Side 1 Storkøbenhavn Nummer 2 2015 Landsformandens sommerbrev Erik Fage-Pedersen Kære Lokalforening, jeg har kaldt denne mail for Sommerbrev, selv om det ikke er meget, vi har set til sommeren endnu. Overskriften er vel ikke uventet Sparetider. Det har selvfølgelig været Landledelsens hovedpine /opgave i de sidste par måneder, men vi er dog langt fra ved at fortvivle. Ved at omlægge visse procedurer og ved at tænke kreativt, skal vi nok klare os gennem også disse problemer. Vi vil blandt andet henvende os til det nye kulturudvalg og eventuelt søge foretræde hos Kulturministeren for at tale vor sag. Den arbejdsgruppe, vi har nedsat, er i fuld gang med at se på mulighederne for at øge offentlighedens kendskab til Danmarks- Samfundet, og på hvordan vi kan supplere vore indtægter. Resultatet af gruppens arbejde, forelægges Landsledelsen primo september. Dragør gamle bydel Vi er dog også nødt til at se på vore udgifter: Det er jo vedtaget på vore repræsentantskabsmøder, at lokalforeningerne under normale forhold må bruge op til 20 % af lokalforeningens indsamlede midler ved salg og medlemskaber til administration mv. Det skal dog betragtes som et absolut maksimum. Det er et punkt, hvor vi formodentligt ved en ekstra indsats kan komme meget længere ned fx ved at kontakte lokale fonde og erhvervsdrivende og/eller ved at ansøge om støtte fra kommunernes forskellige kulturudvalg. Der er helt givet muligheder for at få støtte til at afholde flagfester m.v. Udnyt dem, så vi kan skære ned på disse udgifter. Der er selvfølgelig stadig mulighed for at søge forretningsføreren eller mig om ekstra midler i ekstraordinære tilfælde, men tilladelse vil på grund af omstændighederne kun blive givet i ganske særlige situationer. Hidtil har alle lokalforeninger automatisk fået tildelt en fane og et flag til udlevering, uanset om foreningen har indsamlet midler. Dette ser jeg mig desværre nødsaget til at stoppe. Kvindeløbet Frederiksberg 2014 Man kan kun udlevere flaggaver, såfremt man også støtter vor økonomi ved at sælge Valdemarsflag og hverve nye medlemmer. - Vi skal være bedre til at sørge for, at modtagerne af flaggaver vitterligt også efterfølgende støtter os. Ansøgere, der ikke melder sig ind i Danmarks- Samfundet, vil komme nederst i ansøgerbunken, og da vi i de kommende år må forudse, at ikke alle ansøgere kan blive tilgodesete, skal lokalforeningerne virkelig presse på, for at få dem til at melde sig ind. Det skal også pointeres kraftigt over for ansøgerne, at de skriver under på, at de vil hjælpe os med at sælge Valdemarsflag og at de skal møde op til flagfesterne i en passende årrække bagefter. Når nogle spørger om, hvad de skal gøre med gamle faner, fordi foreningen er blevet nedlagt eller slået sammen med en anden forening, og de pågældende ikke ønsker at beholde fanen, så tag imod den, og lad dem gå videre til enten forretningsføreren eller til Hedensted Lokalforening, som så vil sørge for renovering af fanen, så den kan udleveres igen. Fortsættes på side 2
Side 2 Fortsat fra side 1 Her er mange penge at spare. På grund af det manglende tilskud fra Tips- og lottomidlerne kommer vi i likviditetsproblemer medio september, når vi skal betale regningen fra Aalborg Flagfabrik. Jeg skal derfor anmode lokalforeningerne om at indsende allerede modtagne penge fra flagsalget senest 1. september, så vi undgår at skulle trække på den dyre kassekredit. Husk at årets endelige afregning skal være forretningsføreren i hænde senest 15. oktober, så han kan overholde de lovbestemte tidsfrister. Som sagt ser Landsledelsen positivt på fremtiden. Hvervningen af nye medlemmer går pænt fremad, og med de mange nye tiltag, der er i gang, ser fremtiden ikke helt så mørk ud, som den gjorde, lige da vi havde fået at vide, at tilskuddet fra Tipsog lottomidlerne var strøget. Ved fælles hjælp og lidt ekstra fodarbejde er jeg sikker på, at vi både når vort mål på 2000 medlemmer i 2017, og at vi kommer godt gennem denne sparerunde, så vi fortsat kan leve op til vort formål. Alle ønskes en god fremtid for Danmarks- Samfundet og en god arbejdslyst til at gå på med krum hals efter ferieperioden. Lokalformandens bemærkninger Kære medlemmer Det er mig herved en glæde at kunne udsende dette nyhedsbrev fra bestyrelsen for Danmarks- Samfundet i Storkøbenhavn. Nyhedsbrevet indeholder bl.a. min beretning fra forårets generalforsamling, mindetalen afholdt af den svenske præst i København i forbindelse med mindehøjtideligheden ved Møens Contregarde den 15. juni i år samt en artikel om flagning om natten. Vi har i år som noget nyt holdt valdemarsfest i Rådhushallen på Københavns Rådhus, hvor den nye kulturborgmester holdt talen for Dannebrog. Det var en meget stor oplevelse, og kommunen skal have stor ros og tak for udvist gæstfrihed. Det er meget tænkeligt, at vi senere vender tilbage til Rådhushallen, men indtil videre vender vi i 2016 tilbage til Livgardens Kaserne, hvor vi ligeledes altid har mødt stor gæstfrihed. Vore medlemmers fortsatte støtte er meget vigtig for os, ikke mindst i disse tider, hvor en lovændring snart vil gøre det meget sværere for os at sælge valdemarsflag. Jeg håber derfor, at alle medlemmer vil hjælpe med til at skaffe nye medlemmer, så Danmarks-Samfundet fortsat hvert år vil få mulighed for at uddele mange flag og faner. God fornøjelse med nyhedsbrevet. Med venlig hilsen Chr. Ankerstjerne Rønneberg Danmarks Samfundets medlemmer inviteres til rundvisning, i et af de gamle grevelige palæer i Fredriksstaden. ODD Fellow Palæet. Lørdag den 21. november kl. 1100 Bredgade 28, København. Rundvisningen starter kl. 11 og varer ca. 1½ time, afsluttes med et glas kølige bobler i Palæets havestuer. Prisen er 100 kr. og der betales (kontant) ved ankomst. Max deltagerantal 50. Efter først til mølle. Tilmelding til næstformand Jørgen Falkenberg, senest den 19. nov. På E-mail: jfalki@lhpnet.dk
Side 3 15. juni 2015 Kastellet Monumentet på Kastellet Ved monumentet ved Møns Contregarde på Kastellets Smedelinie, var repræsentanter for Danmarks-Samfundet, to soldater fra Den Kongelige Livgarde, Kastellets kommandant, indbudte gæster og besøgende samt 1. Regiment, Danske Livregiments Soldaterforenings Sangkor, klar til at synger mindesang over de faldne, nedlægge kranse mv. Årets mindetale blev afholdt af Per Lidbeck, præst ved Gustafskirken. Mitt namn är Per Lidbeck. Jag är den svenska församlingens präst från Gustafskyrkan här bredvid. Men jag representerar även idag den svenska försvarsmakten då jag är här också i egenskap av squadronspastor vid Kronprinsens husarregemente och Kungliga Skånska Kavalleriskvadronen. Det är en stor ära för mig att vara inbjuden som talare i detta viktiga minnes-sammanhang! Sverige och Danmark har ju sedan medeltiden och framåt kämpat om den politiska makten i norden. Och det slutar inte med den mycket hårda freden i Roskilde i februari 1658. År 1659 ger sig den svenske kungen Karl X på att storma Köpenhamn med 8000 man för att helt erövra det danska riket. Det är gott att han inte lyckas i sitt angrepp! Danskarna bjuder tappert motstånd speciellt här vid Kastellet vid Gyldenlöves bastion och Danmark överlever. Nästa stora krig är Skånska kriget där Danmark vill återta de skånska landskapen men Sverige segrar och behåller Skåne, Blekinge och Halland. Under 1700-talet rasar krigen på nytt, där Danmark vid någon tidpunkt är långt uppe i Blekinge. Det sista krig där de nordiska brödrafolken i Sverige och Danmark kämpar mot varandra är slutet av Napoleonkrigen 1813-1814. Danmark kämpar på Napoleons sida och Sverige med de allierade. Bland annat hålls ett fältslag mellan enbart danskt infanteri och svenskt lätt kavalleri där bl. a. mitt regemente var med vid Bornhöved i norra Tyskland 7 december 1813. Færgen til Bornholm Medan man på ett politiskt plan var fiender började samtidigt ett närmande mellan skandinaver främst på ett kulturellt och litterärt plan. Det sker i begynnelsen här i Köpenhamn. Redan 1761 började man här i Byen att tala om varaktig vänskap mellan danskar och svenskar. Och när den svenske kungen Gustaf III besökte Köpenhamn 1787 började man även att tala om skandinavism och ett aktivt närmande mellan de skandinaviska broderfolken. Realpolitiken kommer i vägen men på 1840-talet sätter den skandinavistiska rörelsen igång på allvar. Studenter från Lund i Sverige besöker Köpenhamn 1842 och imponeras djupt av de tal som hålls om Nordens enhet och Nordens frihet. Året därpå 1843 hålls ett mäktigt studenttåg från Köpenhamn och Lund i Skåne upp till Uppsala i Uppland där många tal hålls om Nordens enhet och t.o.m. om Det gemensamma Fortsættes på side 4
Side 4 Fortsat fra side 1 fäderneslandet. Det är mot denna bakgrund som man får förstå att Danmark har all sympati från Sverige och Norge när det Schleswig-Holsteinska upproret kommer 1848 och Danmark drivs in i krig mot Tyskland. Man talar i Sverige om att Schlesvig måste räddas till de skandinaviska folken. 243 svenskar och 114 norrmän anmäler sig frivilliga och kommer att ingå i den danske haer. Det kanske inte är så många soldater, men bemärk att det är 24 norska och ca. 60 svenska professionella officerare ingår i denna grupp. Danmark får även officiellt stöd av Sverige. 5000 man från den svenska hären ligger som reserv åt Danmark på Fyn i 1848. I princip samma anda råder i Sverige-Norge under det olycksaliga, olyckliga kriget 1864. Sverige- Norge deltar aldrig i detta krig officiellt av rädsla för Preussen. Men situationen liknar den i relation till Finland under andra världskriget. Kungen och folket i Sverige visar en oreserverad sympati för Danmark. Kungen, Karl XV lovade t.o.m. att sända 20.000 man till Danmarks hjälp. Men regeringen stoppade detta. 434 svenskar anmäler sig frivilliga till den danske haer av dem är 68 befäl som får permission för att delta i kriget på Danmarks sida. Bland de frivilliga är även 28 läkare och 9 sjuksystrar som är diakonissor från den Svenska kyrkan. Skandinavismen fortsätter under slutet av 1800- talet och början av 1900-talet. Man börjar samverka mellan de skandinaviska länderna på en rad civila områden t. ex. postförening, myntkonvention, handelsförening, sjölagar och lagar om äktenskap, m.m. Skandinavisk konst blir ett begrepp vid denna tid och kulturutbytet blomstrar. Svenska Gustafskyrkan från 1911 är ett utmärkt exempel på Dansk-Svenskt samarbete i skandinavistisk anda under denna tid! Första världskriget förstärker samhörighetskänsan. Det välkända trekungamötet hålls 1914 i Malmö mellan Danmarks, Sveriges, och Norges regenter. Under kriget hjälper man varandra bevara neutraliteten och med ömsesidigt bistånd. På 1920-talet kommer även Island och Finland med i det nordiska samarbetet. Andra världskriget kan det sägas mycket om. Det skandinaviska samarbetet då förtjänar ett eget tal som jag gärna håller en annan gång. Jag är själv son till en finsk flicka som fick komma till Sverige 1941. I Gustafskyrkan är vi också stolta över det samarbete vi haft med den danska motstandsbevegelsen under besättelsen. Vi fick halva kyrkoorgeln som gåve av den danske motstandsbevegelse 1947 som tack. Efter krigen bildas som ni vet Nordiska Rådet 1952 och Nordiska Ministerrådet 1971. Så visst kan man säga att den skandinavistiska tanken lever och frodas även i vår tid. På denna plats får vi idag minnas dem som gett det yttersta offret för idén om ett nordiskt samarbete. Vi minns i denna stund de soldater från nordiska länder som gett sitt liv i försvaret av Danmark! 15. juni 2015 Program Holmens Kirke Holmens Kirke Festligholdelsen i Holmens Kirke blev skudt i gang med spil af Kvindelige Mariners Musikkorps. Efter et Præludium blev faner og flag ført ind og I al sin glans nu stråler solen af N.F.S Grundvig blev sunget inden prædiken. Efter prædiken lød tonerne fra I Danmark er jeg født melodien er skrevet af Henrik Rung i 1850. Koret fulgte musik- Fortsættes på side 4
Side 5 Fortsat fra side 4 ken og sang Hvor smiler fager den danske kyst med tekst af Johannes V. Jensen fra 1925 og melodi af Oluf Ring fra 1935. Alle deltagere i kirken sang Kærlighed til fædrelandet af Oluf Ring inden Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth uddeler flag og faner. Efter uddeling var der musik, Danmark nu blunder den lyse nat melodien er skrevet af Oluf Ring i 1922. Efter musikken synger alle igen, denne gang Vift stolt på Codans bølge af B.S Ingemann. Efter Bøn, fadervor og velsignelse synges Kongernes konge med tekst af Adolph Recke og melodi af Emil Horneman fra 1848. Inde i rådhushallen modtog Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth faner og flag. Efter musiceren af Tivoligarden, sang alle Der er ingenting, der maner, med tekst af Axel Juel 1916 og melodi af Georg Rygaard Kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Carl Christian Ebbesen holdt talen for Dannebrog. Efter talen blev Let there be Peace on Earth med tekst af Jill Jackson Miller og Sy Miller fra 1955 og musikalsk arrangeret af Margrethe Trenckner, sunget. Så talte formanden for Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn Chr. Ankerstjerne Rønneberg. Den sidste sang, Altid frejdig, når du går af Christian Richardt synges inden præludium og faner og flag føres ud af kirken. Foran kirken dannes et faneoptog, der, anført af Søværnets Tambourkorps marcherer til Københavns Rådhus. 15. juni 2015 Københavns Rådhus Årets Valdemar 2015 blev tildelt FDF Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund. FDF s lejerchef Morten Krogsgaard Holmriis Takketale for modtagelse af årets Valdemar 2015 Nu smælder du lystigt i sol og i regn Og følger os vidt om i verden. Dannebrog, du er et frihedstegn, Og korset velsigner vor færden Aase Dammeyer (1985) Københavns Rådhus Anført af Søværnets Tambourkorps ankom faneoptoget til Københavns Rådhusplads. Sådan lyder de sidste strofer af en sang med en særlig betydning for mig. En sang jeg har sunget siden jeg var barn - hver dag i hvert fald én uge om året. Den er begyndelsen på en dag på årets FDFhøjdepunkt: Sommerlejren. Fortsættes på side 6
Side 6 Fortsat fra side 5 FDF F5 Hald Sø lejren ved Gammel Almind Solen er stået op for længst. Klokken er to minutter i otte. Med søvn i øjnene og uglet hår vælter de sidste børn ud af soveposen og ud af teltet. På vejen ud af teltet slipper nattens drømme sit sidste tag og giver plads til en ny dag. Nye oplevelser. Det går med hastige skidt over plænen, for vi mangler kun de sidste, inden vi alle er samlet. Samlet, ligesom vi var i går morges. Ligesom vi er det hver morgen på en sommerlejr. Alle dage på en sommerlejr begynder nemlig ved flaget. Et par af de store børn står klar ved flagstangen. I dag er det dem, der har fået lov til at hejse flaget til tops i mens vi andre synger. En holder flaget. En har fat i snoren. To børn med en fælles opgave, de er stolte af. Og nu går flaget op. Vi følger det med blikket, mens det langsom glider op mod en lyseblå morgenhimmel. Et øjeblik hvor fokus rettes i samme retning. Imod noget, som vi alle kan mærke går forud for i dag. Som på ingen måde er dagens nyeste påfund eller en overraskelse. Som ikke handler om fornyelse, innovation eller fremdrift. Vi samles om et flag, der på overfladen synes at ligne et stykke stof i to farver, men som i hver en tråd indeholder tradition, historie og forankring, og en fortælling om et folk, en nation og et fællesskab. En begyndelse. Et udgangspunkt. Et ståsted. I FDF har vi en ambition: I FDF vil vi gerne give børn og unge et ståsted at møde verden fra. Vi vil bidrage til, at børn og unge får fyldt oplevelser, forundring, store ord og et godt fællesskab i rygsækken, som gør at de har et godt udgangspunkt at møde livet med. Flaget har en plads i dette ståsted og det har en særlig plads i FDF, og det har det haft det siden FDF så dagens lys i 1902. Dannebrog var med fra begyndelsen. FDFs stifter Holger Tornøe fortæller i 1909 i et brev til alle ledere i FDF om, hvordan han ærgrede sig over, som han skriver de små smudsige dannebrogsflag der hang uden for en hver beværtning og Snask, der ofte bar navne som Lykkens Kilde, Glædens Hjem eller Den syvende Himmel. At flaget hang der dag og nat og i al slags vejr. Om hvordan Dannebrog blot var pynt og reklame. Tornøe ville, at vi i FDF skulle lære danske drenge og senere blev det også danske piger om flaget betydning for os som nation og som folk. At Dannebrog ikke blot er et stykke stof, men Nationens mærke, som han skrev. Et mærke som var værd at passe på og værd at bære med stolthed. Det mærke har vi nu båret på vores FDF-skjorte i 113 år. I dag er verden en anden end den var i starten af 1900-tallet, da FDF blev stiftet. Om Tornøe havde ret i sin betragtning dengang ved jeg ikke. Og jeg ved heller ikke, om hans harme ville høre hjemme i dag. Men jeg tror, at hans ærinde om, at vi skal minde os selv og hinanden om, at flaget er andet end stof, ja det ærinde det består i dag. At flaget er en fortælling om os og et samlingsmærke for os. Et symbol på det, vi kommer fra og det og det vi møder verden med. Og at den som møder verden med Dannebrog på brystet eller i hjertet er forpligtet af denne fortælling, og at man samtidig er med til at skrive videre på fortællingen, med det man gør, og det man siger. Det ærinde det består. Det skal vi stadig huske hinanden på. Fortsættes på side 7
Side 7 Fortsat fra side 6 En hverdag på sommerlejr i FDF begynder ved flaget. Det gjorde den for 100 år siden og det gør den i dag bl.a. for at give børn og unge og os selv oplevelsen af et flag som samler, forbinder os og følger os vidt om i verden. Jeg vil gerne på vegne af landsforbundet FDF, takke Danmarks-Samfundet i Storkøbenhavn for Årets Valdemar. Morten Krogsgaard Holmriis Landslejrchef, FDF Søværnets Tambourkorps musicerede inden I skovens dybe, stille ro med tekst af Frits Andersen fra 1864 og musikalsk arrangeret af Mette Nordahl Bang, blev sunget. Regler for flagning om natten I den seneste tid har man i adskillige blade, ugeaviser og forskellige fag- og reklameblade kunnet se reklamer for en flagknop med LED-lys, ofte ledsaget af en artikel om at Dannebrog nu kan blive hængende om natten. Den omtalte flagknop er uden tvivl fin til belysning af reklameflag, men Danmarks-Samfundet kan under ingen omstændigheder støtte, at den benyttes til belysning af vort nationale symbol. Selv om der ikke er lovgivet om brugen af Dannebrog, har det altid været en fast regel, at Dannebrog hejses klokken 08.00; hvis solen står op senere, da først ved solopgang. Så var det tid til at afslutte programmet i Københavns rådhushal med at blæse Retræten. Fanerne blev rullet sammen under instruktion af Jørgen Falkenberg mens trommerne blev rørt. Tak for i aften og på gensyn i 2016. Flagning om natten Søren Ib Cruys-Bagger På baggrund af et udredningsarbejde som Videncenteret har lavet, har landsledelsen gennem landsformanden udsendt en præcisering af regler for flagning med Dannebrog om natten. Pressemeddelelsen er blevet udsendt til over 100 blade og aviser. Her kan I få syn for sagen. På Bolius hjemmeside kan man se flaghejsning mv, eller tryk på billedet Nedhalingen sker senest ved solnedgang. Der er indført en undtagelse fra denne regel, hvor flaget kan forblive oppe efter solnedgang, såfremt det er belyst af en projektør. Denne undtagelse er indført for at give mulighed for at vise flaget ved særlige lejligheder, som f. eks. ved sportsstævner om aftenen. Fortsættes på side 8
Side 8 Fortsat fra side 7 Det har aldrig været tanken, at denne undtagelse skulle bruges for at undgå besværet med at huske at få Dannebrog ned til tiden. Det annoncerede solbatteridrevet LED-lys giver en dæmpet belysning af Dannebrog, men er efter Danmarks-Samfundets opfattelse ikke stærkt nok til fuldt ud at belyse flaget. Fra andre former for solbatteridrevne lys er det yderligere erfaringen, at lyset med tiden bliver svagere og i øvrigt næppe vil kunne klare lange vinternætter. Vi finder ideen med at lade Dannebrog vaje døgnet rundt i strid med god dansk flagtradition, og kan absolut ikke anbefales. Det glæder Danmarks-Samfundet, at så mange gerne vil flage med Dannebrog både til fest og ved sørgelige begivenheder, men vi skal varmt anbefale, at hvis man vil flage med Dannebrog, skal man følge de regler, der er en følge af ældgamle traditioner, og som er almindeligt accepteret af den danske befolkning. Generalforsamling 2016 Allerede nu, kan det med fordel skrives ind i kalenderen, at næste års generalforsamling afholdes mandag den 29. februar. Tid og sted følger. Officielle flagdage 2015 5. september Danmarks udsendte 25. december Juledag Andre mærkedage 2015 28. august HH Prins Nicolai 30. august HM Dronning Anne-Marie 4. oktober Storm på Frederiksstad 1850 15. oktober HKH Prins Christian 24. oktober FN dag 26. december 2. juledag Det berømte maleri af Christian August Lorentzen fra 1809 af begivenhederne i 1219.