Bachelor projekt i Sprog og kommunikation

Bachelor projekt i Sprog og kommunikation : Alverdens 3. er - fokus på det 3. subjekt i alle dets udformninger. Opgavens forfatter: Kira Anja Paulin Cpr. nr. Eksamens nr. 175907 Side 0 af 32

Indholdsfortegnelse Indledning. S.1 Teorien...S.2 -Indledning......S.2 -Hvad er 3. er......s.3 -Nina Møller Andersens udlæg af Bachtins superadressat..... S.4 -Jørgen Bang og Jørgen Døørs dansk dialektiske sprogteori og teorier om det 3.subjekt... S.6 Analysen....S.9 -Indledning...S.9 -Kategorisering af 3. er..... S.10 -De fysiske 3. er..... S.10 -De indre 3. er........s.15 -De abstrakte 3. er......s.20 Perspektiveringen......S.22 -Indledning.....S.22 -Øje for 3. er.. S.23 -Vigtigt at kende den 3. mand allerede i gymnasiet...s.24 -Typeskemaet som værktøj.. S.24 Konklusion...S.25 Litteraturliste......S.26 Bilag...S.27 Bilag 1, Typeskema...S.27 Bilag 2, Dansk resumé......s.28 Bilag 3, Engelsk resumé...s.29 Side 1 af 32

Alverdens 3. er- fokus på det 3. subjekt i alle dets udformninger. Indledning I dag benytter og kommunikerer langt de fleste mennesker via internettet, og derfor er påvirkninger fra og påvirkninger på 3. subjekter blevet enorme. Kommunikationsmulighederne er i takt med internettets indtræden i verden eksploderet, og det er i dag derfor relevant, måske mere end nogensinde, at fokusere på vigtigheden af disse 3. subjekter. Det er derfor lige så vigtigt at være sig bevidst om, hvem sine S3 er er, som det er for en S2 er at vide, hvem S1 er. På grund af den store brug af webkommunikation er mange dialoger verdensomspændende, men også i vores eget lille hverdagsunivers, face-to-face, vil fokus på vores 3. er gøre os mere bevidste om os selv, og andre samt brug af dialogen som andet end bare snak. 3. er, også kaldet det 3. subjekt i blandt andet Jørgen Chr. Bang og Jørgen Døørs sprogteorier 1 herom, er et teoretisk begreb, som anvendes i sproglige analytiske sammenhænge. Det 3.subjekt kan være en kompliceret størrelse at forholde sig til, da sprogteoretikere som eksempelvis Bachtin og Bang og Døør, hver især kommer med forskellige udlæg af, hvad det 3. subjekt egentligt er. Der findes derfor en bred vifte af definitioner på, hvad det 3. subjekt dækker over, og de er ikke alle lige uddybende eller lige overskuelige. Man kan derfor sætte spørgsmålstegn ved, om alle 3. er, er lige vel beskrevet og vurderet i de allerede eksisterende teorier? Og hvis ikke, hvordan kan de så blive det? Jeg vil i denne opgave koncentrere mig om to sproglige teoretikeres udlæg af, hvad de forstår ved termen det 3. subjekt. Jeg vil lægge ud med en præsentation af Nina Møller Andersens bidrag Den tredje mand eller lidt om den tredje (superadressaten) i Bachtins diskursteorier samt Jørgen Bang og Jørgen Døørs beskrivelse af det 3. subjekt og deres dialektiske dialogmodel, (som blandt andet er støttet af andre sprogforskere som Jeppe bundsgaard 2 og ). Derefter vil jeg sammenligne de to teoretiske opfattelser og påpege sammenfald og ligheder. 1 Sprogteori VIII. Doktrin, Modalitet og Deixis, Af Jørgen Chr. Bang og Jørgen Døør, 1995, s. 24-26 2 http://www.jeppe.bundsgaard.net/artikler/artikler/real_og_forestillet_kommunikationsmodel.php Side 2 af 32

Hvorfor kan 3. er være en så vigtig faktor i en sproglig analyse? Formålet med at skrive denne opgave er at nå frem til vigtigheden af at inkludere og vurdere de mange 3. er, der kan befinde sig i det sproglige rum. Jeg mener, at 3. er er en betydelig vigtig del af enhver dialog, og at de derfor altid bør medtages i enhver sproglig analyse. Analysen af 3. er er blandt andet relevant, fordi man på den måde kan være sig bevidst om, hvem eller hvordan man kan påvirke den pågældende dialog udover den tiltænkte modtager. Jeg finder det derfor relevant at konkretisere og uddybe problematikkerne omkring de mange 3. er, da de med stor fordel kan og bør anvendes indenfor alle områder af danskfaget, men også indenfor marketing og lignende kunne det være ganske relevant. Kan 3. er inddeles i nogle håndgribelige kategorier og typer, der kan gøre det nemmere at inkludere disse i den sproglige analyse? Dette er, hvad jeg vil forsøge at gøre ved at kategorisere de mange typer af 3. er. Ud fra disse kategoriseringer vil jeg dernæst forsøge at skabe en typologi, som gør det nemmere at arbejde med og forholde sig til de forskellige udformninger af det 3. subjekt. Jeg vil demonstrere forskellige sproglige eksempler for blandt andet at vise og kategorisere de forskellige typer af 3. er, der findes. Endvidere vil jeg anvende eksemplerne til at forsøge at vise og forklare, hvorfor det er vigtigt, at man har 3. erne med i sine overvejelser, når man analyserer og konkluderer på en dialog. Jeg vil afslutningsvis runde af med en konklusion på, hvad jeg er nået frem til samt diskutere og perspektivere brugbarheden af mit udlæg af 3. er, kontra de allerede nu brugte teorier på området. Teorien I dette afsnit vil jeg koncentrere mig om begrebet 3. er samt teoretikere som Nina Møller Andersen, Jørgen Chr. Bang og Døør og Bachtins forståelse og teorier her om. Jeg vil lægge ud med en generel redegørelse for begrebet i et forsøg på at gøre dette mere håndgribeligt for udenforstående indenfor dette område. Herefter vil jeg beskrive og forklare Nina Møller Andersens udlæg omkring den tredje mand og filosoffen Mikhail Bachtins superadressat 3, derudover vil jeg inddrage hendes udlæg af Bachtins det fremmede ord fra artiklen kan du nå saltet?. Efterfølgende vil jeg fremlægge Jørgen Bang og Jørgen Døørs dansk dialektiske sprogteori og deres forståelse og teorier om det 3.subjekt. Til dette vil jeg blandt andet inddrage et par af deres modeller. 3 Den tredje mand eller lidt om `den tredje (superadressanten) i Bachtins diskursteorier., Af Nina Møller Andersen, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 Side 3 af 32

Afslutningsvis, i dette afsnit, vil jeg sammenfatte teorierne i en diskussion, hvor jeg vil påpege sammenfald og forskelle samt diskutere deres indhold. Hvad er 3. er? 3. er eller det 3. Subjekt, som det også kaldes i ental, er som tidligere beskrevet en term, der benyttes indenfor den sproglige analytiske verden. Det er et begreb, der for alvor er kommet mere fokus på i den seneste periode i det sprogteoretiske samfund. Dette kan skyldes, at vi mere end nogensinde før er os bevidste omkring vores egen iscenesættelse og udtryk. Det er i de senere år blevet en altafgørende vigtighed at kunne iscenesætte sig selv og sine meninger i mange henseender og på den rigtige måde i det rigtige rum. Dette kommer blandt andet til udtryk på internettet gennem sider som for eksempel Facebook. Denne verdensomspændende kommunikationsmulighed skaber mulighed for interaktion mellem mange forskellige kulturer og virkelighedsforståelser. Men det skaber også en nødvendighed af forståelse og fokus på 3. er både som påvirker og påvirkede. Det er eksempelvis vigtigt at være sig bevidst som sin arbejdsgiver som værende en medkigger på Facebook (en S3 påvirker). Er man ikke det, kan det have skadelig virkning for en selv eller andre ansatte. I denne samfundsudvikling kan der eventuelt findes argumentation for den stigende interesse i forståelse af det 3. subjekt. Der findes mange forskellige tolkninger af det 3.subjekt og dets betydning. Gennem den senere årrække er der dog begyndt at opstå en mere eller mindre bred enighed, om at det 3.subjekt har en vis indflydelse på vores dialoger 4. Det 3. subjekt eller de 3. er, som optræder i dialogerne, fortjener derfor mindst lige så meget fokus som andre aspekter i en dialog. Man kan forklare begrebet det 3. subjekt meget enkelt. Er der en 3., må der nødvendigvis også være en 1. og en 2. De fleste er bekendte med begreberne afsender og modtager fra blandt andet den russiske sprogvidenskabsteoretiker Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Man har derved en 1., afsenderen, og en 2., modtageren, som er de 2 deltagere, som er i dialogen. Den 3. er derfor kort sagt den 3. Deltager, som altid er til stede i enhver dialog. Denne 3. kan forekomme i fysisk form eller ikke fysisk form eller begge dele - dette vil blive forklaret senere, men det gør begrebet en del mere kompliceret. For at arbejde med 3. er må man derfor acceptere, at der på trods af, at der kun er 2 fysiske deltagere eller måske endda kun 1(afsenderen), alligevel altid er minimum 3 deltagere i en 4 Med termen dialog, menes skriftlige så vel som mundtlige. Side 4 af 32

dialog. Begrebet det 3. subjekt kan derfor blandt andet beskrives, som Nina Møller Andersen gør det, som den tredje mand 5 i dialogen. Nina Møller Andersens udlæg af Bachtins superadressat Nina Møller Andersen, lektor for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns universitet, beskriver i sit udlæg om Bachtins 6 Superadressat, at det er gennem hendes studier af hans begreb Det fremmede ord 7, at hun blandt andet har fået øje for den tredje, superadressaten, som hun mener at finde flere typer eller lag af tredjeheder 8 i. Det er derfor relevant først at studere en anden tekst af Nina Møller Andersen, Kan du nå saltet?, hvor hun beskæftiger sig med termen Det fremmede ord. Andersen forklarer, at ifølge Bachtin er ethvert kommunikativt ord bestemt af den, der ytrer sig, og den anden i dialogen, den fremmede med det fremmede ord. Nina Møller Andersen skriver, at netop dette begreb har været meget gennemgående i Bachtins forskning, men er blevet brugt forskelligt og er upræcist defineret 9. Man kan beskrive Bachtins definition af termen, således at ethvert ord allerede er sagt/anvendt før og derved tilhørende ethvert andet menneske, det er det fremmede ord. Han sætter altså derved ordet ind i en både bagudrettet og fremadrettet forståelse. Alt er allerede sagt før, om end det er i en ny anvendelse og forståelse. Bachtin definerer dette således, Jeg lever i en verden af fremmede ord. Og hele mit liv er en orientering i denne verden, er en reaktion på fremmede ord. 10 Nina Møller Andersen beskriver to bagudrettede og to fremadrettede retninger for det fremmede ord. De bagudrettede er mod den historiske kommunikationssituation, der siger, at ethvert ord altid er sagt i en anden tidligere sammenhæng. Og mod den umiddelbart forudgående kommunikationssituation, det der er sagt tidligere i den igangværende dialog. De fremadrettede er mod den umiddelbart kommende kommunikationssituation, det kommende svar fra modtageren i 5 Den tredje mand eller lidt om `den tredje (superadressanten) i Bachtins diskursteorier, Af Nina Møller Andersen, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 6 Mikhail Bachtin: russisk filosof samt sprog og litteratur teoretiker, (1895-1975). www.mediekunstnetz.de/artist/bachtin/biography/ 7 Kan du nå saltet?, af Nina Møller Andersen, I: Smuthuller, Perspektiver i dansk Bachtin-forskning, forlaget Politisk revy 2003. 8 Den tredje mand eller lidt om `den tredje (superadressanten) i Bachtins diskursteorier, Af Nina Møller Andersen, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 9 Kan du nå saltet?, af Nina Møller Andersen, I: Smuthuller, Perspektiver i dansk Bachtin-forskning, forlaget Politisk revy 2003. 10 Kan du nå saltet?, af Nina Møller Andersen,, I: Smuthuller, Perspektiver i dansk Bachtin-forskning, forlaget Politisk revy 2003. Side 5 af 32

dialogen, og mod superadressaten, den tredje mand. Den sidste retning, Nina Møller Andersen beskriver i forhold til det fremmede ord, er den cirkulære. Hun forklarer dette som det sagte om det det sagte. Altså det fremmede ord der kredser om den talende selv i og med gengivelsen af fremmed tale. Der er et konstant spor af det allerede sagte, en foregribelse af modtagerens svar og forståelse samt den konstante ring af afsmitning fra det fremmede ord i ethvert brugt ord i den igangværende dialog, ved sin gengivelse af det fremmede ord. Nina Møller Andersen beskriver derved flere mulige 3. er, hvor det især er den historiske og superadressaten, der her er interessante i forholdet til det 3. subjekt. Superadressaten er det begreb, Bachtin selv bruger om den tredje part eller deltager i en samtale eller dialog. Dette begreb beskriver Andersen nærmere i sit udlæg Den tredje mand eller lidt om den tredje (superadressaten) i Bachtins diskursteorier. 11 Superadressaten er den instans, som Bachtin kalder for den tredje, en særlig højere instans. Nina Møller Andersen forklarer, hvordan superadressaten kan have forskellige former og at Bachtin konkretiserer dette ved eksempler som, Gud den absolutte sandhed, folket, videnskaben osv. 12 Den tredje bliver et meget stort og uhåndgribeligt begreb hos Bachtin og skal nærmest forstås som en overordnet idéform, som altid vil være usynligt tilstede i en hvilken som helst kommunikation, der nærmest står over de deltagende i dialogen. Nina Møller Andersen forstår den tredje som en ide om at blive hørt, at det sagte altid vil være der og indgå i en større historisk sammenhæng. Desuden mener hun, at der findes belæg for at dele forståelsen af den tredje op i en bevist og en ubevist. Dette forsøger Andersen at skitsere i modellen Den tredje i kommunikationen 13. Modellen deler hun op i to overordnede niveauer og kategoriserer herved den tredje, den abstrakte tredje og den konkrete tredje, hvorunder de begge har et bevist og et ubevist plan. På det abstrakte, ubeviste plan befinder, ifølge Nina Møller Andersen, den tredje sig i form af historiens, Guds, folkets dom af det ytrede eller det absolutte fravær af samme. På afsenderens beviste plan er det idéen om den ideale læser eller fremtidige modtager, der er den tredje, der kan fokuseres på. Det konkrete, ubeviste niveau har ligeledes to underpunkter. Der er den tilfældige medlytter, som kan vælge eller ikke vælge at blive en aktiv del af dialogen og 11 Kan du nå saltet?, af Nina Møller Andersen,, I: Smuthuller, Perspektiver i dansk Bachtin-forskning, forlaget Politisk revy 2003, s.12 12 Den tredje mand eller lidt om den tredje (superadressaten) i Bachtins diskursteorier, Af Nina Møller Andersen, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 13 Modellen findes, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 Side 6 af 32

så forskeren, som arbejder med det ytrede. Dette sidste sætter Nina Møller Andersen dog spørgsmålstegn ved. Det kan skyldes, at dette andet punkt på det ubeviste konkrete niveau har et vist sammenfald med punkt a på det ubeviste abstrakte niveau. Spørgsmålstegnet kunne også blot forstås ved, at man som forsker sætter spørgsmålstegn ved den 3.. På det beviste konkrete plan ses den ikke-tilfældige tredje og den pædagogiske tredje. Her kan det diskuteres, om ikke disse har nogenlunde samme funktion, i og med det i begge tilfælde er 3. er, som ikke er tilfældige. Afsenderen er derfor bevidst og i et vist omfang selvvalgt i modsætning til den medlyttende 3. er. Ifølge Nina Møller Andersen opfordrer Bachtin selv til at man fremanalyserer beviserne på tilstedeværelse af en tredje i ytringen 14. Nina Møller Andersen forsøger selv at kategorisere over den tredje til at muliggøre denne analyse. Både Andersen og Bachtin inviterer derved til en videre diskussion og bearbejdning af begrebet den tredje. Denne invitation er der nogle teoretikere, som har taget op. Blandt andre anvender lektor ved syddansk universitet det tredje subjekt på samtaleanalyser og teorier. Dette kommer eksempelvis til udtryk i hendes bog Samtalen som livsform. Ligeledes Jørgen Bang og Jørgen Døør som benytter samme betegnelsesform inden for deres danske dialektiske sprogteorier. Jørgen Bang og Jørgen Døørs dansk dialektiske sprogteori og teorier om det 3.subjekt Sprog er per definition dialogisk. Det vil sige, at der altid er en afsender, et medie og en modtager, i og med enhver ytring altid henvender sig til nogen eller noget i tekstform såvel som mundtligt. Ifølge lingvisten Jørgen Chr. Bang og filosoffen Jørgen Døør er sproget desuden på en gang diakront og synkront. Det er diakront, fordi alt sprogbrug er et led i en lang kæde af sprog, som skaber et netværk mellem alle verdens mennesker. De tager derved Bachtins historiske synsvinkel med i deres betragtning af sproget; Enhver enhed eksisterer i en interdependens med alle de øvrige enheder og med omgivelserne, og en enheds eksistensform er bestemt af dens interaktion med og i dens omgivelser 15. Bang og Døør forstår således sproget som noget både bagudrettet og fremadrettet, som på sin vis kædes sammen i nutidens sprogbrug. Derudover tillægger Bang og 14 Den tredje mand eller lidt om den tredje (superadressaten) i Bachtins diskursteorier, Af Nina Møller Andersen, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 15 Sprogteori IX, Ecology, Deixis og Dialectics., Af Jørgen Bang og Jørgen Døør,1998, s.9 odense universitet. Side 7 af 32

Døør også, at sproget er synkront fordi alle tekster og ytringer ses i en nuværende kontekstuel sammenhæng 16. Ligesom Bachtin mener de, at en ytring aldrig kun er rettet mod én modtager eller en gruppe af modtagere, men at der altid er en tredjepart eller superadressat tilstede, og at vores formuleringer derved altid bærer præg af denne tredje part. Ligesom Nina Møller Andersen nævner også Bang og Døør forskeren som en aktiv del af enhver forskning. Nina Møller Andersen nævner forskeren i forbindelse med denne som et aspekt i det 3.subjekt, idet forskerens forskning af det ytrede skaber et 3. lag. Bang og Døør forklarer, at forskeren altid vil være en aktiv del af sin forskning, i og med denne uundgåeligt vil inddrage egne erfaringer, kultur værdier osv. Dermed bliver enhver beskrivelse også en selvbeskrivelse og på sin vis et 3.lag. Forskeren trækker således både 3. er med sig ind i sin forskning og bliver ligeledes en 3. i sin egen forskningstekst. Bang og Døør udforsker og inddrager det 3. subjekt i deres teorier og medtager disse i flere af deres modeller. En af disse modeller er deres deiksiske analysemodel 17, hvor der er fokus på det semantiske niveau. I denne analyseform beskæftiger Bang og Døør sig blandt andet med, hvad man kunne kalde de deiksiske 3. former og kan efter min mening groft sammenlignes med en bestemt type af det 3. subjekt. De deiksiske 3. former, som kan beskrives som et 3. Subjekt, er betegnelserne P3F, P3F&, P3M, P3M&, O3, O3& og i en vis grad PO. Disse er alle under betegnelsen persondeiksis og objektdeksis. Det er derfor den øverste del af analysemodellen, man beskæftiger sig med i forbindelse med det 3. subjekt. Også Bang og Døørs begreb medie-deiksis kan fungere som et 3. subjekt. Dette vil blive forklaret senere. Bang og Døør adskiller dog disse deiksiske begreber fra deres forståelse af begrebet det 3. Subjekt, som de blandt andet behandler i deres dialogmodeller. En af disse modeller er den dialektiske dialogmodel, som blandt andet kan findes i Anna Vibeke Lindø s, Samtalen som livsform et bidrag til dialoganalysen 18. Modellen tager overordnet højde for alle de faktorer, som kan påvirke en dialog. Mediet er her medtaget som en kontekst eller funktionsfaktor og ikke som en mulig 3., ligesom ideologikker, sociologikker, biologikker, og miljø ligeledes ligger som noget kontekstuelt. Inde i disse kontekstuelle påvirkninger føres så selve 16 Samtalen som livsform et bidrag til dialoganalysen, Af, 2002, s. 113-115 17 Dansk Dialektisk Sprogteori et ufærdigt råudkast om dexis, metafor of modalitet, 2001, s. 56 18 Samtalen som livsform et bidrag til dialoganalysen, Af, 2002, s. 101 Side 8 af 32

dialogen mellem S1 og S2 og O, som i denne model bliver begrebet på det omtalte objekt, og så S3, som i modellen tydeligt adskiller sig fra de to andre subjekter ved at være markeret som en firkant, hvor S1 og S2 er markeret med cirkler. I denne model ses det 3. subjekt som noget kvalitativt anderledes fra S1 og S2 19. Bang og Døør beskriver selv det 3. subjekt således: The third is a censor who might be present or absent and in both cases controls what is acceptabel. 20 Med dette påpeger Bang og Døør, at den 3. kontrollerer en dialog i en eller anden grad, samt at dette 3. subjekt i en vis forstand kan fungere som en autoritet. De kommer ikke med en mere konkret definition på, hvem og hvad dette 3. subjekt kan være, eller et konkret eksempel på, hvordan og hvilke konsekvenser denne påvirkning fra den 3. kan have på en dialog. Ud fra de gennemgåede teorier må det være oplagt at betragte det 3. subjekt som et begreb, der nemt kan komme til diskussion. Både når det kommer til begrebets egentlige betydning som term, og når det gælder det 3. subjekts egentlige konsekvens og påvirkning på en faktisk dialog. De overstående beskrevne syn på 3. er giver en god bund til diskussion omkring emnet. Nina Møller Andersen behandler med intensitet det 3. subjekt ud fra Bachtins svævende teorier om den 3. Bachtins teorier på dette område må på sin tid have været et gennembrud inden for emnet, men med den viden, man har i dag, må Bachtins teorier opfattes som temmelig svævende og ukonkrete. Nina Møller Andersens forsøg på at indskrænke denne udflydende 3. substans er for så vidt en vanskelig proces og er efter min mening kun lykkes til dels. Dette skal forstås ud fra, at jeg ikke mener, at hun har præsteret at konkretisere det 3. subjekt grundigt nok. Dette er selvfølgelig til diskussion, i og med det formentligt ikke var Nina Møller Andersens hensigt at lave en detaljeret konkretisering af den 3. Nina Møller Andersens Model inddeler groft sagt 3. erne op i Baktins forståelse af den 3. (det abstrakte trejde 21 ) og sin egen forståelse af den konkrete 3. Modellens funktion som værktøj kan efter min mening diskuteres, idet den kunne gøres mere arbejdsvenlig, og der burde medfølge langt flere eksempler, samt hvilke indflydelser disse 3. er har på en given dialog. Set ud fra, at såvel Bachtin som Bang og Døør betragter sproget som gribende både fremad og bagud, kan man argumentere for, at de anser at vi som mennesker er fanget af sproget og dets system. Desuden kan man påstå, at Bang og Døør ligeledes mener, at mennesket er fanget af og i 19 Samtalen som livsform et bidrag til dialoganalysen, Af, 2002, s. 102 20 Sprogteori VIII. Doktrin, Modalitet og Deixis, Af Jørgen Chr. Bang og Jørgen Døør, 1995, s. 25 21 Den tredje mand eller lidt om den tredje (superadressaten) i Bachtins diskursteorier, Af Nina Møller Andersen, I: Sproglig polyfoni. Arbejdspapirer 2, marts 2005, RUC. S.3-14 Side 9 af 32

sin egen kontekstuelle forståelse 22. Ud fra dette kan der argumenteres for, at Bachtin og Bang og Døørs teorier har en vis samfundsmæssig kritik, idet vi er fanget af sprogets system og vi er derfor aldrig frie heraf, ligesom det også gælder vores kontekst. Dette opfatter jeg kun til dels som værende rigtigt, i og med at jeg betragter det som muligt at være sig sine S3 ere og kontekst bevidst. Yderligere kan dette benyttes til at frigøre sig af indforståethed og snæversynede virkelighedsopfattelser. Er vi derimod ikke vores 3. subjekter og kontekster bevidste, så vil vi være fanget af systemet og ofte blot tro os frie. Det skal her også tilføjes, at Bang og Døørs begreb det 3. subjekt 23, i en vis grad forstås som en moralsk kategori, idet de lægger et ansvar over sprogets brug, og kommenterer på den måde menneskets medansvar over for, det som ytres. Det kan derudover diskuteres, hvorvidt den 3. kun skal betragtes som den/dem, der påvirker en given dialog eller om det for så vidt også kan opfattes som værende den/dem, som bliver påvirket af dialogen. Både Nina Møller Andersen og Bang og Døør opfatter begrebet den 3. som både påvirker og påvirkede. Dette er jeg enig i og vil derfor forsøge at se på begge dele. Der kunne argumenteres for at synliggøre i en model, hvor vidt der er tale om et påvirket 3. subjekt eller et påvirker 3. Subjekt, så dette kan fremgå i en sproganalyse. Denne diskussion og usikkerhed omkring begrebet må i sig selv kunne opfattes som en argumentation for at udvikle en mere konkret beskrivelse af denne 3., dets brug og påvirkning samt at udarbejde et håndgribeligt arbejdsværktøj til brug på området. Jeg betragter derfor mit nedenstående analysearbejde som et velbegrundet forskningensprojekt og forslag til netop dette. Analysen Efter ovenstående gennemgang af eksisterende sprogteoretikeres udlæg af begrebet det 3. subjekt vil jeg nu komme med et forslag til, hvorledes jeg mener, det kunne være hensigtsmæssigt at skabe en typologi for 3. er i deres forskellige udformninger. Jeg vil lægge ud med en forklaring på, hvorfor jeg har valgt at kategorisere og inddele 3. erne på den valgte måde, og hvad ideen er hermed. Derefter vil jeg analysere de forskellige typer af 3. er ved hjælp af forskellige dialogeksempler. Jeg vil koncentrere mig om og fokusere på en type af gangen i hvert eksempel for at gøre det så overskueligt som muligt. De forskellige typer af 22 Set i forhold til deres forståelse af forskeren altid vil være en aktiv del af sin egen forskning. 23 Citat af Bang og Døørs forståelse af begrebet fremgår tidligere i teoribeskrivelsen. Side 10 af 32

analyserede 3. er vil jeg herefter samle og kategorisere i en model, et typeskema, som yderligere skal være med til overskueliggøre 3. erne. Afslutningsvis vil jeg kort sammenfatte analysen og konkludere på resultatet samt diskutere mulige mangler og behov for yderligere studier inden for emnet. Kategorisering af 3. er Som Nina Møller Andersen deler jeg opfattelsen af nødvendigheden af at kategorisere de forskellige typer af 3. er for at anskueliggøre dette begreb. Formålet med at kategorisere og derved konkretisere flere typer af 3. er er, som det også er det for Andersen, for at gøre det muligt at analysere disse i en dialog. Formålet med analysen er derfor at give en metode til at analysere forskellige typer af 3. er og derved finde frem til de vigtigste typer for forståelsen af den pågældende dialog. Som beskrevet tidligere er 3. er et meget uoverskueligt og uhåndgribeligt begreb hos Bachtin, men også hos de andre teoretikere kan det virke en smule svævende og i hvert fald ikke nemt og konkret kategoriseret. Faren ved at gøre en term som 3. er til noget meget konkret og inddele det i faste typer er, at man er nødsaget til at begrænse sig og fokusere på nogle enkelte typer og derved fravælge andre. Det kan derfor komme til at virke som en udelukkelse af andre måder at kategorisere på. Det er således vigtigt at forstå at den kategorisering, som vil komme frem i denne analyse, ikke skal forstås som endegyldig, og at der er mulighed for andre typer og forståelser af 3. er. I analysen er 3. erne inddelt i 3 plan, et fysisk, et indre og et abstrakt med hver tilhørende tre underpunkter. Denne kategorisering er valgt for at opnå den størst mulige overskuelighed, således at det vil være muligt at anvende på blandt andet gymnasieniveau. Ud fra analysen vil det hele blive samlet i et forenklet typeskema 24, som vil kunne fungere som et arbejdsværktøj til analyse af diverse dialoger skriftlige såvel som mundtlige. De fysiske 3. er De fysiske 3. er er kendetegnet ved at være fysiske i et eller andet omfang. De kan direkte påpeges enten ved at være decideret tilstede i fysisk form eller ved direkte at kunne påpeges i dialogen som værende direkte tilstede. 24 Er vedlagt som bilag. Side 11 af 32

Det direkte lyttende tredje er det klassiske 3. subjekt, som både Nina Møller Andersen og Bang og Døør arbejder med og inddrager i deres teorier. Det er den fysiske tilstedeværende 3. person i dialogen. Det er et 3. Subjekt, som er mere eller mindre selvvalgt tilstede af 1. og 2. Subjekt, og dets tilstedeværelse er dem fuldstændigt bevist. Det er et 3. Subjekt, som kan være mere eller mindre aktivt i samtalen og derved også fungere som et 2. subjekt. Et typisk eksempel på dette 3. subjekt er eksamenssituationen, hvor den primære dialog foregår mellem lærer og elev, og hvor censor er den passive - det 3. subjekt i samtalen. Det er i sådan en situation tydeligt, hvor stor en indflydelse et 3. subjekt kan have på en samtale, selv hvis denne vælger at være fuldstændig passiv i forhold til dialogen. Eleven ved på forhånd, at det er vigtigt at gøre det bedst mulige indtryk på censor, det 3. subjekt, da denne har stor indflydelse på elevens bedømmelse. Eleven vil derfor være sig dette bevidst i sin samtale med læreren og det vil i større eller mindre grad påvirke måden hvorpå eleven vælger at fremføre sig selv og sit projekt. Eleven vil måske, i tilfælde af at censor er en ældre dame, tilpasse sit sprog til et mere høfligt, gammeldags og uden brug af slang. Er det derimod en ung mand vil eleven måske forsøge sit med et mere ungt og levende sprog med slang og moderne udtryk. Også på det mere ubevidste plan vil eleven blive påvirket af det 3. subjekt. Dette kan blandt andet komme til udtryk i dialogen ved for eksempel nervøsitet, anspændthed eller atypisk arrogance hos eleven. Det kunne også tænkes, at eleven normalt er meget tilbageholdende på grund af et dårligt forhold til sin lærer, og at det 3. subjekt i dette tilfælde vil give eleven en selvsikkerhed og form for afslappethed ved netop censorens tilstedeværelse Også læreren kan blive påvirket af det 3. subjekts tilstedeværelse. Alt efter hvilket forhold der er mellem de to, kan der opstå en anspændthed eller det modsatte. Måske føler læren, at censor er en autoritet og påtager sig dennes meninger for at føje censor, eller læren føler, at han/hun derfor skal leve op til en rolle, som denne påtager sig i dialogen med eleven. Dette vil igen påvirke eleven, som så står over for en lærer, som eleven ikke længere kender og føler sig fortrolig med. Det 3. subjekts indflydelse på dialogen er altså enorm, og det er derfor vigtigt at fokusere på alle 3 subjekter. Et andet eksempel på denne type af 3. subjekt kan være veninde-situationen. Tre veninder som sidder på en cafe og snakker. I denne situation vil det 3. subjekt ofte skifte plads mellem de tre, og nogen gange vil der ikke være et sådan 3. subjekt men i stedet to 2.subjekter. Side 12 af 32

Eksempel: Dialog mellem veninderne Sanne, Maria og Gitte. Gitte har ikke se de to andre veninder i en længere periode. Gitte: Ihh hvor er det bare længe siden jer har set jer, hvordan går det med jer? Dette er et åbent spørgsmål til både Sanne og Maria og det opstår på denne måde to modtagere, to 2. subjekter. Senere: Sanne: Maria hvordan går det egentligt med dig og Søren fortiden? Maria: Fint! Sanne: jamen var i ikke ved at flytte fra hinanden? Maria: Det går fint! Vi finder ud af det, Gitte hvordan er det så at være hjemme igen? Der foregår her en direkte dialog mellem Sanne og Maria, og Gitte bliver derved det 3. subjekt i dialogen. Det bliver tydeligt her, at forholdet mellem Sanne og Maria er et andet end mellem Maria og Gitte. Gittes - det 3. subjekts - tilstedeværelse bevirker, at dette er et emne, Maria ikke ønsker skal op til diskussion. Måske fordi de to ikke har snakket sammen i en længere periode, måske fordi de ikke har et så tæt forhold som Sanne og Maria eller måske på grund af noget helt andet. Maria tiltaler derefter Gitte direkte, og Sanne bliver derved det nye 3. subjekt. På den måde skifter det 3. subjekt plads mellem samtale parterne. Det indirekte lyttende tredje er i noget mindre grad selvvalgt af deltagerne i samtalen, for ikke at sige at dette 3. subjekt i og for sig slet ikke har en direkte forbindelse til de, der fører samtalen. Det er et 3. subjekt som oftest er passivt og som hovedregel ikke blander sig direkte i samtalen. Alligevel kan dets tilstedeværelse have en stor indflydelse på den foregående samtale. Eksempel: To unge piger sidder på en bænk i parken og diskuterer tørklæde-debatten, som er mediernes hovednyhed fortiden, da tre udenlandske kvinder sætter sig på græsset i nærheden og snakker. Sanne: ja men jeg forstår bare ikke at udlændinge-kvinder vil finde sig i at skulle gå rundt med den klud på hovedet. Maria: ja og så i den varme det må være frygteligt!, og det virker meget undertrykkende. Godt man ik er sådan en kvinde dernede fra. Side 13 af 32

(De udenlandske kvinder kommer forbi og sætter sig i græsset) Sanne: Tavshed, med øhh det er selvfølgelig op til dem selv at bestemme. Maria: ja ja! Selvfølgelig, hvis de har lyst til det. Sanne og Maria: fniser. Sanne: Emne skift, tihi. I dette tilfælde bliver de tre udenlandske kvinder 3. subjekter i dialogen mellem Sanne og Maria. Kvindernes tilstedeværelse påvirker tydeligvis de to pigers videre samtale, da kvinderne pludselig befinder sig inden for hørevidde. Sanne og Maria bliver bevidste om 3. subjekternes tilstedeværelse og censurerer straks deres samtale. Der bliver ikke længere brugt ordet udlændinge, men i stedet anvender de to piger nu ordet de, og bruger dermed en indforståethed for ikke at støde 3. eren. De forholder sig hurtigt påtaget mere tolerant og objektivt overfor emnet. Påtaget forstået på den måde, at de siger, hvad der forventes eller glatter ud, i det tilfælde at kvinderne rent faktisk skulle have hørt, hvad der tidligere er sagt i samtalen. Desuden rundes emnet hurtigt af og tages formentligt op igen på et andet tidspunkt, hvor et sådan 3.subjekt ikke er i nærheden. I dette tilfælde blander det 3. subjekt sig ikke i pigernes dialog, hvilket dog kunne have været tilfældet, hvis for eksempel kvinderne havde hørt hele samtalen. Her kunne det tænkes, at kvinderne brød ind med en kommentar til pigernes fordomme overfor tørklæder og undertrykkelse. Nina Møller Andersen giver et ganske godt eksempel på sig selv som et 3. Subjekt, der vælger at være aktiv i en sådan situation i Den tredje mand eller lidt om den tredje (superadressaten) i Bachtins diskursteorier, dialogen i zoo. Det inddragede tredje er, når et 3. subjekt bliver inddraget i dialogen uden egentligt at være fysisk tilstede. Derfor er dette 3. subjekt ikke fysisk i bogstaveligt forstand. Alligevel er det placeret mellem de fysiske 3. er, da det stadig i et eller andet omfang kan ses og pointeres i dialogen som et direkte synligt 3.subjekt. Dette 3. subjekt kan tydeligt fremanalyseres - eksempelvis ved brug af den tidligere beskrevet deiktiske analysemodel af Bang og Døør. Det inddragede tredje kan nemt analyseres frem ved brug af denne model og ved fokus på de deiktiske 3 former: P3F, P3F&, P3M, P3M&, O3, O3& og i en vis grad PO. 25 Men dette kan lettest illustreres ved et eksempel: Samtale mellem mor og far, efter deres to børn er sendt i skole. 25 Samtalen son livsform S. 119, Af. Skema over Deixis former fra Bang og Døørs teorier. Eller på www.jcbang.dk/main/danskdialektisksprogteori/index.php Side 14 af 32

Mor: Hvad stiller vi op med lille Brians temperament Far: Jeg har tænkt meget over det på det sidste og jeg aner simpelthen ikke hvad vi mere kan gøre. Mor: Men han er jo så rolig og artig herhjemme. Far: Men en rigtig lille Brian i skolen! Brian er her det 3. subjekt i dialogen og en deixisk 3. person (P3M). Brian bliver et passivt 3. subjekt i dialogen forstået på den måde, at han ikke giver personligt udtryk i form af en mening eller idé, men mere bliver en genstand et objekt i dialogen. Denne Brian-genstand bliver herved i en overført betydning en den/det funktion altså et 3.persons objekt(o3) i samtalen mellem S1 og S2. For at forstå denne påstand må det ses i forhold til et andet eksempel: Samtale mellem Brian og Peter i klassen. Peter: Min storesøster siger, at det blæk som er i sådan en kuglepen er fra blæksprutter. Brian: Det passer ik. Peter: Jo, hun siger man tapper det ud af armene, og min søster lyver i hvert fald ik. Brian: Du tror på alt. Peter: Det er sku rigtigt! Brian: Vel er det ej! Her er det Peters storesøster, der er dialogens 3. subjekt og en deixisk 3. person (P3F). søsteren er her et aktivt 3. subjekt, da det giver udtryk for en påstand. Det kunne også have været en mening for eksempel min søster siger du er dummere end andre børn eller lignende. Og derved taler det 3. subjekt med i samtalen uden egentligt selv at være fysisk tilstede. Som tidligere nævnt er det min påstand, at begrebet medie-deiksis også kan fungere som en 3.. Dette set ud fra at eksempelvis en avis på samme måde som Peters storesøster ville kunne benyttes som kilden til en påstand og derved blive et aktivt 3. subjekt. En påstand om, at bestemmelsen man også kan fungere som et 3. subjekt, skal forstås ud fra, at man ofte er brugt i stedet for en mere konkret gruppebetegnelse. Eksempelvis: Ved en forelæsning. Forelæser: Man har i mange år forsket i denne teori på kryds og på tværs hvilket har resulteret i, at man er kommet frem til en holdbar løsning som synes umiddelbart Side 15 af 32

brugbar. Man ønsker dog endnu ikke at afsløre detaljer på grund af den spændte situation. Man er dog helt sikker på at alle vil være glade og tilfredse med løsningen. Jeg ser det som en sikker vinder i alle henseender og jeg er meget imponeret over det fremlagte resultat. Her er S1 forelæseren, S2 den/de tilhørende i salen og det deiktiske P0, man, fungerer her som et 3. subjekt. Man kunne for eksempel udskiftes med alverdens forskere. Dermed ville det blive alverdens forskere, der som et 3. subjekt i dialogen kom med en påstand om et resultat dog uden ønsket om at give detaljer. Man kan ud fra dette også diskutere, hvorvidt et vi i den samme forståelseskontekst ligeledes kunne opfattes som et 3. subjekt. Det første plan, De fysiske 3. er, kan derved kendetegnes ved at være enten direkte tilstede i form af en fysisk person eller direkte tilstede i en deixis-form i dialogen. Disse 3. er, er forholdsvis tydelige og nemme at forholde sig til. De har alle en indlysende indflydelse på en dialog, som man bør have fokus på, når man beskæftiger sig med samtaler, dialoger og kommunikation i det hele taget. De indre 3. er De indre 3. er kan beskrives som de 3. er, vi har adopteret og nærmest betragter som værende en del af os selv. De kan i visse tilfælde også være en del af personen selv, som det gælder det selv tiltalende tredje. Disse er en del af vores indre person og langt sværere at se end de fysiske 3. er. Samfunds og kultur-tredje et er en af disse indre 3. subjekter. Dette subjekt kan i hovedtræk beskrives som værende de samfundsværdier og kulturelle aspekter, som altid taler med i en hvilken som helst dialog mellem mennesker og samfund. Det er altså de værdier og normer, som vi har adopteret fra samfundet eller kulturen og gjort til en del af os selv i form af egen mening 26. Disse 3. er kan både fremgå direkte eller skjulte i en dialog, og kan både påvirke en dialog og blive påvirket af en dialog. I analytikeren Norman Faircloughs dialektiske model 27 behandler han blandt andet disse værdier i laget den sociale praksis. Fairclough beskriver det ikke som 3. subjekter, men mere som en kontekstform. Det kan diskuteres, om det skal opfattes som det ene eller det andet, men det er efter min opfattelse, at man også kan behandle nogle af disse aspekter som 3. er. 26 Meninger som man betragter som sine egne men som realt set kommer fra andre fx politiske og kulturelle forståelser. 27 Fairclough, N.: A Social Theory of Discourse. I: Discourse and Social Change. Polity Press, 1992. Side 16 af 32

Desuden hvis det skal være muligt at anvende typeskemaet som en decideret sprogliganalyseform, må dette aspekt absolut medtages som et af de indre 3. subjekter. Disse 3. er kan som beskrevet forekomme tydeligt eller mere skjult i dialogen. Dette kan vises med eksempler. Ofte kommer vores meninger tydeligt til udtryk i kulturelle og politiske diskussioner, men disse meninger er ofte ikke helt vores egne, men meninger vi har adopterede fra politiske partier eller enkelte partimedlemmer. Eksempelvis: Pigerne sidder i en hed diskussion om frihed, og de forskellige 3. er kommer mere og mindre tydeligt til syne i dialogen. Mette: Ytringsfrihed er en del af at være dansk, et must for at man kan føle sig som et frit menneske jeg kan simpelthen ikke se at man skal ligge bånd på sig selv. Fatima: Ytringsfrihed er efter min mening fuldstændigt misforstået, det har intet at gøre med man bare skal sige hvad man vil, der er en grund til det hedder frihed under ansvar. Man skal ikke krænke andre mennesker. Mette: Men hvordan kan I snakke om at krænke andre mennesker når I allerede krænker jeres egne med tørklæder? Det burde være forbudt, det er undertrykkende, og det synes jeg ikke, man skal acceptere 28. Fatima: Med det er jo dobbelt moralsk. Du kan da ikke argumentere for ytringsfrihed og samtidigt forbyde tørklæder, du lyder fuldstændig som Pia Kjærsgaard Her fremtræder både tydelige og mere skjulte samfunds og kultur 3. er. Der indledes med en tydelig medtalende 3. I forbindelse med Mettes reference mellem ytringsfrihed og det at være dansk. Opfattelsen af, at ytringsfrihed er indbegrebet af at være dansker, viser klart, at Mette har adopteret denne mening som sin egen. Men egentligt må det kunne ses som værende en kulturel opfattelse, som har arbejdet sig frem gennem historien i den vestlige verden. Der kan altså argumenteres for, at opfattelsen, om at der kan sættes lighedstegn mellem det at være dansk og ytringsfrihed, er blevet en samfundsopfattelse. En samfundsopfattelse som denne kultur forstår som positiv. Denne 3. er derimod tydeligvis ikke en del af Fatimas samfundsforståelse, og for hende vil der være andre kulturelle 3. er, som spiller ind. Et mere usynligt 3. viser sig i Mettes kommentar til tørklæder. Hun kommer her bevidst eller ubevidst til at benytte sig af en andens udtalelse og gør på den måde meningen til sin egen. Da hun 28 Mette citerer fra en politiske kilde til egen mening se: http://politiken.dk/indland/article307391.ece Side 17 af 32

ikke citerer fx Pia Kjærsgaad siger. og det er jeg helt enig i, skjuler hun denne 3., og det bliver derfor ikke Det inddragede tredje men får gjort det til en egen mening og derved et Samfunds og kultur-tredje i dette tilfælde et samfundspolitisk. Sådanne skjulte 3. er kan være meget svære at fremanalysere, da det både kan være meget tidskrævende og/eller kræver meget kendskab til det område, der behandles i dialogen. Denne 3. subjektsform kan dog også være skjult på en mere analyserbar måde, eksempelvis: Per: Alle skal være frie til at sige lige præcis hvad de har lyst til. Det kulturelle 3.subjekt er her skjult, da der ikke fremgår nogen navngivet kultur fx ved at nævne Danmark, dansk eller lignende. Alligevel skal der ikke meget kendskab til for at analysere sig frem til, at der her ikke er tale om et kulturelt 3. subjekt fra østen men fra vesten. Det kan være af afgørende betydning for forståelsen af en dialog at have fokus på disse typer 3. er, da en udtagelse kan virke abnorm og uacceptabel, hvis man ikke kender de medtalendes baggrunds 3.subjekter. Det kan skabe misforståelser især i kommunikation mellem forskellige kulturer og organisationer med forskellig politisk opfattelse. Erfarings-tredje et. ligger sig i sin form tæt op af Samfunds og kultur-tredjet, men koncentrerer sig om de erfaringer og ideer som én vælger at adoptere fra personer, denne har et eller andet tilhørsforhold til. Det kan fx være forældre, venner, idoler og lignende. Det kan godt være ganske vanskeligt at analysere disse 3. er, da det kan kræve et temmelig omfattende dialoganalysearbejde med meget indsamlet dialogstof. Behovet for denne store mængde materiale er oftest nødvendig for at finde denne type 3. er i dialoger. Dette kan bedst forklares ved et eksempel: Moren ser sin søn der er ved at pille i stikkontakten. Moren: Nej Peter, det er av av, det må man ikke røre. Senere: Peter og lillesøster leger, lillesøster piller ved stikkontakten. Peter: Av av må ik. Her er en typisk situation, hvor et erfarings 3. kommer til syne. Moren giver Peter en erfaring, som han dog ikke selv har oplevet, nemlig at det kan gøre ondt at røre ved kontakten. Denne Side 18 af 32

erfaring adopterer Peter og lader derved en andens erfaring tale med i sin dialog med sin søster. Desuden er det ikke sikkert, at det reelt er en erfaring, som moren selv har gjort sig, og i tilfælde af dette ville det i princippet også være et erfarings 3. som moren har adopteret fra en anden. Disse erfarings 3. er behøver ikke være fysiske erfaringer, men kan ligeledes være adopterede livssyn og opfattelser. Eksempelvis: Et medlem af en nyracistiskbande til en udlænding. Racisten: Fuck af din skide Perker. Udlændingen: Hvorfor siger du sådan noget, hvorfor kalder ud mig den slags? Racisten: fordi du er en skide Perker og vi kan ikke lide sorte som dig. Man kunne her antyde, at racisten muligvis har adopteret dette livssyn og opfattelser omkring udlændinge gennem sit bandemedlemskab. Det er altså i bund og grund ikke hans egen opfattelse men en adopteret del. I denne dialog kunne der argumenteres for, at han ikke kan begrunde sin brug af navnet Perker synderligt. Desuden siger han, vi kan ikke lide sorte og dækker sig derved ind under, at ideen ikke er hans alene. Disse typer af 3. er kan være vigtige at fokusere på i situationer, hvor baggrunden for dialogen er af afgørende betydning. Fx hvis man ønsker at finde frem til, hvor afsender egentlig har sin erfaring og opfattelse fra, om afsenderen reelt er afsender fra sin egen person eller fra en anden, hvorfor denne gør det, på hvilken måde og hvilken betydning der derefter kan lægges i det afsendte. Det selv tiltalende tredje er med som en af de indre 3. er, da det hovedsageligt er et 3. subjekt som stammer fra den indre i personen ligesom de to tidligere beskrevet 3. subjekter i denne kategori. Det selvtiltalende tredje kan beskrives ved, at det er et jeg-subjekt, som tiltaler en anden jeg-del i personen selv. Altså hvis der tages udgangspunkt i Freuds teorier om jeget, kan man kunne høre overjeget fx tiltale selve jeget med en moralsk bemærkning. Man vil især ofte støde på denne type 3. i dagbogsskrivning. Men også i andre dialogsammenhænge kan det finde sted dog mere utydeligt. Et eksempel vil tydeliggøre disse typer 3. er: Lises dagbog: Kære dagbog, i dag gik jeg igen gennem strøget og forbi den lækre konditor og inden jeg viste af det sad jeg med kagen i hånden. Jeg blev ved at sige til mig selv at jeg skulle smide den ud inden jeg tog den første mundfuld, men ikke om min hånd ville lystre. Det var som om en lille stemme sagde spis den, spis den hurtigt. Side 19 af 32

I denne dialog bliver disse selv tiltalende tredjer tydeligt lagt frem til analytikeren. Der er her to af disse typer 3. er til stede. Den første bliver nærmest serveret for os i det, der står blev ved at sige til mig selv, altså er der en jeg-instans som påtaler sig selv og bliver på den måde en medtager og påvirker i dialogen. Dette 3. subjekts jeg kan sammenlignes med beskrivelsen af Freuds overjeg. Senere kommer en lignende 3. til syne i form af en lille stemme. Dette er en smule mere skjult, idet det ikke direkte fremgår, at det er jeget, der tiltaler sig selv, men kun fremgår indirekte. Denne 3. kunne beskrives som vores lille indre djævel eller det Freud måske ville placere som id et. Som helhed kan begge typer 3. er indsættes i kategorien det selv tiltalende tredje. Disse 3. er kan også forekomme i andre typer af dialoger, men vil ofte være af mere skjult karakter. Eksempelvis: Sanne og Maria gå tur på strøget. Sanne: nu er de der igen dem fra WSPA! Pyha. Se den anden vej så de ikke stopper os. Maria: ej de er også bare alle vegne. Sanne: Ja, hmm jeg burde nu tænke på de stakkels dyr i stedet for nye sko. Her træder det 3. subjekt frem gennem ordet burde. Burde er oftest en indirekte henvendelse til personen selv, hvilke det også er i denne sammenhæng. Derved taler der et andet jeg, måske et mere moralsk jeg(overjeget), med i Sannes dialog med Maria. Det kunne også være sætninger som bør også, hvis blot jeg havde eller lignende. Fokus på disse typer 3. er kan give et overblik over, hvilken person afsenderen egentligt er eller ikke er både i denne type 3. s tilstedeværelse og/eller fravær. 3. erne kan give et peg om afsenderens moralske niveau og kan være både påvirker i dialogen og blive påvirket. Påvirker set ud fra at Sannes kommentar, om at burde kan påvirke modtager Maria til at sige fx ja det burde man selvfølgelig. Hun kan sige dette uden reelt at mene det, men siger det, fordi hun tror, det forventes af hende i denne sammenhæng, selvom henvendelsen egentligt er til Sanne selv. Påvirket set i samme sammenhæng bliver Marias moralske 3. måske påvirket af Sannes kommentar til sig selv i en sådan grad, at Maria kommer til at føle at hun burde synes det samme som Sanne, og derfor ændre sin morale på baggrund af denne episode. Side 20 af 32

De abstrakte 3. er De abstrakte 3. er kan forklares ved at være uopnåelige for modtageren i en eller anden forstand. Det er en større nærmest uhåndgribelig helhed for modtageren, som ligger bag afsenderen og som taler med i dialogen i større eller mindre omfang. De er hovedsageligt påvirker til dialogen, men kan også blive påvirket. Forfatter tredje et kan beskrives ved at være den bagvedliggende person, som står bag en hvilken som helst fortalt historie. Fortalt såvel i 1., 2. som 3. person og såvel på skrift som i tale. Dog hovedsagligt ikke i fortællinger, hvor historiens jeg-person er lige med forfatterens jeg-person 29. Denne type 3. kan ligesom de andre 3. former fremgå både tydeligt og mere skjult i dialogen i alt fra skriftform til mundtlig fortælleform. Det kræver et vist kendskab til forfatteren at analysere sig frem til denne type 3. og kan derfor være svær at finde for modtageren, især fordi forfatteren sjældent bifalder en teori om sig selv som 3. og aktiv deltager i sin historie. Det kan diskuteres hvem man kan opfatte som afsender i fx en roman, men der kan argumenteres for at dialogen med modtageren, her læseren, må opfatte afsenderen som værende fortælleren af historien og på den måde bliver forfatteren et 3. subjekt i forhold til dialogen. Eksempelvis: Holger Mikkelsen: Jeg gik i klasse med Kjeld i gymnasiet, men jeg brød mig ikke meget om ham dengang 30. Et citat fra novellen Kjeld, som senere blev en del af romanen De nøgne træer begge af Tage Skou-Hansen. Her vil man som modtager og læser betragte Holger Mikkelsen som afsender af historien og forfatteren Tage Skou-Hansen som et 3. subjekt i forhold til dialogen, altså et forfatter 3.. Havde der ikke været et jeg, havde der eksisteret en anden fortællerform af historien eksempelvis en 3. personsfortæller som derved ville have fremstået som afsender. Det psykotiske tredje finder man som hovedregel kun hos skizofrene eller i det hele taget hos psykisk syge med personspaltning. Dette 3. kan beskrives ved, at der i en dialog med en person af denne type er en afsender en modtager og minimum en konstant tilstedeværelse af en ekstra personlighed, et psykotisk tredje. Rigtig kompliceret bliver det, hvis det er en dialog mellem to 29 Selvbiografier og lignende som er skrevet eller fortalt af forfatteren selv. 30 Danske litterære tekster 1950-2000, s. 29 Side 21 af 32