Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt at være opmærksom på deres behov. Vi vil i fællesskab med forældrene sikre, at barnet har de bedst mulige betingelser for at udvikle sig optimalt. Det betyder, at vi vil gå i dialog om barnets søvn, sygdom, kost, bevægelse og dagligdag. Ved at personale og forældre har en åben dialog om barnets trivsel både hjemme og i institutionen, kan vi i fællesskab sikre barnet de bedst mulige betingelser for god trivsel og opvækst. På sundhedstavlen, der hænger i fællesrummet, kan I finde nyttig viden og gode ideer omkring sundhed. Det kan fx være artikler om motorik, facts om børns søvn eller inspiration til madpakken eller fødselsdagen. Overordnet er det vores holdning, at det er forældrene der har det primære ansvar for barnets trivsel i relation til ovenstående. Vi ser primært vores rolle som rådgivende og vejledende samt garant for, at de fælles aftaler vil blive overholdt. Dette materiale er udarbejdet af forældrebestyrelsen og det samlede personale. Retningslinjer og aftaler vedr. institutionens ernærings og forplejningskultur. Vi forventer, at børnene får en sund og nærende kost, der giver energi til dagens aktiviteter. I køber vi fortrinsvis dansk og/eller økologiske fødevarer med et minimum af tilsætningsstoffer. Afdeling Regnbuen har madordning, hvilket betyder at vuggestuebørnene hver dag får serveret mad, tilberedt af vores køkkenmedarbejder. har madpakke med. Afdeling SmÅfolket har madpakke-ordning, hvilket betyder at børnene har mad med hjemmefra til at dække dagens nærings og -energibehov. Personalet holder sig opdateret med ny viden og fakta omkring kost og sundhed og henviser desuden til sundhedsstyrelsens anbefalinger, der er præciseret i De officielle kostråd. 1
Måltidet i en social kontekst. Måltidet skal, udover en sund ernæringsværdi, skabe grobund for socialt samvær. Det er den tid på dagen, hvor vi sætter rammen for afdæmpet og hyggeligt samvær omkring bordet. Spisesituationen skal opleves som en hyggelig stund. Dette fremmer spiselysten og de sociale relationer. Personalet spiser naturligvis sammen med børnene. Afdeling Småfolket Morgenmad Vi tilbyder morgenmad indtil klokken 7.30. og vuggestuen er i den forbindelse samlet. Morgenmaden består af; havregryn- og grød samt fiberrigt brød. Der er mulighed for smør, ost og syltetøj til brødet samt et drys sukker på havregrynene og grøden. Vi serverer mælk til morgenmaden. Formiddagsmad Alle børn har et stykke frugt/grønt med hver dag, til frugtkurven på stuen. Vi skærer frugten ud og serverer det på et fælles fad, dermed får alle mulighed for at smage forskelligt frugt/grønt. Institutionen serverer derudover brød med smør, samt mælk eller vand. Madpakken Vi opfordrer til, at jeres barn har en sund og nærende madpakke med, der dækker barnets energibehov til hele dagen i institution. Foruden rugbrød kan madpakken bestå af små bøtter med forskelligt grønt, en lille rest fra aftensmaden eller andet, som er mulig at få varmet i mikrobølgeovnen. Når børnene vågner fra middagslur, spiser de mad fra madkassen husk derfor lidt ekstra mad i denne. Personalet serverer derudover det medbragte frugt/grønt. Der tilbydes vand eller mælk. 2
Mælk Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke komælk til børn under 1 år. Der anbefales at under 1 år får serveret modermælkserstatning i stedet for komælk. I stedet for sødmælk serveres der Allumin modermælkserstatning. Se yderligere oplysninger på sundhedsstyrelsens hjemmeside Drikkedunk Hvert barn har en drikkedunk med til vand. Vi henstiller til, at den kommer med hjem hver dag og bliver vasket. Madpakken Vi opfordrer til, at jeres barn har en sund og nærende madpakke med, der kan dække barnets energibehov til hele dagen. Foruden rugbrød kan madpakken bestå af små bøtter med forskelligt grønt, en rest fra aftensmaden eller lignende, som er muligt at få varmet i mikrobølgeovnen. Mange børn bliver ofte sultne efter en aktiv morgen og har brug for en formiddagsmad. HUSK derfor en ekstra mad til formiddag. Barnet drikker vand fra drikkedunken. Hvert barn skal medbringe frugt/grønt samt groft brød evt. med smør/pålæg til eftermiddagsmaden. Det er vigtigt, at der er groft brød med til at mætte barnet og sikre stabilt blodsukker. Barnet drikker vand fra drikkedunken. Afdeling Regnbuen Morgenmad Vi tilbyder morgenmad indtil klokken 7.30. og vuggestuen er i den forbindelse samlet. Morgenmaden består af; havregryn- og grød samt fiberrigt brød. Der er mulighed for smør, ost og syltetøj til brødet samt et drys sukker på havregrynene og grøden. Vi serverer mælk til morgenmaden. Formiddagsmad Institutionen serverer udskåret frugt/grønt. Der serveres brød samt mælk eller vand. Frokosten Vores køkkenmedarbejder har ansvaret for at tilberede frokosten. På køleskabet kan I se ugens menuplan. Tre gange om ugen serveres varm mad. Menuen er henholdsvis; fiskeret, kødret og grød eller suppe. To gange om ugen serverer vi rugbrød og forskelligt pålæg. Der tilbydes vand til frokosten. 3
Når børnene vågner fra middagslur serveres udskåret frugt/grønt samt brød. Dertil tilbydes vand eller mælk. Køkkenmedarbejderen har dog, i forbindelse med dette måltid, mulighed for at variere. Mælk Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke komælk til børn under 1 år. Der anbefales at under 1 år får serveret modermælkserstatning i stedet for komælk. I stedet for sødmælk serveres der Allumin modermælkserstatning. Se yderligere oplysninger på sundhedsstyrelsens hjemmeside Drikkedunk Hvert barn har en drikkedunk med til vand. Vi henstiller til, at den kommer med hjem hver dag og bliver vasket. Madpakken Vi opfordrer til, at jeres barn har en sund og nærende madpakke med, der kan dække barnets energibehov til hele dagen. Foruden rugbrød kan madpakken bestå af små bøtter med forskelligt grønt, en rest fra aftensmaden eller lignende, som er muligt at få varmet i mikrobølgeovnen. Barnet drikker vand fra drikkedunken. Mange børn bliver ofte sultne efter en aktiv morgen og har brug for en formiddagsmad. HUSK derfor en ekstra mad til formiddag. Hvert barn skal medbringe frugt/grønt samt groft brød evt. med smør/pålæg til eftermiddagsmad. Det er vigtigt, at der er groft brød med til at mætte barnet og sikre stabilt blodsukker. Barnet drikker vand fra drikkedunken. Særlige arrangementer i Småfolket/ Regnbuen Vi vægter at have og følge traditioner året igennem. Det giver et brud på den almindelige hverdag og lærer børnene om årets gang, værdier og kultur i det samfund vi er en del af. Særlige arrangementer kan fx være fastelavn, sommerfest, julehygge, fødselsdage og afslutninger. Altså både arrangementer kun for børnene og arrangementer hvor forældrene er med. Ved disse arrangementer kan der serveres mad/lækkerier, som ellers ikke serveres i dagligdagen. Børnene kan ligeledes markere deres fødselsdag/afslutning og have noget med at dele ud. I den forbindelse skal forældrene altid aftale med de voksne på barnets stue hvad der serveres, hvor meget og hvordan. Hvis barnets stue inviteres hjem til fødselsdag, gælder ovennævnte. 4
Særlige hensyn Er der særlige forhold der gør sig gældende i forbindelse med ovennævnte, aftales disse med personalet på barnets stue, så vi kan tage de nødvendige hensyn. Fysisk aktivet I Småfolket/ Regnbuen har vi fokus på børnenes bevægelse hver dag. Nedenstående gælder begge afdelinger. Vi har dels øje for det enkelte barn, og dets udvikling på det motoriske område - men også en opmærksomhed på hele gruppen. Yderligere professionalisere vi de læringsmiljøer der er mellem planlagte aktiviteter (garderobe, til og fra situationer osv)- med det primære formål at understøtte barnets selvhjulpenhed. Dvs. vi opererer i to arenaer; de planlagte aktiviteter, såvel udendørs som indendørs - og endvidere har vi stor fokus på de overgange, der er mellem de planlagte aktiviteter, som vi betragter som oplagte læringsmiljøer. For vuggestuebarnet betyder det, at vi understøtter, opfordre og guider barnet til alt hvad det magter omkring egen motorik og bevægelse. I relation til de planlagte aktiviteter kan nævnes; rytmik, forhindringsbane, aktiviteter i fællesrummet, ture ud af huset samt sang og bevægelse. Derudover tager vi afsæt i barnets generelle udvikling i daglig praksis; kravle op på stolen, bruge stigen ved krybben, gå ture i nærområdet uden klapvogne samt spisesituationer (oplagte læringsmiljøer). Vi vil gå i dialog med jer forældre omkring jeres barns udvikling på dette område, og vi forpligter os til at komme med ideer og forslag til øget opmærksomhed på dette felt, hvis vi skønner at det kan være til gavn for barnets trivsel og udvikling. Vi lægger stor vægt på at børnene kommer ud hver dag. I børnehaven har vi ligeledes fokus på og understøtter bevægelse og motorik hos det enkelte barn og gruppen. Vi gør det ved dels at have øje for barnets udvikling på området, men også på hele gruppen i de daglige aktiviteter som planlægges. Vi benytter nærområdet med skov, parker og offentlige legepladser til yderligere udfordringer. Vi benytter vores egne legepladser, som har mange gode motoriske udfordringer for børnene. I børnehaven, må børnene gerne medbringe egne cykler (medbring egen godkendt cykelhjelm) således, at denne færdighed øves og styrkes på legepladsens stier. 5
Afdelingernes fællesrum bruges til mange fysiske udfoldelser, både i børnenes frie leg men også ved planlagte stuevise aktiviteter eller ved fællessang som hele institutionen deltager i. Vi har ligeledes en Christianiacykel som vi brugere til længere ture. Personalet ønsker en dialog omkring jeres barns udvikling på dette område. Vi forpligter os til at komme med ideer og forslag til øget opmærksomhed på dette felt, hvis vi skønner at det vil være til gavn for barnets trivsel og udvikling. I forbindelse med vores tætte samarbejde med Vibeengskolen, Svalebæk Gård og SFO Viben (Ny Nordisk Skole et øget samarbejde mellem skolen og udvalgte instituioner), vil vi løbende få en række nye muligheder for at udvide vores læringsmiljøer inden for bevægelse. Vi lægger stor vægt på at børnehavebørnene kommer ud hver dag. Søvn Vi har stor fokus på vigtigheden af søvnen for børns sundhed og trivsel. Det handler om livskvalitet i en aktiv hverdag. Nedenstående er gældende for begge afdelinger. Det er vores holdning, at alle vuggestuebørn som udgangspunkt skal sove. Hvis barnet ikke sover efter ½ time, tages det op. Selvom barnet ikke sover, vil det restituere sig, så det har mere overskud til at klare resten af dagen. Vores holdning er at barnet ikke vækkes. Såfremt I oplever problemer med jeres barns søvn, opfordrer vi til at I går i dialog med stuens personale. I forbindelse med barnets søvn i børnehaven aftales individuelt om barnets behov for søvn. Hvis barnet ikke sover efter ½time, tages det op. Selvom barnet ikke sover, vil det restituere sig, så det har mere overskud til at klare resten af dagen. Vores holdning er, at barnet som udgangspunkt ikke vækkes. Såfremt I oplever problemer i forhold til jeres barns søvn, opfordrer vi til, at I går i dialog med personalet på stuen. Vi har fokus på at alle børn får en pause i løbet af dagen. Det kan være afslapning til stille musik, læsning eller andre former for rolig aktivitet. 6
Sygdom Nedenstående er gældende for begge afdelinger. Syge børn må ikke modtages i institutionen. Hvis barnet fejler noget smitsomt, vil vi gerne have besked af hensyn til de øvrige børn. I tilfælde af smitsomme sygdomme vil der være opslag ved indgangsdøren. Barnet må ikke være i institution hvis det har feber og/eller dets almene tilstand er påvirket. Det betyder at barnet skal kunne deltage i aktiviteter og lege som det plejer, uden at barnet kræver særlig pasning. Vi anbefaler at barnet får en feberfridag inden det møder op i institutionen. En feberfri dag efter endt sygdom sikrer at barnets modstands kraft bliver så god som mulig. Undersøgelser har vist at en feberfri dag mindsker barnets risiko for at få komplikationer til sygdommen eller hurtigt bliver syge igen. Hvis barnet bliver sygt i institutionen, skal forældre altid underrettes med henblik på at hente barnet hurtigst muligt. Ved kronisk sygdom, hvor der skal gives medicin, skal der medbringes en erklæring fra lægen. Derudover skal medicinen være påtrykt barnets navn samt tydelig doseringsvejledning. Det videre forløb aftales med personalet. 7