1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 583: Falder på dig modgangs hede - - - DDS 584: Beder, og I skulle få Altergang: DDS 419: O Gud, hør vor bøn DDS 588: Herre, gør mit liv til bøn Tekstlæsninger GT-læsning: Sl 130 Epistel: Hebr 10,19-25 Prædiketekst: Matt 7,7-14
2 Jesus sagde:»bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«prædiken Bøn. Bededag. Lønkammer. Forbøn. Lovsang. Tak til Gud. Bedelister. Hvordan lyder alle disse ting for dig? Nogle forbinder det med dårlig samvittighed eller forpligtelse. Jeg burde da også bede mere! Lad os bare tage det spørgsmål med det samme hvad skal vi sige til det? Jo, du burde bede mere! Det gjorde vi alle sammen. Vi burde bede mere, vi kunne bede mere, vi ville have godt af at bede mere. Både syndsbekendelse, taksigelse og bønner. Gud inviterer os til at bede: Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus. Og alligevel, så er det ikke dårlig samvittighed, der præger emnet bøn i Bibelen. Sagen er nemlig, at bøn er en velsignelse. Bøn er en gave! En gave fra den himmelske verden, fra vores himmelske far til alle hans børn. En gave, som vi kan bruge frit løs af og forhåbentlig er i gang med at bruge af her i gudstjenesten og i
3 vores liv. Bed, så skal der gives jer. Søg, så skal I finde. Bank på, så skal der lukkes op for jer. Det er sådanne store løfter, der er knyttet til bønnen! Fra gammel tid har man talt om bibellæsning og bøn som sjælens åndedræt. Og det er et godt billede. Når vi trækker ny, frisk luft ind, så fyldes vores lunger med luft og gør gode ting i hele vores krop. Tænk, når vi trækker ilt ind, så kommer det helt automatisk ud i de fjerneste ender af kroppen. Sådan er Bibelens ord den rene luft, det gode og livsfyldte evangelium om Jesus, som giver kraft til hele vores sjæl ud i enhver afkrog af den. Ordet om korset, ordet om Jesus, om hans godhed, nåde og tilgivelse holder os i live. Når så ilten har kørt rundt i vores krop og er blevet afleveret de rigtige steder hen, så ånder vi ud igen, og så kommer alt det tilbage, som vi har brug for at komme af med. Der kommer sikkert lidt ilt med tilbage, men det meste af det er kuldioxid, restproduktet fra cellernes stofskifte. Indånding kaldes også inspiration, mens udånding er expiration. Bøn er at ånde ud. Guds ord har gjort sin inspiration, sin virkning i os, og nu kommer det hele tilbage til Gud igen, en stor blanding af bøn, klage, tak, syndsbekendelse, forbøn, bekymringer osv. Bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Eller som vi kan læse i Klagesangene: Udøs dit hjerte som vand for Herrens ansigt! Vi kan tænke om vores hjerte som en stor krukke, fyldt med alt det, som vores hjerte nu er fyldt af. Bøn er at tømme krukken, at udøse hjertet for Herrens ansigt. Åndedrættet behøver vi ikke anstrenge os for det sker helt automatisk. Og det rammer en vigtig side af bønnen, nemlig bønnen som gave, bønnen som Guds velsignelse ligesom Bibelen er det. Derfor sammenligner Jesus også Guds svar på vores bøn med forældres svar på børns bøn. Og Jesus fortæller egentlig meget humoristisk, men også meget sigende, om to situationer. I den ene spørger dit barn: Vil du række mig brødet, og i stedet for at sende brød af sted, så sender du en sten. Hvem vil gøre det? I den anden
4 situation siger barnet: Må jeg bede om fisken, men i stedet for en fisk sender du en slange over. Her gives der noget direkte skadeligt på barnets bøn. Hvem ville gøre det? Og så siger Jesus: Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Vi er onde, og alligevel kan vi give gode gaver, alligevel kan vores børn kravle op på skødet af os og udøse deres hjerter, græde hjælpeløst og finde trøst. Gud er god hvor meget snarere vil han så ikke hjælpe os. Vi undgår ikke at gennemleve om bønnens kamp og bønnens skuffelser, for det har vi alle sammen også stået i, men det første og største er dog bønnens gave og velsignelse! Ole Hallesby definerer i sin fremragende bog fra bønnens verden bønnen som det at lukke Jesus ind. Ud fra Åb 3,20, hvor Jesus siger: Se, jeg står for døren og banker; om nogen hører min røst og åbner døren, da vil jeg gå ind til ham og holde nadver med ham, og han med mig. At bede er at lukke Jesus ind til vores nød, at give Jesus adgang til at bruge sin kraft på vor nød. Og som vi hørte i epistlen: Døren er åben. Vi har adgang. Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte Bønnens kraft afhænger ikke af den bedendes kraft, vilje eller følelse. Det er ikke dig, der skal mase dig ind til Jesus og forstyrre ham på en i forvejen travl dag. Spørgsmålet er: Vil vi have Jesus ind til vores nød, vil vi lukke Jesus ind? Ole Hallesby siger, at de afgørende kendetegn ved bøn er to ting: Hjælpeløshed og tro. Bønnen er for den hjælpeløse, der ikke har andre muligheder og andre veje at gå end at komme til Jesus. Bønnen er for den, der kommer i tro. Og vores første spørgsmål er så: Har jeg nok tro? Og allerede her viser det sig, hvor forkert vi tænker om tro. Vi har tro nok, når vi vender os til Jesus i vores hjælpeløshed. Jesus siger selv: Den der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Eller i 1 Joh: Hvis vi bekender
5 vore synder, er Gud trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Det var bønnens gave. Er bøn ikke også en opgave og et slags arbejde? Er bøn ikke noget, vi kan lære om og blive bedre til at øse af? Jo, da! Jesus lærte sine disciple om bøn, han gav os Fadervor som en mønsterbøn for vores bønner. Jesus bad selv til sin himmelske far hvor meget vigtigere er bønnen så ikke for os. Han sagde til disciplene: Bed høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst. Den bøn er vigtig, og jeg synes, den i vores kultur og verden bliver vigtigere og vigtigere. Lad os gå med i den bøn at bede om flere arbejdere i Guds rige. Det gælder både herhjemme og på missionsmarken. Der er brug for mange flere, som vil bære evangeliet med ud til flere mennesker. Måske er det derfor, ordene om bøn i vores tekst i dag er sat sammen med ordene om den snævre og den vide port, den smalle og den brede vej. Det er i hvert fald ikke for at sige, at mennesker på den brede vej er det menneske, der beder for lidt eller synes, man er enten for hjælpeløs eller for lidt hjælpeløs, eller den, der synes, man har for lidt tro. Nej, dem, der går på den brede vej, har slet ikke noget åndeligt liv. Det er dødt. Lyset, som de fik i dåben til at følge dem hele livet, er slukket. Vid er den port, bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den, advares vi om. Derfor: bed Gud om arbejdere. Bed ham om vækkelse. Bed både for dig selv og for din familie, mennesker omkring dig og for den store verden. Før de kalder, svarer jeg, endnu mens de taler, hører jeg, siger Gud til os i Esajas Bog med endnu et af løfterne om bøn. Til sidst skal vi prøve at være helt praktiske: Hvornår skal vi bede? Vi har så travlt, vi har ikke tid, kan man af og til høre. Nu har jeg lige sagt, at bøn er en opgave og et arbejde, og det er uden tvivl godt at sætte tid af til at bede. Men vi er som kristne ikke bundet af at bede til bestemte
6 tidspunkter, vendt mod det rette verdenshjørne eller andre regler. For at gentage mig selv: Bønnen er en gave, en velsignelse, og vi kan altid bede til Gud. Igen hjælper billedet af åndedrættet os. Man kan bede i bilen eller på cykel på vej til arbejde eller skole. I køen, når vi handler. Man kan tit se på andre, at de er utålmodige. De synes, de spilder tiden og ville gerne, at det gik hurtigere, men man kan bruge tiden til at bede også bede om tålmodighed! I naturen Guds skaberværk er et vink med en vognstang om at takke og bede til ham, som har givet os denne skønhed. Der har jeg selv haft nogle af de bedste øjeblikke i bøn sammen med situationer om natten, når jeg har stået og vugget små børn, der ikke ville eller kunne sove. På underlig og underfuld måde blev det vendt fra irritation til himmelske øjeblikke, hvor Jesus gik ind ad den hjælpeløses dør. Det var bare få praktiske eksempler, hvortil der kan føjes utallige andre. Som Guds veje er uransagelige, sådan er bønnens muligheder uudtømmelige. Bed, så skal der gives jer! Lad os fortsætte med at bede, og i dag i anledning af bededagen vil jeg bede en lidt længere bøn fra Johann Arendts bønnebog: Vandringer i haven: Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.