Dagsorden Integrationsrådet Mødedato: Torsdag den 07. september 2017 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Mødet afholdes i Kulturhus Syd, Vapnagård Indgang fra gavlen Medlemmer: Deltagere: Tawfik J. Tawfik (Direkte valgt - formand) Carol Pimer Krogstrup (Direkte valgt - næstformand) Azubuike Ukumadu (Direkte valgt) Collette Feruzi (Direkte valgt) Natasha Vilusic (Direkte valgt) Pricilla Lützhøft (Direkte valgt - suppleant) Dorthe Qvist Greve (Områdesekretariatet, udpeget medlem) Duygu A. Ngotho (Tilforordnet fra Byrådet) Philip Læborg (Tilforordnet fra Byrådet) Lars Trap Olsen (Center for Job og Uddannelse, udpeget medlem) Fraværende: Dorthe Qvist Greve Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden...2 02. Beslutningssag: Integrationsrådet 2014-17 - erfaringer og anbefalinger...3 03. Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed 2018-2022...7 04. Meddelelser...11 05. Eventuelt...12 Bilagsliste...13
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 3 02. Beslutningssag: Integrationsrådet 2014-17 - erfaringer og anbefalinger Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 17/18248 Byrådet 1: Evaluering Integrationsrådet 2017 2: Integrationsrådets forretningsorden Indledning Det nuværende Integrationsråd er valgt for perioden 2014-17. Ved godkendelsen af rådet ønskede Byrådet en evaluering af rådets virke i slutningen af perioden. Byrådet har desuden besluttet, at det nye Byråd primo 2018 skal tage stilling til om der igen skal udpeges et Integrationsråd eller evt. en anden form for inddragelse af borgere med etnisk minoritetsbaggrund i den politiske beslutningsproces. Med denne sag forelægges Byrådet evaluering samt forslag til mulige modeller for fremtidig inddragelse af etniske minoriteter i kommunens beslutningsprocesser. Retsgrundlag Integrationslovens 42 handler om kommunale Integrationsråd. Det er ikke lovpligtigt for kommunerne at nedsætte Integrationsråd. Relation til vision og tværgående politikker Et Integrationsråd kan understøtte medborgerskabspolitikkens mål om repræsentativitet og mangfoldighed i det lokale demokrati. Sagsfremstilling 1. Evaluering af Integrationsrådets virke, 2014-17 Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har udarbejdet en evaluering af Integrationsrådets virke i perioden 2014-17 (bilag 1). På baggrund af denne konkluderer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab: a. Fællesmøderne mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget peger på, at der er stor værdi i det direkte møde og dialogen mellem integrationsrådets medlemmer og politikere. Rådets rolle som formidler af viden om livet som flygtning eller indvandrer til beslutningstagere kan udnyttes i endnu højere grad. b. Integrationsrådet fungerer ikke efter hensigten i sin nuværende form. De primære årsager er,
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 4 i. at Rådet ikke har den fornødne forbindelse til baglandet af borgere med etnisk minoritetsbaggrund. ii. at det er svært at fastholde medlemmerne i den fireårige periode, iii. at der er for få suppleanter til at fastholde et stærkt Råd, og c. Integrationsrådets eksistens skaber i nogen grad en opmærksomhed på etniske minoriteters særlige udfordringer på enkelte fagområder, fx når der udarbejdes politikker. Rådet har med egne initiativer - som fx Familiecamp eller Uddannelsesbazar (forrige periode) i enkelte tilfælde bidraget til at synliggøre et konkret behov for styrket/fornyet indsats. Det har dog vist sig meget vanskeligt for Integrationsrådet at være egentlig dagsordenssættende i forhold til Byråd og fagudvalg. d. Ressourcerne, der anvendes på afvikling af direkte valg står ikke mål med valgdeltagelsen. 2. Involvering af etniske minoriteter i de demokratiske beslutningsprocesser På trods af, at mange borgere med etnisk minoritetsbaggrund indgår i samfundslivet på lige fod med alle andre borgere, er der særlige udfordringer, der fx relaterer sig til at være flygtning, at have et andet modersmål end dansk eller have forældre med ikke-vestlig baggrund. Dette kommer til udtryk i skolelivet, forældrerollen, deltagelse i det brede foreningsliv, valgdeltagelse mv. Det er derfor Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs opfattelse, at der er brug for en ramme om samskabede processer, hvor borgere med etnisk minoritetsbaggrund målrettet involveres i at udvikle nye løsninger. Det er derfor væsentligt, at en rådsmodel ikke er låst fast på få medlemmer, men Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab har i evalueringen peget på værdien af det direkte møde mellem politikere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Det kan have betydning for sammenhængskraften i lokalsamfundet, at etniske minoriteter oplever at have en stemme i de lokale beslutningsprocesser. Det er ikke mindst væsentligt, at unge med flygtninge/indvandrerbaggrund bliver aktive medborgere og oplever at blive inviteret ind i den politiske samtale. 3. Mulige modeller for inddragelse af etniske minoriteter Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab ser følgende mulige modeller: Modeller for inddragelse af etniske minoriteter Model 1 Integrationsråd Integrationsråd sammensættes fortsat med et antal borgere med etnisk minoritetsbaggrund (ikke vestlig), et antal udpegede medlemmer samt tilforordnede politikere. Formålet er typisk bredt defineret som vejledende i forhold til Byrådet og talerør i forhold til baglandet. Udpegning bør foretages så medlemmer løbende kan suppleres, fx ved ansøgning, opstillingsmøder, udpegning fra foreninger mv. Politikeres udpegning og rolle i rådet bør defineres nærmere, herunder stemmeret, politikere i formandskabet og relationen til ét eller flere fagudvalg. Model 2 17 stk. 4 udvalg Flere kommuner har nedsat midlertidige 17, stk.4 udvalg med en afgrænset opgave på
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 5 integrationsområdet; fx boliger til flygtninge, beskæftigelse eller medborgerskab. Et opgaveudvalg kan sammensættes med fokus på en bestemt opgave, virker typisk i en kortere periode og vil ofte afgive konkrete anbefalinger til Byrådet. Et midlertidigt udvalg vil ikke medføre helt samme politiske træning eller demokratiske skoling som det klassiske rådsarbejde. Til gengæld kan det være lettere at caste de rette personer til opgaven, da det tager udgangspunkt i mere konkrete sager. Model 3 Medborgerskabsråd Der udpeges et bredere sammensat medborgerskabsråd. Dette kan fx være i form af en udvidelse af det lovpligtige folkeoplysningsudvalg (Folkeoplysningslovens 35 stk. 2) med fokus på medborgerskab, frivillighed og foreningsliv. Alternativt kan der nedsættes et Medborgersskabsråd som et 17,4 udvalg. Model 4 Ad hoc inddragelse Råd kan erstattes af fx faste årlige dialogmøder og/eller ad hocmøder med etniske foreninger og andre aktører på integrationsområdet. Modellen kan indeholde det direkte møde mellem byrådspolitikere og borgere med flygtninge/indvandrerbaggrund, fx i lighed med arrangementerne Unge Stemmer afholdt i Byrådssalen. Dialogmøder herunder temaer - kan være forankret i et fagudvalg. Model 5 Ingen særlig inddragelse Der skal ikke nedsættes nyt Integrationsråd, og der skal ikke ske en særlig inddragelse af borgere med etnisk minoritetsbaggrund på anden vis. Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab anbefaler, at Byrådet i 2018 beslutter inddragelse af etniske minoriteter efter model 1, 2, 3 eller 4. Økonomi/Personaleforhold Integrationsrådet har et årligt budget på 175.000 kr. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet. ---------------------------------- Sagen drøftes i Integrationsrådet den 7. september 2017. Integrationsrådet har inviteret gæster fra etniske minoritetsforeninger med til mødet.
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 6 Sagen behandles i Beskæftigelsesudvalget den 13. september 2017. Indstilling Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab indstiller, at Byrådet afgiver anbefalinger til det kommende Byråd på baggrund af indstillinger fra Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 7 03. Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed 2018-2022 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/17975 Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed.pdf Indledning Sundhed handler om at have det godt både fysisk, socialt og mentalt, for at man kan leve det liv, man gerne vil. Denne tilgang til sundhed er central i Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik 2017-2022, som danner ramme om arbejdet med at styrke sundhed og trivsel blandt kommunens borgere. Sundhedspolitikken er bygget op om en række målsætninger, og ud fra disse sættes løbende fælles handleplaner i gang rettet mod at løse udfordringerne. Helsingør Kommune ønsker at arbejde mere tværfagligt for at sikre et helhedsorienteret blik på kommunens arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Center for Sundhed og Omsorg har udarbejdet en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed 2018-2022. Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget har den 31. maj 2017 godkendt, at handleplanen sendes i høring i de øvrige fagudvalg samt høringsberettigede råd. Handleplanen forventes godkendt endeligt i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget i september 2017. Retsgrundlag Sundhedslovens 119 Relation til vision og tværgående politikker Handleplanen for styrket trivsel og mental sundhed understøtter Helsingør Kommunes sundhedspolitik 2017-2022, Lev godt og længe, og bidrager herunder til opfyldelse af målsætningen om bedre trivsel, livskvalitet og mental sundhed blandt borgerne i Helsingør Kommune. Sagsfremstilling 1. Hvorfor fælles handleplaner? Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik 2017-2022 lægger vægt på, at arbejdet med sundhed og forebyggelse går på tværs af kommunens fagområder. Tværgående indsatser skal sikre mere kvalitet for borgerne, bedre effekt af indsatserne og højere effektivitet i kommunen. Dette tværgående arbejde skal forankres i fælles handleplaner, som giver en fælles retning for de af kommunens indsatser, hvor sundhed indgår som et mål eller et middel. Den første handleplan om forebyggende indsatser for børn og unge blev godkendt
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 8 på Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalgsmøde den 9. marts 2017. 2. Hvorfor en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed? Mental sundhed og trivsel handler om at have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi trives med de opgaver, hverdagen rummer; at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste. Både på landsplan og i Helsingør Kommune ses en stigning i antallet af borgere, som mistrives. Der er derfor brug for, at vi sætter tidligt ind med indsatser, som fremmer trivsel og mental sundhed og som forebygger, at begyndende mistrivsel udvikler sig til senere psykiske problemer. Kan vi styrke den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. I dag arbejder Helsingør Kommune med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes mentale sundhed og trivsel. Samtidig arbejder vi både målrettet, når vi tilbyder støtte og hjælp til udvalgte borgergrupper, og strukturelt, når vi arbejder med at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Vores arbejde med mental sundhed og trivsel spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Det, der mangler, er en fælles retning for dette arbejde, og at vi bruger tværfagligheden til at skabe koordinerede og helhedsorienterede indsatser. Den fælles handleplan udstikker derfor faglige tilgange og en retning for arbejdet med trivsel og mental sundhed, som samlet udgør en fælles vej at gå. Vi tror på, at vi sammen kan mere. Derfor udpeger handleplanen tre programmer, der samlet skal forankre ambitionen om, at mental sundhed tænkes ind som et bærende element i alle kommunens indsatser. Programmerne er identificeret på baggrund af dialog med borgere og nøglemedarbejdere fra relevante centre samt erfaring og forskning på området. 3. Tre programmer for tværgående samarbejde om styrket trivsel og mental sundhed Vi vil styrke trivsel og mental sundhed inden for tre programspor, hvor der særligt er behov for en tværfaglig indsats. Allerede i budgetprocessen 2018-2021 vil der indgå konkrete driftsønsker, der er mærket som driftsønsker, der spiller ind i handleplanens programmer. 3.1. Flere børn, unge og familier skal have god trivsel Vi vil den stigende mistrivsel blandt børn og unge til livs. Derfor vil aktører på tværs af kommunen indgå i et styrket og forpligtende samarbejde, og blive et fælles team omkring børn, unge og familier med begyndende mistrivsel. Vi vil bl.a. styrke indsatsen over for de mere usynlige børn, som fx oplever skilsmisse i familien eller har en forælder med kronisk sygdom, hvilket kan skabe mistrivsel hos barnet eller den unge. Tidlige og forebyggende indsatser skal være med til at sikre, at mistrivsel ikke udvikler sig til egentlige psykiske lidelser eller funktionstab, der kan fortsætte ind i voksenlivet. 3.2. Frivillighed og fællesskab som et værn mod ensomhed Trivsel fremmes gennem deltagelse i aktive fællesskaber, som giver mening for den enkelte. Derfor vil vi aktivt arbejde for, at flere borgere kan deltage i lokalområdets fællesskaber og tilbud på tværs af alder, sociale skel og kultur. Inkluderende fællesskaber i foreninger og idrætstilbud kan være med til fx at forebygge ensomhed blandt ældre eller at hjælpe ledige tilbage på arbejdsmarkedet, der ellers kan opleve isolation og lavt selvværd. Kommunen vil styrke partnerskabet med de frivillige kræfter i lokalområdet, så vi sikrer, at de rette rammer er til stede til at udvikle og bevare aktiviteter, der er meningsfulde for borgerne.
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 9 3.3. Byen og landet skal invitere til sundhed og samvær Borgeres adfærd og oplevelse af tryghed og social samhørighed bliver påvirket af de fysiske og sociale rammer og faciliteter, som borgerne møder i deres hverdag i kommunens byrum, parker og landområder. Derfor vil vi fremme et by- og landliv, som inviterer til sundhed, bevægelse og socialt samvær på tværs af alder, køn og kultur. Vi vil tænke hverdagsrummets betydning for borgernes adfærd og trivsel mere aktivt ind i vores arbejde med mental sundhed. Dette vil vi bl.a. tænke ind i byudviklingen af området omkring Prøvestenen i forbindelse med etablering af det kommende sundhedshus. 4. Opfølgning på handleplanen Center for Sundhed og Omsorg vil som tovholder for handleplanen samle op på indsatserne i de tre programmer, dels gennem en midtvejsstatus og dels gennem en fælles opsamling ved handleplanens udløb. Derudover giver handleplanen anledning til løbende tværfaglig sparring og vidensdeling. Det vil ske gennem inddragelse af borgere og kernemedarbejdere på tværs af kommunen for løbende at sikre, at indsatserne tilpasses borgernes behov og bidrager til samme mål inden for det pågældende program. Økonomi/Personaleforhold Der er allerede i dag eksempler på indsatser i Helsingør Kommune, der styrker borgernes trivsel og mental sundhed. For at få fuld effekt af handleplanen vil der i kommende års budgetforhandlinger skulle finansieres nye indsatser gennem konkrete driftsønsker. Handleplanen udpeger tre tværgående programspor for kommunens arbejde med trivsel og mental sundhed de kommende fem år. Konkrete driftsønsker vil hver især understøtte et af de tre programspor. De enkelte driftsønsker til handleplanen indgår i de enkelte udvalgs budgetforslag til budget 2018-2021. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget. Handleplanen sendes i høring i politiske fagudvalg samt høringsberettigede råd. Indstilling Center for Sundhed og Omsorg indstiller, at rådet afgiver høringssvar vedr. forslag til en fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed. Beslutninger Handicaprådet 2014-2017 den 21-08-2017 Ikke til stede: Philip Læborg, Duygu Ngotho, Charlotte Aagaard, Janie Nielsen Handicaprådet finder, at det er rigtig godt, at der sættes fokus på området, som er omfattet af handleplanen, og kan derfor som udgangspunkt støtte, at der arbejdes videre med den fremlagte fælles handleplan.
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 10 Handicaprådet finder dog, at det fremlagte er meget lidt konkret og mere har karakter af en hensigtserklæring, end af en handleplan. Handicaprådet savner i den forbindelse angivelse af formål med planen og nogle konkrete succeskriterier. Handicaprådet kan ikke på baggrund af det fremlagte gennemskue, om der i de enkelte centre findes underliggende, mere konkrete, handleplaner.
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 11 04. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet Indledning Meddelelser fra medlemmer, politikere og fra Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab. Foreløbige punkter: Erhverv og iværksætteri blandt nydanske borgere Syriens Stjerne, arrangement på Kulturværfet den 22. september Valgkampagne rettet imod unge vælgere Netværket af frivillige på Integrationsområdet
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 12 05. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Integrationsrådet
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 13 Bilagsliste 2. Beslutningssag: Integrationsrådet 2014-17 - erfaringer og anbefalinger 1. 1: Evaluering Integrationsrådet 2017 (117872/17) 2. 2: Integrationsrådets forretningsorden (117875/17) 3. Høringssag: Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed 2018-2022 1. Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed.pdf (75964/17)
Integrationsrådet Mødedato 07-09-2017 Side 14
Bilag: 2.1. 1: Evaluering Integrationsrådet 2017 Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 07. september 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117872/17
NOTAT Center for Kultur og Turisme Idræt og Medborgerskab Boliger og Medborgerskab Stengade 72 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 24.08.2017 Sagsbehandler Kit Jørgensen Chefkonsulent Tlf. 49 28 32 16 mobil: 25 31 32 16 kjo25@helsingor.dk www.helsingor.dk EVALUERING AF INTEGRATIONSRÅDET Rådets virke i perioden 2014-17 Det nuværende Integrationsråd blev udpeget af Byrådet i foråret 2014. Det er besluttet, at det nyvalgte Byråd primo 2018 skal tage stilling til om Helsingør Kommune fortsat skal have et Integrationsråd eller evt. en anden model for inddragelse af etniske minoriteter i perioden 2018-21. Formålet med dette notat er en vurdering af Integrationsrådets virke i byrådsperioden 2014-17, herunder at pege på de udfordringer, rådsmodellen indeholder. 1. Rådets sammensætning og virke Byrådet godkendte i december 2013 Integrationsrådets nuværende sammensætning: 10 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund er udpeget på baggrund af valg 2 medlemmer er udpeget fra hhv. Områdesekretariatet (boligområder) og Center for Job og Uddannelse (integrationsteamet) 2 tilforordnede politikere (uden stemmeret) Denne sammensætning fulgte efter et Integrationsråd med en mere ligelig fordeling af udpegede og valgte medlemmer: Integrationsrådet havde i 2010-13 otte valgte og syv udpegede medlemmer. De udpegede medlemmer repræsenterede fx daværende Helsingør Sportsunion, skolebestyrelserne, det Lokale Beskæftigelsesråd, SSP m.fl. Disse medlemmer tilførte på den ene side Integrationsrådet organisatorisk stabilitet samt politisk erfaring og kompetence. På den anden side var de udpegede medlemmers rolle ofte uklar og bibragte ikke altid de nødvendige perspektiver til drøftelser om fx idræt, skole eller beskæftigelse. Dette var en del af baggrunden for, at Byrådet i 2013 vedtog den nuværende sammensætning med kun to udpegede medlemmer. Med denne sammensætning ønskede man også at styrke rådets rolle som talerør for etniske minoriteter dette med skelen til Ældrerådet, der udelukkende består af ældre borgere.
SIDE 2 1.1 Formandskabet, politikere og sekretariat Formand og næstformand har i de sidste to perioder været udpeget blandt de valgte medlemmer. Dette er ikke fastsat i forretningsordenen, men er udtryk for, at både politikere og medlemmer i Rådet har ønsket at give denne platform og mulighed til medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. De valgte medlemmer starter typisk i Integrationsrådet uden større kendskab til kommunen som organisation. Det betyder, at Rådet er meget afhængigt af både sekretariatsbetjening, indføring i det politiske system, kompetenceudvikling mv. Formandskabet har deltaget i et kompetenceudviklingsforløb i mødeledelse, kommunikation og løbende fået sparring fra sekretariatet. De to tilforordnede politikere har en kernefunktion som rådgivende mentorer i forhold til Integrationsrådet, ligesom de er bindeleddet til fagudvalget og Byrådet. Formanden for fagudvalget i indeværende periode Beskæftigelsesudvalget har ligeledes haft stor betydning for Rådets synlighed i Byrådssalen. 1.2 Integrationsrådsvalg I forbindelse med de to sidste Integrationsrådsperioder har der været afholdt valg: Borgere med etnisk minoritetsbaggrund har fået mulighed for at opstille og stemme på deres foretrukne kandidat. I 2014 opstillede 21 kandidater til de 10 pladser i rådet. Stemmerne blev afgivet via et elektronisk valgmodul. Udfordring - valg som vejen til udpegning Valgprocessen kan ses som en demokratisk skoling og politisk træning for borgere med etnisk minoritetsbaggrund. At den tidligere formand for Integrationsrådet efterfølgende blev valgt ind i Byrådet havde afgørende betydning for, at Byrådet også i 2013 besluttede, at udpegningen skulle basere sig på et direkte valg. Valgprocessen har desuden givet en række unge samt kandidater fra små etniske minoritetsgrupper en mulighed for at stille op og blive valgt på baggrund af en profil, der ikke nødvendigvis har rod i deres oprindelige nationalitet. I 2014 stemte 10 procent af de knap 4.000 stemmeberettigede borgere. Valgprocessen med dialog med ekstern leverandør omkring det elektroniske valgsystem, breve til alle opstillings- og stemmeberettigede borgere, informationsmøder mv. er dog relativt ressourcetung i forhold til den beskedne stemmeprocent. Fireårs-perioden Byrådet har valgt at lade Integrationsrådet følge den fireårige byrådsperiode. Fordelen ved den lange rådsperiode er, at der sker en gradvis kompetenceudvikling af medlemmerne; fx får de en indsigt i den kommunale organisation med Byråd, fagudvalg og forvaltning, praktisk træning i mødeledelse, kommunikation og presse, netværk og personlige kontakter.
SIDE 3 Fire år er dog en lang periode at binde sig til en frivillig indsats. Med en fireårig periode er der brug for en del suppleanter, der kan træde ind undervejs, når de valgte medlemmer vælger at stoppe. Da medlemmer og suppleanter er udpeget på baggrund af valg, kan der ikke umiddelbart indbydes nye medlemmer, når der ikke er flere suppleanter. Fremmøde og suppleanter Fremmødet har i første halvdel af perioden været tilfredsstillende og det har været muligt at trække suppleanter ind i rådet ved afgang. I anden halvdel af den 4-årige periode har der ikke været tilstrækkeligt med suppleanter, og derfor har rådet ved flere møder ikke været beslutningsdygtigt (mindst halvdelen fremmødte). 2. Integrationsrådets formål og aktiviteter Integrationsrådets formål er at være vejledende ift. kommunens integrationsindsats og at bygge bro mellem beslutningstagere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund (forretningsorden vedlagt som bilag). 2.1 Rådets aktiviteter Integrationsrådet har holdt 6-7 ordinære møder om året, og en række af møderne har indeholdt besøg på relevante kommunale institutioner, boligområder mv. Integrationsrådets aktiviteter har bestået af 1. Høringssvar i forbindelse med sager eller politikoplæg 2. Egne arrangementer/initiativer 3. Tilskud til og deltagelse i andre aktørers integrationsaktiviteter. Af tekstboksen på s. 4 fremgår eksempler på integrationsrådets aktiviteter. Årsberetningerne indeholder mere udførlige aktivitetsoversigter (vedlagt som bilag). Rådet har et eget budget, der giver mulighed for at støtte integrationsfremmende aktiviteter i fx foreningslivet. 2.2 Integrationsrådets indflydelse i beslutningsprocesserne Integrationsrådet har afgivet en række høringssvar og kommentarer i forbindelse med politikker, strategier samt budgetforslag. Fagudvalgene anvender i enkelte større sager Integrationsrådet som rådgivende; særligt på flygtningeområdet og skole/dagtilbudsområderne. Integrationsrådet peger derimod sjældent selv på udfordringer og løsningsmuligheder en mulighed der også fremgår af forretningsordenen. Integrationsrådets dagsordenssættende rolle ville potentielt kunne styrkes med en politiker i formandskabet.
SIDE 4 Fra Integrationsrådets årsberetninger Integrationsprisen (2016) Integrationsrådet har tradition for at uddele en Integrationspris, der anerkender en særlig indsats på integrationsområdet. Integrationsrådet ønskede i 2016 at uddele Integrationspris på én af de gallafester, der fejrer de frivillige kræfter i Helsingør Kommune. Integrationsrådet udpegede Tomislav Antic, cheftræner i bokseklubben IK Sport, og overrakte prisen ved Sportsgalla 2016 (afholdt januar 2017). Digitalisering (2014) Integrationsrådet havde i maj 2014 besøg af Center for Borgerservice, IT og Digitalisering med henblik på at drøfte hvordan Helsingør Kommune kunne komme i dialog med borgere med etnisk minoritetsbaggrund omkring overgangen til Digital Post 1. november. Dette resulterede i fire møder i etniske minoritetsforeninger samt i Frivillignet for Flygtninge. Alle steder deltog tolke sammen med de digitale guider. Ældre med etnisk minoritetsbaggrund (2015) Den 1. marts 2015 bød Integrationsrådet og Ældrerådet velkommen til et arrangement for ældre - og kommende ældre i Vapnagård. Dette resulterede blandt andet i, at Det Grå Guld i Vapnagård har åbnet dørene for en gruppe tyrkiske kvinder. I maj 2015 blev der arrangeret en bustur med fokus på seniorlivet i Helsingør. 50 beboere fra Nøjsomhed og Vapnagård deltog og besøgte blandt andet Montebello, Seniorcentret Lunden og naturtræningsbanen ved Egebæksvang. Flygtninge (2016) Helsingør Kommune tog i 2015 og 2016 imod et betydelig større antal flygtninge end de foregående år. Det har givet et langt større politisk fokus på flygtninge-modtagelsen i kommunen. Flygtninge som emne fylder derfor også mere på Integrationsrådets møder end før 2015. Integrationsrådet bliver overvejende involveret i de brede sager omhandlende flygtninge, hvorimod en række af Beskæftigelsesudvalgets mere tekniske og lovbundne sager om flygtninge ikke runder Integrationsrådet. Familiecamps (2016) I samarbejde med boligområdet Nøjsomhed igangsatte Integrationsrådet derfor i efteråret 2015 et forsøg med to forløb af familiecamps i Feriebyen. I alt 26 familier har været igennem et program med to weekendcamps for hele familien samt enkeltdage for forældrene. På forløbet er der fokus på blandt andet dansk sprog, børneopdragelse imellem to kulturer og samarbejdet med daginstitutioner og skoler. Projektet afsluttes i foråret 2017; evaluering og anbefalinger forelægges Børne- og Uddannelsesudvalget med henblik på evt. forankring. Eksempler på høringssvar: Måltal for ansatte med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune (2015) Kulturpolitik (2015) Modtagemodeller for indslusning af flygtningebørn i folkeskolen (2017) Sundhedspolitik (2016) Kommunens budget (alle år): Integrationsrådet har sammen med de andre råd været inviteret til dialogmøder med borgmesteren om forslag til kommunens budget.
SIDE 5 Direkte dialog Der har været årlige fællesmøder mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget. Her har politikere og rådsmedlemmer kunne drøfte konkrete problemstillinger ligesom formanden for Integrationsrådet har givet en mundtlig beretning om aktiviteter i det forgangne år. Denne dialog har været afgørende for Integrationsrådets synlighed ift. politikerne og for rådets mulighed for at bringe synspunkter direkte ind i den politiske debat. Det er Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskabs opfattelse, at fagudvalget har værdsat det direkte møde med Integrationsmedlemmerne, og at drøftelserne har bidraget til en nuancering af konkrete emner. Denne rolle som formidler af viden om livet som flygtning eller indvandrer til beslutningstagere har været velfungerende, og kan udnyttes i endnu højere grad. Rådets bagland Medlemmerne er direkte valgt og har ikke nødvendigvis et organiseret bagland i form af fx en forening. Medlemmerne repræsenterer således ikke en forening eller gruppering af borgere i Integrationsrådet. Det kan være en del af forklaringen på, at det ofte har været svært for Integrationsrådet at få andre borgere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund til at engagere sig, fx deltage i arrangementer. Dermed har Rådet svært ved at leve op til rollen som bindeled eller brobygger mellem politikere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Den nuværende model har således heller ikke bidraget væsentligt til muligheden for at trække andre borgere med etnisk minoritetsbaggrund ind i samskabende processer. 3. Konklusion Med afsæt i Integrationsrådets formål om at være vejledende ift. kommunens integrationsindsats og at bygge bro mellem beslutningstagere og borgere med etnisk minoritetsbaggrund konkluderer Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab følgende: a. Fællesmøderne mellem Integrationsrådet og Beskæftigelsesudvalget peger på, at der er stor værdi i det direkte møde og dialogen mellem integrationsrådets medlemmer og politikere. Rådets rolle som formidler af viden om livet som flygtning eller indvandrer til beslutningstagere kan udnyttes i endnu højere grad. b. Integrationsrådet fungerer ikke efter hensigten i sin nuværende form. De primære årsager er, i. at det er svært at fastholde medlemmerne i den fireårige periode, ii. iii. at der er for få suppleanter til at fastholde et stærkt Råd, og at Rådet ikke har den fornødne forbindelse til baglandet af borgere med etnisk minoritetsbaggrund.
SIDE 6 c. Integrationsrådets eksistens skaber i nogen grad en opmærksomhed på etniske minoriteters særlige udfordringer på enkelte fagområder, fx når der udarbejdes politikker. Rådet har med egne initiativer - som fx Familiecamp eller Uddannelsesbazar (forrige periode) i enkelte tilfælde bidraget til at synliggøre et konkret behov for styrket/fornyet indsats. Det har dog vist sig meget vanskeligt for Integrationsrådet at være egentlig dagsordenssættende i forhold til Byråd og fagudvalg. d. Ressourcerne, der anvendes på afvikling af direkte valg står ikke mål med valgdeltagelsen.
SIDE 7
SIDE 8
Bilag: 2.2. 2: Integrationsrådets forretningsorden Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 07. september 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 117875/17
FORRETNINGSORDEN FOR INTEGRATIONSRÅDET i Helsingør Kommune Kapitel 1 Integrationsrådets formål og opgaver 1. Integrationsrådet har til formål at medvirke til, at Byrådets integrationsindsats er effektiv og sammenhængende samt egnet til at fremme etnisk ligestilling. Rådets sammensætning af de direkte valgte samt udpegede medlemmer skal sikre, at forskellige interessegrupper bliver hørt i forbindelse med emner indenfor det fælles omdrejningspunkt integration. Stk. 2. Integrationsrådet kan af egen drift eller efter anmodning afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af Byrådet jf. Integrationslovens 42, stk. 2. Integrationsrådet vejleder Byrådet og de politiske udvalg i spørgsmål, der vedrører kommunens flygtninge og indvandrere. Stk. 3. Integrationsrådet er bindeleddet mellem Helsingørs flygtninge og indvandrere og Byrådet i tilrettelæggelsen af kommunens generelle integrationspolitik. Derudover har Integrationsrådet til opgave at være høringsorgan i sager, der vedrører kommunens flygtninge og indvandrere, og som kommer til behandling i Byrådet og politiske udvalg. Integrationsrådet kan endvidere stå for integrationsfremmende arrangementer. Stk. 4. Integrationsrådet kan ikke behandle enkeltsager. Enkeltsager kan dog danne grundlag for rådets behandling af principielle spørgsmål. Stk. 5. Integrationsrådet skal gennem sit virke arbejde for at skabe gensidig forståelse og respekt mellem etniske minoriteter og øvrige borgere samt fremme integration af kommunens flygtninge og indvandrere. Kapitel 2 Integrationsrådets sammensætning 2. Integrationsrådet i Helsingør Kommune består af 12 medlemmer. Alle medlemmer skal være over 18 år. De medlemmer, der er valgt ved direkte valg, skal have bopæl i kommunen. Ved møderne i Integrationsrådet vil der være to tilforordnede, som er medlemmer af Byrådet. Tilforordnede har ikke stemmeret. Stk. 2. Alle medlemmer udpeges af Byrådet jf. reglerne i 25 i lov om kommunernes styrelse. Byrådet udpeger 10 medlemmer på baggrund af et direkte valg til Integrationsrådet foretaget mellem borgere med etnisk minoritetsbaggrund i Helsingør Kommune. 2 Medlemmer udpeges af Byrådet efter indstilling fra relevante områder/organisationer/institutioner eller lignende der hae et bredt kendskab til vilkår og udfordringer for etniske minoriteter i Helsingør Kommune. Beskæftigelsesudvalget udpeger de to lokale områder/organisationer/institutioner efter indstilling fra Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Stk. 3. Beskæftigelsesudvalget har kompetencen til at ændre på sammensætningen af medlemmer i Integrationsrådet. Dette bør dog fortrinsvist kun ske i forbindelse med, at der skal udpeges/vælges/indstilles nye medlemmer til rådet.
Stk. 4. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Integrationsrådet forbliver i virksomhed, indtil udpegningen af nye medlemmer af rådet har fundet sted. 3. Integrationsrådet afholder sit konstituerende møde snarest efter, at Byrådet har udpeget rådets medlemmer jf. 2, stk. 2. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger Integrationsrådet blandt sine medlemmer en formand og en næstformand ved flertalsvalg jf. den kommunale styrelseslov 24. Næstformanden fungerer i formandens sted ved dennes fravær. Stk. 3. Byrådet træffer beslutning om hvilket medlem af Integrationsrådet, der skal lede valget. Stk. 4. Der foretages fornyet formands- og næstformandsvalg jf. 3, stk. 2, hvis formanden eller næstformanden udtræder af rådet eller hvis 2/3 af rådets medlemmer beslutter dette. Valget optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen for det møde, hvorunder valget skal afholdes. 4. For hvert af de udpegede medlemmer af Integrationsrådet, udpeger Byrådet en suppleant. Suppleanten deltager i Integrationsrådets møder i medlemmets sted i ethvert tilfælde af medlemmets fravær. Stk. 2. Suppleanter for de rådsmedlemmer, der er udpeget ved direkte valg, er de kandidater, der ikke har opnået valg. Rækkefølgen blandt disse afgøres på grundlag af stemmetal, således at den der har opnået flest stemmer er suppleant forud for de øvrige. De første tre suppleanter, blandt de direkte valgte, deltager i Integrationsrådets møder. Såfremt de faste direkte valgte medlemmer er fraværende, indtræder suppleanterne med stemmeret i prioriteret rækkefølge på baggrund af antal stemmer ved det direkte valg. Såfremt der er to suppleanter, der har et lige antal stemmer, trækkes der lod om rækkefølgen i opstillingen. Stk. 3. Et medlem af Integrationsrådet udtræder af rådet, såfremt medlemmet holder op med at have bopæl i kommunen. Stk. 4. Hvis et medlem eller en suppleant fratræder sit hverv eller dør, udpeges et nyt medlem eller en ny suppleant efter reglerne i den kommunale styrelseslov 28. Kapital 3 Integrationsrådets virksomhed 5. Integrationsrådet afholder som udgangspunkt møder 4-8 gange årligt. Den ordinære møderække fastlægges som udgangspunkt inden et nyt kalenderår påbegyndes. Stk. 2. Integrationsrådet afholder endvidere møde, når formanden finder det fornødent, eller når mindst 1/3 af rådets medlemmer fremsætter anmodning herom ved henvendelse til formanden eller sekretariatet. 6. Formanden indkalder til møde ved fremsendelse af udkast til dagsorden senest 1 uge før mødets afholdelse. Stk. 2. Hvis det er påkrævet kan indkaldelse til ekstraordinære møder ske med kortere varsel end 1 uge.
Stk. 3. Integrationsrådets medlemmer kan få optaget en sag på dagsorden ved at sende forslaget til formanden eller sekretariatet senest 2 uger før mødets afholdelse. Stk. 4. En sag, der ikke har været optaget på dagsorden, jf. stk. 1, kan ved mødets begyndelse optages på dagsorden, hvis formanden finder, at sagen ikke tåler opsættelse, og hvis dette kan tiltrædes af et flertal af rådets medlemmer. En sag kan endvidere optages på dagsordenen, hvis der er enighed herom. 7. Integrationsrådets møder er ikke offentlige. Stk. 2. Integrationsrådet kan beslutte, at andre personer end rådets medlemmer kan deltage i et møde i rådet i det omfang, der er behov herfor. 8. Integrationsrådets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Er formanden og næstformanden fraværende ved et møde, ledes dette af et medlem, der vælges ved stemmeflertal. Stk. 2. Mødelederen formulerer de spørgsmål, som Integrationsrådet skal stemme om. 9. Integrationsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af rådets medlemmer er til stede. Stk. 2. Integrationsrådets medlemmer kan kun deltage i rådets afstemninger, når de er til stede under disse. 10. Integrationsrådets beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. Ved stemmelighed er formandens eller mødelederens stemme afgørende. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført rådets vejledende udtalelser. Stk. 2. Integrationsrådets vejledende udtalelser offentliggøres og sendes til relevante myndigheder, organisationer og personer. 11. Medlemmerne af Integrationsrådet er omfattet af forvaltningslovens regler om inhabilitet. Stk. 2. Et medlem, der er bekendt med, at der for den pågældendes vedkommende foreligger forhold, som nævnt i forvaltningslovens 3, stk. 1, skal snarest underrette rådet herom, medmindre det er åbenbart, at forholdet er uden betydning, jf. forvaltningslovens 6, stk. 1. 12. Integrationsrådets medlemmer og personer, der deltager i rådets møder, jf. 7, stk. 2, har tavshedspligt efter lovgivningens almindelige regler herom. 13. Der optages referat af Integrationsrådets beslutninger. Integrationsrådets sekretær oplæser beslutningen til hvert dagsordenspunkt på mødet, således at der er enighed om formuleringen. Et mindretal kan kræve sin opfattelse tilført referatet. Referatet udsendes senest 14 dage efter mødets afholdelse, efter formandens godkendelse, til rådets medlemmer, mødets deltagere samt publiceres på internettet på kommunens hjemmeside. Kap. 4 Sekretariatsbetjeningen af Integrationsrådet 14. Byrådet drager omsorg for sekretariatsbetjeningen af integrationsrådet, herunder for offentliggørelse af rådets udtalelser og godkendte referater. Byrådet drager endvidere i fornødent omfang omsorg for at holde Integrationsrådet orienteret om emner, der ligger inden for rådets formål, herunder om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de
introduktionsprogrammer, der tilbydes af Byrådet. Stk. 2. Sekretariatsfunktionen varetages af Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Kap. 5 Økonomiske forhold vedrørende Integrationsrådets virksomhed 15. Udgifterne ved Integrationsrådets arbejde afholdes af Byrådet på baggrund af et årligt Budget, der udarbejdes af Byrådet. Kap. 6 Integrationsrådets beretning 16. Integrationsrådet udarbejder hvert år en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige Integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af Byrådet. Stk. 2. Beretningen sendes til Integrationsministeriet og til relevante myndigheder, organisationer og personer. Kap. 7 Ikrafttrædelsesbestemmelser mv. 17. Denne forretningsorden er vedtaget af Beskæftigelsesudvalget den *7. maj 2014. Stk. 2. Ændringer i og tillæg til forretningsordenen skal vedtages af Beskæftigelsesudvalget.
Bilag: 3.1. Fælles handleplan for styrket trivsel og mental sundhed.pdf Udvalg: Integrationsrådet Mødedato: 07. september 2017 - Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 75964/17
FÆLLES HANDLEPLAN FOR STYRKET TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 2018-2022 HVORDAN HAR DU DET INDENI? 1
VORES TRIVSEL OG MENTALE SUNDHED SKAL STYRKES HVAD ER MENTAL SUNDHED Mental sundhed handler om alt det, der gør livet værd at leve. At have det godt med sig selv og sammen med andre. Det indebærer, at vi kan trives med de opgaver hverdagen rummer, at vi kan håndtere livets brud og overgange, og at vi kan tage vare på os selv og vores nærmeste. Mental sundhed er derfor i høj grad et positivt begreb, som i kommunal sammenhæng handler om at fremme borgernes mestringsevne og gøre dem i stand til at leve det liv, de gerne vil. Det er muligt at have god mental sundhed, selvom man er syg. Ligesom det er muligt at være rask, men samtidig mistrives. Mental sundhed vedrører derfor os alle - ung som gammel, rask som syg. HVORFOR EN FÆLLES HANDLEPLAN FOR MENTAL SUNDHED Helsingør Kommune vil være blandt de sundeste kommuner i landet også når det gælder mental sundhed og trivsel. Formålet med denne fælles handleplan er at lægge handlingsspor frem, når Helsingør Kommunes nye sundhedspolitik for 2017-2022, Lev godt og længe, fastslår en målsætning om at styrke trivsel, livskvalitet og den mentale sundhed. Handleplanen har fokus på, hvordan vi kan forbedre den mentale sundhed og trivsel i Helsingør Kommune. Med denne handleplan sætter vi en fælles retning for kommunens samlede indsats for mental sundhed. Vi tror på, at vi skaber større effekt for borgerne og mere hensigtsmæssig brug af vores ressourcer og kompetencer, når vi teamer op og arbejder tværfagligt samt helhedsorienteret. Det betyder, at vi tydeliggør og styrker de indsatser, vi allerede har, gennem tættere samarbejde og forståelse for hinandens arbejde og indsatser. Det indebærer også nye indsatser på områder, hvor vi sammen kan skabe mere værdi og effekt for borgerne. Kan vi højne trivslen og den mentale sundhed blandt kommunens borgere, har det positiv betydning for familielivet, bedre indlæring i skolen, muligheden for at gennemføre en uddannelse, få og fastholde et arbejde og bidrage til det gode ældreliv. 2
UDFORDRINGER I HELSINGØR KOMMUNE Sundhedsprofilen 2013 for Helsingør Kommune viser, der er sket en stigning i antallet af borgere med selvvurderet dårligt mentalt helbred siden 2010. I 2013 havde over 13% af borgerne et dårligt mentalt helbred, mens dette kun gjaldt for 9% af borgerne i 2010. Dette svarer til en stigning på 44%, mens gennemsnittet i Region Hovedstaden var stort set uændret fra 2010 til 2013. Dårligt mentalt helbred er særligt udbredt blandt den yngste gruppe på 18-24 år og blandt de ældste borgere (80+ år) i Helsingør Kommune. Der er samtidig sket en stigning i antallet af borgere med højt stressniveau, således at hver femte borger i Helsingør Kommune i 2013 oplevede et højt stressniveau. 9% af borgerne i Helsingør Kommune rapporterer, at de kun sjældent (mindre end én gang om måneden) har kontakt til venner, og 6% af borgerne oplever uønsket at være alene. Blandt skolebørnene i Helsingør Kommune er der også udfordringer med trivsel. I en trivselsundersøgelse blandt 0.-3. klasses elever føler 32% sig nogle gange alene i skolen, mens 10% tit føler sig alene i skolen. Blandt 9. klasses elever har 25% haft en følelse af tristhed inden for den sidste måned, mens ca. 30% har haft søvnproblemer inden for den sidste måned. Der er derfor grund til at sætte tidligt ind med indsatser, som fremmer trivsel og mental sundhed, og som forebygger, at begyndende mistrivsel udvikler sig til senere psykiske problemer. MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL IFØLGE BORGERNE Gennem en række borgerinddragende aktiviteter i foråret 2017 har vi opnået input fra forskellige borgergrupper i Helsingør Kommune. Det inkluderer skoleelever, socialt udsatte borgere og en mandegruppe i et socialpædagogisk tilbud. Derudover har vi inddraget borgermateriale i forbindelse med udviklingen af en ny boligsocial helhedsplan. Et gennemgående tema, som kom frem i dialogen med borgerne, var ønsket om et mangfoldigt byrum med plads til alle. Når der er gode muligheder for, at kommunens borgere kan mødes på kryds og tværs af forskelle, fx på udendørs pladser og parker, eller når der dyrkes haver på fællesområder, kan dette være med til at styrke tilliden og forebygge marginalisering. En borger i Udsatterådet italesætter det således: Vi mangler et sted, hvor vi kan mødes med hinanden. Gerne et sted hvor alle kan komme. Hvor der også kommer børn og spiser is osv. Så vi bliver mere blandet med hinanden som borgere. Møder på tværs af forskelle kan også være møder på tværs af generationer, som når børn møder ældre, eller når de ældre i et boligområde står for lektiecaféen til de unge. 3
Et andet gennemgående tema i dialogen med borgerne var samværet med andre, og det at indgå i fællesskaber, som en vej til bedre mental sundhed. Deltagere i en mandegruppe udtrykker det således: Tryghed er at have hinanden og Jeg kommer her for at for at få nogle relationer med andre mennesker. Også blandt skolebørn fremhæves socialt samvær som vigtigt både for børnenes generelle trivsel, og når de fx skal være fysisk aktive i skolen og i fritiden. Relationen til et andet menneske bliver særligt afgørende i sårbare situationer, hvor man har brug for støtte: Det vigtigste er at have én man kan ringe til, når man er på vej ned. Medarbejderne her er min redningsbåd, udtrykker en deltager i mandegruppen. Her bliver den personlige relation helt afgørende for at fastholde tilknytningen til fællesskabet. Endeligt fremhæves fysisk aktivitet og naturen som noget, der giver både fysisk og mental velvære. En borger beskriver, hvordan fysisk aktivitet i naturen kan give en indre ro og naturlig træthed, som dengang man var barn: Jeg har det godt imens og bagefter [motion]. Det er samme fornemmelse, som da jeg var barn. Man legede lykkeligt hele dagen. En anden beskriver, hvordan han søger ud i naturen, for at få ro på hverdagen og tackle sin psykiske sygdom: Naturen er min medicin. Dialogen med borgerne er brugt til at stille skarpt på, hvad der er vigtigst for den enkeltes trivsel. Det har været med til at danne vidensgrundlaget for denne handleplan. ARBEJDET MED MENTAL SUNDHED I DAG Helsingør Kommune arbejder med mental sundhed gennem indsatser, som har direkte til formål at fremme trivslen blandt borgere, og gennem indsatser, som via andre mål inden for fx uddannelse, beskæftigelse og fritidsliv indirekte bidrager positivt til borgernes mentale sundhed og trivsel. Vores arbejde med mental sundhed og trivsel spænder derfor bredt over mange forskellige borgergrupper og arenaer. Helsingør Kommune har indsatser, som er målrettet særlige borgergrupper. Dette indebærer både indsatser for borgere, som grundet sociale, økonomiske eller psykiske forhold har brug for hjælp til at mestre deres udfordringer. Det rummer også indsatser som fx støtte til nybagte forældre, social og mental rehabilitering til ældre eller tilbud til børn og unge i institution eller skole, som er i en periode af deres liv, hvor det er vigtigt at sætte tidligt ind over for eventuel begyndende mistrivsel, så det ikke udvikler sig til længerevarende psykiske problemer. De målrettede indsatser har dermed fokus på at støtte specifikke borgergrupper med forskellige behov og muliggøre, at de kan leve det liv, der gerne vil. Samtidig er vi som kommune med til at skabe sunde rammer for borgernes hverdags- og fritidsliv. Udvikling af byrum, boligområder samt kulturelle tilbud og netværk har også betydning for trivslen blandt borgerne. Tryghedsskabende indsatser i boligområder, etablering af rekreative områder og oplevelsestilbud på biblioteker og museer er eksempler på indsatser, som bruger byen og kulturen til mental sundhedsfremme. 4
EN FÆLLES RETNING FOR MENTAL SUNDHED DE NÆSTE 5 ÅR Helsingør Kommune vil i de kommende år prioritere at skabe en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats for mental sundhed på tværs af fagligheder og centre i kommunen. Vi vil tænke trivsel og mental sundhed aktivt ind i alle kommunens indsatser. Vi vil skabe de rette rammer for, at borgerne kan holde sig mentalt sunde, på samme måde som vi allerede i dag arbejder med at skabe de rette rammer for, at borgerne kan holde sig fysisk sunde. Samtidig vil vi i arbejdet med mental sundhed og trivsel både adressere risikofaktorer for mistrivsel, men også fremme vigtige beskyttelsesfaktorer for trivsel. ABC-tilgangen og Det dobbelte KRAM I de kommende år styrker vi mental sundhed og trivsel med udgangspunkt i to overordnede tilgange ABC-tilgangen og Det dobbelte Kram. Ifølge ABC-tilgangen1 fremmes trivsel og livsglæde ved, at borgerne gør noget aktivt, gøre noget sammen og gør noget, der er meningsfuldt for den enkelte. Det handler om, at vi som kommune sætter rammerne og mulighederne for, at borgerne kan tilbringe tid sammen med andre om det, der interesserer dem, ved siden af skole, arbejde og andre pligter. Det dobbelte KRAM2 (Kompetence, Relation, Accept, Mestring) handler om, at vi støtter borgerne i at leve det liv, de gerne vil og giver dem redskaberne og kompetencerne til at mestre de udfordringer, som de måtte stå over for, om det er i deres arbejds- eller uddannelsesliv eller på hjemmefronten. Med fokus på dels det sociale og dels det personlige aspekt sætter disse to tilgange sammen en helhedsorienteret ramme for Helsingør Kommunes arbejde med mental sundhed fremadrettet. HVAD VIL VI GØRE MERE AF? Med udgangspunkt i dialog med borgere og nøglemedarbejdere fra relevante centre såvel som erfaringer og forskning på området, præsenteres nedenfor tre områder, hvor indsatsen de kommende år opprioriteres. Disse er i bilag 1 udfoldet som tre programmer, der vil kræve finansiering, for at opnå fuld effekt af handleplanen. Programmer vil derfor afstedkomme driftsønsker til de kommende års budgetforhandlinger, som kan finansiere en række konkrete indsatser på tværs af kommunen. 1. Flere børn, unge og familier skal have god trivsel. På landsplan ses der en bekymrende stigning i antallet af børn og unge, der mistrives. Denne tendens gælder også i Helsingør Kommune. Der er derfor behov for en ekstra indsats, hvor vi sætter tidligt ind. Her må det fx ikke kræve en diagnose, for at få hjælp. I stedet vil vi være klar med støtte, der kan forebygge, at mistrivsel udvikler sig. 1 www.abcmentalsundhed.dk/ 2 Model udviklet af Peter Thybo 5