Henrik Have af Bente Hammershøy

Henrik Have af Bente Hammershøy

Forsiden: # 6, Den leende (udsnit), 160 x 120 cm, 2009 Venstre side: # 24, Skæbne ejer jeg ikke, 80 x 60 cm, 2010 Kataloget er udgivet i anledning af Henrik Haves separatudstilling i november 2010 i Galleri Brænderigården Horsens.

Bente Hammershøy Kolorit og klang om kunstneren Henrik Have Henrik Have er autodidakt billedkunstner født i 1946. Hans første udstilling fandt sted i 1964 i Broby-Johansens arbejdsværelse, og hans egentlige debut var i Svendborg Amts Kunstbygning i 1967. Han har haft en omfattende udstillingsvirksomhed, og nu er det så i Galleri Brænderigården i Horsens, den kendte kunstner udstiller. Han har siden 1990 været medlem af Decembristerne, og ud over sit virke som billedkunstner har han udgivet en lang række bøger på det forlag, han selv står bag: After Hand. Galleri Brænderigården Horsens

# 5, Damen i vinduet, 40 x 50 cm, 2010 Haves billeder er bygget op på et skelet både i direkte og i overført betydning. Han har altid interesseret sig for anatomi og medicin, hvilket allerede kom til udtryk i 1997 i form af Copenhagen Jazz Festivals plakat, hvor hans forkærlighed for at vise menneskets indre i form af skelettet var den vigtigste billedingrediens. Han fortæller, at han har et menneskeskelet stående hjemme i atelieret! I den aktuelle udstilling i Brænderigården ses i værket Damen i vinduet (#5) en skeletteret kvinde, hvor kun det raffinerede, sparsomme omrids er nødvendigt for at kunne dechifrere, at det er en kvinde. Det samme gør sig gældende i A.K. ser tv. (#2) Dog er der i begge tilfælde også sat lidt kød på!

# 2, AK ser tv, 60 x 80 cm, 2010 I A.K. ser tv, afbilder han fruen, der ikke - synes han - kerer sig (nok) om hans meritter: Hvorfor kommer hun ikke lige ind og ser, hvad jeg laver? - og derfor sætter han en lille, spids bemærkning om det ind i den sammenhæng - hen over maleriet, der oplyses af det blåviolette lys fra en hvid tv-skærm! Den violette farve, han hader som pesten, fordi han mener, den er grim og kønsløs.

I Nedtagelse og Henlæggelse 1-2 (#16+17) er det som at se afbildningen af ligklædet fra Torino. Man er ikke i tvivl om - selv hvis man ikke kendte titlerne - at det er Jesu krop vist helt ind til benet i disse to fascinerende værker. Gravlæggelsen (#9)er et maleri, der lægger sig motivmæssigt til de to foregående, sammenhængende værker. Dette sidstnævnte værk giver mindelser om Egon Schieles mandskroppe - et værk i en fornem ramme fra Per Steen Hebsgaards hånd. # 16/17, Nedtagelse og Henlæggelse, 120 x 80 cm (x 2), 2009/10

# 9, Gravlæggelsen, 114 x 74 cm, 1996

Et ganske særligt og usædvanligt maleri er det store (1,60 x 1,20cm) Den leende, (udsnit på forsiden) hvor Henrik Have henviser via sine oplysninger på lærredet til både titel og to skriftsteder i Det Gamle Testamentes 1. Mosebog, hvor der bliver leet. Først er det Abraham (17,17) og bagefter Sara (18,12). Det er et rigtig, rigtig godt værk. Han sætter ord hen over sine malerier, som det fremgår af det nys beskrevne, og som det ses i værker som Min broders penge, (#14) der er en Judasfremstilling, hvor baggrundens hvide torso også er en vase/krukke, der foroverbøjet tæller penge. Det med teksterne ind over lærredet er at bygge op, og så handler det om lærredets egen nedbrydning, forklarer Henrik Have. Det skal ende med at være betydningsløst forstået på den måde, at billedet lever sit eget liv, sin egen historie usammenligneligt med andet. Kryptiske tekster fra Henrik Haves hånd lever som en lille motor overført til billeder. De kan være huskesedler til købmanden sat ind på lærredet. Så kører han til København og har glemt én ting, som han så streger over i maleriet, når han kommer hjem! # 14, Min broders penge, 50 x 50 cm, 2010 # 18, Portræt af Jørgen Nash, 40 x 50 cm, 2009

De kryptiske tekster gør sig gældende i værket: Kvinderovet, (#12) hvor det er en voldtægtsscene parafraseret over Rubensmaleriet: Bortførelsen af Leukippos døtre, der ses. I maleriet Maleren og modeller (#13) ses en todelt parafrase dels over J.F.Willumsens: Selvportræt i malerbluse fra 1933, hvor Willumsen står foran et tomt lærred uden pensel og palet, men med et stykke kul i højre hånd, dels over Willumsenbilledet fra 1938 fra serien Tizian døende, hvor man i det værk, der hedder : Himmelgåden, ser Willumsen med samme håndstilling som i selvportrættet, og hvor Henrik Have i sit værk mesterligt har udstyret Willumsen med den manglende palet. J.F. Willumsen ses nærmest som et røntgenfoto Den døende Tizian - med paletten i venstre hånd med farverne anbragt à la nipsenåle! Kryptisk er også titlen: Portræt af Jørgen Nash (#18). Billedet var uden titel, men den kom impulsivt fra Henrik Have, da billedindholdet blev diskuteret på Brænderigården d. 1. juli. For slet ikke at tale om Den pelsede mand, (#1) hvor kun fantasien sætter grænser, og hvor man ikke er i tvivl om, at det er to Henrik Haveværker, man står overfor. # 12, Kvinderovet, 120 x 100 cm, 2010 # 13, Maleren og modeller, 120 x 100 cm, 2010

# 1, Den pelsede mand, 70 x 100 cm, 2010 Henrik Have vil ikke kaldes billedkunstner, men hellere forfatter, siger han koketterende. Over én nat i 1969 bestemte han sig for at opgive maleriet, fordi det var et overklassefænomen! De næste 15 år beskæftigede han sig med bogobjekter. Han var forfatter og grundlagde som nævnt i 1973 forlaget After Hand. Han har været ejendomsbesidder i Horsens i 1990-erne med en ejendom beliggende ved siden af Tobaksgården - og han forbander kommunen og al dens bureaukrati i den sammenhæng. Fra 1972 har han været bosat i No. Og malerierne kom - heldigvis - igen!!

Kunstnerens alsidighed viser sig også i landskabsmalerierne med motiver fra nærmiljøet såsom Jolle ved Nørresø (søen, der omkranser Lise og Kaj Munks præstegård i Vedersø, den præstegård som betyder rigtig meget for Henrik Have) (#11), Stampevej (#20) og Borkvej 2024, (#3) hvor han i de to sidstnævnte værker atter har malet ord hen over malerierne. Med enkle, udvalgte linjer og et helt unikt farvespektrum får Henrik Have usvigelig sikkert landskaber frem, der sætter sig på nethinden. I maleriet Nørresø/ Muldvarpeidyl (#15) er landskabet - igen med titel malet ind på lærredet plus kunstnersignaturen - en hyldest til Kaj Munk, udtaler Henrik Have. Landskabet krakelerer, for 2. Verdenskrig med koncentrationslejrens vagttårn er malet ind. Inspirationen kommer fra, at han kører Europa rundt og laver skitser/gør notater om koncentrationslejre. Den udspændte snor med eget søm inde over lærredet gør, at man kan vende maleriet om, hvis man ikke kan holde ud at se på det hele tiden, bejaer Henrik Have med et nik på forespørgsel! Øverst til højre: # 15, Mulvarpeidyl, 80 x 80 cm, 2010 Nederst fra venstre: # 11, #20, #3, alle 24 x 30 cm, 2009

Han er - som det må fremgå - manden med ordene og billederne. Ordene er mange - lange ordrækker indsigtsfulde. Det er med at holde ørerne lige i munden, når man lytter til ham!! Man kunne sætte betegnelsen synæstetiker på ham: det forhold, at sanseindtryk inden for ét område fremkalder en fornemmelse inden for et andet sanseområde, en sanseanalogi, hvilket vises ved, at hans ord, hans titler opfattes lydlige, skønt de er malede. Han har sine meninger om ALT - og han siger dem med et glimt i øjet med en stemme, der rasper af tobaksrøg! Hans billedtitler er som indgangslinjer til digte udgivet på eget forlag, efter at han opgav de dengang veletablerede forlag Arena og Borgen, fordi han krævede at være u.c.- forfatter : uden censur. Da man så afviste en digtsamling fra hans hånd, udgav han efterdags sine værker i eget forlagsregi: After Hand, hvor det ikke nødvendigvis kun er egne tekster, der udkommer, men også ny dansk lyrik og prosa. At han også i 1976 var medstifter af kunstmagasinet North Art Magazine, er yderligere en krølle på hans virketrang. Henrik Have mener det alvorligt - det med digtene. Det kunne man overtyde sig om på årets Roskilde Festival, hvor han til oplæsning af egne digte var på heliumtrip inden seancen, så han fik en ganske anden stemme desårsag!! Hans billedtitler inkluderer altid/dækker altid over en reflekteret historie, hvori landskabet er til stede - både indendørs såvel som udendørs.han er fandenivoldsk både i ord og maleriske handlinger. Hans malerier åbner sig ikke ved første øjekast, men kræver en nøjere beskuelse, så man opdager, at der i det frodige virvar er mange ting på spil. Han er i det hele taget ikke let at bide skeer med, denne 64-årige autodidakte kunstner, der både besidder Eckerberg Medaljen givet for den usædvanlige kunstneriske præstation, og som også er tildelt Haslunds Kunstnerfonds legat og Leo Estvads hæderslegat.

Han er først og fremmest lærer, påpeger han - uddannet på Den Frie Lærerskole i Ollerup og senere underviser på den kombinerede landbrugs- og efterskole Fjordvang ved Ringkøbing. Skolen endte med kun at være en efterskole. At han også er delvis landbrugsuddannet på grund af at være landmandsbarn, forklarer måske hans lyst til at bo på landet? Bostedet er i No (hvor tasterne så at sige helt af sig selv tilføjer Man s Land) ude i den vilde natur, der som en selvfølgelighed finder vej til hans lærreder med titler som ovenfor beskrevet, og som maleriet Huset med den røde skygge (#10) er et glimrende eksempel på. Venstre side: # 10, Huset med den røde skygge, 24 x 30 cm, 2009 Højre side: # 21, Fontæne, 60 x 100 cm, 1992. # LWOW, 100 x 150 cm, 2006

Han er inde på parnasset og har været det i årevis blandt andet repræsenteret på Horsens Kunstmuseum med et værk: U.T. fra 1988, købt af kunstmuseet d. 30. maj 1988. Maleriet er olie, lak og blyant på lærred. Værket var med i museets 25 års jubilæumsophængning i 2009 og igen i Recycling Art i 2010, hvor Bjørn Nørgaard i sin store udstilling af nye værker havde et rum med nævnte titel. Bjørn Nørgaard havde været i museets magasiner, hvor Henrik Have var én af de 82 kunstnere, hvis værker hang og stod (skulpturer) i salen som repræsentanter for den kunst, der har haft betydning for Bjørn Nørgaard og for kunsten i Danmark i det hele taget efter Nørgaards mening. De værker, Henrik Have præsenterer på denne udstilling i november 2010, omfatter overvejende malerier fra de sidste ca. fem år. Der er anvendt akryl på lærred undtagen et enkelt værk, hvor det er olie og akryl på masonitplade, der er slebet op og derfor modtagelig for maling. Henrik Have mener, det giver masser af liv til maleriet. Dertil kan man tilføje, at med den brede palet, Henrik Have benytter, understreges dette udsagn yderligere.

Venstre side: # 19, Rytterske, 40 x 30 cm, 2010. # 4, Damen i badeværelset, 100 x 70 cm, 2010 Højre side: # 8, Goya, 58 x 80 cm, 2006-9. # 7, Engel og Fandens røvhul, 40 x 50 cm, 2010 Bagsiden: # 23, Konen med æggene, 100 x 80 cm, 2010 Det samme gælder nu også for værkerne med akryl på lærred. Værket malet på masonitplade hedder Goya, (#8) malet i perioden 2006-09 efter tabet af Henrik Haves elskede papegøje, der netop hed Goya! Maleriet indeholder andre spanske hentydninger ud over papegøjen, der ses horisontalt til venstre. Ser man nemlig til højre i værket, ses en parafrase over en af Picassos kubistiske, afrikanske masker. At der så yderligere er en henvisning til Haves store anatomiske interesse ses midt i billedet med den store, røde bjørnekloagtige figur, der er en nervetråd fæstnet til musklen set under mikroskop! Den ekkoes ude til højre i maleriet. Titlerne på malerierne er markante, og helt i hans ånd kunne man slutte med tre billeder, der sammenfatter ham og hans udsagn både ord- og malemæssigt med en opfordring til selv at komme ind i Galleri Brænderigården for at se Rytterske, (#19) Damen i badeværelset (#4) og Engel og Fandens røvhul (#7) OG ALLE DE ANDRE MALERIER AF HENRIK HAVE!

Galleri Brænderigården Horsens Søndergade 41 E 8700 Horsens Tlf. 7625 1445 Info@gb-h.dk www.gb-h.dk