Vækstoplæg 2014 Sammen om vækst FTF Dokumentation nr. 1-2014 Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte
Sammen om vækst Side 2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef Foto: Jesper Ludvigsen, Mette Løvgren, FTF Layout: Zoulmade AS Maj 2014 ISBN-nummer: 978-87-7356-154-6 Bestilling: Telefon 33 36 88 00 eller ftf@ftf.dk Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- FTF Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf: 33 36 88 00 Fax: 33 36 88 80 E-mail: ftf@ftf.dk www.ftf.dk
Indholdsfortegnelse Forord 5 Vækstudfordring 7 Derfor er vejen ud af krisen så langsommelig 8 FTF ønsker bæredygtig vækst 10 Styrk dansk konkurrenceevne 12 Vækstfundament 15 Søjle 1: Dynamisk samspil mellem offentlig og privat 18 Søjle 2: Offentlig velfærd en forudsætning for vækst 16 Søjle 3: God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser 20 Søjle 4: Medarbejderne en vigtig styrkeposition 22 Søjle 5: Et velfungerende arbejdsmarked en stærk flexicuritymodel 24 Søjle 6: Globaliseringens muligheder 24 Vækstforslag 27 FTF s forslag til ny vækst og beskæftigelse 28 Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovation 30 Skab sammenhæng i vækst-, uddannelses- og beskæftigelsessystemerne så de bidrager til job og vækst 38 Sæt fart på brugen af smart informations- og kommunikationsteknologi 42 Investér i offentlig velfærd og ban vej for vækst i den private sektor 48 Styrk mulighederne for vækstpartnerskaber mellem offentlig og privat 52 Grøn vækst er fremtidens vækst 58 Ban vej for flere iværksættere med vækstpotentiale 62 Servicesektoren har et overset potentiale for vækst 68 Bedre sundhed skaber vækst 72 Litteratur 78
Sammen om vækst Side 4
Sådan skaber vi holdbar vækst og beskæftigelse i Danmark Det danske samfund har et problem. Under den økonomiske krise mistede vi omkring 175.000 job i den private sektor, og der er forsvundet ca. 20.000 fuldtidsjob i den offentlige sektor. Mange mennesker og familier er blevet ramt af arbejdsløshed i en periode, og vi har stadig ikke fået genskabt det tabte. Det er et problem - et fælles problem. Ikke kun for de direkte berørte, men også for samfundet i almindelighed. Det er nemlig vækst og beskæftigelse, der finansierer hele den velfærdsmodel, vi er stolte af og glade for. Et af de mest påtrængende politiske problemer er derfor, hvordan vi får skabt flere job igen primært i den private sektor - til gavn for hele samfundet. Det kommer FTF i dette vækstoplæg med sine konkrete forslag til. Andre aktører har anbefalet en Merkel-model i Danmark, hvor vi sparer os ud af problemerne ved at lave nulvækst i den offentlige sektor. Det mener FTF ikke er løsningen. FTF anerkender behovet for at skabe private job og anerkender, at det i en periode er nødvendigt at køre med en moderat vækst i det offentlige forbrug. Men kagen har ikke en bestemt størrelse, og målet for FTF er at få kagen - Danmarks økonomi - til at vokse til gavn for borgerne og samfundet i bredeste betydning. FTF arbejder ud fra det grundsyn, at den offentlige og private sektor ikke er hinandens modsætninger, men tværtimod skal hjælpes ad med at skabe flere private job. Potentialet er stort. Der er allerede mere end 250 projekter i gang i Danmark, hvor det offentlige og private arbejder sammen om at udvikle nye produkter og metoder, der kan sælges og skabe vækst og nye arbejdspladser. Og der er mange andre måder, de to sektorer kan spille sammen på. FTF håber, at regeringen vil lade sig inspirere af FTF s forslag i den politiske proces med at lave en ny vækstaftale i Folketinget. Måske kan nogle af forslagene også realiseres senere i forbindelse med finanslovsforhandlingerne. Bente Sorgenfrey Formand Kent Petersen Næstformand
Sammen om vækst Side 6
Vækst Udfordringen
Sammen om vækst Side 8 Derfor er vejen ud af krisen så langsommelig Den økonomiske krise, der begyndte i 2008, har været dyb og lang. Omkring 175.000 arbejdspladser gik tabt i den private sektor i krisens første år, og i den offentlige sektor er budgetterne blevet reduceret og ca. 20.000 fuldtidsjob forsvundet i de seneste tre år. Velstanden er stadig under niveauet før krisen Udvikling i BNP, 2005-2013 (indeks 2005=100) 106 Vækst og velstand 104 102 100 98 96 94 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Økonomisk vækst er ikke et mål i sig selv. Men væksten er et middel til, at vi kan bevare og udvikle velstand og velfærd i Danmark. Danmarks velstandsniveau målt som Bruttonationalproduktet (BNP) har i mange år været i den internationale top. Men væksten i BNP har været lav, siden krisen begyndte, og derfor har Danmarks velstand mistet terræn til andre lande gennem de senere år. Kilde: Statistikbanken (NATHQ02) Hvorfor er der ikke kommet mere gang i vækst og beskæftigelse i Danmark? Nu ser nedturen ud til at være stoppet for denne gang. Væksten er langsomt ved at vende tilbage, men der er stadig et stykke vej op til Danmarks velstand før krisen. Og der er forsat stor usikkerhed om udviklingen, for selvom væksten samlet steg 0,4 pct. i 2013, så faldt væksten 0,6 pct. i fjerde kvartal. Det korte svar er, at langsommeligheden skyldes en kombination af ydre og indre forhold. De ydre forhold er de internationale konjunkturer. Danmark er en lille og åben økonomi, så vi er dybt afhængige af, hvordan økonomien udvikler sig i verden omkring os. Globalt har det mange steder knebet med vækst.
Mange initiativer til ny vækst men stadig begrænset effekt Vækstplan DK: Regeringen vedtog sammen med den borgerlige fløj Vækstplan DK i april 2013. Vækstplanen indeholder initiativer for ca. 75 mia. kr. frem mod 2020. Et centralt element i planen er en nedsættelse af selskabsskatten for samlet over fire mia. kr., når den er fuldt indfaset i 2020. For den finansielle sektor udlignes lempelsen af selskabsskatten dog af en stigning i lønsumsafgiften. I vækstplanen nedsættes også en række energiafgifter for virksomhederne, og der gives bedre adgang til finansiering af likviditet for virksomheder. De offentlige investeringer øges desuden mod en lavere vækst i det offentlige forbrug. Målsætningen med planen er at skabe 150.000 flere private arbejdspladser i 2020. Ny vækstplan: I 2014 vil regeringen igen forhandle en vækstplan på baggrund af Produktivitetskommissionens anbefalinger. Produktivitetskommission har siden 2012 udgivet en række rapporter med forslag, som den mener kan styrke Danmarks produktivitet inden for bl.a. uddannelse, infrastruktur, offentligt-privat samarbejde, internationalisering og regulering. Tidligere planer: Den tidligere borgerlige regering søsatte også en række vækstplaner, efter krisen satte ind i 2008. Bl.a. vedtog man i 2011 en større reformpakke med tilbagetrækningsreformen og en vækstplan med BoligJob-ordningen, der giver fradrag for rengøring og boligforbedringer. Trods de mange vækstinitiativer var der i slutningen af 2013 stadig ca. 150.000 færre lønmodtagere i beskæftigelse end i 2008. Kilder: www.fm.dk, www.produktivitetskommissionen.dk, www.dst.dk
Sammen om vækst Side 10 De indre forhold er de bremser, som dæmper væksten her i Danmark. Det har ikke skortet på vækstplaner fra snart sagt alle sider af det politiske landskab, som har haft til formål at løsne de fastklemte bremser. Både den tidligere og den nuværende regering har lanceret talrige vækstplaner, senest Vækstplan DK fra 2013, der sætter skatter og afgifter ned for 75 mia. kr. frem mod 2020. Produktivitetskommissionen, der blev nedsat af regeringen i 2012, har fremlagt en lang række meget forskellige forslag, som den mener kan forbedre den sløje danske produktivitetsudvikling og åbne op for vækst. Desuden har mange organisationer spillet ud, bl.a. FTF der lancerede vækstoplægget Vækst 2 i 2011. Trods alle de forskellige vækstinitiativer er der ikke for alvor kommet gang i væksten igen. Hvad værre er: Den beskedne vækst, som vi hidtil har oplevet, har ikke givet flere jobs. Der er med andre ord alvorlig risiko for, at vi kommer til at opleve jobløs vækst. Derfor skal både vækst og jobskabelse have den allerhøjeste politiske prioritet fremover. FTF ønsker bæredygtig vækst Formålet med dette vækstoplæg fra FTF er at stille forslag til, hvordan vi i Danmark opnår økonomisk vækst og flere private arbejdspladser. Det er forudsætningen for, at vi i Danmark kan bevare og udvikle den velstand og velfærd, som vi møjsommeligt har opbygget over årtier. Vækstprognoser for Danmark Prognose for årlig BNP-vækst i pct. 2014 2015 Regeringen (dec.13) 1,6 1,9 DØR (okt.13) 1,5 2,0 OECD (jan.14) 1,6 1,9 AE-rådet (marts 14) 1,4 2,1 Nationalbanken (marts 14) 1,4 1,7 EU (feb.14) 1,7 1,8 Kilde: Regeringen, 2013, DØR, 2013b, OECD, 2014, AE-rådet, 2014a, Nationalbanken, 2013, EU-kommissionen, 2014. For FTF er det vigtigt, at væksten bliver ansvarlig, holdbar og bæredygtig. Opsvinget skal ikke komme for hurtigt, som det gjorde op gennem nullerne, hvor boligboblen voksede hastigt, og hvor det nogle steder i erhvervslivet gik lidt for stærkt med fokus på hurtige og kortsigtede gevinster. Det betød, at det fik store sociale og samfundsmæssige konsekvenser, da krisen indtraf med et brag i 2008. For FTF betyder en ansvarlig, holdbar og bæredygtig vækst, at udviklingen ikke tilsidesætter hensyn til miljø og klima. Det betyder også en vækst, der er socialt ansvarlig, dvs. væksten skal skabe nye arbejdspladser og komme alle grupper i samfundet til gode og bevare Danmark som ét af verdens mest lige samfund. Endelig ønsker FTF en vækst, som ikke kun begunstiger hovedstaden, men kommer hele landet til gavn.
Idéen om bæredygtig vækst breder sig I hele verden breder sig en stigende erkendelse af, at vækst skal være holdbar, ansvarlig og bæredygtig. Her er nogle eksempler: De innovative er bæredygtige: Det amerikanske iværksættermagasin Fast Company har foretaget en international analyse af verdens mest innovative virksomheder. Den viser, at de mest nytænkende og succesfulde virksomheder tager bæredygtighed seriøst. De indtænker fx energieffektivitet og genbrug i kerneforretningen og tjener penge på det (Mandag Morgen, 2014). Tendens til genbrug: En global bevægelse kaldet Cirkulær økonomi tænker nyt om forbrug og produktion, så intet går til spilde. Dvs. at genbrug og affaldshåndtering tænkes ind allerede i designfasen, og dermed skaber nye vækstmuligheder (www.rethinkbusiness.dk). Social robusthed er penge værd: På Harvard Business School står den anerkendte professor Michael Porter bag en ny måde at måle konkurrenceevne på. Social Progress Index måler landenes sociale robusthed, altså de vilkår, der afgør borgernes grundlæggende menneskelige behov, grundlæggende livskvalitet og individuelle muligheder. Forskerne har vist, at der er en klar sammenhæng mellem den sociale robusthed, udviklingen i BNP og resultaterne i World Economic Forums traditionelle målinger af konkurrenceevnen. Listen toppes af New Zeeland. Danmark er nr. 9, mens Norge og Sverige er hhv. nr. 5 og 6. USA er nr. 16. (Porter et al., 2014). Ulighed skader vækst: Blandt økonomer er der en stigende erkendelse af, at ulighed skader vækstmulighederne. Den tidligere Nobelprisvinder Joseph Stiglitz blev med sin bog The Price of Inequality fra 2012, en af de mest prominente fortalere for dette. Han har bl.a. peget på, hvordan stor ulighed, som man fx ser det i USA, er en barriere for vækst. I et opsigtsvækkende nyt studie fra Den Internationale Valutafond, IMF, der ellers traditionelt har været betragtet som en neoliberal hard-liner i den globale, økonomiske debat, finder forskere frem til, at reduktion af uligheden har en klar sammenhæng med positiv og holdbar vækst. IMF finder også frem til, at social omfordeling ikke har negative effekter for væksten (Ugebrevet A4, 2014, Ostry et al., 2014).
Sammen om vækst Side 12 Hvad er en god konkurrenceevne? Løn: Den helt simple opgørelse af konkurrenceevnen er lønkonkurrenceevnen. Her har Danmark traditionelt været et af de lande i Europa med de højeste lønudgifter, selvom der i de seneste overenskomster har været meget beskedne lønstigninger. Spørgsmålet er, hvor væsentlig lønkonkurrenceevnen er. Direkte adspurgt i en stor undersøgelse fra Aalborg Universitet svarede de færreste arbejdsgivere, at de ønsker lavere lønninger. Fleksibilitet til at hyre og fyre medarbejderne var et langt større ønske (CARMA, 2013). Ser man på virksomhedernes samlede omkostninger til at have en medarbejder ansat, og ikke kun selve lønnen, er billedet også anderledes, da virksomheder i andre lande fx også skal betale sociale bidrag, som i Danmark betales over skatten. 12 forskellige parametre: En noget bredere definition finder man bl.a. hos den uafhængige organisation, World Economic Forum, der måler landenes konkurrenceevne ud fra i alt 12 søjler, fx infrastruktur, sundhed, uddannelse, finansmarkederne, teknologi og innovation. I den seneste opgørelse toppes listen af Schweiz, Singapore og Finland. Tilbage i 2008 var Danmark nr. tre på den årlige liste, men er siden røget tilbage og er nu nede som nr. 15 (World Economic Forum, 2013). Nedgangen er sket på stort set alle de søjler, der tilsammen udgør målingen af konkurrenceevne. Nemt at drive virksomhed: Andre opgørelser giver Danmark en bedre position. I Verdensbankens Ease of Doing Business er Danmark nr. fem i verden og nr. ét i Europa. Denne opgørelse siger noget om, hvor nemt eller svært - det er at drive virksomhed. Det måles på 10 forskellige forhold, som alle er væsentlige for virksomheder, såsom opstart, ansættelse af første medarbejder, samhandel med udlandet, betaling af skat og håndtering af insolvens mv. (Verdensbanken, 2013). Aftalemodellen giver stabilitet: En anden parameter i konkurrenceevnen er den danske aftalemodel, hvor parterne på arbejdsmarkedet tager medansvar for samfundet og økonomien. Det giver stabilitet og forudsigelighed for virksomhederne og et velfungerende arbejdsmarked med både vækst, udvikling og gode arbejdspladser. Betalingsbalance: Man kan også se betalingsbalancen som et udtryk for, hvor konkurrencedygtig Danmark er. Her har Danmark de sidste fire år haft store overskud på mere end 100 mia. kr. I 2013 satte overskuddet ny rekord med 134 mia. kr. Det dækker over et overskud på handlen med varer og tjenester med udlandet, men også over stigende indtægter fra danske formuer i udlandet. Tallene får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at pege på, at rekordoverskuddet hænger meget dårligt sammen med en påstået dårlig, dansk konkurrenceevne. Rådet mener, at det er en svag hjemlig efterspørgsel og ikke manglende eksport, der er skyld i den sløje vækst i Danmark (AE-rådet, 2014b). Vismændene konkluderede ligeledes i 2013, at Danmark har en neutral til god konkurrenceevne (DØR, 2013a). Modne velfærdssamfund: Endelig har det ansete engelske tidskrift The Economist i en særudgave fremhævet den nordiske supermodel, idet det nordiske lande har formået at udvikle en moderne velfærdskapitalisme med samfund, der trods velfærd og høje offentlige udgifter og skattetryk også leverer stabil vækst, lav statsgæld, konkurrenceevne, innovation, lav korruption, lighed osv. (Economist, 2013).
Styrk dansk konkurrenceevne Mange af de vækstpakker, som i Danmark er blevet præsenteret i kølvandet på krisen, har taget udgangspunkt i, at den danske konkurrenceevne er dårlig. Argumentationen har lydt, at danske virksomheder har for høje omkostninger til lønninger, skatter og afgifter og derfor taber terræn i den internationale konkurrence. Løn og omkostninger er selvfølgelig en del af konkurrenceevnen, men det er en vigtig pointe for forståelsen af mulighederne for vækst, at konkurrenceevnen defineres meget bredere end det. Tager man afsæt i en bredere forståelse af konkurrenceevne som præsenteret i nærværende faktaboks, tegner der sig et mere nuanceret billede af Danmarks situation og dermed for behovene for vækstinitiativer. Der er styrker og svagheder i dansk konkurrenceevne, og målet med vækstpolitikken må være at understøtte styrkepositionerne i konkurrenceevnen og mindske svaghederne. Det peger hen mod to ting: En ensidig satsning på at nedbringe erhvervslivets omkostninger skaffer ikke vækst i sig selv. Det nytter ikke blot at satse på at forbedre konkurrenceevnen gennem reduktion af virksomhedernes omkostninger. Konkurrenceevne handler om langt flere ting end det. En vækstpolitik må være offensiv, alsidig, innovativ og ambitiøs for at virke og skabe jobs. I Sammen om Vækst fremlægger FTF s forslag til en offensiv, alsidig, innovativ og ambitiøs vækstpolitik, der har til hensigt at styrke dansk konkurrenceevne i bred forstand. Derfor er oplægget også et opgør med det smalle fokus på konkurrenceevne.
Sammen om vækst Side 14
Vækst Fundamentet
Sammen om vækst Side 16 Fundamentet for vækst FTF bygger sin vækstpolitik på, at Danmark som udgangspunkt har et stærkt fundament bestående af seks vækstsøjler. De er dybt forankrede i den danske samfundsmodel og har gennemgribende betydning for Danmarks vækstmuligheder. Det er dem, vi skal bygge samfundets videre vækst og velstand på. De seks vækstsøjler: 1 Dynamisk samspil mellem offentlig og privat 4 Medarbejderne en forudsætning for vækst 2 Offentlig velfærd en forudsætning for vækst 5 Et velfungerende arbejdsmarked en stærk flexicuritymodel 3 God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser 6 Globaliseringens muligheder Vækstsøjle 1: Dynamisk samspil mellem offentlig og privat Det offentlige og den private sektor er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger, når det gælder om at skabe vækst og velstand. De to sektorer indgår i et dynamisk samspil, som handler om mere end finansiering af velfærden og gode vækstbetingelser i form af uddannelse, sundhed, dagtilbud osv. Den offentlige sektor leverer nemlig ikke bare vækstbetingelser gennem velfærdsydelserne, men er også en vigtig vækstmotor som efterspørger og indkøber af private virksomheders varer og tjenesteydelser. Samtidig er den private sektor ikke bare en passiv forsørger af velfærdsamfundet, men deltager også i udviklingen af velfærden med idéer, viden og kompetencer mellem de to sektorer. Dermed er medarbejdere i den offentlige sektor med til at udvikle produkter og ydelser i den private sektor. Det er der mange succesrige eksempler på, og dette dynamiske samspil mellem offentlig og privat er et værdiskabende særkende ved den danske samfundsmodel, som er værd at bevare og videreudvikle.
Yoke skaber vækst i samarbejde med kommuner Virksomheden Yoke arbejder med interaktivt design og digitale velfærdsløsninger. De har arbejdet tæt sammen med bl.a. fysio- og ergoterapeuter i kommuner om at udvikle træningsredskabet ICURA. Det består af bevægelsessensorer, der kan omsætte fysisk aktivitet til data. Det har bl.a. resulteret i udvikling af en intelligent arbejdstrøje, som med indsyede sensorer kan identificere usunde arbejdsstillinger, så de kan ændres. Det har både øget omsætningen og skabt flere arbejdspladser på virksomheden. Teknologien er nu videreudviklet til et mobilt og interaktivt træningsredskab, der muliggør fjernmonitoreret træning. Redskabet kan registrere og måle kvantitet og kvalitet i hjemmetræningen, og en mobilapplikation visualiserer øvelser og vejleder patienten. Kilder:www.icura.dk, www.ftf.dk/opi, Brogaard og Petersen, 2014
Sammen om vækst Side 18 Konstruktiv regulering fremmer grøn omstilling Yderligere et aspekt af samspillet mellem offentlig og privat er den måde, som erhvervslivet reguleres på. I et konstruktivt samspil betyder reguleringen, at det er nemt at drive forretning, og at reguleringen fremmer en adfærd, som er samfundsnyttig uden at være for bøvlet for virksomhederne. Reguleringen kan fremme omstilling til grøn energi, miljørigtige løsninger og bane vej for innovation. Fx kan Danmarks førerposition på det globale marked for klima- og energivenlige løsninger i høj grad tilskrives årtiers intelligent regulering fra det offentliges side. Men samtidig skaber velfærden og den offentlige sektor de nødvendige rammer for virksomhederne. For eksempel: Dagtilbud, så børn kan trives og udvikle sig, mens mor og far går på arbejde. Skoler og uddannelser, der sikrer en kompetent arbejdsstyrke. Et sundhedsvæsen, som leverer god og effektiv behandling, genoptræner og fremmer befolkningens sundhed. Et velfungerende arbejdsmarked med en aktiv beskæftigelsesindsats med uddannelse og social sikkerhed. Et moderne og effektivt skattesystem, der skaber incitamenter til, at lønmodtagere og virksomheder vælger en adfærd, der fremmer vækst. Samtidig finansierer skatteindtægter fra borgere og virksomheder investeringer i både vækstinitiativer og velfærden. Danmark har den næstmest effektive offentlige sektor i OECD Den offentlige sektors effektivitet, 2012 (rangliste mellem 0-100) FIN DNK SWE NOR CHE NLD NZL CAN LUX AUS BEL DEU AUT IRL GBR USA ISL JPN FRA CHL ISR KOR ESP PRT SVN EST CZE SVK POL ITA GRC 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kilde: Verdensbanken, 2014 Vækstsøjle 2: Offentlig velfærd en forudsætning for vækst At private virksomheder skaber vækst og arbejdspladser er forudsætningen for, at man kan finansiere offentlig velfærd. Virksomhederne bidrager med skat og lønninger, som er fundamentet for, at vores velfærdssamfund kan hænge sammen. Derfor er det også af stor betydning for hele samfundet, at virksomhederne er innovative og succesfulde på det danske og globale marked. Offentlig velfærd af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for vækst og velstand. At der er tilstrækkelige midler til velfærden er én måde at skabe de rette vækstbetingelser på. Men udvikling, effektivisering og innovation i den offentlige sektor er også vigtige vækstparametre. Ikke bare medarbejdere, ledere og borgere får bedre betingelser, når den offentlige sektor fornyes. Det gør væksten også. Et trygt og velfungerende samfund med velfærdstilbud af høj kvalitet gør det desuden attraktivt for udenlandske virksomhder og medarbejdere at etablere sig i Danmark. Syv principper for samarbejde om modernisering 1. Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater 2. Dialog, åbenhed og klare mål skal være udgangspunkt for opgaveløsningen 3. Ledelse og styring skal tage afsæt i tillid og ansvar 4. Udvikling og fagligt handlerum skal bygge på velbegrundet dokumentation 5. Opgaveløsningen skal baseres på viden om, hvad der virker 6. Ledelse og engagement skal fremme innovation 7. Offentlig service skal inddrage borgernes ressourcer. Kilde: Principper for samarbejde mellem parter på det offentlige arbejdsmarked om modernisering, www.modernisering.nu, www.ftf.dk/tillidsreform
Tillid og faglighed skaber vækst Et vigtigt element i udviklingen af den offentlige sektor er den mini-trepartsaftale, som parterne på det offentlige arbejdsmarked indgik med regeringen i 2013. Aftalen indebærer bl.a. syv principper for samarbejde, der er startskuddet til tillidsreformen i den offentlige sektor. Kodeordene er at skabe en ny og bedre styring med mere tillid og plads til medarbejdernes faglighed og mindre bureaukrati og kontrol. Den offentlige sektor betaler velfærden i Danmark Den offentlige sektor er stor i Danmark. De offentlige udgifter udgør en relativ stor andel af BNP faktisk den største i verden, iflg. OECD. Det er for mange at betragte som en barriere for vækst. Men det er en forsimplet betragtning. De offentlige udgifter bidrager netop til vækst og produktivitet gennem uddannelse, sundhed osv. Det gør de endda i større udstrækning, end Finansministeriets traditionelle modeller giver udtryk for, hvilket AE-rådet har dokumenteret i en gennemgang af de offentlige udgiftsområder (AE-rådet, 2013). Desuden er det et bevidst politisk valg, at samfundets udgifter til velfærd afholdes af det offentlige i Danmark. Nok er de skatter og afgifter, som vi betaler til velfærden, store. Men i andre lande betaler man bare velfærden på andre måder (se grafik: Hvem betaler velfærden?). Hvem betaler velfærden? Offentlige og private nettoudgifter til velfærd i udvalgte lande, 2009 Pct. af BNP 35 30 25 20 15 10 5 0 Danmark Finland Frankrig Tyskland Note: OECD s opgørelse beregner de udgifter, som hhv. den offentlige sektor og den private sektor afholder til velfærd ( social expenditure ). Figuren viser nettoudgifter, dvs. de offentlige udgifter til fx overførselsindkomster er fratrukket de skatter og afgifter, som modtagerne af overførsler betaler. Ser man istedet på bruttoudgifterne har Danmark de højeste offentlige udgifter i OECD. Men nettoudgifterne, som figuren viser, giver iflg. OECD et mere retvisende billede af, hvor dyr velfærdsstaten egentligt er i international sammenhæng. Kilde: OECD, 2014, Adema et al., 2011. Norge Offentlige udgifter Private udgifter Nederlandene Sverige UK USA Dynamiske effekter af offentlig velfærd Regnemodeller med mangler: I Finansministeriets regnemodeller indregner man normalt, hvordan fx skattelettelser påvirker arbejdsudbud og velstand de såkaldte dynamiske effekter. Men omvendt indregner man ikke dynamiske effekter af offentlige investeringer og offentligt forbrug, selvom bl.a. dagtilbud, skoler og sundhedssystemet helt åbenlyst også har en effekt på arbejdsudbud og velstand på både kort og længere sigt. Effekt af pædagogik: Det er dokumenteret, at dagtilbud har positive effekter for børns senere vej gennem uddannelsessystemet (Nielsen, 2012). En undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, at børn, der har gået i vuggestue, klarer sig signifikant bedre end andre børn. De får højere karakterer i skolen, og flere påbegynder en ungdomsuddannelse. Effekterne er særligt markante for udsatte børn og for drenge (Simonsen og Datta Gupta, 2013). Dertil kommer, at dagtilbud frigiver forældre til arbejdsmarkedet (AE-rådet, 2013). Effekt af uddannelse: På grundskoleområdet er der klare væksteffekter af indsatsen. Der er fx lavet analyser af, hvordan en reduktion af klassestørrelsen forøger elevernes karakterer (AE-rådet, 2013). Effekt af sundhed: De offentlige udgifter til sundhed har ligeledes dynamiske effekter. Sundhedssystemet i regioner og kommuner er med til at forebygge sygefravær og sikre hurtigere tilbagevenden til jobbet efter sygdom (AE-rådet, 2013). Desuden er der en lang tradition for offentligt-privat samarbejde på sundhedsområdet om udvikling af nye løsninger, der også kan kommercialiseres og eksporteres (se mere i kapitlet Bedre sundhed skaber vækst ).
Sammen om vækst Side 20 Vækstsøjle 3: God infrastruktur for bl.a. transport, kommunikation og finanser Transportinfrastrukturen gør, at folk kan komme til og fra arbejde relativt nemt, og at virksomheder kan får transporteret varer og komme ud til kunderne. Den binder også Danmark sammen med omverdenen. En god infrastruktur er et meget vigtigt fundament for produktivitet og vækst i samfundet. Infrastruktur skal i den forbindelse forstås bredt som en samlet betegnelse for de netværk, der binder vores samfund sammen. Sådan definerer Produktivitetskommissionen (2014a) infrastruktur, og FTF er enig i dette brede syn på infrastruktur. Her i Sammen om vækst fremhæver FTF navnlig betydningen af transportinfrastrukturen samt den digitale og finansielle infrastruktur. Transportinfrastruktur En væsentlig del af infrastrukturen består af veje, jernbaner, broer, lufthavne, havne osv. Det er transportinfrastrukturen. Bedre transportinfrastruktur giver større produktivitet Generelt er der både direkte og indirekte effekter af bedre infrastruktur i form af veje, broer osv. De direkte effekter kan være, at virksomhedernes transporttider reduceres. De indirekte effekter kan være, at bedre infrastruktur mindsker afstand og rejsetider mellem virksomheder og derfor giver adgang til specialiseret arbejdskraft og videndeling. Bedre infrastruktur kan også øge konkurrencen og arbejdsudbuddet. Digital infrastruktur En anden del af infrastrukturen, der også har stor betydning, er den digitale infrastruktur, som muliggør kommunikation via fastnet- og mobiltelefoni, kabel-tv og bredbånd. Hurtig og stabil internetadgang bliver stadig mere efterspurgt af virksomheder og borgere og er blevet en vital samfundsfunktion. Digitaliseringen i både den private og offentlige sektor udvikler sig med stor hastighed, og den indeholder mange spændende muligheder for vækst og udvikling. Men digitaliseringen medfører også udfordringer i form af arbejdspladser, der bliver nedlagt som følge heraf, og medarbejdere der har konstant behov for at få opkvalificeret deres digitale kompetencer. Finansiel infrastruktur En tredje form for infrastruktur, der er vigtig for at samfundet kan fungere, er den finansielle infrastruktur med pengeinstitutter, fysiske og elektroniske betalingsmidler osv. Den finansielle infrastruktur servicerer borgere og virksomheder, sikrer betalingsstrømmene i samfundet og et flow mellem de, der har henholdsvis for meget og for lidt likviditet. Bankerne udfører en lang række centrale samfundsfunktioner: De formidler ind- og udlån for virksomheder og husholdninger, de letter betalinger for varer, services mv., de rådgiver og servicerer kunder i finansielle spørgsmål, og så er de et instrument for Nationalbankens pengepolitik. Den finansielle infrastruktur er således også et helt centralt fundament for, at virksomhederne både iværksætterne og eksisterende virksomheder - kan investere i ny vækst og arbejdspladser. Forskning har blandt andet vist, at lande med højt udviklede finansielle sektorer har højere vækstrater (Finansrådet, 2014a) Der er foretaget en del analyser gennem tiden af effekterne af ny infrastruktur. Et af de mest citerede studier viser, at ved en stigning i mængden af infrastruktur på én procent øges produktionen i den private sektor med ca. 0,4 procent. Andre studier viser en lidt lavere effekt, men den positive sammenhæng er veldokumenteret. Finanskrisen i årene efter 2008 understregede, hvor vigtig en stærk og sund finansiel infrastruktur er for hele samfundets udvikling. Under finanskrisen strammede likviditeten pludselig til, fordi der var krise i den finansielle sektor. I tidligere bankkriser har Verdensbanken skønnet, at fx den finske bankkrise i 1991-1993 kostede ca. 45 pct. af landets BNP (Finansrådet, 2014a). Kilde: Produktivitetskommissionen, 2014a.
Digitale motorveje giver vækst Godt internet giver vækst: Analyser har vist, at digital infrastruktur og vækst er tæt forbundne. Når internethastighederne fordobles i et land, stiger BNP med 0,3 procent. (Erhvervsstyrelsen, 2012). Digitalt andelseventyr: I Syd- og Sønderjylland har man forsøgt at vende begrebet udkantsdanmark på hovedet ved at satse ambitiøst på højhastighedsinternet (fibernet). Det er det lokale elselskab SE, der har startet et digitalt andelseventyr, så landsdelen i dag er den region i Europa med bedst dækning af hurtige internetforbindelser. I 2016 vil man have lagt fiberkabler i jorden til samtlige husstande i regionen. Det giver helt nye vækstmuligheder for virksomhederne, og for borgerne bliver det mere attraktivt at bosætte sig, bl.a. fordi distancearbejde er blevet en reel mulighed. I mange af landområderne i landsdelen har man tidligere haft sløve og ustabile netforbindelser, fordi det typisk ikke er rentabelt for de kommercielle teleselskaber at udbrede hurtigt internet disse steder. SE er et andelsselskab ejet af mere end 266.000 andelshavere. Kilde: Mandag Morgen, 2013, www.se.dk
Sammen om vækst Side 22 Vækstsøjle 4: Medarbejderne en vigtig styrkeposition Medarbejderne i offentlige og private virksomheder i Danmark er velkvalificerede, innovative og samarbejdsvante. Medarbejderne er ét af de vigtigste fundamenter for vækst i Danmark, og samlet udgør de en lidt overset styrkeposition måske fordi vi tager gode kvalifikationer for givet? Men dygtige medarbejdere skal ikke tages for givet. I mange andre lande misunder man Danmark, at arbejdsstyrken er så kreativ og selvstændig, som det er tilfældet. Mens danske politikere valfarter til Østen for at se, hvordan skoler og virksomheder i vækstøkonomier når deres høje mål, er der samtidig mange udenlandske delegationer, der kommer til Danmark for at få inspiration til, hvordan fx dagtilbud og skoler opbygger sociale og kreative kompetencer hos børn og unge (VIA, 2012). Medarbejderne er drivkraft for innovation Andel ledere som angiver hvad der typisk igangsætter innovation i virksomheden/institutionen Samarbejde om nye løsninger En af grundene til, at medarbejdernes kompetencer kan komme i spil i Danmark er, at der har været en årelang tradition for høj tillid og lav magtdistance på danske arbejdspladser. Vi har en udbygget samarbejdskultur på de fleste arbejdspladser og tradition for at give medarbejderne medbestemmelse og indflydelse, blandt andet gennem TR-systemet. Samtidig indgår samarbejdet mellem faglige repræsentanter og ledelsen som et aktivt redskab i aftalesystemet til at imødegå den økonomiske krise. Fx fremgik det af overenskomstfornyelsen på industriens område i 2010 at Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksomhederne er en væsentlig forudsætning for virksomhedernes produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og udviklingsmuligheder. Parterne aftalte bl.a., at der skulle vælges tillidsrepræsentanter på de arbejdspladser, der ikke allerede har sådanne, for at synliggøre de fordele, der er ved at vedvarende lokalt samarbejde mellem virksomhedsledelsen og en valgt tillidsrepræsentant. God samarbejdskultur er med til at styrke virksomhederne og deres vækstmuligheder. For medarbejdere, der har gode rammer og forudsætninger for at være innovative og have medindflydelse, bidrager til at skabe nye løsninger og produkter. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% Ildsjæle/engagerede medarbejdere Nedskæringer/ færre ressourcer Gode eksempler andre steder Note: Kun de fem mest hyppige innovationskilder, som lederne angav, er medtaget i figuren. 2.207 offentlige og private ledere fra FTF-områderne deltog i undersøgelsen i 2013. Kilde: FTF, 2013a. Brugere/kunderne Effektivisering Trivsel og god ledelse skaber rammer for vækst og produktivitet Trivsel og god ledelse: I en stor gennemgang af 32 forskningsrapporter fra ind- og udland slås det overordnet fast, at faktorer som trivsel, arbejdsmiljø, social kapital og ledelse har en positiv sammenhæng med virksomhedernes resultater i form af produktivitet, bundlinje og kundetilfredshed (Kristensen, 2010). Fx viser flere af undersøgelserne, at virksomheder med høj social kapital som betegner en høj grad af tillid, samarbejde og retfærdighed - også har betydeligt bedre økonomiske resultater end andre virksomheder. Det peger hen mod, at god ledelse, der er med til skabe rammerne for trivsel og høj social kapital, også er en vigtig forudsætning for vækst og produktivitet på virksomhederne. Social kapital giver kvalitet: En undersøgelse blandt FTF s medlemmer i 2013 viste desuden en klar sammenhæng mellem social kapital på arbejdspladsen og evnen til at øge produktivitet og kvalitet i opgaveløsningen (FTF, 2013b).
Behov for at udvikle ledelse og trivsel For at fastholde og udnytte den styrkeposition, som innovative og løsningsorienterede medarbejdere er, er der behov for gode uddannelsesmuligheder, løbende opkvalificering og udvikling af rammerne for medbestemmelse. Der er også behov for, at trivsel og god ledelse anerkendes som en vigtig forudsætning for innovation, kreativitet og vækst på virksomhederne. Medarbejdernes trivsel er ikke bare en blød værdi, som udgør en omkostning for omsætning og vækst. Tværtimod har det netop store konsekvenser på længere sigt for virksomheder, hvis medarbejderne ikke trives. Det samme gælder ledelse. God ledelse er en forudsætning for trivsel, og kompetent ledelse er en disciplin, der har stor betydning for alle de medarbejdere, der skal bidrage til væksten. Det er meget vigtigt, at ledere tager ansvar for arbejdsmiljøet, for et sikkert og sundt arbejde er en forudsætning for væksten. Medarbejdernes idéer giver innovation Gode idéer fra medarbejdere: Medarbejdere på virksomheder får hver dag gode idéer, der kan forbedre og udvikle produkter og processer. Professor Helge Hvid (2013) har i en gennemgang af forskningen peget på, at den arbejdspladsbaserede innovation eller medarbejderdrevne innovation, om man vil er en væsentlig kilde til produktivitetsudviklingen. Det skyldes, at innovation knyttet til drift og dagligdagens erfaringer er yderst vigtig, når man effektiviserer, introducerer ny teknologi, udvikler menneskelige ressourcer og skaber nye og mere værdifulde produkter. Medarbejderdreven innovation: Andre undersøgelser har vist, at medarbejderdreven innovation både gavner bundlinje og medarbejdernes arbejdsglæde, så der er store uudnyttede potentialer i medarbejderdreven innovation (Damvad, 2012a). Erfaringer fra Aalborg: Et godt eksempel på systematisk arbejde med medarbejdernes idéer er Idéklinikken på Aalborg Universitetshospital. Formålet med Idéklinikken er, at ansatte på sygehusene i Region Nordjylland, patienter, pårørende og andre interesserede har et sted, de kan henvende sig for at få præcis den hjælp, de har brug for, til at komme videre med deres idé. Idéklinikken hjælper bl.a. med at undersøge, om medarbejdernes idéer kan patenteres eller beskyttes, og med at vurdere markedspotentialet for idéen. Hvis idéen ender med at komme på markedet, får opfinderen også en andel af salget. En af de konkrete idéer, som allerede er udviklet gennem Idéklinikken og på vej på markedet, er en iltsut til for tidligt fødte børn, som dermed kan slippe for irriterende iltslanger. Iltsutten opstod som en idé fra en narkosesygeplejerske. (www.ideklinikken.dk).
Sammen om vækst Side 24 Vækstsøjle 5: Et velfungerende arbejdsmarked en stærk flexicuritymodel alvor skibbrud med kommunernes fulde overtagelse af beskæftigelsesindsatsen i 2009 og redefineringen af indsatsen. Bl.a. fjernede man virksomhederne fra ansvar for og indflydelse på beskæftigelsesindsatsen. Den danske arbejdsmarkedsmodel har altid været et stærkt fundament for vækst. Arbejdsmarkedet i Danmark er baseret på, at arbejdsgiverne kan hyre og fyre uden for store begrænsninger, fordi dagpengesystemet og den aktive beskæftigelsespolitik forsikrer medarbejderne. Denne såkaldte flexicuritymodel betyder, at arbejdsgivernes risikovillighed er forholdsvis stor, fordi den ansattes arbejdskraft kan afskediges, hvis der ikke er omsætning eller bevillinger til at aflønne med. Resultatet er, at personaleomsætningen er relativt høj på det danske arbejdsmarked. Ud af en arbejdsstyrke på ca. 2,7 mio. personer blev der i de seneste kriseår ansat ca. 600.000 personer om året. I årene før krisen begyndte i 2008 blev der ansat ca. 700.000 om året. Evnen til og muligheden for at skrue op og ned for den økonomiske aktivitet er afgørende for at opnå økonomisk stabilitet og for at kunne styre økonomien både i erhvervslivet og den offentlige sektor. Flexicuritymodellen er udfordret Imidlertid er flexicuritymodellen udfordret, fordi en række af modellens forudsætninger er blevet udhulet i de seneste år. Det har rejst et behov for eftersyn af modellen, så vi indretter et mere effektivt arbejdsmarked og opnår vækst. Lønmodtagernes forudsætning for at acceptere flexicuritymodellen og dens konstante trussel om at kunne miste sit arbejde er, at de er garanteret en rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed. Denne forudsætning er betydeligt udhulet i og med genoptjening til dagpenge fra a-kassen er fordoblet fra 26 til 52 uger samtidig med at dagpengeperioden blev halveret fra fire til to år. Det har betydet, at 34.000 ledige mistede dagpengeretten i 2013. I årevis er dagpengenes værdi desuden blevet systematisk udhulet, fordi der er taget 0,3 procentpoint af reguleringen af dagpengene og lagt i satspuljen, som finansierer projekter for bl.a. socialt udsatte. Efter skatteaftalen i 2012 er det desuden fastslået, at dagpengene ikke reguleres efter lønudvikling, men efter prisudvikling. En anden forudsætning for lønmodtagernes accept af de usikre vilkår på arbejdsmarkedet er, at de som ledige tilbydes en effektiv og aktiv beskæftigelsesindsats, der gentilfører tabte kompetencer og giver fornyede muligheder på arbejdsmarkedet. Denne forudsætning led for Sådan fornyes flexicuritymodellen til gavn for vækst og jobmarked Dagpenges værdi skal opretholdes i takt med lønudviklingen Genoptjening af dagpengeret skal sikres gennem 26 ugers arbejde Supplerende dagpenge skal kunne modtages uden begrænsning på de 30 uger som i dag Alle ledige skal sikres ret til opkvalificering og omskoling fra ledighedens start Beskæftigelsessystemet skal tilrettelægge indsatsen ud fra arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft og kompetencer Vækstsøjle 6: Globaliseringens muligheder Globaliseringen har i det seneste årtier været årsag til store forandringer i dansk økonomi og på det danske arbejdsmarked. På den globale scene har den teknologiske udvikling samt udviklingen i de nye vækstøkonomier, herunder især BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina), givet nye potentielle vækstmarkeder for dansk økonomi. En stor tysk undersøgelse har vist, at Danmark er ét af de lande, som har haft den største gevinst ved globaliseringen (Bertelsmann, 2014). På den anden side skærpes konkurrencen mellem landene, og den internationale arbejdsdeling forandres. I EU styrkede den økonomiske krise, som ramte Europa og ikke mindst Sydeuropa hårdt med meget høj ledighed, kravene til økonomisk integration og harmonisering. EU-regulering på godt og ondt EU s rolle og betydning er blevet ændret i forbindelse med krisen. Fx trådte Finanspagten i kraft i januar 2013 med krav om budgetdisciplin i landenes offentlige finanser og om økonomisk koordinering. Sådanne krav sætter tydelige rammer og grænser - for, hvilke vækststrategier landene kan vælge.
Sigtet med den europæiske håndtering af krisen efter 2010 har primært været at få styr på de offentlige finanser for at genoprette de finansielle markeders tiltro til europæisk økonomi. Det har skærpet kravene til den offentlige sektors ressourceforbrug og indirekte rejst krav om højere produktivitet i den offentlige sektor. EU har altså introduceret en stram økonomistyring, mens den umiddelbare jobskabelse er kommet i anden række. Sigtet har været at genoprette tilliden til euroen. Man har ikke for alvor adresseret den jobkrise, som Europa er i. Udnyt globaliseringens muligheder Globaliseringen og EU s voksende betydning på det økonomiske område sætter nogle grundvilkår for, hvordan Danmark kan skabe vækst. Samtidig rejser internationaliseringen krav om, at danske politikere og beslutningstagere i videst muligt omfang påvirker den internationale dagsorden i retning af vækst og arbejdspladser. Dansk vækstpolitik skal tilrettelægges, så danske virksomheder kan udnytte globaliseringens muligheder optimalt inden for bæredygtige sociale og miljømæssige rammer. Arbejdsmarkedet under pres Danmark har som lille og åben økonomi altid været afhængig af, hvad der sker i verden omkring os. Men i de senere år har såvel globaliseringen som EU s indre marked udfordret de regulerede arbejdsmarkeder ved at øge bevægeligheden af varer, tjenester, kapital og arbejdskraft. Det har givet ny mulighed for at udvikle dansk produktion, men også presset det danske arbejdsmarked. Den øgede bevægelighed har flyttet danske arbejdspladser til udlandet og fremmet social dumping af danske løn- og kompetencekrav. Dansk økonomi har dog altid været afhængig af ydre omstændigheder, og den danske model er indrettet til at kunne tilpasse sig skiftende konjunkturer. EU s Finanspagt Finanspagten også kaldet europagten er en aftale om budgetdisciplin og økonomisk koordinering, der bl.a. skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt, så en gentagelse af den nuværende gældskrise kan undgås i fremtiden. Centralt i Finanspagten er et krav om, at deltagerlandenes offentlige budgetter skal være i balance eller overskud. Det er som hovedregel opfyldt, hvis deltagerlandenes såkaldte årlige strukturelle underskud ikke overstiger 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Finanspagten er udmøntet som en mellemstatslig traktat mellem 25 af EU s 27 medlemslande. Storbritannien og Tjekkiet deltager ikke i aftalen. Kilde: EU-oplysningen, 2011. Behov for fælleseuropæisk indsats Men Danmark kan med sin åbne økonomi på ingen måde klare at trække væksten i gang selv. Der er behov for en fælleseuropæisk indsats, hvor Europa aktivt forsøger at rykke sig fri af lavvækst og skaber grundlag for en økonomisk udvikling med vækst og jobskabelse. Fra den europæiske fagbevægelses side er der stillet forslag om, at EU lancerer en ambitiøs investeringsplan, der satser massivt på infrastruktur, energiprojekter og andre bæredygtige økonomiske investeringsprojekter. Samtidig er der behov for en stærkere social dimension i EU-samarbejdet. Der skal indføres anstændige mindstestandarder i det sociale beskyttelsesniveau i de enkelte lande, fx i form af nationalt fastsatte dagpengesystemer. Det kan være med til at dæmme op for en konkurrence mellem lønmodtagerne på tværs af grænser, der fører til stadig dårligere ansættelsesvilkår. ETUC s investeringsplan Den europæiske fagbevægelses fællesorganisation, ETUC, fremlagde i 2013 en stor investeringsplan som modvægt til EU s spareorienterede krisepolitik. Den grundlæggende idé er, at der skal investeres massivt i bæredygtig vækst, og det betones, at investeringerne skal reducere forskellene i Europa. Investeringsområderne følger EU2020-strategiplanen med vægt på bæredygtig infrastruktur, grønne klimainvesteringer, sundhedsområdet samt uddannelse. Kilde: ETUC, 2013.
Sammen om vækst Side 26
Vækst Forslag
Sammen om vækst Side 28 FTF s forslag til ny vækst og beskæftigelse Danmark har brug for en offensiv, alsidig og ambitiøs vækststrategi, så vi skaber holdbar vækst og beskæftigelse i respekt for klima, miljø og sociale forhold. Vækststrategien skal tage udgangspunkt i de styrker, Danmark allerede besidder - dvs. de seks vækstsøjler, som blev præsenteret i forrige afsnit. FTF præsenterer i Sammen om Vækst en lang række konkrete forslag, der kan skabe ny vækst og beskæftigelse. Forslagene er samlet inden for ni prioriterede områder: Uddannelse, beskæftigelsesindsatsen, IT, offentlig velfærd som vækstdriver, offentligt-privat samarbejde, grønne løsninger, iværksætteri, moderniseret servicesektor og sundhed.
Sammen Nyt vækstoplæg om vækst 2014 Side Side 30 30 Uddannelsessektoren skal bidrage mere til ny viden og innovation De menneskelige ressourcer er den vigtigste faktor for vækst og innovation. Kun med kompetente, kvalificerede og engagerede ledere og medarbejdere i den offentlige og private sektor kan Danmark sikre grundlaget for vækst og innovation. Derfor er uddannelse og udvikling af ny viden af helt afgørende betydning for vækststrategien.
Danmark ligger i top, når man sammenligner EU-landenes evne til at innovere, dvs. evnen til at udvikle nye, værdifulde løsninger (EU-kommissionen, 2014b). Den topplacering er et godt udgangspunkt for vækst. Danmarks vækststrategi skal sørge for, at innovationsevnen i højere grad faktisk bliver udnyttet til at skabe vækst og arbejdspladser. Et vigtigt element er, at danskerne får uddannelse af høj kvalitet og relevans på såvel grunduddannelser som i efterog videreuddannelsessystemet. Det sikrer en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke med ajourførte kvalifikationer. De erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er vigtige for at sikre kvalifikationer og kompetencer indenfor centrale fagområder. Uddannelserne er gennem vekseluddannelsesprincippet tæt koblet til erhverv og bidrager blandt andet til at sikre innovation indenfor en lang række tekniske og merkantile områder. Erhvervsakademier og professionshøjskoler uddanner i dag over halvdelen af alle unge med en videregående uddannelse til beskæftigelse i den private og offentlige sektor. Uddannelserne er anvendelsesorienterede, og der er et tæt samspil med professions- og erhvervsområderne bl.a. gennem uddannelsernes praktik og kliniske forløb. Den teoretiske undervisning understøtter arbejdet med og løsningerne på problemstillinger i den færdiguddannedes praksis. Uddannelserne har derfor en høj grad af relevans for arbejdsmarkedet, hvilket bl.a. ses af den høje beskæftigelsesgrad. Sådan sikres relevansen af uddannelser Relevans i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne sikres bl.a. gennem: Teoretisk undervisning kobles til den færdiguddannedes profession og erhverv Alle uddannelser har praktik og kliniske undervisningsforløb Den afsluttende opgave tager udgangspunkt i den kommende praksis Brug ny viden fra uddannelserne til vækst Uddannelsesinstitutionerne udvikler ny viden og varetager en vigtig forsknings- og udviklingsopgave, der både sikrer kvalitet i uddannelserne og skaber innovative løsninger i den offentlige sektor og private virksomheder. Erhvervsakademier og professionshøjskoler skal derfor i større omfang være vigtige led i at udvikle offentligt-privat samarbejde og dermed bidrage til vækst blandt andet ved også at fokusere mere på entreprenørskab og forretningsforståelse. Samtidig skal erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne og efter- og videreuddannelsessystemet spille en stærkere rolle, end tilfældet er i dag.
Sammen om vækst Side 32 Dimittendernes kompetencer og kvalifikationer kan anvendes langt mere innovativt, når nye teknologiske løsninger skal udvikles og implementeres. Det gør man ved at inddrage medarbejderne i udviklingen. Professionsbachelorer med erfaring fra beskæftigelse i det offentlige kan bringe vigtig viden med over i private virksomheder. Derfor skal offentligt ansatte professionsbachelorer have bedre mulighed for at skifte til den private sektor ved hjælp af målrettede efter- og videreuddannelsestilbud. Samtidig er der behov for, at efter- og videreuddannelsesmulighederne i den private sektor gives et løft. Endelig kan viden fra forskning- og udviklingsaktiviteter udnyttes og anvendes bedre ved yderligere at understøtte private virksomheder og erhvervsakademier og professionshøjskolers samarbejde om udviklingsprojekter. Evnen til innovation og teknologiudvikling skal styrkes i uddannelserne Det giver de bedste resultater, når medarbejdere og ledere er inddraget i udviklingen af nye løsninger, når man møder udfordringer på arbejdspladserne. Det gælder også i forhold til udvikling af ny teknologi. Nye teknologiske løsninger bliver bedre, når medarbejderne har været involveret i selve udviklingsfasen. Udvikling adskilt fra brugerne giver sjældent vækst og innovation, men fører i stedet til kvalitetstab og frustration. Ny viden giver kvalitet og innovation Hvordan vurderer du effekten af, at du har taget ny viden i brug? Har det betydet... En bedre faglig kvalitet af opgaveløsningen En forbedring af den kvalitet som brugerne oplever Innovation i form af nye løsninger eller ydelser I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 0 % 20% 40% 60% 80% 100% Note: Spørgsmålet er stillet til 1.116 FTF-medlemmer i en undersøgelse om viden i praksis foretaget i marts 2014. Kilde: FTF, 2014. Store økonomiske effekter af videregående uddannelser Egen- og fælleseffekt målt i kr., opdelt efter uddannelseslængde (kun privat sektor) For at give medarbejderne gode muligheder som medudviklere skal der allerede i grunduddannelserne såvel på de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser som på videregående niveau indgå kompetencer, der understøtter denne rolle. Kompetencerne skal bl.a. understøtte mulighederne for at oprette tværfagligt samarbejde mellem fx lærere og sygeplejersker og IT professionelle, ingeniører, finansieringseksperter, teknikkere m.fl. 1.400.000 1.200.000 1.000.000 800.000 600.000 400.000 200.000 0 Faglært KVU MVU LVU Faglært løn Når der opnås bedre teknologiske løsninger gennem involvering af den professionelle, har det også positiv betydning for innovation og vækst. Gode teknologiske løsninger kan omsættes i bedre IT produkter og i ny viden, der kan omsættes i fx konsulentydelser. Det kan være viden, som private virksomheder kan udnytte kommercielt. Løn inkl. egeneffekt Fælleseffekt Note: Figuren viser den værditilvækst, som højtuddannede tilfører private virksomheder. Egeneffekten er den del, som personen får udbetalt i højere løn. Fælleseffekten er den del, som tilfalder virksomheden som højere produktivitetsgevinst målt i forhold til den effekt, som en faglært skaber for en virksomhed. Kilde: Djøf, 2013.