TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE HJERNECENTER RANDERS - UNDERVISNING & BOSTØTTE

TILSYNSRAPPORT RANDERS KOMMUNE HJERNECENTER RANDERS - UNDERVISNING & BOSTØTTE Anmeldt tilsyn August 2016

INDHOLD Forord 2 1. Tilsynsresultat 3 1.1 Samlet vurdering 3 1.2 Score 3 1.3 Tilsynets bemærkninger og anbefalinger 4 2. Oplysninger 5 2.1 Generelle oplysninger om tilsyn 5 2.2 Aktuelle vilkår og status 6 2.3 Opfølgning 6 3. Datagrundlag 7 3.1 Målgruppe, metode og resultater 7 3.2 Hverdagens praksis 9 3.3 Organisation og ledelse 10 3.4 Magtanvendelse og gråzoner 12 3.5 Fysiske rammer 12 4. Formål og metode 13 4.1 Formål 13 4.2 Metode 13 4.3 Tilsynsforløbet 13 4.4 Vurdering 14

FORORD BDO har på vegne af Randers Kommune foretaget en række anmeldte tilsyn, hvor BDO, på baggrund af datamateriale indsamlet gennem interview og observationer, er kommet frem til en vurdering af tilbuddet som desuden er visualiseret gennem et spindelvæv/score. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering og score af tilbuddet samt bemærkninger, anbefalinger og evt. anbefalinger til kommunen om påbud. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete tilbud. Efter aftale med Randers Kommune indeholder den sidste del af rapporten vurderinger af hvert enkelt tema, samt væsentlige observationer eller bemærkninger til temaet. Det fremgår hvilke indikatorer, der er undersøgt under hvert tema, ligesom det fremgår hvilke datakilder der er brugt til afdækning af temaet. Tilsynets form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Bagest i rapporten findes en kort beskrivelse af formål og metode samt kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 2

1. TILSYNSRESULTAT 1.1 SAMLET VURDERING I forlængelse af at Hjernecentret og Bostøtten er blevet adskilt fra Psykiatrien opleves det fra ledelse, medarbejdere og borgeres side, at der er kommet et større fokus på hjerneskaden. Dette især i samarbejdsrelationer og deraf også i forhold til, hvad hjerneskaden betyder, hvor der skal sættes ind og med hvilke metoder. Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten arbejder på et højt fagligt, specialiseret niveau og at deres arbejde med evidensbaseret viden og metoder virker effektivt, hvilket bekræftes af udsagn fra borgerne. Med hensyn til arbejdet med FKO er man godt på vej og har implementeret ideen og måden at arbejde på. Dog er Hjernecentret udfordret i forhold til, at de ikke har et it-system, der kan håndtere dokumentationen, hvorfor de skriver i Worddokumenter og opbevarer data i hængemapper. Bostøtten er udfordret, idet de ikke har været igennem de mange nye revisitationer, som er kommet i forbindelse med kommunens beslutning om, at alle, der har mere end tre timers bostøtte, skal revisiteres. Med hensyn til udvikling og fastholdelse af sociale relationer og kompetencer ligger det indlejret i måden at arbejde på- og borgernes udsagn understøtter, at der arbejdes målrettet med forskellige tiltag og med gode resultater. Hjernecentret har arbejdet på at oprette et forløb for borgere, der har fået hjernerystelse og har brug for genoptræning og undervisning i, hvordan de kan agere i forhold til at opnå deres hidtidige kompetenceniveau. Her kan der være tale om borgere, hvor deres arbejdstilknytning er i fare. 1.2 SCORE Magtanvendelse og gråzoner Daglig drift, samarbejde og kommunikation Fysiske rammer Målgruppe 5 4 3 2 1 0 Faglige tilgange og metode Resultater og dokumentation Sociale relationer og kompetencer Medarbejderkompetencer Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Ledelseskompetencer Omgangsform og omgangstone Sundhed og trivsel 3

1.3 TILSYNETS BEMÆRKNINGER OG ANBEFALINGER Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet har noteret sig, at der i medarbejdergruppen ikke indgår nogen medarbejder med psykologbaggrund og på baggrund af ledelsens udsagn om, at det er noget som man med fordel kunne kigge på, vil tilsynet understøtte, at der indtænkes en neuropsykolog, når dette er muligt. Anbefalinger 1. Tilsynet har noteret sig, at undervisningsdelen endnu ikke har et it-system til dokumentation af bl.a. FKO. De anvender Word og hængemapper. Sidstnævnte er ikke lovmedholdeligt idet oplysningerne ikke er gemt forsvarligt og tilsynet anbefaler, at ledelse i samarbejde med Randers kommune finder en løsning på problemet. Anbefaling om påbud Der er ingen anbefaling om påbud 4

2. OPLYSNINGER 2.1 GENERELLE OPLYSNINGER OM TILSYN Adresse Bakkevej 1, 8900 Randers NV. Leder Overordnet leder: Bente Østrup Brøgger Afdelingsleder: Jan Frandsen Tilbudstype og juridisk grundlag Undervisning Lov om kompenserende voksenundervisning 1 Bostøtte jf. SEL 85 Antal pladser I bostøtten er der aktuelt 84 borgere I neuroundervisningen er der aktuelt 60-70 borgere pr. halvår, hvoraf nogle vil være gengangere. I sprog/tale er der aktuelt indskrevet 45-50 borgere Takst 85 bostøtte - ekstern takst 409 kr./time Neuroundervisning ekstern takst 542 kr./time Logopædin ekstern takst 848 kr./time Målgruppebeskrivelse Borgere med traumer, progredierende lidelser, organiske hjerneskade, senhjerneskader, som udmønter sig med forskellige typer af vanskeligheder Antal ansatte og personalesammensætning Ledelse 2 logopæd er 4 neuroundervisere 8 bostøttemedarbejdere 1 sekretær (halv tid) 1 mikrofleksjobber køkken Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg 23. august kl. 12.30-16.30 Deltagere i interviews Leder Bente Østrup Brøgger er leder af socialområdets senhjerneskadeindsats, som rummer døgntilbud, SEL 104 og bostøttetilbud. Bente er uddannet socialrådgiver, har en systemisk familieterapeutisk uddannelse og har en Master i etik og værdier i organisationer (Århus universitet). Bente har ca. 20 års ledererfaring og har været ansat i denne stilling siden 1. februar 2014. Afdelingsleder Jan Frandsen: ansat første august 2016. Uddannet fysioterapeut, PD i organisation og ledelse og har ledelseserfaring i 9 år. Jan har en bred erfaring indenfor bl.a. rehabiliteringsområdet, senhjerneskader, psykiatri samt opgaver ift. psykisk arbejdsmiljø Medarbejder: Uddannet pædagog og er nået langt ift. uddannelsen cand.pæd.soc. Har været ansat i 8 år og arbejde med bostøtte og screening. Medarbejder: uddannet fysioterapeut arbejder med neuroundervisning primært i forhold til de arbejdsmarkedsrettede forløb. Har været ansat som lære i 8 ½ år. Borger: har modtaget undervisning gennem 3-4 år samt bostøtte i 9-10 år Borger: Har været tilknyttet knap et år, modtager individuelt og gruppebaserede gruppeforløb. 5

Tilsynsførende Helen Hilario Jønsson (Cand.pæd.pæd., PD og socialpædagog) 2.2 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Med ansættelse af ny afdelingsleder pr. 1 august 2016, er der nu en ny god platform samt ledelsesrum til at fortsætte med at implementere de nye strukturelle forandringer og det faglige arbejde. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderne har været motiveret for de forandringer, der allerede er sket. Således er de formelle forandringer på plads herunder samarbejdsstruktur, AMR og MED. APV er gennemført og der er lavet handleplan for de relevante punkter, som der skulle findes løsning på. Hjernecentret har arbejdet på at oprette et forløb for borgere, der har fået hjernerystelse og har brug for genoptræning og undervisning i, hvordan de kan agere i forhold til at opnå deres hidtidige kompetenceniveau. Her kan der være tale om borgere, hvor deres arbejdstilknytning er i fare. Hjernecentret er i færd med at finde frem til evidens således at de kan sætte det rigtige hold. 2.3 OPFØLGNING OPFØLGNING Der har givet været tilsyn tidligere, men i så fald er det så lang tid siden, at det ikke giver mening at følge op på disse ved dette tilsyn. 6

3. DATAGRUNDLAG 3.1 MÅLGRUPPE, METODE OG RESULTATER 3.1.1 MÅLGRUPPE Der er en velafgrænset og defineret målgruppe af borgere for tilbuddet. Interview med leder 4 Tilsynet vurderer, at Hjerneskadecentret og bostøtten i høj grad leder til at have en velafgrænset og veldefineret målgruppe for tilbuddet. Målgruppen er voksne med erhvervet hjerneskade bosat i Randers Kommune, der er visiteret til et rehabiliteringstilbud på Hjernecenter Randers. Desuden samarbejdes med omkringliggende kommuner i forhold til specifikke tilbud på Hjerneskadecentret. 3.1.2 FAGLIGE TILGANGE OG METODE Der arbejdes efter fælles grundlæggende tilgange, som er tilpasset til målgruppen. Der arbejdes med relevante pædagogiske metoder i forhold til målgruppens behov. Det kan relevant redegøres for, hvordan metoder og tilgange omsættes til praksis. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer, der er for temaet: faglige tilgange og metoder Tilsynet vurderer, at der er et højt vidensniveau i Hjernecentret og Bostøtten, som på forskelligvis lader sig omsætte til praksisnær undervisning og målrettet bostøtte. Den overordnede sigte for alle indsatser er, at det handler om nyorientering og mestring af eget liv, med udgangspunkt i borgerens ressourcer. Såvel ledelse som medarbejdere redegør for undervisning og bostøtte på et højt fagligt niveau, som med et individuelt, personligt udgangspunkt tager højde for den kompleksitet, den enkelte borger har. Undervisningen tilrettelægges som hold- og individuel undervisning og der arbejdes ud fra en neuropædagogisk tankegang og for bostøtten indtænkes samtidig en recoveryorienteret tilgang. Undervisningen er opbygget i moduler med undervisning på mindre hold. Der er tale om Kompenserende undervisningsområder i form af: Kognitiv undervisning, kommunikationsundervisning og Tema/fagundervisning. Endelig er Hjernecentret godt i gang med at få implementeret undervisningshold for pårørende. Der er fag som træner følger af hjerneskaden som fx træner opmærksomhed, koncentration, kommunikation, overblik og hukommelse ligesom der trænes kompetencer som at kunne tage initiativ, at fungere i socialt samvær, at kunne styre sin energiforvaltning (at lære at forstå sin træthed) således at borgeren selv styrer trætheden og ikke omvendt. Bostøtten redegør endvidere for, at de med afsæt i den neuropædagogiske referenceramme, har fokus på individuel støtte til borgeren med hensyn til: personlig mestring, opøvelse af sociale færdigheder, relationer og netværk og flere har desuden brug for hjælp til at håndtere deres økonomi. Der ud over 7

trækker de på psykoedukation med hensyn til selvindsigt og handicapforståelse i forhold til at kende egne begrænsninger og finde kompensationsstrategier for håndtering af ens svage sider. Endelig arbejdes der med igangsætning da flere borgere som følge af deres handicap er ramt af nedsat evne til at tage initiativ. Borgerne understøtter den målrettede og fagligt høje niveau i undervisning og bostøtte. De udtrykker, at de på forskelligvis har fundet mere ro med deres hjerneskade og har lært at leve med den. De har fundet mere identitet i den de er, efter hjerneskaden og har lært at håndtere det, de ikke kan. Videre har de fundet et mere stabil energiniveau fordelt over ugen, har fundet kompenserende strategier og der er kommet mere ro på deres netværk og de har på forskelligvis fået mod på flere udadrettede aktiviteter. 3.1.3 RESULTATER OG DOKUMENTATION Tilbuddet er på relevant vis i gang med at implementere dokumentationssystemet FKO (Faglig Kvalitetsoplysning). Der foretages relevant og løbende opfølgning på borgernes progression i forhold til de fastsatte mål, minimum en gang i kvartalet internet og en gang årligt med sagsbehandler. Der foretages vidensdeling omkring mål og metoder i forhold til den enkelte borger. Borgerne inddrages i fastsættelse af mål for indsatsen. Interview med leder, medarbejdere og borgere. Gennemgang af dokumentation for udvalgte borgere. 3 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i middel grad lever op til de indikatorer der er for temaet: resultater og dokumentation Hjernecentret og bostøtten dokumenterer systematisk, arbejder relevant med mål og delmål, udarbejder omfattende statusbeskrivelser og for undervisningsdelen evalueres der desuden efter hvert undervisningsforløb. I relation til arbejdet med FKO er man på vej, men er fortsat også noget udfordret. Man har sammen med sagsbehandlerne deltaget i en FKO-workshop maj/juni måned, hvor der bl.a. blev arbejdet med SMART mål og FKO-arbejdet står overfor at blive temasat igen på sparringsdage. Udfordringen går på, at man for undervisningsdelen endnu ikke har et dokumentationssystem, hvilket betyder, at man fortsat anvender Word og hængemapper. Sidstnævnte er ikke lovmedholdeligt, idet oplysningerne ikke er gemt forsvarligt. Neurounderviserne og logopæderne har Bosted som dokumentationsværktøj, men ønsker at overgå til dokumentation i KMD care. Der er der aktuelt en afsøgning af hensigtsmæssigheden i forhold til. De arbejder ikke med FKO, men udarbejder indstillinger med målfastsættelse, opfølgning på resultater og dokumentation. For Bostøttens vedkommende udarbejdes der delmål med afsat i de tre overordnede mål fra borgerens 141 handleplan. Arbejdet dokumenteres i bostedssystemet. Aktuelt er der endnu ikke udarbejdet delmål for alle borgere, men man er på vej. Som begrundelse gives, at de ikke har haft den tilstrækkelige tid til målarbejdet bl.a. fordi bostøtten fået flere borgerforløb. Endvidere er alle borgere, der modtager mere end tre timers bostøtte, blevet revisiteret, hvilket har betydet en hel del merarbejde. Aktuelt er de otte medarbejdere om nu 84 borgerforløb. 8

3.2 HVERDAGENS PRAKSIS 3.2.1 SOCIALE RELATIONER OG KOMPETENCER Der arbejdes relevant med udvikling af borgernes sociale kompetencer. Borgerne sociale relationer understøttes gennem indsatsen. Borgerne støttes til at deltage i aktiviteter og have sociale relationer uden for tilbuddet. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation 5 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sociale relationer og kompetencer Til grund for vurderingen ligger, at netop sociale relationer og kompetencer er et helt centralt omdrejningspunkt i undervisningen og i bostøtten. Faget kommunikation, kropssprog og socialt netværk arbejder netop med, hvilke nedsatte funktioner man har og hvordan man kan kompensere for disse i sociale sammenhænge. Læring om, hvordan man kan indgå i sociale sammenhænge, øvelsen i kommunikation og aflæsning af kropssprog mv. Bostøtten følger op på, hvordan det går og kan med den eksisterende gode vidensdeling samle hurtigt op på eventuelle problemer. I forhold til relationsdannelse redegøres der bl.a. etablering af en mandegruppe, der laver mad sammen, som et eksempel på styrkelse af sociale relationer og kompetencer. Borgerne redegør for flere eksempler på, hvordan de via enten bostøtte eller undervisningen opnår overblik, struktur og opmærksomheds på deres energiforvaltning. En anden borger er blevet støttet i at deltage i et bestemt fællesskab, hvor der er 300 medlemmer. 3.2.2 INDDRAGELSE, MEDINDFLYDELSE OG VALGMULIGHEDER Borgerne bliver hørt, respekteret og anerkendt. Borgerne har indflydelse på aktiviteter og planlægning af hverdagen, fx gennem brugerråd. Medindflydelse understøttes med relevante kommunikationsmidler. Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation 4 Tilsynet vurderer, at borgerne i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Inddragelse, medindflydelse og valgmuligheder Til grund for vurderingen lægges, at omdrejningspunktet for indsatserne er borgerens aktive deltagelse, indflydelse og medvirke til at forme undervisning og bostøtte. Undervisningen er udformet efter, hvad man har af evidens for, hvorfor der på de overordnede linjer ligger faste undervisningsmodulforløb. Der, hvor medindflydelse især kan ses udfoldet, er selve undervisningens formål, hvor den kompenserende specialundervisning sigter mod, at den hjerneskadede udvikler evnen til at kommunikere, reflektere, træffe valg og handle, så der opnås størst mulig indsigt i og indflydelse på egne livsvilkår. Borgerne redegør for, at de løbende drøfter og evaluere deres mål og delmål ikke så konkret, men snakken er der. De redegør for deres oplevelse af, at de i meget høj grad tages med på råd, når det omhandler selvbestemmelse og valgmuligheder. Og her nævnes bl.a. hjælp til at komme videre i systemet, når der skal findes job. 9

3.2.3 SUNDHED OG TRIVSEL Borgerne trives i hverdagen. Interview med leder, 3 Borgernes behov for bevægelse og motion tilgodeses. Der serveres sund og varieret kost. Ved medicinhåndtering håndteres denne korrekt. medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og bostøtten i middel grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Sundhed og trivsel. Til grund for vurderingen ligger at temaet er indeholdt i det generelle formål med opgaven i forhold til at skabe trivsel. Borgerne beskriver, at de modtager konstruktiv feedback på temaet og at de bliver hjulpet, hvor der er brug for det. 3.2.4 OMGANGSFORM OG OMGANGSTONE Der er en god omgangsform og omgangstone. Eventuelle udfordringer håndteres hensigtsmæssigt. 4 Interview med leder, medarbejdere, borgere, gennemgang af dokumentation Tilsynet vurderer, at Hjernecentret i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Omgangsform og omgangstone. Til grund for vurderingen er, at medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med omgangsform og omgangstone dels i relationen mellem medarbejder og borger, men også mellem borgeren og borgerens netværk. Borgerne udsagn understøtter, at denne indsats virker godt. 3.3 ORGANISATION OG LEDELSE 3.3.1 LEDELSESKOMPETENCER Ledelsen har relevante kompetencer. Leder har mulighed for sparring og faglig udvikling. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der for temaet: Ledelseskompetencer. Til grund for vurderingen er, at ledelsen har en bred erfaring med målgruppen og arbejder målrettet med såvel personaleledelse som med kvalitetsudvikling af kerneopgaven. Der er mulighed for sparring gennem formaliserede ledernetværk. Afdelingsleder er lige begyndt i stillingen, hvorfor der er meget intern sparring og hvor supervision også skal finde sin form. 10

Tilsynet har noteret sig, at der ikke er en uddannet psykolog og ledelsen oplyser dertil, at det vil være relevant at have en overvejelse om at ansætte en neuropsykolog med henblik på at kvalificerede arbejdet yderligere. 3.3.2 MEDARBEJDERNES KOMPETENCER Medarbejderne har mulighed for relevant kompetenceudvikling. Medarbejderne har mulighed for sparring og supervision. Der er sammenhæng mellem borgernes behov og medarbejdernes kompetencer og ressourcer. Interview med leder og medarbejdere 5 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Medarbejderkompetencer. Tilsynet vurderer, at der er en meget erfaren medarbejdergruppe, som har højt specialiserede kompetencer i forhold til målgruppen. Der arbejdes målrettet med de forskellige faglige tilgange og metoder, som er helt centrale for, at borgerne oplever sig hjulpet og kan tage aktivt del i den proces de er i. Alle medarbejdere har en fuld PD i neuropædagogik og der arbejdes løbende med sparring og der er fast supervision seks gange årligt. Borgerne understøtter dette med udsagn og eksempler på, hvordan medarbejderne i meget høj grad hjælper dem til at blive bedre i deres eget liv og med hvordan de på nogle områder bliver i stand til at få nogle af de kompetencer igen, som de tidligere har haft, blot på en ny og anden måde. 3.3.3 DEN DAGLIGE DRIFT, SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Der er et velfungerende samarbejde med myndighedsafdelingen. Personalegruppen er stabil og sygefraværet er ikke højere end i sammenlignelige tilbud. Der er et velfungerende internt samarbejde. Medarbejderne får de informationer, som de oplever at have behov for. Eventuelle udfordringer håndteres relevant. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Daglig drift, samarbejde og kommunikation. På baggrund af det indsamlede data vurderer tilsynet vurderes, at der er tale om et velfungerende samarbejde såvel internt som med myndighed. Der er en velfungerende mødestruktur ligesom der er en åben dialog og mulighed for samarbejde på tværs, hvis der fx skal findes løsning på en problematik. Der er et minimalt sygefravær og der følges løbende op herpå. Samarbejdet med CBR, jobcentret, sundhedscenter, hjerneskadekoordinator er intensiveret som følge af den ny struktur. Det fungerer vældig godt og der er fortsat en fungerende styregruppe og arbejdsgruppe der er ifølge ledelsen bidrager med stor villighed med hensyn til at få det til at glide. Her gives et eksempel på, hvordan en task-force gruppe lynhurtigt blev etableret med henblik på at løse en bestemt problemstilling. 11

3.4 MAGTANVENDELSE OG GRÅZONER 3.4.1 MAGTANVENDELSE Medarbejderne kan redegøre for magtanvendelsesreglerne og indberetningsproceduren. Der foretages relevant opfølgning i tilfælde af magtanvendelse. Der foretages løbende drøftelser af gråzonetilfælde på faglige møder. Interview med leder og medarbejdere 4 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Magtanvendelse og gråzoner. Tilsynet erfarer, at der forefindes procedure og retningslinjer for håndtering af magtanvendelser og at medarbejderne kan redegøre herfor. Det oplyses, at man på næste LMU skal drøfte en fælles krisepolitik. Der er ikke tale om, at der sker magtanvendelse, men der kan naturligvis være borgere som en sjælden gang imellem kan have en truende adfærd. Dette registreres ligesom der gives sparring og supervision hvis relevant. Én gang har bostøtten udskiftet en bostøttemedarbejder på en opgave/borger på grund af en truende adfærd. 3.5 FYSISKE RAMMER 3.5.1 FYSISKE RAMMER Borgerne trives med de fysiske rammer De fysiske rammer og faciliteter imødekommer borgernes særlige behov Interview med lede Observation 5 Tilsynet vurderer, at Hjernecentret og Bostøtten i meget høj grad lever op til de indikatorer der er for temaet: Fysiske rammer Tilsynet vurderer, at der i den grad er gode fysiske rammer samt en indretning der tager højde for formål og trivsel. Såvel medarbejdere som borgere trives i meget høj grad med de mange muligheder der er for aktiviteter og undervisning. Ud over undervisnings- og træningslokaler råder Hjernecenter over en café, et træningsrum, samt værksteder indenfor træ & metal, billedkunst, glas, køkken og en sansehave. 12

4. FORMÅL OG METODE 4.1 FORMÅL Det overordnede formål med tilsynene er at afdække, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne og vedtagne rammer, og den praksis, der udføres på stedet. Tilsynet vil, jf. lovgivningen og bekendtgørelsen på området, have fokus på, at det enkelte tilbud er -- tilpasset den enkeltes borgers ønsker og muligheder. Herunder at tilbuddet medvirker til at øge den enkeltes livskvalitet i dagligdagen, at der er mulighed for personlig udvikling, at der er mulighed for at deltage i relevante sociale aktiviteter, og at der er mulighed for at udfolde sig sammen med andre og deltage i sociale fællesskaber. Tilsynet vil endvidere have fokus på de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold. Det overordnede formål med BDO s tilsynskoncept er at: Kontrollere om der på det enkelte tilbud praktiseres en udviklende og relevant ydelse, der er afpasset målgruppen som sådan, samt den enkeltes ønsker og muligheder. Kontrollere at gældende lovregler, kvalitetsstandarder, serviceniveau og administrative retningslinjer efterleves. Understøtte en fremadrettet og løbende udvikling af kvaliteten af tilbuddet. Skabe grundlag for refleksion over egen praksis hos både medarbejdere og ledelse. 4.2 METODE Metodisk arbejdes der ud fra tre datakilder, hhv. gennemgang af dokumentation, observation og semistrukturerede kvalitative interviews med ledelse, medarbejdere og borgere. Tilsynene foretages som anmeldte tilsyn. Interviewguides vil være målrettet det enkelte tilbud. Således vil tilsynet også med hensyn til dokumentation, have viden om og erfaring med at gennemse individuelle planer om det så er specialbørnehave, STU eller dagtilbud. 4.3 TILSYNSFORLØBET Drejebogen, som fremgår af skemaet nedenfor, giver et overblik over, hvordan et tilsyn på et beskæftigelses-, samværs- eller aktivitetstilbud foregår fra forberedelse til at selve rapporten afleveres. Forberedelse af tilsynsbesøget Der udsendes på forhånd et informationsbrev med angivelse af tidspunkt for tilsyn, dagsorden og indhold. Såfremt der er tale om et anmeldt tilsyn fremgår også dato og dagsorden af dette brev. Tilsynet forbereder sig ved at sætte sig ind i relevant materiale for det pågældende tilbud, fx kvalitetsstandard og serviceniveau, tidligere tilsynsrapporter, tilbuddets hjemmeside og tilbudsportalen. 13

Gennemførelse af tilsynsbesøget Ved tilsynets begyndelse aftales hvordan tilsynet bedst og mest hensigtsmæssigt kan indgå fx i forhold til observationer og interview med borgere. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af borgere. Dialogen vil afhænge af borgernes funktionsniveau og forudsætninger for kommunikation. Med afsæt i interviewguide foretages en dialog med en gruppe af medarbejdere. Med afsæt i interviewguide foretages et interview med ledelsen. Tilsynet gennemgår af de fysiske rammer og observerer de igangværende aktiviteter. Afslutningsvist gives leder/ansvarshavende medarbejder en kort tilbagemelding om tilsynets forløb. Efterbehandling, afrapportering og høring Tilsynsrapporten udarbejdes i umiddelbar forlængelse af tilsynsbesøget og fremsendes til leder til gennemlæsning for eventuelle faktuelle fejl. Leder gennemlæser rapporten for eventuelle faktuelle fejl og mangler, inden rapporten tilbagesendes elektronisk til BDO efter senest fem hverdage. BDO korrigerer for faktuelle fejl. Den videre formidling aftales konkret med kommunen. I tilfælde af uhensigtsmæssige og kritisable forhold kontaktes forvaltningen omgående. Den videre sagsgang aftales konkret. 4.4 VURDERING I tilsynene i Randers Kommune anvender BDO den samme bedømmelsesskala som Socialtilsynet: Score Bedømmelse 5 I meget høj grad opfyldt 4 I høj grad opfyldt 3 I middel grad opfyldt 2 I lav grad opfyldt 1 I meget lav grad opfyldt 14

KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON director m: 24 29 50 79 e: hej@bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt 64.000 medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr. 20 22 26 70. www.bdo.dk