UDVIDELSER TIL JOOMLA!



Relaterede dokumenter
UDVIDELSER TIL JOOMLA!

WINDOWS 7 FOR SENIORER

GRATIS CMS MED GRATIS CMS MED JOOMLA! JESPER KAAE

GMAIL LÆR DET SELV GMAIL LÆR DET SELV

har jeg hentet nedenstående anmeldelse af et godt program til

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold:

Tillæg til Libris-hæftet: WordPress. Temaredigering og sikkerhed m.m.

Sådan kommer du nemt i gang med Joomla!

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 1

WordPress 1. udgave, 1. oplag 2010

Introduktion til. Magento

Manual til WordPress CMS

Sådan opdaterer og vedligeholder du din hjemmeside i Wordpress.

vorbasse.dk Redaktørmanual Kentaur

SIDEN PÅ WORDPRESS.COM

Manual til Wordpress. 1. Log ind på din Wordpress-side. Indhold: Sådan opdaterer du din hjemmeside i Wordpress.

Webzoo Joomla Beginners Guide

WINDOWS 7 FOR SENIORER

Umbraco installationsvejledning

Vejledning til brug af Y s Men s klubintranet administrator guide

Indhold. 1. Adgang og afslutning

ONENOTE 2010 LÆR DET SELV

EXCEL 2011 TIL MAC GODT I GANG MED PETER JENSEN GUIDE VISUEL

Velkommen til MODx kursus

POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV POWERPOINT 2010 LÆR DET SELV

Kenn Römer-Bruhn. WordPress. - gør dig synlig på nettet

Stop virus og spyware gratis 1. udgave, 1. oplag 2009

Absalon - guide. Login. Opbygning

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

Gem dine dokumenter i BON s Content Management System (CMS)

EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2 EXCEL 2010 KURSUSHÆFTE TRIN 2

Opret en side/artikel og rediger din side

Indholdsfortegnelse Opret engelsk version af hjemmesiden... 2

Redaktørmanual TYPO3

Brugervejledning Joomla

Vejledning i redigering af apotekets hjemmeside

Få din hjemmeside på internettet

Vejledning til opbygning af hjemmesider

LEJERBO.DK INDSÆT BILLEDER, GALLERI OG VIDEO

Hjemmeside manual. Indholdsfortegnelse. Noter: - 1 -

Brugervejledning til

MANUAL. Siteloom CMS

BRUGERVEJLEDNING. Diabetesforeningens lokale hjemmesider

MANUAL - Joomla! Version 1

ASB signatur. Figur a: eksempel. og hent filen asb_signatur.zip.

Opret en nyhed LEJERBO.DK OPRET EN NYHED 1. LOG PÅ MIT LEJERBO OG LOG PÅ SOM REDAKTØR. Gå ind på din hjemmeside, fx

Vejledning i oprettelse og brug af weblog til spejderformål. Indhold: Weblog til spejderbrug

Drejebog til tractorpulling.dk

Jørgen Koch. Access. Opgavehæfte

Brugermanual til MOBI:DO Make på Internettet

hjemmeside rediger selv din med få klik Professionel , som du kan se overalt Hvor mange besøger din side og hvem er de?

Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft

Novell Teaming 2.0. Novell. 29. juli Hurtig start. Starte Novell Teaming. Lære Novell Teaming-brugergrænsefladen og funktionerne at kende

Quick guide Dynamicweb 9. Kom godt i gang med brugen af redigeringsværktøjet bag vores hjemmesideløsning CMS-systemet Dynamicweb

MANUAL TIL FS PÅ NETTET

MANUAL. Siteloom CMS

OK Fonden. Umbraco CMS Quickguide

Vi anbefaler, at du lader boksen med træffetider blive liggende på din afdelingsforside. Hvad der ellers skal være af indhold er op til jer.

Linkfactory manualer

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/wp-admin. Brugernavn: Password:

Redaktørvejledning for Skriv en artikel

- A) Overskrift Hvis du ikke kan finde på en oplagt overskrift lige nu, så skriv bare et eller andet. Du kan redigere i det senere:

Fronter for elever - Første undervisning

MANUAL. Siteloom CMS

Sådan bruger du Facebook sider

Dokumenter. Sider. efact CMS manual v. 1.0

Filupload LEJERBO.DK FILARKIV UNDER MØDER OSV. Upload filer til et eksisterende filupload-komponent

Hjemmeside manual. Indholdsfortegnelse. Noter: - 1 -

Skifte til PowerPoint 2010

Novell Vibe 3.4. Novell. 1. juli Hurtig start. Start af Novell Vibe. Lære Novell Vibe-grænsefladen og funktionerne at kende

Sådan opretter du en Facebook-side

Introduktion til redigeringsfaciliteterne

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

WordPress manual..hjerteforeningen.dk/pco-login. Brugernavn: Password:

Manual til at arbejde med POI på Garmin GPS.

Pralemappen.dk Din online portfolio Brugerhåndbog til elever Brugerhåndbog til elever

Quickguide til kredscms. Login

Manual til brug af youtube

Vejledning for LOF s afdelingshjemmeside - redigeret i Umbraco

Indholdsfortegnelse. Hvorfor skal jeg tage backup af min blog? Side 3. Tag backup med UpDraft Side 4. Tag manuelt backup Side

Jysk Online Medie ApS - Vestergade 32, 8600 Silkeborg - Tlf.:

DDElibra H Å N D B O G

IsenTekst Indhold til Internettet. Manual til Wordpress.

Vejledning for LOF s afdelingshjemmeside

Vejledning til redigering via iserasuaat.gl/typo3 - både frontend og backend

Vejledning i brug af dli dokumenthåndteringssystemet til virksomheder

Tips til siden Slægtstræ

Startvejledning. Navigationsrude Brug navigationsruden til at bevæge dig rundt i din publikation og til at tilføje eller slette sider.

Vejledning til vedligehold af

Tlf Fax

Sådan opretter du en elektronisk aflevering

Log ind i administrationspanelet

Guide til Danskmadogfestservice.dk (the back end)

Installation af Wordpress

Windows Vista 1. Side 1 af 10

4 ARBEJDE MED SEKTIONER

Indhold. 1 Indledning Kompatible browsere Log ind i Umbraco Content-delen Indholdstræet... 4

Redaktørmanual TYPO3. LinkFactory TYPO3 MANUAL

VEJLEDNING TIL DELNETSBRUGERE PÅ FOULUMIF.DK VIA DBUNET.DK OG KLUB-CMS

Transkript:

JESPER KAAE Joomla er på rekordtid blevet et af de mest populære content management-systemer i verden og er med sine knap 5000 udvidelser det mest omfangsrige af slagsen. Ved at benytte udvidelser til Joomla får du opfyldt næsten ethvert ønske, du måtte have til din hjemmeside. Forfatteren Jesper Kaae viser dig i dette hæfte, hvordan du installerer og konfigurerer udvidelser i Joomla, og han gennemgår trin for trin et udvalg på 18 populære komponenter og moduler, som tilsammen giver dig mulighed for at gøre din Joomlahjemmeside mere brugervenlig, pænere, vildere og nemmere at administrere. UDVIDELSER TIL JOOMLA! Udvidelser til Joomla! TM UDVIDELSER TIL JOOMLA! Udvid din Joomla-hjemmeside med nye funktioner Flotte menuer, brugerforum, lyd, billeder, video m.m. Administratorværktøjer til bl.a. filhåndtering og backup TM TM TM 18 populære og gratis udvidelser til Joomla! 1.5 Læs også om installation af Joomla-udvidelser Til alle med en hjemmeside baseret på Joomla DEN HURTIGSTE VEJ TIL VIDEN

Udvidelser til Joomla! 1. udgave, 1. oplag 2010 Copyright 2010 Forlaget Libris Forfatter: Jesper Kaae Forlagsredaktion: Kirsten Bæk Omslag: Per-Ole Lind DTP: Jesper Kaae Korrektur: Lene Sekjær Tryk: P. J. Schmidt A/S ISBN-13: 978-87-7843-899-7 www.libris.dk På vores hjemmeside finder du alle oplysninger om Forlaget Libris udgivelser. Joomla! Joomla! er et varemærke, registreret af Open Source Matters, Inc. I USA og andre lande. Navnet Joomla! bliver i dette hæfte brugt under begrænset tilladelse givet af Open Source Matters. Forlaget Libris og hæftets forfatter Jesper Kaae er på ingen måde knyttet til eller støttet af Open Source Matters eller Joomla!-projektet. Om Libris Forlaget Libris er Danmarks største hæfte-forlag. Et Libris-hæfte er velskrevet faglitteratur til en særdeles overkommelig pris. Vi har et stort udvalg af titler inden for aktuelle emner som: Computer og it Digitalfoto Job, karriere og erhverv Sundhed og sygdom Alene i Danmark er hæfterne solgt i over syv millioner eksemplarer, og vores titler udgives i 14 europæiske lande. Besøg Libris.dk Besøg os på libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser. Her kan du også give os kommentarer og tilmelde dig vores gratis nyhedsservice. På www.libris.dk/bilag kan du hente eventuelle øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer. Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16 2500 Valby Tlf: 39 47 00 99 Fax: 39 47 00 88 E-mail: libris@libris.dk www.libris.dk Med søgefunktionen kan du nemt finde de titler, du skal bruge. Søg på titel, forfatter, ISBN eller fritekst. I genvejsmenuen kan du se vores nyheder inden for bl.a. it, foto og job/erhverv. Du finder også en liste over vores bestsellere. Titler på vej viser, hvilke hæfter og bøger vi udgiver inden for den næste måned. Tilmeld dig vores nyhedsservice, og bliv informeret om nyheder, tilbud og portofrie dage.

Indholdsfortegnelse Indledning... 4 1. Introduktion... 5 Generelt om udvidelser... 5 Hæftets valg af udvidelser... 5 Officiel liste over udvidelser... 6 Udvidelser uden for listen... 8 2. Installation af udvidelser... 9 Sprogfiler... 13 Afinstallering af udvidelser... 15 3. En kalender... 17 Udvidelsen Simple Calendar... 17 Alternativer... 22 4. Menuer... 23 Udvidelsen Superfish Dropdown Menu... 23 Udvidelsen ImgTTFMenu... 27 Alternativer... 29 5. Sprog... 30 Udvidelsen Joom!Fish... 30 Alternativer... 34 7. Lyd, animation og video... 50 Udvidelsen The Flash Module... 50 Udvidelsen Simple MP3 Bar... 52 Udvidelsen AllVideos Reloaded... 55 Alternativer... 58 8. Billeder og dokumenter... 59 Udvidelsen SmartResizer... 59 Udvidelsen JT Slideshow... 62 Udvidelsen Edocs... 66 Alternativer... 67 9. Hjælp til administratorer... 68 Udvidelsen Ninja Xplorer... 68 Udvidelsen JCE... 69 Udvidelsen PHP Image Editor... 71 Udvidelsen JoomlaStats... 72 Udvidelsen Lazy Backup 2... 74 Alternativer... 75 10. Opdatering og afinstallering... 76 Gå selv på opdagelse... 76 Stikordsregister... 77 6. Lad brugeren komme til... 35 Udvidelsen Phoca Guestbook... 35 Udvidelsen Jcomments... 39 Udvidelsen ccboard... 45 Alternativer... 49 3 FORLAGET LIBRIS

Indledning Drømmer du om en gratis webshop, en blog, et bookingsystem, et forum, en gæstebog eller en online nyhedsavis. Kunne du tænke dig at lave en hjemmeside med madopskrifter, jobsøgning, e learning, dating, cykeludlejning eller salg af artikler? Alt dette og meget meget mere lader sig gøre med det populære CMS Joomla og dets mange udvidelser. OBS!: Joomla skrives med et udråbstegn til sidst altså Joomla! men her i hæftet har jeg af hensyn til læsbarheden valgt at udelukke udråbstegnet. Joomla har for alvor slået sit navn fast som et af de mest populære content managementsystemer, og en vigtig årsag til dets store popularitet er uden tvivl antallet af udvidelsesmuligheder, som dagligt øges. Joomlas officielle liste er på snart 5000 udvidelser, og dertil kommer en række udvidelser uden for listen. Som du måske allerede ved, er Joomla et særdeles kraftfuldt værktøj til at oprette, vise og redigere indhold på forskellig vis, men Joomla får først virkelig power, når du begynder at bruge udvidelser. I det følgende skal du se nogle få af de mange tusinde udvidelser, der findes til Joomla, og du skal prøve at udbygge din hjemmeside med nogle af dem. Forudsætninger Dette hæfte forudsætter, at du allerede har en hjemmeside i Joomla oppe at køre, og at du har basalt kendskab til systemet. For en generel indføring i Joomla, herunder installation af systemet, navigation i front end og backend, oprettelse og redigering af indhold osv., vil jeg henvise til hæftet Gratis CMS med Joomla (Libris 2009). I øvrigt kræver hæftet i princippet ingen forudsætninger ud over, hvad man kunne kalde basale it færdigheder. Men det vil være en klar fordel, hvis du også tidligere har arbejdet med hjemmesider i et eller andet omfang. Hæftets opbygning I dette hæfte vil jeg gennemgå et bredt udvalg af udvidelser af forskellig størrelse. Eksempler på de helt store udvidelser er dog udeladt, da der vil kunne skrives hele hæfter om dem alene. Ud over en beskrivelse af udvidelserne, vil der være små øvelser i at installere, konfigurere, tilpasse og anvende de pågældende udvidelser. Hæftet kan læses fra start til slut, eller du kan springe hen til de udvidelser, du finder interessante. Hæftet starter med et grundlæggende eksempel på, hvordan en udvidelse installeres, og hvordan udvidelsens sprogfiler installeres. Herefter er fremgangsmåden i store træk den samme for andre udvidelser. Hæftet beskæftiger sig med udvidelser i form af komponenter, moduler og programudvidelser samt sprogfiler til disse udvidelser. Jeg vil således ikke berøre emner som skabeloner eller eksterne værktøjer til Joomla. Hæftet beskæftiger sig heller ikke med udvikling af egne udvidelser. Alle udvidelser i dette hæfte er gratis og beregnet til Joomla fra og med version 1.5. Hæftet suppleres med en hjemmeside, hvor det er muligt at udveksle erfaringer og få gode råd fra andre om Joomla. Hjemmesidens adresse er: www.joomland.dk. Jesper Kaae, Maj 2010 FORLAGET LIBRIS 4

1. Introduktion Hvis du har arbejdet med Joomla, har du i princippet også allerede arbejdet med udvidelser. Joomla har nemlig som udgangspunkt en række indbyggede udvidelser, og mange af dem er faktisk slet ikke til at komme udenom. Det gælder f.eks. Joomlas teksteditor. Uden den var du slet ikke i stand til at få indhold ind på din hjemmeside. Teksteditoren er blot én blandt mange indbyggede udvidelser, hvoraf nogle kan afinstalleres, mens andre er så vigtige, for at Joomla kan fungere, at de ikke kan slettes. Ud over de indbyggede udvidelser, findes der som nævnt i tusindvis af eksterne udvidelser, og det er et lille udvalg af disse, vi skal se nærmere på i dette hæfte. Generelt om udvidelser Udvidelser til Joomla er ligesom Joomla selv hovedsageligt programmeret i PHP. Derudover kan udvidelserne være suppleret med andre webteknologier som f.eks. Javascript og Flash. Udvidelser er opdelt i: Komponenter Moduler Programudvidelser Komponenter er som oftest større udvidelser, mens moduler og programudvidelser er mindre udvidelser, der ofte er knyttet til komponenter. Udvidelser er som oftest pakket i en zip fil eller et andet komprimeringsformat og installeres via Joomlas back end uden udpakning. Ud over de nævnte tre udvidelsestyper bliver også skabeloner og oversættelser af Joomla installeret via back end en, men den type udvidelser vil dette hæfte ikke beskæftige sig med. Udvidelserne er mere eller mindre omfattende. De mindste føjer ganske simple funktioner til Joomla som f.eks. en tæller eller et ur, mens de største udvidelser kan omdanne Joomla til f.eks. en komplet webshop eller et socialt netværkssite i stil med Facebook. Udvidelserne kan være usynlige for brugeren, eller de kan have radikal indflydelse på, hvordan hjemmesiden tager sig ud. De kan dreje sig om sikkerhed, søgemaskineoptimering, funktionalitet eller udseende. De kan være til brug i front end en eller back end en eller begge steder. Vær opmærksom på, at mange af disse udvidelser er lavet af programmører, som arbejder uden løn. Bl.a. derfor er dokumentationen til de enkelte udvidelser ofte skrabet og mangelfuld eller direkte ikke eksisterende. Der synes at være en indforståethed blandt udviklerne, som gør, at mange ting ikke skrives ned. Når det er sagt, er det dog altid værd at undersøge, hvad der findes af dokumentation. Tjek udviklernes hjemmesider. Mange har oprettet et forum, hvor brugerne kan hjælpe hinanden med de pågældende udvidelser. Andre har videooptagelser, og mange har da også en god gammeldags skrevet manual. Hæftets valg af udvidelser Det kan være svært at bestemme, hvor man skal starte og slutte i en gennemgang af udvidelser til Joomla. Hvilke udvidelser, man finder vigtigst eller mest interessante og brugbare, afhænger naturligvis af, hvilke 5 FORLAGET LIBRIS

1. Introduktion funktioner man står og savner. Derudover ændrer tingene sig løbende. Nye udvidelser kommer jævnligt til, og de gamle opdateres med nye funktioner. Udvidelserne i dette hæfte er derfor valgt ud fra personlige præferencer, men derudover er valget også gjort ud fra følgende kriterier: Alle udvidelser er gratis. Der findes efterhånden en del kommercielle udvidelser til Joomla, hvilket principielt ikke er i strid med GPL licensen, som Joomla hører ind under. Sommetider kan der være god grund til at betale et mindre beløb for en udvidelse, men ofte findes der gratis alternativer, som fuldt er på højde med de kommercielle. Alle udvidelser er Joomla 1.5 native, hvilket vil sige, at de er udviklet specifikt til Joomla 1.5. Alternativt kan Joomla benytte ældre udvidelser ved hjælp af bagudkompatibilitet slået til i back end en. Alle udvidelser er at finde på Joomlas officielle liste over udvidelser, som kan tilgås på http://extensions.joomla.org. Du kan finde udvidelser mange andre steder på internettet, og disse kan være af høj kvalitet. Men grunden til, at de ikke figurerer på listen, vil ofte være, at de er krypterede og dermed ikke opfylder kravene i GPLlicensen, som Joomla hører ind under. Alle udvidelser har fået gode anmeldelser og anvendes af mange andre brugere. Jeg har valgt udvidelser, som har vist sig som stabile og brugbare. Ligeledes er der tale om udvidelser, som ikke stiller store krav til hosting. Dermed ikke sagt, at du ikke kan få problemer med de udvidelser, jeg har valgt at gennemgå i dette hæfte. Sådan er verden desværre ikke skruet sammen. Udvidelserne dækker et bredt område af, hvad Joomla kan bruges til. Jeg forsøger at præsentere en bred vifte af emner, så der er noget for ethvert behov. Ofte er det faktisk udvidelsen, der giver én idéen til en hjemmeside og ikke omvendt. Udvidelserne er valgt ud fra, hvad mange brugere kan have brug for. Selvom der ikke er nogen standard for, hvad en hjemmeside skal indeholde, er der alligevel visse funktioner, som er af en mere almengyldig slags. Der er med andre ord ikke tale om nicheprægede udvidelser, som kun kan have interesse for de få. Officiel liste over udvidelser Joomlas officielle liste over udvidelser finder du på adressen http://extensions.joomla.org. Det kan være lidt svært at finde præcis det, du er ude efter, og søgefunktionen på siden er ikke imponerende. En god idé er at vælge All Categories i menuen til venstre. Her får du en detaljeret kategorisering over alle udvidelser. Når du kigger i listen over de mange udvidelser, er der nogle små mærkater ud for hver udvidelse, som du bør kende. Først og fremmest er det vigtigt, at du ser efter disse mærkater: Figur 1.1: Mærkater for, hvilken version af Joomla udvidelsen er lavet til. Den øverste røde mærkat betyder, at udvidelsen er lavet til Joomla 1.0, og den vil der FORLAGET LIBRIS 6

1. Introduktion for sandsynligvis ikke kunne køre i Joomla 1.5. Den næste betyder, at udvidelsen oprindeligt er skabt til Joomla 1.0, men det er muligt at køre udvidelsen i Joomla 1.5, hvis du slår bagudkompatibilitet til i back end en. Dette gør du ved at gå ind i back end en under Næste Programudvidelser og sætte programudvidelsen System Legacy til aktiv. Den sidste mærkat betyder, at udvidelsen er skabt direkte til Joomla 1.5 og kan køre uden bagudkompatibilitet slået til. Alle udvidelser i dette hæfte er 1.5 Native. De næste mærkater viser, hvilke typer udvidelser der er tale om: C betyder, at udvidelsen er en komponent. Som en meget grov tommelfingerregel er der dermed tale om en forholdsvis stor og kompleks udvidelse, som har sit eget administrationspanel i back end en. M betyder, at udvidelsen er et modul og dermed en mindre udvidelse, som bliver placeret i en af Joomlas mange modulpositioner eller i en artikel. P betyder, at udvidelsen er en programudvidelse og dermed ikke direkte synlig på hjemmesiden, men bidrager med ekstra funktioner til Joomla bag kulisserne. S betyder at udvidelsen er en specialudvidelse. Det kan i princippet enten være en komponent, et modul eller en programudvidelse, men det, der er specielt ved den, er, at den er knyttet til en anden udvidelse og ikke kan fungere, uden at denne udvidelse i forvejen er installeret i Joomla. L står for Language, som betyder sprog. Her er der ikke tale om en rigtig udvidelse, men derimod om en oversættelse til et andet sprog enten af Joomla selv eller af en af de mange udvidelser. T står for Tool og er et eksternt værktøj eller program til at arbejde med Joomla, eller med ting til Joomla, uden for systemet selv. Det kan f.eks. være en standalone server, et offline backup system eller værktøjer til udvikling af udvidelser til Joomla. Ofte vil du se flere af disse mærkater ud for en enkelt udvidelse, eftersom mange udvidelser opfylder flere af de nævnte betingelser. Det kan f.eks. være en komponent, som har et eller flere moduler, en eller flere programudvidelser og en oversættelsespakke tilknyttet. De næste mærkater har knap så stor betydning, men kan dog være med til at give et indtryk af udvidelsens kvalitet. Figur 1.2: Mærkater, som kan være med til at give et indtryk af udvidelsens kvalitet. Den øverste mærkat i figur 1.2 viser, at udvidelsen er ny og netop er blevet tilføjet listen. Den næste viser, at udvidelsen er populær blandt Joomlas brugere. Redaktørerne bag listen over udvidelser har også en mening, og de har udvalgt nogle udvidelser, som de synes særlig godt om. Disse er tildelt mærkaten Editors Pick. Sidst, men ikke mindst, er det muligt for brugerne at give kommentarer og karakterer til de mange udvidelser. I selve listen over udvidelser viser de fem stjerner et gennemsnit af folks karakterer for den pågældende udvidelse. Men når du klikker ind på informationen om udvidelsen, vil du ofte kunne se en lang liste af kommentarer og karakte 7 FORLAGET LIBRIS

1. Introduktion rer, og meningerne kan være ganske forskellige, alt efter hvilke oplevelser brugerne har haft med udvidelsen. Det er dog ofte anvendelig information, som du kan bruge til at træffe dit valg om, hvorvidt udvidelsen er noget for dig. Der er ikke forskel på, om stjernerne er gule eller blå. Ikke alle udvidelser er blevet anmeldt og har derfor ikke fået tildelt stjerner. Udvidelser uden for listen Der findes også en hel del udvidelser uden for den omtalte liste, og de kan derfor være svære at finde frem til. Årsagerne til, at de ikke figurerer på listen, kan være mange. Producenterne skal selv lægge deres udvidelser ind på listen, og det er det ikke alle, der husker at gøre. Andre gange kan producenterne ikke få lov at lægge deres udvidelser ind. En vigtig grund hertil kan være, at udvidelserne er krypterede. Joomla hører ind under den såkaldte GPLlicens. Det betyder, at de krypterede udvidelser ikke er i overensstemmelse med Joomlas politik, og de er derfor ikke at finde i den officielle liste. Udvidelser kan være krypteret med værktøjer som Ioncube Encoder eller Zend Guard. Ud over ulempen ved ikke at kunne se, hvordan udvidelsen er programmeret, betyder det også, at serveren, hvor din hjemmeside ligger, skal have værktøjer installeret for at kunne læse de pågældende udvidelsesfiler. I de nævnte tilfælde hedder disse værktøjer Ioncube Loader eller Zend Optimizer. Disse værktøjer er gratis, men ikke alle webudbydere har dem installeret, og ikke alle vil installere dem. Det kan derfor være klogt, at du forhører sig hos webudbyderne allerede inden du bestemmer dig for, hvor din Joomla side skal ligge. Det er ikke sikkert, at du nogensinde får brug for at kunne køre en krypteret udvidelse, men det er ærgerligt at skulle skifte webhotel, bare fordi en enkelt udvidelse ikke kan køres. Men kryptering af udvidelser harmonerer som nævnt dårligt med hele tanken bag Joomla, og oftest er der udmærkede ikkekrypterede alternativer. FORLAGET LIBRIS 8

2. Installation af udvidelser Jeg tæller i det følgende ned til gennemgangen af en række udvidelser med et eksempel på, hvordan en udvidelse installeres og konfigureres, og herefter forklarer jeg, hvordan en sprogfil til udvidelsen oprettes og installeres. Udvidelsen er meget passende et nedtællingsmodul. Altså et modul, som kan vise et ur på din hjemmeside, der tæller ned til en bestemt begivenhed. Når tiden rinder ud, vises en besked, eller brugeren sendes videre til en anden webside. Udvidelsen hører absolut til blandt de mindre af slagsen, men det er ikke desto mindre en smart lille funktion. Bemærk, at det på dette tidspunkt forudsættes, at du har en Joomla installation oppe at køre, og at du har dansk sprog installeret i både front end og back end. Er du i tvivl om disse ting, bør du læse hæftet Gratis CMS med Joomla. Det vil naturligvis være muligt at installere udvidelser uden at have dansk sprog i Joomla, men et senere afsnit om sprogfiler afhænger af, at dansk sprog er installeret. Joomla tilbyder tre forskellige måder at installere udvidelser på via back end en: Upload pakke Installer fra mappe Installer fra internetadresse 1. Upload pakke Det mest almindelige er at installere udvidelsen fra en pakket form. Her uploades udvidelsen fra din computer som en zip fil eller et andet komprimeringsformat og udpakkes og installeres automatisk af Joomla. Figur 2.1: Skærmbilledet Udvidelser. 9 FORLAGET LIBRIS

2. Installation af udvidelser 1 Hent seneste udgave af udvidelsen Go Mylo Countdown Module fra følgende adresse: http://www.gomylo.com/go-mylo-countdown, eller find udvidelsen via den omtalte liste på http://extensions.joomla.org. Hvis du benytter dig af listen, vil du se, at udvidelsen som nævnt er et modul, men at den også indeholder sprogfiler. 2 Gå ind i Joomlas back end, og vælg Udvidelser Installer/afinstaller. Du får nu skærmbilledet Udvidelser frem (se figur 2.1 på foregående side). 3 Klik på knappen Gennemse under Upload pakke, og find Go Mylo modulet på din computer. 4 Når zip filen er fundet, klikker du på knappen Upload fil og installer. Nu skulle du gerne få følgende meddelelse om, at modulet er uploaded og installeret: 2. Installer fra mappe En anden mulighed er at installere udvidelsen mere manuelt fra en mappe. Her skal du selv udpakke udvidelsen og lægge den op på dit webhotel i en mappe. Herfra hentes den ind i Joomla. 1 Hent udvidelsen Go Mylo Countdown Module fra den førnævnte adresse. 2 Udpak zip filen i en relevant mappe på din egen computer. 3 Overfør de udpakkede filer til en mappe på dit webhotel f.eks. via et FTP program som FileZilla. Som udgangspunkt vil jeg anbefale, at du placerer mappen med udpakkede filer i mappen tmp, da denne mappe allerede er sat som standard i Joomla. Det er denne mappe, Joomla bruger til udpakning, når udvidelser uploades som i foregående eksempel. 4 Gå ind i Joomlas back end, og vælg Udvidelser Installer/afinstaller. Du får nu skærmbilledet Udvidelser frem (se figur 2.1 på foregående side). 5 I feltet Installationsmappe skriver du stien til den mappe på dit webhotel, hvor filerne ligger. Ofte vil første del af adressen allerede stå der: 6 Klik til sidst på knappen Installer. Hvis ikke stien til tmp mappen allerede er skrevet ind i feltet, kan du finde adressen ved at vælge Hjælp Systeminfo i Joomlas værktøjslinje. I skærmbilledet, du får frem, klikker du på Mapperettigheder. Nu får du en lang liste over stier til en række af Joomlas mapper og de rettigheder, der er knyttet til mapperne. Allernederst finder du stien til tmpmappen. Til højre for stien kan du se skriverettigheden for mappen. Alle mapper i listen skulle gerne være markeret som skrivbare, og det gælder også tmp mappen. 3. Installer fra internetadresse En tredje mulighed for installation af udvidelser er at installere fra en webadresse. Her installeres udvidelsen igen som zip fil, men denne gang fra et sted på internettet i stedet for fra din computer. Denne funktion kræver naturligvis, at du kender adressen til zipfilen. Hvis ikke den direkte står skrevet, vil du ofte kunne få den frem ved at højreklikke på linket til udvidelsen og vælge Kopier genvej. Hermed lægges adressen i Udklipsholder, og du kan indsætte den, hvor du ønsker. FORLAGET LIBRIS 10

2. Installation af udvidelser Dette er dog ikke muligt ved netop denne udvidelse, så du er paradoksalt nok nødt til at hente modulet ned på din egen computer først for at se, hvordan installation fra internetadresse fungerer. 1 Hent udvidelsen Go Mylo Countdown Module fra den førnævnte adresse. 2 Overfør zip filen til dit webhotel f.eks. via et FTP program som FileZilla. 3 Gå ind i Joomlas back end, og vælg Udvidelser Installer/afinstaller. Du får nu skærmbilledet Udvidelser frem. 4 I feltet Installationsadresse skriver du URL en til zip filen. F.eks.: http://www.joomland.dk/ mod_go_mylo_countdown.1.5.2.zip 5 Klik afslutningsvis på knappen Installer. Som nævnt hvis du kender den eksakte adresse, hvorfra udvidelsen skal hentes kan du naturligvis blot indtaste denne i feltet Installationsadresse og klikke på knappen Installer. Du kan dermed springe de to første punkter i eksemplet over. Endelig har enkelte udvidelser deres helt egen måde at blive installeret på, evt. blot som et alternativ til de nævnte metoder. Det kan f.eks. være ved hjælp af et installationsprogram, der køres fra din computer eller installeres i Joomla. Eksempler på sådanne udvidelser er webshoppen Virtuemart og booking systemet Jomres. Konfigurering af modulet Selvom modulet er korrekt installeret, er det endnu ikke synligt på din hjemmeside. Men nu er du klar til at konfigurere og aktivere modulet, så det kan ses i front end en. Hvis du går ind under Udvidelser Moduler, får du en liste over alle installerede moduler. Find GO_MYLO_COUNTDOWN, og klik på modulet. I skærmbilledet, der kommer frem, har du i højre side en række parametre. Under Date and Time vælger du det tidspunkt, nedtællingen skal slutte på. Lad os sige, at du vil lave en nedtælling til nytår 2011. Ud for Target Month vælger du 12 for den tolvte måned i året. Ud for Target Day vælger du 31 for den sidste dag i måneden. Target year er 2010, og Target Time er 12.00. Modulet kan ikke arbejde med 24 timers tidsregning, så i stedet vælger du PM. I det sidste felt med det lange navn Server Time Zone Offset har du mulighed for at lægge timer til eller trække timer fra. Dette kan være aktuelt, hvis du har din hjemmeside liggende hos en udenlandsk webudbyder i en anden tidszone. Figur 2.2: Nedtællingsindstillinger dato og tid. Under Pre and Post Text kan du vælge at indsætte tekst oven for og neden for selve tælleren. Tekstfelterne understøtter HTML og CSS, så du kan designe din tekst, som du ønsker. I eksemplet i figur 2.3 er teksten gjort fed ved brug af HTML tags. 11 FORLAGET LIBRIS