forføreren, elskerinden og en ung mand med akkordeon

forføreren, elskerinden og en ung mand med akkordeon Dirigent / Andreas Delfs Solist / Andreas Borregaard, akkordeon Torsdag 1. novemer kl. 19:30 Osted Fri- og Efterskole Fredag 2. november kl. 19:30

Aftenens dirigent / Andreas Delfs PROGRAM Dirigent / Andreas Delfs Solist / Andreas Borregaard, akkordeon richard strauss (1864-1949) Don Juan, op. 20 (1887-88) 17 andreas delfs Den tyske dirigent, Andreas Delfs, var i 12 år kunstne risk leder af Milwaukee Symphony Orchestra, hvor han dannede forbillede for den næste generation af ameri kanske dirigenter. I 2007 blev Delfs udpeget som chef dirigent for Honolulu Symphony Orchestra, og igennem tiden har han været tilknyttet flere anerkendte orkestre i både Europa og USA. Andreas Delfs er født i Tyskland og begyndte at tage klaver- og musikteoritimer som 5-årig. Han studerede direktion og komposition ved konservatoriet i Hamborg, og kun 20 år gammel blev han, som den yngste nogen sinde, chefdirigent for Orchester der Universität Hamburg og assisterende dirigent ved Hamburg Staats oper. Efter sin eksamen i 1981 fortsatte Delfs stu dierne hos Jorge Mester og Sixten Ehrling på Juillard School of Music i New York. fredrik österling (1966-) peter tjajkovskij (1840-1893) JACQUES OFFENBACH (1819-1880) Endymion 30 The sad (yet instructive) tale of a moonstruck young man Koncert for akkordeon og orkester Uropførelse (2012) Francesca da Rimini, op. 32 (1876) 22 ORFEUS I UNDERVERDENEN 9 Ouverture (1858) Delfs er en efterspurgt dirigent på operascener og i koncertsale over hele verden. Inden for de senere år har han dirigeret bl.a. Seattle Symphony Orchestra, National Symphony Orchestra, Taipei Philharmonic, Vancouver Symphony Orchestra, Hong Kong Philharmonic og Zurich Chamber Orchestra. Af operaproduktioner kan nævnes Bizets Carmen på Cincinnati Opera. Andreas Delfs har indspillet utallige cd er, senest Robert Sierras Missa Latina med Milwaukee Symphony Orchestra samt Beethovens Klaverkoncerter med John O Conor og London Symphony Orchestra. I 2005 begyndte Milwaukee Symphony Orchestra (med Andreas Delfs i spidsen) som det første amerikanske orkester at dis tribuere deres live optagelser via itunes. 4 Efter koncerten den 2. november er der efter en kort pause natkoncert med et ensemble fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Se program i foyeren. 5

Programnoter / Eva Maria Jensen strauss don juan Don Juan er den første af Richard Strauss symfoniske digte, skrevet før komponisten fyldte 25 år. Det blev også hans kompositoriske gennembrud. Det oser af ungdommelig drift og charme, og man kan ikke lade være med at synes, at musikken er den unge Strauss selvportræt. Alene hovedtemaet, der repræsenterer Don Juan, er noget ganske særligt. Det skyder op som et farverigt fyrværkeri for snart at smyge sig omkring én som den mest kælne kat. Sanseligt, forførende, uimodståeligt for det er det, historien handler om. Formen er en rondo, hvor Don Juan temaet vender tilbage gang på gang. Ind imellem møder vi andre personer, andre temaer, nogle smukke, som de mest bedårende kvinder. Strauss er en mester i den orkestrale farvekunst, instrumentationen. Man sagde, at han kunne skrive sådan, at man vidste, hvad slags hat hovedpersonen skal bære på (han blev senere en af de største operakomponister). Som alle symfoniske digte fortæller musikken en historie, og enhver tilhører kan digte med og skabe sin egen historie. Man kan også nyde musikken som et smukt forløb, der danner en form. Det er op til én selv. Men når musikken pludselig bliver dyster og døende, så kan man ikke lade være med at tænke på, at Don Juan ikke kunne blive gammel. Værket ender med hovedpersonens apoteose, hans himmelfart. For han ender i himlen, ungdommens, skønhedens og sanselighedens himmel. österling akkordeon koncert Tekst / Fredrik Österling Denne koncert er blevet til i tæt samarbejde med Andreas Borregaard, først og fremmest på idéplan. Der var nemlig flere mål, som skulle nås med arbejdet. Naturligvis ville vi medvirke til at udvide repertoiret for dette rige instrument, som alt for sjældent høres i koncertsale. Men vi ville også udfordre koncertformen ved at stille os en række spørgsmål, hvor musikken er det klingende svar. Er det muligt at ræsonnere over musik, og hvordan er det at være menneske i en solokoncert? Altså bortset fra den i genren så almindelige kamp mellem individ og kollektiv, virtuositet og heltestatus? Til at hjælpe os har vi haft dramatikeren Magnus Lindman, som udefra har kommenteret musikken med bl.a. Sigmund Freud som en af de akkompagnerende stemmer. Vores helt er en slags antihelt fanget i sin narcissistiske selvopfattelse. Hans kamp er en frustreret kamp præget af attituder og nederlag. Vores helt skifter skamløst udseende og tonefald for at behage, men er måske endnu mere håbløst nøgen og udsat end de fleste andre i livets små og store udfordringer. Endymion er blevet en alvorlig leg om vores menneskelighed, musik, solokoncerten som heltesaga og ikke mindst kunsten at spille på akkordeon. TJAJKOVSKIJ FRANCESCA DA RIMINI Inspirationskilden til den symfoniske fantasi Francesca da Rimini stammer fra Dantes Guddommelige Komedie. I Helvedets anden kreds møder digteren den ulyksalige Francesca da Rimini og hendes elsker (der også var hendes svoger). De to har forelsket sig i hinanden, bliver opdaget og dræbes af den bedragne ægtemand og efterfølgende dømt til evigt at kredse rundt i Helvedets uhyggelige storm. Deres brøde var det forbudte kærlighedsemne, som Tjajkovskij godt kunne leve sig ind i. Der kan spores indflydelse fra andre komponister i dette værk først og fremmest af Liszt og hans Dante Symfoni fra 1857. Men Tjajkovskij vedkendte sig også en vis gæld til Wagner, mest sandsynligt til Den Flyvende Hollænder. Det er et pragtfuldt stykke musik for stort orkester, der falder i tre dele i de to yderste dele skildres stormen i Helvedet, den midterste del illustrerer længslen efter den tabte kærlighed. Stykket indledes af et motto, et dødssymbol bestående af tre toner ledsaget af lyden fra tam-tam, der overalt i denne tids symfoniske musik fungerer som et tegn på døden. Dødsmotivet vender tilbage senere i stykket. Den midterste, sangbare del består af flere temaer, hvoraf det ene må siges at ligne en kirkelig koral (en antydning af, at Gud kan give syndsforladelse for den skamløse lidenskab?), mens en anden, fyldt med kvindelig ynde, symboliserer kærligheden. På et vist tidspunkt træder harpen frem med virtuose arpeggioer, som ifølge Richard Strauss symboliserede den ulyksalige Francescas ånd, der stiger mod himlen fra Helvedets dyb. Men på trods af denne lille lysstråle bryder Helvedets storme ud igen, endnu stærkere end før, og det hele ender med en katastrofe, pragtfuldt orkestreret af Tjajkovskij. OFFENBACH ORFEUS I UNDER- VERDENEN Jakob Eberst, en ung talentfuld jøde født i den tyske by Offenbach, udvandrede i 1833 til Paris, hvor han valgte at kalde sig Jacques Offenbach. Han fik en grundig musikuddannelse både som cellist og som komponist. I 1855, lige før åbningen af Verdensudstillingen, købte Offenbach et lille teater ved Champs-Élysées i nærheden af udstillingsbygningen. Her satte han sine små operetter i scene, ofte med ganske få medvirkende. Og han fik succes. Han kunne købe sig et større teater, ansætte nogle gode librettister og i 1858 producerede han sit første helaftensstykke, Orfeus i Underverdenen. Operetten var datidens musical, med talt dialog, komisk handling, flotte kostumer og lange danseafsnit. Den var også fyldt med hentydninger til datidens politiske situation. Offenbach blev i løbet af få år en ganske rig mand, og han endte med at skrive ca. 100 operetter. Han komponerede også en seriøs opera, Hoffmans Eventyr, der først blev opført efter hans død. Orfeus i Underverdenen er nok den mest kendte af Offenbachs operetter, og den spilles den dag i dag. Offenbach havde så stor succes, at han ofte måtte arbejde under pres. Derfor ansatte han nogle gange andre komponister, der hjalp ham med instrumentationen. Den kendte og elskede ouverture til Orfeus i Underverdenen er således skrevet af den østrigske komponist Carl Binder. Ouverturen er af cocktail -typen, den præsenterer stykkets mest kendte temaer. Den er fyldt med flotte soli for forskellige instrumenter: Klarinet, obo, violin og cello, den indeholder smukke melodier og hurtige løb i tutti, og man bliver godt underholdt i de første syv minutter, før det endeligt bryder løs i det, som er denne operettes kendingsmærke: Can-canen. 6 7

endymion kapiteloversigt Aftenens solist / Andreas Borregaard Tekst / Fredrik Österling, Magnus Lindman og Sigmund Freud 1. SØVN Vor helt sover så trygt som en mand med ren samvittighed. Vi har, som vi husker, fundet, at drømmedannelsen sker under den mægtige indflydelse af en censur, som tvinger drømmetankerne til forvanskning. 2. OPVÅGNEN Vor helt bereder sig på at møde verdenen uden for sin seng. Med dette som udgangspunkt kan vi bevæge os ind på at diskutere selvfølelsen hos en normal henholdsvis neurotisk person. 3. MORGENMAD Vor helt nynner med på en sang i radioen. Dette bekymrer ham. Såfremt vi indfører vor skelnen mellem seksual- og jeg-drifter, må vi tillægge selvfølelsen en særlig nær afhængighed af narcissistisk seksualdrift. 4. MELANKOLI [Melancholia??] Vor helt kastes ud i et anfald af melankoli. Han mindes også sin mor. Den, som elsker, har så at sige mistet en del af sin narcissisme og kan kun få den erstattet ved at blive elsket. 5. DON GIOVANNI Vor helt er blevet selvsikker nok til at præsentere sig ved en fest. I Italien sekshundredefyrre; i Tyskland tohundredeenogtredive; hundrede i Frankrig; i Tyrkiet halvfems; men i Danmark... 6. FEST Vor helt er overbevist om, at han vil være genstand for alles opmærksomhed. Ingen er interesseret i ham. Følelsen af impotens, den egne manglende evne til at elske på grund af sjælelige eller kropslige forstyrrelser, virker i høj grad nedsættende på selvfølelsen. 7. PERIPETI APATI Vor helt har mistet kontrollen. Hvad er ægte? Hvorfor er vi her? Hvad er meningen? Du godeste. At atter være sit eget ideal, selv når det gælder seksuelle tilbøjeligheder, som i barndommen, det efterstræber menneskene at opnå som sin lykke. 8 andreas borregaard Andreas Borregaard modtog sin første akkordeonundervisning som 5-årig. I 2001 påbegyndte han sine studier ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos docent James Crabb, og fem år senere bestod han den afsluttende Diplomeksamen. Han fortsatte derefter i Solistklassen, hvorfra han debuterede den 9. juni 2010. International solistdebut fik Andreas Borregaard imidlertid allerede i 2007 med BBC National Orchestra of Wales ved UK-premieren af Giya Kanchelis Kapóte for akkordeon og orkester. Derudover har han spillet som solist og kammermusiker i størstedelen af Europa, bl.a. ved de anerkendte festivaler Festspiele Mecklenburg-Vorpommern og Heidelberger Frühling (Tyskland), Muzyka w Raju og Mazovia Goes Baroque (Polen) samt Huddersfield Contemporary Music Festival (UK) og Ultima (Norge). I studieåret 2007/08 blev Andreas Borregaard som den første akkordeonist nogensinde optaget på det højt respekterede konservatorium the Guildhall School of Music & Drama i London. Her studerede han hos violinisten David Takeno og cembalisten James Johnstone, ligesom han medvirkede i tværfaglige og innovative projekter med bl.a. London Contemporary Dance School, Guildhalls komponistklasse samt musikere fra Argentina, Gambia og Brasilien. Borregaard stiftede i 2001 tangoensemblet MTQ, med hvem han har udgivet den anmelderroste cd Modern Tango Quintet // Kim Sjøgren (Cowbell Music 2006). Han spiller desuden i trioen Gáman med Rune Tonsgaard Sørensen (violin) og Bolette Roed (blokfløjte), og i 2007 dannede han sammen med Asbjørn Nørgaard Danmarks første bratsch-akkordoen duo, Inviolata. I november 2009 udgav han sin debut solo-cd Conversation of the Muses med musik af bl.a. Berio, B. Sørensen, Mozart og Piazzolla på Gateway Music, og i 2012/13 er planlagt cd-udgivelser med både Gáman, MTQ og Inviolata. Kommende sæsoner byder endvidere på uropførelsen af Maja S. K. Ratkjes akkordeonkoncert med Red Note Ensemble fra Edinburgh (2014). Andreas Borregaard har siden 2010 undervist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. 9

Kommende koncerter Torsdag 8. november kl. 19:30 Fredag 9. november kl. 19:30 Holbæk Seminarium Dirigent / Osmo Vänskä Solist / Dejan Lazic, klaver Dvorák / Blæserserenade Beethoven / Klaverkoncert nr. 3 Bartók / Koncert for orkester Koncert for én og koncert for mange Osmo Vänskä er vokset ind i dirigentfaget fra stillingen som orkestermusiker. Dirigent rollen udfylder han til fulde, og at han stadig plejer rollen som instrumentalist, vil man kunne høre, når han medvirker som klarinet tist i kammermusik før klaver koncerten sammen med medlemmer fra orkestret og Dejan Lazic en af sin generations mest originale pianister. Fredag 16. november kl. 19:30 Vallekilde Højskole Lørdag 17. november kl. 16:00 Dirigent / Lan Shui Solist / Noriko Ogawa, klaver Franz Schmidt / Koncertante Variationer over et tema af Beethoven Beethoven / Symfoni nr. 3, Eroica krig, fred og beethoven Vi tilbyder: Et uhyre sjældent værk i de danske kon certsale. Skrevet af den senromantiske østri ger, Franz Schmidt, til en pianist, som havde mistet sin højre arm i Første Verdens krig. Men der bliver ikke taget hensyn til solisten, som i en lille halv time får lov at variere et tema af Beethoven til glæde for os. Schmidts smukke Koncertante Variationer er på repertoiret hos kun ganske få pianister i verden, heriblandt Noriko Ogawa. Noriko Ogawa Osmo Vänskä 10