Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 16. maj 2007 Århus Kommune Affald og Varme Teknik og Miljø 1. Resume Som følge af en ny bekendtgørelse af 9. november 2006, der fastlægger, hvilke opgaver og forpligtelser den kollektive varmeforsyning er pålagt med hensyn til den fremtidige energispareindsats, modtog Fjernvarme Århus (tidligere Århus Kommunale Værker, Varme, Distribution) den 19. december 2006 et pålæg fra Energistyrelsen om, at Fjernvarme Århus årligt skal dokumentere 20.150 MWh i realiserede energibesparelser hos kunden i perioden 2006-2013. Dette svarer stort set cirka til 1.000 parcelhuses årlige varmeforbrug. I hele planperioden er Fjernvarme Århus pålagt at realisere og dokumentere ca. 161.000 MWh energibesparelser hos kunden. Bautavej 1 8210 Århus V Sagsnr.: AVA/07/00346-001 Journalnr.: 00.01A00 Sagsbeh.: Elsebeth Arendt Telefon: 8940 1500 Direkte: 8940 1740 Telefax: 8940 1505 E-post: ava@aarhus.dk Direkte: elar@akv.aarhus.dk www.aakv.dk I Varmeplan Århus er Fjernvarme Århus sammen med fjernvarmeværkerne i Skanderborg, Odder, Lystrup, Tranbjerg, Hørning, Holme- Lundshøj og Hornslet omfattet af bekendtgørelsen. Strategien for at indfri pålagte energibesparelser vil afhænge meget af, hvilke initiativer der kan iværksættes som offentlig virksomhed. Men der er ingen tvivl om, at hvis Fjernvarme Århus skal være en markant aktør inden for området, vil det blive nødvendigt at ændre nogle af de hidtidige forretningsprincipper. Der vil blive iværksat et antal nødvendige projekter, hvor energibesparelserne opnås gennem udlicitering, konverteringer, differentierede tilslutningstariffer, aftaler med andre aktører og eksisterende kunder, tilskud samt energibesparende tiltag i egne produktions- og ledningsanlæg.
Andre større forsyningsselskaber, der også er omfattet af bekendtgørelsen budgetterer med, at prisen for en realiseret og dokumenteret energibesparelse vil ligge på mellem 500-1.000 kr./mwh. Prisen dækker omkostninger til personale men også omkostninger til eventuelle tilskuds- og rabatordninger, køb af realiserede og dokumenterede energibesparelser m.m. For Fjernvarme Århus vedkommende må det forventes at betyde en årlig ekstra driftsudgift på op til ca. 20 mio. kr. frem til år 2013 i forhold til det nuværende budget. 2. Tidligere beslutninger Byrådet godkendte den 1. oktober 1991, at Århus Kommunale Værker med virkning fra 1. januar 1992 indtrådte i et samarbejde med Viby Elværk og Brabrand Elektricitetsværk om Energicentret i Frederiksgade. Byrådet godkendte den 5. februar 2003, at kontrakten vedrørende energisamarbejdet om rådgivning vedrørende affald, vand og varme fra Energicentret i Frederiksgade ophørte. Byrådet godkendte den 8. november 2000, at elopvarmede ejendomme kunne tilbydes tilslutning til fjernvarmen på favorable vilkår, så længe Elsparefonden ydede tilskud til konvertering fra elvarme til fjernvarme. 3. Beskrivelse af indstilling 3.1 Nye lovbestemmelser vedrørende energispareindsatsen I slutningen af 2004 udsendte den nuværende regering et udkast til en handlingsplan for en fornyet energispareindsats. Som opfølgning på handlingsplanen blev der den 10. juni 2005 indgået en bred politisk aftale, der fastlagde et samlet energisparemål i energisektoren på 7,5 PJ/år (svarende til ca. 1,7 % af energiforbruget i forbrugsleddet i 2003) over perioden 2006-2013. Energispareaftalen blev den 1. juni 2006 forankret i en lovændring. Lovændringen sikrede bl.a., at den kollektive varmeforsyning fik lovhjemmel til at indregne de nødvendige omkostninger til energispareaktiviteter i varmeprisen. Den 9. november 2006 kom bekendtgørelsen Energispareydelser i net- og distributionsselskaber. Denne bekendtgørelse fastlagde, hvil- Side 2 af 12
ke opgaver og forpligtelser den kollektive varmeforsyning fremover er pålagt med hensyn til den fremtidige energispareindsats. Alle fjernvarmeværker, der i 2004 havde en varmelevering på over 400 TJ, er forpligtet af bekendtgørelsen. 3.2 Fjernvarme Århus nye energispareforpligtelse Den 19. december 2006 modtog Fjernvarme Århus et pålæg fra Energistyrelsen om, at Fjernvarme Århus i perioden 2006-13 skal realisere energibesparelser hos slutbrugeren på i alt 72.543 GJ/år svarende til 20.150 MWh/år. Dette svarer stort set cirka til 1.000 parcelhuses årlige varmeforbrug. I hele planperioden er Fjernvarme Århus pålagt at realisere ca. 161.000 MWh energibesparelser hos kunden. Derudover er Fjernvarme Århus pålagt at indbetale 136.220 kr./år til en fælles udliciteringspulje, hvor forskellige aktører kan ansøge om midler til projekter, der har energibesparelser for øje. Ordningen administreres af en udbudskomite, der bl.a. består af repræsentanter fra Dansk Fjernvarme, Dansk Energi, Energistyrelsen, DONG samt olieselskaberne. I Varmeplan Århus er Fjernvarme Århus samt fjernvarmeværkerne i Skanderborg, Odder, Lystrup, Tranbjerg, Hørning, Holme-Lundshøj og Hornslet omfattet af bekendtgørelsen. De øvrige fjernvarmeværker; Løgten-Skødstrup, Malling, Rundhøj og Vejlby er på grund af deres størrelse ikke omfattet af bekendtgørelsen, men realiserede energibesparelser i deres forsyningsområder kan tilgå det øvrige fællesskab i Varmeplan Århus. 3.3 Samarbejde med de øvrige fjernvarmeværker Der arbejdes for tiden på at etablere et samarbejde med fjernvarmeværkerne, der er tilknyttet Varmeplan Århus. Udover at de administrative omkostninger holdes nede, skabes der også et forum, hvor fjernvarmeværkerne kan erfaringsudveksle samt udarbejde en samlet strategi for hele Varmeplan Århus. 3.4 Principperne i den fremtidige energispareindsats Hovedprincippet i bekendtgørelsen er, at forsyningsselskabet bliver godskrevet en standardbesparelse ved en given aktivitet. Men før ak- Side 3 af 12
tiviteten kan godskrives, kræver det, at forsyningsselskabet har kundens/slutbrugerens underskrift på, at forsyningsselskabet har indberetningsretten til energibesparelsen. En aktivitet kan være en ren rådgivning eller en konkret, fysisk handling på kundens varmeanlæg. Ved en ren rådgivning skal forsyningsselskabet senere vende tilbage til kunden for at kontrollere, om kunden rent faktisk har valgt at gennemføre den anbefalede energibesparende foranstaltning på sit anlæg. Hvis kunden ikke har valgt at gøre dette, kan forsyningsselskabet ikke godskrives for rådgivningen. Hvis forsyningsselskabet ønsker at udføre en konkret, fysisk handling på kundens anlæg f.eks. udskifte kundens cirkulationspumpe til en mere energirigtig model, skal dette foregå på markedsvilkår, hvilket vil sige, at forsyningsselskabet skal oprette et selvstændigt selskab, der kan udføre den fysiske udskiftning. Alternativt kan der laves en prisaftale med et vvs-firma, der henvises til i forbindelse med rådgivningen. Vvs-firmaet skal derefter indberette til forsyningsselskabet, når den fysiske handling er udført, før forsyningsselskabet kan godskrives besparelsen. Bekendtgørelsen giver i høj grad forsyningsselskaberne metodefrihed. Forsyningsselskaberne har mulighed for at sprede deres energispareindsats på samtlige forsyningsarter både inden for og uden for deres eget forsyningsområde. Men hvis et forsyningsselskab vil rådgive om en anden forsyningsart eller uden for eget forsyningsområde, skal dette også gøres på markedsvilkår, hvorfor forsyningsselskabet skal etablere et selvstændigt selskab. I første omgang fokuseres på egen forsyningsart og eget forsyningsområde - derfor er der på nuværende tidspunkt ikke et behov for, at der oprettes et selskab. Hvis det senere viser sig, at det vil være hensigtsmæssigt, at der oprettes et selvstændigt selskab til energispareaktiviteter, vil der på det tidspunkt blive fremsendt en selvstændig indstilling herom. Side 4 af 12
Kun besparelser, der kan registreres og dokumenteres hos slutbrugeren, altså kunden, kan godskrives. Det vil sige energioptimeringer i ledningsnettet og produktionsleddet kan ikke medregnes. Forsyningsselskaberne skal indberette de dokumenterede energibesparelser til Energistyrelsen hvert halve år. I forbindelse med indberetning vil det blive vurderet, om energispareindsatsen udføres på et passende aktivitetsniveau. Efter 2008 vil Energistyrelsen evaluere det nuværende koncept, hvorefter ændringer i bekendtgørelsen kan komme på tale. 3.5 Den tidligere energirådgivning Modsat den kollektive varmeforsyning har elsektoren siden 1992 udført lovpligtig energirådgivning for sine kunder finansieret over elregningen. Elselskaberne har derfor gennem de sidste 15 år opbygget en erfaring og en organisation, der kan håndtere de strammere energisparekrav. I perioden 1992-2003 deltog Fjernvarme Århus - det daværende Århus Kommunale Værker - i Energisamarbejdet ved Energicentret i Frederiksgade. Dette samarbejde ophørte blandt andet på grund af liberaliseringen af elsektoren. Siden 2003 er der tilbudt kunderne råd og vejledning omkring deres fjernvarmeforbrug og afkøling direkte fra Varmeforsyningen. Endvidere er der i en årrække, i forbindelse med Elsparefondens landsdækkende kampagne, ydet tilskud i form af rabat ved tilslutning til kunder, der ønskede at konvertere fra elvarme til fjernvarme. Samlet har denne rådgivning svaret til en årlig energibesparelse på cirka 1.000 MWh. Med den nuværende normering og de nuværende kompetencer vil det ikke være realistisk at tro, at det nuværende pålæg kan indfries, idet pålægget svarer til en besparelse knap 20 gange højere end den hidtidige besparelse. Affald og Varme ønsker derfor at udvide Fjernvarme Århus nuværende energirådgiverstab fra 1 medarbejder op til 4 medarbejdere. 3.6 Tendenser, der tegner sig i energisektoren Der er meget stor forskel på, hvilken strategi de enkelte forsyningsselskaber har lagt med hensyn til den fremtidige energispareindsats. Side 5 af 12
Især større elselskaber ønsker at sprede deres aktiviteter på alle forsyningsarter. Et par stykker har allerede indgået aftaler med større energitunge virksomheder, der betyder, at elselskabet betaler virksomheden en fast pris pr. realiseret kwh-besparelse, som virksomheden gennemfører. Andre elselskaber ønsker at yde tilskud til konkrete projekter, der kan dokumentere energibesparelser. De fleste fjernvarmeselskaber, der ikke allerede deltager i et energirådgivningssamarbejde med andre forsyningsarter, har valgt at koncentrere deres energispareindsats inden for egen forsyningsart og i eget forsyningsområde. Andre større forsyningsselskaber, der også er omfattet af bekendtgørelsen, budgetterer med, at prisen for en realiseret og dokumenteret energibesparelse vil ligge på mellem 500-1.000 kr./mwh. Prisen dækker omkostninger til personale men også omkostninger til eventuelle tilskuds- og rabatordninger, køb af realiserede og dokumenterede energibesparelser m.m. For Fjernvarme Århus vedkommende må det forventes at betyde en årlig ekstra driftsudgift på op til ca. 20 mio. kr. frem til år 2013 i forhold til det nuværende budget. 3.7 Energisparestrategi Energisparestrategien vil afhænge meget af, hvilke initiativer der kan iværksættes som offentlig virksomhed. Der er ingen tvivl om, at hvis Fjernvarme Århus skal være en markant aktør inden for området og indfri pålægget på de 20.150 MWh/år, vil det som det fremgår nedenfor - blive nødvendigt at ændre nogle af de hidtidige forretningsprincipper. Side 6 af 12
Der vil blive igangsat projekter, hvor energibesparelserne opnås gennem: 1. Udliciteringer 2. Konverteringer eventuel med tilskud 3. Differentierede tariffer 4. Aftaler med andre aktører 5. Aftaler med eksisterende kunder 6. Tilskud 7. Energibesparelser i egne produktions- og ledningsanlæg (kan ikke medregnes i energibesparelserne iht. bekendtgørelsen) Ad 1 Udlicitering I kraft af at der endnu ikke er opbygget en passende organisation, der kan sikre, at der realiseres og dokumenteres energibesparelser hos slutkunden svarende til 20.150 MWh/år, udliciteres en andel af det samlede energibesparelsespålæg for 2006-2008. Gennem en licitation får man en indikation for, hvad markedsprisen for en realiseret energibesparelse vil være, hvilket vil indgå i overvejelserne i forbindelse med planlægningen af energibesparende aktiviteter i eget regi. Andelen, der bliver udliciteret, er udbudt således, at tilbudsgiverne har mulighed for at angive, hvor stor en andel de vil byde ind på - dog minimum 5.000 MWh. Tilbudsgiverne skal endvidere beskrive, hvorledes energibesparelserne forventes realiseret. Da tilbudsgiverne har mulighed for at realisere energibesparelserne nationalt og inden for samtlige forsyningsarter (el, gas, olie, fjernvarme) forventes det, at det på kort sigt er via en licitation, de billigste besparelser opnås. På lidt længere sigt ønsker Fjernvarme Århus at målrette energispareindsatsen inden for varmeområdet i eget forsyningsområde. Ved at optimere såvel ledningsanlægget som kundernes installationer, reduceres driftsomkostningerne, og større anlægsudvidelser/investeringer i nettet kan evt. udskydes. Ad 2 Konvertering eventuelt med tilskud Konverteringer fra andre opvarmningsformer til fjernvarme vil naturligvis have en høj prioritet, både fordi det vil være til gavn for de eksisterende kunder, men også fordi energisparegevinsten er forholdsvis stor i forhold til arbejdsindsatsen. Side 7 af 12
Derfor er Fjernvarme Århus i gang med at analysere det restpotentiale, der eksisterer i Fjernvarme Århus forsyningsområde. Men der undersøges også, om der er muligheder i de landsbyer, der efterhånden ligger umiddelbart tæt op af det nuværende ledningsnet. Endvidere har en del virksomheder gennem de sidste par år kontaktet Fjernvarme Århus med henblik på konverteringer af deres oliefyrede blokvarmecentraler, men på grund af de nuværende tilslutningsbestemmelser har det ikke altid været muligt at udarbejde et konkurrencedygtigt tilbud til virksomhederne. For at tiltrække virksomhederne med de store oliefyrede blokvarmecentraler kan det blive nødvendigt at yde individuelle rabatter afhængig af, hvor attraktiv virksomheden er i forhold til at få virksomheden som kunde. Forhold som ledig varmekapacitet i eksisterende net, virksomhedens afstand til nettet, opvarmningsbehov, størrelsen på den realiserede energibesparelse i forbindelse med godskrivelsesretten vil indgå, når det vurderes, om en virksomhed er ekstra attraktiv. Rabatten vurderes individuelt, men må ikke overstige 50 % af den på tilbudstidspunktet gældende tilslutningstarif, hvilket stort set svarer til den rabat, som Fjernvarme Århus har ydet i forbindelse med Elsparefondens kampagne vedrørende elvarmekonvertering. Ad 3 Differentierede tariffer Et andet middel til at tiltrække virksomheder med de store oliefyrede blokvarmecentraler er differentierede varmetakster både på den rene forbrugspris men også på arealbidraget. Især arealbidraget kan differentieres, da en virksomheds belastning af nettet ikke er ligefrem proportionalt med virksomhedens opvarmede areal. Med andre ord - belaster en virksomhed med et areal 100 gange større end et parcelhus ikke tilsvarende nettet med en faktor 100. En eventuel differentieret pris vil vurderes individuelt, men må dog maksimalt udgøre 50 % i forhold til gældende takstblad. Side 8 af 12
Dispensation i forhold til de nuværende regler omkring afkølingsbidrag kan også komme på tale i forbindelse med at konvertere olie- eller elopvarmede virksomheder til fjernvarme. Ad 4 Aftaler med andre aktører En vigtig samarbejdspartner kan blive de lokale vvs-installatører. En model for en aftale kan være, at Fjernvarme Århus Energirådgivere henviser interesserede kunder til en liste over lokale vvsinstallatører, der evt. er tilsluttet den nyoprettede Fjernvarmens Serviceordning. Fjernvarmens Serviceordning kan betragtes som en form for en frivillig autorisation, der sikrer, at vvs-installatøren har et indgående kendskab til styring, regulering og opbygning af fjernvarmeinstallationer. Vvs-installatøren skal til gengæld sikre, at Fjernvarme Århus har godskrivelsesretten til energibesparelsen både som følge af en konkret henvisning fra Fjernvarme Århus og som følge af vvs-installatørens egne iværksatte initiativer. Ad 5 Aftaler med eksisterende kunder I boligforeningernes boligmasse er der et stort potentiale i klimaskærmforbedringer. En model for en aftale kunne være at tilbyde boligforeningerne fjernaflæste forbrugsdata fra hovedmåleren og evt. bimålere leveret i et format, der kan indlæses i boligforeningernes interne afregningssystem. Endvidere kan der tilbydes overvågning af varmeforbrug samt evt. lækageovervågning, undervisning af viceværter osv. Til gengæld skal Fjernvarme Århus have ejerskab over de varmebesparelser, der fremkommer i forbindelse med en facaderenovering eller ved en efterisolering af et tag. Samme koncept kunne tilbydes storkunderne såsom sygehuse, hoteller, storcentre, museer, kommuner osv. Ad 6 Tilskud Den fremtidige energispareindsats går meget på, at forsyningsselskaberne skal motivere kunderne til at nedsætte deres energiforbrug. Side 9 af 12
Den største udfordring er, at kunderne vægter komfort højere end miljørigtig adfærd. Hvis kunderne skal motiveres til at investere i energibesparende foranstaltningerne i deres varmeanlæg eller klimaskærm frem for i et nyt køkken eller større bil, vil det være nødvendigt at yde tilskud, så rentabiliteten stiger og tilbagebetalingstiden falder. Tilskuddet kan evt. ydes som et kontant pengebeløb i forbindelse med køb af isolering, vinduer med superlavenergiglas eller energibesparende komponenter i varmeanlægget. Alternativt kan der indgås prisaftaler med producenter, grossister, håndværkere som glarmestre, tømrer, isolatør osv. og derved sikre kunden lavere priser. Ad 7 Energibesparelser i egne produktions- og ledningsanlæg I henhold til bekendtgørelsen kan energibesparende foranstaltninger i ledningsnet og produktionsanlæg ikke godskrives. Der arbejdes dog fortsat på at reducere varmetabet i ledningsnettet og kortlægge besparelsespotentialet i produktionsanlægget. 4. Strategi for borgerinddragelse Borgerne vil ikke direkte blive inddraget i beslutningsprocessen omkring strategi om den fremtidige energispareindsats. Men da energibesparelserne som udgangspunkt skal findes hos slutbrugeren, vil borgerne stifte bekendtskab med energispareindsatsen gennem kampagner, annoncer, tilbud og lignende. 5. Økonomiske konsekvenser Som tidligere nævnt budgetterer flere større forsyningsselskaber med, at en sparet MWh vil andrage op mod 1.000 kr. For Fjernvarme Århus vedkommende vil det betyde en årlig ekstra driftsudgift på op mod ca. 20 mio. kr. frem til år 2013 i forhold til det nuværende budget. Den ekstra driftsudgift svarer til en stigning i varmeprisen på ca. 1 øre/kwh. Merudgiften vil indgå i takstkalkulationen i forbindelse med budgetlægningen. Side 10 af 12
Men da Fjernvarme Århus for tiden er i dialog med Energitilsynet omkring afvikling af et økonomisk overskud, vil det ikke få konsekvenser for taksten i 2008. Såfremt det årlige energibesparelsesmål på 20.150 MWh opnås uden anvendelse af det pågældende års fulde budgetbeløb, foretages der ikke overførelse af det resterende budgetbeløb. 6. Miljømæssige konsekvenser Målsætningen med hele bekendtgørelsen er at nedbringe miljøbelastningen i samfundet. Energibesparelserne vil resultere i en nedgang i såvel forbruget af de fossile brændsler som i emissionsudledningerne. 7. Konsekvenser i forhold til mål De planlagte projekter, der skal sikre, at Fjernvarme Århus indfrier energibesparelsespålægget på 20.150 MWh/år, er helt i overensstemmelse med Affald og Varmes mål om at afveje driftssikkerheden med miljøhensyn og økonomi. 8. Beslutningspunkter Det indstilles, At 1) Fjernvarme Århus driftsbudget forøges med 20 mio. kr. pr. år i perioden 2007-2013. I driftsbudgettet er indregnet en forventet lønsum til ansættelse af 3 nye energirådgivere. At 2) Affald og Varme bemyndiges til at igangsætte nødvendige projekter og yde tilskud, således at pålægget vedrørende energibesparelser på 20.150 MWh/år kan indfries. At 3) Affald og Varme bemyndiges til at ændre Fjernvarme Århus tilslutningsbestemmelser for udvalgte kunder, såfremt det er rentabelt set i forhold til pålægget om energibesparelser. Rabatten vurderes individuelt, men må ikke overstige 50 % af den på tilbudstidspunktet gældende tilslutningstarif, hvilket stort set svarer til den rabat, som Fjernvarme Århus har ydet i forbindelse med Elsparefondens kampagne vedrørende elvarmekonvertering. At 4) Affald og Varme bemyndiges til at ændre Fjernvarme Århus tarifbestemmelser for udvalgte kunder, såfremt det er rentabelt set i Side 11 af 12
forhold til pålægget om energibesparelser. Rabatten må dog maksimalt udgøre 50 % i forhold til gældende takstblad. Peter Thyssen / Bjarne Munk Jensen Bilagsfortegnelse: Bevillingsskema 1 vedr. budget og rammeændringer (kun vedlagt originalsagen/ - elektronisk) Side 12 af 12