KAN MAN ERSTATTE NATUR?

KAN MAN ERSTATTE NATUR? - E K S E M P L E R O G E R F A R I N G E R M E D S Æ R L I G T U D G A N G S P U N K T I B I L A G I V A R T E R M A R T I N H E S S E L S Ø E A M P H I C O N S U LT M H @ A M P H I. D K

Habitatdirektivet Feltbiologi Biologiske registreringer Naturbeskyttelsesloven Plejeplaner og Naturpleje VVM/miljøvurdering GIS (MapInfo) Naturplaner NOVANA DNA undersøgelser af biodiversitet Internationale projekter (LIFE)

NATURPAKKEN

AFVÆRGE HIERARKI (MITIGATION HIERARCHY) 1. Undgå (Avoid) 2. Minimer (Minimize impact) 3. Reparer (remediate) 4. Erstatning/kompensation (Offsetting) Hvis hierarkiet følges i praksis, så kan netto tab af natur og biodiversitet undgås (No Net Loss, NNLpolicy). Erstatningsnatur bør altid være den sidste løsning i afværge hierarkiet.

KAN MAN ERSTATTE BESKYTTET NATUR? 3 naturtyper (vandløb, søer, enge, moser, heder og overdrev) Levesteder for arter på Habitatdirektivets bilag II og IV Naturtyper fra Habitatdirektivets bilag I Fredskov

KAN MAN ERSTATTE NATUR? EKSEMPLER OG ERFARINGER MED SÆRLIGT UDGANGSPUNKT I BILAG IV ARTER Eksempler på med brug af erstatningsnatur ifht. bilag IV arter evalueret ud fra overvågning efter >10 år. Eksempel på erstatnings for nedlæggelse af ynglested for bilag IV art (Ballerup). Eksempler på 3 erstatningsnatur ved vejanlæg. Erstatningsnatur ved et tilfælde Forslag/input til erstatningsnatur politik. (evt. flere eksempler)

Genopretning af bestandene af løvfrøer på Bornholm. Data fra Kåre Fog (Amphi Consult)

LØVFRØER PÅ VORDINGBORG-EGNEN I 1989 kun én han i ét vandhul. Nu mange hundrede hanner i ca. 35 vandhuller. Ingen dyr tilført fra andre bestande. Data fra Kåre Fog (Amphi Consult)

Genopbygning af paddebestande i landskab med intensivt landbrug Løvfrø Lolland 2003 Løvfrø Lolland 1991

FARUM NORD 2000-2015 Tegning: Kåre Fog, AMPHI Tegning: Kåre Fog, AMPHI I 2007, 2011 og 2015 er effekten af lokalplaner overvåget i forhold til de beskyttede arter spidssnudet frø og stor vandsalamander.

FARUM NORD 2000-2015 Tre lokalplanområder, vedtaget i perioden ca 2002-2004

FARUM NORD 2000-2015

Erstatningsnatur i Farum Nord (udenfor LP områderne!):

FARUM NORD 2000-2015

FARUM NORD 2000-2015 Lokaliteter med stor vandsalamander 2005: 10 Lokaliteter med stor vandsalamander 2015: 16 Lokaliteter med spidssnudet frø 2005: 8 Lokaliteter med spidssnudet frø 2015: 13 Proaktiv indsats med bl.a. erstatningsnatur på naboarealer har sikret forekomsterne af beskyttede arter samtidig med byudvikling. Erstatningsnatur virker for disse arter,- hvis udført korrekt. NNL er sikret i forbindelse med byudviklingen. Data fra Furesø Kommune (Mette Bjerre)

Industrgrund (Måløv, Ballerup Kommune):

Tegning: Kåre Fog, AMPHI Tegning: Kåre Fog, AMPHI

BALLERUP 2009-2017 Vigtigste ynglelokalitet for bilag IV art i området ønskes nedlagt (dokumenteret fra undersøgelser som er fremlagt med dispensationsansøgning). Dispensation bevilget med vilkår om erstatningsnatur. Også vilkår om dokumenteret FUNKTION af erstatningsnatur som ynglested for bilag IV arterne før nedlæggelse. Lokaliteten først nedlagt 4 år efter dispensationen er modtaget og 2-3 år efter erstatningslokaliteter anlagt. Så vanskeligt kan det være, hvis NNL skal sikres ved nedlæggelse af basislokalitet.

3 ERSTATNINGSNATUR FOR OVERDREV VED VEJANLÆG

DETTE ER EN OVERSKRIFT 7 ÅR EFTER

7 ÅR EFTER 7 år efter: Mange positive strukturer er udviklet. Fortsat høslæt udført af privat ejer en forudsætning for succes. Ingen undersøgelser dokumenterer effekten.

FINANSKRISE ERSTATNINGSNATUR: ERSTATNINGSNATUR VED ET TILFÆLDE 10 år efter indgreb er 3 naturtyper tilstede (sø, eng og overdrev)

FINANSKRISE ERSTATNINGSNATUR Uafsluttede arkæologiske undersøgelser fra 2007 Jorden er endevendt og render er gravet på arealet. Mere skal der ikke til for indvandring af 3 natur og bilag IV arter.

KAN MAN ERSTATTE BESKYTTET NATUR? 3 naturtyper (vandløb, søer, enge, moser, heder og overdrev) JA (se eksempler) og NEJ (fx højmoser og andre naturtyper med lang kontinuitet) Levesteder for arter på Habitatdirektivets bilag II og IV JA (se eksempler) og NEJ (fx vanskeligt/umuligt/ukendt for flagermus, birkemus) Naturtyper fra Habitatdirektivets bilag I Måske (N2000 fravigelse meget restriktiv og det kan ikke ændres) Fredskov Ja (fredskov) og Nej (urørt naturskov)

KAN MAN ERSTATTE NATUR? KONKLUSION JA, i mange tilfælde (eksempler er vist og mange flere findes). MEN IKKE ALTID (I andre tilfælde umuligt eller meget vanskeligt). Vi skal kunne skelne. Erstatningsnatur koster, og det bør altid sikres, at effekten dokumenteres. Hvis man ønsker mere brug af erstatningsnatur, så bør der defineres bedre mål og metoder til at sikre No Net Loss (Fx baseret på ØKO-point eller lignende).

KAN MAN ERSTATTE NATUR? HVIS VI SKAL ERSTATTE MERE NATUR SÅ: Mere præcise retningslinjer for erstatningsnatur i lovgivning/vejledninger. Dispensationsmulighed, erstatningsomfang og dokumentationskrav bør gradueres efter: Naturtyper Arter og lokalitetens betydning for lokal population. Det bør sikres, at erstatningsnatur (som hovedregel) er i FUNKTION, før det oprindelige natur nedlægges. Hvad gør vi med erstatning for natur, som ikke kan erstattes? Restriktiv dispensationspraksis Meget omfattende erstatning, hvis indgreb ikke kan undgås. Andre forslag?

AFVÆRGE HIERARKI (MITIGATION HIERARCHY) 1. Undgå (Avoid) 2. Minimer (Minimize impact) 3. Reparer (remediate) 4. Erstatning/kompensation (Offsetting) Hvis hierarkiet følges i praksis, så undgås netto tab af natur og biodiversitet (No Net Loss, NNL-policy). Erstatningsnatur er den sidste løsning.

NO NET LOSS (NNL)- POLICY POLITISK MÅLSÆTNING: UNDGÅ NETTO TAB AF BIODIVERSITET Bull & Strange (2017): Natural Resourse Use and Ecology, vol. 3, no 1, pp. 20 34

NO NET LOSS (NNL)- POLICY UNDGÅ NETTO TAB AF BIODIVERSITET OG NATUR Et spil om erstatningsnatur: Studenter delt op i udviklere med penge og lodsejere med jord Spil A: Udviklere kan købe jord uden erstatningsnatur (mange aftaler) Spil B: udviklere kan kun købe jord til udvikling (rød), hvis erstatningsnatur (grøn) samtidig købes. B skaber incitament til at undgå og minimere påvirkning og sikrer økonomisk grundlag for erstatningsnatur (NNL). Prisen på erstatningsnatur bestemmer hvor meget natur der erstattes. Prisen skal fastsættes så NNL sikres Bull & Strange (2017): Natural Resourse Use and Ecology, vol. 3, no 1, pp. 20 34

AREALER MED ERSTATNINGSNATUR ØKO-POINT : EN ANBEFALING TIL FRA NÆRMESTE NABOLAND) Forvalter talrige arealer med natur Stiftungsland (>32.000 ha i SH svarende til 2%). Arealopkøb og forvaltning finasieret af øko-point

SKAL VI HANDLE MED ERSTATNINGSNATUR?

Tak til: Lars D. Bruun (Syddjurs Kommune) Mette Bjerre (Furesø Kommune) Vejdirektoratet Hauke Drews (Stiftung Naturshutz) Klimaspring/Realdania Peer Ravn (Amphi Consult) John Frisenvænge (Amphi Consult) Kåre Fog (Amphi Consult) Anne Marie Bürger (Amphi Consult) Marzenna Rasmussen (Amphi Consult) Niels Damm (Amphi Consult) Ole Thorup (Amphi Consult) Martin Hesselsøe (Amphi Consult) Fritz A.-L. (biodiversity.dk) Habitatdirektivet Feltbiologi Biologiske registreringer Naturbeskyttelsesloven Plejeplaner og Naturpleje VVM Strategisk miljøvurdering GIS (MapInfo) Databaser Naturplaner NOVANA DNA undersøgelser af biodiversitet Internationale projekter (LIFE) mh@amphi.dk 40979503 www.amphi-consult.dk www.e-dna.dk www.facebook.com/pages/amphi-consult/471196049653695