Alle kan få brug for et råd

Relaterede dokumenter
Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Man føler sig lidt elsket herinde

Et ønske gik i opfyldelse

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

10 dilemmaer om hash og unge. Hvad mener du?

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Vi var nærmest euforiske

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Nu bliver det seriøst!

Thomas Ernst - Skuespiller

Cases. Sociale relationer og trivsel. Arbejds ark 24

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Mit liv med hash STOF UNGE

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Pause fra mor. Kære Henny

Løgnen. Nyborg Friskole

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

23 år og diagnosen fibromyalgi

Pårørende - reaktioner og gode råd

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Transskription af interview Jette

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Spørgeskema. Unge år. (Dansk)

Der var engang Et eventyr om et ungt pars lykke

1 KLASSEN -DAG 1. KASSANDRA: Ej. Her lugter da lidt. EMMA: Ja. Ej, her stinker jo virkelig meget. FREJA: Her lugter lidt af... luder.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Bilag 2: Interviewguide

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Information til unge om depression

Rusmiddelcentret

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Opgaver til Skilles. Annette Møller. Forlaget Delta

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Åben Anonym Rådgivning. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Personlig stof- og alkoholpolitik

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

Bliv dit barns bedste vejleder

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Log skema for Stalkingbegivenheder. Dansk Stalking Center 1

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Rapport fra udvekslingsophold

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Unge, alkohol og stoffer. Egedal Rusmiddelteam Lone Gregers og Marie Falck Hansen 30/9-2013

Prædiken til 2. s. i fasten kl i Engesvang

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Coach dig selv til topresultater

Amors tjener Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. Efter en ide af Shahbaz Sarwar

Plejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015

Kakerlakker om efteråret

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/

På kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

Kapitel 1. Noget om årets gang

Samtaleteknik. At spørge sig frem

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Transskribering af interview med Nanna

Du er klog som en bog, Sofie!

Transkript:

Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte. Nogle ringer blot for en uforpligtende telefonsnak, andre vil gerne mødes ansigt til ansigt med en behandler, viser udpluk fra henvendelser i rådgivningen i efteråret 2007

Sigurds forældre er bange Foråret bragte håb for Ane. Hendes søn, Sigurd på 19 år, kom nemlig hjem fra tre måneders forrygende rejse i udlandet, og han var spækket med selvtillid og tro på sig selv. Desværre holdt den gode energi ikke så længe. Derfor ringer Ane i september 2007 til U-turns rådgivning. Hun er bekymret. Sigurd har tidligere haft problemer i skolen, fordi han røg meget hash. Han blev smidt ud af folkeskolen og efterfølgende også af sin

efterskole på grund af hashrygning. Senere holdt han op i gymnasiet. Sigurds mor og far valgte derfor at give deres søn et pusterum ved at finansiere en udlandsrejse i et par måneder, og da den unge mand kom hjem fra sin spændende rejse, var han fuld af gå-på-mod. Men modet varede kort, og Sigurd er nu igen begyndt at ryge hash og være inaktiv. Efter en lang samtale aftaler Sigurds mor med U-turn, at hun og Sigurds far skal komme forbi rådgivningen til en personlig samtale, og at Sigurd også kan komme og få en samtale med en anden behandler, end den, hans forældre skal snakke med, hvis han har behov og lyst. En kærestes svære balancegang Hvad gør man, når ens kæreste tager alt for meget speed? Trines kæreste tager speed flere gange om ugen, og Trine, der er 22 år, er bekymret for ham men hun også bekymret for at skubbe ham væk, hvis hun tager hul på emnet. Derfor ringer hun til U-turn for at få råd om, hvordan hun bedst kan hjælpe ham. Samtalen kommer til at handle om, hvordan Trine kan udtrykke sin bekymring overfor sin kæreste samtidig med, at hun også tydeligt giver udtryk for, hvor glad hun er for ham og alt det ved ham, som hun er vild med, når han ikke tager stoffer. Tålmodighed med David David er 15 år og har et problematisk forbrug af hash. Han hænger ud med nogle venner i København og kommer ofte ikke hjem til aftalt tid. Konflikterne mellem David og hans far, Torben, og dennes kæreste gennem mange år, Ditte, er eskaleret, og derfor møder parret op til en forældresamtale med to af U-turns behandlere. Parret føler sig meget afmægtige. Normalt bor David hos Torben og Ditte 14 dage hver måned, og i de resterende 14 dage bor han hos sin mor i en anden by. Men efterhånden har Torben og Ditte nu så mange konflikter med David, at de har følt sig nødsaget til at bede ham om at holde en pause med at bo hos dem. Til samtalen er det Torben og Ditte, der er i fokus, og de to behandlere lægger stor vægt på at give parret stor anerkendelse af alt det positive, de allerede gør for David; snakken kommer herudover også til at handle om det at have overskud og tålmodighed til at blive ved med at gøre noget godt. De fire taler også om forskellen på at lave rammer og sætte 114 Alle har brug for et frirum

grænser for teenagere. Torben og Ditte forlader stedet med en invitation til at deltage i et af U-turns kurser for forældre, og de siger begge, at de gerne vil komme til endnu en forældresamtale. Når Jylland er alt for langt væk For kort tid siden flyttede Toke til København fra Jylland, fordi han havde fået nyt job. Nu er hans mor blevet alvorligt bekymret for ham efter at have talt med ham i telefon, og derfor ringer hun til U-turn. Toke har tidligere taget stoffer, og han virker selvmordstruet, når moderen taler i telefon med ham. Hans mor er desperat, fordi hun sidder i Jylland og intet kan gøre på så lang afstand. Hun aner ikke, hvem hun kan kontakte i København for at få hjælp. Hun får et par telefonnumre med det samme: På lægevagtens psykose-team og på en psykiatrisk skadestue. Derudover vil hun fortælle Toke, at han kan henvende sig på U-turn, hvis han har behov for nogen at tale med om sine problemer. Olivia får hjælp via sin mor Olivia er 19 år og eksperimenterer med mange stoffer lige fra svampe til amfetamin. Hendes mor er bekymret for sin datter og ringer derfor til U-turns telefonrådgivning i september 2007 for at få hjælp. Olivias mor og rådgiveren, hun taler med i telefonen, aftaler, at mor og datter skal komme forbi til en personlig samtale med en behandler senere. Da de to senere samme måned kommer til samtalen, bliver de enige med en behandler om, at Olivia skal tale med behandleren alene, mens hendes mor går sig en tur. Olivia fortæller nu, at hun passer sin skole, men at hun er meget fascineret af rusen ved stofferne og er begyndt at blive bange for at blive psykisk syg af at tage dem. Hun har selv reduceret sit forbrug meget, fordi hun ikke vil have, at stofferne tager kontrollen over hende. Behandleren og Olivia taler om, hvor godt Olivia faktisk allerede håndterer situationen, og de finder sammen frem til flere gode strategier for, hvordan hun kan blive endnu bedre til det. Inden de skilles, aftaler de to et nyt møde. Og Olivia sætter sig det mål kun at tage stoffer to gange ved særlige lejligheder, indtil de ses næste gang. Fordomme, nej tak Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 115

At være bonusmor kan være svært, når man bliver involveret i sin mands børns problemer. Thea er meget i tvivl om, hvad hun og hendes mand, Tom, skal stille op med Toms 16-årige søn, Alf, som netop er blevet smidt ud af 10. klasse på grund af hashrygning. Alf bor normalt hos sin mor, men moderen magter ham ikke længere og synes, han skal flytte hjem til Thea og Tom. Alf vil også gerne flytte. Palles mor beslutter at lytte til sig selv Man kan have mange ideer om, hvordan man bedst håndterer problemer med sine børn. Men når omgivelserne presser på, for at man handler mere konsekvent, kan det være svært at holde fast i sig selv. Det er situationen for Palles mor, da hun ringer til U-turns rådgivning i oktober 2007. Palle ryger en del hash og kommer i et ungdomsmiljø, hvor flere ryger hash. Palles mor tror på, at en god dialog og en god stemning mellem hende og hendes søn er en god måde at gribe problemet an på. Trods det er hun begyndt at sætte grænser og konfrontere ham, fordi hun føler, at det er omgivelsernes forventninger til hendes handlemåde som mor. Metoden giver mange konflikter mellem mor og søn. Derfor vil hun gerne have, at Palle kommer til en samtale i U-turn. Men Palle har ikke lyst til at snakke med professionelle om sit forbrug. Og slet ikke på et behandlingssted. Et par dage senere ombestemmer Palle sig: Han vil gerne snakke med nogen fra U-turn, men han vil ikke møde op på U-turn. Derfor laver behandleren, der taler med Palles mor, en aftale med mor og søn om at komme på besøg hjemme hos dem. Besøget bliver en positiv oplevelse. Palles mor fortæller, at hun efter telefonsamtalen besluttede sig for at lytte til sig selv, hvilket har resulteret i, at situationen derhjemme er blevet meget bedre. Palle er holdt op med at ryge hash og oplever, at han nu både husker bedre og kan koncentrere sig bedre i skolen. Og han er glad for, at hans mor ikke længere reagerer så kraftigt på ham. Bonusmor i vildrede At være bonusmor kan være svært, når man bliver involveret i sin mands børns problemer. Thea er meget i tvivl om, hvad hun og hendes mand, Tom, skal stille op med Toms 16-årige søn, Alf, som netop er blevet smidt ud af 10. klasse på grund af hashrygning. Alf bor normalt hos sin mor, men moderen magter ham ikke længere og synes, han skal flytte hjem til Thea og Tom. Alf vil også gerne flytte. Nu er spørgsmålet så, om det er godt for Alf at flytte eller ej, og hvis ja, hvordan Thea og Tom skal håndtere hashspørgsmålet, da Thea er meget mere restriktiv på det punkt end Tom. Alt det ringer Thea til U-turn for at snakke med en rådgiver om. Samtalen ender med, at Thea beslutter at spørge Tom, om han 116 Alle har brug for et frirum

vil tage med til en personlig samtale på U-turn, og hun vil også fortælle Alf om U-turns tilbud til unge. Lidt senere ringer Thea igen: Tom vil gerne med til en samtale. De to møder op som aftalt og får snakket mere om, hvordan de skal håndtere Alf og flytningen. De er også enige om at gå hjem og tage en snak med Alf om det hele og i øvrigt give Alf information om U-turns tilbud til unge. Jonas føler pres fra familien Jonas på 22 år har lige fortalt sin mor, at han har et problematisk forbrug af kokain, da hun ringer til U-turn for at få hjælp. Jonas vil nemlig gerne stoppe med at bruge kokain, men det er svært for ham, fordi alle hans venner også bruger kokain, og de går meget i byen. Derfor har Jonas og moderen aftalt, at hun skal kontakte U-turn for at få hjælp. Hun aftaler med stedet, at Jonas kan komme forbi senere samme aften eller ringe. Moderen vil muligvis tage med. Der går lidt tid, inden Jonas kommer, da han er kommet forbi, mens U-turn var lukket. Da han omsider kommer, har han ikke sin mor men en god veninde med, som venter i rådgivningen under samtalen. Jonas fortæller, at han har taget kokain i fire år, og at han lige nu har et anstrengt forhold til sin familie på grund af stofferne. Forældrene holder øje med ham, moderen er meget bekymret, og han har flere voldsomme sammenstød med sin far. Faderen har i øvrigt været meget skuffet over, at Jonas som teenager droppede sine daværende ambitioner om at dyrke sport på højt niveau til fordel for fest og sjov; en skuffelse som ikke er blevet mindre af, at Jonas nu har problemer med kokain. Jonas har forsøgt at holde pause fra stofferne tidligere uden stort held, og han ønsker sig brændende at kunne stoppe. Ikke mindst fordi han gerne vil have et andet liv: At møde en kæreste, at kunne dyrke sport, at tage på længere rejser og at kunne se sin familie især moderen glad. I den følgende måned kommer Jonas yderligere tre gange til personlige samtaler på U-turn. Hver gang går det lidt bedre, selvom Jonas også falder i af og til. Han begynder at arbejde mere og længere, han slukker sin mobiltelefon om aftenen, så han ikke kan høre, når vennerne ringer og vil i byen, og hans forældre virker også meget tilfredse med det skift, hans liv er i gang med at tage. Fordomme, nej tak Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 117

Jonas er også selv godt tilfreds selvom han fortæller, at kontakten med U-turn ikke kun er hans eget projekt. Forældrene presser nemlig på for, at han skal blive ved med at komme. Alligevel er Jonas meget motiveret for at komme sine problemer til livs, og han beslutter at begynde i U-turns aftengruppe for unge. Skidt start på noget nyt Start på en ny uddannelse og et stort forbrug af hash er ikke den bedste kombination. Det mener Asgers mor, Mette, i hvert fald ikke, og derfor har hun ringet til U-turns telefonrådgivning. Asger på 19 år skal begynde på sin nye uddannelse om to uger, men han har røget hash hver dag i det seneste år. Asger kan godt selv se, at han ikke kan blive ved med at ryge hash hver dag, hvis han skal kunne gennemføre sin nye uddannelse, fortæller Mette. Så telefonsamtalen ender med en aftale om, at Mette vil opfordre sin søn til at komme ind i rådgivningen for at få en samtale. Derudover får hun også selv en invitation til at komme til en samtale. Dagen efter ringer Mette igen. Hun har brug for at tale mere om sin bekymring for Asger og hans fremtid, og snakken drejer sig ind på, hvordan Mette bedst kan støtte Asger på en måde, der ikke får ham til at føle sig for presset af hende. Til slut får Mette mere information om U-turns tilbud om kurser for forældre, og hun siger ja tak til at deltage i et. Far og søn prikker hul på bylden Christian kommer uanmeldt og vil gerne have en tid sammen med sin far til en personlig samtale på U-turn, hvor han for et halvt år forinden gik i et forløb, han var glad for hos en behandler. Da de to kommer til samtale senere, fortæller Christian, at det igen er gået ned ad bakke. Han er meget alene og keder sig, da de fleste af hans venner bor langt væk og de, der bor tæt på, alle er fortravlede. Han er også meget ked af det og trækker sig ind i sig selv. Nogle gange hjælper det at løbe, skrive eller gå lange ture. Men Christian er derudover også begyndt at sniffe stoffer. For nylig kom han påvirket hjem til sin far, og det prikkede hul på bylden, så de to fik talt sammen om, hvor trist Christian er. 118 Alle har brug for et frirum

Nu vil både far og søn gerne have noget mere hjælp og støtte, så Christian kan komme ovenpå igen, og så han kan lære at håndtere dårlige perioder på andre måder end via rusmidler. Da far og søn atter forlader U-turn, har de aftalt, at Christian skal starte i U-turns daggruppe. En personlig samtale var hjælp nok Før sommerferien for alvor gik i gang, havde Julie henvendt sig til U-turn for at få vendt nogle bekymringer, hun havde vedrørende sin søn. Han skulle starte i handelsgymnasiet efter sommerferien, og Julie var bekymret for, hvordan det ville gå, fordi sønnen røg hash. Nu ringer hun igen for denne gang at få en personlig samtale om sagen. Kort efter mødes Julie med en behandler fra U-turn. De to har en lang snak om, hvordan Julie kan støtte sin søn i hans motivation til at komme i handelsgymnasiet. Julie har selv en lang række ideer til, hvordan hun kan støtte ham fx hvordan hun kan forbedre de tos dialog sammen. Julie får meget ros for sin tilgang til sin søn, og samtalen kommer også ind på, hvordan hun kan hjælpe sin søn til at reflektere over, hvad der skal til, for at han kan passe handelsgymnasiet. Julie bliver inviteret til at deltage i U-turns kursus for forældre, men takker indtil videre nej da hun føler, at samtalen har hjulpet hende godt på vej. Hun vil istedet ringe igen senere, hvis hun får behov for det. Fordomme, nej tak Historier om at skabe forandring i familier, hvor en ung bruger rusmidler 119

Vi vil ikke hele tiden kommentere de små ting f.eks. hængerøvsbukserne. Som forældre føler vi, at vi hele tiden skal vide, hvor vores unge er. Det er det, vi skal lære at give slip på. Mine egne forældre vidste heller ikke, hvor jeg var de var ikke dårlige af den grund. Der er forskel på at opgive sin kontrol af sine børn og så at opgive sin interesse og omsorg for sine børn. Min søn har altid sagt: Jeg går ud. Jeg har sagt: Hvor går du hen? Nu spørger jeg i stedet: Har du haft det godt? Har det været en god aften? Jeg er allerede begyndt at smide kontrolkasketten. Jeg synes, det gør en forskel. Han runder oftere stuen, inden han går op på værelset. Meget af det er teenageproblemer det er ikke hash det hele. Vi har som forældre til opgave at udfolde vores børns talenter. Sagt af forældre til unge, der har været i behandling hos U-turn.

Det er okay at sige: Jeg har brug for din hjælp til sin søn. Når man siger det, siger man også: Du kan bruges til noget, og dermed du er værdifuld.