Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden

Relaterede dokumenter
Ældre & Rehabilitering

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Aftalemål Rehabiliteringsenheden

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målbillede for socialområdet

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Kvalitetsstandarder for træning

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Rollebeskrivelser i borgervisitationen

Velkommen til Workshop 2

Strategi Regionshospitalet Randers

Værdifuld. Sådan arbejder og samarbejder vi i EKF

Kvalitetsstandard Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter Servicelovens 86

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Kvalitetsstandarder for træning

Værdighedspolitik

Kvalitetsstandard Vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedslovens 140a

1) Virksomhedsgrundlag

2018 UDDANNELSES POLITIK

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Masterplan Horisont 2018

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Kvalitets- og udviklingsaftale for Nære Sundhedstilbud

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag

Kvalitetsstandard Genoptræningsplaner

Pædagogisk ledelse i EUD

HVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN / 2017 ØVRIGE INTERN REVISION. Arbejdspladsrapport Svarprocent: 100% (11/11)

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i

1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

GENOPTRÆNINGSCENTRET UNDERSØGELSE AF BRUGERTILFREDSHEDEN MED GENOPTRÆNINGSCENTRET

Almen genoptræning efter udskrivning fra sygehus sundhedslovens 140

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Hjemmeplejen Midt/Vest 2013

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Sundhed og omsorg 2012

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

TILSYNSRAPPORT AALBORG KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Velkommen til Skive Kommune

Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune

Kvalitetsstandard Træning

STILLING SOM Faglig koordinator Plejehjemmet Hedevej

REGION SJÆLLANDS KVALITETSPOLITIK

Sundhed og Omsorg. Plejecenter Glesborg. Uanmeldt og anmeldt kommunalt tilsyn

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Tilsynsrapport. Uanmeldt kommunalt tilsyn den 16. og 17. november Hjørring Kommune Leverandør: Distrikt Syd, Skovgården

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

Derfor taler vi om robusthed

TILSYNSRAPPORT ROSKILDE KOMMUNE SUNDHED OG OMSORG PLEJEBOLIGER TREKRONER PLEJECENTER

Samtaleskema (anklager)

Kvalitetsstandard Servicelovens 86, stk. 2 (børnetræning)

Trivselsundersøgelse

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

Mission Værdier Visioner

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Velkommen til Ringsted Kommunes personalepolitik

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Learning Pipeline sammen om læring og ledelse

Ansøgte midler til løft af ældreområdet. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats

KL publicerede udspillet Det Nære Sundhedsvæsen i marts 2012 med følgende

Kvalitetsstandard for. genoptræning. Ishøj Kommune

Det gode og aktive hverdagsliv

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

REHABILITERINGSINDSATSEN PÅ SUNDHEDS- OG OMSORGSOMRÅDET

Syddjurs Kommunes værdigrundlag:

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Kvalitetsstandard for genoptræning i Guldborgsund Kommune

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Udkast maj Ældrepolitik

Transkript:

Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs mere om strategierne Øge borgerens egenomsorg Fastholde borgertilfredsheden Øge det økonomiske råderum Faglig kvalitet Oplevet borgerkvalitet Kort ventetid Få aflysninger Effektive forløb Øge holdtræningen Effektiv planlægning og koordinering Styrke forventningsafstemningen med borgeren Øge anvendelse af velfærdsteknologi - fundamentet Innovations- og rehabiliteringskultur Kompetencer og vilje Arbejdsglæde og samarbejde Fokus på kerneopgaven Randers Kommune Høj gennemførelse STRATEGIKORT

Innovations- og rehabiliteringskultur anvende rehabiliteringstilgangen i alle kontaktflader med borgere alle indsatser tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, og at der arbejdes tværfagligt sammen med borgeren omkring dette vi konstant udfordrer os selv på, om vi kan løse opgaverne smartere og bedre, er risikovillige og tør at afprøve nyt vi ikke kun tænker nyt indenfor og udenfor egen enhed, men også gør noget nyt vi skaber merværdi og opnår effekt ved, at kreative løsninger føres ud i livet

Kompetence og vilje dele viden, faglighed og erfaring med kolleger og samarbejdspartnere vi konstant sikrer og udvikler vores faglige kompetencer ud fra kerneopgaven der er vilje til at arbejde for vores fælles mål vi også anvender sidemandsoplæring som redskab til kompetenceudvikling vi struktureret anvender undervisning af hinanden

Arbejdsglæde og samarbejde alle har en arbejdsplads, som er præget af god energi, anerkendende kommunikation, godt humør og en åben atmosfære alle engagerer sig og aktivt involverer sig i at skabe en god arbejdsplads vi kan lære af hinanden og sikrer, at alle bidrager til det tværfaglige samarbejde vi alle kender vores roller og ansvar i det tværfaglige samarbejde vi har højt fremmøde og høj trivsel alle bruger Flowmeteret, og det meste af tiden er i Flow eller oplever den gode stress

Fokus på kerneopgaven vi alle kender vores kerneopgave og er bevidste om at arbejde ud fra denne vi i samarbejde med borgeren udvikler og forbedrer opgaveløsningen vi alle tager ansvar for måden, vi løser kerneopgaven på vi på tværs af faggrupper og med viden og medspil kontinuerligt bidrager til, at kerneopgaven udvikles

Øge anvendelsen af velfærdsteknologi vi anvender velfærdsteknologi overalt, hvor det understøtter kerneopgaven velfærdsteknologiske løsninger, der implementeres giver en fordel for: 1. Borgerne 2. Medarbejdernes arbejdsmiljø 3. Økonomi vi deltager aktivt i at finde nye anvendelsesmuligheder for velfærdsteknologi velfærdsteknologi implementeres der, hvor det giver rigtig god mening vi deltager aktivt i implementeringen

Styrke forventningsafstemningen med borgeren borger og medarbejder afstemmer forventninger til hinanden og til forløbet borger og medarbejder sammen fastsætter målet med indsatsen der skabes klare rammer for forløbet og relevant materiale udleveres der arbejdes ud fra en anerkendende tilgang med borgeren i centrum medarbejderen tydeliggør for borgeren hvilke indsatser, vi kan tilbyde borgeren tager ansvar for egen indsats og holder aftaler borgeren opnår sine mål vi lykkes med at støtte borgeren i at nå egne mål

Øge borgerens egenomsorg vi understøtter borgeren i at fastholde et aktivt og sundt liv borgeren støttes i selv at tage ansvar for sit forløb borgeren støttes til at finde et realistisk og meningsfyldt træningsniveau borgeren får indsigt i, hvad god egenomsorg er vi støtter borgeren i at træffe valg i forhold til træning efter genoptrænings/rehabiliteringsforløbets ophør anvende motivationsværktøjer som Cardion, tests, Den Motiverende Samtale, holddynamik mv. vi understøtter netværksdannelse der svares positivt på egenomsorgsspørgsmålet i tilfredshedsundersøgelsen borgerne træffer aktive valg i forhold til egen situation borgeren selv kan etablere nye tiltag, der styrker egenomsorg

Fastholde borgertilfredsheden lave en god forventningsafstemning ved opstart af alle forløb borgeren bliver mødt, hvor borgeren er vi holder, hvad vi lover - og ikke lover mere, end vi kan holde borgeren føler sig set og hørt også på holdene der er plads til alle, og vi rummer alle borgere med vores anerkendende og lyttende tilgang borgerne oplever, at vi er lette at komme i kontakt med imødekomme borgerens ønsker, i det omfang det er muligt - ud fra en faglig vurdering alle borgere får udleveret en tilfredshedsundersøgelse og den samlede tilfredshed med forløbene ligger over 80-90 % tilbuddene er meningsfulde for borgerne borgeren deler den gode historie og gerne vil komme igen

Øge det økonomiske råderum vi reducerer udgifterne til den specialiserede genoptræning vi henter ekstern økonomi via projekter, samarbejdsaftaler og uddannelsesintuitioner vi leverer mere for mindre vi tænker mere sundhedsfremme og forebyggelse som en del af løsningen på morgendagens velfærd budgettet overholdes og bidrager til fællesskabet

Faglig kvalitet vi arbejder evidensbaseret og følger kvalitetsstandarder, NKR og forløbsprogrammer vi har høj faglig specialisering og udvikler faglige kompetencer i Rehabiliteringsenheden vi indhenter relevante oplysninger i borgerens forløb vi igennem tværfagligt samarbejde styrker kvaliteten og inddrager relevante samarbejdspartnere vi anvender standardiserede tests til effektevaluering indenfor genoptræning og rehabilitering borgeren får et målrettet og effektivt forløb Rehabiliteringensenheden scorer højt i tilfredshedsundersøgelsen vi anvender standardiserede tests indenfor genoptræning/rehabilitering, og vi anvender resultaterne systematisk til effektevaluering samt udvikling af vores tilbud vi løbende tilegner os kompetencer og bruger hinandens faglighed vores kompetencer og opgaver passer sammen

Oplevet borgerkvalitet borgeren føler sig set, hørt og mødt af en kompetent, professionel og anerkendende medarbejder der er tid og plads til, at borgeren fortæller sin historie og alle spørgsmål bliver stillet borgeren oplever, at vi har sat os ind i deres situation borgeren oplever, at vi ser det hele menneske borgeren oplever at blive hjulpet og at forløbet giver mening borgeren oplever tydelighed ved forventningsafstemningen, således at borgeren kender sin egen og vores rolle i forløbet borgeren oplever sammenhæng i sit forløb i Rehabiliteringsenheden og på tværs af sektorgrænser de fysiske rammer er gode med velfungerende træningsredskaber og rene lokaler, omklædning etc. borgeren kommer i gang med sit forløb med mindst mulig ventetid stemningen i Rehabiliteringsenheden er venlig og imødekommende tilfredshedsundersøgelsen viser høj brugertilfredshed med forløbet borgeren udtrykker tilfredshed med forløbet ved afslutning borgeren går herfra med øget indsigt og mestringsevne i forhold til egen situation borgeren oplever sammenhæng i indsatsen, og forløbet har givet mening

Kort ventetid alle borgere får tid til 1. konsultation direkte fra visitationen det er et fælles ansvar at være opmærksomme på ventelisten fastholde den ugentlige opmærksomhed på ventelisten på P-møde og evt. morgenmøde vores visitation gør opmærksom på, hvis der er kommet særligt mange genoptræningsplaner koordinatorer prioriterer nye henvendelser ud fra borgerens helbredstilstand, økonomi og jobsituation borgeren er kontaktet og i gang med sit forløb indenfor kommunens angivne kvalitetsstandarder borgeren kommer til samtale hos koordinator på relevant tidspunkt

Få aflysninger Der er ambitionen, at mødelederen af morgenmøder altid har sin kalender åben og overblik over sygemeldinger vi ved sygdom ringer ind så hurtigt som muligt, så der er mulighed for at omfordele opgaver alle hold har et Basisprogram, som enhver terapeut skal kunne udføre der er en klar forventningsafstemning med borgeren ved opstart, fokus på vigtighed af fremmøde, husk at melde afbud også til hold vi kontakter borgeren og følger op på udeblivelser borgeren får SMS-påmindelse Vi har færrest mulige aflysninger

Effektive forløb borgerforløb tager afsæt i en klar og realistisk målsætning borgeren får den rette indsats på det rigtige tidspunkt der er strukturerede overgange til holdtilbud vi er bevidste om vores kompetencer og varetager de opgaver, som vi har kompetencer til og erfaring med borgeren får redskaber til at kunne tage ejerskab i sit forløb borgerforløb koordineres med andre relevante indsatser på tværs af forvaltninger og sektorgrænser ressourcer bruges hensigtsmæssigt borgeren når sine mål indenfor den afsatte tidsramme medarbejderne er opdateret på alle procedurer og anvender relevante tilbud

Øge holdtræningen terapeuten kan screene borgerne korrekt og relativt hurtigt vurdere, om en borger er egnet til holdtræning alle, der kan være en del af et hold, er på hold borgeren er tilfreds med sit genoptrænings/rehabiliteringsforløb terapeuterne generelt har færre individuelle konsultationer behovet for planlægning til holdet er minimal i hverdagen

Effektiv planlægning og koordinering vi har enkle og effektive arbejdsgange ift. booking af borgeraftaler flere kviktider vi understøttes effektivt af IT og har gode procedurer vi tænker holdtræning ind, så snart det er relevant i forløbet vi bruger Rehabiliteringsenhedens Intranet som fælles informationsværktøj vi arbejder på at sikre en god udnyttelse af vores lokaler og mødelokaler vi er forberedte til første møde/samtale med borgeren styrke koordinering og samarbejde med samarbejdspartnere vi tænker receptionen ind i løsningen af relevante administrative opgaver visitationen booker alle 1. konsultationer direkte ind i kalender borgerbooking og registrering fungerer godt vi overholder tidsfrist for opstart af en borger i et forløb borgeren afsluttes til aftalt tid