Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver).

Transkript

1 Bededag. 16.maj Hinge Kirke kl (skr.10.15). Vinderslev Kirke kl (nadver). Salmer: Hinge kl.10.30: / Vinderslev kl.19: / Tekst Matt 7,7-14: Jesus sagde:»bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«kære Gud, vi beder dig om at tale dit ord til os nu. Vil du lade din hellige Ånd virke, så vi må se din vej og følge den, også selvom den er trang og smal. Amen. I dag skal det i første omgang handle om kong Salomo. Ja, det lyder måske underligt, og én og anden vil måske spørge, hvad i al verden det dog har med Bededag at gøre, men det får I at se om lidt. Jeg blev inspireret af noget, jeg læste forleden, og det er det, jeg gerne vil række videre her i dag. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 1

2 Kong Salomo var som bekendt søn af den store kong David, og det var jo noget af en opgave at tage over efter faderens død. Men Herren hans Gud var med ham og gjorde ham overmåde mægtig, som det hedder. Derfor var den nære kontakt med Gud også vigtig for kongen. Med hele folket opsøger han Åbenbaringsteltet for at søge råd hos Herren, og der bliver bragt en masse brændofre til Herren. Om natten sker der så det, at Gud viser sig for Salomo i en drøm. Sig, hvad jeg skal give dig! lyder det, og det er jo næsten, som når lampens ånd viser sig med samme tilbud i diverse eventyr. Tænk, om vi andre fik samme mulighed! Sig, hvad jeg skal give dig! Hvad ville vi så mon ønske? Nu var kong Salomo en vis mand. Altså minder han Gud om alt det gode, Gud har gjort imod hans far kong David. Nu har du, Herre, min Gud, gjort din tjener til konge efter min far David, skønt jeg er ganske ung og uerfaren, siger han og fortsætter: Din tjener er midt i det folk, du har udvalgt, som er så stort, at det ikke kan tælles Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så jeg kan herske over dit folk og skelne mellem godt og ondt. Se, den bøn synes Gud godt om og derfor hedder det: Fordi du bad om dette og ikke om et langt liv, ikke om rigdom, ikke om dine fjenders død, men om evne til at høre, hvad der er ret, vil jeg gøre, som du bad. Nu får kong Salomo en visdom og forstand, som overgår alt, hvad man tidligere har kendt. Han får også det, som han ikke bad om, nemlig rigdom og ære og et langt liv, vel at mærke hvis du vandrer ad mine veje og holder mine love og befalinger, sådan som din far David gjorde (1 Kong 3,14). I det lange løb viste det sig, at det var her, det endte med at køre af sporet for kong Salomo, men det begyndte altså godt. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 2

3 Salomonisk visdom hedder det på baggrund af historien om de to kvinder, som kommer til ham, fordi de hver især mener at have ret til et bestemt barn. Kong Salomo foreslår, at de hugger barnet midt over, så de hver kan få en halvdel! Det får moderfølelsen frem hos den rigtige mor. Nej, herre, giv hende det levende barn, du må ikke dræbe ham, siger hun og viser dermed, at hun er den rigtige mor, som så selvfølgelig får barnet. Salomonisk visdom! Men hvad har alt det her med Bededag at gøre? Og hvad har det at gøre med ordene om den snævre port og den trange vej? Jo, det har det, fordi det netop er den vej, kong Salomo vælger at gå! Som den unge, uerfarne konge ved han, at han står overfor en nærmest umenneskelig opgave. Derfor ved han også, at han kun har én vej at gå, nemlig at bede til Gud om at få det, som han ikke på nogen måde har i sig selv. Måske har han netop bedt til Gud med de ord, vi lyttede til fra alteret for lidt siden: Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen. Det var ord, som oprindelig stammede fra hans far, kong David. Hvad var mere nærliggende end at tage netop de ord frem i den situation, som kong Salomo stod i? Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen. Sig, hvad jeg skal give dig! lyder det så, og det er de samme ord, som lyder til dig og til mig gennem det, vi lytter til i dag. Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde, bank på, så skal der lukkes op for jer Det er stærke ord, og der er også af og til dem, der har brækket halsen på de ord, fordi de bad uden at få, søgte uden at finde og bankede på, uden at døren blev lukket op. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 3

4 Personligt kommer jeg altid i den forbindelse til at tænke på I.P.Jacobsens roman Niels Lyhne, som fortæller om den unge kvinde Edel, som er håbløst syg, og hvordan Niels trygler og beder om, at hun må blive rask. Jeg slipper dig ikke, før du har sagt ja, du må ikke tage hende fra os. lad hende leve, vil du ikke? beder han, men Edel bliver ikke rask. Hun dør, og fra den dag af er det slut med forholdet til Gud. Ved begravelsen står Niels og træder foragteligt med sin fod i jorden, hver gang præsten nævner Herrens navn, for havde Gud ingen nåde, så havde han heller ingen tilbedelse, og han trodsede og viste Gud ud af sit hjerte. Tankerne går også til Kaj Munks beretning om den unge murer Peter Emmiche, som han havde kendt som dreng. Peter Emmiche bliver syg, men den lille Kaj ved jo, at det nytter at bede, så det gør han, som kun et barn kan, og han bliver ved, selvom Peter dør, for drengen Kaj er overbevist om, at så vil Gud opvække den døde. Da faderen kommer hjem fra begravelsen, er den lille Kaj spændt på, hvad han har at fortælle, for der må jo være sket noget helt usædvanligt. Det kan man nu ikke mærke på faderen. Blev han blev han i kisten? spørger den lille. Ja da! svarer faderen, og da er der noget, der går i stykker for den lille Kaj. Han går ned og gemmer sig under havens solbærbuske. Jeg forstod ingenting, siger han, og Kaj Munk føjer til: Og ærlig talt, jeg har ikke forstået det siden Nej, og det er der ikke noget at sige til. Men vi skal have fat på det, vi hørte fra alteret for lidt siden, - ordene om ham, der har åbnet os en ny levende vej gennem forhænget. Ved hans blod har vi frimodighed til at gå ind i helligdommen, siger den ukendte forfatter, og det er sådan nogle ord, som man godt kan gå hjem og tænke lidt dybere over. Hvad ligger der egentlig i dette med, at Jesus ved sit blod har åbnet vejen til Gud for os? Og hvad er det for en vej? 16/ Prædiken v/ Frede Møller 4

5 Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. Det kan godt lyde noget tåget, men meningen er jo, at Jesus med sin lidelse og død har banet vej for os til Gud, og det vil sige: Vi har lov til at komme til Gud med en ren samvittighed! Med legemet badet i rent vand, ja, det er jo dåben, der her peges på. Altså betyder det, at når jeg er døbt til at tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus og tror på ham, så har jeg del i alt det, som han har vundet for mig! Det er derfor, han nu kalder på mig og siger: Gå ind ad den snævre port. Det er det, vi skal synge om nu om lidt. Den snævre vej er bred nok til Guds rige, hedder det i den gamle salme, som Brorson har oversat fra tysk. Vejen er bred nok takket være Jesus, som har åbnet den for os! Og går vi ind i dette rige allerede her og nu, da kan vi på en ny og anderledes måde høre Jesu ord: Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. Så er det ikke ord, der uden videre lover guld og grønne skove, men det er ord, som åbner en ny verden for mig. Samme verden, som vor Herre Jesus selv gik ind i, da han aftenen før sin lidelse og død lå på mine knæ og bad: Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog ikke, som jeg vil, men som du vil. Han bad så indtrængende og vedholdende, så hans sved blev til blod, der dryppede ned på jorden, fortæller evangelisten Lukas. Fik han så, hvad han bad om? Uvilkårligt tænker vi nej, men hør engang, hvad den ukendte forfatter til Hebræerbrevet siger: Mens han levede på jorden, opsendte han, under høje råb og tårer, bønner og anråbelser til 16/ Prædiken v/ Frede Møller 5

6 ham, som kunne frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. (Hebr 5,7). Han blev bønhørt! lyder det her. Jamen, han fik da ikke, hvad han bad om? Nej, det gjorde han ikke, men han fik det, han havde behov for, og Søren Kierkegaard har ret, når han et sted siger: Bøn er at kæmpe med Gud, og sejre derved, at han sejrer i mig. Det var det, der i sin tid skete for patriarken Jakob, da han kæmpede natten igennem med Gud. Det var det, der skete for kong Salomo, da han bad til Gud. Det var det, der skete for vor Herre Jesus i Getsemane Have. Det er det, der sker med dig og mig, når vi træder ind på den vej, som er Guds, - den smalle vej, ind gennem den trange port! Det er ikke nogen let vej at gå. Kristenlivet er ikke nogen dans på roser. Vejen er trang på så mange måder. Det det gælder vejen opad, og det gælder forholdet til vore medmennesker. Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem, siger Jesus, men det er jo ikke altid, det samme sker den modsatte vej. Kristenforfølgelse, chikane, modstand i ord og handling det er, hvad der venter den, der siger ja til Gud og som dermed går ind gennem den trange port og vælger den snævre vej. Men vor Herres vej er fuld af lifligheder, hedder det i salmen. Det er der mange, der kan bevidne. Vi er mange, som kan aflægge samme vidnesbyrd som apostlen Peter. Da Jesus på et tidspunkt oplever, at mange af hans disciple forlader ham, fordi de synes, det er hård tale, han kommer med, spørger han de tolv: Vil I også gå jeres vej? Da er det, Simon Peter svarer med de ord, som vi må gøre til vore: Herre, hvem skal vi gå til? Du har det evige livs ord, og vi tror, og vi ved, at du er Guds hellige. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 6

7 Altså bliver vi hos ham, der forstår at give gode gaver til dem, der beder ham om det. Bede, søge, banke på hos ham og på den måde følge den vej, som nok er trang, men trods alt er den eneste, der fører til livet. Den vej, han åbnede for os med sit blod. Amen. 16/ Prædiken v/ Frede Møller 7