Baggrunden for afgørelsen fremgår af virksomhedens anmeldelse og kommunens screeningsnotat som vedlægges som bilag til denne afgørelse.

Kerteminde Biogas Odensevej 250 5300 Kerteminde Sendt til: Digital post til CVR nr. 31600073 Dansk Biogasrådgivning på bva@danskbiogasraadgivning.dk Afgørelse om ikke-vvm pligt Kerteminde Biogas, udvidelse og modernisering af eksisterende anlæg. Kerteminde biogas har den 8. marts 2016 anmeldt et projekt for udvidelse af produktionen af biogas samt efterfølgende opgradering af den producerede biogas til naturgaskvalitet, på adressen Odensevej 250, 5300 Kerteminde. I forbindelse med udvidelse af produktionen vil anlægget blive udbygget og opdateret. Projektet er anmeldt i henhold til VVM-bekendtgørelsen 1, idet virksomheden er omfattet af punkt 12b Anlæg til bortskaffelse af affald i bekendtgørelsens bilag 2. Virksomheden har desuden søgt om miljøgodkendelse til udvidelsen. Erhvervsafdelingen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65151515 Fax 65151499 natur-miljo@kerteminde.dk www.kerteminde.dk 23. november 2016 Sagsnr. 440-2014-56456 Dokumentnr. 440-2016-111052 Beskrivelse af projektet Projektet omhandler udvidelse af den nuværende biogasproduktion op til 100 tons biomasse pr. dag. Projektet tager udgangspunkt i eksisterende anlæg, men indbefatter etablering af ny reaktor, ny sekundær reaktor, nyt blandeanlæg, ny plansilo og et gasopgraderingsanlæg samt generel opgradering af eksisterende anlæg. Dele af det eksisterende anlæg fjernes. Kerteminde Kommune vurderer at projektet ikke kræver, at der udarbejdes en VVM-redegørelse. Baggrunden for afgørelsen fremgår af virksomhedens anmeldelse og kommunens screeningsnotat som vedlægges som bilag til denne afgørelse. Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om, at projektet ikke skal gennem en VVM-proces, før øvrige myndigheder kan træffe afgørelse i sagen. Etableringen af projektet kan således forudsætte godkendelse efter anden lovgivning. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i det projekt, som er beskrevet i anmeldelsen og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Hvis projektet ændres skal den påtænkte ændring anmeldes jf. VVMbekendtgørelsens 2 med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVM-pligt. Hvis der går længere tid inden en meddelt tilladelse udnyttes, bør der ligeledes foretage fornyet anmeldelse for at sikre, at grundlaget for afgørelsen fortsat er til stede. Hørring Udkast til afgørelsen har været i høring hos virksomheden og udvalgte naboer jf. kopilisten. Der er ikke indkommet bemærkninger til udkastet. Virksomheden har haft en kommentar til udkast til miljøgodkendelse om, at 1 Bekendtgørelse nr. 957 af 27/06/2016 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på www.kerteminde.dk

ejendommen Odensevej 252 stadig er udlejet og der arbejdes på en løsning, der kan sikre, at miljøgodkendelsens vilkår kan overholdes ved ejendommen. Oplysningen er konsekvensrettet i vurderingsafsnittet. Udkastet er efterfølgende sendt i høring hos Odensevej 252. Der er ikke indkommet høringssvar. Side 2 af 26 Klagevejledning Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan senest den 22. december 2016 klage over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet. Klage skal ske via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Du logger på Klageportalen via www.borger.dk eller www.virk.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. På www.nmkn.dk kan du finde information om, hvordan du klager via Klageportalen, bl.a. korte videovejledninger, spørgsmål og svar samt telefonnummer og e-mailadresse til supportfunktionen i Natur- og Miljøklagenævnet. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Kerteminde Kommune. Kerteminde Kommune videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklage-nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Afgørelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside den 23. november 2016. Klagefristen på 4 uger regnes fra denne dag. Klagefristens udløb er den 22. december 2016. Efter klagefristens udløb om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, får virksomheden skriftlig besked om indholdet af eventuelle klager. Søgsmål En afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra den er blevet klager bekendt. Med venlig hilsen Mikkel Aa. Rasmussen Ingeniør Kopi sendt til: Odensevej 205, 5300 Kerteminde Odensevej 206, 5300 Kerteminde (ejer) Odensevej 206, 5300 Kerteminde (lejer) Odensevej 207, 5300 Kerteminde (ejer) Odensevej 207, 5300 Kerteminde Odensevej 241, 5300 Kerteminde Odensevej 251, 5300 Kerteminde Odensevej 252, 5300 Kerteminde (lejer) Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Kerteminde kommunes Screenings-notat (bilag 3) for Kerteminde Biogas. Side 3 af 26 Kommunens bemærkninger er angivet i kursiv. Anmelder har oplyst at afgasset biomasse udelukkende udspredes på arealer, der falder indenfor en eller flere af nedenstående kriterier: er godkendt til at modtage husdyrgødning i henhold til lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller er godkendt til at modtage husdyrgødning på grundlag af en VVMvurdering enten ved en VVM-tilladelse eller en miljøgodkendelse, eller er screenet i henhold til VVM-reglerne til at kunne modtage husdyrgødning dog forudsat at screeningsafgørelsen fortsat er gyldig dvs. at det ligger indenfor rammerne af det screenede projekt eller er arealer som umiddelbart kan anvendes til udspredning af husdyrgødning Udspredning af afgasset biomasse indgår derfor ikke i VVM-screeningen. Anlæggets karakteristika Anlæggets karakteristika skal især anskues i forhold til: anlæggets dimensioner Dansk Biogasrådgivning har oplyst, at højeste bygning (ny reaktor) bliver 14,22 meter og ikke som oplyst i anmeldelsen 17 meter. Der er fremsendt visualisering set fra fjordsiden, som er den side, hvor reaktoren bliver mest synlig. Toppen af reaktoren kan holdes under trægrænsen. Placeringen er i forbindelse med eksisterende biogasanlæg samt nyere staldanlæg til kyllingeproduktion. Anlæggets fysiske dimensioner vurderes derfor ikke væsentlige. Kerteminde Kommune har vurderet, at anlægget visuelt ikke skiller sig så meget ud fra den eksisterende bygningsmasse, at det medfører lokalplanpligt. Da biogasanlægget betegnes som et affaldsbehandlingsanlæg og altså ikke deciderede landbrugsbygninger, vurderer kommunen dog, at byggeriet kræver landzonetilladelse. kumulation med andre projekter Der kan forventes kumulativ virkning på lugtbidrag. Lugtkarakteristikken for lugt fra biogasproduktion og lugt fra drift af kyllingefarm afviger ikke væsentlig, hvorfor deres lugtbidrag må forventes at medføre en kumulativ virkning. Virksomheden har fået udarbejdet lugtberegninger, der inkluderer både kyllingeproduktion og fremtidig biogasdrift. Den beregnede geneafstand ved 10 LE er for kyllingestaldene 161 m, for kyllingestalde og biogasanlæg samlet er geneafstanden beregnet til 163 m. Lugtcentrum flyttes en smule ved den samlede beregning, men der er mere end 163 m fra lugtcentrum til nærmeste naboer. Derudover konkluderer rådgiveren på baggrund af beregningerne, at lugtbidraget for langt størstedelen kommer fra kyllingestaldene, idet der kun er en meget lille ændring ved tilføjelse af biogasanlægget. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Samlet set vurderes den kumulative effekt at blive uvæsentlig. anvendelsen af naturressourcer Der anvendes ikke naturressourcer til etablering. Anlæggets drift optimerer udnyttelsen af et affaldsprodukt. Side 4 af 26 affaldsproduktion Ingen relevante mængder. forurening og gener Projektet giver anledning til emission af støj og lugt. Nærmeste bolig på Odensevej 252 er pt. udlejet. Emissionsgrænseværdierne for støj er sandsynligvis overskredet ved boligen. Virksomheden har oplyst, at der arbejdes på en løsning, således miljøgodkendelsens vilkår kan overholdes inden biogasanlægget sættes i drift. Virksomhedens redegørelser og beregning af lugtbidraget fra biogasanlægget, sandsynliggør, at biogasanlæggets lugtbidrag ved ejendommen er under 10 LE. Emissionerne reguleres i miljøgodkendelsen, så gældende emissions- og immissionsgrænseværdier overholdes ved omkringboende. Der vil derfor ikke være tale om væsentlig forurening med emissioner. Der fremkommer spildevand fra regnvand på befæstede arealer forurenet med biomasse. Regnvandet føres til biogasanlægget og indgår således i biogasproduktionen. Spildevandet vurderes ikke at medføre væsentlig forurening. Biogasanlægget vil medføre transporter til og fra adressen. Ifølge ansøgning om miljøgodkendelse forventes anlægget at give anledning til cirka 1000 transporter pr. år. Der vil blive leveret kyllingemøg, gylle og glycerin, svarende til 18 transporter pr. uge. Dybstrøelse leveres cirka 6 gange om året med 13 transporter pr. uge. I høstperioden leveres der halm med op til 100 transporter pr. uge (20 pr. dag). Det vil sige, at den maksimale belastning kan være op til 51 transporter pr. dag hvis alle ugens transporter i spidsbelastningsperioden falder samme dag. De transporter, der kommer med svine- og minkgylle, tager afgasset biomasse med retur til de landmænd, der har bidraget med gylle, idet der findes lagerkapacitet hos dem. Det svarer til, at ca. 24.000 tons afgasset biomasse fraføres anlægget som returvare årligt. Den resterende mængde, ca. 4.000 tons opbevares i anlæggets egne 2 lagertanke og derefter udbringes til udspredning direkte på de omkringliggende marker. Biomasse der fraføres anlægget, forventes derfor ikke at øge trafikken. Odensevej har en ÅDT på 1522 køretøjer (målt i 2013 ved Skrækkenborg). En del af transporten sker allerede i dag, idet der allerede er biogasanlæg og kyllingeproduktion. Eksisterende biogasanlæg har i praksis væsentlig mindre produktion end det ansøgte anlæg. 18 transporter pr. uge og op til 31 transporter pr. uge 6 gange om året vurderes ikke at være væsentligt i forhold til de eksisterende forhold. Ekstra transport i høstperioden er ikke usædvanligt i landzone. Samlet set vurderes virksomheden ikke at give anledning til væsentlig forurening og gener, hvis den indrettes og drives i overensstemmelse med miljøgodkendelsen og standardvilkår for virksomhedstypen. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier. Der er oplag af gas i anlægget. Grænsen for omfattelse af Risikobekendtgørelsen 2 er 10 tons (P2 brandfarlige gasser, kategori 1 (metan)). Dansk Biogasrådgivning har oplyst, at der på anlægget kan oplagres følgende: 250 m 3 biogas i ny reaktor, 800 m 3 biogas i nuværende gaslager samt 100 m 3 i gasrør og opgraderingsanlæg (i de 100 m 3 er der taget højde for at gassen i opgraderingsanlægget er tryksat). I alt 1150 m 3 biogas svarende til 1.449 kg metan. Oplagsstørrelsen er dermed under grænserne for risikovirksomheder. Side 5 af 26 Der kan ske spild af biomasse, som kan medføre forurening af naturen. Der løber et rørlagt vandløb under anlægget. Anlægget indrettes således, at al håndtering af biomasse på anlægget sker på befæstet areal med mulighed for opsamling eller areal hvor spild via dræn vil blive ført til biogasanlægget. Samlet set vurderes virksomheden ikke at give anledning til væsentlig risiko, hvis den indrettes og drives i overensstemmelse med miljøgodkendelsen og standardvilkår for virksomhedstypen. Anlæggets placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af anlægget, skal tages i betragtning, navnlig: nuværende arealanvendelse Projektet placeres i forbindelse med eksisterende biogasanlæg placeret i sammenhæng med en kyllingefarm. Primære produktionsanlæg placeres på areal som allerede anvendes til biogasanlæg. Der anlægges plansilo på areal, der i dag er mark. Der er tale om erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri af landbrugsmæssig karakter i tilknytning til eksisterende byggeri. Der ændres således ikke væsentligt på den nuværende arealanvendelse. Ejendommen ligger i OSD og inden for kystnærhedszonen. naturressourcernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Der er ikke kortlagte naturinteresser på arealet, hvor virksomheden etableres. Nærmeste beskyttede naturområde er vandløbet Ladbyafløbet ca. 100 meter mod nord. Inden for omkring 400 meter findes der desuden beskyttet mose og strandeng. Naturområderne vurderes ikke at blive påvirket af projektet. Dette begrundes i, at biogasanlægget er eksisterende på adressen og en meget væsentlig del af projektet er en optimering af anlægget, med henblik på at minimere udslip. Anlægget tætnes, hvorved det må formodes, at emissionerne til nærområdet mindskes, selv om produktionen øges. Anlæggets drift kan potentielt påvirke vandløbet ved spild på anlægget. Dette skyldes, at vandløbet er rørlagt lige under biogasanlægget. Vandløbet er rørlagt i betonrør. Kamerainspektion af vandløbet har vist indtrængning i rørsamlinger, der er derfor risiko for at spild af biomasser kan tilgå vandløbet ved indtrængning. Kamerainspektion har desuden vist tilslutninger til det rørlagte vandløb. Flere af disse tilslutninger er identificeret som omfangsdræn fra biogasanlæggets eksisterende tanke mv. I forbindelse 2 BEK nr. 372 af 25/04/2016 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

med opgraderingen af anlægget frakobles omfangsdrænene vandløbet og drænvandet ledes i stedet til opsamlingsbeholder sammen med overfladevand fra biogasanlægget. På baggrund af det rørlagte vandløb stilles der i miljøgodkendelsen skærpede vilkår til, at al håndtering af biomasse skal ske på tæt belægning med mulighed for opsamling. Herved mindskes risikoen for påvirkning af det rørlagte vandløb væsentligt i forhold til nuværende forhold. Side 6 af 26 Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er H93 Området mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø ca. 7 km mod nordøst. H94 Odense Fjord ligger ca. 7,5 km vest for anlægget. Virksomhedens aktiviteter vurderes ikke at have en karakter, der kan medføre en påvirkning af naturområderne på baggrund af den lange afstand. Samlet set vurderes projektet ikke at påvirke naturressourcer i området. det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vådområder b) kystområder c) bjerg- og skovområder d) reservater og naturparker e) Vadehavsområdet f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EF-fuglebeskyttelsesområder og habitatområder. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet h) tætbefolkede områder i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk synspunkt. Virksomhedens aktiviteter vurderes ikke at kunne påvirke våd- eller kystområder, da der ikke er emissioner hertil. Der er ikke bjerg- og skovområder, reservater og naturparker i umiddelbar nærhed af anlægget. Der er mere end 100 km til Vadehavsområdet. Bæreevnen af det internationale beskyttelsesområde Odense Fjord (H94) er påvirket af særligt landbrugsdrift på arealerne rundt om fjorden. Beskyttelsesområdet mellem Romsø og Hindsholm samt Romsø (H93) er desuden påvirket af udledning fra rensningsanlæg. Anlægget kan potentielt påvirke H93 via udledning via Kertinge Nor i tilfælde af væsentlige spild. Der sættes i miljøgodkendelsen skærpede vilkår om håndtering af biomasser på tæt belægning for at minimere risikoen. Anlægget har ingen direkte emissioner til områderne og på baggrund af den store afstand vurderes det derfor ikke at kunne påvirke områdernes bæreevne. Nærmeste tætbefolkede område er Ladby, beliggende ca. 800 meter syd for virksomheden. Nord for anlægget ligger Skrækkenborg ca. 1,5 km væk og selve Kerteminde by ca. 2 km væk. Projektet vurderes ikke at give anledning til en negativ påvirkning af områderne, hvis miljøgodkendelsens vilkår overholdes. Anlægget er placeret i et karakteristisk landskab lige på randen af et mere kontrasterende område. Anlægget er placeret i Bovense-Kertinge Moræneflade. Bebyggelsesstrukturen i området er karakteriseret ved Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

mange landsbyer samt mange enkeltgårde og husmandssteder. Den NV del hvor anlægget er placeret er præget af større gårdbebyggelser, som ligger tilbagetrukket fra vejene. Området ved Kertinge Mark og nord for Ladby adskiller sig fra resten af karakterområdet, ved at der ikke er skov og husmandssteder her. Dette bevirker at landskabet fremstår mere åbent. Der er desuden vid udsigt ud over Kertinge Nor og Kertemindebugten samt landskabet på den anden side. Gården hvor anlægget er placeret har ændret karakter og størrelse gennem årene. Senest er der nedrevet en del staldbygninger og opført nye staldanlæg til kyllingeproduktion omkring 2014. Biogasanlægget udvides i forbindelse med eksisterende biogasanlæg. Mest markante nybygning bliver stålreaktoren, der får en højde på knap 15 meter. Anmelder har fremsendt visualiseringer. Kerteminde Kommune vurderer på baggrund af visualiseringerne, at byggeriet vil kunne indpasses i den samlede bygningsmasse på biogasanlægget og kyllingefarmen. Side 7 af 26 Påvirkningen af ovennævnte faktorer vurderes derfor at være ikkevæsentlig. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af anlægget skal ses i relation til de kriterier (anlæggets karakteristika og placering), der er anført ovenfor og navnlig under hensyn til: påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Den potentielle miljøpåvirkning vurderes at være lokal på virksomheden samt i mindre grad hos nærmeste naboer. Projektet kan have en positiv virkning for en større udefineret kreds i forbindelse med udbringning af afgasset biomasse på markerne. Den afgassede biomasse erstatter rågylle. Afgasset biomasse lugter mindre end gylle og trænger hurtigere ned i jorden. Dermed kan projektet have en positiv virkning for naboer til marker, der modtager afgasset biomasse. Virkningen er dog ikke målbar. påvirkningens grænseoverskridende karakter Ikke grænseoverskridende. Påvirkningen er udelukkende lokal. påvirkningsgrad og -kompleksitet Der vil være emissioner af støj og lugt, men indenfor Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. Lugtemissioner kan være svære at håndtere. Der er dog en del undersøgelser af lugt fra biogasproduktion, der viser, at der kan ske en betydelig reduktion af lugtbidraget ved korrekt tætning af anlægget og rensning af afkastluft. Lugtemissionen kan derfor reguleres ved korrekt vedligehold og drift. Påvirkningen vurderes ikke-kompleks. påvirkningens sandsynlighed Der vil være en konstant påvirkning i projektets løbetid. påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Påvirkningen med emissioner ophører når virksomhedens aktiviteter eventuelt ophører. Myndighedens kommentarer til anmeldelsen (bilag 5) Biogasanlæg betragtes i relation til VVM-reglerne som "et anlæg til bortskaffelse af affald". Etableringen af et biogasanlæg er omfattet af VVMreglerne og opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10, eller bilag 2, pkt. 12b. Det betyder, at etableringen af et biogasanlæg er anmeldelsespligtigt i henhold til VVM-reglerne. Biogasanlæg opført på VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10, er obligatorisk VVM-pligtige. Side 8 af 26 I praksis vil biogasanlæg med en kapacitet til at behandle mere end 100 tons biomasse om dagen være VVM pligtige. VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 10 Anlæg til bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag 1 til direktiv 20087987EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. Ifølge anmeldelsen har anlægget en årlig kapacitet på 31.500 tons biomasse, 5.000 tons vand og 10.000 tons recirkulat. Recirkulatet vurderes i denne sammenhæng ikke at skulle indgå i kapacitetsbetragtningen. Dette begrundes i, at recirkulatet ikke udgør en ny tilførsel af affald, men er en intern recirkulering af en allerede tilført mængde med henblik på produktionsoptimering. Recirkuleringen er dermed et procestrin og ikke en affaldsbehandling. For at sikre, at kapaciteten ikke kan udnyttes til ekstra tilførsel i stedet for recirkulering stilles der i miljøgodkendelsen vilkår om en max daglig tilførsel på 100 tons inkl. vand. Der er dermed ikke tale om et anlæg med kapacitet til behandling af over 100 tons pr. dag og projektet er dermed omfattet af bilag 2, pkt. 12b Anlæg til bortskaffelse af affald. Ændringerne skal dermed screenes efter VVM-bekendtgørelsens bilag 2, punkt 14: Ændringer eller udvidelser af anlæg i bilag 1 eller 2, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være til skade for miljøet (ændring eller udvidelse som ikke er omfattet af bilag 1). Punkt 3: Der står i anmeldelsen, at reaktoren bliver 17 meter høj. Dansk Biogasrådgivning har efterfølgende oplyst, at den korrekte højde er 14,22 meter. Nærværende screening er således foretaget på grundlag af en reaktor højde på 14,22 meter. Punkt 5: Den opgraderede biogas afsættes til naturgasnettet. Dansk Biogasrådgivning har oplyst, at der skal etableres en gasledning til levering af opgraderet biogas. Der udarbejdes separat VVM-anmeldelse på projektet. Punkt 6: Kerteminde Kommune forudsætter at regnvand fra veje og forplads ligeledes opsamles og tilføres biogasanlægget. Punkt 7: Der er i forbindelse med projektet søgt om indvindingstilladelse til indvinding af 3000 m3 grundvand årligt. Det er dog vurderet, at en væsentlig del af de nødvendige vandmængder kan tilføres som overfladevand samt fra omfangsdræn til eksisterende lagertanke. Kerteminde Kommune har den 19. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

oktober 2016 meddelt tilladelse efter vandforsyningsloven til at etablere en boring og til at udføre prøvepumpning. Punkt 9: Vedrørende aflæsserhal har ansøger redegjort for hvorledes ikke pumpbare biomasser vil blive håndteret, herunder også kyllingemøg. Kerteminde Kommune anser som udgangspunkt ikke kyllingemøg som uproblematisk biomasse i denne sammenhæng (lugt). Kerteminde Kommune baserer blandt andet dette på, at hønsemøg i Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1136/2006 er opført som kraftig lugtende biomasse i tabel 3-1. Side 9 af 26 Dansk Biogasrådgivning har i ansøgningen oplyst følgende om håndteringen af biomasser på plansiloen: Der tænkes etableret mobile indervægge og i disse rum anbringes energiafgrøder og dybstrøelse overdækket. Kyllingemøg opbevares i mindre containere med åbning i top. Denne åbning er overdækket med presenning. Placeringen af containeren vil være forrest på pladsen, idet der vil være oprydning dagligt efter udtagning af kyllingemøg. Udtagning af kyllingemøg vil ske direkte fra container med minilæsser og derfra til forbehandling. Der vil dagligt være oprydning efter udtagning af kyllingemøg. Rengøring af pladsen omkring containeren vil ske i forbindelse med at der skiftes container, hvilket vil ske med 2-3 dages mellemrum. På baggrund af ovenstående beskrivelse vurderer Kerteminde Kommune, at lugtbidraget fra biomasserne, herunder kyllingemøg, sandsynligvis er reduceret i en grad, der gør at standardvilkår om modtagehal kan fraviges. Fravigelse af standardvilkår om modtagehal for ikke-pumpbare biomasser er i overensstemmelse med standardvilkåret, såfremt der ikke vurderes at være risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende. Der stilles i miljøgodkendelsen generelt vilkår om, at tilsynsmyndigheden kan stille skærpede vilkår ved væsentlige lugtgener. Punkt 10 13: Biogasanlæg vurderes at være omfattet af BREF-dokumenterne for affaldsbehandling og emissioner fra oplag. Det vil sige, at godkendelsesmyndigheden skal lægge relevante konklusioner om BAT heri til grund ved godkendelse Biogasanlæg er omfattet af standardvilkår. Standardvilkår er som udgangspunkt udarbejdet med henblik på overholdelse af BAT og standardvilkårene erstatter derfor de krav, der er en følge af BAT, på den betingelse at vilkårene ikke er lempeligere end konklusionen i BREF-dokumentet. Punkt 24: Der er ikke lokalplan for området. Kerteminde Kommune har konkret vurderet at projektets anlæg kræver landzonetilladelse. Punkt 28: Arealet er placeret i kystnærhedszonen. Anlægget etableres i forbindelse med eksisterende biogasanlæg. Anlægget etableres desuden i forbindelse med eksisterende landbrugsmæssig bebyggelse og er af landbrugsmæssig karakter. Anlægget kræver ikke lokalplan. Punkt 31: Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Nærmeste beskyttede område er et vandløb ca. 100 meter fra anlægget. Vandløbet løber desuden under anlægget som rørlagt vandløb (se kort). Fyns Amt har lavet i 1994 lavet en botanisk registrering. Der var på det tidspunkt ingen sjældne arter. Der er registreret mose ca. 200 meter nord for anlægget. Mosen er D-målsat i kommuneplanen, hvilket er den laveste målsætning. Der er ikke kendskab til om der er Bilag IV-arter i mosen. Side 10 af 26 Punkt 38: Lugtbidrag fra forskellige virksomheder skal som udgangspunkt behandles uafhængigt af hinanden. Addition af lugtbidrag fra forskellige virksomheder vil alene være relevant, i det omfang det drejer sig om virksomheder af samme art, som udsender lugtende stoffer af samme lugtkarakter. Det er kommunens vurdering, at lugtbidrag fra nærliggende kyllingeproduktion i det væsentlige vil have samme karakter som lugtbidraget fra biogasanlægget. Se tidligere afsnit om kumulation med andre projekter for en vurdering. Punkt 40: Det fremgår af anmeldelsen, at mængden af transporter reduceres ved brug af egne biomasser. Det fremgår af ansøgning om miljøgodkendelse, at der maksimalt vil blive opbevaret 1 container med kyllingemøg på plansiloen ad gangen svarende til ca. 15 tons. Da der ikke er tilladelse til opbevaring af kyllingemøg på kyllingefarmen, betyder det, at kyllingemøg først transporteres væk fra ejendomme for så efterfølgende at blive transporteret tilbage til biogasanlægget. Transporten af kyllingemøg ind til biogasanlægget indgår dog i de betragtninger om transport der fremgår under afsnittet forurening og gener, så i praksis har formuleringen ingen indflydelse på vurderingen. Konklusion Projektets karakter og beliggenhed vurderes samlet set ikke at give anledning til en væsentlig påvirkning af det omgivende miljø. Der skal derfor ikke udarbejdes en VVM-redegørelse. Dato 23. november 2016 Mikkel Aa. Rasmussen Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Bilag 1 Oversigtskort

Bilag 2 Indretning af anlæg Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Bilag 3 Visualiseringer Set fra Odensevej

Side 15 af 26 Set fra syd-vest (Ladby) OBS visualisering med 17 meter primær reaktor, reelt opføres reaktor på 14,2 meter. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Side 16 af 26 Set fra vest (fra nabogård) OBS visualisering med 17 meter primær reaktor, reelt opføres reaktor på 14,2 meter. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Side 17 af 26 Set fra nord (Kertinge Nor) visualisering med 14,22 meter reaktor. Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Bilag 4 Vandløb Side 18 af 26 Se Kerteminde Kommunes retningslinjer for registrering af personoplysninger på: www.kerteminde.dk

Bilag 5 VVM anmeldelse