet samt blive underholdt via TV-mediet. Alle disse nye muligheder, der blev taget i brug i 1950 erne og 1960 erne, gjorde med tiden det danske samfund mere sårbart over for en række faktorer. Priserne på kul og olie blev omdrejningspunktet for en stabil og billig produktion i et stadigt mere centraliseret elektricitetsmarked. Den store fokus på billig og stabil elektricitet var ikke kun interessant i forhold til råstofpriserne men også i forhold til produktionsfaciliteterne, der via centraliseringen kunne producere til en billig og ensartet pris. Centraliseringen satte en række teknologiske udviklingstiltag i gang, der gjorde det muligt at producere billigere og mere elektricitet på få produktionsanlæg. Sideløbende men denne udvikling skulle forsyningsnettet også gennemgå forandringer, så forbrugernes efterspørgsel kunne opfyldes. Disse tre hovedområder, det store forbrug af nye elektriske produkter, produktionscentraliseringen og forsyningsudvidelserne beskrevet ovenfor, tegner et billede af en elektricitetsbranche i vækst, men stiller også en række spørgsmål til: Hvilke udfordringer de danske elektricitetsværker stod overfor efter 1945, specielt i forhold til de tekniske løsninger (udbygning af nettet og kraftværker på en hensigtsmæssig måde)? Hvilke tiltag blev der igangsat for at imødekomme den store efterspørgsel på elektricitet, og hvordan blev disse tiltag implementeret? Det overordnede tema for dette speciale vil, som det fremgår ovenfor, være teknisk orienteret. De tekniske aspekter vil dog med fordel kunne suppleres af et samfundsmæssigt aspekt, idet de store udvidelser må bunde i en større efterspørgsel. Dette samfundsmæssige aspekt skal her uddybes, fordi der er tale om et meget specifik område, undersøgelsen sigter mod at behandle. Det er først og fremmest det private forbrug og specielt integrationen af nye elektriske apparater, der her skal analyseres, idet dette udgør en væsentlig del af den forbrugsstigning, der fordrede udvidelserne af elektricitetsnettet og elektricitetsværkerne. Undersøgelsen sigter derfor også på at analysere: Hvilke elektriske produkter blev inkluderet i danskernes hverdag? Hvilken indvirkning havde produkterne på dagligdagsniveau? Hvilken indflydelse havde reklamerne på produktimplementeringen? 5

2. Tilgang til problemstilling For at besvare disse spørgsmål er dette speciale inddelt i 3 hovedunderpunkter. Disse er som følger: En belysning af periodens overordnede udviklingsmønstre ved navn: Elektrificeringen af Danmark efter 1945. En hovedanalysedel, der omhandler elektricitetsværkernes og elektricitetsnettets udvikling, som overordnet kaldes: Net-udbygning. En analysedel, der omhandler det private forbrug og apparater hos private forbrugere, der har fået navnet: Apparatimplementeringen. På de næste sider forligger der en uddybning af de tre hovedpunkter. 1 2.1. Elektrificeringen af Danmark Dette underpunkt vil i kort form introducere elektricitetssektorens udvikling og grundlag. Den primære fokus vil være rettet mod årene 1945-1975. Da elektrificeringen og dennes udvikling forløber over en historisk set ganske kort periode, vil det være hensigtsmæssigt, at inddrage nogle fokuspunkter, der ligger udenfor den overordnede afgrænsning, idet der herved kan skabes en helhed. 2.1.1. Introduktionen af elektriciteten Dette underpunkt omhandler en kort introduktion til elektricitetsbranchen før 1945. Da den tidlige del af elektrificeringen af Danmark tager sit udgangspunkt i byområderne og der først senere bliver etableret elektricitetsforsyning i landområderne, vil det være naturligt at belyse disse områder hver for sig. Da denne del kun skal medvirke til at få en større forståelse af den primære periode (1945-1975), vil udredningen kun koncentrere sig om nogle hovedpunkter af udviklingen og derved skabe en indledning til de efterfølgende punkter i dette afsnit. 2.1.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 Med udgangspunkt i Anden Verdenskrig tager dette afsnit fat på at anskueliggøre periodens generelle udvikling. Dette vil sige introduktion til den økonomiske smalhals i perioden frem til 1953. De økonomiske trange kår bliver dog ligesom resten af det danske samfund i 1950 erne og specielt i 1960 erne vendt til en økonomisk vækstsituation. Dette betyder, at 1 Følger specialets overordnede overskriftsstruktur(niveau 1 og 2) og kan også bruges som supplement til indholdsfortegnelsen. 6

afsnittet også omhandler en redegørelse for de overordnede effektiviserings- og rationaliseringstiltag med fokus på det organisatoriske og økonomiske. 2.1.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug Herefter følger en kort introduktion til apparatimplementeringen. Fokus vil her være ca. 1950-75. Det er netop i denne periode de elektriske hjælpemidler vinder frem på det danske marked. Specielt køleanordninger vinder indpas og gør hverdagen mindre arbejdstung. Den almindelige danskers såkaldte fritid bliver også invaderet af elektriske apparater i perioden. Dette kommer eksempelvis til udtryk via TV-apparater, der specielt i 1950 erne og 1960 erne bliver solgt i stort antal. 2.2. Net-udbygning Dette underpunkt vil i sin helhed omhandle de tekniske udfordringer, der opstod efter 1945. Der vil også indgå en række overvejelser omkring rentabilitet, samt forbrugsrelateret statistisk materiale. I den henseende er det vigtigt at pointere, at den danske elforsyning er opdelt i to områder. En vestdansk og en østdansk elektricitetssammenslutning. Denne opdeling skyldes, at der ikke var nogen fast forbindelse over Storebælt, og at der således ikke var en direkte udveksling af elektricitet mellem de sjællandske elværker og de jysk-fynske elværker. Den geografiske opdeling gør det derfor oplagt, at anlægge en undersøgelse, der tager udgangspunkt i en af disse sammenslutninger. Denne analyse vil således tage udgangspunkt i udviklingen af det vestdanske elektricitetsnet. Undersøgelsen af det vestdanske elektricitetsnet må givetvis specificeres yderligere, idet den overordnede centraliseringsstruktur blev grundlagt omkring en række regionale centre. Regionalstrukturen gør det oplagt, at tage udgangspunkt i produktionscentrene for siden hen, at kunne udvide undersøgelsen ud til de enkelte forbrugere i afsnittet: Fra produktion til forbruger. 2.2.1. Forbrug og produktion Dette afsnit vil grundlæggende søge at analysere de forbrugsstigninger, som fandt sted i perioden. Dette vil indebære en statistisk baseret gennemgang af det materiale, der foreligger omkring de overordnede forbrugsstigninger på henholdsvis det østdanske elektricitetsnet og det vestdanske. Endvidere vil det vestdanske elektricitetsnet og forbrugsområde blive undersøgt separat. Den forbrugsmæssige udvikling gennem perioden for regionerne i det jysk- 7

fynske vil i denne sammenhæng også blive undersøgt. Undersøgelsen søger at afdække følgende: Er der tale om en ensartet struktur eller er der specifikke regioner, der skiller sig ud, hvad angår salg og forbrug af elektricitet? 2.2.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen Et andet og ligeså vigtigt led i analysen er produktionsenhederne eller sagt med andre ord: elektricitetsværkerne. Fokus for dette område vil være på det tekniske og dermed ikke på de politiske problematikker, der opstod under oliekrisen eller atomkraftdebatten. I forhold til det tekniske aspekt vil det være oplagt, at se på effektiviseringen af produktionsforholdene. En kort gennemgang af produktionsforholdet på et centralt elektricitetsværk danner grundlag for en videre undersøgelse af udviklingen indenfor effektiviseringen af elektricitetsproduktionen. 2.2.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område De tekniske aspekter undersøgt i forrige afsnit komplimenters af et konkret studium i den praktiske anvendelse af nye større produktionsfaciliteter med udgangspunkt i de jysk-fynske regioner. Der kan anlægges adskillige analyseparametre for sådan en undersøgelse, men dette underpunkt vil koncentreres omkring kedelkapacitet og trykforøgelser i kedelanlæggene. 2.2.4. Fra produktion til forbruger Efter at den overordnede elektricitetsproduktion i det foregående afsnit er blevet analyseret, vil det være selve elektricitetsnettet, der skal undersøges nærmere. Ved at inddrage de undersøgelser, der i perioden var fremherskende for nye forsyningsudvidelser, ønsker denne del af specialet, at analysere de tekniske muligheder og overvejelser, der var gældende for forsyningsnettet samt den samfundsmæssige interaktion. Analysen af netudvidelsen skal i første omgang koncentreres omkring det primære højspændingsnet, det sekundære net/lavspændingsdelen samt de muligheder der fandtes i jævn - og vekselstrømsdrift. Dette gøres både ved at inddrage den tekniske udvikling, men også de af strækstrømreglementet udstukne retningslinjer for opførelsen af nye forsyningslinjer for derved, at inddrage samfundets stilling. Specielt ændringen af strækstrømreglementet i 1963 vil være af interesse for denne del af specialet. 8

2.3. Apparatimplementeringen Da det må antages, at anvendelsesmulighederne for de elektriske apparater var og er utallige, er det nødvendigt at fortage en udvælgelse af hvilke apparater, der skal undersøges nærmere. Eller rettere hvilke udviklings- og implementeringsforløb denne analyse bør koncentrere sig om. Kriterierne for en udvælgelse af emner, der kan være af interesse for undersøgelsen, vil være om de elektriske apparater har haft en væsentlig indflydelse på den almene danskers hverdag. Apparater, dette må antages at være gældende for, er eksempelvis køle- og fryseskabe, der fik stor betydning indenfor opbevaringen af madvarer samt fremkomsten af TV-mediet, der udvidede danskernes mulighed for underholdning og oplysning. Det er imidlertid ikke nok kun at afgrænse dette område via en udvælgelse af de elektriske emner, der skal undersøges, idet disse forbrugerbaserede produkter kan analyseres ud fra en række punkter. Derfor undersøges produkterne ud fra nogle specifikke punkter. 2.3.1. Introduktion af produkter i husholdningen Dette område tager udgangspunkt i forbrugernes interesse for produkterne, de lempelser på eksempelvis de huslige arbejdsbyrder de elektriske produkter muliggjorde. Produktgruppen køle/frys og vask skal her danne udgangspunkt. Samtidigt vil det være hensigtsmæssigt, at se på hvordan interessen for disse produkter skabes. Dette indebærer at en række salgs- og reklamemuligheder bliver belyst. 2.3.2. Introduktion af underholdningsmediet (TV) i danske hjem Undersøgelsen vedrørende elektriske produkter til underholdning eller oplysning er centreret omkring fjernsynet, men idet her er tale om en anden udnyttelse af elektricitetspotentialet end den undersøgt i det tidligere afsnit, vil det være hensigtsmæssigt at undersøge TV-mediet separat. Det er specielt underholdningsmediets indvirkning på hverdagsniveau samt dens anvendelsen blandt befolkningen, der skal undersøges. For at afgrænse yderligere er 1964 valgt som fokusår. 9

3. Undersøgelsens baggrund Dette speciale omhandler primært en række tekniske problemstillinger og vil således basere sig på teknisk litteratur og tekniske kilder. Dette vil på nogle punkter nødvendiggøre yderligere forklaringer og redegørelser af det tekniske materiale. Derved må det påregnes, at der figurer teknisk-teoretiske værker som understøttelse. Da de enkelte underpunkter i videst muligt omfang skal ses som dele af en helhed, vil det valgte litteratur- og kildegrundlag blive søgt fremstillet og redegjort for under et. Alligevel må det påregnes, at der forefindes en del litteratur og kilder, der er specifikke for de enkelte underpunkter. Eksempelvis vil litteratur til underpunktet, Elektrificeringen af Danmark, primært være af overordnet karakter. Eksempelvis Birgitte Wistoft mfl. Elektricitetens Aarhundrede: Dansk elforsynings historie bind 1 og 2. Derimod vil litteratur og kilder til underpunktet Net-udbygning tage udgangspunkt i Elektroteknikeren og statistisk materiale. Det sker med henblik på, at kortlægge udvidelserne og analysere de tekniske problematikker. Afsnittet, undersøgelsens baggrund, tæller slutteligt også den overordnede teoretiske vinkel, som denne analyse arbejder ud fra. Tidligere undersøgelser af den danske elektricitetssektors udvikling tager som oftest udgangspunkt i lokale forhold. Dette kommer til udtryk i de mange jubilæumsskrifter samt virksomhedsbeskrivelser, der er publiceret. Set fra et historiefagligt synspunkt er det vanskeligt, at kommentere disse udgivelsers anvendelighed under et, idet disse udgivelser har vidt forskellige målsætninger. Nogle udgivelser er således kendetegnet af ren begivenhedshistorieskrivning, mens andre inddrager analyseparametre i form af virksomhedsstrukturanalyser og lignende. Kvaliteten og kildegrundlaget for disse jubilæumsskrifter må dog siges at variere ganske betydeligt. Eksempelvis benyttes der ofte vidneberetninger fra enkeltpersoner, uden at disse bliver understøttet af andet kildemateriale. Jubilæumsskrifterne kan finde anvendelse ved analysebaserede undersøgelser, da disse udgivelser ofte rummer genoptryk af lokale dokumenter, avisartikler, fotos eller lignende som ellers kan være vanskelige at finde uden lokalkendskab. Antagelsen om de vanskeligt anvendelige jubilæumsskrifter understøttes både af egne iagttagelser, men også af andre der har undersøgt dette område. Eksempelvis Søren Federspiel, der gør opmærksom på jubilæumsskrifternes varierende karakter i Dynamikken bag energien. 2 2 Federspiel s. 32 Dette speciale arbejder med henvisningsforkortelser. Se litteraturlisten for yderligere information 10

3.1. Det forskningsbaserede materiale Et værk, der i modsætning til de lokalprægede jubilæumsskrifter søger, at sammenfatte elektricitetsudviklingen og dens indvirkning på det danske samfund er: Elektricitetens Aarhundrede af Birgitte Wistoft. Elektricitetens Aarhundrede er en oversigt over elektricitetens historie i Danmark (Bind 1: 1891-1940 og bind 2: 1940-1992). Værkets fokus er på hvordan og hvorfor Danmark blev elektrificeret? Til at belyse disse spørgsmål foreligger der et stort kildemateriale, således at dette værk fremstår, som en af de største sammenfattende beskrivelser af elektrificeringen. Elektricitetens Aarhundrede er særdeles velegnet til at danne grundlag for en redegørelsesdel 3 samt supplement til en analyse af elektricitetens indvirkning på det danske samfund, fra den tidlige introduktion i slutningen af det 19. århundrede til starten af 1990 erne. Da værket spænder over hele elektrificeringsperioden bliver værket som sagt oversigtspræget og mindre analysebaseret. Derfor berører Elektricitetens Aarhundrede kun ganske kort den tekniske udvikling af elektricitetsbranchen og giver ikke direkte nogen fyldestgørende svar på de spørgsmål, dette speciale søger at analyserer. I forbindelse med udgivelser, der rummer en mere overordnet tilgang til elektricitetsbranchens udvikling, skal Winnie Kristensen Elproduktion fra dampmaskine til atomkraft og Jørgen Rasmussen Energi til magten ligeledes fremhæves. Winnie Kristensen har med udgangspunkt i en studierapport udarbejdet en analyse, der med fokus på den mulige implementering af atomkraft gennemarbejder en lang række problematikker omkring udviklingen af elektricitetsproduktionen fra 1870 til 1980. Samtidig fremstilles og redegøres for en række centrale begreber i forhold til konkurrence, centralisering og samarbejde. Analysen komplimenteres af en række grafiske fremstillinger af relevant statistisk materiale. Jørgen Rasmussens 4 Energi til magten er en analyse af de økonomiske, politiske og organisatoriske forhold omkring de danske elektricitetsselskabers udvikling fra 1890 til i dag. 5 Rasmussen benytter også en række kilder af mere teknisk observans til at undersøge ovenfornævnte områder. Dette medfører eksempelvis, at der findes oversigter over elektricitetsnettets udvidelser (i kortform) og der figurerer statistisk materiale. Energi til magten er udarbejdet i forbindelse med et energiforskningsprojekt med titlen: Energi, organisation og samfund (EOS-projekt). 3 Jan Petersen fremhæver dette værk som en gedigen fremstilling af elforsyningens udvikling. Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 374 4 Jørgen Rasmussen er lektor ved erhvervsøkonomi og organisationsteori ved AUC. 5 Rasmussen s. 1 11

En overordnet tilgang til elektricitetsbranchen og dens udvikling kan i større elle mindre omfang også findes i værker, der omhandler dansk industri og dens udvikling. Eksempelvis kan Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens, Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 bind 7 nævnes som et værk, der berører elektrificeringen af Danmark og dele af den teknologiske udvikling af kraftvarmeværkerne. Da fremstillingen arbejder med flere industrielle brancher er der ikke tale om en tilbundsgående analyse af elektricitetsbranchen og dens udvikling. Et værk der i modsætningen Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 er mere centreret om elektricitetsbranchens problematikker, er Søren Federspiels: Dynamikken bag energien. Dette værk er i sit udgangspunkt en selskabs- og virksomhedsanalyse, foretaget ud fra den sjællandske elektricitetsbranche. 6 Initiativet til denne analyse blev taget i 1998-1999, idet EU varslede med ændringer og liberaliseringstiltag i elektricitetsbranchen, samt det faktum at flere af de fremtrædende kræfter indenfor elektricitetsbranchen var ved at forlade branchen. Dette kan i første omgang betyde en fremstilling, der søger at skrive begivenhedshistorie. Dette er imidlertid ikke tilfældet for Dynamikken bag energien, da det ikke har været meningen med udgivelsen. Værket søger, at analysere og fremstille brydninger i den sjællandske elektricitetsbranche på et forskningsbaseret niveau, således at fremstillingen kan anvendes til at forstå den nuværende elektricitetssektor. Dynamikken bag energiens indhold er som sagt baseret på selskabs- og virksomhedsanalyser på Sjælland, og dette gør den mindre anvendelig som grundlag for denne analyse, der for det første er centreret omkring den vestdanske elektricitetsbranche og for det andet søger at analysere teknologiske aspekter, der primært ligger udenfor de organisatoriske forhold. Alligevel kan undersøgelsen af de sjællandske forhold anvendes som supplement til den overordnede forståelse af den danske elektricitetsbranches organisatoriske forhold. Den sjællandske elektricitetsbranche udgør en betydelig del af den samlede danske elektricitetsbranche og bør derfor ikke negligeres. Derudover skal det påpeges, at der til udgivelsen af Dynamikken bag energien er foretaget en gennemgang af et stort kildemateriale, der ellers kan være vanskeligt at for adgang til. Det må formodes specielt at gælde for de privatarkiver og de privatpersoners erindringer, undersøgelsen har kunnet benytte sig af. De ovenfor anførte værker fokuserer i stort omfang på økonomiske, sociale og politiske faktorer, men kun i mindre omfang på de teknologiske aspekter, som må siges at være et centralt aspekt i udviklingen af elektricitetssektoren. Der ligges i stor grad vægt på det, som 6 Dynamikken bag energien er udgivet af Elkraft System, Elkraft transmission og Energi E2 12

må forventes af samfundsfaglige og samfundsøkonomiske fremstilligner, nemlig samfundsrelaterede problematikker. Derfor søger dette speciale, at drage flere teknologiske problemstillinger frem, idet disse ofte bliver overset i politiske, sociale eller økonomiske undersøgelser. Hermed ikke sagt, at der er tale om et usammenhængende system, hvor de teknologiske og samfundsrelaterede problematikker skal analyseres hver for sig. Det er ikke gældende for specialets overordnede struktur, idet elektricitetsbranchen og dennes udvikling i stort omfang skal ses som et system, der interagerer med samfundet på en række niveauer. Interaktionen mellem teknik og samfund er specielt at finde i husstanden og de produkter der i perioden bliver implementer. Et værk der sætter fokus på apparatimplementering i husstanden er Bodil Olesen og Jytte Thorndahls, Da danske hjem blev elektriske 1900-2000. Men udgangspunkt i en række interviews redegøres der for flere forskellige typer af apparaters indmarch i de danske hjem. På trods af at der tages udgangspunkt i enkelt personers erindringer er udgivelsen alligevel interessant hvis man ønsker at undersøge husholdningsprodukternes historie. Der figurerer ud over interviewdelen også en mere overordnet redegørelse, eksempelvis for de reklamemæssige aspekter der vedrører salget af nye apparater til husholdningen. 3.2. Tidsskrifter Flere uddrag af tidsskriftet Elektroteknikeren er brugt, som kildegrundlag for specialets analysedel. De artikler fra Elektroteknikeren som anvendes, er skrevet af daværende fremtrædende teknikere og ingeniører. Artiklerne giver et relevant billede af de teknisk/økonomiske overvejelser, som var fremherskende i perioden. Gennemgået er årgangene 1945-1975, men dette er sket på baggrund af en række søgekriterier, der specifikt omhandler kabeldebatten, luftledningsdebatten, net-udbygningen samt apparatimplementeringen. Da kildematerialet vedrørende disse tre områder andrager et ganske betydeligt omfang, har det været nødvendigt at anlægge en række afgrænsningskriterier. Afgrænsningen er foretaget ud fra hvert enkelt tilfælde, hvor det er skønnet nødvendigt. Dette er eksempelvis sket i afsnittet om jord- og søkabler i det primære net (50kV og derover) og afsnittet om luftledninger, hvor der er inddraget et begrænset antal kilder fra Elektroteknikeren. Dette er gjort, idet der foreligger en betænkning fra 1971 (Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg - 50 kv og derover. En teknisk-økonomisk analyse), der danner et overordnet billede af de forhold, der gør sig gældende for jord- og 13

søkabler/luftledninger. Henvisninger til Elektroteknikeren under denne del af analysen har primært været tiltænkt til at bekræfte de tekniske problematikker og analyser fremsat i betænkningen fra 1971. Uddrag fra de første årgange (1945-65) er anvendt til at påvise, de af betænkningen fremsatte tekniske overvejelsers tilstedeværelse i periodens første år (1945-1965). Herigennem opnås en afklaring om de tekniske analyser og muligheder, beskrevet i betænkningen, var til rådighed allerede fra starten af perioden. Samtidig har det været muligt gennem Elektroteknikeren at inddrage en række eksempler, hvor kabler og luftledninger finder anvendelse i det danske elektricitetsnet. Til spørgsmålet om hvorfor netop Elektroteknikeren danner et så stor grundlag for analysedelen, skal det fremføres at dette tidsskrift i stort omfang publicere både tekniske, økonomiske og samfundsrelaterede indlæg, der ikke alene forfattes af teknikere og ingeniører. Eksempelvis kan det nævnes, at der findes et stort antal referater fra foredrag afholdt i foreninger med tilknytning til elektricitetsbranchen, hvor foredragsholderen ikke nødvendigvis har en erhvervsmæssig tilknytning til elektricitetsbranchen. 7 Elektroteknikerens indhold er primært af teknisk karakter hvilket vil sige, at læserne skal være i besiddelse af et vist kendskab til tekniske termer og forklaringer. Tidsskriftet er primært henvendt til personer, der har eller har haft tilknytning til elektricitetsbranchen. Ved gennemgangen af Elektroteknikeren er der lagt vægt på, at gengive ikke tidligere anvendte kilder eller retter interessen har været rettere mod at undersøge om der fandtes nye oplysninger, som ikke tidligere har været genstand for en undersøgelse. Da tidsskriftet tidligere har været anvendt som baggrund for undersøgelser af eksempelvis samfundsfaglig karakter, har det været interessant at se på de tekniske indlæg. Dette har dog ikke været ensbetydende med, at indlæg af ikke-teknisk observans er blevet forbigået. Eksempelvis kan Jonas Bruun indlæg nævnes: Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm. Jonas Bruun indlæg er fundet via gennemgangen af Elektroteknikeren og ikke via de publicerede undersøgelser, der har haft Elektroteknikeren som grundlag. Slutteligt skal tidsskriftet Elnyt også kort nævnes. Elnyt er Udgivet af ELRA (Elektricitetens Rationelle Anvendelse). ELRA s medlemmer talte Danske Elværkers Forening og 3 elektroinstallatørforeningssammenslutninger (elektroinstallatørforeningerne: Provinsen, København og Protektor). Elnyt er primært et omlysnings- og reklamebaseret tidsskrift, der i dette speciale er anvendt til understøttelse af afsnittet om apparater i danske hjem. Tidsskriftet er ikke gennemgået for hele perioden men kun for en række relevante årgange og skal således ikke kommenteres yderligere her. 7 Eksempelvis H.C. Hansen foredrag i elektricitetsværkernes forening. Hansen: Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker s. 438 14

3.3. Statistisk materiale I forhold til det anvendte statistiske materiale er der flere aspekter, der bør anføres. Til området der omhandler underholdningsmediet (TV) i danske hjem introduceres socialforskningsinstituttets publikation, Fritidsvaner i Danmark med særlig hensyn til radio og fjernsyn. Denne udgivelse rummer primært kommenteret statistisk materiale, der danner et billede af danskernes fritidsvaner i 1964. Undersøgelsen giver et indblik i betydningen af TVimplementeringen og er således et oplagt valg når TV-apparaternes indflydelse på dagligdagsniveau skal undersøges. Til området, der behandler produktionsenheder og produktionseffektiviseringen, er det primært Dansk Elværksstatistik udgivet af Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening, der danner grundlaget. Disse udgivelser samler en stor mængde data fra elektricitetsværkernes drift og udvikling. Dansk Elværksstatistiks summariske tabeloversigter er i denne sammenhæng meget anvendelige til at danne et overblik over perioden fra 1953. Det skal dog anføres, at der må foretages en databehandling af det statistiske materiale, specielt på områder, der vedrører forbrugerantal og forbrug af elektricitet i de enkelte landsdele. Derudover er der en række specifikke ting, der bør påpeges, i forhold til Dansk Elværksstatistik. Dansk Elværksstatistik første udgave er fra 1953/54, hvorved statistisk materiale om danske elektricitetsværker før 1953 skal indhentes andetsteds. Det vil generelt sige, de årlige statistiske publikationer vedrørende Danmarks elektricitetsværker udgivet af det statistiske departement (påbegyndt 1921) eller Statistik for danske provins-elektricitetsværker udgivet af foreningen af elektricitetsværksbestyrere i Danmark (påbegyndt 1909). Det er gennem Dansk Elværksstatistik muligt, at danne et overblik over udviklingen før 1953, idet denne udgivelse sammenholder og behandler en række data, der er indhentet før 1953/54. Det ses eksempelvis i behandlingen af data, der omhandler salg til forbrugere. Her inddrages data fra 1920 erne og frem. Som en sidebemærkning til Dansk Elværksstatistiks anvendelighed bør det nævnes, at der i 1953/1954 udgaven er fundet fejl i tabel x. Salg til forbrugere. 8 Fejlen vedrører underinddelingen almindelige forbrugere i Sønderjylland. Der opgives et fejlagtigt salg af kwh pr. forbruger. Det opgivne kwh pr. almindelig forbruger indeholder også gruppen særlige forbruger. Denne fejl har medvirket til at de anvendte data fra tabel x. i afsnittet forbrug og produktion er søgt efterprøvet, således det statiske materiale for afsnittet bygger på det mest nøjagtige grundlag. Det betyder at der kan forekomme afvigelser i forhold til kildematerialet. Dog kun de steder hvor det har været muligt at undersøge datagrundlaget nærmere. De omtalte ændringer har 8 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 51 15

ikke været ensbetydende med et ændret udfald af forbrugsmønstret i Sønderjylland eller for dens sags skyld ændret udfaldet af analysedelen. Dansk Elværksstatistik er i forhold til specialet gennemgået for årgangene, der ligger indenfor periodeafgrænsningen 1953 til 1975. De primære undersøgelser har taget udgangspunkt i tabel x., tabel y. og tabel 1: primære værker produktionsanlæg og produktion. Der foreligger ligeledes en tabel 3: sekundære Værker Produktionsanlæg, produktion, brændselsforbrug og produktionsudgifter, der inddrager de mindre værkers anlæg og produktion. De sekundære værker er ikke undersøgt i denne analyse og derfor er tabel 3 ej heller undersøgt. 3.4. Teoretiske udgivelser og overvejelser Der findes en række vinkler, som kan anlægges i forhold til den teoretiske baggrund for granskningen af et teknologihistorisk område som elektrificeringen. Det mest nærliggende ville være, at anlægge en internalistisk vinkel, og derved udelukkende koncentrere undersøgelsen omkring teknikken bagved elektricitetssystemerne. Dette vil imidlertid danne et mindre nuanceret billede af udviklingen af elektricitetsbranchen, og det ville være meget vanskeligt at inddrage det samfundsmæssige perspektiv, som der ligges op til i specialets indledning. Derfor vil en passende teoretisk tilgang være at tage udgangspunkt i interaktionen mellem teknologi og samfund. Som eksempel på en forskningsbaseret udgivelse, der opstiller interaktionen mellem samfundet og elektricitetsbranchens, som grundlag for en analyse af elektricitetens udvikling, kan Hanne Thomsen og Jytte Thorndahls El og Gas til de danske kommuner nævnes. Denne udgivelse er i store træk en analyse og en sammenligning af henholdsvis gas- og elforsyningsudviklingen. Jytte Thorndahl og Hanne Thomsen teoretiske indgang til denne analyse funderes på basis af Thomas P. Hughes systemperspektiv anvendt i hans værk, der omfatter en analyse af elektricitetsudviklingen i USA, Tyskland og England. 9 Dette indebærer at Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl anlægger den betragtning, at gas og elsystemernes udvikling skal ses i sammenhæng med det omkringliggende samfund. Derved skaber de et fælles referencepunkt for disse systemer, hvorved den videre analyse kan udfolde sig. El og Gas til de danske kommuner undersøger mere specifikt forholdet vedrørende gas og el med en samfunds- og økonomirelateret baggrund, og kun i mindre grad de tekniske aspekter bag elektricitetsproduktionen. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at denne udgivelse ikke kan finde anvendelse i undersøgelsen af elektricitetsbranchens tekniske 9 Der arbejdes med et ekstensiveret begrebsapparat i Hughes analyse, der ikke indgående skal granskes her. 16

aspekter. Den føromtalte teoretiske baggrund er anvendelig både ved interaktionen mellem samfund og teknologi, men også hvis der undersøges mindre teknologiske systemer. Som Hanne Thomsen og Jytte Thorndahl fremfører det på baggrund af Thomas P. Hughes systemperspektiv, så er det op til den enkelte, der foretager undersøgelsen at definere hvilke systemer der granskes. Denne undersøgelse hviler på det vestdanske elektricitetssystem og de udvidelser dette system så i denne periode, og er derfor ud fra en systemanalysetilgang afgrænset af de organisatoriske og tekniske sammenslutninger, som fandtes under det vestdanske system. Øst- og vestforholdet er dog mindre anvendelig som afgrænsning, når forholdet mellem samfundet og elektricitetsbranchen skal analyseres. Undersøgelsen introducerede her lovgivnings- og forbrugermæssige forhold, der på flere områder må anses for at være gældende for hele elektricitetsbranchen. Herved er det nødvendigt, at udvide undersøgelsesområdet til en mere generel analyse af den danske elektricitetsbranche. Generelt i den forstand, at de såkaldte eksterne faktorer (lovgivnings- og forbrugermæssige forhold osv.) bliver undersøgt for deres påvirkning af den tekniske udvikling. Som en sidebemærkning må det påpeges, at termen eksterne faktorer bliver anvendt i to forskellige sammenhænge i denne analyse. For det første anvendes det i forhold til de samfundsmæssige påvirkninger. For det andet anvendes eksterne faktorer også som sammenfattende betegnelse for de faktorer, som ikke direkte er forbundet med overføring af elektricitet via luftledninger. De omtalte teoretiske tilgange til undersøgelsen af store teknologiske systemer, som elektricitetsnettet er med baggrund i udenlandske observationer og teorier udarbejdet ud fra udenlandske casestudies. Det er imidlertid også muligt, at se på en mere specifik dansk tilgang til teknologihistorien. Et eksempel, der anviser en række tilgange til teknologihistoriske undersøgelser er Jan Petersens, Ny dansk teknologihistorie: en kort oversigt og diskussion i Historisk tidsskrift fra 1996. Heri anlægger Jan Petersen for det første en historiografisk gennemgang af centrale værker for teknologihistorien og for det andet, en diskussion af den måde hvorpå der bedrives teknologihistorisk forskning. 10 Jan Petersens indlæg kan i første omgang være en interessant indgangsvinkel til selve begrebet teknologihistorie. Ikke mindst for dette speciale, idet elektrificeringen må være en central del 10 Specielt i forhold til de målsætninger som det teknologihistoriske miljø opstiller ved deres undersøgelser. 17

af teknologihistorien. Teknologihistoriebegrebet skal forstås som en sammenfattende betegnelse for teknologiens historie eller sagt med andre ord så handler teknologihistorie om:..artefakters fremstilling, virkemåde, udbredelse og anvendelse og om de dertil hørende organisationsformer, konflikter og øvrige sociale handlingsmønstre. Teknologihistorie er historisk analyse af den praktiske, stoflige side af produktion og forbrug samt vilkår og motiver for de i disse processer involverede grupper og personer. 11 Teknologihistoriebegrebet danner således en fælles overordnet reference og kan med fordel bruges ved undersøgelser af elektricitetsbranchen, idet der i høj grad er tale om en teknologisk udvikling eller fremstilling af et produkt (i dette tilfælde elektricitet), der kan undersøges i dets virkemåde, udbredelse og anvendelse. Jan Petersens indlæg kan i anden omgang bruges til en forståelse af de strømninger, der har været i den overordnende forskningsmæssige tilgang til undersøgelsen af teknologiske elementer, samt den måde hvorpå ny forskning bør bedrives. I denne del anlægger Jan Petersen argumenter for en mere balanceret tilgang til teknologihistorien, hvor den internalistiske vinkel ville kunne få en mere central plads i det teoretiske fundament. Ikke mindst på baggrund af at de nøgterne undersøgelser af teknologiske udviklingsmønstre og systemer har været tilsidesat frem for en mere kontekstualistisk vinkel. Kontekstualistisk i den forstand at teknologiske aspekter har været undersøgt ud fra den antagelse, at teknologi er en integreret del af det sociale liv og samfund. Dette har gjort at der i mindre grad har været fokus på specifikke tekniske undersøgelser og i større grad har været en samfundsmæssig tilgang. Der bliver dog fra Jan Petersens side gjort opmærksom på det forhold, at både en kontekstualistisk og internalistisk tilgang har svagheder. En internalistisk tilgang i form af mangel på indre konsistens og kontekstualistisk i form af det selvrefererende aspekt, som ofte introduceres. 12 Nu kunne det således være hensigtsmæssigt, at følge en nøgtern internalistisk vinkel, eftersom dette ikke har været den foretrukne måde, at drive undersøgelse på. Men i kraft af de spørgsmål, der ønskes undersøgt i dette speciale, er det nødvendigt at inddrage en samfundsmæssig vinkel, og der kan således ikke kun fokuseres på elektricitetsbranchens som en isoleret enhed. 11 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 369 12 Petersen Ny dansk teknologihistorie en kort oversigt og diskussion s. 381 18

4. Elektrificeringen af Danmark 4.1. Introduktionen af elektriciteten Det startede i det små omkring år 1900 - Sådan ville begivenhederne omkring fødslen af det danske elektricitetssystem kunne sammenfattes. Det danske elektricitetssystem tog nemlig sin begyndelse i et privat og ganske lille regi. 13 Den første produktionsenhed eller det første elektricitetsværk blev grundlagt i Køge i 1891 14, men det var først efter år 1900 at elektrificeringen og elektricitetsnettet for alvor begyndte, at spille en væsentlig rolle i danskernes hverdag. De små og forsøgsprægede private elektricitetsværker blev mange steder (primært i de urbane områder) komplimenteret af kommunale tiltag. 15 Dette skete eksempelvis i København fra 1892 16 og i Århus fra 1905. Disse elektricitetsværker var primært jævnstrømsanlæg 17 hvilket indebar, at de kun kunne forsyne forbrugerne indenfor et afgrænset område. Hvis afstanden fra elektricitetsværket til forbrugerne oversteg 1-1½ km, blev strømtabet i ledningsnettet for stort. 18 Dette havde både indvirkning på rentabiliteten af jævnstrømsværkerne samt placeringen af disse værker. Eksempelvis havde det første elektricitetsværk i København ved idriftsættelsen kun 250 forbrugere. Det var ikke ret meget set i forhold til anlægsomkostningerne, der udgjorde godt 2,5 mio. kr. 19 Elektricitetsværkerne blev dog søgt anlagt de steder hvor forbrugergrundlaget var størst, hvilket var tilfældet i byerne. Elektricitetsværkernes primære opgave var i starten, at levere elektricitet til belysning. 20 Først til private forbrugere, idet den offentlige gadebelysning mange steder allerede var etableret ved hjælp af gas. Gassen blev efterhånden udkonkurreret af elektriciteten, hvorved også dette område kom til at øge byværkernes rentabilitet. 21 1910 erne, 1920 erne og 1930 erne blev præget af en forfinelse af elektricitetsnettet. 22 Forfinelse i form af tilkobling af nye forbrugere samt forbrugsstigninger, der bevirkede, at elektricitetsværkerne øgede produktionen af 13 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 1 s. 37 14 Kristensen s. 30 og Buhl s. 57 15 Rager s. 135 16 Centralelektricitetsværk i Gothersgade 17 2 x 110V jævnstrømsanlæg var den primære spænding. Kristensen s. 38 18 Rasmussen s. 45 19 Efterspørgselen steg hurtigt og man måtte iværksætte udvidelser af kapaciteten. Således kom der udvidelser i 1896 og 1898 på værket i Gothersgade. 20 Gejl s. 97 og Rode s. 295 Se tabel over årligt salg af elektricitet. Driftsoversigt 1901-1914 s. 16-17 21 Kristensen s. 62 og Rode s. 221. Se tabel der angiver antal lamper og strømforbrug til gadebelysning 1895-1940. Antallet af offentlige lamper til gadebelysning er i 1940 over 6000 22 Kristensen s. 56. 19

elektricitet. Eksempelvis steg forbrugergrundlaget for det sjællandske distributionsselskab NESA i perioden 1911-1940 fra 2.500 kunder til 105.000 kunder. 23 Perioden bød også på en række alvorlige forsyningsnedbrud og netfejl flere steder i landet. Eksempelvis var det københavnske elektricitetsnet i 1920 erne udsat for en række nedbrud. Disse nedbrud var i sig selv ikke så vanskelige at håndtere, men det efterfølgende arbejde med at bringe det døde net på spænding igen viste sig at være vanskelig. Problemet lå ofte i, at håndtere den spidsbelastning, der optrådte i de millisekunder, der gik fra nul spænding til nettet atter havde normaliseret sig. Samtidig gjorde udvidelserne af elektricitetsnettet, at spidsbelastningen blev vanskeligere at håndtere. 24 I et forsøg på at afhjælpe problemet blev der i København opsat reservekapaciteter i form af batterikomplekser. Disse batterikomplekser skulle ved opstart om nødvendigt, levere op til 8000-10.000 ampere. 25 Problemet med batterierne var størrelsen. Selvom kapaciteten var ganske betydelig, var den ikke tilstrækkelig til at kunne bruges som primært opstartsystem på hele elektricitetsnettet. Derfor søgte man at inddele nettet i flere sektorer og derved mindske belastningen på reservesystemerne. På landet skulle de første forsøg med elektricitet findes i højskolemiljøet, nærmere bestemt Askov Højskole. Her oprettedes der i 1904 et selskab ved navn Dansk Vind Elektricitet. Dette selskab fik, som navnet antyder, til opgave at fremme vindelektricitetens (vindmøller) udvikling, men også at bistå med konsulenthjælp til bønder, uddannelse af teknisk personel og generel information om elektricitetens muligheder. Selskabets rolle ændrede sig med tiden, således at der efter 1907 tilstødte funktioner som: Hjælp til etablering af andre typer energianlæg (dampanlæg osv.) og ikke mindst hjælp til etablering af elektricitetsandelsselskaber. 26 Etableringen af elektricitetsselskaberne skete på baggrund af andelsselskabernes organisatoriske og økonomiske fundament. Størst betydning fik dog det arbejde, Dansk Vind Elektricitet gjorde i at uddanne personel til installation af el-anlæg og informationsarbejdet omkring elektriciteten. Dette arbejde bragte de kommunalt ejede byelektricitetsværker på kollisionskurs med andelsselskaberne. Byværkerne så fordele i at uddannelsen af fagfolk foregik i byerne, idet man herved kunne skole eleverne til den nye tids 23 Fenger s. 38 24 Duhn s. 71 Dette fænomen er ikke blevet mindre aktuelt, idet elektricitetsværkerne er afhængige af elektricitet ved en opstart, eller sagt med andre ord et spændingssat elektricitetsnet. Normalt vil der være behov for nødanlæg, der kan startes uden et spændingssat elektricitetsnet. Eksempelvis dieselmotorer, der kan startes ved trykluft. 25 Rode s. 76 26 Rasmussen s. 49 20

centraliseringsideer. 27 Byværkernes hensigt blev i første omgang ikke realiseret, idet elsituationen på landet forsatte med at bygge på små enheder. 28 4.2. Elektrificeringen af Danmark efter 1945 Anden Verdenskrig satte sit præg på forbruget af elektricitet. De tyske kulleverancer var fra februar 1945 ophørt, hvilket betød at den danske energiforsyning nu udelukkende skulle dækkes af egenproduktion (brunkul, vandkraft, og tørv) og for Sjællands vedkommende den elektricitet, der kunne importeres via Sverige. 29 Det var ikke muligt for elektricitetsforbrugerne vest for Storebælt at få del i denne import, idet der ikke eksisterede nogen forsyningslinje mellem de to landsdele. 30 Manglen på råstoffer til elektricitetsproduktionen blev så alvorlig, at man måtte indføre yderligere begrænsninger på forbruget. Specielt tiden fra februar 1945 til oktober 1945 skulle vise sig at være vanskelig for den danske elsektor. Tilstanden var kun en overgangsperiode, og man kunne fra elsektorens side påregne, at forbruget ville øges ganske betydeligt i tiden efter Anden Verdenskrig. Råvareprisen kunne forventes at finde et noget mere naturligt leje og derved gøre det muligt, at producere mere elektricitet billigere. En råvareprisnedsættelse gjorde det ikke alene, hvis man ville bringe billig elektricitet ud til alle forbrugerne. Det danske elektricitetsnet skulle også effektiviseres og de geografiske prisforskelle skulle udlignes således, at den danske elsektor blev mere ensartet. 31 Disse tanker om en homogenisering og centralisering af den danske elsektor var allerede på tale i 1910 erne, men på daværende tidspunkt var sådanne tanker ren utopi for rigtigt mange. Efterkrigstidens kalkulerede forventninger om et større forbrug muliggjorde dog en holdningsændring til disse planer. En af fortalerne for en effektivisering og homogenisering af det danske elektricitetsmarked var, NESA s direktør A. R. Angelo 32, hvis idéer i vid udstrækning blev virkeliggjort i efterkrigstiden. Et af de centrale områder i Angelos anbefalinger gik på elektricitetsproduktionen og distributionsnettet vest for Storebælt. Dette net var i 1945 ikke udbygget i samme grad som det sjællandske net. 33 Det jysk-fynske forbrug var ligeledes mindre end det sjællandske og mange steder baseret på 27 Rasmussen s. 52-53 Centralisering er mulig ved hjælp af vekselstrøm. Denne teknik udvidede aktionsradiusen for elektricitetsværkerne. 28 Bruun Små elektricitetsværker s. 165 29 Federspiel s. 23 NESA s koncession på elektricitet fra Sverige fra 1914. Kristensen s. 53 30 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 15 31 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2. s. 53 32 Lindstrøm s.63 33 Buhl s. 180 Hjorth s. 73 21

mindre produktionsenheder. 34 Dette til trods for at der rent faktisk var flere potentielle forbrugere vest for Storebælt end øst for. Det jysk-fynske net var en oplagt mulighed for at tænke nyt. Angelos planer gik i grove træk ud på at centralisere produktionen omkring nogle få elektricitetsværker i Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense og Aabenraa. 35 Disse områder var udset, idet der her var et stort kundegrundlag, gode muligheder for tilførsel af brændsel samt et potentiale for billig og bekvem tilslutning af kølevand. Samtidig skulle jævnstrømsstationerne udfases, idet disse ikke var rentable, når elektriciteten skulle transporteres over større afstande og man skulle i stedet satse på udbygningen af 60 kv s nettet samt et nyt 120 kv net. 36 Angelos synspunkter kom til at indgå i den endelige betænkning, der blev afgivet af elektricitetskommissionens tekniske underudvalg. 37 Betænkningen indeholdt en række opfordringer til centralisering i det jysk-fynske område med Aalborg, Århus, Odense, Fredericia og Aabenraa som omdrejningspunkter. 38 Derudover opfordrede man også til sammenkobling af el og varme, idet spilproduktionen fra elektricitetsproduktionen skulle anvendes til boligopvarmning i de ovenfor anførte byer. 39 Centraliseringstankegangen figurerede ikke kun som fremtidsplaner for i praksis var flere af de danske elektricitetsselskaber i gang med sammenlægningsprocedurer. 40 Således indgik NESA, NVE og Frederiksberg kommune allerede i 1937 41 aftale om et samarbejde omkring net- og produktionsudvidelser (i selskabet IFV) på det sjællandske elektricitetsmarked 42, mens man i det jysk-fynske gradvist organiserede sig regionalt. Det blev eksempelvis til sammenslutningen af en række forsyningsselskaber i VESTKRAFT (1946) og MIDTKRAFT (1950), hvis formål blev at udbygge eksisterende anlæg samt projekteringen af nye elektricitetsværker. 43 Sammenlægningerne, rationaliseringer af produktionen og imødekommelsen af et stigende forbrug kunne ikke realiseres uden væsentlige investeringer og netop det, at skaffe økonomiske midler kunne være vanskeligt i perioden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. En modernisering af denne karakter blev anslået til at koste omkring 400 34 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 49 35 Skærbækværket i Aabenraa var allerede planlagt. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 52 36 Afstanden skal ses i forhold til en dansk målestok, idet højspændt jævnstrøm først bliver rentabel ved afstande over 500km. For kabelstrækninger er dette tal dog noget mindre. Specielt hvis der er tale om et søkabel. 37 Elektricitetskommissionen var nedsat af regeringen i 1941 og opløst i 1945. Dog forblev det tekniske underudvalg samlet indtil 1946 for at færdiggøre deres betænkning. 38 Buhl s. 181 og Betænkning af marts 1946 s 23 39 Betænkning af marts 1946 s. 24 40 Rasmussen s. 165 41 Rasmussen s. 78 42 SEAS tilsluttede sig i 1946. Federspiel s. 64 43 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 54 22

mil. kr. De økonomiske midler skulle i videst muligt omfang findes via selvfinansiering. 44 Dette bevirkede at elektricitetsselskaberne i perioden efter Anden Verdenskrig måtte påregne store anlægsomkostninger. Daværende finansminister H.C. Hansen var dog ikke fuldkommen afvisende over for at tildele selskaberne statsgaranterede lån, hvis det ikke var muligt at skaffe den fornødne kapital. Årsagen til statens og regeringens tilbageholdenhed umiddelbart efter Anden Verdenskrig skal findes i den generelle økonomi. Eksempelvis var 9 mia. kr. ikke blev indfriet efter at tyskerne havde forladt landet, hvilket indebar at staten var noget tilbageholdende med at indfri elselskabernes ønsker om lån. Derudover må det også påpeges, at det danske samfund som helhed var i en dårlig stand. Specielt på produktionsområdet hvor meget var nedslidt. Selvfinansieringen og optaget af lån på det indenlandske lånemarked skulle vise sig at være vanskelig. De fleste selskaber kunne ikke realiserer de lån, der var påkrævet. En mulighed for økonomisk hjælp til at dække anlægsomkostningerne kom via den amerikanske Marshall-hjælp fra 1952. 45 Ministeriet for offentlige arbejder tildelte således godt 68,7 mil. kr. i lån til elektricitetsværkerne, finansieret gennem Marshall-hjælpen. Der var med lånene ikke kun tale om, at det blev muligt for elektricitetsværkerne at skaffe ekstra likviditet. De var også til en favorabel rente på godt 1-1 ¼ % under den, der blev givet på det øvrige lånermarked. Dette betød at elektricitetsværkerne sammenlagt kunne sparre op til ¾ mil. kr. om året på disse lån. Men de 68,7 mil. kr. udgjorde kun en lille andel af de godt 400 mil. kr., som omlægningerne og udvidelserne ville komme til at koste. Problemerne med at skaffe kapital blev afhjulpet i 1958, hvor afskrivnings- og lånemulighederne blev forbedret. 46 Den føromtalte selvfinansiering blev ligeledes mere anvendelig, idet elselskaberne maksimerede deres henlæggelser og overskud, hvorved de fik økonomiske resurser til at løfte flere anlægsopgaver. 47 4.2.1. Sammenslutningen vest for Storebælt (ELSAM) Centraliseringsbestræbelserne vest for Storebælt var ikke gjort med etableringen af sammenslutningerne som VESTKRAFT og MIDTKRAFT. Under Anden Verdenskrig var der oprettet et Borgmesterudvalg bestående af en række købstæder på Fyn og i Jylland, hvis hovedformål var at fordele den rationerede elektricitet på en retfærdig måde. Udvalget forsatte sit arbejde efter Anden Verdenskrig og udgjorde starten på det jysk-fynske samarbejde, det 44 Hansen: Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker s. 438 45 Federspiel s. 62 46 Indenlandsk ekspansion ved udenlandsk lånoptagelse. Christoffersen s. 10 Politik fokus på økonomiske problematikker ved hjælp af reformer. 47 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 61 23

senere I/S ELSAM. I tiden efter Anden Verdenskrig blev dette udvalg udvidet til at omfatte teknisk personale fra de største elektricitetsværker og udvalgets formål blev ændret således, at det beskæftigede sig med centraliserings- og rationaliseringsspørgsmål. Det stod klart for udvalgets deltagere, at et samarbejde mellem de enkelte elselskaber var at foretrække, men reel sammenkøring og produktionsfordeling var vanskelig at nå til enighed om. Alle så fordele i at netop deres områder/by blev tilgodeset. Samarbejdet kom dog til at betyde oprettelsen af I/S ELSAM i 1956, og derved var grundstenen lagt for et vestdansk interessentselskab med Jylland og Fyn som produktionsområde. 48 Bestræbelserne for at rationalisere og lastfordele elektricitetsproduktionen var ikke kun gjort ved en udnyttelse af de danske værker vest for Storebælt. Der havde af flere omgange været tale om en forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark via Storebælt, således at det vestdanske elektricitetsnet kunne få del i den svenske overproduktion. 49 En sådan sammenkobling skulle først viste sig mulig i 1965 og dette fra en uventet kant. På svensk initiativ blev der i 1960 nedsat et udvalg bestående af Kungliga Vattenfallsstyrelsen (Sverige), Sydsvenska Kraftaktiebolaget (Sverige), Vassdrags- og Elektrisitetsvesen (Norge), Deutsche Verbundsgesellschaft (Tyskland), KRAFTIMPORT (sjællandsk elektricitetssammenslutning) og ELSAM (jysk-fynsk elektricitetssammenslutning). 50 Sammenkoblingen af det vest- og østdanske elektricitetsnet var ikke kun interessant set ud fra et dansk synspunkt. I/S ELSAM s samarbejde med de nordtyske elektricitetsværker, som var påbegyndt allerede fra 1957 og den deraf følgende forbindelse til det tyske elektricitetsnet muliggjorde en sammenkobling af det svensk/norske elektricitetsnet og det tysk/europæiske. 51 Den østdanske sammenslutning af elselskaber (KRAFTIMPORT) var dog noget betænkelig ved en eventuel sammenkobling af de to net, idet dette ville kræve store investeringer, som selskaberne kunne være foruden, da det sjællandske net og produktionsfaciliteter på daværende tidspunkt var tilstrækkeligt udbygget. Projektet vedrørende en forbindelse over Storebælt blev derfor henlagt og fokus blev rettet mod en forbindelse over Kattegat eller nærmere bestemt en forbindelse fra Frederikshavn over Læsø til Göteborg. Projektet blev i sin helhed et samarbejde mellem det danske I/S ELSAM, det svenske Kungliga Vattenfallsstyrelsen og det tyske NWK, som først senere havde tilsluttet sig det føromtalte udvalg. Realiseringen af disse planer medførte, at Kungliga Vattenfallsstyrelsen kunne sælge elektricitet til det tyske marked, og at ELSAM kunne undgå 48 I/S ELSAM tæller: MIDTKRAFT, VESTKRAFT, Sønderjyllands Højspændingsværk, Skærbækværket, Fynsværket, Aalborg Kommunes Elværk og fra 1967 også Vendsysselværket. I år 2000 blev I/S ELSAM til ELSAM A/S. Thomsen s. 245 og Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 83 49 Eksempelvis 1921 og 1957. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede Bind 2 s. 89 50 Konti-Skan s. 464 51 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 85 24

at udvide en række produktionsanlæg. 52 Derudover fik de nordtyske værker muligheden for at supplere elektricitetsproduktionen yderligere. ELSAM s integration i det europæiske elektricitetsnet var på langsigt med til, at fremme opførelsen af større og produktionseffektive kraftværker. De store centrale værkers rentabilitet kunne med tilslutningen til specielt Tyskland øges ved eksport af elektricitet. Det krævede dog at værkernes produktionsomkostninger var konkurrencedygtige, hvilket de store centrale værker var pga. deres rationaliseringsfordele. 53 4.3. Apparatimplementeringen og det private forbrug Det danske forbrug eller kwh. pr. indbygger var i perioden op til 1950 ganske lille i forhold til de lande, som normalt danner sammenligningsgrundlag (se bilag 1). 54 Dette gælder eksempelvis Norge og Sverige, hvis forbrug lå væsentligt over det danske. Selv på europæisk plan lå det danske forbrug i den lave ende. Dette skyldtes flere faktorer: For det første var vores nabolande i stor udstrækning forsynet med store mængder vandenergi, hvilket betød at de kunne producerer forholdsvist store mængder billigt elektricitet. For det andet var tiden efter Anden Verdenskrig en form for økonomisk stilstand. Rationering og varemangel prægede forbruget i en negativ retning, hvilket igen betød mindre elektricitetsforbrug. Denne forbrugsmæssige stilstand varede kun ved indtil begyndelsen af 1950 erne, hvor en økonomisk vækst begyndte at vinde indpas. Dette skete i samhørighed med adoptionen af udenlandske (primært amerikanske) livsstilsmønstre og vaner. 55 Den nye livsstil tog i høj grad udgangspunkt i forbrug af materielle goder og her kom de elektriske apparater til at spille en væsentlig rolle. Invasionen af elektriske apparater i husholdningen blev et af de første synlige tegn på en forbedret økonomi og nye samfundstendenser. En af de væsentligste omvæltninger indenfor husholdningen var muligheden for langtidsopbevaring af varer enten på køl eller i dybfryseren. Køleskab til privat brug var allerede fremme i 1920 erne 56 og 1930 erne, men køleskabets introduktion til den almindelige forbruger udeblev indtil efter Anden Verdenskrig. Således havde kun godt 6,5 % af de danske husholdninger eget køleskab i 1951, mens det samme tal var 80 % i 1971. I forhold til nedfrysning af varer var andelen af husstande med egen kummefryser noget mindre i 1971. Egen fryser havde kun godt 40 % af 52 Sørensen s. 331 53 Rationaliseringsfordele opstår også ved det organisatoriske. Rasmussen s. 173 og s. 185 54 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 111 55 Buhl s. 182 56 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 123 25

alle husstande. Der var dog opstået en række alternativer til det at have egen fryser. Mange husstande benyttede sig således af kollektive frysehuse, hvorved man kunne undgå at investere i egen kummefryser eller fryseboks. Samfundstendenserne arbejdede dog imod disse frysehuse og til fordel for den privatejede fryser. Den massive tilvækst af nye køleskabe/frysere og frysehuse på 20 år indebar ikke alene en mulighed for, at opbevare madvarerne længere, men det medvirkede også til, at der opstod en ny madkultur. Det var nu muligt i stort omfang, at opbevare nogle af de ellers sæsonbestemte madvarer til brug om vinteren. Specielt på frugt - og grøntområdet blev det muligt at opbevarer produkterne længere. En af periodens andre store elektriske apparater, der vandt indpas i de danske hjem var TV et. Der var, som med de føromtalte køle- og fryseskabe, allerede TV-apparater til rådighed før Anden Verdenskrig 57, men et dansk sendenet eller forsøgsudsendelser eksisterede ikke. Danske forsøg med dette medium blev først etableret efter krigen og det i meget begrænset omfang. Således blev det første statslige initiativ igangsat den 1. juni 1949, idet det danske radioråd (radiorådet) igangsatte prøveudsender. Prøveudsendelserne var ikke på daværende tidspunkt beregnet på den brede offentlighed. Udbredelsen af TV-modtagere var meget lille og det geografiske område, hvori man kunne modtage prøveudsendelserne var ligeledes begrænset. Regelmæssige TV-udsendelser blev tilgængelige fra 1951, men TVmediet var på daværende tidspunkt stadigvæk forbeholdt et ganske lille antal seere. Dette bunder primært i to faktorer: For det første var TV-apparaterne i starten af 1950 erne ganske dyre at anskaffe. Prisen for et apparat lå på flere tusinde kroner, hvilket set ud fra datidens lønniveau var ganske dyrt, og dermed ikke et produkt, der var henvendt til de lavtlønnede grupper i samfundet. 58 For det andet var modtageforholdene begrænsede, idet den eneste sender på dansk grund var opstillet i København og kun servicerede et geografisk afgrænset område. Dette forhold blev udbedret fra 1955 til 1960, hvor flere sendere blev rejst på Fyn, i Jylland og senest på Bornholm (1960). Omkostningerne for at anskaffe et TV-apparat blev sideløbende reduceret igennem 1950 erne 59, samtidig med at forbrugerne begyndte at investere i produktet. 60 De store investeringer i TV-apparater blev synlige i et støt stigende seerantal i perioden fra 1955 til 1965. I sammenligning med andre produkter af elektrisk 57 Nilsson s. 123 58 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 134 59 Nilsson s. 130 60 Det omtalte produkt er s/h-fjernsyn. Samme udviklingsmønster vedrørende fald i produktionens relativpris ses for farvefjernsyn i 1970 erne. Nilsson s. 131 26

karakter blev TV-apparatet hurtigere end noget andet elektrisk produkt implementeret i den danske befolknings hverdag. Dette kan eksempelvis ses på antallet af TV-seere i den før omtalte tiårsperiode. Antallet af TV-seere lå på 65.000 i 1955 mod over en million seere i 1965. Denne udvikling havde også betydning for elektricitetsforbruget. Det store antal apparater, der blev taget i brug i denne periode brugte betydelige mængder elektricitet og dette på ganske bestemte tidspunkter, der fulgte sendeplanen for de mest populære programmer. De tidligste TV-apparater brugte omkring 300-400W, hvilket ikke umiddelbar er meget set i forhold til andre produkter, som elektriske komfurer eller vaskemaskiner, men antallet og forbrugsmønsteret udgjorde en reel belastning for elektricitetsværkerne. Dertil kom de andre elektriske produkter, som et stort antal forbrugere benyttede i sammenhæng med TV-underholdningen. Specielle forbrugsbelastninger opstod eksempelvis i pauserne mellem programmerne, da forbrugerne i stort omfang brugte andre elektriske produkter, eksempelvis til opvarmning af vand til kaffen, åbning af køleskabet hvorved kompressoren startede, og dets lige. Disse forbrugsmønstre, der direkte kunne aflæses af aftensendefladen bevirkede til en øget belastningsdiversitet og nødvendigheden af en overkapacitet på elektricitetsværkerne. 61 61 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 135 TV-forbruget kan kun vanskeligt aflæses i nutidens elektricitetsforbrug, idet udbudet af TV-kanaler samt andre underholdningstilbud er vokset betydeligt i antal. Spidsbelastningssituationen, som følge af populærere programmer, kan dog forekomme. Eksempelvis under EMfinalen i fodbold (1992), hvor forbruget i pausen steg med 100MW(målt af ELSAM). Det svarer til ca. en 1/7 af Studstrupsværkets nuværende produktionskapacitet på 700MW. www.dongenergy.com 27

5. Net-udbygning 5.1. Forbrug og produktion Perioden fra 1945-75 er overordnet set en vækstperiode for den danske elektricitetsbranche, hvor der på mange områder sker en voldsom udvikling og udbygning 62, men denne vækst må formodes at kunne differentieres yderligere, hvis der opstilles en række afgrænsningsparametre. Da selve forbrugstilvæksten må anses for, at udgøre et omdrejningspunkt for denne del af analysen, skal dette område undersøges nærmere. I det foregående afsnit anføres at forbrugergrundlaget er størst vest for Storebælt, men at dette geografiske område i efterkrigstiden ikke var så veludbygget, hvad angik elektricitetsforsyningen. Den sparsomme elektrificering af det vestdanske område blev dog med tiden ændret således, at også Vestdanmark fik et veludbygget elektricitetsnet og store produktionsenheder. Denne udvikling gør det interessant at se specifikt på det vestdanske forbrug, idet det må formodes, at denne del af landet gennemgik en meget voldsom vækst og en hurtig ekspansion af produktionsfaciliteterne igennem 1950 erne og 1960 erne set i forhold til det østdanske elektricitetsnet, der allerede fra starten af perioden var mere veludbygget. 63 Forbrugstilvæksten skal i denne analyse anskueliggøres ved hjælp af en række parametre, der tager udgangspunkt i den geografiske opdeling af landet i et øst/vestsegment og i en nærmere analyse af de enkelte distributionsområder i det vestdanske. Det første aspekt, der er af interesse for at nuancere forbrugsstigningerne, er det overordnede salg til forbrugerne i henholdsvis det vestdanske og det østdanske. Det gennemsnitlige elektricitetsforbrug pr. forbruger var højere i det østdanske end i det vestdanske. Forholdet mellem øst og vest vedblev med at være det sammen igennem 1950 erne til midten af 1970 erne. 64 Således udløste forbrugsstigningerne i perioden ikke en generel udligning af forbruget pr. forbruger imellem landsdelene. 65 Det er de østdanske elektricitetsforbrugere, der i hele perioden tegner sig for det største forbrug. Dette kunne vidne om en mindre forbrugstilvækst i det vestdanske, men det er ikke korrekt, da salget af elektricitet til forbrugerne i det vestdanske segment, i den ovenfor anførte periode, opnår et niveau lig det, der findes i det østdanske segment. Det skal dog påpeges, at salget af elektricitet til de vestdanske forbrugere først opnår samme niveau, 62 De første 25 år efter Anden Verdenskrig steg elforbruget fra 1 til 14 TWh. Hansen: Elforsyningen i 1970 s. 4 63 Hyldtoft s. 272 64 Efter 1973/1974 overskrider det vestdanske forbrug det østdanske. Der ses også en mindre overskridelse i 1967/1968. Se figur 1 65 Dansk Elværksstatistik 1974/1975 s. 44 28

som for det østdanske i midten af 1960 erne og at salget af elektricitet for det vestdanske segment ikke umiddelbart overskrider det østdanske. Niveauet for salg af elektricitet til forbrugerne forbliver derved den sammen for både det vestdanske segment og det østdanske segment. Figur 1: Viser salg af elektricitet til forbrugerne i kwh i fra 1955 til 1974. 66 Det andet aspekt, som her skal analyseres, er det vestdanske forbrug set ud fra en regional tilgang. Det vestdanske segment udgøres af en række distributionsområder: Nordjylland, Midtjylland, Sydøstjylland, Vestjylland, Sønderjylland og den fynske øgruppe 67 (Deres individuelle forbrugsstigninger er på bilag 2 opgjort således, at de danner et nuanceret billede af forbrugsstigningerne i det vestdanske segment.). Det område, der i det vestdanske elektricitetssegment, har det største salg af elektricitet er Midtjylland. Midtjyllands salg af elektricitet til forbrugerne er i perioden fra midten af 1950 erne og frem til midten af 1970 erne væsentligt højere end det tilsvarende salg i de fem resterende regioner. Det større forbrug kan have flere forklaringer. Det kan antages, at det midtjyske produktionsområdes forbrugerpotentiale er væsentligt større end de andre områder, eller sagt med andre ord, at det store forbrug bunder i at det samlede antal forbrugere i det midtjyske produktionsområde er væsentligt større end i de andre områder. Det er imidlertid ikke muligt, at undersøge det 66 Dansk Elværksstatistik 1974/1975 s. 44 67 Regionerne har endvidere en regionskode: 000 Nordjylland, 100 Midtjylland, 200 Sydøstjylland, 300 Vestjylland, 400 Sønderjylland og 500 den fynske øgruppe. 29

specifikke elektricitetsforbrug pr. indbygger eller kwh. pr. indbygger for de enkelte landsdele. Det bunder i, at indbyggertallet svarende til forsyningsgrænserne ikke er opgjort. Det er endvidere muligt at sammenholde antallet af forbrugere i det jysk-fynske område med salget af elektricitet. 68 Her fremgår det at Midtjylland ikke overraskende har det største antal forbrugere, og derved også et større kundegrundlag end de øvrige regioner. Derudover figurerer region Midtjylland også med det største antal såkaldte særlige forbrugere. Denne gruppe har en stor indflydelse på salget af elektricitet, da gruppen tæller den andel af forbrugerne, der har det største enkelt-forbrug. 69 Særlige forbrugere opgøres efter skiftende parametre. Således er en særlig forbruger i 1955 opgjort til at være en forbruger, der har et årligt forbrug på over 50.000 kwh, mens en særlig forbruger i 1970 har et forbrug over 1 mil. kwh på årsplan. I det midtjyske område udgør de særlige forbrugere ca. 20-30 % af det samlede salg, set over perioden fra starten af 1950 erne og frem til starten af 1970 erne. Salget til de såkaldte særlige forbrugere er væsentligt større set i forhold til de andre distributionsområder i det jysk-fynske. Den store afsætning til de særlige forbrugere vil derfor være interessant at se nærmer på, idet der her er tale om en væsentlig del af det samlede salg til forbrugerne. En mulighed for at forklare det store salg af elektricitet til særlige forbrugere i det midtjyske område kan findes i forbrugspotentialet eller afsætningsmulighederne. Dette kunne eksempelvis være sporvognsdriften eller afsætningen til den offentlige transport, der tidligere har betydet meget for salget af elektricitet. 70 Salg af elektricitet til sporveje og elektrisk banedrift udgør kun en mindre andel af det samlede salg i Midtjylland og andelen bliver reduceret i takt med at forbruget stiger, idet forbrugsstigningerne for elektrisk banedrift er forholdsvis beskedne. 71 Salget andrager eksempelvis i 1953/1954 ca. 0,7 % af det samlede 68 Det skal påpeges, at der foretages ændringer af forsyningsgrænserne. Det må antages, at disse ændringer er af mindre betydningen for undersøgelsen, idet der kun er tale om mindre ændringer. Ændringer af forsyningsgrænserne er således kun fortaget i 1954 ved region 400(Sønderjylland) og region 500(den fynske øgruppe). Der foreligger ingen anden indikation(end 1954) af forsyningsgrænseændringer i de årgange af Dansk Elværksstatistik, som denne analyse anvender. Dansk Elværksstatistik 1954/1955 s. 53 69 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 48, Dansk Elværksstatistik 1955/1956 s.54, Dansk Elværksstatistik 1963/964 s. 35 og Dansk Elværksstatistik 1970/1971 s. 63 70 Det må antages, at sporvogne var en fordel for udnyttelsesgraden af de enkelte værker, idet sporvognenes forbrugsmønstre var delvist forudsigelige(køreplan). Sporvognsdrift åbner også op for andre muligheder. Eksempelvis muligheden for drift udenfor spidsbelastningsperioderne. Ulemperne på længere sigt ved elektrisk sporvognsdrift set fra elektricitetsværkerne, var den store forskel på minimum og maksimum belastning. Rode s.170. Salg af elektricitet til sporvognsdrift udgjorde eksempelvis en stor andel af det samlede elektricitetsforbrug for København i perioden fra omkring år 1900. Rode s. 295. og Engholm s. 105 71 Analysen af forbrugspotentialet forbundet med bane- og sporvognsdrift er udarbejdet på baggrund af Dansk Elværksstatistiks tabel y, der omfatter salg til sporveje og elektrisk banedrift. 30

salg til forbrugerne i det midtjyske område mod 0,1 % i 1968/1969. 72 Det må dog formodes, at sporvognsdriften har medvirket til at salget af elektricitet i det midtjyske område var større end andre steder i det jyske. 73 Fyn kan ikke umiddelbart medregnes her, idet der i Odense var lignende muligheder for salg til elektrisk bane- og sporvognsdrift. 74 Salget af elektricitet til den elektriske bane og sporvejsdrift udgjorde i det fynske område en mindre andel af det samlede salg af elektricitet (ca. 0,3 % i 1954), og var herved om muligt af mindre betydning for det samlede salg til forbrugerne. Salget af elektricitet til forbrugerne divergerer udover den midtjyske region kun ganske lidt mellem de øvrige fem regioner. Det klart laveste salg af elektricitet findes i Sønderjylland. Salget af elektricitet til forbrugerne i Sønderjylland er indtil 1964 ikke umiddelbart signifikant mindre end det tilsvarende salg i de andre regioner, hvis man ser bort fra Midtjylland. Efter 1964 er situationen dog en anden, idet Vestjylland, Sydøstjylland, Nordjylland og den fynske øgruppe alle figurerer med et væsentligt større salg af elektricitet. Det er imidlertid ikke fyldestgørende udelukkende at se på det samlede forbrug og dermed konkludere, at Sønderjylland efter 1964 ikke følger den samme udvikling som de andre områder. Dette bunder i at Sønderjylland generelt set ikke rummer samme forbrugerpotentiale, som de andre regioner. Ser man på salget af elektricitet til almindelige forbrugere, altså udelukkende dem, der udgør den resterende del af forbrugerne, når de særlige forbrugere" er modregnet, tegner der sig et andet billede. Salget pr. forbruger ligger således væsentligt højere end de øvrige regioner. Salget opgjort i kwh. pr. forbruger er som udgangspunkt i 1953/54 1691 kwh, 75 hvilket er omkring det dobbelte af, hvad det tilsvarende salg var i den midtjyske region (se bilag 3). Det høje salg af kwh. pr. forbruger findes endvidere i hele perioden, altså også hvis der fokuseres på et andet år. I forhold til de såkaldte særlige forbrugere er der kun få i region Sønderjylland, set i forhold til de andre regioner. Det samlede forbrug for de særlige forbrugere, udgør derved en mindre andel af det samlede forbrug. Denne analyse af forbruget i det jysk-fynske område danner kun et uddrag af de mest signifikante regioner. Hvert enkelt område tegner sig for et udviklingsmønster (som vist på 72 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 51 og Dansk Elværksstatistik 1968/1969 s. 32. Sporvogndriftens forbrug ophører med at figurer i statistikkerne fra 1970. Derfor er årgangen 1968/1969 valgt. 73 Sporvognsdriften ophører i Århus i 1971. Christensen s. 69 74 Det skal påpeges, at sporvognsdriften i Odense oprører i 1952. Christensen s. 50. Dette er ikke ensbetydende med at salget til elektrisk drift af sporveje og banedrift ophører. Dette forsætter indtil starten af 1960 erne. 75 Det skal påpeges, at dette tal er beregnet ved hjælp af tabel v. s. 48 (antal almindelige forbruger) og tabel x. (almindelige forbrugeres i alt MWh) s. 51 i Dansk Elværksstatistik 1953/1954. Der foreligger en beregningsfejl i Dansk Elværksstatistik 1953/1954 opgivne tal om forbrug pr. forbruger. 31

bilag 2), men det skal fastslås, at de andre regioner ikke nødvendiggør en nærmere analyse, idet regionerne ikke divergerer signifikant. Undersøgelsen har dog påvist, at det sønderjyske og midtjyske områder skiller sig ud, hvad angår salg til forbrugerne og salg pr. forbruger. Men generelt set har alle områder en voldsom vækst i salget af elektricitet til almindelige forbrugere og de såkaldte særlige forbrugere. Disse forbrugsstigninger må nødvendigvis stille større krav til produktionsfaciliteterne. 5.2. Centrale produktionsenheder og produktionseffektiviseringen Der er i perioden 1950-1975 primært to fremherskende måder, hvorpå elektriciteten bliver produceret. Disse er enten ved hjælp af kul/olie/koksfyrede dampturbineanlæg 76 eller ved hjælp af dieselmaskiner. Det generelle billede af produktionsforholdene er således, at de mindre decentrale værker i stort omfang producerer elektricitet ved hjælp af dieselmaskiner, mens større anlæg ofte anvender damp eller en kombinationsdrift. 77 Produktionsmetoderne og udnyttelsesgraden af anlægsfaciliteterne ændrer sig dog ganske betydeligt i denne periode, således at den overordnede vækst i elektricitetsproduktionen ikke alene lader sig forklare via det stigende antal produktionsenheder (kedler, turbiner osv.). 78 Dette forhold nødvendiggør en nærmere analyse af de faktiske forhold vedrørende implementeringen af nye tekniske muligheder. En nærliggende forklaring på de få produktionsanlæg, der bliver idriftsat i perioden ville være, at disse nye anlæg er væsentligt større. Dette er også tilfældet og specielt for de store centrale elektricitetsværker. Produktionsfaciliteterne går fra at være samlede sektionselektricitetsværker til en blok struktur, hvor hvert enkelt anlæg er en selvstændig produktionsenhed. Samtidig øges den fysiske størrelse ganske betydelig. Specielt i forhold til kedelkapaciteten. Men med tiden følger også nye tekniske løsninger, der effektiviserer elektricitetsproduktionen. Ét af områderne, hvor det må formodes, at den teknologiske udvikling vinder indpas, er på de store centrale elektricitetsværker. Derfor vil det være oplagt at tage udgangspunkt i disse enheder. Den teknologiske udvikling i kraftværkssektoren er før blevet beskrevet af Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens i Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972. 76 Dansk Elværksstatistik 1962/1963 s. 48-50. Primært opgives brændselsforbruget i 5 kategorier: Gode kul, inferiøre kul, koks, brændselsolie og andet/brunkul. 77 Dansk Elværksstatistik 1962/1963 s. 52-60. Det fremgår af opgørelsen af hovedparten af de sekundære værker drives ved hjælp af dieselmaskiner (DP) 78 Hyldtoft s.329 32

Deres overordnede udlægning af forholdet vedrørende periodens nye teknologiske muligheder indenfor elektricitetsproduktionen, kan dog uddybes og konkretiseres yderligere, idet de kun udførte en kort redegørelse af den teknologiske udvikling. Dette efterlader en række spørgsmål omkring hvilke tekniske muligheder, der var i forhold til produktionseffektiviseringen samt hvor og hvornår, effektiviseringen vinder indpas? For at kunne analysere den teknologiske udviklings indvirkning på de centrale kraftvarmeværker, må det være hensigtsmæssigt, at tage udgangspunkt i den basale drift af et konventionelt elektricitetsværk. Elektricitet fremstilles på et traditionelt termisk kraftværk ved at lede damp gennem en turbine. 79 Turbineskovlhjulenes rotation forekommer ved, at dampen under trykfald udvider sig i turbinen. Udvidelsen af dampen vil ske i den retning, hvori det laveste tryk i turbinen findes og derved opnås en bevægelse. Fra turbinen ledes dampen efterfølgende over til en kondensator, 80 hvor dampen kondenserer. 81 Derefter ledes kondensatet til kedelhuset som fødevand, for på ny at blive opvarmet. Den opvarmede damp sendes derefter retur til turbinen. Vandet bliver genbrugt, af økonomiske årsager, idet systemet behøver demineraliseret vand for at undgå kedelsten og lignende urenheder, der ellers ville aflejre sig i kedlen. Denne korte version er ikke fyldestgørende for produktionsforholdende på et kraftvarmeværk, men da det vil være for omfangsfuldt at se på alle tekniske aspekter i elektricitetsproduktionen, skal denne analysedel kun fokusere på nogle udvalgte områder indenfor produktionseffektiviseringen. Som anført ovenfor er det dampens udvidelse under trykfald, der driver turbinen og en af effektiviseringsmulighederne må derfor være at øge trykket, idet en kondensation og efterfølgende genopvarmning indebærer et energitab. 82 En af de centrale teknologiske landvindinger indenfor effektiviseringen af de centrale elektricitetsværker, var indførelsen af nye kedeltyper, der netop muliggjorde en temperatur og trykforøgelse, således at energiforbruget pr. produceret kwh kunne mindskes og dermed sikre en mindre overordnet kwh pris. En af de nye kedeltyper, der blev mulighed for at sætte i drift, var bensonkedlen. Bensonkedlen er en trykrørskedel 83 uden vandbeholder og fungerer ved, at fødevandet føres i en række rør gennem kedlen eller omkring kedlens fyrrum (se også bilag 4). 84 79 Mortensen Fyring s. 6 80 På et kraftvarmeværk består kondensatoren af en fjernvarmedel og en kølvandsdel. Fjernvarmedelen udgør som sådan ikke et energitab, men det gør kølvandsdelen. Kristensen s. 200-201 81 Petersen Forsyningsnet og transformerstationer s. 17 82 Ostenfeld s. 3 83 Ostenfeld s. 15 Kedlen er en kogerørskonstruktion 84 Hyldtoft s. 329 33

Figur 2: Tromlekonstruktion 85 Tromleløskonstruktion 86 Figuren viser to typer af kedelkonstruktioner i diagramform. Dampen/vandets forløb er angivet ved pilene. Bensonkedlen imødekommer et problem, som opstår ved den højde driftstemperatur. De traditionelle systemer, der indebærer en tromlekonstruktion (som vist ovenfor), er baseret på naturlig cirkulation. Den naturlige cirkulation er skabt ved vægtfyldedifferencen mellem vanddampblandingen og vandet, men en temperatur- og trykforøgelse 87 mindsker dette forhold, idet vægtfylden af vanddampblandingen stiger i takt med trykket. 88 Tromlekedler med naturlig cirkulation fungerer derfor kun, indtil et vist tryk og temperatur. 89 I perioden frem til 1973 blev tromlekedler produceret op til et driftstryk på 170kg/cm 2 (170 atm). 90 Ved et større tryk er det nødvendigt med tvangsgennemløb, hvilket netop bensonkedlen forekommer med. Cirkulationen i tvangsgennemløbskedler frembringes ved hjælp af fødevandspumper, der leverer det tryk, der skal til for at overvinde modstanden i rørsystemet. Tvangsgennemløbskedler har en række svagheder overfor tromlekedler. Eksempelvis er deres akkumuleringsevne ca. 5 gange mindre end tromlekedlers, hvilket betyder, at de er væsentligt vanskeligere at styre, samt at de er mindre egnede til elektricitetsværker med stor 85 Ostenfeld figur 7 86 Ostenfeld figur 9 87 Mortensen Fyring s. 10 88 Ostenfeld s. 5 89 Ostenfeld s. 12 90 Ca. 170 atmosfære. Fysisk omregning er 1 atm. = 1,033 kg/cm 2. Teknisk omregning er 1 atm. = 1,0 kg/cm 2. Anvendt er her den tekniske omregningsform. http://www.lemu.dk og Gere s. 858. 34

belastningsdiversitet. 91 Dette skal dog sammenholdes med bensonkedlernes højere udnyttelsesgrad af den tilførte energi og derved lavere kwh pris. 92 Bensonkedler og tromlekedler er ikke til megen nytte uden en kontinuerlig tilgang af brændstof, hvilket generelt vil sige enten kul eller olie. Der er væsentlige tekniske forskelle ved at benytte kul eller olie i produktionen. En af de problematikker, der specielt er kendetegnet ved udnyttelsen af kul, som primær energikilde, omfatter produktionsfaciliteternes beskaffenhed. Kul - og brunkulsbaserede kraftvarmeværker er nødsaget til, at anvende mere komplekse installationer og processer både før og efter afbrændingen af kullet. 93 Eksempelvis skal kullene i de fleste tilfælde males til kulstøv 94 før det indblæses i fyrrummet, og der skal installeres askeudskillelsesanlæg, så røgen drænes for flyveaske. 95 Samtidig er opbevaringen af kul vanskeligere end opbevaringen af olie. Eksempelvis med hensyn til gener for elektricitetsværkets naboer, der må affinde sig med kulstøv. Dette gør sig ikke gældende ved brug af olie. Det skal påpeges, at også olie nødvendiggøre et eksternt håndteringssystem. Eksempelvis kan olie ikke anvendes uden forvarmning, idet der er tale om såkaldt brændselsolie (svær fuel), der for at kunne bruges i brænderne, skal være opvarmet. 96 Selve fyringen er som med kedelkonstruktionen også forbundet med en række muligheder, der i hovedreglen bestemmes ud fra produktionskapaciteten. De tre primære fyringsmetoder til brug i kedelanlæg er spreaderstoker (kastefyring), fyring ved vandrerist eller kulstøvsfyring. Både spreaderstoker (kastefyring) og vandreristfyring er ikke særligt anvendelige ved produktionsfaciliteter, der overstiger 130 t/h. 97 I anlæg, der har en højere kapacitet, er det den såkaldte kulstøvsfyring, der finder anvendelse. Dette skyldes flere faktorer, men her skal blot nævnes, at både spreaderstoker (kastefyring) og vandreristfyring benytter sig af tekniske løsninger, der ikke tåler den høje varmepåvirkninger, der ofte findes i store kedelanlæg. Dette er imidlertid ikke gældende for kulstøvsfyring, idet denne fyringsmetode benytter sig af et langt mindre sårbart 91 Mortensen Dampkedler s. 15 92 Det skal påpeges, at det høje tryk og temperatur i bensonkedler også sætter store krav til den type stål, der benyttes. Eksempelvis kan kulstofstål kun anvendes op til 425 0 C. En højere temperatur nødvendiggør en legering(tilførsel af mangan, krom osv.) for at undgå brud. Ostenfeld s. 22 93 Mortensen Fyring s. 26 94 Mortensen Fyring s. 29 95 Ostenfeld s. 51 Se kedeldata for en kul/oliefyret kedel. Kulfyrede kedler benytter sig af kulmøller, kulmølleblæsere og askeudskillere. 96 Mortensen Fyring s. 34 97 Kedelkapacitet udtrykkes i hovedregelen som t/h, hvilket vil sige den mængde af damp, som kedelen er i stand til at producere pr. time. 35

system i forbindelse med de dele, der er udsat for den største varmepåvirkning. 98 Der er eksempelvis tale om, at kulstøvet bliver indblæst i fyrrummet i modsætning til de andre fyringsmetoder, hvor en vanderist eller en roterende kastearm er nødsaget til at være placeret i fyrrummet. Derved introduceres der en række mekaniske enheder, der kun i begrænset omfang tåler varmen. Overordnet set er der tale om to måder hvorpå effektiviseringen kan forekomme i et elektricitetsproduktionsforløb, hvis der fokuseres på kedlen og fyrrummet. 1) Tryk og temperaturforøgelse. 2) Forøgelse af produktionsfaciliteternes overordnede størrelse. 99 Effektiviseringstiltag som tryk- og temperaturforøgelse muliggøres ud fra et teknisk synspunkt ved hjælp af faciliteter, som bensonkedler og kulstøvfyring, mens større produktionsfaciliteter både kræver tekniske og anlægsmæssige kompetencer. Kompetencer indenfor udviklingen af nye svejseteknikker, nye varmebestandige materiale, bedre kendskab til vandkemiske spørgsmål og større mulighed for at styrer forbrændings- og kedelanlæg automatisk. 100 Det vil sige, at de teknologiske muligheder indenfor effektiviseringen af elektricitetsproduktionen ikke alene kan analyseres ud fra produktionsenhedernes størrelse. 5.3. Anlæg der anvendes i det jysk-fynske område Ét er de tekniske muligheder vedrørende effektiviseringen af produktionsforholdende, noget andet er om disse løsninger faktisk vinder indpas i elektricitetsproduktionen og hvornår? Disse spørgsmål kræver en nærmere undersøgelse af de faktiske produktionsforhold, og da denne analyse tager udgangspunkt i den jysk-fynske elektricitetsproduktion, vil det være nærliggende, at undersøge udviklingen på de centrale elektricitetsværker på Fyn og i Jylland for derved, at skabe et overblik over produktionsforholdenes udvikling igennem perioden. I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at opdele de vestdanske produktionsenheder efter deres geografiske placering, idet man herved opnår et mere komplekst billede af centralkraftværkernes udvikling og produktionsforhold. Således forekommer der 6 områder. 98 Mortensen Fyring s. 29 99 Det skal dog påpeges, at der også foregår en udvikling af andre væsentlige dele af elektricitetsproduktionen. F.eks. turbinen. 100 Ostenfeld s.4-5 36

De 6 områder er: Nordjylland, Midtjylland, Sydøstjylland, Vestjylland, Sønderjylland og den fynske øgruppe. 101 I det nordjyske område var elektricitetsproduktionen centreret omkring interessentselskabet Nordkraft og Nordjyllands Elektricitetsforsyning (NEFO). Interessenterne i I/S Nordkraft var Himmerlands Elektricitetsforsyning, Aalborg kommune og fra 1963 også I/S Thisted Elektricitetsværk, mens interessenterne i NEFO oprindeligt talte I/S Hjørring Højspændingsværk, Brønderslev kommunale elektricitetsværk, Nørresundby Elektricitetsværk, I/S Thisted Amts Elektricitetsforsyning samt Skagens kommunale elektricitetsværk. 102 I perioden frem til NEFO s idriftsættelse af Vendsysselværket i 1967 er det alene Nordkrafts værker, 103 der opføres som primære produktionsfaciliteter i det statistiske materiale, der omfatter de danske elektricitetsværker i Nordjylland. Nordkrafts produktionsfaciliteter i den primære drift talte 7 kedler i 1968, hvoraf kun 1 af kedlerne var sat i drift efter 1960. Det vil sige, at den primære produktion blev gennemført på kedelanlæg, der var produceret før 1960 og dermed på mindre effektive anlæg end den teknologiske udvikling muliggjorde. Effektiviteten af de 7 kedler står således i kontrast til Vendsysselværkets ene kedels kapacitet, som 1967 var i stand til at levere omkring halvdelen af det Nordkraft samlet kunne producere, hvad angår damp (t/h) og omkring ¾ af den samlede maksimale ydeevne(mw). Hvad angår Nordkrafts kedeltryk, som må anses for at være en væsentlig faktor for effektiviseringen af elektricitetsproduktionen, er der dog en udvikling at spore i Nordkrafts produktionsfaciliteter op gennem 1950 erne. 104 Således øges trykket fra 40 atm. til 93 atm. ved de anlæg, som er idriftsat efter 1958. Samtidig udvides også produktionskapaciteten(t/h) af disse kedler til ca. det dobbelte. En egentlig højtrykskedel blev først taget i brug i 1973. Dette var en 190 atm. kedel, der var i stand til at levere 835 t/h. Det bringer Nordkrafts kedelkapacitet fra 770 t/h op på 1605 t/h. Altså mere end en fordobling af den mængde damp, der kunne produceres pr. time. 101 Danmark er i reglen opdelt i områder, som så vidt muligt følger grænserne for de primære værkers forsyningsområder. De undersøgte værker i denne analyse er kun primære produktionsenheder. Det vil sig de værker, der varetager den primære last i området. Dansk Elværksstatistik 1960/61 s. 40 102 Dansk Elværksstatistik 1974/1975 s. 15 103 Her er der tale om Aalborg elektricitetsværk som centralværk. 104 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 54 og Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 40-41 37

Figur 3 Kedler i drift Pr i mær e vær ker ( Samlet kedel kapaci tet ) 9 2500 8 7 2000 Ant al kedl er 6 5 4 3 t / h 1500 1000 2 500 1 0 1953 1958 1962 1968 1974 0 1953 1958 1962 1968 1974 Dr i f t s år D r i f t s å r Det fremgår at Nordjyllands kedelkapacitet forøges i slutningen af 1960 erne, men at produktionsforøgelsen ikke ses på antallet af kedler. 105 De centrale produktionsfaciliteter blev i det midtjyske fra 1950 varetaget af interessentselskabet I/S Midtkraft. Interessenterne i dette selskab talte et stort antal kommuner i det midtjyske: Grenå, Silkeborg, Ebeltoft, Skanderborg, Skive, Viborg, Åby og Århus mfl. I/S Midtkrafts centrale kraftværker var Århusværket og fra 1968 Studstrupværket. Århusværket var i modsætning til ovenfor beskrevne anlæg i Nordjysk regi allerede fra 1953 udstyret med kedler, der arbejdede ved forholdsvis højt tryk, det vil sig ca. 130 atm. 106 Driftstrykket på de 130 atm. vedblev dog med at være det samme på de nye kedler, der blev sat i drift i 1950 erne og 1960 erne, derved opnåede Århusværket ikke at idriftsætte en højtrykskedel. Der foreligger dog en væsentlig produktionskapacitetsforøgelse i perioden fra 1953 til 1964, hvor der idriftsættes 4 kedler med en produktionskapacitet på henholdsvis 2 gange 145 t/h og 2 gange 170 t/h. Udvidelserne på Århusværket i sin helhed betyder, at elektricitetsproduktionen ligeledes udvides fra 120MW i 1953-54 til 230MW i 1964-65 og til 242MW i 1968. 107 Århusværket suppleres som anført ovenfor af Studstrupværket i 1968, men heller ikke dette værk blev med egentlige højtrykskedler, idet værkets første kedel (blok 1) og anden kedel (blok 2 fra 1972) var en tromlekedelkonstruktion med naturligt gennemløb og et driftstryk på henholdsvis 145 atm. og 165 atm. 108 Kedlerne blev opført som blokke, det vil sige to separate enheder, der i modsætning til ældre typer af produktionsanlæg ikke indgik 105 Graferne er bearbejdet ud fra Dansk Elværksstatistik årgangene 1953/1954, 1958/1959, 1962/1963, 1968/1969 og 1974/1975 106 Dansk Elværksstatistik 1953/1954 s. 54 107 Dansk Elværksstatistik 1955/1956 s. 60 og Dansk Elværksstatistik 1963/1964 s. 40 og Dansk Elværksstatistik 1974/1975 s. 62 108 Studstrupværket og Cortsen s. 419 38

som sektioner i elektricitetsværket. Blokstrukturen betød bedre driftsikkerhed, mindre bemanding og dermed en mindre kwh pris. 109 Produktionskapaciteten for disse to kedler var væsentligt højere set i forhold til de daværende kedler på Århusværket. Studstrupværkets produktionskapacitet lå således på 1260 t/h produceret på 2 kedelanlæg, mod Århusværkets 870 t/h produceret på 6 kedelanlæg. Derved var udviklingen i Midtjylland meget lig den i Nordjylland, for som i Nordjylland blev produktionskapaciteten først for alvor udvidet i slutningen af 1960 erne, starten af 1970 erne og det med nogle produktionsfaciliteter, der var meget større end de anlæg, der blev sat i drift i 1950 erne og 1960 erne. Figur 4 Midtjyllands kedelkapacitet 800 700 Kapacitet t/h for 1 kedel 600 500 400 300 200 100 0 1960 1961 1963 1964 1968 1972 Sat i drift år Figuren viser tydeligt produktionsfaciliteternes kapacitetsforøgelse. Det må påpeges, at der både er tale om en trykforøgelse med effektiviseringsmuligheder for øje men også at kedlerne blev væsentligt større. 110 Det er størrelsen, der primært er medvirkende til den store kapacitetsforøgelse. De nye typer af kedler, som Ole Hyldtoft og Hans Chr. Johansens i Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 beskriver, bliver først introduceret på Studstrupsværket i firserne. Dette sker med idriftsættelsen af blok 3 og 4, der er to identiske produktionsenheder hvad angår kedeltype. Der er således tale om to bensonkedler med et driftstryk på 250 atm. og en driftstemperatur på 540 C. En reel implementering af de teknologiske muligheder er derfor ikke tilstede i 1960 erne eller 1970 erne. Dette er ikke ensbetydende med, at produktionseffektiviseringen er væsentligt mindre i det midtjyske. Det er værd at bemærke at også tromlekedler, der som anført tidligere arbejder op til et driftstryk på 170 atm., kan 109 Hyldtoft s. 273 110 Dansk Elværksstatistik 1974/75 s. 62 39

leverer et ganske højt udbytte hvad angår t/h. Det ses eksempelvis ved de tromlekedler, der finder anvendelse i produktionsenheder, der er bygget efter 1970. Derudover bør det påpeges, at tromlekedelkonstruktionen er mulig i større blokkonstruktioner, som eksempelvis blok 1 og 2 på Studstrupsværket. I det sydøstjyske var det I/S Den sydøstjyske Fællescentral Skærbækværket(S.Ø.F), der stod for det fælles samarbejde i regionen. Dette selskabs primære interessenter var kommunerne: Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle. Dertil hørte oplandsforsyningsselskaberne: Horsens Omegns forenede Vandkraftanlæg, Kolding Oplands Højspændingsforsyning, Midtjyllands Elektricitetsforsyningsselskab og Vejle oplands Strømforsyning. S.Ø.F. driver Skærbækværket (idriftsættes i 1951), der som den eneste produktionsenhed i regionen figurerer i den såkaldte primære drift, samt den sydøstjyske samleskinnes anlæg. Produktionsudviklingen i den primære drift sker fra midten af 1950 erne og frem til 1964 i tre omgange. Der idriftsættes i 1954 111, 1955 112 og 1958 113 tre nye kedler med et driftstryk på 80 atm. 114 og en kapacitet på henholdsvis 2 gange 90 t/h og 1 gange 120 t/h. Dette sammenholdt med de tre kedler, der var sat i drift fra 1951, bringer den primære driftskapacitet op på 570 t/h i 1958. Dette produktionsniveau bibeholdes indtil 1964, hvor kapaciteten igen øges med endnu en kedel på 325 t/h. Derefter udvides produktionsfaciliteterne ikke før 1970, hvor en ny kedel på 190 atm. og 845 t/h indvies. Det bemærkelsesværdige er introduktionen af det høje driftstryk allerede fra 1964, hvor trykket ved stopventilerne er oppe på 180 atm. Det vil sige, at der er tale om et system med højt tryk, der idriftsættes allerede ganske tidligt. Kapaciteten af kedlen må ligeledes anses for at være ganske betydelig og unik sammenholdt med andre anlæg i det jysk-fynske område. Det er kun regionen på Fyn, der har idriftsat en lignende kedel af samme dimensioner. 115 Det bør nævnes at kedelen, der blev taget i brug i 1964, leverede omkring halvdelen af den samlede dampproduktion(t/h). Denne store kapacitetsforøgelse i den sydøstjyske region er medvirkende til, at området er blandt de regioner, der har den største kapacitet i den primære drift. Faktisk er det i 1964 kun den midtjyske region, der har en større sammenlagt kapacitet hvad angår t/h. 111 Dansk Elværksstatistik 1954/1955 s. 56 112 Dansk Elværksstatistik 1955/56 s. 60. Det skal påpeges, at der sker en trykændring fra 76 atm. til 80 atm. fra 1954/1955 til 1955/56. 113 Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 40 114 Hjorth s. 81 115 På Fyn er der ikke tale om en kedel, der leverer et tryk på over 170 atm. ved stopventilerne. Kedelen er på 130 atm. Den vestjyske region følger trop året efter med en meget stor kedel. Dansk Elværksstatistik 1963/64 s. 41-42 40

En region, der i modsætning til Sydøstjylland har en meget mindre produktionskapacitet, er Sønderjylland. Som omtalt tidligere har denne region et mindre forbrugerpotentiale end det, der var givet for de andre regioner. Dette ses også på kapacitetsforøgelserne i perioden fra midten af 1950 erne og frem til 1975. Det interessante ved denne regions udvikling er, at de primære produktionsfaciliteters kapacitet målt i t/h fra midten af 1950 erne og frem til midten af 1960 erne er større end flere af de andre regioner. 116 Dette vedbliver dog ikke med at være tilfældet, idet der kun finder mindre kapacitetsforøgelser sted fra midten af 1960 erne og frem. En stagnation i kedlernes produktivitet på lige under 970 t/h bliver en realitet. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke finder en udvikling sted i forholdet til rentabiliteten af de produktionsenheder, der bliver idriftsat. Dertil skal det påpeges, at region Sønderjylland implementer kedler, der arbejder ved et markant højere tryk. Dette ses eksempelvis hvis det anvendte kedeltryk fra midten af 1950 erne sammenholdes med de nye kedler, der bliver taget i brug i 1960 erne og starten af 1970 erne. Frem til 1965 anvendes der således kun kedler med et kedeltryk ved stopventilerne på henholdsvis 40 atm. og 105 atm. 117 En egentlig højtrykskedel blev taget i anvendelse i 1965, hvor trykket anføres til at være på 185 atm. Produktionsudviklingen som her omtales finder i øvrigt sted på Enstedværket, som fra 1958 indgår i den primære drift. Dette vil sige, som supplement til Aabenraaværket, der forud for Enstedsværket varetog den primære drift i området. Både produktionen på Aabenraaværket og Enstedværket bliver drevet af Andelsselskabet Sønderjyllands Højspændingsværk (SH), 118 der ved dets stiftelse i 1922 talte: Elforsynings Andelsselskabet Sønderjyllands Vestkyst, Sønderborg og Aabenraa Amters Elektricitetsforsyning og Aabenraa kommunes Elektricitetsforsyning. Siden hen bliver SH udvidet med en række nye andelshavere fra det sønderjyske område. Derudover indgår SH også samarbejdsaftaler både med Schleswig- Holsteinische Stromversorgung og I/S Vestkraft, der er det primære selskab i det vestjyske. 119 I/S Vestkrafts bliver stiftet noget senere end SH, dette i 1946. I/S Vestkrafts består af købstadskommunerne Esbjerg, Herning, Ringkøbing, Skjern og Struer. Derudover tæller medstifterne også oplandsforsyningsselskaberne Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning og Sydvestjyllands andels Elektricitetsforsyning. Der tiltræder med tiden også flere nye 116 Nordjyllands kapacitet overstiger Sønderjyllands i 1962 og Vestjyllands produktionskapacitet i t/h overstiger i 1966. Dansk Elværksstatistik 1967/1968 s. 44 og Dansk Elværksstatistik 1962/1963 s. 40 117 Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 42 118 Det kan bemærkes, at Sønderjylland er den eneste region, der anvender en andelsselskabsstruktur i modsætning til interessentselskabsstrukturen, som ellers er fremherskende. Askgaard s. 62 119 Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 16 41

medlemmer fra det midt og vestjyske område. 120 Den primære drift tæller i 1954 en række mindre kedelanlæg nærmere bestemt 5 kedler, der sammenlagt yder godt 221 t/h. Dette indebærer, at Vestjylland tegner sig for den næstmindste kapacitet blandt de 5 regioner i det vestdanske segment og at trykket/kapaciteten på de enkelte kedelenheder er meget beskedent. Eksempelvis kan kedelanlæggene idriftsat i 1940 erne nævnes. Kedlerne yder 24 t/h hvilket må siges at være ganske lidt set i forhold til hvad der er muligt at installere i 1940 erne. Således har Midtkraft allerede fra 1942 installeret kedler, der leverer mere end det dobbelte(omkring 80 t/h). Mens produktionsfaciliteternes antal forbliver det samme frem til 1965 med undtagelse af 1958 og 1959 121, ændres kapaciteten for de kedler, der er i den primære drift. Dette sker eksempelvis i 1954/55 hvor kapaciteten øges fra 221 t/h til 301,5 t/h produceret på 5 kedler og i 1958/1959, hvor produktionen forøges til 480 t/h. Produktionsforøgelsen afstedkommer også en trykforøgelse, fra 63 til 130 atm. på de største anlæg, der anvendes i den vestjyske region. Udvidelserne sættes herefter i bero indtil 1965, hvor produktionskapaciteten igen forøges og denne gang næsten til det dobbelte ved idriftsættelsen af en ny kedel, der leverer godt 415 t/h ved et driftstryk på 145 atm. 122 Denne kedel er ved dens idriftsættelse klart den største enhed i det jysk-fynske, men trods den store kapacitetsforøgelse er der allerede i 1969 brug for endnu en udvidelse. Igen bliver der udvidet med en meget stor enhed (tromlekedel) på 760 t/h, der næsten fordobler kapaciteten. 123 Hvilket vil sige, at region Vestjylland på ny idriftsætter den største kedelenhed i det jyskfynske område. Det signalerer at Vestjylland allerede fra midten af 1960 erne drager konsekvensen af centraliseringsfordelene ved drift på store anlæg. Udviklingen i Vestjylland er på nogle punkter identisk med den udvikling det fynske områder oplever fra midten af 1950 erne og frem til starten af 1970 erne. Eksempelvis idriftsætter Fynsværket, som udgør den primære produktionskapacitet, i 1968 en kedel med en kapacitet på 650 t/h (denne kedel arbejdede tilmed ved et tryk på 185 atm). Idriftsættelsen af kedelen betyder, som i Vestjylland en fordobling af kapaciteten. Det fynske område har dog også en række unikke udviklingsmønstre hvad angår produktionseffektiviseringen og idriftsættelsen af nye anlæg. Dette kommer eksempelvis til udtryk, hvis der fokuseres på udviklingen fra midten af 1950 erne og frem til starten af 1960 erne. Der finder i denne periode ikke nogen 120 Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 16 121 Dansk Elværksstatistik 1958/1959 s. 40 og Dansk Elværksstatistik 1959/1960 s. 42. Antallet stiger til 7 kedler i den primære drift i 1959. Dette er kun for en kort periode, da de to ældste produktionsanlæg bliver udfaset i 1960. Produktionskapaciteten i den primære drift ender derved igen på 5 kedler, der producere 480 t/h. 122 Dansk Elværksstatistik 1965/1966 123 Tromlekedel med maksimaltryk på 168 atm. Blok 2 på I/S Vestkrafts kraftcentral i Esbjerg s. 434 42

kedelkapacitetsudvikling sted. Produktionskapaciteten forbliver frem til 1961 på 360 t/h produceret på 3 kedler og der forestår ingen udvidelser af elektricitetsproduktionen. Den maksimale ydeevne, der er til rådighed ved de idriftsatte generatorer, forbliver ligeledes den samme. 124 Denne stilstand kunne formodes, at vende til fordel for en voldsom vækst i produktionskapaciteten i 1960 erne. Dette er dog ikke tilfældet, idet produktionsforøgelsen i 1961 ikke umiddelbart bliver komplimenteret med nye kedelanlæg i den primære drift. Der foretages først en generel udvidelse af produktionen i 1968 og i særdeleshed i 1974, hvor nye kedler bliver sat i drift i det fynske område. Disse kedler er ikke alene kendetegnet ved den høje produktionskapacitet, men også ved det høje driftstryk på 185 atm. hvilket vil sige, der er tale om bensons-kedelkonsktruktion. 125 De omtalte produktionsforøgelser bliver igangsat af Interessentselskabet I/S Fynsværket, der i sin oprindelige form talte købstadskommunerne Bogense, Faaborg, Middelfart, Nyborg, Odense og Svendborg samt A/S Assens elektricitetsværk, Elforsyningsselskabet for de fynske landdistrikter, I/S Langelands Elværk og I/S Nordøstfyns Elforsyning. 126 Der er altså tale om en produktionsudvikling, som overordnet set først tager fart i slutningen af 1960 erne, hvis de 6 områder i det jysk-fynske skal samles under ét. Det er givet, at udviklingen i høj grad har betydet, at større produktionsanlæg er blevet bygget specielt i slutningen af 1960 erne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der ikke har fundet kapacitetsforøgelser sted fra starten af 1960 erne, men disse udvidelser har ikke umiddelbart fordret en voldsom trykforøgelse på kedelanlæggene. Men hensyn til trykforøgelsen ses der en klar forøgelse af trykket i slutningen af 1960 erne samt i starten af 1970 erne, nogle steder endog med den effektive besonkonstruktion. 124 Det skal påpeges, at der i den primære drift figurerer dieselmaskiner og disse vedbliver med at være en del af den primære drift i hele perioden 1953-1975. 125 Dansk Elværksstatistik 1974/75 s. 64 og Lehmberg s. 335. 126 Det fynske område var den region der senest fik etableret et samlet interessentselskab. Dette sket først i 1949. Dansk Elværksstatistik 1953/54 s. 26 43

5.4. Fra produktion til forbruger Udvidelserne på de centrale elektricitetsværker og efterspørgselen på elektricitet fra forbrugerne indebærer nødvendigvis også udvidelser på forsyningssiden, det vil sige elektricitetsnettet. Det danske elektricitetsnet undergik, som produktionsfaciliteterne i perioden 1945-1975, en voldsom vækst. Det indebar udvidelser af det indenlandske net samt sammenkædningen med de omkringliggendes landes forsyningslinjer. Netudvidelserne skabte en række problematikker, der i perioden blev debatteret på flere niveauer. Eksempelvis på arkitekttonisk, retsligt og politisk niveau, idet master og luftledninger alene ved deres fysiske tilstedeværelse dannede grundlag for brydninger, der rakte langt udover den tekniske debat (som vist på figur 5). Figur 5 Der kom hele tiden nye sager for domstolene om el-master. Landsbladet juli 1966 127 Disse samfundsrelaterede debatter bliver selvfølgelig også suppleret af tekniske debatter og betænkninger, der i høj grad søger at løse tidens forsyningsudvidelsesproblematikker. Det mest nærliggende for at kunne analysere dette område vil være, at tage udgangspunkt i et af disse debatniveauer. Da denne analyse omhandler de tekniske overvejelser og muligheder, der var bundet i en rationel udvidelse af elektricitetsnettet, vil det være oplagt, at de tekniske overvejelser, danner grundlag for den videre undersøgelse. For at kunne konkretisere undersøgelsen af forsyningslinjerne fra producent til forbruger og de for perioden relevante teknologiske overvejelser, er det nødvendigt at foretage en yderligere afgrænsning. Det vil være hensigtsmæssigt, at tage udgangspunkt i det føromtalte øst- og vestforhold, som den 127 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 94 44

danske elektricitetssektor er opdelt i. Her vil det specielt være det vestdanske område, der har interesse, da det må formodes, at Vestdanmark stiller en række interessante krav til forsyningsudvidelserne. Eksempelvis må afstanden mellem forbruger og producent være større i Vestdanmark end i Østdanmark. Danmark udgør pga. dets arealmæssige størrelse ikke et direkte forsyningsmæssigt problem i forhold til andre lande, som i nogle tilfælde er nødsaget til at transportere elektricitet over større afstande. Dette indebærer imidlertid ikke, at det danske forsyningssystem bør forbigås, og at der ikke har været problemer med forsyningsudvidelserne. Ved at fokusere på netudvidelserne for det vestdanske elektricitetsnet og hvilke løsninger man valgte, bevæger undersøgelsen sig ind på et brydningsfelt mellem samfund og teknik. For udbygningen af elektricitetsnettet sker ikke kun på baggrund af de teknologiske muligheder, der var til rådighed, men også på baggrund af de regler og normer samfundet udstikker for etableringen af nye forsyningslinjer. Sagt med andre ord så interagerer samfundet og teknologien i et system, hvor faktorerne er tæt forbundne. 128 Denne systemanalysetilgang er eksempelvis efterprøvet af Thomas P. Hughes: Networks of Power hvori den amerikanske, tyske og engelske elforsyning analysers ud fra et systemperspektiv. 129 Et konkret eksempel til en systemanalysetilgang til undersøgelsen af elektricitetsforsyningen, kan være forholdet og interaktionen mellem de politisk udstukne retningslinjer for etablering af forsyningsanlæg på danske grund, og så de tekniske muligheder, der kan implementeres. I en systemanalyse vil det eksempelvis være interessant, at se på forholdet mellem de af stærkstrømsreglementet afstukne retningslinjer for afstanden mellem luftledningerne og så den fysiske afstand, som rent teknisk er påkrævet for, at undgå overslag eller kortslutninger af ledningerne. Disse forhold stemmer ikke altid overens og udgør derfor et område, hvor lovgivningen (samfundet om man vil) influerer på de tekniske løsninger der opstilles. Dette er dog kun et eksempel på interaktion, for at kunne undersøge nogle af de teknologiske og samfundsmæssige interaktioner, er det nødvendigt med en nærmere analyse af de for perioden 1945-1975 gældende forhold. Her vil det være oplagt, at se på de tekniske/økonomiske forhold ved implementeringen af nye forsyningslinjer, for derefter at inddrage et samfundsmæssigt aspekt. 128 Thomsen s. 11 129 Hughes s. 6 Eksempelvis fokuserer Hughes på den politiske interaktion(samfundets regler) i Berlin. Hughes s. 176 45

Et konkret sted at starte er selve elektricitetsnettet og de teknologiske muligheder, der var til rådighed for overførsel af elektricitet samt de økonomiske aspekter ved opførelsen af nye overførelsesenheder. Overførsel af elektricitet fra producent til forbruger sker på baggrund af luftledninger eller nedgravede kabler. En væsentlig del af udvidelserne i kabelnettet består i en effektforøgelse for at imødekomme det større forbrug og den større produktion. Specielt ses der en effektforøgelse på det primære overførselsnet. 130 I bestræbelserne på, at opnå højere overførselskapacitet hæves spændingen. 131 Dette gøres ikke uden videre, idet et spændingsspring medfører en større belastning for kablet, hvad enten der er tale om luftledninger eller nedgravede kabler. Luftledninger skal eksempelvis placeres længere fra hinanden og isoleres bedre fra masten eller andre objekter, der kan udgøre en jordforbindelse. Ved de nedgravede kabler er det isolationsmaterialet, der bliver udsat for en større påvirkning ved en højere spænding og gældende for både kabler og luftledninger er det, at lederne skal være dimensioneret efter den forøgede fysiske påvirkning. Disse krav nødvendiggør en række teknologiske overvejelse. En af de væsentligste overvejelser, der skal gøres i forhold til netudbygningen, er valget mellem de to ovenfor beskrevne fremføringsmetoder. Det kan anføres, at dette valg ikke har været et reelt valg, idet luftledninger set ud fra et teknisk og økonomisk perspektiv, altid vil være at foretrække frem for nedgravede kabler, og at denne antagelse kan forankres i det faktum, at kun ganske få primære højspændingsstrækninger i perioden fra 1945-1975 blev udført via kabler. Der er imidlertid foretaget en række undersøgelser (danske såvel som udenlandske), der har søgt at belyse rentabiliteten af luftledninger kontra jordkabler og de to fremføringsmetoders svagheder og styrker, så derfor bør dette område også analyseres nærmere. 5.4.1. Jord- og søkabler i det primære net(50kv og derover) Muligheden for fremføring af højspændt vekselstrøm ved hjælp af jord- og søkabler foreligger i begrænset omfang allerede før Anden Verdenskrig. Begrænsningerne ligger hovedsageligt i isolationsmaterialet, som både før og efter Anden Verdenskrig i de fleste tilfælde består af olievædet papir. Olievædet papirs svaghed ligger i dens evne til, at modstå opvarmning, når kablet bliver sat i drift. 132 Der findes flere forskellige metoder til at håndtere dette problem, men her skal kun anvises det dansk producerede Fladkabel som mulighed for området 30-130 Det primære net skal i denne sammenhæng forstås som det net, der arbejder med højspændt vekselstrøm/jævnstrøm. Der er ikke tale om en spændingsforøgelse hos forbrugerne udover de 220V, som er blevet standart. Nettet som her danner grundlag, er det vestdanske elektricitetsnet. Det primære net betegnes også som transmissionsnettet Petersen Forsyningsnet og transformerstationer s. 24 131 Jacobsen s. 408 132 Jacobsen s. 409 46

150kV. 133 Fladkablet udmærker sig ved at være et kabel, der benytter en speciel type membrankappe, der kompenserer for de før omtalte temperaturændringer under drift. 134 Dette gør at kablet ikke, som med andre olietrykkabler, har nødvendighed for trykudligningstanke. Trykudligningstanke er normalt forbundet med kablet, idet den tryksatte olie ikke kan udvide sig ved ekspansion af kappen, men kun ved at olien bevæger sig i kablets længderetning. 135 Fladkablets øvre grænse på 150kV er ikke nok til, at efterkomme det spændingsniveau, som bliver almindeligt på nogle af højspændingsstrækninger frem til midten af 1970 erne. 136 Dette skyldes blandt andet, at den ovenfor anførte fladkabeltype er en tre-lederkonstruktion. Denne udformning er af udføringsmæssige årsager ikke anvendelig i forhold til driftsspændinger, der overstiger 200kV. 137 Alligevel ses en anvendelse af fladkabelet i forhold til overførsel af større mængder energi. 138 Et eksempel kunne være Øresundsforbindelsen, der fra 1951 bestod af et 120 kv fladkabel. 139 Det er imidlertid ikke lige meget om der anvendes jævnstrøm eller vekselstrøm, når der skal overføres elektricitet. Ved overførsel af højspændt jævnstrøm er situation en anden, hvad angår isolation og kabeltype, end den ville være ved vekselstrøm. Der kan med jævnstrøm arbejdes med væsentligt mindre isolering, da det såkaldte dielektriske tab reduceres til kun at omfatte afledningstab, og fordi glimtvirkningen i eventuelle hulrum bliver af underordnet betydning. Isolationsdimensioneringen af et kabel til overføring af jævnstrøm er således væsentligt mindre end det tilsvarende vekselstrømskabel. Problemerne ved højspændt jævnstrøm opstår et andet sted end i selve kabelet. De opstår allerede ved transformatorstationerne/omformerstationerne. Jævnstrøm er forholdsvist vanskeligt, at omforme hvilket vil sige, at udgifterne til omformerstationerne i de fleste tilfælde vil være for høje til, at jævnstrømsoverføring kan betale sig. I de tilfælde hvor jævnstrømsoverføring er rentabel skyldes det enten, at der overføres store effekter eller at afstanden mellem producent 133 Jacobsen s. 414-415 134 Møllerhøj s. 532 Der forekommer ændringer af fladkablets udformning(specielt membrankonstruktion i 1962) 135 Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse s. 12 136 Der er tale om et 220 kv net. 137 Ved disse spændinger er det kun enkeltlederkabler, der finder anvendelse. Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse s. 19. Det dielektriske tab i kablerne bliver specielt stort for spændinger over 200kV 138 Selv ved moderne kabelføring, er spændingen central for rentabiliteten. Overførsel via kabler er dyre ved spændinger over 132kV. Petersen Forsyningsnet og transformerstationer s. 24 139 Der er tale om et kabel på 3x185mm 2. Jacobsen s. 414 47

og aftager er stor. 140 Jævnstrøm vil specielt være at foretrække i søkabler med en overføringsafstand længere end 30 km. Et eksempel på en højspændt jævnstrømsforbindelse er den dansk/svenske Konti-Skan forbindelse mellem Frederikshavn og Göteborg (der blev oprettet i 1965). 141 5.4.2. Luftledninger Det er, som med sø- og jordbaserede kabler, muligt at vælge mellem en veksel- eller jævnstrømsbaseret netstruktur, når elektricitet skal transporteres over længere afstande ved hjælp af luftledninger. I modsætning til kabler er jævnstrømsluftledninger først rentabel ved afstande, der overstiger 500 km og dette kun i mindre grad. Undersøgelser af russisk og amerikansk ophav fastslog tidligt, at for afstande under 500km var vekselstrøm at foretrække. 142 Ved afstande fra 500-1500km måtte der foretages en individuel udregning eller økonomisk analyse af projektet og for afstande over 1500km kunne jævnstrøm, som hovedregel regnes for den mest økonomiske måde at overføre elektricitet på. Med disse afstande vil det, givet Danmarks arealmæssige størrelse, ikke være hensigtsmæssigt at anvende jævnstrøm på det primære net, idet afstanden ikke overskrider den nedre grænse for, hvad der må kalkuleres som rentabel. Dette forhold ses også i praksis, da der ikke figurerer noget primært luftledningsbaseret jævnstrømsnet, hverken i det jysk-fynske område eller det sjællandske område i perioden frem til 1975. 143 For luftledninger gælder der en række specifikke krav, som alle påvirker luftledningernes rentabilitet. Flere af disse krav har ikke umiddelbart noget at gøre med ledningskonstruktionen og dennes evne til, at overfører elektricitet ved høj spænding, men tager udgangspunkt i eksterne faktorer. De eksterne faktorer er eksempelvis af æstetisk karakter, da luftledninger og master syner meget i landskabet. For at i mødekomme kravet om mindst mulig påvirkning af landskabet, kan længden mellem elmasterne forøges og der kan vælges en fremføring af 2-systemledninger eller 3-systemledninger på samme mast. 2- systemledninger på en mast har i de fleste tilfælde en mindre påvirkning af landskabet end 1-140 Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse i s. 15 141 Denne forbindelse var en 250 kv/1 ka eller 250MW forbindelse udført med enkeltleder. Nogle forhold ved stor-eloverføring s. 332 og s. 334 142 Disse undersøgelser var tilgængelige før 1965 for danske ingeniører og andre med tilknytning til netudvidelserne. 143 Dansk Elværksstatistik 1974/75 s. 155. Undtaget er de landbaserede jævnstrømsanlæg og eventuelle tilhørende luftledninger, der er tilknyttet Konti-Skan linjen. 48

systemledning på to master. 144 Kravet til en minimal påvirkning af det miljø, som omkranser ledningssystemerne kan udover at værre et eksternet krav, også ses som en samfundsrelaterede påvirkning, der kan modarbejde de tekniske og økonomiske interesser, der kan være i opførelsen af eksempelvis 1-leder-systemer på 2 master. De eksterne krav til luftledningssystemet tæller også spørgsmål vedrørende deklarationsarealet eller sagt med andre ord: Sikkerhedszonen omkring luftledningerne hvortil byggeri og almindelig færden ikke må forekomme. 145 Samt de overvejelser man bør gøre for at minimere påvirkningen af vejrforhold (lynnedslag, isslag, vind osv.). 146 Disse forhold er på nogle punkter forbundet af eksterne krav fra eksempelvis myndighederne, men må også opfattes som en del af de tekniske overvejelser, der gøres ved opsættelsen af nye ledninger. Dermed er der tale om en påvirkning af eksempelvis samfundsmæssige aktører og systemer, men også teknisk overvejelse om udformningen af master og ledningsnettet så disse kan modstå eksempelvis vejr- og vindpåvirkninger. De eksterne krav og problemstillinger bliver selvfølgelig også komplimenteret af problemer relateret direkte til den mængde effekt, der ønskes overført. Luftledninger, der arbejder indenfor den specificerede kapacitet, er som udgangspunkt driftssikre. Hvilket vil sige, at der ikke umiddelbart vil opstå problemer med driften ved luftledninger, der er dimensioneret efter den mængde elektricitet, der ønskes overført. Problemet med luftledninger opstår, hvis man i kortere perioder ønsker at udnytte luftledningernes reservekapacitet. 147 En udnyttelse af reservekapaciteten udmønter sig hurtigt til en temperaturforøgelse, idet den termiske tidskonstant for luftledningerne er kort. Temperaturforøgelsen medvirker til, at luftledningen udvider sig og udvidelsen skaber en mindre frihøjde. Den mindre frihøjde kan i værste fald skabe problemer for mennesker eller bygninger, der ved den reducerede frihøjde kommer ind i deklarationsarealet. Denne tilstand findes som sagt kun i de tilfælde, hvor luftledningen drives ved dens reservekapacitet. Hvis overførelsen af elektricitet holdes på det niveau, som 144 Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse i s. 6 145 Der gøres opmærksom på, at der forligger ændringer af stærkstrømsreglementet flere gange i perioden fra 1945-175, hvad angår afstande til bygninger, veje, jernbaner og andre anlæg for hvilket elektrisk strækstrøm influerer. F.eks. Stærkstrømsreglementet af 1946 afsnit 7 703b. Stærkstrømsreglement af 1. oktober 1946 s. 715-716. 146 Yderligere eksterne problemer f.eks. ved benyttelse af vandingsanlæg hvortil der kræves stor frihøjde. Lomholt s. 537 147 Dette accepteres af myndighederne i tilfælde af spidsbelastninger. Tilladt gennem stærkstrømsreglementet. Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse i s. 9 49

luftledningen er konstrueret efter, er driftsikkerheden god. Dette viser statistisk materiale omkring nedbrud og netfejl på det danske elektricitetsnet (spændinger over 50 kv). Det kan antages, at luftledninger i kraft af deres ubeskyttede tilstand er udsat for konstante og langvarige nedbrud, der påvirkede rentabiliteten. Det er imidlertid ikke korrekt, da de fleste nedbrud på luftledninger er af kortvarig karakter. Eksempelvis kan lynnedslag nævnes, men denne form for driftsforstyrrelse kan ofte klares ved en hurtig ud - og indkobling af nettet, hvorved store og reparationskrævende ødelæggelser undgås. Luftledningernes rentabilitet er, som med andre typer af overførselsmedier, bestemt af tabet af energi ved overførelsen og vedligeholdelsesomkostningerne. Hvor stor en tabsomkostning, der skal påregnes ved idriftsættelsen af luftledningen, er særdeles afhængig af hvordan luftledningen belastes. Der bør således indgå beregninger af den forventede kapacitetsoverførsel for at bestemme hvilken type luftledning, der bedst finder anvendelse. Vedligeholdelsesudgifterne andrager normalt en hvis procentdel af den samlede anlægssum. I 1971 udgjorde vedligeholdelsesudgifterne op til et par procent af anlægsudgifterne. 148 Disse overordnede problematikker ved henholdsvis luftledninger og sø- og jordbaserede kabelføringer indgår alle i de overvejelser, der udføres ved projekteringen af nye forsyningslinjer. Formålet med disse overvejelser er primært at sikre forsyningslinjernes driftssikkerhed med henblik på, at opretholde en kontinuerlig forsyning til forbrugerne. Overvejelserne omfattende forsyningslinjerne er ikke kun gjort ved en stabil drift. Ved udbygningen af elektricitetsnettet er der en lang række andre faktorer, der udover de nævnte bør overvejes. Det gælder eksempelvis opretholdelsen af nominelle spændingsværdier, periodeantal 149 samt at de idriftsatte forsyningslinjer ikke forstyrrer andre elektriske anlæg. 150 Da disse problemstillinger i høj grad også omfatter forsyningsnettets eksterne faktorer (transformatorstationer osv.), vil disse problematikker blive nedtonet, idet denne analyse primært omhandler ledningsnettet. 148 Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse i s. 11 149 Kun gældende for vekselstrømsforbindelser. Normalt vil periodetallet ligge omkring 50hz. Eller at der 50 gange i sekundet ændres fase. 150 Eksempelvis æterbåren kommunikation (radio, TV) eller andre følsomme installationer. Enegren s. 320 50

5.4.3. Realiseringen af nye forsyningslinjer Flere af de eksterne faktorer, der ofte involverer en samfundsmæssig interaktion, spiller også en væsentlig rolle for udbygningen. For at undersøge realiseringen af forsyningsnettet er det derfor også nødvendigt, at inddrage disse eksterne faktorer, men da det er for omfangsfuldt at undersøge alle faktorer i realiseringsprocessen, vil det være oplagt at anlægge en mere specifik tilgang. En indsnævring af undersøgelsesområdet vil finde sted ved at se på en af de eksterne faktorer, nemlig de love eller reglementer, der skal overholdes, når og hvis et elektricitetsforsyningssystem skal udvides eller etableres på dansk grund. Udvælgelsen af den lovgivningsmæssige del af interaktionen mellem samfundet og etableringen af nye forsyningslinjer er sket fordi det må antages, at udgøre en særdeles central del. Det må formodes, at specielt lovgivningen indregner et teknologisk fundament, hvorpå samfundets afgrænsninger udarbejdes i forhold til udvidelserne af forsyningslinjerne. Hermed opstår der en særlig sammenkædning af tekniske og samfundsmæssige interesser, der er hver at undersøge nærmere. Dermed ikke sagt, at der i visse tilfælde kan være tale om, at lovgivningen og de lovgivende instanser søger at implementere restriktioner, der ikke direkte er forankret i teknologiske rentable løsningsmodeller. Eksempelvis arkitekttoniske eller miljømæssige restriktioner, der implementeres efter det øvrige samfunds ønske, og derved reducerer mulighederne for effektiv og økonomisk overførelse af elektricitet. 151 Ved en undersøgelse af de lovgivningsmæssige faktorer, der vedrører udvidelserne på forsyningsnettet, vil det være interessant at se på nogle af de punkter, hvor lovgivningen kolliderer med udviklingen af elektricitetsnettet. For at afgrænse problemstillingen og undersøgelsen yderligere er det en fordel, at tage udgangspunkt i opdelingen af det generelle forsyningsnet og specielt det vestdanske elektricitetsnet, da dette net ser en ganske betydelig vækst. Forsyningen i det vestdanske elektricitetsnet kan i grove træk opdeles i to led: Et primært net og et sekundært net. Det primære net er bindeleddet mellem de vestdanske elektricitetsproducenter. Dette net udbygges væsentligt i perioden fra 1945 til 1975, samtidig med at spændingen øges ganske betydeligt på flere af de jysk-fynske forsyningsstrækninger. Det er 120-150kV luftledninger, der bliver opført flere af, men enkelte strækninger bliver også udstyret med 220kV. De høje spændinger implementeres tidligt i perioden. Eksempelvis kan det nævnes, at der allerede fra midten af 1950 erne findes 120-130kV luftledninger i det 151 I praksis er der tale om en interaktion mellem samfund og teknik, hvis der anlægges en systemanalysetilgang. 51

jysk-fynske område. Dette står i kontrast til forholdet ti år forinden, hvor hovedparten af nettet er udført ved 10kV, og kun et mindre antal strækninger er på 50-60kV. 152 Den hurtige implementering af højere spændinger på det primære net problematiserer specielt forholdet, mellem de af stærkstrømsreglementet fra 1946 afstukne retningslinjer for etablering af luftledninger og de anlæg, der ønskes opført. Reglementet fra 1946 forholder sig ikke direkte til forsyningsledninger på over 60kV. Det af den simple grund, at 10kV og 50-60kV på daværende tidspunkt var det foretrukne spændingsområde for højspændingsforsyningslinjerne i Danmark. 153 Stærkstrømsreglementets manglende inddragelse af disse nye typer højspændingsstrækninger medvirker til, at der opstår en række problemer i forhold til opførelsen af forsyningslinjer med høj spænding. 154 Det er eksempelvis værd at bemærke, at reglerne for faseafstand, der indtil 1963 var gældende for højspændingsnettet, udgør en væsentlig hindring for opførelsen af et ledningsnet med høj spænding. 155 Afstanden mellem de enkelte ledere bliver meget stor på luftledningerne med spændinger på over 60kV, hvis reglerne fra 1946 skal overholdes. Sammenholdes det med de krav stærkstrømsreglementet af 1946 opstiller for luftledningernes og masternes modstandsdygtighed over for vind og vejrpåvirkninger, medvirker disse krav til forhøjede anlægsomkostninger. 156 Ændringerne i 1963 af stærkstrømsreglementet til også at omfatte anlæg med en større spænding end 60kV kunne give anledning til at tro, at der i årene før havde været mindre interesse for anlægsprojekter, der indebar luftledninger til brug for høje spændinger. En sådan antagelse kan have sin ret, men kan kun vanskeligt undersøges nærmere, idet det er vanskeligt efterfølgende, at undersøge påvirkningen af disse ændringer, havde de fundet sted tidligere end 1963. Det skal dog anføres, at anlægsarbejdet på det primære net i eksempelvis 1962 (altså før stærkstrømsreglementet af 1963) androg et ganske betydeligt omfang. Anlægsarbejdet var så betydeligt, at det var vanskeligt, at få de fornødne materialer samt at 152 Eksempelvis fandtes der på Fyn (Odense/Østfyn) før 1946 en 60kV forbindelse. Denne forsyningsstrækning indgik i de godt 2000 km 50-60kV net, der var bygget i perioden frem til 1945. Werner s. 273 og Hansen: Elforsyningen i 1970 s. 4 153 Der arbejdes i reglementet med et ledningsnet på under 40 kv og et for spændinger over 40 kv. Der indgår ikke direkte noget om højspændingsnet af 120 kv og 130 kv. Andersen s. 279-280. 154 Stærkstrømsreglementets bestemmelser for luftledninger med mindre spænding (f.eks. 10kV) er undladt, idet der fokuseres på luftledninger med høj spænding. Dette er dog ikke ensbetydende med at området ikke bliver debatteret. Der debatteres eksempelvis ændringer af regelsættet vedr. 10kV nettet i 1953. Lervad s. 381 155 Stærkstrømsreglementet af 1962 s. 10 Faseafstanden blev indtil 1963 udregnet efter: Mindst 1,5 % af spændvidden og 2 % hvis lederne ligger lodret over hinanden. Stærkstrømsreglementet træder i kraft fra 1. maj 1963. 156 Dimensioneringsreglerne for bærende konstruktioner, opgivet i stærkstrømsreglementet fra 1946, overholdes kun vanskeligt ved anlæg, der anvender høje spændinger og et stort spænd. Det er specielt med hensyn til vindtryk på store spænd og isbelastningen, hvor det daværende regelsæt giver anledning til problemer. Stærkstrømsreglementet af 1962 s. 10 52

skaffe nok arbejdskraft. 157 Det kan imidlertid ikke udelukkes, at flere af disse projekter i visse tilfælde har været afhjulpet af de forhåndstilladelser, der blev givet i tiden op til 1963. Forhåndstilladelserne ændrer dog ikke ved det billede, at modifikationerne i stærkstrømsreglementet mindskede anlægsomkostningerne ved højspændingsluftledninger. Et andet spørgsmål, der rejser sig ved de ændringer, der fandt sted ved indførelsen af det nye stærkstrømsreglement(1963), er om det skete på bekostning af noget andet? Det ser ud til, at de ændringer, der foretages svækker sikkerhedskriterierne for derved, at opnå en økonomisk besparelse. Denne forhåndsantagelse skal her ikke efterprøves ved alle ændringer foretaget i stærkstrømsreglement fra 1963 men kun på to, for ledningsnettet, centrale punkter. For det første, bør det være af interesse, at dimensioneringsreglerne for bærende konstruktioner ændres for luftledningsanlæg. Det var således muligt fra 1963 at mindske omkostningerne for anlæg, der anvendte lange spændvidder (det vil sige højspændingsnettet på 120kV og derover), på baggrund af mindre krav til konstruktionens evner til at modstå udefrakommende påvirkninger. Udefrakommende påvirkninger er i denne sammenhæng specielt vindpåvirkninger og overisning. Det bliver eksempelvis med 1963-reglementet muligt, at mindske kravene omkring maksimal vindhastighed. På store spændvidder bliver det ikke nødvendigt, at dimensionere med at maksimalvindhastigheden optræder samtidigt over hele spændvidden. 158 Dette kunne fortolkes, som en sikkerhedsmæssig problematisk ændring, men det er ved nærmere eftersyn ikke tilfældet, da det kan antages for usandsynligt, at der vil opstå samme vindhastighed på hele spændvidden ved den store spændviddestørrelse. Det er sagt med andre ord ikke sandsynligt, at vindbelastningen over et så stort areal vil være den samme. 159 For det andet, ændres reglerne for overisningsbelastningen således, at der ikke skal dimensioneres efter, at overisning og maksimalvindbelastning optræder samtidigt. Dette gøres med afsæt i en række analyser, der anfægter muligheden for en sådan situation vil forekomme under praktiske forhold. De mindre restriktive krav på dimensioneringen af luftledningerne giver ikke umilddelbart anledning til, at sikkerheden bliver nedprioriteret, men er snarere et udtryk for, at der skabes 157 Hansen: Elforsyningen i 1962 s. 3 158 Stærkstrømsreglementet af 1962 s. 10 159 Vindbelastningen: Hvis en kornmark eksempelvis betragtes i jævn vind ses det, at vindpåvirkningen over hele marken ikke er ens. Kornet bølger både i vindretningen som følge af den skiftende vindhastighed men også på tværs af vindretningen. Skaleres dette forhold op til en stor konstruktion vil det være ensbetydende med, at konstruktionen ikke bliver udsat for samme vindpåvirkning over hele fladen. 53

et mere specificeret regelsæt for området. Noget, som også allerede ved indførelsen af den nye stærkstrømsreglement, anføres som nyt i forhold til den tidligere udgave af stærkstrømsreglementet. Med specificeringen følger der nye og mere komplekse udregningsformler for luftledningerne; men dette må anses for at være en nødvendighed for, at opnå den fornødne differentiering mellem de nye og gamle typer af luftledninger. Ændringerne af stærkstrømsreglementet vedrørende opførelsen af nye elektricitetsluftledninger tager således udgangspunkt i, at forøge rentabilitet for opstillingen af større overførelsesenheder. Dette antyder, at det danske samfund som helhed gennem lovgivningen søgte, at forbedre forholdet for et øget spændingsniveau på det primære net samt større og mere effektive linjeføringer. Accepten af de nye meget store anlæg, der blev opført rundt omkring i landskabet, er således tilstedeværende i de lovgivningsmæssige forhold skitseret ovenfor, selvom udvidelserne ikke alle steder forløb uden problemer. Et eksempel kan være Læsø-sagen, som i den grad satte fokus på modstanden mod specielt elmasterne. 160 Ved etableringen af jævnstrømsforblindelsen fra Frederikshavn til Göteborg skulle der opstilles master på Læsø og det mødte modstand, specielt fra læsøboerne, der ikke ønskede masterne opstillet på øen, primært fordi naturen herved ville tage skade. 161 Sagen viser i høj grad den modstand der var fra specielt naturfredningsfolk og foreninger overfor opførelsen af store forsyningslinjer, samt den afstand, der var mellem den idylliske opfattelse med det landlige i centrum og den morderne kultur, der krævede billig elektricitet. 162 Naturfredningsfolket blev hørt, idet sagen kom for fredningsmyndighederne, der ændrede på linjeføringen over Læsø. Til sidst var det dog hensynet til en stabil og effektiv elektricitetsforsyning, der vejede tungest og Læsø fik sine master. 163 Udvidelserne på forsyningssiden kan således i korte træk, henføres til to centrale aspekter. For det første er tale om, en række teknologiske og økonomiske overvejelser, omkring valg af fremføringsmetode. For det andet bliver der med opstillingen af nye store forsyningslinjer i perioden fra 1945-1975 sat fokus på de retningslinjer, som er opstillet fra samfundets side. Revisionen af retningslinjerne medvirker til, at de store anlæg bliver mere rentable. 160 Retssag om Læsømasterne s. 125 161 Det var ikke alle, der generelt så elmaster som skadelige for naturskønne områder. Eksempelvis kan Chr. Paulsens(byrådsmedlem fra Sønderborg) indlæg i Elektroteknikeren om Elmasthysteriet fremdrages. Paulsen s. 277 162. Øboerne på Læsø søgte dog også at udnytte situationen eksempelvis: skal vi ha master skal vi også ha strøm. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 91 163 Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 94 54

5.4.4. Det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen For at kunne afrunde undersøgelsen af det danske elektricitetsnet er det også nødvendigt, at se på det sekundære net og lavspændingsdelen af dette net. Det sekundære net danner bindeledet mellem det primære net og lavspændingsnettet eller sagt med andre ord, så er denne del af elektricitetsnettet sammen med lavspændingsnettet, distributør af elektricitet fra elektricitetsværkernes overordnede net og helt ud til forbrugerne. Dette område af elektrificeringen må derfor formodes, at omfatte en interaktion mellem de teknologiske muligheder og forbrugernes ønsker, hvilket vil sige et område, hvor samfund og teknologi mødes. Dette må formodes i særlig grad at finde sted ved opbygningen af lavspændingsnettet, idet store dele af dette net direkte er at finde hos forbrugerne. Kontakten mellem samfundet (i dette tilfælde forbrugerne) og den teknologiske udvikling må herved formodes at være stor. Derfor skal denne del af analysen se på interaktionen mellem forbrugerne og elektricitetssektoren. Det sekundære net og lavspændingsnettet består af en række forskellige spændingsniveauer, der gradsvist vil aftage ud mod forbrugerne. 164 Da fokusperioden for denne analyse er årene fra 1945 til 1975, er der ikke tale om et net, der udelukkende opererer via vekselstrøm. Som omtalt i afsnittet om elektrificeringen af Danmark efter 1945 figurerer der jævnstrømsbaserede værker i Danmark også efter Anden Verdenskrig. Disse værker bliver i stort omfang søgt udfaset i perioden efter Anden Verdenskrig, men en omlægning af værkerne er ikke alle steder ensbetydende med, at man samtidig omlægger hele forsyningsnettet. 165 Det vil sige, at der flere steder findes et jævnstrømsforsyningsnet. De jævnstrømsbaserede linjeføringer er specielt udbredt på lavspændingsdelen. Jævnstrømsforsyningen er umiddelbart efter Anden Verdenskrig et væsentligt diskussionsemne blandt fagfolk inden for elektricitetsbranchen. For udfasning af jævnstrøm til fordel for vekselstrøm på lavspændingsnettet har en række tekniske og økonomiske konsekvenser. Det er givet, at der ved omlægning altid vil være en form for økonomisk omkostning, idet der er tale om installation af nyt materiel, men det kan i denne sammenhæng være interessant at tage udgangspunkt i de tekniske løsninger, der bliver realiseret for herved at skabe en forståelse af omlægningen. Da det vil være for omfangsfuldt, at undersøge alle omstændighederne ved overgangen fra jævnstrømsforsyning til vekselstrømsforsyning, skal her kun fokuseres på de 164 Betegnes også som distributionsnettet. Petersen forsyningsnet og transformerstationer s. 31 165 Mange jævnstrømsværker køber helt eller delvis deres elektricitet ved de store elektricitetsværker. Herefter omformes det til jævnstrøm. Mondrup s. 310 55

urbane områdes integration af vekselstrøm og kun for de første år efter Anden Verdenskrig, da antallet af jævnstrømsbaserede forsyningslinjer aftager med den gradvise omstilling. 166 Omlægningen til vekselstrøm indebærer nedlægning af nye forsyningsliner og oprettelse af nye transformatorstationer samt installationsændringer hos de enkelte forbrugere. Hvis man i første omgang ser på transformatorstationerne, som er en væsentlig del i vekselstrømsforsyningsnettet, ses det, at der for de urbane områders vedkommende vælges en struktur, hvor disse stationer kommer til at ligge med en afstand på ca. 1 km. Dette gøres for at kunne parallelkoble disse stationer og for at kunne efterkomme de krav, forbrugerne stiller for levering af elektricitet. Transformatorstationerne bliver i de dele, hvor bygningsgraden er høj, eller sagt med andre ord i bykernerne, fortrinsvist forbundet via et nedgravet kabelnet. 167 I de omkringliggende byområder fremføres (hvis omgivelserne tillader det) elektriciteten via luftledninger. Disse omlægninger er selvfølgelig ikke gratis. Eksempelvis koster omlægningerne af et byområde i 1949 typisk 100-130 kr. pr. indbygger, men disse omlægninger bliver af branchefolk anset for at være nødvendige. Nødvendigheden af omlægninger forankres i den økonomiske meromkostning, som en forsat udvidelse af jævnstrømsnettet vil indebære. De økonomiske anlægsomkostninger ved jævnstrøm angives i 1949 til at være omkring 50 % højere end vekselstrøm 168, hvis anlægget skal være dimensioneret efter at kunne håndtere en tredobling af forbruget inden for en 20 årig periode. 169 En omstilling fra jævnstrøm til vekselstrøm er ikke kun gjort ved nye kabelforbindelser og transformatorstationer. Omlægningen indebærer også omkonstruktion af de private installationer. De private installationer udgør ikke en ensartet struktur, idet jævnstrømsinstallationerne er opført på forskellige tidspunkter primært før Anden Verdenskrig. Dette betyder at omkostningerne for omlægningerne kan variere. 170 For at anskueliggøre denne problematik i henhold til de konkrete overvejelser, udført af daværende 166 Byer som København og Århus har allerede fra omkring år 1900 kørt med vekselstrømsforsyning, men der findes efter Anden Verdenskrig et antal købstæder, der i denne periode omlægger til vekselstrøm. 167 Hjorth s. 79. Kabelnettet følger vejnettet med så få stikledninger som muligt. Hvilket betyder 2 ledningssystemer på hver side af vejen. 168 Dermed ikke sagt, at omlægningsomkostningerne for vekselstrøm ikke medvirker til en forøget kwh pris i en årrække. Jensen Vore jævnstrømsværker s. 145 169 Det skal påpeges, at de af 1949 kalkulerede forbrugsstigninger, må formodes at være i underkanten af hvad forbruget af elektricitet i 1950 og 1960 bød på det. Det overordnede forbrug af elektricitet fra 1945 til 1970 blev eksempelvis 14 gange større, hvilket må anses for at være mere end den kalkulerede forbrugsstigning. 170 Hjorth s. 80 56

ingeniører, kan Stenild Hjorths gruppering af omkostningerne ved omlægning af lysinstallationer bruges, som eksempel på variationen i de private installationer. Stenild Hjorth arbejder med tre grupperinger. Gruppe et, for hvilken det gælder at omlægningerne pr. lampestel 171 andrager ca. 4-5 kr. Gruppe to, hvor udgifterne udgør ca. 7-9 kr. pr. lampestel og grupper tre, som indeholder de dårligste installationer, hvor udgifterne kan komme op på 20-30 kr. pr. lampestel. I gruppe et figurer ca. 30 % af de tilbageværende jævnstrømsinstallationer, mens det påregnes at gruppe to og tre henholdsvis udgør 50 % og 20 % af de i 1949 tilbageværende jævnstrømsinstallationer. De gruppe et omfattede installationer er primært opført i årene 1915 til 1925 og må anses for at være af dårlig karakter mens de installationer, som er udført i tiden lige før Anden Verdenskrig, efter Stenild Hjorths opfattelse, er i en god stand. Det vil sige, at der i flere tilfælde vil blive udskiftet funktionelle enheder, der ikke umiddelbart ville være udskiftet, havde det ikke været for en ændring til vekselstrøm. Det må dog påregnes, at sådanne ændringer til fordel for nye typer af forsyningssystemer ofte ville give anledning til udskiftning af funktionelle enheder. Udskiftningerne af lysinstallationerne er set i forhold udskiftningerne af kraftinstallationerne, væsentligt billigere. Det må her påregnes en pris på 200-250 kr. pr. HK inklusiv de nye vekselstrømsmotorer. Den varierende pris bunder i de svingende afsætningsmulighederne for de gamle jævnstrømsmotorer og den pris, det var muligt at opnå for disse enheder. Kraftinstallationernes tekniske omlægninger er også mange steder vanskeligere end omlægningerne af lysinstallationerne. De fleste vekselstrømsmotorer leveres som 3-fase enheder, der arbejder ved et omdrejningstal, der ofte ikke passer med de øvrige maskiners krav. Samtidig skal der foretages store omlægninger i ledningsnettet for at kunne idriftsætte disse enheder. Det er ikke alle steder nødvendigt, idet der dispenseres fra gældende regler ved installationer, hvor det skønnes muligt at anvende noget af det jævnstrømsbaserede net. 172 De skitserede økonomiske aspekter ved omlægningerne anført ovenfor er, set ud fra et teknisk synspunkt, nødvendig på langt sigt for rentabiliteten og forsyningssikkerheden. Men da der er tale om betydelige økonomiske investeringer, der kun med tiden lader sig tilkendegive over for forbrugerne, kan det antages, at der har været uenigheder mellem forbrugerne og elektricitetsselskaberne, specielt med hensyn til hvordan udgifterne skulle betales og af 171 Lysinstallation opgøres som lampestel. 172 Hjorth s. 80 57

hvem. 173 Fra Hjorths gennemgang af aspekterne vedrørende omstillingsprocessen fra 1949 fremgår det, at der ikke hersker konsensus blandt elektricitetsværkerne, når det gælder inddrivelsen af den fornødne kapital. Der foreligger for de fleste områder en mere eller mindre stor egenbetaling for de enkelte private kunder, når det kommer til deres installationer De fleste værker betaler dog udgifterne til målerinstallationer samt yder lån til forbrugerne. 174 De skiftende forhold vedrørende betalingen udfærdiget fra forsynings- og elværkernes side ligger op til et retsligt opgør mellem forbrugerne og forsyningsselskaberne. En principiel sag fra højesteret(1952), kan her danne grundlag for en sådan udlægning, idet en række private virksomheder stævner Skælskør 175 elektricitetsværk og SEAS for en række punkter, der vedrører udgifterne ved overgangen til vekselstrøm. Et af disse punkter omfatter det økonomiske tilskud, som ydes ved henholdsvis lys- og kraftinstallationer. Da der ifølge de private virksomheder forestår en forskelsbehandling til fordel for de virksomheder og de private forbrugere, der primært skal udskifte lysinstallationer, ytrer de ønske om: 176...at de byrder, der således pålages forbrugerne, blev fordelt ligeligt og ikke som det var sket i Skælskør, hvor een gruppe nemlig lysforbrugerne, fik betydelige lempelser, medens en anden gruppe, erhvervsforbrugerne, hvortil appellanten hørte, alene og uden lempelser af nogen art måtte betale ændringsudgifterne som en kontant eengangsydelse. 177 Ændringerne af udgiftsfordelingen var imidlertid ment som en mulighed for i det mindste, at få højesteret til at give disse virksomheder medhold i dele af deres anklage mod elektricitetsværket. I første omgang søgte de at få medhold i, at værket skulle betale alle omkostningerne ved omlægningerne, dog ikke den økonomiske gevinst, der ville komme ved udskiftningen til nye vekselstrømsmotorer. De sagsøgtes (Skælskør elektricitetsværk og SEAS s) svar var at hvis højesteret fandt, at det var værket, der skulle betale omkostningerne, ville det alligevel blive forbrugerne, der kom til at betale via en forhøjet kwh. pris. Derudover hævdede elektricitetsværket, at fordelingen af omkostningerne var fair overfor 173 Det første håndgribelige for forbrugerne kan være de forskellige nye produkter, der specielt er beregnet til vekselstrøm (Nye lysstofrør og billigere vekselstrømsmotorer) men da det må formodes, at de enkelte forbrugere i første omgang udskrifter deres produkter kan det ske, at dette ikke umiddelbart medvirker til en større interesse for vekselstrøm. Vekselstrømmes fordel fremhæves af civilingeniør Ulrik Krabbe i 1952. Krabbe s. 50 174 Hjorth s. 81 175 Der er her tale om inddragelse af forhold udenfor specialets overordnede fokusområde(jysk-fynske forhold). Sagen er inddraget, idet den er principiel for omstruktureringsprocessen og kunne for så vidt havde fundet sted i det jysk-fynske område. 176 Bruun Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm s. 47 177 Bruun Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm s. 48 58

forbrugerne. Der var efter elektricitetsværkets opfattelse sket en saglig afvejelse af fordelingsforholdene. Højesteret frifandt elektricitetsværket dog med enkelte tilføjelser, der er interessante både for tilfældet i Skælskør men også for andre forsyningsområder. For det første, anerkendte højesteret elektricitetsværkernes differentiering mellem de enkelte forbrugergrupper, når det kom til fordelingen af de økonomiske byrder ved overgangen til vekselstrøm, hvis dette vel at mærke var gjort ud fra en saglig vurdering. For det andet, at forbrugerne måtte påregne, at de overgik til vekselstrøm medmindre, der var indgået en specifik aftale med forbrugerne om forsat levering af jævnstrøm. Denne dom må formodes udover, at give nogle retningslinjer for hvordan de økonomiske forhold ved overgangen til vekselstrøm bør håndteres, også at forbedre mulighederne for vekselstrømsbaseret drift. Dette sker, idet værkerne ikke umiddelbart skulle finde de nødvendige økonomiske resurser til omlægningen af forsyningsnettet, men i stedet for kunne pålægge forbrugerne disse omkostninger. Overordnet set er der således tale om omstruktureringer af primært lavspændingsdelen, der berører den del af de private forbrugere, der stadigvæk benytter jævnstrøm og har jævnstrømsbaserede installationer. Det gøres dog klart fra 1952, at omlægningen fra jævnstrøm til vekselstrøm ses som en nødvendighed for forsat ekspansion i elektricitetsbranchen og at dette rent lovgivningsmæssigt billiges. Eller sagt med andre ord så søger det øvrige samfund ikke at hindre udviklingen af omlægningen til vekselstrøm, hvis der ses på det lovgivningsmæssige. Omlægningen finder dog ikke sted uden, at der opstår uenigheder vedrørende fordelingen af de økonomiske omkostninger en sådan omlægning indebærer, men dette har kun ringe effekt på udfaldet. Ufaldet bliver med tiden en omlægning af forsyningsstrukturen til udelukkende at foregå ved hjælp af vekselstrøm. Der tages således udgangspunkt i en teknisk funderet løsningsmodel og ikke i en samfundsdikteret løsning, der kunne fastholde elektricitetsbranchen i en uholdbar situation. 59

6. Apparatimplementeringen Apparater til forbrugerne og apparatimplementeringen er et meget bredt favnende udtryk for de mange muligheder elektriciteten medførte. Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at generalisere på dette område. I stedet for kunne der med fordel konkretiseres ud fra enkelte apparater eller elektriske enheder, der har haft stor betydning i perioden fra 1945-1975. De konkrete apparater eller produktgrupper, som i det efterfølgende skal danne udgangspunkt for denne del af analysen, er af to forskellige typer. Den ene type er tids- og arbejdsbesparende produkter, der mere konkret tæller væsentlige forbedringer indenfor opbevaring af fødevarer via køle-fryseanordninger og vask via elektriske vaskemaskiner. Den anden type tæller underholdningsmediet, fjernsynet, der specielt i 1960 erne og 1970 erne kommer til at spille en væsentlig rolle i danskernes hverdag. Det skal påpeges, at denne undersøgelse primært har til hensigt at undersøge produkterne ud fra en række afgrænsede punkter (salg, reklame og påvirkning af hverdagen). 6.1. Introduktionen af produkter i husholdningen De elektriske apparaters indmarch i de danske husholdninger var allerede igangværende før Anden Verdenskrig, men det var hovedsageligt mindre elektriske apparater, som strygejern og støvsugere. Disse apparater havde allerede givet en tids- og arbejdsbesparelse for specielt husmoderen, der traditionelt stod for rengøring, tøjvask og madlavning. Det var dog ikke alle områder, hvor elektrificeringen og el-apparaterne havde vundet indpas, eksempelvis tøjvask. 178 En ganske arbejdstung opgave, der kunne effektiviseres betydeligt ved indførelsen af elektriske vaskemaskiner. 6.1.1. Vaskemaskiner i private hjem Vaskemaskiner var dyre specielt i starten af 1950 erne, hvorved dette produkt var forbeholdt de velstillede. 179 En mulighed for at gøre disse apparater tilgængelige for en større del af befolkningen var ved at inddrage elektricitetsværkerne eller elektricitetsselskaberne. Salg af el-apparater var i 1953 allerede et interesseområde for elektricitetsselskaberne, men en mere 178 Der er her tale om tiden indtil 1953, hvor denne del af analysen tager sin begyndelse. Vaskemaskinen blev introduceret til det danske marked i 1922, og fuldautomatiske vaskemaskiner blev introduceret i 1955. Olesen s. 302. Der er dog i stort omfang tale om store enheder til eksempelvis sygehuse. 179 Eksempelvis var Ferm vaskemaskiner dyre. Priser på 2485 kr. Prisen her er fra 1960, hvilket giver et billede af at der var tale om et dyrt apparat. Dansk producerede Ferm-vaskemaskiner (A/S Ulstrup Maskinfabrik/Ferms første vaskemaskine produceret i 1938) bliver ofte eksponeret til forbrugerne. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 127, ELRA ved sommerens dyrskuer s. 327 og Olesen s. 42 60

generel tilgang til salg af flere elektricitetsapparater manglede, herunder eksempelvis vaskemaskiner. Fordelen ved at inddrage elektricitetsselskaberne var, at de el-apparater, der blev solgt af elektricitetsselskaberne blev afsat via lempelige salgsbetingelser. Eksempelvis gjorde afdrags- og lånemuligheder, samt demonstrationsforløb over for kunderne, disse varer mere attraktive. 180 De lempelige salgsbetingelser kunne selvfølgelig også finde sted i et privat firma, der solgte elektriske apparater, men elektricitetsselskaberne var et oplagt valg til at praktisere sådanne fleksible salgsbestemmelser, samt demonstrere produkternes anvendelighed. 181 Ét konkret eksempel på denne debat omkring elektricitetsselskabernes inddragelse i formidling og salg af elektriske apparater fandt sted i 1953. På baggrund af et foredrag afholdt i Danske Elværkers Forening fremlagde Osmund Hansen fra NESA 182, over for foreningens medlemmer, tal og argumenter for en udvidelse af elektricitetsselskabernes interesseområde. Argumentationen fra Osmund Hansens side blev funderet i de gode erfaringer NESA havde med salg og demonstration af nye elektriske produkter. Det blev påpeget fra de tilstedeværendes 183 side, at gode lånemuligheder og effektiv oplysning om de elektriske produkters anvendelighed ikke alene kunne skabe et større salg af apparater. Endvidere at grundlaget for en sådan udvidelse af interesseområdet ikke kunne funderes på baggrund af udviklingen i NESA s område. 184 Osmund Hansens statistiske materiale omkring salg af elektriske apparater stammede netop fra NESA, der havde fordel i et stort og økonomisk velstillet forbrugergrundlag, der var i stand til at købe disse produkter. Dertil kom, at elektricitetsnettet i NESA s område var veludbygget og i stand til at håndtere den forbrugsstigning disse apparater måtte afstedkomme. Ikke alle områder i Danmark kunne efterkomme samme forbrugsstigning. Den noget afvisende holdning til Osmund Hansens argumentation i 1953, kan forklares med den konsensus, der tre år forinden ved stiftelsen af ELRA 185 havde været omkring elektricitetsværkernes stilling til forbrugsudviklingen. Der var stor enighed om, at medlemmerne ikke måtte opfordre til mere forbrug. Det blev besluttet, 180 Hansen Elektriciteten i husholdningen s. 337 181 Afdragsordninger og andre fleksible betalingsordninger anvendes eksempelvis ved omlægningen fra jævn til vekselstrøm. 182 Sjællandsk elektricitetsselskab. 183 Modargumentationen mod Osmund Hansen findes under den efterfølgende debat. Det er primært A. Halls udlægning, der her danner grundlag. Hansen Elektriciteten i husholdningen s. 339 184 Hansen Elektriciteten i husholdningen s. 335 185 ELRA (Elektricitetens Rationelle Anvendelse). Konsensus blandt ELRA s medlemmer som talte Danske Elværkers Forening, 3 elektroinstallatørforeningssammenslutninger (elektroinstallatørforeningerne: Provinsen, København og Protektor). Hovedformålet med ELRA var at udbrede kendskabet til el. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 115 61

idet forsynings- og produktionskapaciteten flere steder ikke kunne håndtere en yderligere stigning i forbruget. Et andet bud på den afvisende holdning findes i konsekvenserne af, at elværkerne og elselskabernes udvidede deres forretningsområde. Dette kunne give en række negative konsekvenser for de virksomheder, der i 1950 erne solgte eller ydede service og salg på forbrugerbaserede produkter, eksempelvis elektroinstallatørerne. Forholdet blev af Osmund Hansen foreslået afhjulpet ved, at elværkerne ydede installatørerne en tilslutningsprovision, som stod i forhold til den bruttoavance, de havde fra producenterne af apparaterne. Dette praktiserede NESA allerede i starten af 1950 erne. Debatten omkring hvorvidt elværkerne skulle maksimere salget af elektriske apparater, kan fra et overordnet synspunkt ses som værende uinteressant, idet elektriske apparater i 1950 erne og 1960 erne i stort omfang invaderede danske hjem. Det kan dog formodes, at den tilbageholdenhed der fremstilles ovenfor, har haft indvirkning på salget af elektriske apparater. I praksis kan det dog diskuteres, hvor reel konsensusen var om ikke at opfordre til øget forbrug. Konsensusen om ikke at opfordre til større forbrug var fremkommet under oprettelsen af ELRA, der på den ene side skulle forklare forbrugerne, hvordan de anvendte elektricitet rationelt, og på den anden side skulle skabe en større udbredelse af elektriciteten. Derfor blev tilbageholdenheden også kun et kortvarigt fænomen. Det ses eksempelvis af, at ELRA hurtigt begyndte at drage landet rundt med udstillinger af elektriske apparater. Udstillingerne var tilmed populære blandt forbrugerne 186, og da man eksempelvis i 1957 åbnede den første store elektricitetsudstilling i København siden 1930 kom besøgstallet hurtigt op over 130.000. 187 Derfor må det også formodes, at kendskabet til nye produkter via disse udstillinger blev væsentligt forbedrede. Dette må have medvirket til et større forbrug og dermed et brud med tidligere tiders tilbageholdenhed. Større elektriske produkter forblev ganske omkostningstunge for den enkelte forbruger. Specielt vaskemaskiner, der først rigtigt kom ind i de private hjem i 1960 erne. 188 Derfor var gode lånemuligheder og salg via elektricitetsselskaberne ikke nok til at nå den brede befolkning. Økonomisk bekostelige produkter indbyder til kollektive tiltag eller lejeforhold, der således kan bringe produkterne ud til en større del af den danske befolkning. Netop 186 ELRA ved sommerens dyrskuer s. 326 187 Foreningen ELRA 10 år s. 93 188 I 1961 er der ca. 200.000 der har egen vaskemaskine Foreningen ELRA 10 år s. 93 62

sådanne initiativer blev igangsat i 1950 erne med vaskemaskiner. De såkaldte vaskekredse 189 blev oprettet til at imødekomme behovet for at dele udgifterne. Vaskekredsene bestod af 5-7 familier, der gik sammen om at anskaffe sig en vaskemaskine. Disse kollektive vaskekredse var anlagt efter samme princip som fællesfrysehusene, idet der var tale om små andelsselskaber, som familierne indtegnede sig i. 190 Et sådan kollektivt system kunne set ud fra et nutidigt synspunkt være vanskeligt at få til at fungere men 1950 ernes vaskemønstre var ganske anderledes end den moderne husstands. Det var almindeligt med en månedlig vaskedag, hvorved det var nemt at løse de logistiske problemer. Introduktionen af det kollektive system forbedrede mulighederne for mindrebemidlede forbrugere, men vaskekredsene blev også komplimenterede af udlejning. Dette fænomen var specielt udbredt i byerne, hvor mange handelsdrivende søgte at skabe en ekstra indtægt ved at udleje vaskemaskiner. 6.1.2. Køle- og fryseskabe Andre produkter, som også fandt vej til de danske husholdninger, var køle- og fryseskabe. Selvom køle - og fryseskabe var tilgængelige før Anden Verdenskrig, fandtes de ikke i mange danske husstande. 191 Gennembruddet for køleskabet, som blev den første nedkølningsanordning danskerne tog til sig, kom i 1953 med det dansk producerede Folkekøleskab. Folkekøleskabet var produceret af ATLAS og kunne med sine godt 65 liter klare det normale husstandsbehov uden at fremstå som et luksusprodukt. Folkekøleskabet kunne i stort omfang erstatte de mange isskabe eller iskasser, der var i mange husholdninger. De nye køleskabe udgjorde som vaskemaskinerne også en økonomisk meromkostning typisk i omegnen af 2000 kr. for et kompressorskab og 900 kr. for et absorptionsskab. Absorptionsskabet var noget billigere end kompressorskabet, men til gengæld dyrere i drift. Omkostningerne kunne som med vaskemaskinerne afdrages via en såkaldt ATLAS-konto, der med dets nye navn måske kunne få flere kunder til at investere i nyt køleskab. Køleskabsproducenten ATLAS fik hurtigt konkurrence af andre danske og udenlandske producenter som eksempelvis Gram, der også så fordelen i at tilbyde små og økonomiske køleskabe. De små køleenheder var forholdsvis nye i den forstand, at producenterne (Gram og ATLAS) i stort omfang havde produceret enheder til store husholdninger eller forretninger, der havde brug for stor kølekapacitet. Potentialet for små enheder må dog have stået ganske 189 Olesen s. 45 190 Olesen s. 46 191 95 % af den danske befolkning var uden elektrisk køleskab umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Iskasser og isskabe samt hyppige turer til den lokale købmand var almindeligt. 63

klart, idet de danske virksomheder blot skulle skele til det amerikanske marked. 192 Det amerikanske marked fremviste et stort salg til private forbrugere i årene efter Anden Verdenskrig. I perioden fra 1949-1953 blev der eksempelvis solgt godt 338 mil. elektriske enheder, hvoraf 67 mil. var såkaldte store brugsgenstande, som køleskabe 193, komfurer og vandvarmere. Det til trods for, at markedet for specielt de mindre elektriske apparater, tilsyneladende var mættet. 194 Det eneste, der på daværende tidspunkt syntes at kunne dæmpe efterspørgselen, var en økonomisk nedgang, der bragte forbrugerne i en situation, hvor de ikke havde råd til at købe nye produkter. En økonomisk nedgang var der ikke tale om for det danske marked, så de amerikanske forhold blev delvist til virkelighed i Danmark. 195 Således havde godt 87 % af alle danske hjem i 1968 et køleskab. 196 Fryseskabe og hjemmefrysere kom ikke ind i de danske hjem sammen med køleskabene. 197 Dette var der flere grunde til. For det første var fællesfrysehusene på landet meget populære, hvorved denne del af de danske husstande ikke så store fordele ved en privat fryser. For det andet var udbuddet af frostvarer, der kunne købes, ikke særligt stort. For det tredje indebar en fryser ikke i samme grad som køleskabet en tidsbesparelse, idet fryseren i de fleste tilfælde skulle fyldes med egne forarbejdede produkter, pga. det sparsomme frostvareudvalg. 198 Det sparsomme frostvareudvalg skyldtes hovedsageligt et manglende produktions- og distributionssystem samt overordnede retningslinjer for frostvareområdet. Efter 1961 kom der mere fokus på området. Specielt i 1965, hvor en ministeriel bekendtgørelse gav kolonialkøbmændene lov til at sælge frostvarer. Alligevel var det sparsomt med forbrugernes interesse. Det beror muligvis på frysernes potentiale. Potentialet lå først og fremmest i muligheden for langtidsopbevaring af varer og den økonomiske gevinst dette fordrede. Derfor så de danske husholdninger først for alvor fryserens potentiale i 1970 erne, hvor den økonomiske situation vendte. Frostvarerne var nemlig billigere end varerne på køl og kunne derfor sparre husholdningsbudgettet for en del udgifter. Noget som ganske givet blev hjulpet på vej af supermarkedernes frostvaretilbud. 192 J. Henriksen gør eksempelvis i 1954 opmærksom på forholdende i USA. Henriksen s. 406 193 Mætningsforholdet i USA 1950: Køleskabe 79 %. Gullev s. 227 194 Henriksen s. 407 195 Dog vinder den økonomiske fremgang først for alvor frem i perioden efter 1958 Christoffersen s. 7 og s. 12 196 Tallet stammer fra en markedsanalyse foretaget for ELRA af Gallup i 1968. repræsentativt udsnit. 4500 respondenter. Elektrificeringen af hjemmene s. 192 197 Eksempelvis havde kun 20 % af alle husstande egen dybfryser i 1968. Elektrificeringen af hjemmene s. 192 198 Olesen s. 39 64

På trods af at den private fryser kun var at finde i få hjem frem til starten af 1970 erne stiftede mange danske alligevel bekendtskab med mulighederne for opbevaring af varer på frost via frysehuse og fællesfrysere. 199 Frostopbevaringen overflødiggjorde eller erstattede en række konserveringsmetoder eksempelvis nedsaltningen, henkogningen og syltningen. Ændringerne i konserveringsmetoderne muliggjorde at man kunne opbevarer madvarerne uden at tilsætte konserveringsmidler i form af sukker og salt, hvilket igen betød at der kunne sparers på disse produkter. Fryseren var således en ny måde at konservere madvarer på men dette nødvendiggjorde også et oplysningsarbejde omkring hvordan madvarerne skulle håndteres samt undersøgelser, der kunne belyse den korrekte brug af fryseren. Oplysningsarbejdet blev mange steder varetaget af konsulenter fra husmoderforeninger mens Statens Husholdningsråd søsatte en række undersøgelse omkring opbevaring og indpakning af madvarer. 200 Undersøgelserne viste eksempelvis at -18 C var den ideelle temperatur til opbevaring af frostvarer samt at en grundig indpakning af frostvarerne var at foretrække. 201 Disse tiltag har givet vis været medvirkende til at fremme kendskabet til fryseren og dens anvendelsesmuligheder men det var, som før antydet, vanskeligt at får fryseren ind i de danske hjem. Vanskelighederne var ikke kun forbundet med at forbrugerne ikke så fordele ved fryseren men også ved den simple grund, at der ikke var plads til den. I de ældre boliger, der ikke var tiltænkt til frysere eller andre af de mange elektriske produkter, ville installation af de pladskrævende nye elektriske apparater kræve en større modernisering. I de nye byggeriger var der også problemer, idet både de populære etplanshuse uden kælder som der blev opført mange af i 1960 erne og nye lejeligheder ofte ikke var opført, så de havde plads til de nye elektriske apparater. 202 Dette skyldtes flere faktorer men ofte var det en økonomisk overvejelse. Ved at fravælge at fremtidssikre boligen kunne byggeomkostningerne nedbringes. Det kunne formodes, at denne tilbageholdenhed med hensyn til at bygge fremtidssikret var mest udbredt i 1950 erne 203 og starten af 1960 erne, idet pladskrævende produkter, som eksempelvis frysere, ikke var så udbredt og dermed ikke en integreret del af projekteringen af nye bygninger. Det er imidlertid ikke korrekt, da debatten omkring 199 Der gøres opmærksom på at frysehusene specielt i 1960 erne var populære og derved var der et betydeligt antal husstande der ikke havde egen fryser men adgang til fryser. 200 Mandrup s. 3 201 Derved undgik man afsmag og vægttab. Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 125 202 Store byggeaktivitet fra slutningen af 1950 erne. Christoffersen s. 80-81 203 Fremtidssikring af boligen berører ikke kun pladsen men også elinstallationerne. Diskuteres eksempelvis i Elinstallationer i boligbyggeri og i Elnyt der i 1965 udkom med artiklen Fremtidssikre eller lade stå til? Elinstallationer i boligbyggeri s. 487 og Larsen s. 3 65

fremtidssikringen af boligen også versere i slutningen af 1960 erne. 204 Hvilket må betyde at pladsproblemerne var et mere generelt problem, der ikke umilddelbart blev løst. 205 6.1.3. Reklame til den danske husmor Grundlaget for danskernes interesse for elektriske apparater kan ikke alene tilskrives de økonomiske ressourcer, der blev frigivet i perioden. Det økonomiske råderum, der kom under opsvinget specielt i 1960 erne, var medvirkende til, at der kunne rekvireres nye produkter, men de nye produkters anvendelighed skulle også komme til kendskab for forbrugerne. Hertil gjorde i særdeleshed producenterne og forhandlerne en indsats. Den reklamemæssige indsats var i stort omfang rettet mod produkternes tids- og arbejdsbesparende elementer, når det kom til de elektriske husholdningsprodukter. Slogans som ELRA s: Vask uden tårer 206 og Ej blot til lys 207 dannede grundlag for den mere overordnede fremstilling af produkternes implementering i den daglige husholdning, mens datidens skuespillere og offentlige personligheder ofte indgik i salgsfremstød af produkterne. Mange af de elektriske apparater var primært henvendt til en bestemt del af den danske befolkning og her tænkes der eksempelvis på husmoderen, der stod for den daglige rengøring og tøjvask. Dette betød også, at reklamerne i stort omfang var rettet mod denne del af befolkningen. Derfor blev der indgået samarbejde med husmoderforeninger samt uddannet køkkenkonsulenter, der kunne tale direkte til forbrugersegmentet. 208 Ét af de steder, hvor producenter og distributører søgte at komme i kontakt med deres forbrugersegment, var i ELRA s Elnyt, der fra 1954 udkom som tidsskrift. Tidsskriftet blev hurtig en stor succes, ikke mindst fordi det var gratis. 209 Det kunne med sine godt 15 sider både fortælle om elektricitetens anvendelighed i form af artikler og annoncer. Annoncerne fyldte ca. 5 sider, mens de resterende sider var artikler omkring elektriske komfurer, 204 Gullev s. 227 205 Ikke alene i Danmark var der fokus på fremtidssikring. Flere steder i Europa blev der i slutningen af 1960 erne fremført kampagner for fremtidssikringen. Gullev s. 226 206 Ny ELRA-film: >>Vask uden tårer<< s. 371 207 Wistoft s. 115 208 Her følger en nærmere forklaring af, Segment, idet termen segment også anvendes i forhold til opdelingen af de danske regioner(afsnittet: Forbrug og produktion). Reklamer målrettet mod et specielt segment tager afstand fra opfattelsen om forbrugerne, som en homogen gruppe. Cohen s. 295. Segmentinddeling, går grundlæggende ud på at anerkende forbrugerne som individer, der kan inddeles i grupper eller segmenter alt efter hvilke forhold, der opstilles som basis for segmentanalysen. Smith s. 5. Dette vil sige, at de enkelte forbrugere eksempelvis inddeles efter alder, køn, økonomisk status osv. Martineau s.121. Herved opnår man en målgruppespecificering, der muliggør at de enkelte reklamer kan afstemmes efter disse forbrugeres behov. Cohen s. 296. Disse behov har dog ikke lige stor betydning i alle situationer. Det væsentligste i denne sammenhæng er kendskab til hvilket behov, der er størst for målgruppen på det tidspunkt, hvor produktet skal introduceres. Wasson s. 43 209 Ca. 400.000 eksemplarer. Elnyt får rosende omtale s. 490 66

køleskabe, vaskemaskiner m.m. Artiklerne var udfærdiget af eksperter på området indenfor elektriske apparater i husholdningen, men der indgik også en række besøgsartikler, hvor almindelige husmødre fortalte om deres erfaringer med elektriske produkter. 210 Herved skabte artiklerne et varieret udtryk eller måske snarere, så søgte artiklerne at fremstille et billede af elektricitetens fortræffeligheder. Dette vidner eksempelvis den indledende artikel i Elnyts første blad om. Under overskriften Hvor husmoders slavelænker er faldet kommenterer to sønderjyske husmødre deres forhold til elektriske apparater med følgende sætning: Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skulle kunne klare køkkenarbejdet uden elektrificeringen. Jeg tør nok sige, at det halve arbejde er sparet, og køkkenet er aldrig snavset mere. 211 Udtalelsen glorificerer selvfølgelig de elektriske apparater og påminder forbrugerne om de tids- og arbejdsbesparende elementer men den indikerer også at produkterne blev søgt gjort uundværlige for husmoderen. Uden elektriske apparater fik hun ikke tid til familien og sine interesser. Uden elektricitet var hun en slave i sit eget køkken. Denne vinkel blev udgangspunktet for 1950 ernes glorificering af elektriske apparater og livsnødvendigheden i at anskaffe sig et væld af husholdningsprodukter, i hvert fald hvis det stod til Elnyt. Det kunne tænkes, at en så bombastisk reklamestrategi ville anfægte troværdigheden af Elnyt, og at potentielle kunder vil afskrive tidsskriftet som værende usagligt. Det er imidlertid ikke korrekt, idet læserne anså Elnyt for at være en vigtig informationskilde i forhold til elektriske apparater og deres anvendelighed. Dette vidner undersøgelser foretaget i 1956 og 1963 om. Ca. 50 % af de adspurgte læsere fandt i 1963, at Elnyts informationer var mere anvendelige, end dem de kunne rekvirere gennem andre blade. Samtidigt læste godt 72 % af husstandene tidsskriftet 212 og set i lyset af, at der var tale om et gratis tidsskrift, må det være ganske pænt. Derudover var redaktionen på Elnyt sammensat af medlemmer fra ELRA, Statens Husholdningsråd og Forbrugerrådet, hvilket må have medvirket til, at forbrugerne kunne se dette tidsskrift som mere end blot reklame. 213 Undersøgelsen fremkom også med et andet og for de annoncerendes vedkommende mere interessant udfald, nemlig at mellem 57 % og 68 % 210 Olesen s. 290 211 Olesen s. 219 Citatet er oprindeligt fra en artikel i Elnyt (1956): Hvor husmoders slavelænker er faldet 212 Iversen s. 323 og Olesen s. 290 213 Olesen s. 290 67

læste annoncerne. 214 Dette må betyde, at bladet som helhed kunne anses for at være et ganske interessant sted at annoncere. 215 Den reklamemæssige indsats søgte, specielt i starten af 1950 erne, også at gøre elektriske produkter som køleskabe, komfurer og vaskemaskiner til mere end blot et luksusprodukt. Proklamationen af at produkterne var uundværlige blev fulgt op af en økonomisk argumentation. Produkterne sparede både tid men også penge. Eksempelvis blev der argumenteret for, at et køleskab kunne spare husmoderen for hyppige indkøbsture, så der kun skulle handles, når der var tilbudsvarer at hente. Dette er blot et eksempel på den sparevinkel, der blev anlagt i forsøget på at få danskerne til at investere i flere elektriske produkter, herunder køleskabe. I mange tilfælde var selve navnet på det elektriske produkt søgt integreret, således at forbrugerne fik en følelse af, at der ikke var tale om et luksusprodukt. 216 Navne som det føromtalte Folkekøleskab (fra ATLAS) eller Folkekomfur, blev hyppigt anvendt til at signalere at der var tale om et billigt og økonomisk produkt. Denne økonomiske vinkel, skyldtes hovedsagelig, at der fra politisk side i 1950 erne blev opfordret til tilbageholdenhed. Tilbageholdenheden lå både i opfordringer til fællesdrift i stedet for private apparater og i en luksusbeskatning af produkterne. Den politiske modvilje blev dog op igennem 1950 erne søgt modargumenteret via eksempelvis artikler i Elnyt. 1950 ernes hjemmegående husmoderideal blev i 1960 erne skiftet ud med en husmoder, der var udearbejdende. Dette gjorde de tids- og arbejdsbesparende apparater mere uundværlige. Med en udearbejdende husmoder var der ikke megen tid til husligt arbejde. 217 Nu kunne man foranlediges til at tro, at kønsrollemønstret blev sprængt, så arbejdsbyrden og de huslige pligter blev delt mere ligeligt. Det var imidlertid ikke tilfældet, idet de faste normer for familien vedblev med, at danne grundlag for langt hovedparten af de danske familier. Derfor ser man ikke umiddelbart en ændring i den reklamemæssige tilgang. Forbrugersegmentet for husholdningsprodukter forblev det samme. 218 Dette ses eksempelvis ved, at det stadigvæk var husmoderen, reklamerne henvendte sig til i Elnyt, dog med den tilføjelse at der i høj grad blev 214 Iversen s. 234 215 Olesen s. 290 216 Olsen s. 291 217 Moes s. 3 218 Det skal påpeges, at Elnyt læses af et bredt udsnit af den danske befolkning. Det må dog formodes, at arbejdsog familietemaet må være rettet mod husmoderen. Hansen >>Elnyt<< s læseranalyse 1968 s. 537 68

taget udgangspunkt i et arbejds- og familietema. 219 Elnyts artikler søgte med andre ord at afklare, forholdet mellem arbejde og huslige pligter ved at argumentere for flere elektriske produkter. Herved kunne husmoderen klare både et arbejde og de huslige opgaver. 6.2. Introduktionen af underholdningsmediet (TV) i danske hjem Nye elektriske apparater til danske hjem betød ikke udelukkende tids- og arbejdsbesparelser men bød også på nye muligheder for underholdning. Ét af disse underholdningsapparater var fjernsynet, som specielt op gennem 1960 erne begyndte at lægge beslag på en stor del af danskernes fritid. I starten var der ikke tale om mange timers dagligt TV, men i de aftentimer hvor, der blev sendt danske TV-udsendelser, fulgte en stor del af danskerne troligt med. Introduktionen af fjernsynet i danske hjem bør således også have en plads i en undersøgelse som denne, ikke alene på baggrund af de mange som fulgte med, men også fordi dette apparat fik en stor betydning for danskerens hverdag. TV-apparatimplementeringsperioden bliver kort i modsætning til eksempelvis frysere og vaskemaskiner. Introduktionsperioden kan generelt afgrænses til at finde sted fra begyndelsen af 1950 erne til midten af 1960 erne. 220 I perioden fra 1952 til 1964 anskaffede ca. 70 % af de danske familier et TV-apparat. Specielt i årene 1959, 1960 og 1961 bliver der solgt mange apparater. Salget androg i denne årrække henholdsvis 150.000, 210.000 og 190.000 stk., 221 hvilket overgik radiobranchens forventninger. Denne massive invasion af apparater må påvirke danskernes hverdag på en række punkter, som kan være interessant at se nærmere på; men da det vil være for omfangsfuldt at undersøge alle aspekter af TV-mediets påvirkning, vil det være nødvendigt med en afgrænsning. Undersøgelser omkring TVapparatimplementeringen kan med fordel koncentreres omkring en meget kort tidsperiode, eller som her et specifikt årstal. Til en specifik undersøgelse af denne karakter er det nødvendigt at tage udgangspunkt i et årstal, hvor udbredelsen af TV-apparaterne er forholdsvist stort. Den store udbredelse sikrer at påvirkningen af apparatets integration i hverdagen er tilstedeværende for store dele af den danske befolkning. Samtidig vil det være 219 Elnyt bevarer sin position hos læserne som en vigtig informationskilde. Dette fastslår læseranalysen fra 1968. Hansen >>Elnyt<< s læseranalyse 1968 s. 536 Bladet henvender i 1960 erne stadigvæk direkte til husmoderen eksempelvis i 1968 med artiklen Elkomfuret laver næsten manden selv. Elkomfuret laver næsten manden selv s. 13 220 Dermed ikke sagt at markedet for salg af TV-apparater ikke er tilstede efter 1965. 221 Ca. 75.000 over det forventede salg Fjernsynssalg i Bølgedal s. 58 69

hensigtsmæssigt at vælge et fokusår, der tidsmæssigt befinder sig indenfor de første år af TVapparatimplementeringen. Da TV-mediets indvirkning på danskernes hverdag i stort omfang baserer sig på respondenters besvarelser af, hvad de foretog sig før og efter, at de fik fjernsyn, bør der tidsmæssigt være så kort en afstand som mulig mellem besvarelsen og introduktionen af TV-mediet. Herved må det formodes at der kan skabes et mere nuanceret billede af påvirkningerne. 1964 er et oplagt fokusår for en sådan undersøgelse. Året ligger indenfor apparatimplementeringsperioden, og der er som anført ovenfor en forholdsvis stor dækningsgrad. 222 Det første af interesse for introduktionen af TV-apparater er hvem, der har adgang til TV et og hvem, der benytter TV-apparatet? Fra undersøgelser foretaget i 1964 fremgår det, at de grupper af befolkningen, hvor TV-apparatet har fundet størst udbredelse, er mandlige faglærte arbejdere. 223 Gruppen figurerer dog ikke med det største forbrug af TV-mediet. På trods af at langt de fleste (78,8 %) med TV også dagligt så på det, er det kvinderne, der tegner sig for den største andel af TV-forbruget. 224 TV-forbruget er endvidere ikke jævnt fordel over alder og uddannelse (som vist på Tabel 1). Tabel 1: Andelen af personer med TV, der ser meget eller lidt TV indenfor køn og aldersgruppe samt uddannelsesniveau. 225 Personer der ser lidt TV 15-19 År 20-29 År 30-39 År 40-49 år 50-59 år 60-69 År 70-79 år Mænd 29,6 % 14,1 % 16,4 % 8,8 % 13,2 % 13,2 % 6,4 % - Kvinder 34,7 % 11,7 % 8,8 % 8,7 % 5,3 % 4,5 % 8,0 % - Over 80 år Personer der ser meget TV Mænd Kvinder 7,5 % 10,0 % 10,7 % 17,7 % 11,8 % 16,9 % 19,6 % 20,8 % 21,8 % 28,4 % 25,4 % 36,6 % 27,1 % 32,0 % 47,3 % 55,5 % Almindelig folkeskole Mellemskolen/ realeksamen Studenter/præliminær eksamen Skolesøgende Personer der ser lidt TV 10,0 % 17,6 % 17,7 % 31,7 % 12,2 % Personer der ser meget TV 22,8 % 14,4 % 5,0 % 8,7 % 20,4 % I alt 222 For året 1964 foreligger der desuden statistisk materiale omkring apparatets indflydelse på danskernes hverdag. De statistiske undersøgelser er publiceret af Socialforskningsinstituttet. 223 Kühl s. 112-113 224 Kühl s. 128 225 Tabel 1 er bearbejdet ud fra tabel 7.18 og 7.19. Kühl s. 139-140. Gruppen: Personer der ser meget TV udgør de respondenter, der dagligt ser over 2 timers TV. Gruppen: Personer der ser lidt TV, udgør de som ser 0 timer om dagen og de der ser 0-1 timer om dagen, samt har opgivet, at de kun sjældent ser dansk fjernsyn. De to grupper dækker således ikke hele respondentgruppen. Udeladelsen af dele af respondentgruppen er fortaget, idet det statistiske materiale ikke opgiver alle grupperne. 70

Af tabel 1 ses det, at alderen spiller en væsentlig rolle for TV-forbruget. Der ses en klar overvægt af ældre, der bruger fjernsynet. Specielt den gruppe, der ser meget fjernsyn. 226 Dette gælder både for mænd og kvinder. Alderssammenhængen er dog ikke signifikant for den gruppe af mænd, der ser lidt fjernsyn. Således ses der ikke en generel nedgang med alderen i andelen af mænd, som ser lidt TV med undtagelse af aldersgruppe 40-49 år. 227 I forhold til skolegang ses der endvidere en klar tendens til, at de højtuddannede ikke ser så meget fjernsyn. Specielt personer med studentereksamen er lavt repræsenteret i gruppen, der ser meget TV. Sammenfattende vil det altså sige, at den typiske TV-seer i 1964 er en ældre kvinde med en kort uddannelse. Ét er hvilken del af den danske befolkning, der ser fjernsyn dagligt, noget andet er, hvordan dette medium påvirkede dagligdagen? Da det at se TV må anses for at være en aktivitet, der udøves i danskernes fritid, er det interessant at se på, hvilke andre fritidsaktiviteter fjernsynet påvirkede. Specielt tidsforbruget må formodes at influere på andre fritidsaktiviteter for, som undersøgelsen fortaget i 1964 også viste, kunne forbruget af TV-mediet ikke dækkes af de ret beskedne arbejdstidsnedsættelser, der var givet i perioden. Det skal dog påpeges, at de arbejdsbesparelser, som fandt sted ved indførelsen af eksempelvis tidsbesparende husholdningsprodukter, kunne havde frigivet tid til at se fjernsyn. Ikke desto mindre spiller den til rådighed værende fritid en væsentlig rolle for hvor meget TV der ses. Der findes en klar sammenhæng mellem den mængde fritid den enkelte har til rådighed og den tid, der bruges foran fjernsynet. Det må erindres, at mange af dem der ser meget TV, også er ældre personer, som ofte ikke er erhvervsaktive. 228 Antagelsen omkring, hvorvidt TV-mediet influerede på andre fritidsinteresser, bliver imidlertid klarlagt i 1964, idet der bliver foretaget en undersøgelse af hvilket områder fjernsynsseerne tidligere havde brugt tid på. 226 En tilføjelse til tabel 1 kan være at ca. 23 % af alle kvinder ser meget fjernsyn mod 18 % af alle mænd. 227 En mindre gruppe af folk, der har et mellemforbrug, er forklaringen på dette. 228 En del af respondenterne i undersøgelsen fra 1964, der opgiver, at de ser meget TV, angiver også at de har fri hele dagen. Kühl s. 141 71

Tabel 2: Fritidsaktiviteter respondenterne tidligere brugte tid på. 229 Fritidsaktiviteter % af de adspurgte Fritidsaktiviteter % af de adspurgte Radio 19,3 Foreningsliv 0,9 Læsning 20,5 Aftenkursus 0,9 Biograf og teater 4,2 Andet 14,6 Familiesamvær 9,1 Ved ikke/intet særligt 4,4 Selskabelighed 2,2 Uoplyst 1,8 Foredrag 0,1 Ser ikke TV 22 Af tabellen fremgår det, at specielt fritidsinteresser, som normalt foregår i hjemmet (læsning og radiolytning), er blevet fravalgt til fordel for TV et, mens det i mindre grad er gået ud over fritidsaktiviteterne, der foregår udenfor hjemmet (foreningsliv m.m.). 230 Dog placerer biografog teaterture sig som et af de områder, der fravælges. 231 En mulighed for at forklare disse forhold ligger i aktiviteternes ensartethed. Både radio og TV kan eksempelvis levere oplysningsprogrammer af samme karakter. Derfor er det forventeligt, at radioen fravælges. Eksempelvis vil et nyt oplysnings- og underholdningsmedium, som fjernsynet, ofte få stor opmærksom alene pga. dets nyhedsværdi. TV-mediet kræver dog, at seeren i hovedreglen ikke foretager sig andet under programafviklingen, mens radiomediet i større grad giver lytteren frihed til at foretage sig andre ting. 232 Derfor må det ikke konkluderes, at skiftet fra radiolytning over til TV har været uden påvirkning af hverdagen. Det meget opmærksomhedskrævende element i mediets form kan være med til at ændre familiernes interaktion. Eksempelvis er 25 % af de adspurgte betænkelige ved TV-mediets indflydelse på familielivet. Grundlaget for betænkelighederne ligger hovedsageligt i fjernsynets invaderede og krævende karakter, der dagligt ligger beslag på seernes tid. Ved de eksterne fritidsaktiviteter er der også en påvirkning at spore ved introduktionen af TVmediet. Eksempelvis nedprioriteres selskabelighed eller familie- og vennebesøg. Nedprioriteringen finder i særdeleshed sted for de personer, der ser meget fjernsyn, om end der på daværende tidspunkt kun blev sendt ganske få timers dagligt TV. 233 Mønstret gentager sig ved andre fritidsaktiviteter såsom biografture, sport, teaterbesøg og besøg på udstillinger. 229 Kühl s. 134. Tabellen er udarbejdet ud fra et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. 4.396 respondenter. 230 Det må selvfølgelig anerkendes, at læsning og radiolytning kan foretages andetsteds end i hjemmet. 231 Samme tendens, til ikke at gå i biografen, ses ved introduktionen af videomaskinen. Se undersøgelsen fra 1987. Fridberg s. 44. Dog blev der solgt 33 mil. biografbilletter i 1964. Fridberg s. 43 232 TV-mediet kan grundet dets visuelle formåen fastholde seerne på en anden måde en radiomediet kan. 233 Kühl s. 136 og s.143 Ca. 2 timer om aftenen samt enkelte programmer i dagtimerne. 72

Her ses det, at et stort dagligt TV-forbrug også berører hyppigheden af denne slags ture. Det interessante ved disse fund er, at et stort TV-forbrug medvirker til færre eksterne fritidsaktiviteter. Dette betyder, at introduktionen af TV-apparaterne medvirker til at fastholde danskerne i deres hjem i modsætning til tidligere tiders eksterne aktiviteter. 234 TV-mediets position som dæmpende faktor for eksterne aktiviteter kan imidlertid kun tillægges de husstande eller personer, der har eget TV-apparat i 1964. For den del af befolkningen, der ikke har eget TV-apparat, gælder det at ca. hver tredje hyppigt ser fjernsyn hos naboer, bekendte, osv. Det betyder, at denne del i modsætning til det ovenfor anførte, bruger det at se TV som en ekstern fritidsaktivitet. 235 Slutteligt vil det være oplagt at undersøge, hvad danskerne ser i fjernsynet. Nyhedsprogrammer har traditionelt mange seere. Cirka halvdelen, der har eget TV, følger med i nyhedsudsendelserne (TV-Aktuelt). 236 Dertil kommer, at mange også følger med i politiske udsendelser og sportsudsendelser. Den store interesse for nyhedsformidlende programmer må kunne berøre det andet store nyhedsformidlende medium, radioen. Fra undersøgelsen omkring hvilke andre fritidsinteresse eller aktiviteter, der fravælges, fremgår det, at radioen fravælges til fordel for fjernsynet. Det giver anledning til spekulationer omkring, hvorvidt fjernsynets programmer af samme type eller genre kan mindske interessen for tilsvarende radioprogrammer. Det kunne formodes, at stærkt TV-orienterede personer i højere grad vil fravælge radioavisen frem for nyhedsformidlende TV-programmer. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet de stærk TV-interesserede lytter mere til radioens nyhedsudsendelser, end de, der kun i mindre grad benytter TV et. Nyhedsudsendelserne i fjernsynet ser således ikke ud til at påvirke radionyhederne trods sammenfaldet i programudbuddet. 237 Forklaringen på den ringe afmatning fra radionyhederne kan forklares med, at de, der ser meget fjernsyn, også har stor interesse for nyhedsformidlende programmer. Det ses eksempelvis ud fra undersøgelsen, at TV-Aktuelt er mest populær blandt den ældre del af befolkningen, som anført tidligere, ser meget fjernsyn. 238 234 Jensen Dansk Mediehistorie bind 2 s. 235 235 Kühl s. 152 236 Kühl s. 144 237 TV-Aktuelt havde indtil midten af 1960 erne en form, der mindende om biografugerevyerne. Sammenfaldet mellem radio- og TV-programmerne kan derfor diskuteres. Der var dog tale om nyhedsformidling gennem TV et. Jensen Dansk Mediehistorie bind 2 s. 283 238 Kühl s. 145 73

Implementeringen af TV- apparaterne i danskernes hverdag kan i grove træk ses i henhold til en mere indadvendt livsstil. Dog er der ikke tale om en voldsom påvirkning af de fritidsaktiviteter, der foregår udenfor hjemmet. Størst indflydelse har TV-mediet på de aktiviteter, der allerede foregik i de private hjem (radiolytning, læsning osv.). TV-apparatets væsentligste påvirkning af hverdagen må således tilskrives det faktum, at danskerne fik en ny kilde til underholdning og information, der generelt set blev modtaget med interesse fra store dele af befolkningen. 74

7. Konklusion Med etableringen af nye store centrale produktionsenheder specielt i slutningen af 1960 erne, blev det jysk-fynske produktionssystem mere rentabelt, og det blev muligt at producere elektricitet effektivt. Samtidig blev også distributionsnettet udvidet, så de store mængder af elektricitet kunne komme ud til de enkelte forbrugere. Kapacitetsudvidelserne var nødvendige, idet eksempelvis private efterspurgte mere elektricitet. Det private elektricitetsforbrug blev realiseret gennem et stigende antal elektriske husholdningsprodukter og underholdningsprodukter, som køleskabe, frysere, vaskemaskiner og fjernsyn. Produkternes indmarch i de danske hjem bevirkede ikke kun en stigning i elforbruget, men også en omlægning af danskernes hverdag. Både madvaner og fritidsvaner blev ændret som en konsekvens af de nye elektriske produkter. 7.1. Elektrificeringen af Danmark Elektrificeringen af Danmark startede i det små og med det formål at skabe lys. Primært i byområderne blev der i perioden omkring år 1900 opført en række små private jævnstrømsværker, der fortrinsvis forsynede private forbrugere med elektricitet. De små privatejede elektricitetsværker blev mange steder komplimenteret af kommunale tiltag. På landet kom introduktionen af elektriciteten til at foregår via Dansk Vind Elektricitet. En af de mest betydningsfulde opgaver for Dansk Vind Elektricitet var uddannelsen af personel til installation af el-anlæg. Arbejdet kolliderede med Byværkernes interesser. Byværkerne så fordele i, at uddannelsen af fagfolk foregik i byerne, idet man herved kunne skole eleverne til den nye tids centraliseringsideer. Byværkernes hensigt blev i første omgang ikke realiseret, idet el-situationen på landet forsatte med at bygge på små enheder. Elektricitetsværkerne og produktionsforholdene blev først for alvor ændret til en central og rationel drift efter Anden Verdenskrig. De første år efter Anden Verdenskrig var dog forbundet med knaphed og et forholdsvist lille elektricitetsforbrug, men der blev kalkuleret med en forbrugsstigning, der krævede omlægninger og udvidelser af produktionen for 400 mil. kr. Penge som vanskeligt kunne skaffes via det danske lånemarked. En løsning på finansieringsproblemerne kom igennem den amerikanske Marshall-hjælp fra 1952. Ministeriet for offentlige arbejder tildelte 68,7 mil. kr. i lån til elektricitetsværkerne til en favorabel rente. Derudover maksimerede elselskaberne deres henlæggelser og overskud, hvorved de fik 75

økonomiske resurser til at løfte flere anlægsopgaver. Omlægningerne og udvidelserne blev fulgt op med samarbejde og centraliseringstiltag, der for det jysk-fynske område betød at selskaber som MIDTKRAFT OG VESTKRAFT opstod. En overordnet sammenslutning kom i form af ELSAM, der banede vejen for en sammenslutning, der talte alle regionerne i det jysk-fynske område. Det private elektricitetsforbrug var ikke særlig stort i tiden umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Vore nabolande havde alle et større forbrug pr. indbygger, dette skyldtes flere faktorer. Eksempelvis havde de andre nordiske lande vandenergi, som kunne komplimenterer elektricitetsværkerne. Det sparsomme forbrug blev dog vendt til en vækstsituation, ikke mindst pga. de mange nye elektriske apparater. Både i husholdningen men også i fritiden invaderede de nye elektriske apparater hverdagen. Den store interesse for elektriske apparater kunne aflæses hos elværkerne. Specielt brugen af fjernsynet i aftentimerne kunne aflæses, hvor populære programmer interesserede mange. Disse meget specifikke forbrugsmønstre medvirkede til en øget belastningsdiversitet hvilket krævede en større overkapacitet på elektricitetsværkerne. 7.2. Net-udbygning Forbruget i det jysk-fynske forsatte i en årrække med at være mindre end forbruget i det østdanske. Dette på trods af at forbrugergrundlaget vest for Storebælt var størst. Forbrugsstigningerne i det vestdanske indebar dog en udligning mellem de to områder, således at det vestdanske forbrug opnåede samme niveau som det østdanske i midten af 1960 erne. Forbruget var ikke ligeligt fordelt over alle 6 regioner, der udgjorde det jyskfynske område. To regioner divergerede signifikant fra de resterende hvad angik salg pr. forbruger og samlet salg. Region Midtjylland stod for det største samlede salg af elektricitet til forbrugerne mens region Sønderjylland stod for det største salg pr. forbruger. Det store salg af elektricitet pr. forbruger, som Sønderjylland havde, kom dog ikke til udtryk i et stort samlet salg til forbrugerne. Dette skyldtes eksempelvis de få særlige forbrugere, som fandtes i regionen. Generelt var der dog en stor stigning i salget til forbrugerne i alle regionerne. Efterspørgslen og forbrugsstigningerne blev mødt af nye produktionsenheder, specielt i slutningen af 1960 erne. Effektiviteten af disse enheder blev ved en tryk- og 76

kapacitetsforøgelse højnet. Tryk- og kapacitetsforøgelserne fandt sted ved at indføre tvangsgennemløbskedler som eksempelvis bensonkedlen. Bensonkedlen kunne, med dens tromleløse konstruktion, imødekomme en række tekniske problemer, som opstod ved det høje tryk og temperatur. Ved selve fyringen af disse store kedler opstod der også en række problemer. Ved de høje temperaturer var det kulstøvsfyringen, som var at foretrække, idet dette system i modsætning til andre daværende systemer ikke var så sårbart overfor varmepåvirkninger. De tekniske løsningers faktiske implementering varierede dog fra region til region. Eksempelvis så var det først 1980 erne at region Midtjylland fik den første bensonkedel i en blokstruktur. Kapaciteten blev alligevel udvidet betydeligt i perioden, idet tromlekedlerne kunne finde anvendelse selv i store blokanlæg. De store blokanlæg var i modsætning til de tidligere sektionselektricitetsværker, selvstændige produktionsenheder, der bød på bedre driftsikkerhed, mindre bemanding og dermed mindre kwh pris. Udvidelserne på de centrale elektricitetsværker blev fulgt op af betydelige udvidelser af distributionsnettet. Udvidelserne var ikke alene bundet til nye store forsyningslinjer, men også ved en større overførselsspænding. Opførelsen af de store anlæg indebar en række tekniske overvejelser omkring hvordan, nettet skulle udformes. Ved overførelsen af elektricitet på det primære net må det konkluderes, at der har været to primære overførselsmedier. Elektriciteten er enten blev transporteret via kabler eller ved hjælp af luftledninger, men som denne undersøgelse har vist, var der en række specifikke fordele og ulemper ved disse to overførelsesmedier. Ved brug af kabler var det isolationsmaterialet, som udgjorde en begrænsning, mens luftledningerne kun i korte perioder kunne drives ved deres reservekapacitet. Opførelsen af luftledningerne indebar også at en række eksterne krav skulle overvejes. Disse krav var eksempelvis af æstetisk karakter, idet ledningerne kunne have en negativ indvirkning på landskabet. Forsyningsnettets overordnede struktur skulle også overvejes, idet der skulle vælges mellem en jævn- eller vekselstrømsoverføring. Udenlandske undersøgelser påviste, at overførsel af højspændt jævnstrøm via luftledninger ikke var at foretrække på afstande indtil 500km (ved søkabler var afstanden noget kortere). Realiseringen af luftledningerne var ikke kun forbundet med tekniske overvejelser, også samfundet spillede ind i udbygningen af nettet. I forhold til lovgivningen har undersøgelsen søgt at inddrage stærkstrømsreglementet, som grundlaget for interaktionen mellem samfund og teknik. Det må konkluderes at stærkstrømsreglementet af 1963 har søgt, at introducere lempelige regler for opførsel af luftledninger med høj spænding. Dette skete uden at slække på sikkerheden, da flere af retningslinjerne fra stærkstrømsreglementet af 1946 blev fundet uholdbare ved de 77

store systemer. Eksempelvis kunne det anses for at være umuligt, at maksimalvindpåvirkningen ville finde sted over hele spændvidden på de store luftledningssystemer. Billigelsen via lovgivningen var dog ikke ensbetydende med, at der således ikke var en samfundsmæssig modstand mod de store overførselsenheder. Dette kom eksempelvis til udtryk på Læsø, hvor fredningsmyndighederne blev inddraget i sagen om nye elektricitetsmaster. Interaktionen mellem teknik og samfund blev endvidere undersøgt for det sekundære elektricitetsnet og lavspændingsdelen af dette net. I tiden fra 1945 til 1975 eksisterede der ikke udelukkende et vekselstrømssystem. Nogle steder skulle der omlægges fra jævn- til vekselstrøm, hvilket både betød nye tekniske løsninger, men også en økonomisk udgift for forbrugerne. Den økonomiske meromkostning var medvirkende til, at der opstod en række uenigheder mellem forbrugerne og elektricitetsselskaberne. I en interessant retssag mellem Skælskør elektricitetsværk og en række virksomheder, blev fordelingsspørgsmålet prøvet. Udfaldet af denne sag blev, at elektricitetsværket blev frifundet og at der kom en række retningslinjer for fordelingen af de økonomiske byrder, som omlægningen fra jævn- til vekselstrøm indebar. 7.3. Apparatimplementeringen I Perioden efter Anden Verdenskrig kom der en række nye elektriske apparater ind i de danske hjem. Denne undersøgelse har konkret fokuseret på to typer af apparater. For det første de tids- og arbejdsbesparende produkter (køle/frys og vaskemaskiner) og for det andet underholdningsmediet fjernsynet. De tids- og arbejdsbesparede apparater fandt vej ind i de danske hjem gennem målrettede reklamekampagner, i eksempelvis Elnyt og via gode låne- og afdragsmuligheder. De gode afdragsmuligheder blev realiseret via elektricitetsselskaberne, som eksempelvis NESA. Inddragelsen af elektricitetsselskaberne i salget af elektriske apparater blev dog i starten (1953) mødt med skepsis, idet ikke alle elektricitetsværkerne kunne efterkomme det merforbrug et øget salg af elektriske apparater medførte. De gode afdrags- og lånemuligheder var dog ikke nok til, at få den almindelige befolkning til at investere i produkterne, som vaskemaskiner og køleskabe. Derfor opstod der en række tiltag som vaskekredse eller fællesfrysehuse, der byggede på en kollektiv struktur, således flere fik mulighed for at stifte bekendtskab med de elektriske apparaters tids- og arbejdsbesparende 78

elementer. De kollektive tiltag fik endvidere støtte fra politisk side ved opfordring til fællesdrift. Eksponeringen af apparaterne blev foretaget gennem eksempelvis Elnyt, der med dens store troværdighed blandt læserne var et oplagt valg. Reklamerne og artiklerne i Elnyt var specielt målrettet mod et bestemt segment af befolkningen, når det kom til husholdningsprodukterne. Husmoderen var i centrum, både i 1950 erne og i 1960 erne, dog med skiftende reklamestrategi, idet husmoderen kom ud på arbejdsmarkedet i 1960 erne. Den udearbejdende husmoder betød, at de tids- og arbejdsbesparende apparater i husholdningen blev endnu mere uundværlige, og reklamerne rettede sig ind efter dette ved, at tilbyde en løsning på de huslige pligter, så der blev tid til fritidslivet og arbejdet. De tids- og arbejdsbesparende elementer blev komplimenteret af underholdningsmediet, fjernsynet, der hurtigere end noget andet elektrisk apparat fandt vej til de danske stuer. Dette påvirkede danskernes fritidsvaner og familiemønstre, idet TV et var et meget opmærksomhedskrævende element. Undersøgelsen af danskernes fritidsvaner foretaget i 1964, fremkom med en række interessante udfald. På baggrund heraf må det konkluderes, at de som så mest TV i 1964, var ældre kvinder med en kort uddannelse på trods af, at det var de mandlige faglærte arbejdere der havde investeret i TV-apparatet. Et andet væsentligt aspekt ved undersøgelsen var hvilke fritidsvaner, TV et influerede på. Her må det konkluderes, at specielt radiomediet blev fravalgt frem for fjernsynet. Fravalget skete dog ikke udelukkende på baggrund af TV- og radiomediets sammenfaldende udbud af eksempelvis nyhedsprogrammer, idet undersøgelsen fremkom med, at respondenterne der så meget fjernsyn også lyttede meget til nyhedsformidlende radioprogrammer. Afslutningsvis skal det konkluderes, at anvendelsesgraden af fjernsynet i høj grad bunder i den mængde fritid den enkelte havde til rådighed. Undersøgelsen fra 1964 viste, at de personer der havde meget fritid også benyttede fjernsynet mere i hverdagen. Generelt må det dog konkluderes, at TV-mediet havde stor interesse for rigtigt mange danskere i 1964. 79

8. The electrification of Denmark from 1945-1975 Production, Distribution and Consumer Applications of electricity (Abstract) The electrification of Denmark started out quite modest, and with the primary target of creating light. In the time around the change to the twentieth century, in and around danish town and cities, small, privately held electric power stations were built, which supplied electricity for lightening fixtures, primarily to private households. Added to that was a line of publicly run power plants, which made way for a centralization in the larger cities. The production of electricity was predominantly decentralized, which was mainly due to the amount of small power stations that was built in rural areas. This decentralized production of electricity was in earnest changed to a more centralized and rational service in the years following World War II. Consumption of electricity, both among private households as well as in the industrial sector, skyrocketed during the fifties and sixties, which, in return, demanded more from both the power plants and the power line networks. But with the cheaper and more stable production came also a flood of new consumer appliances, which changed everyday life, especially in the private households a lot of the household work was suddenly done by machines. Those three main areas mentioned above: the rise in consumer appliances, the centralization of production, and the expansion of the distribution network, creates an image of a growing electricity industry, albeit also providing a list of questions, which needs answering. With focus on the technical part, the following will be explored: What challenges did the danish power plants face after 1945, particularly with relation to the technical solutions (appropriate expansion of the network and the power plants)? What initiatives were commenced to accommodate the high demand in electricity, and how were they implemented? With focus on the societal implementation, the following will be explored: Which electrical appliances were included in everyday life of the danish citizens? How did these products influence the daily routines? What influence did commercials have on the implementation of the products? To answer the above listed questions, the thesis will be divided into three main subjects: 80

8.1. The electrification of Denmark This subject provides information to establish the foundation and development of the electric sector. Focus will be on the years between 1945-1975. This includes an introduction to the economic bottleneck in the years up to 1953, and the following economic growth. After this follows a short introduction to the implementation of the appliances focus will be on the years between 1950-1975. 8.2. Network expansions In its entirety, this subject will cover the technical challenges that arose after 1945. Also included will be considerations towards profitability, together with some consumer related statistics. The analysis will primarily be targeted towards the west-danish electricity network and the expansions that were made on the central power plants. Moreover, the power line network itself will also be involved. 8.3. The implementation of the appliances The study of electrical appliances in everyday life of the danish citizens will be based on three epochal product lines during this period: refrigeration, washing machines and television sets. Refrigeration and washing machines will be examined on a wide basis (sales, marketing and introduction), whereas the television set (TV) role will be examined on the basis of a study of danish leisure habits, made by Socialforskningsinstituttet in 1964. 8.4. Conclusion The analysis in this thesis finds, that the danish power plants expanded their capacity via large facilities, together with a streamlining of the production conditions, especially towards the end of the 1960's. This is done to lower the price on kwh, but also to meet the rise in demand. The demand comes for instance from private consumers, who buy new electrical appliances. Those appliances provide time- and work-saving features, as well as new possibilities in the line of entertainment and information. 81

9. Litteraturliste Der opgives ikke de fulde bibliografiske data i noterne, men kun efternavnet på forfatteren og sidetal. De steder hvor der er navnesammenfald, anvendes efternavn og titel. Statistisk materiale og materiale hvor der ikke er opført en forfatter, henvises ved titel. Der foreligger i dette speciale en del figurer og tabeller. Der vil til hver enkelt af disse figurer eller grafer være opført henvisninger til kildematerialet. Dog vil data-beregninger af pladshensyn ikke være anført. 9.1. Litteratur Askgaard, Helle Den sønderjyske industris udvikling fra 1920 til 1970 København 1970 Buhl, Hans og Nielsen, Henry Made in Denmark? - Nye studier i dansk teknologihistorie Århus 1994 Cohen, Lizabeth A Consumers` republic- The politics of Mass Consumption in Postwar America New York 2003 Christensen, Willy og John Lundgren Farvel sporvogn Sporvejshistorisk(sted ej opgivet) selskab 1972 Christoffersen, Henrik Danmarks økonomiske historie efter 1960 Gylling 1999 Duhn, Leo og Hansen S., Børge og Salwin, Sven Københavns elværker 1892-1992 1992 Federspiel, Søren Dynamikken bag energien Gylling 2002 Fenger, Jes i Skotte, Astrid Med Lyset NESA i 100 år København 2002 Fridberg, Torben Danskerne og kulturen København 1989 Gejl, Ib Århus. Byens historie 1870-1945, Århus 1998 82

Gere, James M. Mechanics of Materials Fifth Edition (CA) USA 2001 Hughes, Thomas P. Networks of Power: Electrification in western society, 1880-1930 Baltimore 1983 Hyldtoft, Ole og Johansen, Hans Chr. Teknologiske forandringer i dansk industri 1896-1972 bind 7 Viborg 2005 Jensen, Klaus Bruhn Dansk Mediehistorie bind 2 1880-1960 Aalborg 1997 Kristensen, Winnie Elproduktion fra dampmaskine til atomkraft. Odense 1981 Kühl, P-H og Koch-Nielsen, Inger og Westergaard, Kaj Fritidsvaner i Danmark Med særlig hensyn til radio og fjernsyn København 1966 Lindstrøm, Martin i Skotte, Astrid Med Lyset NESA i 100 år København 2002 Mortensen, Knud Dampkedler Køge 1985 Mortensen, Knud Fyring Køge 1985 Nilsson, Carl-Axel og Larsen, Hans Kryger Larsen Forbrug og produktion af industrivarer Dansk industri efter 1870 Bind 2 Viborg 1989 Olesen, Bodil og Thorndahl Da danske hjem blev elektriske 1900-2000 Viborg 2004 Ostenfeld, E.V. og Olsen, F. A. Kedler Kedeltyper Holstebro 1973 83

Petersen, Carsten Dahl Forsyningsnet og transformerstationer København 2005 Rasmussen, Jørgen Energi til magten Ålborg 1983 Rode, Jørgen m.fl. Københavns elektricitetsværker. 1892-1942 København 1942 Thomsen, Hanne og Thorndahl, Jytte El og gas til danske kommuner Hobro 2007 Wistoft, Birgitte Thorndahl, Jytte Petersen, Flemming Elektricitetens aarhundrede: dansk elforsynings historie. 1891-1940 Bind 1 Viborg 1991 Wistoft, Birgitte Thorndahl, Jytte Petersen, Flemming Elektricitetens aarhundrede: dansk elforsynings historie. 1940-1991 Bind 2 Viborg 1991 9.2. Statistiske udgivelser Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1953/1954 København 1956 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1954/1955 København 1957 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1955/1956 København 1957 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1956/1957 København 1958 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1957/1958 København 1959 84

Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1958/1959 København 1960 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1959/1960 København 1961 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1960/1961 København 1962 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1961/1962 København 1963 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1962/1963 København 1964 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1963/1964 København 1965 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1964/1965 København 1966 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1965/1966 København 1967 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1966/1967 København 1968 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1967/1968 København 1969 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1968/1969 København 1970 Elektricitetsrådet og Danske elværkers forening Dansk Elværksstatistik 1969/1970 København 1971 85

Elektricitetsrådet og Danske Elværkers Forening Dansk Elværksstatistik 1970/1971 København 1973 Elektricitetsrådet og Danske Elværkers Forening Dansk Elværksstatistik 1974/1975 København 1976 9.3. Tidsskrifter Andersen, V. Faaborg Principielle Ændringer i det nye Stærkstrømsreglement Elektroteknikeren årgang 43, nr. 11, 6. oktober 1947 Bruun, I. B. Små elektricitetsværker Elektroteknikeren årgang 1, nr. 22, 25. november 1905 Bruun, Jonas Højesteretsdom om udgiftsfordeling ved omlægning fra jævn- til vekselstrøm Elektroteknikeren årgang 48, nr. 3, 6. februar 1952 Corsten, C. E. Kedel, Brændsel og asketransport Elektroteknikeren årgang 64, nr. 19, 7. oktober 1968 Enegren, Erland og Hansen, B. Sandorff Hvilke krav bør der stilles til en elforsyning, og hvad kan der gøres for at opfylde dem? Elektroteknikeren årgang 50, nr. 14, 22. juni 1954 Engholm, O Små elektricitetsværker Elektroteknikeren årgang 1, nr. 22, 25. november 1905 Gullev, J. Bolig og eludstyr i Europa- et overblik Elektroteknikeren årgang 65, nr. 10, 22. maj 1969 Hansen, H. C. Finansieringsproblemer i forbindelse med offentlige værker Elektroteknikeren årgang 45, nr. 15, 6. august 1949 Hansen, Osmund Elektriciteten i husholdningen Elektroteknikeren årgang 49, nr. 14, 22. juli 1953 86

Hansen, P. Poulsen Elforsyningen i 1962 Elektroteknikeren årgang 59, nr. 1, 7. januar 1963 Hansen, P. Poulsen Elforsyningen i 1970 Elektroteknikeren årgang 67, nr. 1, 7. januar 1971 Hansen, Sv. Poulsen >>Elnyt<< s læseranalyse 1968 Elektroteknikeren årgang 64, nr. 22, 22. november 1968 Henriksen, J. Elektriciteten i amerikanske hjem Elektroteknikeren årgang 50, nr. 17, 7. september 1954 Hjorth, Stenild Aktuelle problemer for Danmarks el-forsyning Elektroteknikeren årgang 45, nr. 4, 22. februar 1949 Iversen, K. Thaarup Befolkningens indstilling til elnyt Elektroteknikeren årgang 59, nr. 15, 7. August 1963 Jacobsen, Kjeld Moderne kabler til meget høje spændinger Elektroteknikeren årgang 48, nr. 18, 20. september 1952 Jensen, Sv. Vore jævnstrømsværker Elektroteknikeren årgang 50, nr. 8, 22. april 1954 Krabbe, Ulrik Ensrettere ved overgangen til vekselstrøm Elektroteknikeren årgang 48, nr. 3, 6. februar 1952 Larsen, E Erup Fremtidssikre - eller lade stå til? Elnyt nr. 1, 1965 Lehmberg, H. Maskinelle anlæg Elektroteknikeren årgang 67, nr. 16, 23. august 1971 Lervad, A. Er udviklingen ved at løbe fra stærkstrømsreglementets bestemmelser? Elektroteknikeren årgang 49, nr. 14, 22. juli 1953 87

Lomholt, Axel Regnkanoner og højspændingsledninger Elektroteknikeren årgang 46, nr. 17, 8. september 1950 Mandrup, Ditte Om letsindighed og rullepølse Elnyt nr. 3, 1963 Martineau, Pierre Social Classes and Spending Behaviour Journal of Marketing, Vol. 23, No. 2. Oct. 1958 Moes, Bodil En times husarbejde pr. dag tid til job, hygge, hobby Elnyt nr. 1, 1963 Mondrup, Vilhelm Jævnstrømsværkerne(formandens beretning) Elektroteknikeren årgang 53, nr. 15, 7. august 1957 Møllerhøj, Johs. Ændringer af fladkablets membrankonstruktion Elektroteknikeren årgang 59, nr. 24, 23. december 1963 Paulsen, Chr. Elmasthysteriet Elektroteknikeren årgang 61, nr. 13, 7. juli 1965 Petersen, Jan Ny dansk teknologihistorie: en kort oversigt og diskussion Historisk tidsskrift bind 16, række 5, 1996 Rager, E. Fred hviler over land og by betragtninger over 60 års elektrificering Elektroteknikeren årgang 50, nr. 8, 22. april 1954 Smith, Wendell R. Product Differentiation and Market Segmentation as Alternative Marketing Strategies Journal of Marketing, Vol. 21, No. 1. Jul. 1956 Sørensen, Willy Konti Skan Elektroteknikeren årgang 61, nr. 17, 7. september 1965 Wasson, Chester R. How Predictable are Fashion and Other Product Life Cycles? Journal of Marketing Vol. 32, No. 3. Jul. 1968 88

Werner, I. Vilh. Nogle Oplysninger om Retningslinjer for Fyns fremtidige Elektrificering Elektroteknikeren årgang 43, nr. 11, 6. oktober 1947 Elektrificeringen af hjemmene Elektroteknikeren årgang 64, nr. 10, 22. maj 1968 Elinstallationer i boligbyggeri(boganmeldelse) Elektroteknikeren årgang 53, nr. 24, 22. december 1957 Elkomfuret laver næsten manden selv Elnyt nr. 2 1968 EL-nyt får rosende omtale Elektroteknikeren årgang 53, nr. 24, 22. december 1957 ELRA ved sommerens dyrskuer Elektroteknikeren årgang 53, nr. 16, 22. august 1957 Fjernsynsslaget i bølgedal Elektroteknikeren årgang 58, nr. 3, 7. februar 1962 Foreningen ELRA 10 år Elektroteknikeren årgang 57, nr. 5, 7 marts 1961 Ingeniører ved I/S Vestkraft Blok 2 I/S Vestkrafts kraftcentral i Esbjerg Elektroteknikeren årgang 66, nr. 23, 7. december 1970 Konti-Skan Elektroteknikeren årgang 58, nr. 22, 22. november 1962 Nogle forhold ved stor-eloverføring Elektroteknikeren årgang 61, nr. 17, 7. september 1965 Ny ELRA-film: >>Vask uden tårer<< Elektroteknikeren årgang 52, nr. 18, 22. september 1956 Retssag om Læsømasterne Elektroteknikeren årgang 61, nr. 6, 22. marts 1965 Stærkstrømsreglement af 1. oktober 1946 Elektroteknikeren årgang 42, nr. 24, 22. december 1946 Stærkstrømsreglementet af 1962 Elektroteknikeren årgang 59, nr. 1, 7. januar 1963 89

9.4. Arkiv/privat arkiv og tekniske rapporter DEF s Bestyrelse - teknisk rapport TR. 115 Sag 339 Luftledninger kontra jordkabler ved primære højspændingsanlæg(50 kv og derover). En teknisk-økonomisk analyse 1971 Elektricitetskommissionen Teknisk underudvalg af 1941 Betænkning af marts 1946 København 1946 Midtkraft Studstrupværket Århus (privatarkiv) Tillæg til Aarhus byraads forhandlinger bind C. 1914-15 side 16-17 Driftsoversigt 1901-1914 9.5. Internet: Oplysninger om danske kraftværkers nuværende forhold er hentet fra www.dongenergy.com Specifikke undersider vedrørende kapaciteten på Studstrupværket: www.dongenergy.com/da/forretningsaktiviteter/generation/elproduktion/centrale+kraftvaerk er/studstrupvaerket.htm Omregningstabel Lemvigh-Müller http://www.lemu.dk Specifikke undersider vedrørende omregningstabeller http://www.lemu.dk/st%c3%a5l/teknisk-information/tekniskinformation/omregningstabel.aspx 90

10. Bilag Bilag 1 Elforbrug pr. indbygger i kwh. År 1950 1970 1990 Danmark 484 2648 5598 Sverige 2444 7128 13.959 Norge 5382 13.179 21.205 Tyskland 894 3399 6222 Holland 682 2682 4967 Italien 532 1925 3723 USA 2630 6576 10.555 Tabel udarbejdet fra Wistoft Elektricitetens Aarhundrede bind 2 s. 111 91

Bilag 2 Samlet salg til forbrugerne i perioden 1954 til 1974 GWh 2000 1900 1800 1700 1600 1500 1400 1300 1200 1100 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1954 1958 1962 1966 1970 1974 År Nordjylland Midtjylland Sydøstjylland Vestjylland Sønderjylland Den fynske øgruppe Udarbejdet på baggrund af Dansk Elværksstatistik årgangene 1954, 1958. 1962, 1966, 1970 og 1974 92

Bilag 3 Almindelig forbruger / Salg pr. forbruger 7000 6000 kwh 5000 4000 3000 2000 Nordjylland Midtjylland Sydøstjylland Vestjylland Sønderjylland Den fynske øgruppe 1000 0 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 1970 År Udarbejdet på baggrund af Dansk Elværksstatistik årgangene 1953 til 1970 93

Kaare Brønlund Madsen, 20031199 Elektrificeringen af Danmark 1945-1975 Bilag 4 Bensonkedel og kedelhus. Ostenfeld bilag 46 94