Dato 11. oktober 2012 Side 1 af 15 Beretning for Økologisektionen 2012 10. oktober på Ledreborg Gods Indledning Det har været et godt år for økologien i Danmark. Vi har fået en ny regering som med det samme har sat økologi højt på dagsordenen. Vi har fået en økologisk handlingsplan, som lægger sporene ud til 2020. I vores egen organisation har vi også haft økologien højt på dagsordenen. Vi har kæmpet økologiens sag og det har været et rigtig spændende år. Michael Svane og jeg vil i løbet af den næste halve time give jer et indblik i de ting, der har optaget Økologisektionen i det sidste års tid. Og så håber jeg, at vi bagefter kan få en god debat. Økonomi Jeg starter med økonomien, fordi den er afgørende for, at vi overhovedet kan snakke om mere økologi i Danmark. Økonomien i den økologiske produktion ser overordnet fornuftig ud og handlen med økologiske varer vokser forsat. Selv om der i øjeblikket er en nedgang i det økologiske mælkesalg. Det har vi set før i krisetider, når detailhandlen bruger mælk som trækplaster i kampen om kunderne. Det presser desværre økonomien hos de eksisterende producenter nu og her samtidig med, at det lukker for yderligere produktion. Men derfor er det også netop vigtigt, at vi sammen holder fast i de langsigtede visioner både hos forbrugere, landmænd, virksomheder og politikere. Økologien er kommet for at blive, og det skal vi sammen arbejde for. Tal fra Videncentret viser, at det for alle driftsgrene inden for økologi ser ganske fornuftigt ud sammenlignet med at være konventionel, når man kigger over flere år. Men selvfølgelig er der også inden for økologi en stor variation mellem top og bund, og mange økologer oplever også stramme vilkår for tiden. Der er ingen tvivl om, at landmænd rigtig gerne vil levere økologi. Men der skal være nogle at levere til og det skal være til en fornuftig pris. Så alt i alt så har vi et solidt udgangspunkt for at udvikle den økologien, som er en af erhvervets vigtige udviklingsveje. En produktionsform, der leverer på rigtig mange af de parametre som samfundet efterspørger, i form at mere natur, miljø og dyrevelfærd.
Side 2 af 15 Natur- og Landbrugskommissionen Økologisk produktion passer også rigtigt godt med Natur og Landbrugskommissionens vision og syv pejlemærker for erhvervet, som blev fremlagt i forrige uge. Selv om økologi ikke nævnes direkte, så ser jeg store muligheder for økologi i Natur og Landbrugskommissionens vision for dansk natur og landbrugs fremtid. De beskriver, at vi skal have en mere differentieret landbrugssektor end vi kender i dag. Et landbrug, hvor der fortsat er store standardiserede produktioner, der skal konkurrere på det internationale markedet inden for samfundsmæssige acceptable rammer for påvirkning af natur, miljø og klima, som de udtrykker det. Og så parallelt med det, er der andre producenter, der skal have fokus på høje kvalitetskrav, en bæredygtigheds profil og stor værditilvækst i produktions og forædlingsprocessen. Jeg ser økologien for mig i begge udviklingsveje hvor økologien kan få lov at videreudvikle sig som en værdibaseret produktion, der både vokser i mangfoldighed, volumen og kvalitet, og som vil tjene flere og flere penge hjem til den danske statskasse. Jeg mener, man bør se på den økologiske produktionsgren, som et virkemiddel for natur, biodiversitet og vandkvalitet i Danmark og det er også den vej vinden blæser. Økologisk handlingsplan: Vi er rigtig glade for økologisk handlingsplan, som vi tror og håber på - kan være med til at sætte turbo på den økologiske udvikling. Sådan, at når vi kommer frem til 2020, så er snakken om en fordobling af det økologiske areal ikke længere snak, men virkelighed, og vi er klar til at sætte nye ambitiøse mål Vi er rigtig glade for, at der i Handlingsplanen er lagt op til en 360 graders indsats. En indsats, som ikke kun retter sig mod landmanden, men som går hele vejen fra bonde til kunde i Danmark og i udlandet. En fordobling af det økologiske areal, betyder helt sikkert, at vi ikke selv kan spise os igennem alle de økologiske produkter. Og derfor er det vigtigt, at der også er fokus på betydningen af en øget eksport af danske økologiske varer. Jeg synes, der har været en god dialog mellem erhvervets aktører og fødevareministeriet omkring handlingsplanens tilblivelse. Vi har bestemt den opfattelse, at der er blevet lyttet til vores synspunkter. Og det vil jeg gerne kvittere for.
Side 3 af 15 I vores indspil til planen har vi været særligt optaget at tre ting: Afsætningsfremme: For det første, at få fokus på, hvordan vi øger afsætningen og efterspørgslen efter de økologiske varer. Her spiller både et pres på det offentlige forbrug og aktiviteter på eksportmarkederne en meget vigtig rolle. Det er en grundlæggende forudsætning for at få mere økologi i Danmark. Vi skal selv spise mere økologisk. Og vi skal have de danske økologiske råvarer ud i de offentlige gryder og ind på hylderne på vores nærmarkeder i Hamborg, Helsingborg og Helsinki. Men vi skal også erobre nye markeder indenfor foodservice og business2business handel med økologiske produkter. Og selv om hovedfokus er vores nærmarkeder, skal vi ikke sove i timen i forhold til de lande, hvor købekraften og forbrugerbevidstheden i disse år stiger markant. Her tænker jeg blandt andet på et stort land som Kina. Produktudvikling og investeringstilskud Det andet, der er meget positivt er, at det lykkedes os at komme igennem med et ønske om nye penge til at understøtte den innovationskraft, som der er i landbruget og blandt de økologiske fødevarevirksomheder. Vi er kommet igennem med et ønske om en produktudviklingsordning for primærproduktion og forarbejdning, samtidig med, at vi har fastholdt investeringsstøtteordningen til landbrugsbedrifterne. Flere penge til øko-forskning: Det er fint med de midler, der er sat af i forbindelse med handlingsplanen. Men på et helt centralt punkt er den fuldstændig blankt. Det er helt galt, at der ikke er sat penge af til økologiforskning fra 2013 og frem, når det tidligere økologiforskningsprogram udløber. Men det vil Michael Svane komme mere ind på senere. Attraktivt at være økolog Kære Kollegaer, det skal f være attraktivt at være økolog!!! Hvis vi alt i alt skal få et større økologiske areal i Danmark handler det om at få gjort vores kollegaer interesseret i at lægge om. Og om at få de unge, der er på vej, til at se den økologiske retning som en attraktiv mulighed. I sidste uge holdt jeg et oplæg for 350 unge landbrugsskole elever, der var samlet til en Landboungdomskonference om økologi på Kalø Økologiske landbrugsskole. Der var
Side 4 af 15 blandt de unge en klar holdning om, at man er klar til at producere det, som forbrugerne ønsker. Det var rigtigt positiv at opleve en fornemmelse af, at der ikke er nogen grund til at konventionelle og økologiske landmænd ser skævt til hinanden. Men vi skal ikke kun have de unge med. Vi skal sandelig også fastholde dem, som er økologer i dag. Det skal være attraktivt at blive i erhvervet, og derfor må det ikke være mere besværligt end højest nødvendigt. Bøvl Jeg synes ikke, at det er bøvlet at være økolog, og jeg synes ligefremt, det er hyggeligt at få besøg af økologi-kontrollen. Men desværre hører jeg fra mine kollegaer, at der er problemer med udbetaling af ekstensiveringstilskuddet og omlægningstilskuddet fra 2011 på grund af små fejl i ansøgningen - et manglende kryds eller lignende. De rygter spredes i landmandskredse, og de kan være en hæmsko for lysten til at lægge om. Konsekvensen for de berørte landmænd er nemlig, at de står og mangler helt op til 400.000 kr. Det er mange penge i et budget. Der bør systemet være mere smidigt, så man fx udbetaler 80 pct. indtil de sidste detaljer er på plads. Det andet virker demotiverende og fuldstændig horribelt i en tid, hvor likviditet er den største mangelvare i det danske landbrug. Der bør også indføres en bagatelgrænse for ekstensiveringsstøtte og omlægningsstøtte. Når man får en kuvert ind ad døren med krav om tilbage betaling for 0,02 hektar: Så spørg jeg bare: Hvor er fornuften og økonomien, idet sagsbehandlingen langt overstiger de 15 kr., der skal tilbagebetales? Randzoner Men det er også vigtigt at huske på, at mere økologi ikke kun handler om økologi-regler. Vi økologer er jo også underlagt erhvervets generelle rammevilkår med randzoner, vandplaner og hele balladen. Og det med randzoner, mener jeg nok, at de fleste af os med husdyr kan finde ud af at håndtere med afgræsning og slet. Men planteavleren får udfordringen med at udnytte arealerne fornuftigt, så længe der ikke rationelt kan laves grønmasse, der kan afleveres på det lokale biogas-anlæg. Hele problemstillingen er jo, at randzonerne ikke er placeret målrettet der, hvor de gør mest gavn, men er spredt ud, hvor de ikke høre hjemme. Selvfølgelig vil målrettede randzoner også gælde for os økologer. Men fordi økologer har et lavere husdyrtryk på hele fladen, mener jeg ikke, der er fagligt belæg for at randzonearealet ikke kan indgå som harmoni-areal. Det holder efter min opfattelse ikke, når der samtidig er et ønske om at fordoble det økologiske areal.
Side 5 af 15 Men nok om randzoner og bøvl. Biogas En achilleshæl i forhold til at få sat skub i den økologiske udvikling er hele problemstillingen med forsyning af næringsstoffer især i de husdyrtynde områder. Her kan biogasanlæg baseret på kløvergræs spille en vigtig rolle. Rammerne for den økologiske biogasproduktion er blevet væsentligt forbedret, siden vi havde det på som tema på årsmødet sidste år. I foråret har vi opnået to væsentlige resultater. Det ene er naturligvis energiforliget, hvor der er opnået en væsentlig bedre afregnings pris. Samtidig er der opnået en tilskudsmæssig ligestilling, så vi får det samme tilskud, når vi opgraderer biogassen og distribuerer den via naturgasnettet. Det andet er i forbindelse med ordningen med anlægstilskud, hvor vi har opnået en dispensation, så vi i økologiske gårdbiogasanlæg ikke skal overholde minimumkravet om iblanding af husdyrgødning på 75 pct., Det er vigtigt for de plantebaserede biogasanlæg, som skal bidrage til næringsstofforsyningen. Angående anlægstilskud har det generelt vist sig at være en overvældende interesse. Der er søgt tre gange så meget som der er til rådighed. Med den overvældende interesse siger det sig selv, at det er vigtigt, at der sikres nye midler til forlængelse af anlægstilskudsordningen. Det gælder både på den lange bane i det nye kommende Landdistriktsprogram, men Landbrug & Fødevarer og biogasbranchen arbejder også på at finde midler i 2013. I en kommende ordning vil vi naturligvis også arbejde for, at der kommer en dispensationsmulighed for minimumandelen af husdyrgødning i økologiske fællesanlæg. Resultater fra året der gik: Hvis jeg kort skal kaste et blik tilbage på det sidste års tid, hvad er det så for andre konkrete resultater end biogas, der popper op på lystavlen? Kønssorteret sæd Vi har fået lov til at anvende kønssorteret sæd i det økologiske kvæghold. Det, mener jeg, er et vigtigt tiltag for den økologiske mælkeproduktion i Danmark. Og det er noget, vi har arbejdet for længe. Det viser, at ting tager tid, men at det kan betale sig at arbejde
Side 6 af 15 langsigtet for det, man tror på. Velfærdsmålsætninger: Vi har i år også fået lavet velfærdsmålsætninger for den økologiske svineproduktion. Velfærd er allerede et vigtigt kendemærke for den økologiske svineproduktion i Danmark, men branchen ønsker fortsat udvikling. Derfor tog VSP og Økologisektionen i vinters initiativ til, at branchens parter satte sig sammen og så på, hvordan man kan øge velfærd og produktivitet, samtidig med at miljøbelastningen bliver mindre. Man har opsat en række konkrete mål og peget på, hvilke konkrete indsatser, der skal til for at nå målene. Jeg synes, det virkelig viser, at man tager ansvar og lægger handling bag ord. Det bliver i det hele taget spændende at følge udviklingen i den økologiske svineproduktion de næste par år. Økonomien ser fornuftig ud og i handlingsplanen er sektoren beskrevet som et område med stort vækstpotentiale. Så det bliver spændende at se, hvordan det hele udvikler sig. Udfasning af ikke-økologisk husdyrgødning Og så er udfasningsplanen for ikke-økologisk husdyrgødning blevet ændret. Vi arbejder stadig for at udfase konventionel husdyrgødning, men den plan vi tidligere havde sat sammen, skabte alt for stor usikkerhed hos mange producenter. Derudover må vi se i øjnene, at biogasproduktionen og gødningen derfra, endnu ikke er blevet som vi havde håbet, da vi formulerede den tidligere udfasningsplan i samarbejde med Økologisk Landsforening. Vi arbejder hele tiden på at finde gode løsninger og alternativer til ikke-økologisk husdyrgødning - og så snart løsningerne findes, og er tilgængelige for producenterne, så vi vil anbefale at stramme skruen. VFL Økologi har opbygget ny viden på området, og i de kommende år vil der være fokus på at få denne viden ud at virke ude hos landmændene. Vi går altså bort fra faste årlige nedskrivninger af mængden af konventionel gødning, men vil løbende anbefale reduktioner, når vi har alternativerne klar. Det synes vi, er det mest troværdige både for økologer og forbrugere. I bedste fald vil alle de økologiske bedrifter kunne klare sig uden ikke-økologisk gødning i 2022. Fjerkræregler
Side 7 af 15 Vi har i det sidste år arbejdet meget med fjerkræregler - både herhjemme og i EU. Med udgangspunkt i den solide produktionserfaring vi har herhjemme med en æg-sektor, hvor økologien udgør hele 18 pct. af produktionen, ønsker vi at sætte et solidt aftryk på de fremtidige fælles regler i EU. Vi synes fx det er vigtigt at ægproducenter i de forskellige EU- lande har lige meget udeareal til en økologisk høne. Vi vil nemlig gerne have, at de økologiske æg, der kommer fra Sverige til Danmark er produceret på lige vilkår. Vi er ikke helt i mål, men vi arbejder på det. Det er dog lykkedes at få lavet nogle regler, der passer bedre med arealkravet i andre lande, og som også motiverer til at etablere vedvarende bevoksning i hønsegårdene. Det er vi sikker på, er godt for dyrene. Miljøgodkendelser Miljøgodkendelser er en udfordring for mange af de producenter, der enten ønsker at lægge om til økologi eller foretage ændringer på deres økologiske bedrift. Det er ofte en dyr og en langsommelig proces, der ikke harmonerer med vores målsætning om en fordobling af økologiarealet. I det forgangne år har vi arbejdet meget sammen med Miljøstyrelsen for at se, om vi kunne forbedre det. Vi har især fokuseret på, at få etableret ordninger, så omlægning til økologi ikke nødvendigvis kræver en ansøgning, men kan begrænses til en anmeldelse. Den ny bekendtgørelse for området er endnu ikke vedtaget, men det lader til, at vi i første omgang får en anmeldeordning for økologisk svineproduktion. Og vi håber, at den kan følges op af anmeldeordninger for andre produktionsgrene. Kontrolkampagne Jeg har før været efter jer, når kontrolkampagner har givet anledning til kritik. Men nu vil jeg gerne rose alle os økologiske kvægbønder - for det flotte resultat, vi har opnået i fællesskab, da vi i foråret fik topkarakter af Fødevarestyrelsens rejsehold, da de var på rundtur for at kontrollere os. Kontrolkampagnen viste, at der kun var problemer hos tre køer på de i alt 50 besætninger, som rejseholdet besøgte. Det kan vi godt være meget stolte af. Det er sådan, det skal være! Kontrollen viser, at vi økologiske landmænd udøver virkelig god dyrevelfærd og opfylder de skrappere krav, som stilles til økologiske dyr. Det viser samtidig også, at rådgivningssystemets vejledninger til landmændene om god dyrevelfærd virker noget, som vi lægger rigtig meget energi i.
Side 8 af 15 Jeg er glad for, at Fødevarestyrelsen foretager de her kontrolkampagner. For her får vi lejlighed til at bevise over for forbrugerne, at økologerne opfylder de skærpede krav, der stilles til den økologiske produktionsmetode. Troværdigheden er alfa og omega, og forbrugerne kan trygt vælge de økologiske kvalitetsfødevarer med det røde mærke og stole på høj dyrevelfærd. EU-arbejdet Vores ledestjerne i EU-arbejdet er harmonisering, troværdighed og gennemsigtighed. EU arbejdet er en prioriteret opgave i L&F. Og selv om det kan være vanskeligt, forsøger vi, hvor vi kan, at involvere os og påvirke økologi-arbejdet der. Johannes Nebel har det sidste halvandet års tid være formand for COPA-COGECAs økologigruppe. Og det er klart, at en sådan post er med til at give os indflydelse på arbejdet. Vi har også i år rettet blikket mod EU-parlamentarikerne i et forsøg på at få dem til at tage økologi højere op på EU s dagsorden. Derfor arrangerede vi i marts en konference i EUparlamentet, hvor vi satte fokus på et stærkere EU-logo og en styrket troværdighed for økologien. Her var godt 70 deltagerer, og vi fik skabt opmærksomhed om det, vi synes er vigtigt, samtidig med at vi fik skabt netværk til parlamentarikere. Et vigtigt skridt til at få økologi højere op på den europæiske dagsorden. CAP 2013 I forhold til den fremtidige europæiske landbrugspolitik, der ønsker vi en landbrugspolitik, der belønner økologerne for at leve op til samfundets behov for en miljøvenlig produktionsform, der samtidig tager særligt hensyn til dyrevelfærd. De fremtidige tiltag skal sikre finansiering til både omlægning og opretholdelse af økologisk produktion i alle medlemslandene, men også penge til mere viden, information og markedsføringsaktiviteter. I Landbrug & Fødevarer bakker vi op om anerkendelsen af økologisk produktion som grøn komponent i søjle 1. Økologisk produktion leverer på natur og miljøsiden og skal derfor ikke opfylde yderligere betingelser for at få del i den direkte støtte. Det er dog også vigtigt, at muligheden for at få del i den direkte støtte ikke reducerer støtten til økologisk jordbrug under landdistriktsprogrammet i søjle 2. Vi arbejder selvfølgelig på, at få vores gode ideer og forslag indarbejdet i reformen. Vi har en god kontakt til en række parlamentarikere, når det kommer til økologi, og har da også herigennem fået fremsat vores ændringsforslag i Parlamentet. Ændringsforslagene skal
Side 9 af 15 bl.a. sikre, at det bliver obligatorisk for alle lande at tilbyde økologistøttemuligheder under landdistriktsprogrammet og sikre, at der kan gives tilskud til informations- og markedsføringsaktiviteter for økologiske produkter. I vores tilgang til at få indflydelse er vi således meget resultatorienterede. Vi tror ikke, vi kan revolutionere hele landbrugspolitikken. Derfor arbejder vi efter at få indflydelse, og gå fornuftige skridt i den rigtige retning. Og så vil jeg give ordet til næstformand Michael Svane, som vil rette fokus mod tre særdeles vigtige ting: Forskning, Afsætning og Uddannelse. Forskning & Udvikling Som Uffe nævnte tidligere, så kæmper vi lige nu for at der bliver sat penge af til økologisk forskning i de kommende år. Forskning er en alt afgørende driver for, at vi hele tiden flytter os og udvikler os. Og hvis man VIL økologien, bliver man også nødt til at prioritere penge til Økologisk forskning. Det er helt nødvendigt. Det Økologiske forskningsprogram udløber i 2012, og Icrofs har lige afsluttet en evaluering hvor man har set på effekterne af 15 års økologiforskning. Meget tyder på, at forskning har spillet en stor og vigtig rolle for sektorens udvikling. Selv om det selvfølgelig isoleret set kan være svært at afgrænse, hvad der præcist er forskningens bidrag, og hvad skyldes andre udviklingskræfter. Vi landmænd bekymrer os jo ikke så meget om nye metoder kommer fra et forskningseller udviklingsprojekt eller ej. Bare det virker. Og her har vi jo et unik samspil i Danmark mellem forskning og udvikling, rådgivningstjenesten og landmænd hvor vi gensidigt inspirerer hinanden til at skabe praksisnær forskning og udvikling. Men jeg synes ikke kun, at forskning er interessant og vigtigt i forhold til at skabe udvikling ude på bedrifterne eller i virksomhederne. Jeg synes også forskning er vigtigt fordi den danner grundlag for politiske beslutninger. Dermed får samfundet et fundament til at træffe de rigtige beslutninger for fremtiden. Model for nyt økologisk forskningsprogram Landbrug & Fødevarer foreslår, at der i forbindelse med fordeling af forskningsreserven, afsættes i alt 240 mio. kr. til et nyt 3-årigt økologiforskningsprogram.
Side 10 af 15 Et forskningsprogram, der kan bidrage til at videreudvikle det økologiske koncept og fastholde en høj troværdighed hos forbrugerne. Programmet skal samtidig styrke erhvervets konkurrenceevne og være med til at skabe nye grønne jobs og øge Danmarks eksport af økologiske fødevarer. Man kunne måske endda forestille sig økologi som tema for en af de innovationssatsninger, som bliver en følge af den nationale innovationsstrategi. Økologiske forskningsbehov Listen med forskningsbehov inden for den økologiske produktion er lang og omfattende, men hvis jeg skal kort skal nævne et par konkrete områder, hvor der er et stort forskningsbehov, vil jeg pege på, at der behov for fortsat at udvikle rentabilitet i de eksisterende økologiske produktionssystemer. Vi skal se på, hvordan vi får bedre sorter, en bedre udnyttelse af næringsstofferne, en bedre bekæmpelse af ukrudt og gerne højere udbytter i planteproduktionen uden at gå på kompromis med økologiens værdier. Vi skal have set på, hvordan vi får nye gødningskilder ind og får en øget recirkulering af næringsstoffer, og på, hvordan vi intelligent kan minimere den økologiske produktions klimaaftryk. Vi har brug for, at der bliver set på sammenhængen mellem økologi og bæredygtighed i hele kæden fra produktion, forarbejdning til emballering og distribution, og på ressourceeffektiviteten i økologien fra jord til bord og mange, mange andre ting. Ja, der er nok af emner at tage fat på, hvis dansk økologi skal bevare sin internationale konkurrenceevne og førerposition. Og hvis udviklingsmæssige udfordringer ikke skal blive sten i skoen på vejen til en fordobling af det økologiske areal. Markedet og eksport Kigger man på markedet har de sidste mange års udviklingsindsats været med til at positionere danske økologiske produkter både i de danske og de udenlandske supermarkeder. Hvis vi ser på salget af økologi i detailhandlen herhjemme, er salget mere end fordoblet i løbet af de sidste 6 år. Og når vi ser på, hvad vi sælger til udlandet, så er det samme glædelige tendens, der gør sig gældende. Her er eksporten af økologiske varer 3-doblet siden 2007. Virksomhedsforum for Økologi i Landbrug & Fødevarer har en forventning om en fortsat
Side 11 af 15 stigning i eksporten på 10 pct. om året, hvis vi som minimum opretholder den nuværende konkurrencekraft. Det vil sige, at vi i 2020 har en økologisk eksport på mellem 2 og 3 mia. kr. Landbrug & Fødevarer er naturligvis klar til at understøtte disse forventninger med aktiviteter, der sætter fokus på at få udviklet virksomhedernes eksportparathed og markedsadgangen på de relevante markeder. Sidst i oktober tager vores markedsføringsfolk af sted på den store SIAL fødevaremesse i Frankrig sammen med en række økologiske virksomheder. Og vi har løbende aktiviteter rettet mod Sverige, Tyskland, Frankrig, England og nu også Finland, Og vi arbejder også med at inddrage økologien, når vi har generelle fremstød rettet mod fx. Kina og Sydkorea. Foodservicesektoren I foodservicesektoren forventer vi også, at handlingsplanens satsning på 60 pct. økologi i den offentlige bespisning vil betyde en stigning i omsætningen af økologiske fødevarer i foodservicesektoren på 20 pct. i år og 30 pct. i 2013. Sådan at den i 2013, når op på samlet 1,2 mia. kr. Landbrug & Fødevarer vil i det kommende år have fokus på at hjælpe aktører i foodservicesektoren med at få økologiske fødevarer ud i køkkenerne og vel at mærke meget gerne danske økologiske produkter. Landbrug & Fødevarer har sammen med en række partnere projekter på bedding, der skal styrke økologien i det offentlige - i samarbejde med kommuner og grossisthuse. Projekter, der skal gøre det lettere for offentlige køkkener at lægge om til økologi uden væsentlige ekstraudgifter til råvarer, personale eller indretning af køkkener. Lokalt samarbejde og afsæting Et andet perspektiv for mere økologi i Danmark, som vi også er optaget af, er økologi på lokalt niveau. Ude omkring gror og spirer der mange lokale initiativer frem hvor bønder sammen tænker på, hvordan de kan styrke deres produktion, den lokale forarbejdning og afsætning. Et af de steder, hvor der eksperimenteres, er her i Lejre kommune, hvor der arbejdes med matrix-brug, hvor landmænd går sammen om produktion, forarbejdning og fælles afsætning og hvor borgerne støtter op med Fødevarefællesskaber, der efterspørger lokalt producerede fødevarer.
Side 12 af 15 Det bliver spændende at se, hvad det kan udvikle sig til i løbet af nogle år, og hvilke erfaringer, der høstes, som kan inspirere andre. Det skal vi høre meget mere om i eftermiddag. Landdistriktsudvikling I det hele taget står udvikling af landdistrikterne højt på vores dagsorden. Det er vigtigt, at vi får genskabt en solidt fundament for liv og vækst i landdistrikterne og her spiller erhvervet en vigtig rolle. Derfor har vi sammen med Familielandbruget og Deltidslandmændene sat os i spidsen for at sætte retning på Landbrug & Fødevarers landdistriktsarbejde. Startskuddet er en visionsworkshop den 2. november. Her skal vi have input til L&F s landdistriktsvision, som skal danne grundlag for vores arbejde på området de kommende år. Synlighed i det offentlige rum Der har i årets løb været fokus på økologiens synlighed i det offentlige rum. Derfor var vi på Foodfestival i Århus i september, hvor vi i L&F s samtalekøkken debatterede, hvordan vi får mere økologi ind i den offentlige bespisning. Og på Roskildedyrskue var der i år for første gang en Øko-camp. Her kunne landmænd få en snak med øko-rådgivere, forbrugerne kunne smage økologiske fødevarer, og i et speakers-corner var der forskellige økologi-debatter. I det hele taget er der fokus på at professionalisere fødevareudstillinger og bringe innovation og kreativ tænkning ind, sådan at udstillinger også i fremtiden kan være et af erhvervets udstillingsvinduer mod omverdenen. Det sker bl.a. i et samarbejde mellem Aalborg universitet, Madkulturen og Roskilde kommune. Uddannelse Der er også stort fokus på at få viden om økologi i dets mange aspekter ind i uddannelsessystemet. Aalborg Universitets københavner campus har netop oprettet en kandidatuddannelse i Integrated Food Studies. Her for de studerende førstehånds viden om, hvordan fremtidens måltider og maddannelse kan udvikles i et samarbejde mellem forbrugere og producenter. Samtidig får de viden om markedet, teknologien, virkemidler og madkultur. På erhvervsskolerne, hvor fremtidens catering- og køkkenpersonale undervises, sætter vi ind med projekter, der øger elevernes interesse og viden om økologi.
Side 13 af 15 Og sidst men ikke mindst er det lykkedes sammen med blandt andet Fællesudvalget for Landbrugsuddannelserne, at få styrket undervisningen i økologi på landbrugsuddannelserne. Alle elever får en uges obligatorisk undervisning i økologi på grundforløbet, og dernæst på hovedforløbet kan vælge et 2 ugers modul i Økologisk produktion og 1 uges kursus i økologisk afsætning. Det er et stort fremskridt i forhold til tidligere og en nødvendighed, hvis vi vil have fremtidens landmænd til at kunne tilvælge eller fravælge den økologiske produktionsform på et oplyst grundlag. Og så vil jeg give ordet tilbage til Uffe Bie. Organisation Nu har Landbrug & Fødevarer holdt 3 års fødselsdag. Økologi har fået en naturlig plads på Axelborg og den økologiske vinkel har stemme i Axelborgs politiske arbejde og i fremtidstanker på Axelborg. I den tænketank som L&F har nedsat af unge landmænd for at høre deres stemme, er der 4 ud af 20 af de unge landmænd, der er økologer. Det er med lidt hovedregning 20 pct. måske vi også snart udgør 20 pct. af alle danske landmænd Når jeg snakker økologi i Landbrug & Fødvarer så tænker jeg ikke kun på L&F på Axelborg, men hele Landbrug & Fødevarer-koncernen med Axelborg og Videncentret, som vi har et super godt og tæt samarbejde med. Jeg synes, at vi med den lokale økologirådgivning, Videnscentret og Axelborg har en stærk trebenet konstruktion, hvor vi er gode til at samarbejde og sprede viden. Jeg vil gå så langt som til at sige, at vi har et unikt system, som vi har rigtig meget glæde af. Et eksempel på at vi hele tiden udvikler vores samarbejde er dannelsen af Syddansk Økologi. Det er godt for bønder, og det er godt for vores rådgivere: Kræfterne nu er samlet om at skabe en stærk økologirådgivning i Syddanmark, hvor vi bønder kan få den bedste rådgivning, leveret af dygtige rådgivere, der har deres hverdag i et stærkt økologifagligt miljø. Og det er stærkt set af direktørerne for de fire rådgivningscentre, at det er bedre at samarbejde end at konkurrere. Samarbejde er i det hele taget ikke bare et ord vi siger, men noget VI GØR. Jeg synes, vi har et godt og frugtbart samarbejde med Økologisk Landsforening, hvor vi står sammen om rigtig mange ting til gavn for økologien, men hvor vi også en gang i mellem krydser klinger og udfordrer hinanden, når vi ikke er helt enige. Det er med til at holde os skarpe.
Side 14 af 15 Vi har også et rigtig godt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening og Lejre Kommune hvor vi bl.a. samarbejder om at motivere landmænd til at lægge om til økologi. Vi har mange andre samarbejdspartnere. Her kan jeg i flæng nævne Københavns Madhus, Dyrenes Beskyttelse og, Det Økologiske Råd. Sidst men ikke mindst vil jeg fremhæve det samarbejde vi i det forgangne år har haft med Fødevareministeriets forskellige enheder. Det er ikke få gange, vi har rendt jer på dørene med noget, der optager os. Og vi vil meget gerne kvittere for jeres lydhørhed og jeres iver efter at finde ud, af hvad det egentlig er, erhvervet gerne vil have. Stor tak for det. Afrunding Så alt i alt synes jeg, at det tegner lyst for økologien. Alle undersøgelser viser, at befolkningens opfattelse af landbruget flytter sig i en positiv retning ikke kun for økologien men for erhvervet generelt. Det har Landbrug & Fødevarers kampagne bidraget til. Kampagnen går nu ind i en ny fase og der er fokus på merværdi, eksport, innovation og energi områder som også er helt centrale for os økologer. Og når vi er færdige med beretningen får I et minut til at hvile ørene og samle tankerne inden debatten, mens vi lige ser vores nye film. Jeg synes, der er grund til optimisme vel vidende, at der også er nogle sorte skyer, der hænger lidt tungt nogen steder. Men vi står foran en spændende opgave, hvor vi skal have fordoblet det økologiske areal. Vi har med den økologiske handlingsplan og Natur og Landbrugs kommissionen en række værktøjer, der kan hjælpe os på vej. Dem vil vi fra Økologisektionens side gøre det bedste for at udnytte, og vi vil desuden arbejde på at understøtte mangfoldigheden i erhvervet lokalt og globalt. Der skal være et erhvervsmiljø, hvor både store og små kan trives og vokse. Der vil på nogle punkter måske være interessemodsætninger, og dem skal vi diskutere med hinanden for det er den måde vi udvikler økologien. Men der skal være plads til både stort og småt, bredt og smalt, for vi er indbyrdes afhængige af hinanden til at drive den økologiske udvikling, sådan som jeg ser det. Nye modeller for ejerformer og finansiering Vi skal også i gang med at tænke i nye modeller for ejerformer og finansiering.
Side 15 af 15 Der bør arbejdes på en ordning, hvor de, som ønsker at investere i økologiske bedrifter, kan få mulighed for det gennem fx obligationer. Ligesom jeg mener, at den finansielle sektors lånebetingelser, i højere grad end tilfældet er i dag, bør inddrage miljøforhold så man vil kunne få specielle lån, hvis man i sin produktion tager særlige hensyn til natur og miljø. Tiltag, jeg tror, vil kunne hjælpe den økologiske udvikling på vej og måske også give større ejerskab til den. Så der er rigtig mange spændende perspektiver for, hvordan vi med hver vores indgangsvinkel kan skubbe på for, at vi får mere økologi i Danmark og vi skal nok have fat i hele værktøjskassen på en og samme tid hvis vi i 2020 skal kunne sætte hak: JA, vi kom i mål med en fordobling af det økologiske areal og nu skal vi videre. Men det bliver en spændende rejse der er med til at gøre Danmark til en verden af økologiske løsninger, og det er jo det vi rigtigt gerne vil her i Landbrug & Fødevarer-. Tak for ordet