Teater GROB præsenterer nu den 3. forestilling i værket DET 6. KONTINENT, som gennem seks nyskrevne og sammenhængende forestillinger skildrer dansk identitet i globaliseringens tidsalder. Denne gang lander vi i Peru, hvor Mågerup Højskole befinder sig, med intentionen om at gøre en forskel i verden. Med underviseren KRÆSTEN i spidsen vil de sprede ideen om frihed, lighed og demokrati. Efter at have set nogle af landets brutale skyggesider slutter de moderne værdivikinger af i byen Cusco, hvor KRÆSTEN inviterer to særligt udvalgte elever, den småforkælede SARA og den fraskilte sønderjyde POUL, med til en enestående, autentisk, peruviansk middag hos forretningsmanden Juan Carlos. Som aftenen skrider frem, viser det sig, at middagen ikke er helt så autentisk som først antaget og skjulte dagsordner vælter ud af skabene. Snart bliver gode intentioner afløst af gidseltagning og afpresning og de solide danske grundværdier er i fare for at fordampe i Perus tynde luft. I dette undervisningsmateriale sættes der fokus på temaer, der både relaterer sig til DET 6. KONTINENT og til den aktuelle forestilling JORDEN BRÆNDER. I et værk som DET 6. KONTINENT er de store temaer globalisering, kultur og teater. Undervisningsmateriale taget derfor udgangspunkt i danskheden og globalisering, men også teatrets fagområder bliver sat under lup. Dramatikerens arbejde, instruktørens arbejde og skuespillerens arbejde bliver behandlet, både som tekstmæssige beskrivelser af faget, men også i form af interviews med de aktuelle kunstnere på GROB. Alle interviews kan ses på Youtube under Teater GROB, som undervisningsmaterialet ofte vil refererer til. Derudover har eleverne mulighed for at lave diverse dramaøvelser og en forestillingsanalyse, som meget vel kan udbygges med fokus på rekvisitter og symbolers betydning. Desuden er der materiale om temaerne i forestillingen; Peru, Fairtrade, bæredygtighed og om når nogles kæledyr er andres middagsmad. Hvert enkelt afsnit af materialet lægger op til, at eleverne opbygger en større forståelse for den praktiske produktion af en teaterforestilling samt de praktiske og teoretiske overvejelser, der ligger til grund for de valg, som publikum i sidste ende møder på scenen. For at give eleverne mulighed for at få lidt jord under neglene, har vi samtidig udarbejdet en række arbejdsspørgsmål til hvert af undervisningsmaterialets afsnit. Afsnittene kan bruges enkeltvis, såvel som samlet i undervisningen.
Undervisningsmaterialet henvender sig til elever i gymnasiet, til tværfaglige projekter på ungdomsuddannelserne og til folkeskolens ældste klasser. Du kan fx bruge materialet i fagene: dansk, drama, samfundsfag, historie, psykologi, geografi og retorik. Undervisningsmaterialet kan benyttes i de enkelte fag og som forberedelse til eller efterbehandling af forestillingen JORDEN BRÆNDER. Vi håber, at I får glæde af undervisningsmaterialet, og ikke mindst, at I får en god oplevelse i teatret til JORDEN BRÆNDER. Forestillingen spiller 14. februar 21. marts 2015 Tirsdag-fredag kl. 20 og lørdag kl. 17 Billetter koster kun 45 kr. pr. person ring 35 300 500 eller skriv til os billet@grob.dk for nærmere info Rigtig god fornøjelse Bedste hilsner Teater GROB
DET 6. KONTINENT består af 6 ny skrevne forestillinger, som foregår 6 forskellige steder i verden. I hvert drama placerer vi en dansker eller et dansk fællesskab (familie, venner, arbejdskollegaer, etc.) i et for dem fremmed sted. Konfronteret med stedets unikke sociale regler, kultur og historie, træder deres identitet tydeligere frem. Kort sagt, de er på udebane! Tematikkerne i DET 6. KONTINENT er omfattende og komplekse, men det er i det nære liv vi forstår og oplever dem konkret. Det fortættede, intime drama indeholder de store tematikker. Globalisering er ikke bare noget som foregår et andet sted. Det er også noget vi gør nu, lige her. Det skal teatret vise på en gribende, umiddelbar og reflekterende måde. Vi skal være et spejl for samfundet, hvor vi kan se vores liv, adfærd og samtid perspektiveret, så vi kan få øje på vores blinde punkter. Den stil som vi har udviklet på Teater GROB er velegnet til dette formål, hvor psykologisk realisme og en umiddelbar genkendelig hverdag rammen om dramaet. Vi møder publikum i øjenhøjde, og viser dem et værk om den tid vi deler sammen, for at forstå den og hinanden bedre. Teatrets særlige rum giver os som publikum mulighed for at leve os ind i situationer og mennesker som vi til dagligt er adskilt fra. Som vi ikke kan eller vil forstå, eller definerer i modsætning til os selv Teatret træner vores empati-muskel. I en tid hvor intet er hvad det giver sig ud for at være, er det livsnødvendigt at have, også uden for scenerummet. Vi oplever verden fra det sted hvor vi står, det er indlysende. Det er sikkert derfor det er så nemt at glemme. Vi er præget af dansk kultur. Det er vores udgangspunkt. Det er her fra vi ser verden. Det er vores identitet. Den definerer os, og måden vi møder andre på, ofte på en måde vi ikke selv er klar over. Hvad består denne identitet af? Hvilken moral og etik er vi udstyret med? Hvordan navigerer vi i en tidsalder som både fordrer ekstrem individualisme, og ansvar over for det demokratiske fællesskab? Hvor ingen er uerstattelige, og alle drømmer om at være det. Det centrale spørgsmål for os lyder: Hvad vil det sige at være dansk i globaliseringens tidsalder?
SARA: Neel Rønholt POUL: Steen Stig Lommer KRÆSTEN: Per Scheel-Krüger JUAN CARLOS: Claudio Morales Manuskript: Brian Wind-Hansen Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul Scenografi: MAAM Marianne Nilsson & Anne Mette Drivsholm Lysdesign: Egil Barclay Høgenni Hansen Lyddesign: Emil Assing Høyer Kostumier: Hanne Mørup Forestillingsleder: Anna-Sophia Noerbel Produktionsleder: Gitte Knudsen Scenemester: Christoffer Havning Tekniker/bygger: Rune Barkholt-Spangsbo, Smed: Allan Carlsson, Teatermaler: Katrine Bunton Instruktørassistenter & sufflør: Laila Skjerning, Sandra Nynne Jensen Forestillingsgrafik: Anna Lauge Frederiksen Rekvisitassistent: Emma Jacobsen Produktionsassistent: Josefine Højberg Bitsch Lysassistent: Simun Mohr PR & markedsføring: Marie Lundgaard Billet & salg: Ida Greiff Producent/administrativ leder: Maja Ries Kreativ rådgiver: Jesper Pedersen Kommunikationsmedarbejder: Matilde Mollerup Skolemateriale: Laila Skjerning, Matilde Mollerup, Rebecca Bro Regnskabsmedarbejder: Natasja Dudmish Servicemedarbejder: Flemming Sand Foyerpersonale: Anna Lea Ries, Merethe Bahn Trolle, Anna Wandel-Petersen, William Kudahl, Kristoffer Lundberg, Henriette Lund Presse: HAVE Kommunikation Grafisk designer: Jesper Gregers Larsen GROBs ledelse: Per Scheel-Krüger, Thomas Levin & Maja Ries GROBs bestyrelse: Martin Bender, Ulrik Müller, Nicole Maria Langkilde, Jørgen Ramskov & Morten Westergaard
Fotograf: Christian Geisnæs
Danskhed er for nogle et lidt diffust begreb. Det er for nogle et negativt ladet ord, uden at de måske helt ved hvorfor. Det er ikke bare et tillægsord som dansker, men en beskrivelse af et samfunds identitet. Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt for at bruge begrebet Danskhed og for ham lå der kort fortalt nogle ideer om en fælles dansk ånd. Han mente danskhed var et overordnet begreb, der indeholdte det fælles danske sprog, en bestemt dansk mentalitet og som blev bundet sammen af vores nationale kultur og historie En af grundene til at nogle hører ordet danskhed med en negativ klang er, at der hos Grundtvig sammen med fællesskabsfølelsen også var en trussel mod dette fællesskab; det fremmede. Det fremmede, der truede den danske fællesånd. Grundtvigs hentydninger til det fremmede var baseret på samtidens krig mod Tyskland. Derfor kan ordet danskhed let tolkes som et os mod dem. Men danskhed behøver ikke at være et negativt ladet ord. Danskhed kan indeholde danske værdier om social ansvarlighed og demokrati. Danskhed kan indeholde frihed og retten til at tage valg og udtrykke sig. Det kunne indeholde den måde det danske retssystem er bygget op på og muligheden for gratis uddannelse. Danskhed kunne indeholde vores historie, som engang var de vikinger, som nu er en historie om den globale udvikling, vi er en del af. Begrebet danskhed bliver ikke brugt ordret i forestillingen JORDEN BRÆNDER, men der foregår en diskussion om danske værdier, dansk kultur og dansk identitet. Uddrag af manuskriptet til JORDEN BRÆNDER: KRÆSTEN: Vi fører løver i vort skjold, af hjerter tæt omsatte. Det skrev gamle Grundtvig om danskerne og det synes jeg faktisk også handler om os, om det mod og den styrke vi bærer i vores hjerter. Vi er ikke bange for at rejse ud i verden og tage kampen op, vi er ikke sådan nogle pylrede Politikken plus turister, nej, nej, vi søger det autentiske, vi søger udfordringerne vi er vikinger! Bare mere moderne vikinger. I dag erobrer vi jo ikke længere med sværd, men med vores værdier. SARA: Værdivikinger! Skolesystemet i Peru er offentligt og gratis i de 11 år, der er skolepligt. Børn i Peru starter i skolen som 6-årige. Den skolepligtige del indbefatter en 6-årig grundskole, et 2-årigt alment forløb, efterfulgt af et 3-årigt forløb med universitetsforberedende og erhvervsrettede linjer. Herefter kan man vælge at gå på et af universitetet, som dog ikke er gratis.
Hvad betyder ordet danskhed for dig? Hvad er danske værdier for dig? Hvad er dansk kultur for dig? Hvornår har du følt dig allermest dansk? Hvor? Hvorfor? Find en genstand og et udsagn, som bedst repræsenterer Danmark. Præsenter det for resten af klassen og forklar dit valg.
I Teater GROBs teaterværk DET 6. KONTINENT undersøges der i 6 nyskrevne og sammenhængende forestillinger, hvad det vil sige at være dansk i globaliseringens tidsalder. Globalisering er nemlig ikke bare noget, som foregår et andet sted. Det er noget vi alle er en del af lige nu og her. Samtiden er domineret af globaliseringens altomfattende forandring, af vores samfund og dagligdag. Vi er alle forbundne, og vi bliver det i stigende grad igennem globaliseringen. Hovedparten af borgerne i Danmark har en bevægelsesfrihed uden historisk sidestykke. Vi rejser ud for at opleve, blive klogere, se verden og lære de andre bedre at kende. Vi søger at komme tættere på. Men som danskere er vi samtidig i høj grad præget af dansk kultur. Det er vores udgangspunkt. Det er herfra, vi ser verden. Det er vores identitet. Den definerer os, og den definerer måden, hvorpå vi møder andre på, ofte uden vi selv er klar over det. Men hvad består denne identitet af? Globalisering er et komplekst fænomen, som man kan anskue fra mange forskellige vinkler. Globaliseringen indvirker blandt andet på politik, økonomi og kultur. Nogle mener at globaliseringen er et nyt fænomen, som startede med industrialiseringen i det 19. århundrede, andre at det var vikingerne, som var de første globale aktører. Teorierne er mange, og ingen har patent på sandheden. Én af de dominerende ideer er, at globaliseringen siden 1900-tallet har været nært knyttet til de mange teknologiske gennembrud, der markant har forøget den hastighed, hvormed ideer, information, varer og mennesker udveksles over lange afstande. Samtidig er udgifterne til denne udveksling undervejs reduceret markant. Internettets udbredelse har i høj grad også bidraget til en fælles bevidsthed på tværs af landegrænser. Vi ser f.eks. de samme internationale tv-kanaler, forguder de samme sportsidoler, griner af de samme videoer på Youtube og danser til den samme musik. Man kan således nemt have mere til fælles med et menneske på den anden side af kloden, end med sin nabo. Globaliseringen har også spillet en vigtig rolle i forhold til nedbrydningen af grænserne for lokale, regionale og globale spørgsmål. Beslutninger truffet i ét land bliver diskuteret i andre lande gerne med afsæt i medierne. Og reaktionerne kan få mærkbar politisk betydning langt ud over den oprindelige lokale kontekst. Samtidig bringer udbredelsen af masseturisme og immigration stadig flere mennesker fra stadig fjernere lande og kulturer i nærmere direkte kontakt. For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger der en ultra fed datapjece. Det lyder måske for godt til at være sandt men det er det ikke.
Læs følgende artikel: http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/ekspeditio nen/reportager/default.asp?cid=10184 Lav en lignende dagbog over en dag i dit eget liv Er du overrasket over hvor meget/hvor lidt globaliseringen berører dit eget liv? Lav i klassen en liste på tavlen over traditioner I synes er særligt danske. Undersøg, om alle traditionerne oprindeligt er danske, eller om de egentlig stammer fra et andet land? Nævn tre kulturelle fænomener, der er slået igennem globalt. Hvorfor tror du, de er blevet populære på tværs af landegrænserne? Nævn tre danske, kulturelle fænomener, der IKKE er slået igennem globalt Hvorfor tror du, at disse fænomener kun er populære i Danmark? Diskuter i grupper, hvilke muligheder globaliseringen giver os Lav en præsentation (planche, power point, skuespil el. andet) af udviklingen af kommunikationsformerne gennem de sidste 100 år. Vær bevidst om tidens muligheder og globaliseringens udvikling, og integrer det i præsentationen
Den røde tråd i værket DET 6. KONTINENT, bygger på ideen om at vi alle er forbundne på en eller anden måde. Det har været en opgave for værkets tilknyttede dramatikere, skuespillere mv. at lave denne sammenbinding og fortsætte den i de følgende forestillinger. I den første forestilling, Hotel Nelson, var der en journalist, der hed Maria Thomsen og hun var gravid i forestillingen. I anden forestilling, WARSZAWA, møder vi Johannes, og her bliver det fortalt at han har været sammen med Maria Thomsen, og vi kan derfor gisne om Marias ufødte barn muligvis er Johannes. I WARSZAWA hører vi om Rune, som vi finder ud af er søn til karakteren POUL, der er med i tredje forestilling, JORDEN BRÆNDER. På den måde bliver der hele tiden skabt forbindelser mellem de forskellige karakterer ligesom i virkeligheden. Ligesom DET 6. KONTINENT bliver bygget op af seks forestillinger, tager netværksteorien Six Degrees of Separation også udgangspunkt i seks led. Six Degrees of Seperation er en netværksteori, som bygger på en idé om at alle mennesker på jorden er forbundet via seks mennesker. Rent praktisk betyder det at to mennesker, der er fremmede for hinanden, i teorien kun er seks led fra at være forbundet af en ven af en ven, og det er lige meget, hvor i verden man bor. Denne teori blev allerede fremlagt i 1950 erne men man havde på dette tidspunkt ikke mulighed for at undersøge det så grundigt, at man kunne fremlægge et brugbart resultat. I 1967 udviklede den amerikanske Sociolog Stanley Milgram en mulighed for at teste teorien, hvor han fik tilfældigt udvalgte personer i Midt-vesten til at sende en pakke til fremmede bosat i Massachusetts. Den første afsender skulle kende den endelige modtagers navn, beskæftigelse og hvor denne var bosat i Massachusetts. Den første afsender skulle derefter sende pakken til en bekendt i sit netværk, som de mente, der var mindst sandsynlighed for kendte den endelige modtager. Hvis en modtager undervejs kendte den endelige modtager, skulle man aflevere pakken, og testen var slut. Hvis ikke, skulle modtageren gentage handlingen og sende pakken videre til en bekendt i sit netværk, som der igen var mindst sandsynlighed for, kendte den endelige modtager. Denne handling blev gentaget indtil pakken nåede den endelige modtager. Deltagerene i eksperimentet regnede med, at pakken ville skifte hænder hundredevis af gange, men i realiteten tog det i gennemsnit kun fem til
seks overleveringer, før den endelige modtager fik pakken. Denne teori kaldte Milgram The small-world Problem, men da resultatet blev fremlagt, blev den omdøbt Six Degrees of Separation. Den teknologiske udvikling med internettet og mobiltelefoni har gjort global kommunikation let tilgængeligt og bragt os tættere på hinanden, via platforme som Skype, facebook etc. Det er så let at komme i kontakt med hinanden og kommunikere direkte, at venskaber bliver dannet og bevaret selvom de fysiske afstande er store. Det har gjort, at den moderne verden synes mindre, fordi de fleste mennesker bliver langt mere tilgængelige, end de tidligere har været. Med den øgede mulighed for kommunikation kunne man tænke sig, at der muligvis var blevet færre led i teorien om Six Degrees of Separation. Men en undersøgelse lavet i 2001 af Duncan Watts, professor på Columbia University, viser, at teorien om de seks led på daværende tidspunkt stadig holdt stik. Watts erstattede den fysiske pakke med e-mails, og med indsamlede resultater fra 48.000 afsendere til 19 endelige modtagere, hvor de berørte personer var spredt ud over 157 lande, var resultatet stadig, at det gennemsnitlige antal led var seks. For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger anvisningerne til hvordan I, i klassen kan finde ud af hvor mange led der er mellem jer og Kevin Bacon! Eller i kan lave et Facebook friendwheel (hvis I ikke ved hvad det er, så skynd jer om og kig; det er totalt fedt).
Siden 2001 har teknologien udviklet sig drastisk, og derfor skal I nu teste, om det har gjort en forskel, eller om de seks led stadig er aktuel. Del klassen i tre grupper: Beskriv med egne ord, hvordan I alle er kædet sammen af jeres bekendtskaber. Har I haft en eller flere det er en lille verden oplevelser, hvor i har mødt en person I ikke regnede med at møde? Eksempelvis en gammel folkeskolelærer på en ferie i Paris. Diskuter i gruppen, hvordan I bruger den teknologiske kommunikation i jeres liv. Tænk f.eks. på jeres venskaber, hvordan de er opstået og hvor langt I er fra jeres venner rent fysisk. Gå hver især ind på Facebook og tryk på en tilfældig person på jeres venneliste (jo mindre du kender personen og jo flere venner i har til fælles, jo bedre). Tryk på dennes venneliste, og tryk på en person på deres venneliste som du ikke kender men som du har fælles venner med. Hvis du kender dem alle, så tag den der ikke passer in eksempelvis, hvis du ved alle de venner med fælles venner, alle går på dit gymnasium, undtagen fire så tag den af de fire der har flest fælles venner. Gentag indtil det lykkes at finde fælles venner som du ikke vidste var forbundne. Sammenlign med de andre i klassen og se om I har været igennem de samme led nogle steder. Diskuter, hvordan de forskellige personer på jeres lister kender hinanden. Tror i stadig der gennemsnitligt er seks led? Hvorfor/hvorfor ikke?
Republikken Peru er det tredjestørste land i Sydamerika. Det er et utroligt spændende land blandt andet fordi det har et så varieret landskab og mange kulturer. Peru ligger på den nordvestlige del af sydamerikanske kontinent, hvor landet strækker sig fra den tørre kystslette ved Stillehavet over de centrale dele af Andesbjergene til store regnskovsområder i Amazonasbækkenet. Peru rummer derfor en uhyre varieret natur, og har gennem tiden været centrum for en lang række store civilisationer og kulturer. Det mest kendte er nok Inkariget der strakte sig, igennem Peru, fra Colombia til Chile. Peru blev erobret af den spanske conquistadore Francisco Pizarro i 1532-33. I de næste knap 300 år var Peru styret af den spanske kolonimagt. Først i 1821 blev de frie igen. Siden befrielsen har landet i lange perioder været styret af diktatorer og korrupte præsidenter og kun kortvarigt haft økonomisk medgang. Siden 1975 har det officielle sprog i Peru været quechua ved siden af spansk, som har været talt i Peru siden kolonitiden. Blandt andet grundet den skæve jordfordeling, der er en arv fra kolonitiden, er Peru præget af store sociale og økonomiske forskelle. Byen Cusco ligger i andesbjergene og kom på UNESCO s liste over verdens kulturarv i 1983 og der valfarter årligt næsten to millioner turister til byen. Grunden til at Cusco kom på listen er dens betydning for Perus historie. Store dele af byen var oprindeligt inka ruiner, og da Spanien koloniserede Peru valgte de at bygge kirker og palæer oven på inka ruinerne. Man kan altså stadig se Højdesyge er symptomer, som opstår på grund af manglende tilpasning til det lavere ilttryk i store højder. Typisk udvikler symptomerne sig 5-10 timer efter ankomst til en ny højde. De karakteristiske symptomer er hovedpine, kvalme, tab af madlyst, efterhånden søvnløshed, svimmelhed og udmattelse. hvordan inka byen var bygget op, og der er stadig inka ruiner i den gamle del af Cusco, og samtidigt kan man se de store bygninger i barok stil som kolonimagten byggede. Byen ligger 3.400 meter over vandets overflade, og det det er normalt for danskere som kun er vandt til højder som Himmelbjerget at få det man kalder højdesyge. Cusco er udgangspunktet for forestillingen JORDEN BRÆNDER. Setting og manuskript understreger Perus fortid, med Inkaerne og kolonimagten, og sætter samtidigt fokus på fremtiden med fairtrade. For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger et link til en fed artikel om hvad der sker når naturaktivister skader national arv.
Undersøg hvilke indvirkninger et så varieret landskab, som Peru har, kan have på klimaet i landet. Hvad har landets klima af betydning for produktionen af deres eksport varer? Lav en sammenligning mellem Danmark og Peru; hvordan er vejret og temperaturerne i de forskellige årstider, og hvordan har landskab en indvirkning på dette? Farvelæg/skriv på de simple kort af Peru og Danmark på følgende side, for at fremhæve en vigtig forskel på de to lande. Dette kunne eksempelvis være; Befolkningstæthed, hvor bor folk i landet? Hvordan ser landskabet ud? Er der forskel på hvor de lavt og højt uddannede bor? Hvor høj er dødeligheden/levealderen i forskellige områder? Eller noget helt femte hvor man kan se en forskel. Lav en demografisk analyse af Peru og sammenlign det med Danmark (vælg selv relevante oplysninger til de sidste tre bokse): Peru Eksportvarer (top tre) 1. 2. 3. Levealder Danmark 1. 2. 3. Antal indbyggere: Landets areal: Beboet areal: Indbyggere/km2:
I Kina spiser de hunde, i Frankrig spiser de kaniner og i Peru spiser de marsvin. Dyrearter, som vi i Danmark primært opfatter som kæledyr, og dermed pr. definition som uspiselige for de fleste her til lands. I Danmark fylder vi til gengæld ofte tallerkenen med svinekød, og det er de færreste, der rynker på næsen af mormors lækre frikadeller. Men faktisk blev danskernes forhold til svinekød for nyligt kraftigt udfordret af tv-værten Thomas Skov og hans kæreste, der som led i DR3 s tvprogram Otto når julegrisen får et navn indvilligede i at have en lille slagtegris boende i 3 uger. Grisen Otto flyttede ind hos Thomas Skov og Emilie Bruhn, og derefter var det op til seerne at beslutte, om han skulle spises eller ej. Men seer-afstemningen mellem #ladottoleve og #slagtotto endte uafgjort, og den endelige beslutning blev derfor taget af parret selv, der endte med at lade grisen leve. Selv om parret var meget i tvivl, kunne de i sidste ende ikke slå den lille gris ihjel. For nogle er kød altså bare kød, men for mange vækker det stærke og ofte negative følelser, når et kæledyr pludselig lander i gryderetten. Men hvorfor er det egentlig, at vi stejler sådan ved tanken om, at Vuffi, Gniller, Miffy eller for den sags skyld Otto kan ende på tallerkenen? (2012) 1. Svinekød 43 % 2. Fjerkræ 27 % 3. Oksekød 26 % Otto var heldig med at få et langt liv, men sådan er det bestemt ikke for alle hans artsfæller. Hver dag slagtes der nemlig 50.000 svin i Danmark, hvilket svarer til 19 millioner om året. Ifølge fødevaresociolog Lotte Holm skyldes det især, at man ikke spiser sine venner. Men det faktum, at de fleste i Danmark bor på afstand af fødevareproduktionen spiller også en stor rolle: Mange ville nærmest opfatte det som kannibalisme at spise et kæledyr. Hvis man knytter sig til dyr og har dem som personlige venner eller kærlighedsobjekter, så er det oplagt ikke at spise dem. Især for folk der, som de fleste i det moderne samfund, lever på afstand af fødevareproduktionen. Selvfølgelig kan du finde en bonde, der klør sin gris bag øret, og bagefter spiser den men de fleste ville stadig opfatte det som grænseoverskridende, at spise en hund eller en kat, også selvom de ikke kender den enkelte hund eller kat, for selve kategorien hund og kategorien kat er lig med et vennepotentiale og vennerne, dem spiser man jo ikke, siger hun. I fremtiden kan vi muligvis blive tvunget til at ændre vores holdninger til, hvilke typer af kød vi har lyst til at spise. Ifølge forskere fra Københavns Universitet får vi nemlig problemer med at skaffe nok protein til hele jordens befolkning i fremtiden, idet der bliver flere og flere mennesker i verden og samtidig mindre og mindre plads til at dyrke proteinrige afgrøder og holde husdyr på. Samtidig bliver vi også nødt til at tænke over, at almindelig kødproduktion belaster klimaet en hel del.
Det skyldes især, de store mængder af drivhusgasser, der i forbindelse med husdyrhold frigives til atmosfæren og fører til klimaændringer. Derfor må vi finde nye kilder til protein, som ikke kræver så meget plads til produktion og som ikke forårsager så stort et udslip af drivhusgasser. Som en løsning anbefaler FN, at vi spiser insekter i maden for at belaste miljøet mindre, og for at sikre at der er mad nok til hele jordens befolkning i fremtiden. Insekter kræver utroligt lidt plads og behøver ikke spise så store mængder føde for at vokse sammenlignet med eksempelvis en ko. Insekter indeholder masser af næring og er godt for både miljø og mennesket, men i Danmark har vi ikke tradition for at spise insekter, og en del vil måske også væmmes ved tanken. Dog har den berømte nordisk inspirerede restaurant Noma med stor succes brugt myrer i deres retter. I gennemsnit spiste kvinder 30 kg kød om året, og mænd 51 kg om året. Af alle aldersgrupper hos kvinderne, spiser aldersgruppen 35-44 år mest kød 87 g/dag. Af alle aldersgrupper hos mændene, spiser aldersgruppen 35-44 år mest kød - 152 g/dag. Det laveste indtag var 1 % i gruppen af 18-24-årige kvinder, der spiste 5 g/dag eller derunder. Det højeste indtag var 1 % i gruppen af 25-34-årige mænd, der spiste 379 g/dag eller derover. Lotte Holm forudser dog ikke, at det i Danmark pludselig vil blive almindeligt at møde for eksempel hele, stegte myrer eller græshopper som tilbehør til pastasalaten på tallerkenen: I vores del af verden vil det nok være mere realistisk i første omgang at forestille sig, at insekter ville være noget man spiste i form af tilsætningsstoffer eller ingredienser i fødevarer, forklarer hun og fortsætter: Det kunne for eksempel betyde, at det protein der kommer fra insekterne ville blive pulveriseret, og derefter blandet op med noget andet. Man kunne for eksempel forestille sig, at man spiste pølser, hvor farsen var lavet på proteinmasse fra insekter i stedet for hakket kød fra gris eller kalv. Ifølge Lotte Holm er det dog noget nær umuligt at spå om, hvor langt ud i fremtiden vi skal, før insekterne gør deres indtog i produkterne på supermarkedernes hylder. Det kræver nemlig en holdningsændring af de større, både hos forbrugerne, men også fra fødevareproducenternes og myndighederne side: Det er fuldstændig umuligt at sige noget præcist om, hvornår vi måske måske ikke begynder at møde insekter i vores mad herhjemme. Det kommer fuldstændig an på, hvordan det kulturelle klima forandrer sig, siger hun og tilføjer: Der sker højst sandsynligt ikke noget på den front før det bliver meget mainstream herhjemme for alvor at gøre noget ved vores meget høje kødforbrug. Lige nu er der er der mange, der snakker om, at der skal gøres noget, men hverken fødevareproducenterne eller myndighederne har taget reelle skridt i dén retning, siger hun. At spise insekter er globalt set ikke en ny, moderne tendens. Faktisk kan man finde kulturer i eksempelvis Asien og Afrika, hvor insekter står
på den daglige menu. Insekter er nemlig rige på proteiner og andre næringsstoffer, og derfor har de stor betydning som fødevarer i lande, hvor det er sværere at skaffe kød fra eksempelvis grise eller køer. Med fokus på sundhed, træning og nye trends i de danske kostvaner, som eksempelvis paleo, er der nu mere fokus på at spise meget kød, og andet proteinrig mad. Derfor er det meget muligt at det ikke varer mange år før insekterne eller marsvinene bliver nødt til at komme på menuen. Marsvinet lever vildt i Peru, hvor befolkningen gjorde dem tamme for at opdrætte dem til slagtning. De europæiske kolonimagter bragte dyret tilbage med sig og indførte dem som kæledyr. Marsvin var en årrække trukket ud af det peruvianske køkken men da de er nemme og billige at holde som slagtedyr er de igen blevet en stor del af den nationale hverdagsspise. Stegt Marsvin (Ayacucho-style) 1 Marsvin (Flået, renset og rengjort) 1 dl mel 1/4-1/2 tks. stødt kommen Lidt salt og peber 1 dl olie En start-flok på én han og syv hunner, bliver normalt fordoblet på en måned. En flok på to hanner og tyve hunner kan opretholde sig selv og samtidigt give kød nok til en familie på seks. Derudover kræver marsvin meget mindre plads end for Tør marsvinet og gnid kommen, salt og peber ind i huden på dyret. Opvarm olien. Puder dyret med melet og lig det med ryggen ned af i olien. Herefter vendes det og steges på siderne. eksempel en ko, og for at få et kilo marsvinekød skal man bruge halvt så meget foder til dyrene end man skal for at få et kilo oksekød. Hvert år i Peru afholder de en festival for marsvin, hvor de klæder dyrene ud i nationale peruvianske kostumer og hatte. Der bliver kåret en konge og en dronning (blandt marsvinene) og der bliver afholdt forskellige konkurrencer hvorefter de steger og spiser dyrene. Som sagt får de, i JORDEN BRÆNDER, smagt lidt af den Peruvianske mad. Her under er et uddrag fra manuskriptet hvor de snakker om denne oplevelse: SARA: And the dinner was so good, Juan Carlos, with the fish, and the lama, and I never thought that fried Øh Hvordan siger man marsvin? KRÆSTEN: Guinnypig, men SARA: Yes, I never thought that fried guinnypig would taste so good. [ ] Are we going to live here and work for you, Juan Carlos? JUAN CARLOS: That would be nice, but that is not the project. SARA: But I want to stay, and I can help around the house, and then maybe you can teach me how to make all that wonderful food. JUAN CARLOS: Peruvian food is a beautiful thing. SARA: Actually, some say that the Peruvian kitchen is the new black. JUAN CARLOS: Si, si, but Peruvian food is more than just food, it is also a travel through history, a memory of the Inca, a mix of many cultures, and an explosion of many tastes For mere inspiration; kig i kildehenvisningerne! Der ligger en mad guide og et link til flotte billeder af Marsvin med kjoler og hatte på.